WorkWithUs
close-button
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FPS Ballerup
Følg +

Om Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FPS Ballerup

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
4

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FPS Ballerup

Forretningsansvarlig til Digital Forsvarets Dag

Ballerup

Værnepligtsområdet er i rivende udvikling – ikke mindst sessionsbehandlingen i forbindelse med Forsvarets Dag. Som led i det seneste forsvarsforlig er Personelkommandoen i gang med en større modernisering af Forsvarets Dag, som blandt andet omfatter udvikling og implementering af en ”Digital Forsvarets Dag”. Vi søger derfor en forretningsansvarlig, der kan understøtte driften af løsningen i forretningen.

Om os

Projektorganisationen, der har ansvaret for udvikling og implementering af ”Digital Forsvarets Dag”, er organisatorisk forankret i Center for Tiltrækning og Uddannelse i Personelkommandoen og består af medarbejdere fra både Personelkommandoen og Cyberdivisionen under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Centret består af 11 sektioner med i alt over 150 medarbejdere, der varetager en bred række af opgaver relateret til bl.a. værnepligtsrekruttering og -administration, marketing, uddannelse og udvælgelse til ansættelser i Forsvaret. Centerets medarbejdere har blandet civil og militær baggrund, og vi har lokaler i Ballerup og på Nyholmen i København.

Med overgang til drift vil stillingen forventeligt blive forankret i Værnepligtssektionen, der bl.a. har ansvaret for administrationen forbundet med Forsvarets Dag. Der er således tale om en fastansættelse.

Om stillingen

Sessionsbehandlingen er under omfattende modernisering for at sikre tilstrækkeligt med værnepligtige til at understøtte Forsvarets samlede kampkraft i den aktuelle sikkerhedspolitiske situation samt en kommende længere værnepligt.

Samtidig skal sessionsbehandlingen effektiviseres som følge af ligestilling i værnepligten, der betyder, at antallet af unge til sessionsbehandling fordobles fra ca. 35.000 til 70.000 årligt.

”Digital Forsvarets Dag” skal understøtte en digital præscreening af alle unge og udgør fundamentet for en mere moderne og effektiv sessionsbehandling.

Som forretningsansvarlig for ”Digital Forsvarets Dag” vil du bl.a.:

  • bistå forretningen med at omsætte behov til krav samt sikre prioritering og implementering
  • sikre, at ny lovgivning omsættes til konkrete krav i løsningen
  • understøtte og udvikle interne processer relateret til løsningen
  • koordinere på tværs af interessenter i Personelkommandoen
  • facilitere beslutningsprocesser
  • deltage i IT-serviceudvalg med den IT-ansvarlige i Cyberdivisionen
  • indgå i dialog med den eksterne leverandør af løsningen
  • sikre løbende kommunikation om status, fremdrift og risici til relevante interessenter
”Digital Forsvarets Dag” forventes implementeret 1. januar 2027 og overgår til drift samme dato. Frem til da indgår du i projektorganisationen, hvor du opbygger viden og indblik i både løsningen og de mange interne og eksterne interessenter.

Efter idriftsættelsen vil løsningen blive videreudviklet i 2027, hvor dine opgaver fordeles mellem drift som forretningsansvarlig og opgaver i projektorganisationen, som nedlægges pr. 31. december 2027.

Om dig

Du er nysgerrig og opsøgende af natur. Du er således nysgerrig på at forstå både det IT- og forretningsmæssige omkring løsningen og identificerer proaktivt forretningsrisici og udarbejder anbefalinger ud fra disse. Derudover er du struktureret og formår at styre mange parallelle spor uden at miste overblikket – og du formår at formidle kompleksiteten i løsningen og interessentlandskabet på en lettilgængelig måde.

Du vil indgå i en stor organisation og i en organisatorisk kontekst, der til tider kan kræve tålmodighed at navigere i. Det vil derfor være en klar fordel, at du er tillidsskabende og dygtig til at opbygge relationer. Samtidigt vil du bedst få succes i stillingen, hvis du er kritisk tænkende og stiller spørgsmål både opad og til siden.

Vi ser desuden gerne, at du har forudgående erfaring med IT-systemer, eventuelt fra en stilling som forretningsansvarlig.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup. Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforbyggende, fredsbevarende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Cecilie Falch Jensen på telefon 3266 5850.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mathias Fonskov, på 3266 5657.

Ansøgningsfristen er den 14. august 2026. Samtaler afholdes løbende og i umiddelbar forlængelse af ansøgningsfristen.

Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2026 eller snarest muligt derefter.

Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Personelkommandoen

Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.

Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.
Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.forsvaret.dk

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FPS Ballerup

Elektronik fagteknikker til Udviklingsdivisionen i FMI

Ballerup

Vil du være med i opbygningen af et nyt udviklingsteam indenfor Electronic Warfare og sensor området i en nyoprettet sektion i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Vi søger en embedded- og elektroniktekniker, der vil være med til udvikling, test og afprøvning af avancerede teknologiske løsninger inden for Electronic Warfare og sensorsystemer.

Om os

Electronic Warfare teknologiafdelingen er placeret i Udviklingsdivisionen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Vi er i øjeblikket i gang med at opruste på en række kritiske teknologiområder herunder Electronic Warfare. Vi rådgiver både internt i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, eksempelvis i forbindelse med anskaffelsesprojekter, samt for Forsvaret som helhed. Vores kerneopgave er at rådgive om den nyeste teknologi og afprøve den ved målrettede test, analyser og teknologidemonstrationer. Desuden indgår vi i samarbejde med tilsvarende organisationer i udlandet, samt industrier og universitetsmiljøer i både ind- og udland.

Den nye afdeling skal være videns base for Electronic Warfare til gavn for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og hele Forsvaret. Den skal være forudsætningsskabende for den teknologiske udvikling og vedligehold af Forsvarets kapaciteter, og vil bidrage direkte til at forøge kampkraften samt overlevelsesevnen for de operative kapaciteter. Afdelingen arbejder med forskellige former for Electronic Warfare relaterede områder som Sensorteknologi, Dataanalyse, AI samt Modellering og Simulering.

Om stillingen

Vi søger en nysgerrig og teknisk stærk embedded- og elektroniktekniker, som vil være med til at opbygge nye test- og udviklingskapaciteter.

Du kommer til at arbejde hands-on med udvikling, integration og test af elektroniske systemer og sensorer til Forsvarets operative platforme.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Opbygning af test- og måleopstillinger
  • Embedded hardware og mikrocontrollere
  • PCB-design og prototyping
  • Dataopsamling fra sensorer (radio, radar, akustik og elektrooptik)
  • Integration, fejlfinding og test på operative platforme
  • Vedligeholdelse og videreudvikling af laboratoriefaciliteter
Du bliver en del af et team med både ingeniører, teknikere og operative specialister, hvor samarbejde og faglig sparring er en vigtig del af hverdagen.

Feltarbejde foregår i forskellige miljøer, og der må forventes cirka 15-20 rejsedage om året i forbindelse med test og måleaktiviteter.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en baggrund som elektronikfagtekniker, datatekniker, automationsteknolog eller lignende – eller har opbygget stærke tekniske kompetencer gennem praktisk erfaring og interesse. Kendskab til eller erfaring fra Forsvaret er et plus, men ikke et krav.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til:

  • Måleteknik og fejlfinding
  • Embedded systems og mikrocontrollere
  • Interfaceprotokoller og elektronik
  • PCB-design
  • Sensorintegration
  • Programmering (fx Python, C/C++ eller lignende)
Det vigtigste er ikke, at du kan det hele fra start – men at du er nysgerrig, praktisk anlagt og har lyst til at lære.

Som person er du løsningsorienteret, selvstændig og trives med varierede opgaver. Du er omstillingsparat og motiveres af at arbejde med avanceret teknologi i et miljø, hvor udvikling og innovation er i fokus.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Jesper Berg Madsen på telefon 7283 0450 / 2974 3451. Jeg er på ferie indtil 31. august og træffes bedst herefter.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er den 31. august 2026. Vi forventer at invitere relevante kandidater til samtaler løbende og ansætter snarest muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.



Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FPS Ballerup

Skarpe og analytiske policymedarbejdere søges til nyoprettet CIO-kontor i IT-staben ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup

Ballerup

Motiveres du af en hverdag, hvor IT, forsvar, politik og økonomi mødes? Kan du skrive knivskarpe sager til den øverste ledelse og det politiske niveau samt scope og analysere på IT-relaterede emner på tværs af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Forsvaret? Så er du måske én af vores nye kollegaer.

Om os

NATO og dansk forsvar står foran en omfattende digital og operativ transformation for at kunne imødegå fremtidens udfordringer. Den sikkerhedspolitiske situation og særligt Ruslands ageren i Ukraine gør denne transformation endnu mere nødvendig. Transformationen er tidskritisk, og indebærer en cybersikker, teknologisk, digital og datacentrisk modernisering og organisering af hele Forsvarsministeriets koncern.

Derfor er vi nu ved at opbygge en koncernfælles IT-Stab, der består af et transformationsprogram, en driftsorganisation og et nyoprettet CIO-kontor ved Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse, som er overordnet ansvarlig for at bygge fremtidens digitale og datacentriske forsvar og forestå den digitale og operative transformation.

IT-stabens CIO-kontor er placeret i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup og understøtter IT-stabens CIO og sætter den strategiske retning for den samlede IT-Stab.

Om stillingerne

Du kommer til at arbejde med policy og sagsbehandling inden for iIT-området i Forsvaret, samt understøtte vores CIO med ledelsesbetjening inden for følgende opgaveområder:

  • politisk- og ledelsesmæssig betjening: Forberede sager og mødemateriale til forligskredsmøder, samråd og regeringsudvalg, samt sager til departement og styregruppe
  • strategiudvikling: Drive og koordinere langsigtede projekter og strategier inden for IT-området i Forsvaret
  • interessenthåndtering: Understøtte CIOs dialog og samarbejde med interne og eksterne aktører, ministerier og organisationer. Herunder oprette og betjene advisory board
  • bestillinger og høringer: Koordinere og formulere it-stabens officielle input til diverse sager, lovforslag, høringer osv.
  • udviklingsindsatser for IT‑staben: analysere, kvalificere og eksekvere på prioriterede, tværgående emner
  • økonomi ved IT‑staben, herunder bistå med transparens, finansiering og faglig prioritering
Du starter i en spændende tid, hvor CIO-kontoret er under opbygning, og du har dermed god mulighed for at præge opgaver, arbejdsgange og kulturen i kontoret.

Om dig

Vi ser gerne, at du har en relevant uddannelsesbaggrund, det kan f.eks. være en professionsbachelor, diplom-, master- eller kandidatuddannelse såsom cand.scient.pol., cand.polit., cand.soc.

Vi søger flere medarbejdere med dette opslag vi leder både efter relativt nyuddannede (0-5 år) med en relevant studiebaggrund, og erfarne profiler, som er klar til at lede og drive opgaverne.

Vi søger medarbejdere, som:

  • trives med en arbejdsdag med varierende opgaver, hvor fleksibilitet til at navigere i ændringer er en integreret del af arbejdet. Derudover skal du med stoisk ro kunne evne at bevare overblikket i et bredt spektrum af opgaver i en til tider travl hverdag med stramme terminer
  • har stor forståelse for politiske processer og organisatoriske dynamikker
  • du skriver fejlfrit, præcist og kan skære komplekse faglige pointer til, så de er klar til ledelsesmæssigt og politisk brug
  • trives i krydsfeltet mellem IT, forsvar, politik og økonomi, og kan levere på stramme terminer med både overblik og sans for detaljen
  • skriver skarpe sager, strategiske oplæg, indstillinger og notater (fx efter Slotsholmsmetoden) og betjener ledelsen sikkert på dansk og engelsk
  • kan planlægge og drive processer på tværs, skabe struktur i mødefora og sikre rettidig opfølgning
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra Forsvaret eller en politisk styret organisation, centraladministrationen eller en interesseorganisation.

Ansættelsesvilkår

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte interim kontorchef Gry Christophersen på telefon 2320 9073 eller specialkonsulent og PA for CIO Johannes Debois Hjelmar på telefon 5126 0898.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Stinne Strøjr Hansen på telefon 2023 9031.

Ansøgningsfristen er den 10. august 2026. Vi afholder samtaler løbende og ansættelse vil være fra 1. oktober. Så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontor i Ballerup.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FPS Ballerup

Afdelingschef (civil/militær) søges til Teknisk Afdeling Luft

Ballerup

Er du en erfaren chef der arbejder analytisk og målrettet for at løse opgaverne? Og brænder du for at skabe gode samarbejdsrelationer på tværs og på alle niveauer, så er du måske den profil vi søger?

Vi søger en civil eller militær afdelingschef til Teknisk Afdeling i Kapacitetsansvarlig LUFT (Air & Space divisionen, KALU) ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup.


Om os

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) fungerer som materielfagligt videnscenter og logistisk myndighed. I samarbejde med Forsvarskommandoen med underliggende værnskommandoer sikrer FMI rettidig støtte og forsyninger til Forsvarets igangværende operationer i ind- og udland. Det er FMI’s opgave at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materielkapaciteter for alle Forsvarets myndigheder lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til støvler, feltrationer og lommeknive. FMI er en styrelse under Forsvarsministeriet og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.

KALU er en af fem divisioner i FMI Materielstab (MSTAB). Kerneopgaven for MSTAB er at omsætte operative behov til konkrete anskaffelser, driftsløsninger og bortskaffelse af materielkapaciteter til Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabet samt andre myndigheder. KALU har ansvar for anskaffelse, drift og bortskaffelse af materielkapaciteter inden for luftområdet, flystøttemateriel samt værnsfælles materielkapaciteter.

Teknisk Afdeling i KALU understøtter fagligt øvrige afdelingers opgaveløsning igennem standardisering af luftdygtighed, DeMars og KALU Materielinstruktioner (MATINS). Det hele understøttes af kvalitetsledelse, styring af kompetenceopbygning og Aviation Safety. Teknisk Afdeling har på vegne af KALU de overordnede samarbejdsrelationer med Technical Airworthiness Authority, Flyverkommandoen, Operationsstøttekommandoen med flere. Teknisk Afdeling sikrer igennem høj faglighed og gode samarbejdsrelationer internt i KALU, at ”det rigtige bliver gjort rigtigt” i fredstid, krise og krig.


Om stillingen

Som chef for Teknisk Afdeling Luft bliver du overordnet teknisk ansvarlig for, at materiel, som anskaffes i KALU, opfylder de gældende sikkerhedsstandarder, og at KALU’s medarbejdere har de nødvendige kompetencer for at understøtte sikker og effektiv drift.

Specifikt for Forsvarets luftfartøjstyper omfatter dette implementering og efterlevelse af luftdygtighedsstandarderne DKMAR 21 og DKMAR M/CAMO for henholdsvis luftfartøjstypernes initiale og fortsatte opretholdelse af typecertificeringer samt sikringen af den vedvarende luftdygtighed for de enkelte luftfartøjer.

Desuden vil du skulle repræsentere KALU i diverse nationale og internationale mødefora samt deltage i diverse Board-funktioner. Som teknisk chef varetager du rollen som ”Accountable Manager” på vegne af Chef KALU, og fungerer som CH LUFT’s daglige leder i denne funktion. Stillingen indebærer derfor, at du uddannes og akkrediteres til at blive ”FORM 4” af luftdygtighedsmyndigheden.

Eftersom DKMAR forventes at være under fortsat implementering og udvikling, er en vigtig del af din opgave at tilsikre koordination på tværs af FMI’s øvrige divisioner og overfor såvel interne som eksterne interessenter som den Operative Støttekommando samt Flyverkommandoen.

Som afdelingschef får du det overordnede ledelsesansvar for afdelingens sektionschefer og managers samt for den fortsatte udvikling af afdelingens medarbejdere. Du bliver samtidig en aktiv del af KALU’s chefgruppe og får en central rolle i den tværgående koordinering på tværs af KALU, FMI og resten af Forsvaret.

Stillingen kræver gode leder- og samarbejdsevner, ligesom din evne til at håndtere flere parallelle projekter ad gangen kommer i spil. Du vil blive chef for sektioner og medarbejdere, som er kendetegnet ved meget forskellige fagområder og meget højt niveau af faglighed bestående af både civile og militære medarbejdere. Nogle af afdelingens medarbejdere arbejder periodisk spredt i hele landet. Derfor lægger vi vægt på, at du er en leder med en god intuition, høj integritet, evne til at skabe og fastholde relationer, som formår at sætte en tydelig retning, skabe følgeskab og træffe velbegrundede beslutninger.

Stillingens faste tjenestested er i Ballerup. Du skal påregne arbejdsdage ved Flyverkommandoen i Karup, på Wings og ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste. Endvidere vil der være et antal internationale rejsedage.


Om dig

Som civil forestiller vi os, at du har en relevant uddannelse, og at du har dokumenteret erfaring med ledelse af større lignende projekter eller organisationer. Er du – eller har du tidligere været – officer og tjenestegørende i Forsvaret, forventer vi, at du har gennemført relevant videreuddannelse for militære ledere samt erfaring fra stillinger med chefansvar.

For at komme i betragtning til stillingen, bør du:

  • Have dokumenteret erfaring med ledelse af større organisationer eller projekter, herunder ledelse af forandringer og udvikling af medarbejdere.
  • Kunne skabe gode tætte samarbejdsrelationer og navigere sikkert på tværs af alle niveauer i organisationen.
  • Have betydeligt teknisk flair samt interesse for og evne til at arbejde med komplekse tekniske problemstillinger på højt niveau.
  • Gerne have kendskab til Forsvarets struktur og organisation samt erfaring med implementering af projekter og/eller opbygning af kapaciteter.
Endvidere vil det være en fordel, hvis du har erfaring med følgende:

  • FMI’s processer og procedurer for udvikling, anskaffelse, implementering og drift.
  • Ingeniørmæssige, tekniske, logistiske eller flyoperative områder herunder DKMAR og eller Aviation Safety.
  • IT, sikkerhed, akkreditering og ledelse på tværs af funktionsniveauer
Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner – både på dansk og engelsk.
Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Derudover er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. Som civil vil du som udgangspunkt ansættes på åremål.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiver finansieret pension.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 37 efter en konkret vurdering.

Ansøgningen skal stiles til Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 37 eller civil.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt.

Dit daglige tjenestested er Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.

Som militær ansat skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.


Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Oberstløjtnant Lars Stokholm på telefon 5376 7727.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Anja Baldorf på telefon 3266 5951.

Ansøgningsfristen er den 16. august 2026, og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristen. Startdato er hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning og CV.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.



Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling