WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
2.700

Holstebro Kommune

Social- og sundhedshjælper eller -assistent til Hjemmeplejen Parkvej

Holstebro

Social- og sundhedshjælper eller -assistent til Hjemmeplejen Parkvej

Vi søger en kollega hurtigst muligt eller pr. 1. oktober 2026.

Hos os får du forskelligartede opgaver i et tæt samarbejde med dine kollegaer, hvor vi løser opgaverne i fællesskab. Her har vi godt humør, udstrakte arme og indflydelse på arbejdet.

Hjemmeplejen Team Parkvej er en del af Område Øst i Holstebro Kommune og vores base er i kælderen under plejeboligerne Parkvænget på Parkvej. Vi har kontor sammen med både terapeuter og sygeplejersker, hvilket giver god mulighed for sparring og samarbejde på tværs.

Dine kvalifikationer:
  • Du er uddannet social- og sundhedshjælper eller -assistent
  • Brænder for ældrepleje
  • Er fleksibel og kan arbejde selvstændigt, samt indgå i et tæt tværfagligt samarbejde.
  • Du bidrager til at bevare et sundt arbejdsmiljø
  • Kan bevare roen i akutte og uforudsigelige situationer
  • Har kørekort

Vi kan tilbyde:
  • Et spændende job med mange forskellige opgaver og faglige udfordringer.
  • Synlig og nærværende ledelse
  • Engagerede kollegaer
  • Kollegaer med faglig og moralsk stolthed.
  • Tværfaglige teams.
  • En arbejdsplads, hvor der både er plads til seriøsitet, forskellighed og hvor arbejdsglæde prioriteres højt.

Ansættelsesforhold
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer. Dog kan ønske om ansættelse på færre timer imødekommes. Du ansættes i blandede vagter dag-, aften og eventuelt nattevagter og med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om ny løn.

Er du interesseret i at søge stillingen, og ønsker du yderligere information, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Gitte Kold på telefon 29 66 75 01.

Ansøgningsfrist den 20. august 2026. Der afholdes samtaler den 26. august 2026.

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Team Helgenæs

SSA Team Helgenæs - Barselsvikariet

Lolland

Er du Social- og sundhedsassistent med hjertet på rette sted og lyst til at arbejde i et team, hvor faglighed og fællesskab går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger lige nu en SSA til primært aftenvagter og få nattevagter. Hos os får du mulighed for at arbejde i smukke omgivelser ved Nakskov Fjord, hvor naturen og nærværet skaber rammerne for en meningsfuld hverdag.

Om os og stillingen

Vi ligger tæt på motortrakfikvejen, mellem Maribo og Nakskov, så der er gode muligheder for at komme til arbejdspladsen.

Stillingen er et barselsvikariet i perioden 1/9-26 eller så hurtigt som muligt - 1/4-27, da vores faste SSA er gået på barsel.

Vi søger en kollega, der brænder for helhedspleje og ønsker at være en del af et engageret og tværfagligt fællesskab, hvor borgeren altid er i centrum.
Om Team Helgenæs – hvor faglighed og fællesskab mødes.

Team Helgenæs er et velfungerende og dedikeret team, der arbejder ud fra principperne i den nye Ældrelov med fokus på færre medarbejdere i borgerens hjem og helhedsorienteret pleje. Vi tror på, at kontinuitet og relationer skaber tryghed og kvalitet – både for borgeren og medarbejderen.

Vores tværfaglige samarbejde med sygeplejersker, terapeuter og øvrige faggrupper er en hjørnesten i vores arbejde, og vi afholder jævnligt borgerkonferencer og tværfaglige møder, hvor vi sammen finder de bedste løsninger med borgerens behov i centrum.

Vi har en sygeplejefaglig koordinator ansat, til at understøtte SSH og SSA, samt bidrage til den faglige udvikling i teamet.

Hos os bliver du en del af et team, hvor der er plads til faglig udvikling, sparring og humor i hverdagen. Vi vægter det gode samarbejde højt og tror på, at et stærkt fællesskab er nøglen til trivsel og kvalitet i opgaveløsningen.Som social- og sundhedsassistent bliver du en vigtig nøgleperson i plejen og udviklingen af borgernes hverdag

Du får bl.a. ansvar for:
  • At sikre tryghed, kvalitet og sammenhæng i plejen
  • At sparre fagligt med dine kollegaer og bidrage til fælles udvikling
  • At håndtere medicindosering og -administration
  • Injektioner
  • Sårpleje og andre sygeplejeopgaver
  • At samarbejde tæt med pårørende, kollegaer og andre faggrupper

Vi leder efter dig, der:
  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Brænder for ældreområdet og har en anerkendende tilgang til både borgere og kollegaer
  • Har lyst til at tage ansvar og tænke med i udviklingen af vores tilbud
  • Er nysgerrig, fagligt stærk og har et godt overblik – også når hverdagen er travl
Du må gerne være nyuddannet. Vi sørger for en god og grundig introduktion.

Vi tilbyder:
  • Et stærkt fællesskab med dygtige kollegaer, der hjælper hinanden
  • Høj faglighed og mulighed for løbende kompetenceudvikling
  • En arbejdsplads med åbenhed, humor og plads til forskellighed
  • Indflydelse på din hverdag og udviklingen af teamet
  • En meningsfuld hverdag, hvor du kan se, at din indsats gør en forskel

Ansøgningsproces

Ansøgningsfristen er mandag den 17. august 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Social- og sundhedsassistent startløn ved 37t (trin 24+520 grundbeløb) kr 29.425,90/slutløn ved 37t (trin 24+10trin + 520 grundbeløb) kr. 34.716,65
Pension 14%. Fritvalg 1,29%

Tiltrædelse pr. 1. September 2026, eller efter aftale.

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamleder Britt Koch Bentzen på brikb@lolland.dk eller tlf.: +45 24 77 59 52.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

I Lolland Kommune arbejder omkring 3.500 medarbejdere hver dag for at skabe værdi for borgerne og udvikle kommunen. Medarbejderne er nøglen til udviklingen og til en arbejdsplads præget af dialog, åbenhed og nytænkning. Derfor investerer vi målrettet i kompetencer, nye arbejdsformer og stærke karrieremuligheder.

Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn er Lolland samtidig et attraktivt sted at bo. Her får du gode forbindelser til resten af landet, aktive lokalsamfund, idylliske købstæder og storslået natur. Her er plads til både arbejde og fritid – og til en hverdag, der hænger sammen.

Læs mere om at arbejde og bo i Lolland Kommune på Lolland Kommune som arbejdsplads

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aktivitetscenter Midgård

Aktivitetsmedarbejde til Slagelse Kommune

Slagelse

Kan du få seniorer op ad stolen?
- Så er vi måske din nye arbejdsplads

Vi søger en engageret medarbejder, som både kan motivere seniorer til fysisk aktivitet og skabe tryghed for dem, der har brug for en mere nænsom tilgang.

Har du interesse for fysisk aktivitet, motion og andre sundhedsfremmende tiltag og trives du med vekslende arbejdsopgaver er det lige dig vi mangler i aktivitetshuset Midgård, i Slagelse by. Vi søger dig der er uddannet inden for sundhedsområdet og har interesse inden for fysisk aktivitet. Udover dine kollegaer, vil du arbejde tæt sammen med vores mange frivillige i huset.

Som aktivitetsmedarbejder bliver du ansvarlig for at planlægge og stå for fysiske og sociale aktiviteter. Din opgave vil også være at støtte og motivere borgere med komplekse behov, som kræver en særlig tilgang. Du får mulighed for at påvirke dine arbejdsopgaver, udvikle nye tilbud og skabe meningsfulde aktiviteter for både de aktive og de sårbare grupper i huset.

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med vores team af engagerede kolleger og frivillige, og sammen vil vi skabe et trygt og levende hus for vores seniorer!

I aktivitetscentrene lægger vi vægt på sparring med kommunens øvrige sundhedstilbud.

Stillingens indhold
  • Holdtræning som fx gymnastik, stolegymnastik og træning for lungesyge
  • Udvikling af forebyggende og sundhedsfremmende tilbud i eget center, på tværs af centrene og i lokalområdet (Kørsel til og fra centrene kræver, at du har mulighed for at transportere dig i egen bil)
  • Planlægge og afholde arrangementer af social karakter i samarbejde med frivillige
  • Samarbejde med eksterne aktører som fx idræts og patientforeninger

Vi forventer
  • At du har en åben, imødekommende og respektfuld tilgang til vores brugere
  • At du kan indgå i den daglige drift af centrets øvrige opgaver og kan træde til ved fx sygdom og ferie (køkkenhjælp, vikariere på kollegers hold, let rengøring ved ”uheld”)
  • At du trives i arbejdsfællesskaber med frivillige og brugere, hvor der vil være vekslende opgaver
  • At du har mod på at stille dig op foran større forsamlinger i forbindelse med arrangementer.
  • At du kan varetage administrative opgaver og opdateringer på sociale medier, i samarbejde med resten af teamet. (der er ikke dokumentationspligt på borgerforløb)

Aktivitetshuset Midgård
Midgård er en del af Slagelse Kommunes i alt tre aktivitetscentre, hvor den fælles målgruppe er pensionister og efterlønsmodtagere. I øjeblikket er der ca. 1000 brugere af Midgård, hvoraf de ca. 100 er aktive frivillige. Vores fornemmeste opgave er at skabe rammerne for at kommunens borgere kan være aktive både socialt og fysisk hele livet.

Midgård er åbent med personalebemanding, mandag-torsdag kl. 08.00 – 16.00 og fredag 08.00 – 14.00. Efter åbningstid kan frivillige og foreninger benytte centrets lokaler.

Læse mere om Aktivitetshuset Midgård her.

Midgård er placeret under Sundhedstilbud, som ud over aktivitetscentrene også har ’Sundhed og Træning’ og ’Forebyggelse’ som områder.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingens timetal er 37 timer. Der kan i sjældne tilfælde, forekomme aften- eller weekendarbejde.
  • Tiltrædelse 1. november 2026, gerne tidligere.
  • Samtaler afholdes torsdag den 17. september 2026
  • Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den faglige organisation. Med FOA overenskomst som eksempel forventes startlønnen at tage udgangspunkt i indplacering på grundlønstrin 24-34. Indplacering afhænger bl.a. af uddannelsesbaggrund og kvalifikationer.
  • Intervallet for startlønnen udgør således 29.872,56–34.973,23 kr./md ekskl. pension (fuld tid).
  • Herudover er der mulighed for forhandling af individuelle tillæg på baggrund af relevante kompetencer jf. Fællesaftale om lokal løndannelse.
  • Vi er en røgfri arbejdsplads og Slagelse kommune har røgfri arbejdstid
  • Du skal kunne fremvise en ren straffeattest

Ansøgningsfrist
  • 4. september 2026 kl. 12.00.

Kom og besøg os
Du er velkommen til at komme og besøge os inden du sender en ansøgning. Vi giver meget gerne en rundvisning og orientering om arbejdspladsen (efter aftale).

Flere informationer
Lyder stillingen interessant og har du lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte:
  • Daglig leder i Midgård Tine Kold Gundersen (ferie i ugerne 33, 34 og 35), telefon 21 19 04 83 eller mail tkgun@slagelse.dk
  • Aktivitetsmedarbejder/fysioterapeut i Midgård Mette Bahn Ejvang telefon 20 59 42 85 eller mail meejv@slagelse.dk

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Næstved Kommune

Social- og sundhedsassistenter til NV24 – udekørende team i Næstved Kommune

Næstved

Er du uddannet social- og sundhedsassistent? Vil du have et arbejde, hvor du bruger din faglighed, får ansvar og samtidig er en del af et stærkt kollegialt fællesskab?

Så har du nu muligheden for at blive en del af NV24, et udekørende team i hjemmeplejen i Næstved Kommune. Vi kører i Glumsø, Herlufmagle og omegn. 

Vi oplever i øjeblikket et større behov for hjælp blandt borgerne i området og søger derfor en social- og sundhedsassistent, som har lyst til at gøre en forskel for borgere i deres eget hjem. Stillingen er med arbejde hver 2. weekend.

En hverdag hvor du gør en forskel
Som social- og sundhedsassistent i NV24 bliver du en vigtig del af borgernes hverdag. Du møder mennesker i deres eget hjem og arbejder med både pleje, omsorg og sundhedsfaglige opgaver.
Arbejdet giver stor selvstændighed, men du står aldrig alene. Vi prioriterer samarbejde, sparring og et godt arbejdsmiljø højt.

Hvis du drømmer om at være oplæringsvejleder, kunne dette være en mulighed.

Hos os er der plads til både faglig udvikling, humor i hverdagen og kolleger der hjælper hinanden.

Dine opgaver

  • pleje og omsorg hos borgere i eget hjem
  • sundhedsfaglige opgaver inden for dit kompetenceområde
  • observation og opfølgning på borgernes helbred og trivsel
  • dokumentation og faglig sparring
  • samarbejde med kolleger, sygeplejersker, terapeuter og pårørende

Vi forestiller os, at du

  • er uddannet social- og sundhedsassistent
  • har lyst til at arbejde borgernært og selvstændigt
  • er fagligt nysgerrig og ansvarlig
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø og gode samarbejdsrelationer
  • har kørekort, da arbejdet er udekørende

Derfor skal du vælge os
Hos NV24 bliver du en del af en arbejdsplads hvor vi lægger vægt på:

💙 Faglig kvalitet i plejen
🤝Et stærkt kollegialt fællesskab
📚Mulighed for faglig udvikling
🚗En varieret hverdag med stor selvstændighed

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og FOA.

Oplysninger om startløn og forventet løninterval 
Via linket her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling. I oversigten vælges Næstved Kommune, hvilken stillingskategori (overenskomst) du ansøger til og yderligere hvilken stilling du søger. I tabellen derunder kan ses de relevante oplysninger for den konkrete stilling.

Tiltrædelse den 1. oktober 2026 gerne før. 

Arbejdstid pr. uge 37 timer eller efter aftale.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte teamleder Maria Holmgaard på 2545 1883 eller mholmg@naestved.dk.

Ansøgningsfrist fredag den 21. august 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 35.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rebild Kommune

Gør en forskel i fremtidens helhedspleje

Rebild

Vil du være med til at skabe fremtidens helhedspleje – og gøre en forskel for borgerne?

Hjemmeplejen Syd søger en engageret Social- og Sundhedsassistent og en socialt og sundhedshjælper, fordi vi ønsker at imødekomme de borgernære indsatser, vi arbejder i faste tværfaglige teams som led i den nye ældrelov. Vores vision er at skabe mere sammenhæng, højere kvalitet og stærkere faglighed i hverdagen, så borgerne oplever nærværende og fagligt funderet helhedsplejen, hvor indsatsen er tilpasset den enkeltes borgers behov og ressourcer.

Med denne prioritering ønsker vi at frigive vi tid til de borgernære opgaver – både sundhedsfaglige indsatser, pleje og praktisk hjælp.

Om os
I Hjemmepleje Syd arbejder vi i tværfaglige teams med fokus på tværfaglighed, samarbejde og daglig dialog med vores samarbejdspartnere.
Som en del af den nye ældrelov har vi indført ugentlige tværfaglige møder, hvor terapeuter, visitator, sygeplejersker og øvrige funktioner – fx kostfaglige – deltager.

Vi tilbyder desuden faglig sparring i både dag- og aftentimer, så du altid har mulighed for at drøfte faglige spørgsmål og udvikle din praksis.

Vi tror på, at tæt tværfagligt samarbejde og vidensdeling skaber den bedste pleje for borgerne og et godt arbejdsmiljø for vores medarbejder.

Vores teamvision er: “Sammen er vi unikke” – fordi vi tror på, at vores styrke ligger i fællesskabet og den faglige bredde.
Som en del af vores faglige styrkelse har vi ansat en faglig teamkoordinator, der understøtter dagligdagen med faglig sparring, kvalitets- og udviklingsarbejde.

Om stillingen
  • Blandet vagter, men primært dagvagter
  • Weekendvagt hver 2. eller 3. weekend
  • Du bliver en del af et stærkt og fagligt dygtigt team, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på trivsel

Vi tilbyder
  • En arbejdsdag med høj grad af selvstændighed og ansvar
  • God introduktion og oplæring, tilpasset din erfaring og kompetencer
  • Mulighed for faglig udvikling og sparring – både i teamet og med vores faglige koordinator
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger

Vi forventer, at du
  • Er uddannet Social- og Sundhedsassistent eller Socialt og sundhedshjælper
  • Har lyst til at arbejde med borgere i eget hjem
  • Er fleksibel og kan samarbejde på tværs
  • Har et positivt og professionelt mindset og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Er fortrolig med IT som dokumentationsredskab – kendskab til Nexus er en fordel, men ikke en forudsætning

Praktisk info
  • Ansøgningsfrist: 21 aug.
  • Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale
  • Arbejdssted: Hjemmepleje Syd Rebild Kommune Haverslev

Vil du vide mere om jobbet?
Kontakt leder af Hjemmeplejen Syd Anne Bisgaard Jensen på telefon 21 75 22 63 eller mail iakla@rebild.dk

Aflønning sker efter aftale om NY LØN og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Rebild Kommune har røgfri matrikler og arbejdstid for alle ansatte.

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederiksberg Kommune

Planeten søger nærværende pædagog

Frederiksberg

Vi søger ikke den mest erfarne pædagog. Vi søger den rette kollega.

Du bliver en del af et velfungerende vuggestueteam med en erfaren pædagog og en erfaren pædagogmedhjælper. Samarbejde, faglig nysgerrighed og fælles ansvar er vigtigt på stuen, og der er samtidig plads til, at du kommer med din egen personlighed, faglighed og dine egne perspektiver. Sammen skal I skabe en tryg, udviklende og velfungerende hverdag for stuens 12 børn.

Et stærkt udgangspunkt

På stuen bliver du en del af hverdagen omkring 12 glade vuggestuebørn. Dine nærmeste kolleger er en erfaren pædagog og en erfaren pædagogmedhjælper, som begge har et solidt kendskab til børnene, forældrene og den pædagogiske hverdag.

Stuen er præget af stor trivsel og et tæt samarbejde. Medarbejderne hjælper hinanden og er oprigtigt nysgerrige på hinandens perspektiver og udvikling. De ser sig samtidig som en del af hele Planeten og bidrager positivt til samarbejdet med de øvrige stuer.

Du kommer derfor ikke til at stå alene. Du træder ind i et team med masser af erfaring, men også med plads til, at du kan sætte dit eget præg på samarbejdet og den pædagogiske praksis.

Vi har ikke brug for, at du kan det hele på forhånd

Du kan derfor både være nyuddannet eller have nogle års erfaring. Det vigtigste er din måde at gå ind i arbejdet, relationerne og fællesskabet på.

Vi håber, at du:

  • møder børn, forældre og kolleger med en positiv og konstruktiv tilgang
  • ser samarbejde som nøglen til, at vi lykkes med vores fælles opgave
  • tager initiativ og bidrager aktivt til hverdagen
  • kan bevare og være med til at skabe overblik
  • er nysgerrig på både din egen og andres pædagogiske praksis
  • har lyst til at være en del af hele Planeten og ikke kun din egen stue

For os betyder initiativ ikke, at du skal sætte alting i gang alene. Det betyder, at du ser, hvad børnene, kollegerne og situationen kalder på, og at du handler på det i dialog med andre.

I Planeten er faglighed noget, vi gør sammen

Børnebyen Planeten består af 5 vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Selvom vi er en stor institution, er vi organiseret i fire mindre afdelinger. Vi samarbejder og understøtter hinanden fagligt, strukturelt og kollegialt gennem blandt andet udvalg og møder på tværs af huset.  

Planeten er for os den rette balance mellem at være menneske i sit arbejde og samtidig være professionel.

Vi vil gerne slå fast, at høj faglighed ikke bare er en formulering, vi bruger i et jobopslag. Den viser sig i vores daglige refleksioner, i den kollegiale sparring og i vores nysgerrighed på børnene, hinanden og den pædagogiske praksis. Vi tror på, at tillid, refleksion og nysgerrighed er afgørende for, at fagligheden bliver levende i hverdagen.  

I vores pædagogiske arbejde bruger vi COS og Marte Meo, og vi skal i gang med at anvende KIDS som et aktivt værktøj til at undersøge og udvikle kvaliteten af vores pædagogiske læringsmiljøer.

Det betyder, at du skal have lyst til at se undersøgende på praksis sammen med os. Du behøver ikke allerede at have erfaring med alle metoderne. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, reflekterende og har lyst til at lære og udvikle dig sammen med dine kolleger.

Et arbejdsfællesskab med plads til forskellighed

Medarbejdergruppen på Planeten er bredt sammensat, blandt andet når det gælder alder, køn, baggrund og anciennitet. Det bidrager til en arbejdsplads, hvor erfaring og nye perspektiver kan mødes, og hvor der er en god balance mellem tradition og udvikling.

Hos os får du blandt andet:

  • to erfarne og samarbejdsorienterede kolleger på stuen
  • mulighed for at præge din egen hverdag
  • kollegial og faglig sparring
  • plads til at bringe dine kompetencer og idéer i spil
  • en nærværende ledelse
  • positive forventninger til dit bidrag
  • et arbejdsfællesskab med børnene i centrum
  • mulighed for at udvikle dig fagligt gennem COS, Marte Meo og KIDS
  • Forberedelsestid.

Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø skaber bedre forudsætninger for et godt børnemiljø. 

Kom og oplev Planeten

Et jobopslag kan kun fortælle en del af historien. Derfor er du meget velkommen til at besøge os, møde dine mulige kommende kolleger og få en fornemmelse af stuen og Planeten.

Du kan også ringe, hvis du vil høre mere eller har spørgsmål til stillingen:

Institutionsleder Rico Bak Rosendal
Telefon: 28 98 08 00
E-mail: ricros@frederiksberg.dk

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men timetallet kan forhandles.

Vi ønsker, at du begynder den 1. oktober 2026 eller snarest derefter.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.  

Ansøgningsfrist: 26/08-2026
Samtaler afholdes løbende

Vi glæder os til at høre, hvem du er, hvad du er optaget af i dit pædagogiske arbejde, og hvad du har lyst til at bidrage med på Planeten.
 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 26/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordsjællands Hospital (Hillerød)

Er du sygeplejerske og klar til en arbejdsdag med høj faglighed og smilet på? Så se denne 7/7 nattevagtstilling på afsnit 2320 i Hillerød

Hillerød

Hos os handler det ikke kun om at være professionelle – det handler om at være nærværende og at skabe tryghed i et miljø, hvor både patienter og kollegaer kan føle sig godt tilpas. Vi er et team, der værdsætter forskelligheder og tror på, at god energi skaber gode resultater. Er du klar til at blive en del af noget specielt?

Din mission, hvis du vælger at blive vores kollega
Hos os handler det ikke kun om behandling – det handler om relationer! Din vigtigste opgave bliver at finde den bedste tilgang for hver enkelt patient og skabe et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor vi sammen reducerer tvang og skaber de bedste forudsætninger for recovery.

Som sygeplejerske på afsnit 2320 får du en central rolle i at støtte vores patienter og vi tror på, at relationer er nøglen til godt samarbejde – og vi er klar til at lære af dig, og du er klar til at lære af os, i vores tværfaglige team.

Du vil blandt andet arbejde med at:

  • udføre sygeplejefaglige vurderinger, observationer og dokumentation
  • arbejde relations skabende og recoveryorienteret med fokus på patientinddragelse
  • håndtere medicinadministration, herunder sikker udlevering, registrering og opfølgning på medicinsk behandling
  • arbejde aktivt med metoder og tilgange, der understøtter nedbringelse af tvang i afsnittet
  • forebygge og håndtere konflikter og udadreagerende adfærd gennem deeskalerende tilgange
  • medvirke til at skabe et trygt og stabilt miljø i afsnittet
  • samarbejde om udskrivelsesplaner og sikre god overlevering til kommune/ambulant regi.
Hvem er du?

  • Du er autoriseret sygeplejerske, der måske allerede har arbejdet med psykiatrisk sygepleje, eller måske er du vildt nysgerrig og klar til at dykke ned i det spændende speciale.
  • Du skal ikke kunne løbe et maraton, men du skal kunne løbe når der er behov for det.
  • Du har humor, og du ved, at det at grine – også på arbejdspladsen – er en superkraft, der giver både patienterne, dine kollegaer og dig selv bedre forudsætninger for at trives.
  • Du kan være både faglig og nærværende, og du finder det let at skabe tillid – både hos patienter og kollegaer.
  • Du trives med en travl og dynamisk hverdag, og du er klar på at tage ansvar for både opgaverne og humøret på afsnittet.
Vi tilbyder dig:

  • Mentorordning og grundig opstart: Du bliver ikke kastet ud i det som en "nybegynder på dybt vand". Vi giver dig den nødvendige tid og støtte, så du føler dig godt rustet til at træde ind i rollen og blive en del af vores fantastiske team.
  • Faglig udvikling: Vi elsker at dele viden og sparre med hinanden! Hos os får du masser af muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt – fra relevante kurser til daglig sparring med dine kollegaer, der altid er klar til en god faglig dialog.
  • Et arbejdsfællesskab: Her er vi mere end kollegaer – vi er et team, der ser og støtter hinanden. Vi værdsætter alle personligheder og mener, at mangfoldighed i arbejdet er en styrke, der gør os stærkere som team.
  • Et sundt arbejdsmiljø: Vi er ikke kun seriøse om vores arbejde – vi er også seriøse om at have det godt. Vi prioriterer en sund trivsel og et godt arbejdsmiljø, hvor vi både kan udføre vores arbejde med høj faglighed og samtidig have det sjovt sammen.
Er du klar til at blive en del af vores fantastisk sjove og dygtige team?
Vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning og fortæl os, hvad der driver dig i dit arbejde – og hvad du kan bidrage med i vores team.

Løn og ansættelsesvilkår
Vi håber, at du er klar til at starte den 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Vi søger en nattevagt som kan indgå i en 7/7-ordning og du vil blive ansat primært i nattevagter.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter på andre tidspunkter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Spørgsmål og ansøgning
Er du nysgerrig på stillingen eller har du spørgsmål? Så tøv ikke med at kontakte vores oversygeplejerske, Sussie Valentin, på tlf. 29 66 05 11 - hun er klar til at svare på alt fra vagttider til arbejdspladsens yndlingskaffe.

Eller endnu bedre, kom forbi efter aftale og få en rundvisning på afsnittet. Du finder os på Dyrehavevej 48 i Hillerød.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 21. august 2026.

Vi holder ansættelsessamtaler løbende.


Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Erfaren koordinator til ressourcestyring på sporfornyelsesprojekter i udførelse

København

Vil du arbejde med en bred vifte af administrative opgaver i relation til Banedanmarks sporfornyelsesprojekter, og motiveres du af opgaver med mulighed for ansvar og en stor kontaktflade? Så kom og bliv en del af landets største bygherreorganisation, og bidrag til udviklingen af nye forbedringstiltag og en understøttelse af det tværgående samarbejde i relation til planlægning og styring af ressourcer.

Vi søger lige nu en Ressourcekoordinator til planlægning og styring af interne såvel som eksterne ressourcer for at sikre bemandingen på Banedanmarks sporfornyelsesprojekter før, under og efter udførelsen. Du skal have lyst til, at bidrage positivt i udviklingen af Banedanmarks udførelsesorganisation, så vi i højere grad kan sikre de rette kompetencer til vores sporfornyelsesprojekter der skal i udførelse. Du får en central rolle i at sikre bemandingsplanlægning for projekterne i udførelse og det er derfor vigtigt at du er struktureret, proaktiv og har en professionel tilgang til opgaverne. Du skal trives med at samarbejde med ledergruppen i udførelsesorganisationen samt, at opgaven har organisationens opmærksomhed.

Til daglig kommer du til at referere til Rasmus, der er chef for sektionen Projektorientering. Om stillingen fortæller han: ”Som Ressourcekoordinator er det vigtigt, at du kan arbejde struktureret, strategisk og løsningsorienteret, for at understøtte projekterne og samarbejdet på tværs af Banedanmark. Som en del af udførelsesorganisationen kommer du helt tæt på projekterne, når vi bygger fremtidens grønne jernbane og derfor skal du kunne lide at arbejde proaktivt og bruge dine relationer til at løse opgaverne.”

Dine arbejdsopgaver

Som Ressourcekoordinator får du en bred vifte af opgaver, der primært er af administrativ karakter som f.eks.:

  • Ansvarlig for koordinering af interne såvel som eksterne ressourcer for at sikre bemanding af projektorganisationen forud for udførelsen.
  • Ansvarlig for at tilvejebringe analyser af langsigtet såvel som aktuelt ressourcebehov for løbende indmelding og tildeling af kompetencer.
  • Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartner, f.eks. Banedanmarks juridiske afdelinger i forbindelse med udbud på eksterne konsulenter og løbende kontraktændringer eller i dialogen med leverandører.
  • Ansvarlig for at udarbejde et styringsværktøj der visualiserer bemandingsplanen for det aktuelle år samt de kommende års projektportefølje.
  • Sikre opfølgning og styring af eksterne ressourcer, herunder blandt andet understøttelse i opstartsperiode, kontraktopfølgning og løbende fakturering.
Du kommer til at have tjenestested på vores kontor i enten København eller Fredericia tæt ved offentlig transport. Som en del af Banedanmarks udførelsesorganisation kan det forventes at du indimellem har rejsedage til byggepladskontorerne rundt om i landet, hvor byggeledelsen sidder i det daglige under udførelsen af projekterne.

Om dig

Du kan være uddannet indenfor jura, projektledelse eller en kandidat inden for administration. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men derimod er det vigtigt at du har lyst til at tage ansvar, har en god forståelse for organisationer og dét at arbejde sammen med mange forskellige personligheder og fagligheder. Samtidig skal du have lyst til at bidrage til procesoptimering og være en del af arbejdet med at skabe en mere struktureret ressourcestyring og bemandingsplanlægning i vores organisation.

Du vil få en tværkoordinerende rolle, og du skal derfor have lyst til at bidrage positivt ind i det tværfaglige samarbejde om at forny og vedligeholde Banedanmarks infrastruktur. Det er vigtigt, at du motiveres af en alsidig hverdag, hvor du skal kunne arbejde struktureret og løsningsorienteret, så vi sammen kommer i mål med projekterne.

Din nye arbejdsplads

Vi kan tilbyde et job, hvor du kan bidrage til en attraktiv og grøn jernbane, uden at give afkald på work-life balance. Vi er en organisation som er i udvikling og det er derfor vigtigt at du har lyst til at være med til at understøtte de udviklingstiltag, der er væsentlige for at optimere opgaveløsningen. Tonen er uformel, og vi værdsætter en positiv og humoristisk tilgang i en ofte travl hverdag.

For at vi kan opnå vores mål med vores projekter, er det vigtigt, at vi arbejder sammen som et hold. Det er derfor vigtigt at du har lyst til at bidrage til den faglige sparring og være en del af en kultur, hvor vi hjælper hinanden, når der er brug for det.

Om området fortæller Rasmus: ”Vi er ikke bange for at begå fejl, så længe vi lærer af dem og forbedrer os. Det vigtigste er, at du tager ansvar for dig selv og dine opgaver. Jeg står altid klar til at træde ind og hjælpe dig med svære opgaver eller til at sparre med dig for at understøtte din faglige såvel som personlige udvikling.”

Løn

Hvis du er akademiker, ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten.

Du indplaceres på baggrund af akademisk anciennitet og erfaring som fuldmægtig på basistrin jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 %.

Ellers ansættes du efter den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Stillingen er som udgangspunkt indplaceret i løngruppe 3 Hovedstad jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16 %.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte sektionschef Rasmus Vedel Friis på rvfi@bane.dk eller tlf.nr. 2383 5934 eller sektionschef Hannah Høgh Kjær på hhkr@bane.dk eller tlf.nr. 24623843. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” nedenfor og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Fysioterapeut til Ortopædkirurgisk og Idrætsmedicinsk Team i Center for Genoptræning Nørrebro

København

Vil du være en del af et fagligt stærkt og engageret team, hvor vi sammen udvikler kvaliteten i genoptræningen – med borgeren i centrum?

Vi søger en fysioterapeut til en fast stilling med start den 1. september 2026 eller snarest derefter.

Om os
Center for Genoptræning (CfG) Nørrebro er en del af CfG København, som har afdelinger i fem sundhedshuse i kommunen. Vi arbejder for at skabe sammenhængende og individualiserede genoptræningsforløb, hvor borgeren understøttes i at tage aktiv del i egen genoptræning gennem motivation og en målrettet tilrettelæggelse af træningen med afsæt i borgerens sundhedskompetencer.

I CfG Nørrebro er vi ca. 65 medarbejdere fordelt på et sekretariat, Geriatrisk Team, Ryg Team og Ortopædkirurgisk og Idrætsmedicinsk Team. Du bliver en del af et velfungerende team på 23 fysioterapeuter, hvor samarbejde, faglig sparring og trivsel prioriteres højt. Hos os er der plads til både faglig fordybelse og udvikling, og du får en grundig introduktion til specialet og teamets arbejdsgange.

Dine opgaver
Du kommer til at varetage undersøgelse, vurdering, behandling og træning af borgere med ortopædkirurgiske og idrætsmedicinske problematikker. Herunder borgere med rekonstruktion af sener og ligamenter i ankel, knæ og skuldre, meniskresektioner og fiksationer, brusklæsioner samt artroskopi i hofteled. Desuden varetages genoptræning af borgere med ikke-operative diagnoser, herunder undervisning og træning af borgere med hofte- og knæartrose henvist fra egen læge.

Vi genoptræner borgere både individuelt og på hold med stort fokus på digitalt understøttet træning – fx via Icura og Exorlive Go – hvor borgeren støttes i at tage aktiv del i egen genoptræning.

Vi søger dig, der

  • har klinisk erfaring inden for ortopædkirurgi og/eller idrætsmedicin – eller lyst til at opnå det
  • er nysgerrig, reflekteret og engageret i faglig og personlig udvikling
  • trives i et stærkt fagligt miljø og bidrager aktivt til fællesskabet
  • har en anerkendende og professionel tilgang til borgere, pårørende og kolleger
  • har interesse for og gerne erfaring med brug af digitale løsninger i genoptræningen
  • har en struktureret tilgang til dit arbejde og en positiv indstilling til forandring
  • har lyst til at arbejde med at understøtte borgerens motivation og kan tilpasse din tilgang til forskellige borgere og deres forudsætninger
Vi tilbyder

  • et udviklingsorienteret arbejdsmiljø med høj faglighed og kollegial støtte
  • mulighed for kompetenceudvikling og videndeling
  • en kultur præget af åbenhed, tillid og medindflydelse
  • moderne rammer i Sundhedshus Nørrebro og en hverdag med variation og faglig mening
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt, og du skal forvente 1-2 sene dage om ugen.

Centerets åbningstider er

  • mandag og onsdag kl. 7.30-18.000
  • tirsdag og torsdag kl. 7.30.17.00
  • fredag kl. 7.30-15.00
Center for Genoptræning Nørrebro ligger i Sundhedshus Nørrebro, Mimersgade 41, 2200 København N.

Du bliver ansat efter gældende overenskomst, og din løn bliver forhandlet på baggrund af erfaring og kvalifikationer. Der vil blive indhentet straffeattest og reference i forbindelse med ansættelse.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, har vi mulighed for at tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Camilla Schäffer på 21 53 62 14 fra uge 33.

Søg via linket senest søndag den 16. august 2026
Vi afholder samtaler onsdag den 26. august 2026.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederiksberg Kommune

Social- og sundhedsassistent/ social og sundhedshjælper søges til aftenvagt hos Plejeboligerne Østervang på Frederiksberg.

Frederiksberg

”Sammen skaber vi et trygt hjem og en sund arbejdsplads.”

Afdeling 7/8, søger en ny medarbejder, der sammen med 18 meget engagerede kollegaer, fordelt på henholdsvis dag, aften og nattevagt, skal være med til fastholde og videreudvikle et højt fagligt niveau i plejen og omsorgen for vores 26 beboere. Der er tale om en fast stilling 27,25 timer i gennemsnit pr. uge primært i aftenvagt. Stillingen er ledig pr. 1.9.2026 eller hurtigst muligt. 

Som nævnt ovenfor, vægter vi et højt fagligt niveau, ligeværdig kommunikation samt korrekt og professionel dokumentation. Du skal, som vores kommende kollega, være motiveret for at gøre en målrettet indsats, selvfølgelig i forhold til vores kerneopgave, som er pleje og omsorg for vores beboere med udgangspunkt i den enkelte beboers selvbestemmelsesret. Også dokumentationen skal have særligt fokus. Et velfungerende arbejdsmiljø som præges af en god tone, humor, gode samarbejdsevner og lyst til udvikling, betyder alt for os.

Kan du møde hver dag med et positivt og engageret sind. Kan du holde hovedet koldt og hjertet varmt? Så vil vi meget gerne høre fra dig!

Plejeboligerne Østervang ligger i hjertet af Frederiksberg med Frederiksberg Hospital og børnegården Louis P som nærmeste nabo. Vi er hjem for 130 borgere. Vi udvikler os hele tiden fagligt, så her er rig mulighed for dig, som gerne vil øge dit faglige niveau.

Østervang består af 4 plejeafdelinger med hver 26-32 beboere, fys-og ergoterapi, aktivitetscenter, samt cafe. Vi har klinisk udviklingssygeplejerske samt nøglepersoner indenfor demensområdet. Østervang er uddannelsessted, for social- og sundhedsassistent/hjælperelever, sygeplejestuderende og fysioterapistuderende. 

Er du blevet nysgerrig på stillingen, er du velkommen til at kontakte

Afdelingsleder Birgitte Munck på tlf. 2898 3570/ mail: bimu02@frederiksberg.dk

Ansøgningsfrist: d. 4/8-2026.

Samtaler vil blive afholdt løbende. 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst med FOA.

Ved ansættelse i Frederiksberg kommune skal der fremvises almindelig straffeattest.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på

vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af

Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.


Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling