WorkWithUs
close-button

Region Sjælland

To ph.d.- eller postdoc-projekter om klima, sundhed og forebyggelse

Slagelse

Forsknings- og implementeringsenheden PROgrez i Region Sjælland, Institut for Grøn Teknologi, Syddansk Universitet og Forskningsenheden for Almen Praksis i Slagelse, Center for Almen Medicin, Københavns Universitet opslår i samarbejde med Regional Enhed for Grøn Omstilling, Region Sjælland to stillinger som Ph.d.-studerende eller postdoc på projekter med fokus på henholdsvis 1) implementering af Vælg Klogt anbefalinger på rygområdet og de tilhørende klimarelaterede effekter og 2) Forebyggelse som klimavenlig indsats i sundhedsvæsenet med udgangspunkt i multisygdom.

Ansøgningsfristen er 4. januar 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 4 eller 5, og stillingen kan besættes 1.marts 2026 eller snarest derefter.

Baggrund for og formål med projektet

Sundhedssektoren er blevet estimeret til at stå for 5 % af alle globale drivhusgasemissioner, hvilket betyder, at drivhusgasemissionerne fra sundhedssektoren er af samme størrelsesorden som det 5. største land. Derfor er der i det moderne sundhedsvæsen et stort behov for at finde metoder og behandlinger, der kan nedsætte drivhusgasemission, samtidig med at de er omkostningseffektive og har en klinisk effekt.

I ovenstående samarbejde har vi allerede et succesfuldt PhD-projekt med fokus på klimabelastningen af forskellige behandlinger. Vi ønsker nu at udvide gruppen med to forskere mere tilknyttet to projekter, således at der bliver en gruppe, der kan samarbejde om emnet klima og sundhed.

Projekt 1: Implementering af Vælg Klogt-anbefalinger ved rygsmerter

Projektet skal styrke implementeringen af tre centrale Vælg Klogt-anbefalinger på rygområdet i Region Sjælland: mere målrettet brug af billeddiagnostik, mere rationel anvendelse af opioider samt øget brug af digitale kontakter, når det er fagligt forsvarligt. Formålet er både at reducere unødvendige undersøgelser og behandlinger, forbedre patientforløb og mindske sundhedsvæsenets klimaaftryk. Projektet omfatter kortlægning af nuværende praksis, kvalitative studier af barrierer og facilitatorer, co-creation af en implementeringsintervention samt kvantificering af de klimamæssige gevinster.

Projekt 2: Forebyggelse som klimavenlig indsats ved multisygdom

Projektet undersøger, hvordan forebyggende indsatser for patienter med multisygdom – kan reducere klimaaftrykket fra komplekse patientforløb. Projektet udvikler et konceptuelt framework for klimaberegninger og kvantificerer klimaeffekter af disse interventioner i forhold til patienternes efterfølgende forbrug af sundhedsvæsenets ydelser.

Du skal som ansøger angive, om du søger/foretrækker stilling tilknyttet Projekt 1 eller 2 eller begge stillinger.

Vi tilbyder

Dette forskningsprojekt er en del af et samarbejde mellem Forsknings- og implementeringsenheden PROgrez ved Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse, Institut for Grøn Teknologi, Syddansk Universitet, Forskningsenheden for Almen Praksis, Slagelse, Center for Almen Medicin Københavns Universitet og Regional Enhed for Grøn Omstilling, Region Sjælland samt Forebyggelsessekretariatet, Region Sjælland. Projektet vil blive forankret ved Slagelse Sygehus, og den ene forsker vil blive tilknyttet Syddansk Universitet, mens den anden vil blive tilknyttet Københavns Universitet.

Du bliver derfor del af et stærkt, tværfagligt forskningsteam med stor vægt på personlig og faglig udvikling og samarbejde på tværs af fag og sektorer. Du har samtidig mulighed for at præge retningen af din ph.d. og et felt (klima og sundhed) i rivende udvikling.

Jobbeskrivelse

Som projektansvarlig er de vigtigste opgaver:

  • At udforme og skrive en protokol til et ph.d. eller postdoc projekt med den rette vejledning.
  • At udføre den planlagte forskning på baggrund af protokol og forarbejde.
  • At skrive videnskabelige artikler på baggrund af den udførte forskning.
  • At deltage i kongresser og videnskabelige møder, både i Danmark og internationalt, og ved disse lejligheder at formidle egen forskning.

Kvalifikationer

For at komme i betragtning til stillingen skal ansøgeren have interesse for at arbejde med bæredygtighed og sundhed, og have en kandidatgrad i medicin, et andet sundhedsrelateret fag eller ingeniørvidenskab eller en kandidatbaggrund inden for et andet område, der er relateret til forskningsprojektets forskningsfelt. Ansøgere med en PhD vil blive tilbudt en postdoc-/seniorforskerstilling. Det er nødvendigt med et kendskab til det danske sundhedsvæsen og at kunne tale et nordisk sprog, samt være god til engelsk skrift og tale og have en interesse og mod på at beskæftige sig med et nyt forskningsområde.

Vi søger en højt kvalificeret og motiveret kandidat med gode kommunikative egenskaber, som kan arbejde på tværs af fagligheder. Et tværfagligt vejlederhold vil være tilknyttet, men forskningsprojektarbejdet kræver en høj grad af selvstændighed, som kandidaten forventes at have – sammen med evner og motivation til at bidrage med idéer til projektet og forskningsplanen.

Det betragtes som en fordel, hvis du har forskningserfaring (f.eks. været forfatter eller medforfatter til en artikel i et peer-reviewed internationalt tidsskrift eller til et offentliggjort abstract fra en international videnskabelig konference, eller arbejdet som forskningsassistent i mindst 6 måneder).

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen vil finde sted på Slagelse Sygehus ved forsknings- og implementeringsenheden PROgrez, Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse. Den Ph.d.-studerende eller postdoc vil få arbejdsplads på Slagelse Sygehus, men vil også skulle til Syddansk Universitet i Odense eller Københavns Universitet i København. Der vil forekomme formidlingsopgaver relateret til ph.d.-projektet, bl.a. hos Regional Enhed for Grøn Omstilling, Region Sjælland.

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i overensstemmelse med gældende overenskomst.

Ansættelsesprocedure

Ansøgningen (på engelsk) indsendes via nedenstående link, senest den 4.januar 2026.

Ansøgningen skal indeholde:

  • Motiveret ansøgning
  • Fuldt CV med angivelse af forskningserfaring
  • Eksamensbevis og karakterudskifter fra bachelor- og kandidatuddannelse og evt. PhD
  • Publikationsliste
  • Minimum 1 reference til en person vi må kontakte
  • Anden relevant information, f.eks. anbefalinger

Ansøgeren vil blive kontaktet, hvis ansættelsesudvalget har brug for yderligere dokumentation. Efter fristens udløb vil alle ansøgere få besked om, hvorvidt de er gået videre, og et udvalg vil blive bedt om at komme til samtale. Ansættelsessamtalerne forventes at finde sted i uge 4 eller 5.

Spørgsmål

Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes skriftligt til Søren T. Skou på stskou@health.sdu.dk eller 23708640

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

Indrykket:21/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
175
Få flere jobtilbud
Array

PowerMatch ApS

Tømrer i Slagelse – Spjæld, Renovering og Masser af Opgaver

Slagelse

Vil du være Tømrer i Slagelse og have mere på kontoen, overskudsdeling og bonus? Her slipper du aldrig for at kede dig – der er nok at rive i, både når du kommer alene ud eller arbejder i teams. Vækstfirma, stærkt sammenhold og fester du selv gider møde op til. Læs lige videre.

🧱 Om virksomheden

Det er en stor tømrervirksomhed, hvor der er styr på tingene – og du bliver aldrig bare et nummer i rækken. Du mærker hurtigt, at her har folk hinandens ryg, det er nede på jorden, god humor på pladsen og altid nogen at sparke dæk med. Der er plads til at du kan sige din mening, og der bliver lyttet.

👷 Om dig

Du har svendebrev som tømrer, og du er ikke typen der kommer for sent. Kan tage fat og tage ansvar for dine ting – og så gider du ikke arbejde sammen med folk der ikke kan deres kram. Vil du gerne prøve lidt af hvert – lige fra spjæld til renovering? Perfekt. Du er god ved kollegerne og kan lide, når der er run på.

🧰 Dine opgaver og arbejdsdag

Du møder typisk ind til en snak over kaffen, får styr på dagens opgaver, og så er det ellers ud og lave det, du er bedst til. Her er det dig og dine hænder, der afgør dagen – og du får rig mulighed for både at køre solo og arbejde i makkerpar.

  • Spjæld og service hos både private og erhverv

  • Renovering og mindre ombygninger

  • Nybyg-opgaver, hvis du er til det

  • Fejlretning og finish, hvor kvalitet skal sidde i skabet

  • Deltagelse i holdopgaver på større byggepladser

📍 Arbejdssted

Du bliver tømrer i Slagelse. Din arbejdsdag starter og slutter her – tæt på hjem.

🤝 Om PowerMatch

Hos PowerMatch laver vi en skarp profil til dig – så du ikke selv skal til at jagte tømrerjob i Slagelse og omegn. Vi matcher dig kun med ordentlige firmaer, og vi har selv tjekket dem nøje. 5 stjerner på Trustpilot – og det er ægte tømrere, der har anmeldt os, ikke kontormænd. Du starter med henblik på fastansættelse hos virksomheden – og hvis du ikke er helt solgt på stedet, så matcher vi dig bare med en anden virksomhed.

📑 Vilkår

Overenskomst: 3F og Dansk Industri.

✅ Sådan søger du

Tryk på ‘Ansøg nu’. Vi sender en bekræftelsesmail og ringer dig op hurtigst muligt. Vi tager en snak om jobbet og finder ud af, om det er dig. Ingen bøvl – vi vender hurtigt tilbage, ligesom rigtige tømrere har lyst til.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

VILCON ApS

Tjener søges til fuldtidsstilling

Slagelse

Tjener søges til fuldtidsstilling

Er du en engageret tjener, der trives med ansvar og udvikling? Hos Vilcon Hotel &

Konferencegaard får du mulighed for at styrke dine færdigheder og forme din

karriere – hvad enten du sigter mod sommelier, kelnerrollen eller

en fremtid som leder.

Om stillingen

Som fuldtidstjener får du en central rolle i at skabe uforglemmelige oplevelser for

vores gæster gennem nærvær, høj faglighed og personlig service. Du bliver samtidig

en vigtig del af holdet bag udviklingen af vores tjenerelever og reservetjenere, hvor

du lærer fra dig og støtter deres faglige vækst.

Dine opgaver omfatter bl.a.:

Klargøring og opdækning: Sikre, at restauranten og lokalerne står skarpt og

indbydende til gæsterne.

Servering og afrydning: Levere en professionel og personlig oplevelse.

Rådgivning: Inspirere og vejlede gæsterne i valg af mad og vin.

Oplæring: Være en faglig støtte til tjenerelever og reservetjenere.

Udvikling og nytænkning : Bidrage med idéer til nye koncepter og events.

Vi søger dig, der

Er uddannet tjener og udviser faglig stolthed i din service.

Enten er nyuddannet og klar til at lære, eller erfaren og motiveret for at dele din

viden.

Er fleksibel og trives med varierede arbejdstider, selskaber og konferencer.

Har en positiv, løsningsorienteret tilgang og ser muligheder frem for

begrænsninger.

Bor maks. én times kørsel fra Slagelse og har egen bil (da der ikke er offentlig

transport til døren).

Vi tilbyder

En arbejdsplads, hvor din faglige og personlige udvikling er i fokus.

Et stærkt team, der støtter og hjælper hinanden i hverdagen.

Et arbejdsmiljø med trivsel i centrum – vi deltager i programmet Attraktive

Arbejdspladser i samarbejde med Erhvervshus Sjælland og Velliv Foreningen.

Mulighed for videreuddannelse – fx som sommelier, kelner eller gennem

lederuddannelse.

Konkurrencedygtig løn, pension og sundhedsforsikring.

En tydelig og forudsigelig vagtplan med aftenvagter og weekendarbejde.

Et miljø, hvor nytænkning og idéer bliver lyttet til og værdsat.

Vil du med i teamet?

Kan du se dig selv som en del af vores hold, så send din ansøgning og CV til:

stine@vilcon.dk.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Stine Sommer tlf. 58 57 15 00

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet – med

opstart snarest muligt.

Om os

Vilcon Hotel & Konferencegaard er et 4-stjernet med fokus på kvalitet i alle led – fra personlig

service og gastronomi i særklasse til professionelle faciliteter. Vi er placeret i naturskønne

omgivelser nær Slagelse, hvor naturen, gæsterne og gastronomien smelter sammen.

Vi lægger hus til alt fra små selskaber og kursusforløb til store konferencer og fester.

Mange af vores gæster vælger at komme igen, og det ser vi som det største skulderklap. Vores

passion er at give vores gæster mindeværdige oplevelser, og vi gør os umage hver dag for at

levere nærvær, kvalitet og høj faglighed i alt, hvad vi gør

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelsen ved Flådestation Korsør

Administrativ medarbejder med fokus på arbejdstid og tidsregistrering ved Søvær-nets Center for Administration i Korsør.

Slagelse

Vil du arbejde på en engageret arbejdsplads i en stor offentlig virksomhed, hvor vi giver plads til udvikling og uddannelse?

Som tidsadministrator i Søværnets Center for Administration (SCA), vil du blive en vigtig del af vores team. Du vil sammen med dine kollegaer få ansvaret for at sikre, at vores administrative processer kører gnidningsfrit, og du vil være med til at skabe struktur og overblik i hverdagen.

Om os

Søværnets Center for Administration servicerer Søværnets myndigheder, skibe og medarbejdere inden for det samlede administrative område. Vi består af to afdelinger, som er placeret på hver sin flådestation i hhv. Frederikshavn og Korsør med i alt 30 medarbejdere, fordelt i fire elementer; Administration, Personale, Tidsstyring og Reserven.

Kundeservice er omdrejningspunktet for vores daglige virke.
Vi anerkender og kompetenceudvikler vores medarbejderes faglige og personlige kvalifikationer med fokus på vores kerneopgaver.

Vi tilbyder en arbejdsplads med høj faglighed, hvor trivsel og gode relationer er i fokus. I vores organisation kan du udvikle dig i et tempo, der passer til dig, mens du har indflydelse på de opgaver, du varetager.

Vi lægger vægt på en god balance imellem dit arbejds-/privatliv og tilbyder fleksibilitet, herunder mulighed for hjemmearbejde.

Om stillingen

Du vil blive en del af et team på 9 medarbejdere samt to elementledere, en i Korsør og en i Frederikshavn, der alle arbejder tæt sammen. Din nærmeste leder vil være elementlederen i Korsør.

Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Registrering og opfølgning på arbejdstid og arbejdstidsplanlægning for de tjenestesteder, som SCA servicerer
  • Assistere ved controlling af arbejdstid, herunder opfølgning på variable ydelser
  • Sikre overholdelse af gældende bestemmelser og overenskomster inden for ferie og arbejdstid
  • Beregning og registrering af ferie og frihed i forbindelse med hjemsendelser
  • Understøtte lønkørsler og fejlretninger, herunder oprettelse af incidents (sager)
  • Dokumentation og mindre sagsbehandling i Koncernfælles Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering
  • Deltage i møder og tjenestedsbesøg
  • Bidrage til oplæring af elever
  • Yde mail- og telefonsupport og håndtere personlige henvendelser
  • Løse diverse ad hoc-opgaver efter behov
Mindre antal rejsedage i fm. kurser, seminar o. lign. må forventes.

Om dig

Vi prioriterer motivation, engagement og et ønske om at lære – og vi sørger for oplæring, hvis du ikke kender alle opgaverne på forhånd.

Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse og måske erfaring fra en administrativ stilling.

Måske har du erfaring inden for arbejdstid og kendskab til Forsvarets IT-systemer.

Du trives med at tage ansvar og arbejde selvstændigt, men sætter også pris på at være en del af et samarbejdende team. Det er essentielt, at du har en struktureret arbejdsmetode og kan prioritere opgaverne effektivt – også når der er mange opgaver samtidig.

Da du indgår i tidselementet, men også i teams på tværs af elementerne, lægger vi vægt på dine personlige egenskaber.
Du er omhyggelig, pligtopfyldende og har forståelse for kvalitet – og hvis du har det godt med at fordybe dig i systemer, regler og sammenhænge, er der rig mulighed for det hos os.

Derudover forventer vi, at du kommunikerer klart og ordentligt – både skriftligt og mundtligt – og er tryg ved at være i kontakt med kolleger og samarbejdspartnere på tværs af organisationen.

I Søværnet er vi stolte af vores fælles opgave. Vi søger en kollega, der værdsætter vores fælles værdier om samhørighed, kvalitet i arbejdet – og som ønsker at bidrage til en professionel kultur, hvor vi hjælper hinanden.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er slået som civil og militær.

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Korsør.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Anette Jørgensen på telefon 7285 7511.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Charlotte Meinertz Hansen på telefon 3266 5156.

Ansøgningsfristen er den 11. december 2025 og samtaler forventes afholdt i uge 3 eller 4 2026. Stillingen er til besættelse den 1. marts 2026 eller tidligere, hvis dette kan lade sig gøre.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.





Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 11/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Opvasker i fast stilling til Region Sjællands køkken på Slagelse sygehus

Slagelse

Er vi dine nye kollegaer?

Region Sjællands enhed Produktion, Lager og Transport søger en opvasker på 37 t/uge til køkkenet på Slagelse Sygehus pr. 1. januar 2026 – eller gerne før.

Hvem er vi?

Vi er ca. 45 kollegaer, som til dagligt arbejder i vores store lyse køkken, som er opdateret med nyt køkkenudstyr af gryder, ovne og hæve- sænkeborde. Vi producerer kolde retter på køl ved 12 grader til ca.1000 patienter fordelt på Slagelse Sygehus, Psykiatrien i Slagelse, Næstved sygehus, Psykiatrien i Vordingborg og Nykøbing F. sygehus. Derudover står vi for kantinebespisning til Region Sjællands personale.

Vi kører med konceptet ”Frit valgs-menu”, hvor patienterne kan vælge, hvad de har lyst til at spise fra et menukort, når de er indlagt.

Vi har et godt og livligt fællesskab, med gymnastiktræning tre gange om ugen, og vi spiser fælles frokost sammen i vores hyggelige frokoststue.

Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø, og arbejder med flere tiltag for, at det kan blive endnu bedre.

Køkkenet er åbent fra kl. 5.00-16.00, og vores arbejdstid er på 37 t/uge. Mødetiden er primært mellem kl. 05.00 og 08.00. Vi arbejder kun hver 4. weekend, og man har en fridag på hver side af arbejdsweekenden.

Hvad går jobbet ud på?

Som opvasker vil du være tilknyttet vores opvaske-teams i køkkenet.

Helt konkret kommer du til at arbejde med:

  • Tunnelopvask og vognvask
  • Hjælp i produktionen, hvis nødvendigt
  • Deltagelse i teammøder i køkkenet
  • Udføre elektronisk egenkontrol

Hvem er du?

  • Du er en teamplayer og skal være med til at tage initiativ og sikre, at køkkenets drift fungerer
  • Du har forståelse for og lyst til, at arbejde med IT i dit daglige arbejde
  • Du kan skabe gode relationer blandt dine kollegaer
  • Du kan se muligheder frem for begrænsninger

Du vil komme til at referere til køkkenchef Kasper Henriksen.

Har du spørgsmål til jobbet, send en mail: kashen@regionsjaeland.dk

eller ring på tlf. 2476 2294.

Du kan se mere om os her:

https://www.regionsjaelland.dk/servicemenu/om-os/organisation/produktion-lager-og-transport

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

JobTeam Byg Vestsjælland

Erfaren Elektriker søges til større installationer omkring Slagelse området

Slagelse

Vi søger en erfaren Elektriker til vores samarbejdes partner nær Slagelse, til at arbejde med transformerstationer fra 800 Amp og op.


Du bliver del af et dedikeret team og hvor du får mulighed for at udvikle dine færdigheder inden for et spændende og dynamisk miljø, hvor vi vægter personligudvikling og det gode kollegaskab højt.


Som en del af teamet vil du være ansvarlig for installation og vedligehold af:

  1. Transformerstationer
  2. Montering af større el tavler
  3. Beregning på spændings kvalitet
  4. Større installationer
  5. Mindre projektopgaver


Virker det interessant ?

Så send en SMS til 91892528 med teksten : ELEKTRIKER SLAGELSE

Eller send dit CV til os på mail vestsjaelland-b@jobteam.dk , ring på tlf. 91892528 for yderligere spørgsmål.


Faglige kvalifikationer:

  1. Du er faglært elektriker med en god erfaring inden for faget
  2. Du er selvkørende, og kan planlægge og udføre egne opgaver
  3. Du er kundeorienteret og lægger vægt på god service
  4. Erfaring med større installationer


Personlige kvalifikationer:

  1. Du er pålidelig og mødestabil
  2. Har en positiv indstilling til arbejde og kan arbejde selvstændigt
  3. Stærk arbejdsmoral og lysten til at hjælpe kunden med deres behov
  4. Fleksibilitet med hensyn til arbejdsopgaver og arbejdstider - overarbejde kan forekomme
  5. Du har kørekort B
  6. Taler og skriver korrekt dansk


Hvis du har de rette kvalifikationer og ønsker at blive en del af teamet, bedes du sende din ansøgning og dit CV til os på mail vestsjaelland-b@jobteam.dk eller ring på tlf. 91892528


Mærk ansøgningen "Elektriker Slagelse"

Vi ser frem til at høre fra dig.


Når du bliver ansat igennem os, får du følgende goder:

  1. Pension
  2. SH-opsparing og feriepenge
  3. Løn efter kvalifikation
  4. Sunhedsordning


Og så er vi selvfølgelig medlem af Dansk Byggeri!

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

IT-Support og Drift

IT-tekniker

Slagelse

Center for Økonomi, Digitalisering og HR søger IT-tekniker

Vi står over for en af de større digitale transformationer i kommunens historie: Migreringen af vores Microsoft on premise miljø til Microsoft 365-platformen. Kan du omsætte teknisk indsigt til effektive løsninger, og har du mod på at præge hele vores digitale arbejdsplads? Så er det dig, vi leder efter.

Om jobbet
Du kan forvente et spændende job, hvor du kommer til at arbejde med de nyeste IT-teknologier, og hvor der er gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.

Du bliver en del af vores serverteam, som har det daglige ansvar for drift og vedligehold af IT-systemer og serverinfrastruktur. Her får du en central og afgørende rolle på vores digitale rejse, hvor du både skal eksekvere på migrationsprojekter og sikre den løbende optimering. Din første opgave vil være at indgå i et kompetent projektteam, hvor du med din viden vil være en aktiv nøglespiller, både i forbindelse med ekspertise og udførelse af vores cloud migrering.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte
  • migration til cloud: Aktiv deltagelse i og teknisk eksekvering af migreringen fra vores nuværende on premise miljø til Microsoft 365-cloudplatformen (Exchange, SharePoint, Onedrive m.m.)
  • drift og administration: Sikre stabil drift, administration og løbende vedligeholdelse af hele Microsoft 365-miljøet, herunder at sikkerhedskrav og compliance-politikker overholdes i den daglige drift
  • teknisk ekspertise: Bidrage med dyb teknisk viden og løsningsforslag i projektteams, og sikre at vores M365-løsninger understøtter kommunens forretningsbehov
  • support og rådgivning: Yde 2. og 3. level support og fungere som intern rådgiver for kolleger i IT og Digitalisering i brugen og potentialet af M365-værktøjerne
  • udvikling: Være med til at udvikle og implementere nye digitale løsninger og standardiserede processer baseret på M365.

Vi arbejder efter principperne i ITIL ”Best practice” ved håndtering af Incident, Problems og Changes, og vi anvender et Service Management system til styring af vores opgaver.

Om dig
Vi forestiller os, at du kan have flere års erfaring med teknisk IT-drift, men vi kan dog også se dig i stillingen som forholdsvis nyuddannet. Det er i hvert fald vigtigt, at du kan bygge bro mellem teknologi og brugerbehov.

Det er et krav for ansættelse at du
  • har en relevant IT-uddannelse
  • kan arbejde selvstændigt og har fokus på eksekvering i opgaveløsningen
  • er struktureret og god til at samskabe med interessenter og kolleger i opgaveløsningen
  • er tillidsvækkende og servicerende i din adfærd
  • er god til at kommunikere med alle interessenter både i og uden for organisationen.

Vi forestiller os følgende faglige kvalifikationer
  • Dokumenteret erfaring med drift og administration af Microsoft 365 (herunder Security & Compliance)
  • Forståelse for integration og hybridmiljøer (Azure AD Connect)
  • Kendskab til PowerShell til automatisering og administration af M365
  • Erfaring med migreringsprojekter fra on premise til M365 er et stort plus.

Vi tilbyder
Ansættelse i IT-afdelingen i Center for Økonomi, Digitalisering og HR i et spændende og udviklende job, hvor du bliver kollega til bl.a. IT-projektledere, IT-systemarkitekter, digitaliseringskonsulenter, IT-supportere, kommunikationsmedarbejdere samt system- og driftsspecialister.

Vi er en arbejdsplads med fokus på
  • gode udviklingsmuligheder for den enkelte, både fagligt og personligt
  • et godt og tillidsskabende, men travlt arbejdsmiljø
  • en selvstændighedskultur hvor den enkelte får/tager ansvar for arbejdets udførelse i samspil med kolleger
  • at vi er en serviceorganisation hvor smilet og det gode humør fremmer opgaven
  • muligheder for at kunne arbejde i fleksible rammer.

IT-afdelingen er placeret på Dahlsvej i Korsør, i en moderne og nyistandsat bygning.

Øvrigt
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter principperne om ”Ny Løn”, afhængig af dine kvalifikationer og forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til:
  • IT-arkitekt Kenneth Johansen, telefon 24 28 33 06 eller
  • Afdelingsleder Thomas Elmann, telefon 28 80 14 19.

Ansøgningsfrist
  • senest søndag den 7. december 2025 kl. 22.00.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 11. december 2025.

Stillingen ønskes besat 1. februar 2026 og er placeret i IT-afdelingen i Center for Økonomi, Digitalisering og HR.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse.

Slagelse Kommune har i dag ca. 7.000 ansatte som alle anvender digital teknologi i dagligdagen. Vi har over 300 programplatforme og har en sammenhængende infrastruktur som dækker over 250 fysiske lokationer. Stab for Økonomi og Digitalisering er en tværgående stab med ansvar for bl.a. koncernens samlede drift, support, udvikling og projektering af teknologiske og digitale initiativer.

Slagelse Kommune ser mangfoldighed som et aktiv og menneskers forskellighed som en ressource. Derfor opfordres alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge den ledige stilling.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

SSA søges til Afsnit for hjerne- og nervesygdomme, Slagelse Sygehus

Slagelse

Har du interesse for, eller er du nysgerrig indenfor det neurologiske speciale? Ønsker du at arbejde i en afdeling med et tæt tværfagligt samarbejde med fokus på de gode patientforløb? Så er du måske vores kommende kollega.

Vi søger en SSA, der:

  • Har interesse for det neurologiske speciale.
  • Formår at værdsætte og håndtere højt tværfagligt samarbejde omkring den enkelte patient.
  • Har lysten til at være med til at udvikle vores afsnit.
  • Er åben og imødekommende i dialogen med patienter, pårørende, samarbejdspartnere og kolleger.
  • Vil være med til at bidrage til et fortsat godt arbejdsmiljø.
  • Har fokus på de gode patientforløb og gode overgange tværsektorielt.
  • Har lyst til at arbejde både med den grundlæggende og den komplekse sygepleje.

Du vil opleve i stillingen:

  • At din vurdering som SSA har stor vægt i den tværfaglige vurdering af den enkelte patient.
  • Tæt samarbejde med kollegaer og rig mulighed for at udvikle dine kompetencer hos en spændende somatisk kompliceret patientkategori.
  • At faglighed, sammenhæng og kvalitet for patienterne vægtes højt.
  • En synlig og åben ledelse med fokus på arbejdsmiljø og udvikling.

Afsnit for hjerne- og nervesygdomme er et sengeafsnit med plads til 20 patienter på Slagelse Sygehus. Vi kan tilbyde vores patienter enestuer i moderne omgivelser. De fleste af vores patienter kommer til os med henblik på opstart af Neurorehabilitering, hvor vi arbejder tværfagligt omkring den enkelte patient med fokus på at skabe de gode patientforløb. Vores patienter kommer ofte med diagnoser som: apopleksi, hovedtraumer og cancer. Det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde med en kompleks patientgruppe, og ser det som en gevinst, at patienterne i gennemsnit er indlagt i 6-12 dage. Det giver mulighed for at lære dem lidt bedre at kende.

Vi er en afdeling, der vægter det gode arbejdsmiljø og det at hjælpe hinanden i vores hverdag.

Vi har stor fokus på uddannelse og kompetenceudvikling. Vi afholder bl.a. "Neurobasis uddannelse 1 og 2", deltager i regionens SKILLS stationer og anvender vores Kliniske Kompetencecenter med fokus på oplæring i den instrumentelle sygepleje. Vores introduktionsprogram vil blive tilrettet i forhold til dine individuelle behov afhængig af din tidligere erfaring, men som udgangspunkt tæller du ikke med i normering de første 4 uger.

Stillingen er i blandede vagter og indebærer weekend vagt i gennemsnit hver 3. weekend af 8 timer. Ønsker du at arbejde hver 2. weekend er det også en mulighed. Som udgangspunkt tilbydes 37 timer, men andet timeantal kan også være en mulighed efter ønske. Stillingen ønskes besat 01.01.2026 eller efter aftale.

Har du lyst til at høre mere?

Så er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Suzette Madsen på telefon 93567594 eller mail smds@regionsjaelland.dk. eller souschef Tülay Ûnal på telefon 93570080 eller mail tuu@regionsjaelland.dk. Du er velkommen til at komme forbi for at se afdelingen. Vi byder gerne på en kop kaffe.

Ansøgningsfrist 24.11.2025

Samtaler Afholdes løbende

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

PowerMatch ApS

Elektriker til vækstvirksomhed i Slagelse – fokus på overskudsdeling og sociale fællesskab

Slagelse

Er du elektriker, der gider masser af arbejde, der tæller? Her får du en fast plads i et stort firma i Slagelse med overskudsdeling, bonusordninger og et stærkt socialt fællesskab. Vi er i vækst, og du bliver en vigtig del af holdet.

Om os

Vi er en stor virksomhed med styr på sagerne og et godt kammeratskab uden bullshit. Her skal du ikke frygte et lille firma, der mister fatten, men derimod en professionel flok, der kører fuld fart fremad og passer godt på hinanden. Vi ved, at det sociale betyder noget, og vi sørger for, at du har det godt både på og uden for arbejde.

Om dig

Du har svendebrev som elektriker og er mødestabil. Du vil være noget værd på holdet og er ikke bange for at tage fat – hverken alene eller i teams. Nybyg og renovering er ikke krav, men er helt klart et plus, hvis du har erfaring.

Dine opgaver

En typisk dag er fyldt med opsætning eller vedligeholdelse af el-installationer på både bolig- og erhvervsbyggeri i Slagelse. Du får firmabil fra start og frihed under ansvar.

  • Installation og vedligeholdelse i nybyggeri

  • Renoveringsarbejde på eksisterende installationer

  • Fejlfinding og reparationer på diverse installationer

  • Samarbejde på byggepladser, både alene og i team

Arbejdssted

Slagelse

Om PowerMatch

Vi kender branchen til fingerspidserne, og vi hjælper dig med at lave en profil, der matcher de rigtige firmaer – så du ikke skal søge i blinde. Alle virksomheder vi samarbejder med, er tjekket og ordentlige, og vi har fem stjerner på Trustpilot fra elektrikere som dig. Du starter med henblik på fastansættelse – og hvis ikke stedet passer, finder vi et andet job, der gør.

Vilkår

Vi følger overenskomst.

Sådan søger du

Tryk på ‘Ansøg nu’. Vi sender en bekræftelsesmail og ringer dig op hurtigst muligt.

Indrykket:16/11/2025

Ansøgningsfrist: 11/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Tatami ApS

Tjener

Slagelse

Tatami sushi i Slagelse søge en deltidstjener 2 gange om uge, mulighed for ekstra vagt, det er et krav at du skal kunne arb hver anden weekend, send din ansøgning til tatamisushi4200@hotmail.com. 

Indrykket:16/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Flådestation Korsør

Skibsfører til fast stilling som Operatør ved VTS Storebælt

Slagelse

Vi søger en uddannet skibsfører, som har lyst til at prøve kræfter med et maritimt job i land.

Som vores nye kollega, får du en anderledes hverdag, med mulighed for at gøre brug af din maritime erfaring på en arbejdsplads med gode kolleger, som har samme baggrund som dig selv.

Om os

VTS Storebælt (Vessel Traffic Service Storebælt) er et sikkerhedssystem og er bemandet af en chef samt 21 VTS-operatører.

Vi har domicil på Flådestation Korsør, hvor vi overvåger og vejleder skibsfarten inden for vores ansvarsområde. Det gør vi for at undgå sejladssituationer, der kan udgøre en fare for broerne, skibsfartens sikkerhed og miljøet.

Vi er et team med stort engagement i jobbet og respekt for hinandens forskellighed. Samtidig har vi en uformel omgangstone med plads til humor i dagligdagen.

Om stillingen

Dit primære arbejde vil bestå i at monitere og vejlede skibsfarten og således bidrage til at navigatørerne ombord, med baggrund i din vejledning, kan træffe deres egne kvalitative beslutninger.

Du arbejder som udgangspunkt i 12-timers vagter, får sammenhængende frihed og mulighed for at være hjemme hver dag. Der vil på sigt, når der er opnået erfaring som operatør, være mulighed for at deltage i øvrige administrative/operative opgaver på mødedage ved siden af vagten. Du får en grundig og struktureret introduktion til VTS-området samt oplæring i jobbet, før du går selvstændig vagt. Hvis du ikke allerede har gennemført et VTS-basiskursus, vil du skulle gennemføre det i løbet af de første tre måneders ansættelse.

Om dig

Du har en skibsføreruddannelse gerne suppleret med VTS- basiskursus. Du har gode kommunikative evner og taler engelsk på højt niveau.

Du er i besiddelse af gyldigt kørekort - kategori B.

Som person er du først og fremmest en god kollega, som motiveres af at opnå resultater gennem samarbejdet i dit team. Du tænker langsigtet og er klar til at ”gå den ekstra mil” for at yde det absolut bedste for dit team. Du definerer succes kollektivt snarere end individuelt.

Du har god situationsfornemmelse og arbejder nemt sammen med mange forskellige typer mennesker, uden at du selv nødvendigvis er midtpunktet. Du interesserer dig for dine kolleger, er åben, nysgerrig og lytter opmærksomt og deltagende.

Du er selvmotiverende, flittig og samtidig tilstrækkelig selvsikker til at gå foran med din adfærd, som motiverer og bringer det bedste frem i teamet.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Søfartens Ledere om løn- og ansættelsesvilkår for VTS- og MAS-personel samt maritime sagsbehandlere.

Månedslønnen er i alt kr. 44.496,51, som består af en basisløn på kr. 34.261,13 et fast tillæg for variable ydelser på kr. 4.562,27 et funktionstillæg på kr. 5.048,55 og et fleksibilitetstillæg på kr. 624,56. Der er mulighed for forhandling af et yderligere mindre individuelt tillæg på baggrund af dine kvalifikationer.

Det arbejdsgiverfinansierede pensionsbidrag udgør 12 % af de pensionsgivende løndele, mens medarbejderens eget bidrag udgør 6 % af de pensionsgivende løndele.

Dit faste tjenestested vil være i Korsør.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Storebælt VTS, Jimmy Westermann på telefon 7285 1118.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Personelkommandoen, HR-konsulent Sheeba Krause på telefon 3266 5036.

Ansøgningsfristen er den 28. november 2025 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen ønskes besat pr. den 1. januar 2026, eller hurtigst muligt derefter.

Vi beder dig om at søge stillingen ved at klikke på ansøgningslinket. Vi beder dig om kun at vedhæfte din motiverede ansøgning, CV og kopi af skibsførerbevis. Vær opmærksom på, at dokumenter kun kan tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om 3. ESKADRE

3. Eskadre er en eskadre i Søværnet, og omfatter spændende og alsidige arbejdspladser, på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder.

I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.

Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver.

3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365.

Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt sø redning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af officerselever.

Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af Flådestationerne Frederikshavn og Korsør, Kystredningstjenesten samt Søværnets Overvågningsenhed, med decentralt placerede enheder rundt om i landet.

3. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid!

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Socialpædagog til BUGHI

BUGHI

Slagelse

Vil du være en del af BUGHI?

favourite-job-icon Gem

To ph.d.- eller postdoc-projekter om klima, sundhed og forebyggelse

Forsknings- og implementeringsenheden PROgrez i Region Sjælland, Institut for Grøn Teknologi, Syddansk Universitet og Forskningsenheden for Almen Praksis i Slagelse, Center for Almen Medicin, Københavns Universitet opslår i samarbejde med Regional Enhed for Grøn Omstilling, Region Sjælland to stillinger som Ph.d.-studerende eller postdoc på projekter med fokus på henholdsvis 1) implementering af Vælg Klogt anbefalinger på rygområdet og de tilhørende klimarelaterede effekter og 2) Forebyggelse som klimavenlig indsats i sundhedsvæsenet med udgangspunkt i multisygdom.

Ansøgningsfristen er 4. januar 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 4 eller 5, og stillingen kan besættes 1.marts 2026 eller snarest derefter.

Baggrund for og formål med projektet

Sundhedssektoren er blevet estimeret til at stå for 5 % af alle globale drivhusgasemissioner, hvilket betyder, at drivhusgasemissionerne fra sundhedssektoren er af samme størrelsesorden som det 5. største land. Derfor er der i det moderne sundhedsvæsen et stort behov for at finde metoder og behandlinger, der kan nedsætte drivhusgasemission, samtidig med at de er omkostningseffektive og har en klinisk effekt.

I ovenstående samarbejde har vi allerede et succesfuldt PhD-projekt med fokus på klimabelastningen af forskellige behandlinger. Vi ønsker nu at udvide gruppen med to forskere mere tilknyttet to projekter, således at der bliver en gruppe, der kan samarbejde om emnet klima og sundhed.

Projekt 1: Implementering af Vælg Klogt-anbefalinger ved rygsmerter

Projektet skal styrke implementeringen af tre centrale Vælg Klogt-anbefalinger på rygområdet i Region Sjælland: mere målrettet brug af billeddiagnostik, mere rationel anvendelse af opioider samt øget brug af digitale kontakter, når det er fagligt forsvarligt. Formålet er både at reducere unødvendige undersøgelser og behandlinger, forbedre patientforløb og mindske sundhedsvæsenets klimaaftryk. Projektet omfatter kortlægning af nuværende praksis, kvalitative studier af barrierer og facilitatorer, co-creation af en implementeringsintervention samt kvantificering af de klimamæssige gevinster.

Projekt 2: Forebyggelse som klimavenlig indsats ved multisygdom

Projektet undersøger, hvordan forebyggende indsatser for patienter med multisygdom – kan reducere klimaaftrykket fra komplekse patientforløb. Projektet udvikler et konceptuelt framework for klimaberegninger og kvantificerer klimaeffekter af disse interventioner i forhold til patienternes efterfølgende forbrug af sundhedsvæsenets ydelser.

Du skal som ansøger angive, om du søger/foretrækker stilling tilknyttet Projekt 1 eller 2 eller begge stillinger.

Vi tilbyder

Dette forskningsprojekt er en del af et samarbejde mellem Forsknings- og implementeringsenheden PROgrez ved Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse, Institut for Grøn Teknologi, Syddansk Universitet, Forskningsenheden for Almen Praksis, Slagelse, Center for Almen Medicin Københavns Universitet og Regional Enhed for Grøn Omstilling, Region Sjælland samt Forebyggelsessekretariatet, Region Sjælland. Projektet vil blive forankret ved Slagelse Sygehus, og den ene forsker vil blive tilknyttet Syddansk Universitet, mens den anden vil blive tilknyttet Københavns Universitet.

Du bliver derfor del af et stærkt, tværfagligt forskningsteam med stor vægt på personlig og faglig udvikling og samarbejde på tværs af fag og sektorer. Du har samtidig mulighed for at præge retningen af din ph.d. og et felt (klima og sundhed) i rivende udvikling.

Jobbeskrivelse

Som projektansvarlig er de vigtigste opgaver:

  • At udforme og skrive en protokol til et ph.d. eller postdoc projekt med den rette vejledning.
  • At udføre den planlagte forskning på baggrund af protokol og forarbejde.
  • At skrive videnskabelige artikler på baggrund af den udførte forskning.
  • At deltage i kongresser og videnskabelige møder, både i Danmark og internationalt, og ved disse lejligheder at formidle egen forskning.

Kvalifikationer

For at komme i betragtning til stillingen skal ansøgeren have interesse for at arbejde med bæredygtighed og sundhed, og have en kandidatgrad i medicin, et andet sundhedsrelateret fag eller ingeniørvidenskab eller en kandidatbaggrund inden for et andet område, der er relateret til forskningsprojektets forskningsfelt. Ansøgere med en PhD vil blive tilbudt en postdoc-/seniorforskerstilling. Det er nødvendigt med et kendskab til det danske sundhedsvæsen og at kunne tale et nordisk sprog, samt være god til engelsk skrift og tale og have en interesse og mod på at beskæftige sig med et nyt forskningsområde.

Vi søger en højt kvalificeret og motiveret kandidat med gode kommunikative egenskaber, som kan arbejde på tværs af fagligheder. Et tværfagligt vejlederhold vil være tilknyttet, men forskningsprojektarbejdet kræver en høj grad af selvstændighed, som kandidaten forventes at have – sammen med evner og motivation til at bidrage med idéer til projektet og forskningsplanen.

Det betragtes som en fordel, hvis du har forskningserfaring (f.eks. været forfatter eller medforfatter til en artikel i et peer-reviewed internationalt tidsskrift eller til et offentliggjort abstract fra en international videnskabelig konference, eller arbejdet som forskningsassistent i mindst 6 måneder).

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen vil finde sted på Slagelse Sygehus ved forsknings- og implementeringsenheden PROgrez, Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse. Den Ph.d.-studerende eller postdoc vil få arbejdsplads på Slagelse Sygehus, men vil også skulle til Syddansk Universitet i Odense eller Københavns Universitet i København. Der vil forekomme formidlingsopgaver relateret til ph.d.-projektet, bl.a. hos Regional Enhed for Grøn Omstilling, Region Sjælland.

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i overensstemmelse med gældende overenskomst.

Ansættelsesprocedure

Ansøgningen (på engelsk) indsendes via nedenstående link, senest den 4.januar 2026.

Ansøgningen skal indeholde:

  • Motiveret ansøgning
  • Fuldt CV med angivelse af forskningserfaring
  • Eksamensbevis og karakterudskifter fra bachelor- og kandidatuddannelse og evt. PhD
  • Publikationsliste
  • Minimum 1 reference til en person vi må kontakte
  • Anden relevant information, f.eks. anbefalinger

Ansøgeren vil blive kontaktet, hvis ansættelsesudvalget har brug for yderligere dokumentation. Efter fristens udløb vil alle ansøgere få besked om, hvorvidt de er gået videre, og et udvalg vil blive bedt om at komme til samtale. Ansættelsessamtalerne forventes at finde sted i uge 4 eller 5.

Spørgsmål

Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes skriftligt til Søren T. Skou på stskou@health.sdu.dk eller 23708640

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Region Sjælland

Alleen 4180

Vigtige datoer

Indrykket: 21 November 2025

Ansøgningsfrist: 4 January 2026

Kontaktperson

Søren Skou

stskou@health.sdu.dk

Jobhandlinger

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling