WorkWithUs
close-button

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FPS Ballerup

Sårbarhedsstyringsspecialist - bliv en nøglespiller i kampen mod cybertrusler

Hvidovre

Har du interesse for cybersikkerhed og er du klar til at tage del i beskyttelsen af Danmarks kritiske infrastruktur? Vil du være med til at sikre forsvarets IT-systemer mod ondsindede cyberaktører og levere dybdegående analyser af trusler, der kan være afgørende for nationens sikkerhed?

Har du samtidig interesse for sårbarhedsstyring, herunder analyse af hvordan sårbarheder potentielt kan udnyttes i en kompleks og distribueret IT-infrastruktur, samt arbejde med at afværge cyberangreb, så er du måske den specialist, vi søger til vores Security Operation Center ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Hvidovre.

Om os
Cyberdivision er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og en af landets største IT-organisationer. Vi løser sikkerheds-, drifts- og udviklingsopgaver, der sikrer kommunikation og IT til forsvarets ansatte – uanset om de er ombord på skibe i Nordatlanten, på mission i ørkenen eller arbejder på kaserner og kontorer et sted i rigsfællesskabet. Cyberdivisionen har ansvaret for at indkøbe, udvikle og drive en stor portefølje af forsvarets IT-systemer.

Stillingen er placeret i Cybersikkerhedsafdelingen i Cyberdivision, som er en stabsfunktion, der rådgiver på tværs af Cyberdivision og refererer direkte til ledelsen. Afdelingen består af to sektioner: Security Operations Center og Cyber Security Guidance.

I Cybersikkerhedsafdelingen er vi en blanding af civile og militære medarbejdere med forskelligartede baggrunde og fagligheder. Vores forskellighed er vores aktiv, idet vi har brug for kreativitet i vores virke, og heraf folk der tænker forskelligt. Der vil være rig mulighed for både sparring og støtte internt i afdelingen.

Om stillingen
Du vil træde ind i rollen som sårbarhedsstyringsspecialist og blive en del af Security Operation Center. Vores primære opgaver er, at monitorere, detektere og respondere på sikkerhedshændelser på forsvarets IT-systemer og netværk, samt gennemføre sårbarhedsstyring.

Vi spiller en central rolle i det digitale forsvar af både forsvars- og samfundskritiske systemer, som også indeholder klassificerede data af væsentlig betydning for Danmark.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Gennemførsel af sårbarhedsscanninger af Forsvarets IT-services og netværk
  • Bidrag til vedligeholdelse af trusselscenarier mod Forsvarets IT-services
  • Udarbejdelse af rapporter med udgangspunkt i sårbarhedsscanninger samt mulige trusler mod Forsvarets IT-services
  • Analysering af sårbarheder og deres mulige anvendelse, blandt andet ved brug af CVSS
  • Bidrag til hændelseshåndtering gennem analyse af logs med mere
  • Bidrag til digitale udviklingsprojekter med viden omkring sårbarhedsstyring
  • Samarbejde med forskellige afdelinger og interessenter internt og eksternt i relation til trusler og sårbarheder
  • Udarbejdelse af ledelsesrapportering
Om dig
Du har en relevant IT-teknisk baggrund. Du har erfaring med sårbarhedsstyring, herunder anvendelse af CVSS. Det vil være nyttigt, men ikke et krav at du har gennemført SANS LDR516: (Building and Leading Vulnerability Management Programs) eller tilsvarende.

Du ønsker at anvende din viden til at analysere IT-trusler mod en kompleks og distribueret IT-infrastruktur. Det betyder, at du også er nysgerrig på at forstå arkitekturen og teknologierne i IT-infrastrukturen, samt at du kan bruge din tekniske indsigt til at tænke som en hacker.

Du arbejder velovervejet og struktureret med scanning, analyse- og rapporteringsopgaver. Har du erfaring med analyse af komplekse data og rapportering af disse på en letforståelig måde, er det at foretrække.

Desuden vil du gerne dele din erfaring og indsigt, og i projekt- og tværfaglige opgaver indgår du engageret i samarbejdet om den fælles opgaveløsning.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejder (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele dit ansættelsesforhold.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Lotte Nielsen på telefon 50 86 58 30 eller på mail fmi-c-kop11@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard på telefon 4031 1094.

Lyder denne stilling som noget for dig?

Ansøgningsfristen er den 5. december, og vi forventer at holde samtaler løbende. Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2026 eller snarest muligt derefter.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte din ansøgning, CV og relevante bilag. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, it og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores it-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.



Indrykket:21/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
109
Få flere jobtilbud
Array

Aurora TB ApS

Hot Pot´s kok søger til nyt Hot Pot Restaurant

Hvidovre

Hot Pot´s  kok søger til nyt Hot Pot Restaurant

I september åbner en ny kinesisk hotpot-restaurant på Nørrebrogade 22.
Vi søger nu 2 erfarne Asian kokke, der kan håndtere arbejdet i køkkenet på en hotpot-restaurant.

Startdato: Hurtigst muligt
Arbejdstid: 37 timer om ugen

Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores team!

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale

Engstrandskolen søger en matematiklærer med interesse for Co-teaching

Hvidovre

På Engstrandskolen søger vi en engageret og ambitiøs matematiklærer til 2. årgang. Du skal udover matematikundervisningen også være indstillet på at undervise i andre fag da vi arbejder årgangsbaseret. Har du herudover kompetence og interesse indenfor Co-teaching eller vejledning vil det være en fordel, men det er ikke et krav.

Om Engstrandskolen Engstrandskolen er en skole med 500 elever. Vi er en afdelingsopdelt skole med en SFO og to afdelinger, 0.-5. årgang og 6.-9. årgang. Vi har også en eliteidrætslinje fra 7. -9. årgang.

På Engstrandskolen skal alle lykkes. Vores mission er gennem skoleglæde, ambitioner og høj faglighed at ruste vores elever til bedst muligt at møde fremtidens udfordringer. Vi ønsker at bevare og udvikle en kultur, hvor elever, ansatte og forældre møder hinanden med gensidig respekt og tillid. Hjælpsomhed og godt humør er grundlæggende for samværet - det giver god trivsel, højt selvværd og tryghed for alle. Vi prioriterer værdier som Fællesskab, Læringslyst og Mod.

På Engstrandskolen skal man være med til at tænke højt. Det gør skolen endnu bedre. Du skal være fagligt engageret, og du skal være indstillet på, at vi gør tingene sammen.

Du skal være ambitiøs og engageret og brænde for at undervise og tage hånd om elevernes sociale og faglige udvikling. Du skal have stærke relationskompetencer og være en tydelig klasserumsleder.

Forventninger til vores nye lærer

  • Læreruddannet med linjefag i matematik
  • Kan arbejde struktureret og systematisk med elevernes faglige og personlige udvikling
  • Ambitiøs på elevernes vegne
  • Indtænker det kreative og aktive i undervisningen
  • Lyttende og anerkendende i forhold til de udfordringer elever og kolleger står med i hverdagen
  • Anskuer forældresamarbejdet som en værdifuld ressource
  • Motiveret og engageret i teamsamarbejdet og indstillet på planlægning og organisering af årgangsundervisning
Vi tilbyder:

  • En velfungerende skole i trygge rammer - hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd
  • Mentorordning for nyuddannede og nyansatte
  • Du bliver en del af et stærkt og udviklingsorienteret årgangsteam
  • En spændende, afvekslende og udfordrende hverdag
  • Tilstedeværelse med mening, dvs. når man har undervisning, møder og fælles forberedelse
  • Et tillidsfuldt miljø og let til grin
  • Fokus på fællesskabet og det gode sammenhold
Det praktiske
  • Stillingen er en fastansættelse på 37 timer fra 1. februar 2026
  • Løn efter gældende overenskomst
  • Send din ansøgning til os hurtigst muligt og senest søndag d. 7. december
  • Samtaler holdes 10. december fra kl. 15.00
  • Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet straffe- og børneattest, som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt man vil tilbyde ansættelse.
Kontakt og yderligere information Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Morten Toft, toq@hvidovre.dk, telefon 61916924 for nærmere oplysninger eller søge informationer på skolens hjemmeside: https://engstrandskolen.hvidovre.dk/

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

JobTeam Metal Glostrup

Ventilationstekniker – Drift & Vedligehold | Hvidovre

Hvidovre

Om virksomheden

Vores kunde er en international produktionsvirksomhed med et højt teknisk niveau og fokus på kvalitet, sikkerhed og bæredygtighed.

Virksomheden er blandt de førende inden for bioteknologi og avanceret produktion, og du bliver en del af et professionelt og tværfagligt team, hvor samarbejde og fleksibilitet er nøgleord.

Her får du et job med ansvar, udvikling og mulighed for at arbejde med tekniske systemer i topklasse.


Om stillingen

Som ventilationstekniker får du en central rolle i virksomhedens tekniske afdeling, hvor du arbejder med drift, vedligehold og fejlfinding på ventilations- og HVAC-anlæg.

Du bliver en del af et dedikeret team, der sikrer stabil drift og optimal luftkvalitet i både produktions- og laboratorieområder – herunder i GMP-miljøer.

Jobbet kræver teknisk forståelse, struktur og en naturlig sans for kvalitet og sikkerhed


Dine arbejdsopgaver

  1. Drift, vedligehold og fejlfinding på ventilationsanlæg
  2. Arbejde med HVAC-systemer og styringer
  3. Planlagt vedligehold i både kontor- og GMP-miljøer
  4. Fejlafhjælpning og support til produktionen
  5. Dokumentation af udført arbejde i systemer som API PRO
  6. Samarbejde på tværs med kolleger fra andre fagområder


Kvalifikationer (den ideelle kandidat)

  1. Uddannet ventilationstekniker, automatiktekniker eller lignende
  2. Erfaring med drift og vedligehold af ventilationsanlæg
  3. Gerne erfaring fra pharma- eller fødevareproduktion
  4. Kendskab til GMP og dokumentationskrav (fordel, ikke krav)
  5. Fortrolig med IT og vedligeholdelsessystemer (API PRO, MS Office)
  6. Arbejder systematisk, kvalitetsbevidst og sikkerhedsfokuseret
  7. Fleksibel, samarbejdsvillig og ansvarsbevidst


Virksomheden tilbyder

  1. Fast stilling i en international virksomhed med højt fagligt niveau
  2. Specialisering inden for ventilation og GMP-tekniske miljøer
  3. Et stærkt team med kolleger fra flere tekniske fag
  4. Attraktive ansættelsesvilkår: pension, feriepenge og SH-opsparing
  5. Fleksibel hverdag med udviklingsmuligheder
  6. Hurtig opstart – samtaler afholdes løbende


Praktisk info:

Arbejdssted: Nær Hvidore

Ansættelse: Fast, fuldtid

Interesseret? Send dit CV til Glostrup-M@jobteam.dk (mærk “Ventilationstekniker M7”), eller ring til 21541034


Har du ikke et CV klar?

Så send os blot en kort mail om, hvem du er, og hvad du kan – vi hjælper gerne med resten.


Hvorfor er virksomheden ikke nævnt i annoncen?

Da vi fungerer som en ekstern rekrutteringspartner for virksomheden, holder vi virksomhedsnavnet anonymt i den indledende fase af processen.

Når der er gensidig interesse, får du naturligvis fuld information om virksomheden, jobbet og arbejdspladsen.

Samtidig er du som kandidat også anonymiseret overfor virksomheden, indtil du selv siger go for, at vi må videregive dine oplysninger.

Det sikrer fortrolighed, tryghed og en fair proces for begge parter.


Følg linket her & se hvad en af vores kandidater siger om os!

Hvad gør vi for dig som kandidat hos os? Følg linket for video

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 18/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Amager og Hvidovre Hospital

Sygeplejerske i blandede vagter til Ortopædkirurgisk afdeling afsnit 212!

Hvidovre

Vil du være med til at yde den bedste sygepleje til patienterne?

Har du lyst til at arbejde på en afdeling med engagerede medarbejdere, så er Ortopædkirurgisk sengeafsnit 212 Amager - Hvidovre Hospital lige noget for dig.

Vi har en fast stilling i blandede vagter 32-37 timer ugentligt. Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2026 eller efter aftale. Vi arbejder hver anden weekend.

I afdelingen modtager vi akutte ortopædkirurgiske patienter fra blandt andet Akutmodtagelsen døgnet rundt elektive og til revisionskirurgi. Afdelingen har et stort patientflow, et højt fagligt engagement og mange muligheder for faglig udvikling.

Vi tilbyder:

  • Grundig oplæring som "føl" den første måned eller efter behov.
  • Vi ”slipper dig ikke løs” før du er klar.
  • Målrettet kompetenceudvikling.
  • Et højt fagligt niveau.
  • Et højt engagement.
  • Gode og dygtige kollegaer.
  • Et godt tværfagligt samarbejde.
  • Fælles introduktion til hospitalet.
Vi ønsker af dig:

  • At du kan bidrage til et godt arbejdsmiljø.
  • At du kan medvirke til at udvikle sygeplejen.
  • At du er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt.
  • At du er positiv og har et godt humør.
  • At du har lyst til at arbejde på en afdeling i konstant udvikling.
Klik gerne ind på ”Kompetencemodel for sygeplejersker - fokus på faglig udvikling og karriereveje” her: Kompetencemodel for sygeplejersker

Har du lyst til at høre mere om stillingen er du velkommen til at kigge forbi eller ringe til oversygeplejerske Tina Lehrmann på 38 62 22 08

Ansøgningsfrist: 2. december 2025

Ansættelsessamtaler: Løbende samtaler

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 02/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Amager og Hvidovre Hospital

Social- og sundhedsassistent til blandede vagter i Ortopædkirurgisk afdeling afsnit 212!

Hvidovre

Vil du være med til at yde den bedste sygepleje til patienterne?

Har du lyst til at arbejde på en afdeling med engagerede medarbejdere, så er Ortopædkirurgisk sengeafsnit 212 Amager - Hvidovre Hospital lige noget for dig.

Vi har fast stilling 32 – 37 timer ugentligt i blandede vagter. Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2025 eller gerne før efter aftale.

Vi arbejder hver anden weekend.

I afdelingen modtager vi akutte ortopædkirurgiske patienter fra blandt andet Akutmodtagelsen døgnet rundt elektive og til revisionskirurgi. Afdelingen har et stort patientflow, et højt fagligt engagement og mange muligheder for faglig udvikling.

Vi tilbyder:

  • Grundig oplæring som "føl" den første måned eller efter behov.
  • Målrettet kompetenceudvikling.
  • Et højt fagligt niveau.
  • Et højt engagement.
  • Gode og dygtige kollegaer.
  • Et godt tværfagligt samarbejde.
  • Fælles introduktion til hospitalet.
Vi ønsker af dig:

  • At du kan bidrage til et godt arbejdsmiljø.
  • At du kan medvirke til at udvikle sygeplejen.
  • At du er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt.
  • At du er positiv og har et godt humør.
  • At du har lyst til at arbejde på en afdeling i konstant udvikling.
Har du lyst til at høre mere om stillingen er du velkommen til at kigge forbi eller ringe til oversygeplejerske Tina Lehrmann på telefon 3862 2208

Ansøgningsfrist: 2. december 2025

Ansættelsessamtaler: vil foregå løbende

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for social- og sundhedspersonale indgået mellem FOA – Fag og Arbejde og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 02/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Amager og Hvidovre Hospital

Social- og sundhedsassistent til fast aftenvagt i Ortopædkirurgisk afdeling afsnit 212

Hvidovre

Har du lyst til at arbejde på en afdeling med engagerede medarbejdere, så er Ortopædkirurgisk sengeafsnit 212 Amager - Hvidovre Hospital lige noget for dig.

Vi har en fast stilling i aftenvagt på 28 timer, fordelt med 5 vagter i den ene uge og 2 vagter i den efterfølgende uge. Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2026 eller efter aftale. Vi arbejder alle hver anden weekend og denne stilling har weekendvagt i ulige uger.

I afdelingen modtager vi akutte ortopædkirurgiske patienter døgnet rundt blandt andet fra Skadestuen. Vi har også elektiv- og til revisionskirurgi. Afdelingen har et stort patientflow, et højt fagligt engagement og mange muligheder for faglig udvikling.

Vi tilbyder:

  • Grundig oplæring som "føl" den første måned eller efter behov med erfaren kollega.
  • Målrettet kompetenceudvikling.
  • Et højt fagligt niveau.
  • Et højt engagement.
  • Gode og dygtige kollegaer.
  • Et godt tværfagligt samarbejde.
Vi ønsker af dig:

  • At du kan bidrage til et godt arbejdsmiljø.
  • At du kan medvirke til at udvikle sygeplejen.
  • At du er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt.
  • At du er positiv og har et godt humør.
  • At du har lyst til at arbejde på en afdeling i konstant udvikling.
  • At du har ortopædkirurgisk- eller kirurgisk erfaring.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden.
  • Fælles introduktion til hospitalet.
Har du lyst til at høre mere om stillingen er du velkommen til at kigge forbi eller ringe til oversygeplejerske Tina Annie Lehrmann telefon 38 62 22 08

Ansøgningsfrist: 2 december 2025

Ansættelsessamtaler: løbende

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for social- og sundhedspersonale indgået mellem FOA – Fag og Arbejde og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 02/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale

Dansklærer til modtageklasse for ukrainske udskolingselever – Avedøre Skole

Hvidovre

Vil du gøre en forskel for unge med mod, faglighed og menneskelighed? På Avedøre Skole søger vi en lærer, der brænder for at skabe læring og tryghed for vores ældste elever i modtageklassen MO3. Du bliver klasselærer for en gruppe ukrainske elever i udskolingen, der har brug for både struktur, hjerte og håb i mødet med en ny skolehverdag.

Om stillingen Modtageklassen MO3 rummer aktuelt 11 elever, men antallet varierer mellem 10–15. Eleverne kommer alle fra Ukraine og er mellem 13 og 18 år. Mange bærer på oplevelser fra flugt og krig, og derfor er du som lærer både fagperson og relationsskaber.

Din hovedopgave bliver at gøre eleverne klar til at indgå i almenklasserne og til afgangsprøver i alle fag. Du bliver ansvarlig for undervisningen i dansk, og vi ser meget gerne, at du også har undervisningserfaring i – eller linjefag i – matematik. Erfaring med dansk som andetsprog (DSA) er en stor fordel.

Eleverne starter løbende i klassen, og du skal derfor mestre niveauopdelt undervisning i det samme klasserum, hvor alle elever ikke kan det samme. Du skal trives i et læringsmiljø, hvor fleksibilitet, relationsarbejde og tydelig struktur går hånd i hånd.

Dine opgaver:

  • Klasselærer for modtageklassen MO3 (13–18-årige ukrainske elever)
  • Undervisning i dansk og gerne også matematik
  • Differentieret og niveauopdelt undervisning i et fælles klasserum
  • Løbende samarbejde med modtageteamet om planlægning og opfølgning
  • Deltagelse i møder, koordinering og samarbejde med forældre
  • Deltagelse i skolehjemsamtaler, handleplansskrivning og koordinerende opgaver
Du skal være følelsesmæssigt robust og kunne skabe tryghed gennem tydelig ledelse og varme relationer. Mange elever reagerer anderledes, end vi kender fra danske skoler – det kræver tålmodighed, respekt og forståelse.

Om modtageteamet
  • Du bliver en del af et engageret modtageteam, som består af lærere, en specialpædagog og en pædagogmedhjælper. Tre i teamet taler både russisk og ukrainsk, og der er altid en koordinator at sparre med. Teamet mødes flere gange om måneden for at dele erfaringer, justere tiltag og støtte hinanden i arbejdet med elevernes faglige og sociale udvikling.

Om dig Vi søger dig, der:

  • har dansk som linjefag og meget gerne også matematik
  • har erfaring med undervisning i udskolingen
  • gerne har viden om eller erfaring med DSA og elever med traumer
  • kan skabe struktur, relationer og læringslyst i klasser med mange niveauer
  • kan kommunikere tydeligt og respektfuldt med familier fra en anden pædagogisk kultur
  • er samarbejdsorienteret, fleksibel og fagligt nysgerrig
  • kan tage ansvar og have overblik i en kompleks hverdag
Om os Avedøre Skole er en tre-sporet folkeskole beliggende i naturskønne omgivelser tæt ved Vestvolden. Vi har ca. 600 elever, heraf 42 ukrainske elever fordelt på to modtageklasser.

Vi arbejder under visionen “Deltagelsesmuligheder for alle børn” – et perspektiv, der gennemsyrer hele vores pædagogiske tænkning. Vi tror på, at læring og trivsel skabes gennem fællesskab, tydelighed og tillid.

Ansættelse og kontakt Ansøgningsfrist: 23. november 2025

Samtaler: 26. november 2025 fra kl. 15.00

Tiltrædelse: 1. januar 2026

Stillingen er som udgangspunkt på mindst 30 timer, men kan udvides til fuldtid.

Ansættelse efter gældende overenskomst

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet straffe- og børneattest, som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt man vil tilbyde ansættelse.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Koordinator Jessica Bonde Frederiksen
Send gerne en sms på tel. 61 97 15 95, så ringer hun tilbage.

Avedøre Skole – en skole for alle.
Her tror vi på, at forskellighed er en styrke, og at læring begynder med relationer.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale

Familiebehandler til Hvidovre Ungecenter afdeling Mûto

Hvidovre

Til vores afdeling Mûto, hvor vi arbejder med forebyggelse af anbringelse i familier, med unge, i aldersgruppen fra ca. 13-18 år, søger vi en dygtig og engageret familiebehandler, der lige som os, tænker på intensiv familiebehandling, som noget der, som udgangspunkt, foregår i familiernes hjem.

Arbejdet i teamet består bl.a. af intensiv familiebehandling, familieanalyser, netværksafdækning og sikkerhedsplaner, hvilket i høj grad kalder på, at du
inspireres af selv at definere rammerne for dit arbejde og arbejdstid, og at du med kreativitet, handlekraft og mod, tør strække dig, i forhold til traditionel kommunal behandlingsforståelse.

Det er vigtigt at du formår at tænke ”ud af metoder” for netop at sammenfatte metoder, der tager udgangspunkt i den enkelte families behov, herunder f.eks. kompenserende afprøvninger, sidemandsoplæring etc. til afdækning af kapacitet i familien.

Du skal yderligere holde af, og have erfaring med, at formidle arbejdet skriftligt. dette med en skriftlighed og et sprog, der afspejler barnets/den unges stemme og vores måde, at læse og løse opgaverne på.

Vi skræddersyr og koordinerer vores indsatser i tæt samarbejde med myndighed, andre fagpersoner, familierne og familiernes private netværk.
Vi er til stede på de tidspunkter, som opgaven kalder på, derfor skal du have lyst til at arbejde med varierende arbejdstider, og være indstillet på, at der i perioder er arbejdsopgaver på ydertidspunkter, morgen og aften og enkelte weekender.
til gengæld tilrettelægger vi arbejdstiden selvstændigt, og med stor frihed, i de makkerskaber vi sammen indgår i.

Hos os i Mûto, får du mulighed for at blive en del af vores fagligt dygtige, og dedikerede team.
Vi værdsætter åben kommunikation, og har en positiv tilgang, og positive forventninger, til hinanden, vores samarbejdspartnere, de unge og de familier vi arbejder med.


Vi tilbyder:

  • Stor frihed i planlægning af arbejdstid, så du kan finde den rette balance mellem arbejde og fritid.
  • Et dedikeret og fagligt stærkt team, der støtter hinanden og arbejder tæt sammen.
  • Gode supervisions- og uddannelsesmuligheder, så du sammen med os kan udvikle dine kompetencer.
  • Et dynamisk og spændende udviklingsmiljø i hele HUC og Hvidovre Kommune.
  • Tæt samarbejde med familierådgivningen, skoler og andre relevante aktører på tværs af centre og sektorer.
Vi forventer, at du:

  • Har en grundfaglighed som pædagog, socialrådgiver, psykolog eller har en anden fagrelevant akademisk uddannelse.
  • Har erfaring med familiebehandling og relevant efteruddannelse, gerne indenfor systemisk og mentaliseringsbaseret familiearbejde.
  • Står solidt i din grundfaglighed og er nysgerrig på andres.
  • Tænker kreativt og modigt i opgaveløsningen og har en nysgerrig tilgang til arbejdet.
  • Værdsætter humor og har lyst til at arbejde med de unge og deres familier i deres egne hjem.
  • Har stærke kompetencer inden for skriftlighed og er vant til at inddrage barnets/den unges stemme i arbejdet.
Om Hvidovre Ungecenter Hvidovre Ungecenter varetager en række tilbud til familier med unge i alderen 13-23 år.
Vi er 50 medarbejdere fordelt på 7 afdelinger, herunder børne- og ungehjemmet Porten, efterværnsboligerne XYZ-Husene, kriminalpræventivt/SSP-team, gadeplansteam, familiebehandling/råd og vejlednings-teamet Ungekontakten, intensiv familiebehandlings teamet MÛTO samt åben psykologrådgivning.

I HUC er vi optaget af samarbejdet på tværs af kommunen med familierådgivningen, sundhedsplejen, politiet, skoler, fritidstilbud og andre aktører i de unges og familiernes liv, da vi ofte har brug for at være flere omkring familien og den unge for at lykkes med forandringsarbejdet. Vi deltager i en række udviklings- og samarbejdsprojekter på tværs af kommunen.

Ansøgning Ansøgningsfristen er den 14. december 2025.

Vi holder ansættelsessamtaler tirsdag den 16. december 2025.

Stillingen forventes besat 1. februar 2026.

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerleder Lone Hammerbak Olsen på telefon 2268 3803, mail xzr@hvidovre.dk eller teamleder Betina Isabell Owusu på telefon 2065 7834, mail xgy@hvidovre.dk.

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet straffe- og børneattest, som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt man vil tilbyde ansættelse.

Du kan læse mere om Hvidovre Ungecenter på ungecenter.hvidovre.dk.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Amager og Hvidovre Hospital

Start din jordemoderkarriere på Amager og Hvidovre Hospital

Hvidovre

Er du (snart) nyuddannet jordemoder, og vil du gerne starte dit jordemoderliv i en stilling, hvor du oplever både tryghed og mulighed for dygtiggørelse? Så søger vi netop nu jordemødre til faste fuldtidsstillinger til Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital med start den 1. februar 2026.

Her bliver du en del af Danmarks største fødested, hvor fagligheden og kollegerne er i top. De første år bliver du også en del af Region H’s Graduate Program, hvorunder vores omfattende og gennemarbejdede mentor- og kompetenceprogram for nyuddannede jordemødre også ligger. Programmet vil give dig en grundigt tilrettelagt introduktion til afdelingen, og understøtte din udvikling af dine kliniske færdigheder og din jordemoderfaglige identitet.

I afdelingen er vi 160 jordemødre, der tager imod ca. 7.000 nyfødte om året. Vi vægter bevarelse af den normale fødsel højt og arbejder strategisk med det i afdelingen. Dette ved hele tiden at have fokus på det, som skaber gode rammer for jordemoderfagligheden såvel som et godt tværfagligt samarbejde.

Noget af det vi blandt andet er stolte af at kunne tilbyde er:

  • En in-house fødeklinik, hvor vi tilbyder de fødende at føde i hjemmelignende omgivelser, og hvor jordemoderen har optimale rammer for at understøtte den ukomplicerede fødsel.
  • Fødestuer som i de seneste år er blevet opdateret med fokus på atmosfære og redskaber som understøtter fødselsforløbene, herunder fx mulighed for lattergas som smertelindring på alle stuer.
  • Kendt Jordemoderordning (KJO) som et tilbud til en del af vores gravide. Denne ordning kan du blive en del af, når du har fået et års erfaring.
  • Specialfunktioner (gastric bypassopereret gravide) og regionsfunktion for sårbare gravide, der bliver tilknyttet vores Familieambulatorie. Du har som jordemoder hos os derfor rig mulighed for at udfordre dine kompetencer i disse retninger, når du har lyst og mod på dette.
  • Regional hjemmefødselsordning, hvor vi sammen med de andre fødesteder i regionen sikrer, at alle regionens fødende får et ensartet og velkoordineret tilbud om at føde hjemme.
På Hvidovre Hospitals fødegang arbejder vi målrettet med det bæredygtige jordemoderliv, hvor indflydelse på eget skema er en vigtig parameter. Bl.a. kan du selv vælge, om du vil arbejde hver anden eller hver tredje weekend, og har du brug for en fast ugentlig dagvagt kan det imødekommes i dit skema. Vores vagtcentral lykkes i vid udtrækning med at få jordemødrenes individuelle ønsker til at gå op i en højere enhed. Ønsker du ansættelse på fuld tid, kan du være med i vores ordning om normreduktion, hvor du fast afspadserer en del af dine ulempetillæg.

Vi tror på at man kan have et langt og godt jordemoderliv, når man har variation i de opgaver, man som jordemoder varetager. Derfor prioriterer vi, at du indenfor det første år ud over at have vagter på fødegangen/fødemodtagelsen, også har en fast konsultation eller har vagter i fx vores akutmodtagelse for gravide, efterfødselsklinik, enhed for tab eller pp.med afsnit, hvis du ønsker det.

Vi vil gerne ansætte dig, hvis du:

  • Sætter din jordemoderfaglighed højt
  • Vil bidrage til den faglige udvikling i afdelingen
  • Vægter gode forløb for familierne højt
  • Ønsker at bidrage positivt i et tværfagligt team
Vi tilbyder dig til gengæld:

  • To kliniske jordemodersupervisorer i alle vagtlag, så der er god mulighed for faglig sparring og supervision
  • Et godt og tæt samarbejde med kolleger fra alle faggrupper; læger, sosu-assistenter og sekretærer, som altid er inden for rækkevidde
  • Løbende kompetenceudvikling i bl.a. akupunktur, suturering og obstetrisk færdigheds- og simulationstræning, det første år i mentor-kompetenceprogrammet og efterfølgende som årlige kursusdage
  • Mentorordning og sparring. Når du er færdig med mentor- og kompetenceprogrammet, tilbyder vi fast supervision
Vi er kendt for det gode kollegaskab og vægter arbejdsmiljøet højt, hvorfor vi hjælper og passer på hinanden i vagterne.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre mellem RLTN og Jordemoderforeningen m.fl.

Vil du vide mere?

Du kan få yderligere oplysninger hos en af vores vicechefjordemødre:

Louise Munk på tlf. 3862 2547
Bodil Bjørg Korsgaard på tlf. 3862 0521
Malene Bergmann på tlf. 40142874
Sisse Kammann på tlf. 3862 2614
Stine Tobiasen på tlf. 2962 6769

Kig også forbi vores hjemmeside på www.hvidovrehospital.dk/jordemoder eller www.hvidovrehospital.dk/baby og læs om hospitalets strategi her.

Ansøgningsfrist: 10. december 2025

Ansættelsessamtaler: 15. december 2025

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Amager og Hvidovre Hospital

Erfaren pædiatrisk sygeplejerske til weekendstilling

Hvidovre

Erfaren sygeplejerske der vil arbejde med børn & unge i weekenderne søges

Er du en erfaren pædiatrisk sygeplejerske med et hjerte, der banker for Børn og Unge og drømmer du om at arbejde i moderne, lyse omgivelser? Så har vi en fantastisk mulighed til dig!

Pædiatri er et speciale med mulighed for livslang læring, fordi det rummer de fleste andre specialer under ét- patienterne er bare væsentlig yngre og mindre.

Vi er en afdeling, som arbejder tæt sammen i tværfaglige teams, har fokus på den faglige kvalitet og integrerer humor og leg i plejen. Vi samarbejder med hele familien og koordinering, kommunikation, videndeling, vejledning og rådgivning til hele familien er en stor del af din arbejdsdag.

Vi søger en sygeplejerske til Afdelingen for Børn og unge, sengeafsnittet, hvor patienter, som ikke kan færdigbehandles indenfor få timer, bliver indlagt. Vi har landsdelsfunktion i børn og unge med IBD. Derudover behandler vi bl.a. børn og unge med respiratoriske problematikker, såsom astma og RS, børn og unge med nefro-urologiske, neurologiske, infektiøse og ortopædkirurgiske problemstillinger, der kræver indlæggelse. Så hvis du trives med patientforløb af flere dages varighed med mulighed en tættere relation til de indlagte familier, så er det stillingen for dig.

Vi har fast fælles faglig refleksion og tværfaglige tavlemøder. Derudover har vi fast ugentlig undervisning for sygeplejerskerne og ugentlige tværfaglige konferencer for subspecialerne i afdelingen. Ved behov afholder vi debriefing/supervision omkring særlige patientforløb med fx kritisk syge børn og unge.

Tværfaglig teamtræning omkring modtagelse og opsporing af kritisk syge børn er et obligatorisk og velintegreret undervisningsområde i afdelingen. I undervisningen er der fokus på kommunikation og samarbejde og på at integrere senest opdateret viden og praksis indenfor pædiatri​.

Følg os på Instagram. Boerneungesengeafsnittet_a32

Vi kan tilbyde dig

  • at blive inkluderet i en spændende arbejdsplads med uendelige udviklingsmuligheder og en engageret personalegruppe af unge og erfarne kollegaer, der vægter et højt fagligt niveau, arbejdsglæde og trivsel.
  • et spændende og udfordrende speciale indenfor akut og almen pædiatri.
  • en grundig introduktion på 2 måneder tilpasset dine behov, samt obligatorisk undervisning, og efterfølgende løbende kompetenceudvikling.
Om ansøgeren

  • Du har minimum 2 års erfaringen indenfor pædiatrien.
  • Du er god til at kommunikere med mennesker i alle aldre og skabe tillid mellem børn, unge og voksne.
  • Du er åben, fleksibel, kreativ, initiativrig og vægter det gode samarbejde, samt humor i sygeplejen.
  • Du trives med at have travlt, men kan også nyde de stille stunder.
  • Du trives med at arbejde selvstændigt og tage egne beslutninger, samtidig med at du bidrager aktivt til det mono- og tværfaglige samarbejde, som er en vigtig del af hverdagen hos os.
  • Du er mødestabil og bidrager til et trygt og velfungerende arbejdsmiljø.
​Ansættelsesvilkår

Vi kan tilbyde en fast stilling på 8 timer om ugen med blandede vagter og primært weekendvagter hver tredje uge – gerne med start den 1. januar 2026. Weekendvagterne ligger fredag- søndag og varer 8–12 timer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes ved forhandling mellem Region Hovedstaden og Dansk Sygepleje Råd.

Sidste frist for ansøgning er 1. december -2025 – ansættelsessamtaler holdes løbende.

​Ansættelse er betinget af Børneattest.



Læs mere om afdelingen her: https://www.hvidovrehospital.dk/afdelinger-og-klinikker/boerneafdelingen/Boernemodtagelsen/Sider/Boernemodtagelsen.aspx

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

favourite-job-icon Gem

Sårbarhedsstyringsspecialist - bliv en nøglespiller i kampen mod cybertrusler

Har du interesse for cybersikkerhed og er du klar til at tage del i beskyttelsen af Danmarks kritiske infrastruktur? Vil du være med til at sikre forsvarets IT-systemer mod ondsindede cyberaktører og levere dybdegående analyser af trusler, der kan være afgørende for nationens sikkerhed?

Har du samtidig interesse for sårbarhedsstyring, herunder analyse af hvordan sårbarheder potentielt kan udnyttes i en kompleks og distribueret IT-infrastruktur, samt arbejde med at afværge cyberangreb, så er du måske den specialist, vi søger til vores Security Operation Center ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Hvidovre.

Om os
Cyberdivision er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og en af landets største IT-organisationer. Vi løser sikkerheds-, drifts- og udviklingsopgaver, der sikrer kommunikation og IT til forsvarets ansatte – uanset om de er ombord på skibe i Nordatlanten, på mission i ørkenen eller arbejder på kaserner og kontorer et sted i rigsfællesskabet. Cyberdivisionen har ansvaret for at indkøbe, udvikle og drive en stor portefølje af forsvarets IT-systemer.

Stillingen er placeret i Cybersikkerhedsafdelingen i Cyberdivision, som er en stabsfunktion, der rådgiver på tværs af Cyberdivision og refererer direkte til ledelsen. Afdelingen består af to sektioner: Security Operations Center og Cyber Security Guidance.

I Cybersikkerhedsafdelingen er vi en blanding af civile og militære medarbejdere med forskelligartede baggrunde og fagligheder. Vores forskellighed er vores aktiv, idet vi har brug for kreativitet i vores virke, og heraf folk der tænker forskelligt. Der vil være rig mulighed for både sparring og støtte internt i afdelingen.

Om stillingen
Du vil træde ind i rollen som sårbarhedsstyringsspecialist og blive en del af Security Operation Center. Vores primære opgaver er, at monitorere, detektere og respondere på sikkerhedshændelser på forsvarets IT-systemer og netværk, samt gennemføre sårbarhedsstyring.

Vi spiller en central rolle i det digitale forsvar af både forsvars- og samfundskritiske systemer, som også indeholder klassificerede data af væsentlig betydning for Danmark.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Gennemførsel af sårbarhedsscanninger af Forsvarets IT-services og netværk
  • Bidrag til vedligeholdelse af trusselscenarier mod Forsvarets IT-services
  • Udarbejdelse af rapporter med udgangspunkt i sårbarhedsscanninger samt mulige trusler mod Forsvarets IT-services
  • Analysering af sårbarheder og deres mulige anvendelse, blandt andet ved brug af CVSS
  • Bidrag til hændelseshåndtering gennem analyse af logs med mere
  • Bidrag til digitale udviklingsprojekter med viden omkring sårbarhedsstyring
  • Samarbejde med forskellige afdelinger og interessenter internt og eksternt i relation til trusler og sårbarheder
  • Udarbejdelse af ledelsesrapportering
Om dig
Du har en relevant IT-teknisk baggrund. Du har erfaring med sårbarhedsstyring, herunder anvendelse af CVSS. Det vil være nyttigt, men ikke et krav at du har gennemført SANS LDR516: (Building and Leading Vulnerability Management Programs) eller tilsvarende.

Du ønsker at anvende din viden til at analysere IT-trusler mod en kompleks og distribueret IT-infrastruktur. Det betyder, at du også er nysgerrig på at forstå arkitekturen og teknologierne i IT-infrastrukturen, samt at du kan bruge din tekniske indsigt til at tænke som en hacker.

Du arbejder velovervejet og struktureret med scanning, analyse- og rapporteringsopgaver. Har du erfaring med analyse af komplekse data og rapportering af disse på en letforståelig måde, er det at foretrække.

Desuden vil du gerne dele din erfaring og indsigt, og i projekt- og tværfaglige opgaver indgår du engageret i samarbejdet om den fælles opgaveløsning.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejder (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele dit ansættelsesforhold.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Lotte Nielsen på telefon 50 86 58 30 eller på mail fmi-c-kop11@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard på telefon 4031 1094.

Lyder denne stilling som noget for dig?

Ansøgningsfristen er den 5. december, og vi forventer at holde samtaler løbende. Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2026 eller snarest muligt derefter.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte din ansøgning, CV og relevante bilag. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, it og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores it-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.



Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FPS Ballerup

Lautruphøj 2750

Vigtige datoer

Indrykket: 21 November 2025

Ansøgningsfrist: 5 December 2025

Kontaktperson

Lotte Kjærulf Nielsen

fmi-c-kop11@fiin.dk

Jobhandlinger

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling