WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.670

Kære Pleje Odense ApS

Social og sundhedsassistent søges til Kære Pleje Odense

Odense

Vi vokser – og derfor har vi brug for flere hænder!

Er du uddannet SOSU-assistent og brænder du for at gøre en forskel for ældre borgere?

Så er det måske dig, vi søger til vores voksende team.

Kære Pleje Odense er en helhedsplejeleverandør i Odense Kommune, og vi oplever stor vækst. Derfor søger vi en engageret og omsorgsfuld Social og sundhedsassistent til dagvagt, som ønsker at være med til at skabe en tryg og værdig hverdag for vores borgere.

Vi leverer hjemme- og helhedspleje efter både serviceloven og ældreloven i hele Odense Kommune, og vores ambition er klar: Vi vil levere pleje med hjertet, høj faglighed og respekt for den enkelte.

Om stillingen

  • Minimum 30 timer om ugen

  • Dagvagt

  • Tiltrædelse hurtigst muligt

  • Arbejdet foregår hos borgere i hele Odense Kommune

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads i rivende udvikling, hvor du får mulighed for at præge hverdagen

  • Et stærkt fællesskab med hjælpsomme og engagerede kolleger

  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, samarbejde og stabilitet

  • Fleksibilitet og medindflydelse på dit arbejde

  • En arbejdsplads, hvor din indsats bliver værdsat og gør en reel forskel

Vi søger dig, som

  • Er uddannet Social og sundhedsassistent

  • Har lyst og engagement til at arbejde med ældre borgere

  • Møder mennesker med omsorg, respekt og nærvær

  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar

  • Er stabil, fleksibel og bidrager positivt til fællesskabet

  • Har kørekort

Vil du være en del af vores rejse?

Hos Kære Pleje Odense tror vi på, at den bedste pleje skabes af medarbejdere, der trives. Derfor arbejder vi hver dag for at skabe en arbejdsplads med plads til både faglighed, udvikling og godt humør.

Send din ansøgning og CV til odense@kaerepleje.dk hurtigst muligt – vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os på 50 55 46 50.

Vi glæder os til at høre fra dig – og forhåbentlig byde dig velkommen hos Kære Pleje! ❤️

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Vallensbæk Kommune

Sygeplejerske/Forløbskoordinator til Vallensbæk Kommune – barselsvikariat

Vallensbæk

Vil du være med til at gøre en forskel for borgerne og deres pårørende i Vallensbæk Kommune? Og vil du samtidig være med til at sætte fokus på et godt liv med kronisk sygdom?

Så har du nu muligheden for at blive en del af sundhedsteamet hos os, hvor du kommer til at arbejde med borgere med kronisk sygdom samt i funktionen som pårørendevejleder.

Én af vores sygeplejersker er i lykkelige omstændigheder og derfor søger vi en engageret og faglig stærk sygeplejerske til et barselsvikariat på 37 timer ugentligt med opstart 1. oktober 2026.



Vi har base på Vallensbæk rådhus, i Center for Sundhed, Familie og Fritid, men har også opgaver rundt om i kommunen samt mulighed for hjemmebesøg hos borgerne.

Du får et tæt samarbejde med vores anden sygeplejerske samt to kliniske diætister og kommer til at arbejde i et center med mange forskellige fagligheder, hvor vi er sammen om at skabe sunde rammer og tilbud for kommunens borgere. Du får også et tæt samarbejde med vores fysio- og ergoterapeuter i Genoptræningen.

Som sygeplejerske hos os, bliver du del af en større sammenhæng, hvor opgaveløsningen går på tværs af forskellige afdelinger i organisationen. Det betyder, at du skal evne at samarbejde på tværs af områder, hvor din faglighed er én ud af mange og hvor der altid er fokus på at skabe de bedst mulige løsninger for den enkelte borger.



Hvad kan dine opgaver være?

  • Afholde afklarende samtaler med borgere med kronisk sygdom og igangsætte relevante tilbud ud fra borgers behov, ressourcer og motivation
  • Koordinere vores forløbsprogram for borgere med KOL, igangsætte en rehabiliterende indsats, samt stå for holdundervisning, individuel vejledning og løbende udvikling og opdatering af forløbsprogrammet
  • Koordinere vores forløbsprogram for borgere med Lænderygsmerter, igangsætte en rehabiliterende indsats, samt stå for holdundervisning, individuel vejledning og løbende udvikling og opdatering af forløbsprogrammet
  • Afholde samtaler med pårørende og rådgive om muligheder og støtte til livet som pårørende
  • Afholde afklarende og afsluttende samtaler for borgere med hjerte-karsygdom og samarbejde med Albertslund om borgerens forløb
  • Deltage i tværfagligt samarbejde på tværs af afdelinger, fx samarbejde med kommunens jobcenter
  • Andre opgaver i og uden for afdelingen, som fx at arbejde med borgerrettet sundhed, patientforeninger, sundhedstjek samt Sundhedsprofilen
  • Administrative opgaver som fx at indkalde borgere, rekrutteringsarbejde, opdateringer på sundhed.dk, samt løbende udvikling af nye og eksisterende tilbud


Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Et meningsfuldt barselsvikariat i en kommune med fokus på sundhed og forebyggelse
  • En varierende og fagligt spændende hverdag med mulighed for at bringe dine faglige kompetencer i spil og bidrage til udvikling af indsatser
  • Et tæt tværfagligt samarbejde med dine kollegaer, med plads til faglig sparring
  • Søde og engagerede kollegaer i et uformelt og socialt arbejdsmiljø, hvor det skal være godt at komme på arbejde
  • En god kantine med sund og lækker mad


Vi søger en ny kollega der

  • er uddannet og autoriseret sygeplejerske
  • gerne har erfaring med at afholde afklarende samtaler, den motiverende samtale samt vejledning og/eller undervisning i sygdomsmestring til borgere med kronisk sygdom
  • gerne har erfaring med borgere med kroniske sygdomme, især KOL- og Lænderygområdet
  • gerne har erfaring med at arbejde med pårørende
  • er fleksibel ift. arbejdsopgaver og arbejdstider samt kan arbejde som selvtilrettelæggende sygeplejerske
  • kan arbejde selvstændigt ift. sygeplejefaglig dokumentation, kommunikation og it – det er en fordel at have kendskab til Cura
Foruden ovenstående er det vigtigt at du som person er åben, imødekommende og god til at skabe relationer, både til borgere og kollegaer, da dit arbejde består af mange udadvendte arbejdsopgaver og ofte i samarbejde med andre fagligheder.



Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer fra 1/10-26. Ansættelse finder sted i henhold til gældende overenskomst.

I Vallensbæk Kommune er arbejdstiden røgfri.

Du refererer til centerchef, for Center for Sundhed, Familie og Fritid, Merete Kieme.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sygeplejerske Ingrid Bergheim Ahleson på tlf. 47974137 i uge 32, eller sundhedsfaglig projektleder Tine Vikkelsø Mortensen på tlf. 21208624 i uge 29.

Ansøgningsfrist er d.7/8-26. Der er planlagt samtaler d.19/8-26.



Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

SKÖN - Frisør v/Mary Drangberg

Vi søger en kreativ frisørkollega - måske er det dig?

Guldborgsund

Hos SKÖN får du ikke bare en arbejdsplads – du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden, griner sammen og hver dag gør os umage for at give vores kunder en god oplevelse.

Vi er en salon uden tidsbestilling og booking. Det giver os mere tid og frihed til hver enkel kunde.

VI SØGER DIG, DER:

  •  Har den 4-årige frisøruddannelse
  • Brænder for at skabe flotte resultater for dine kunder
  • Bidrager med god energi og godt humør
  • Har lyst til at udvikle dig fagligt sammen med os

  HOS OS FÅR DU:

  • En hyggelig salon med en stor og trofast kundekreds
  • Et team med plads til personlighed og gode idéer
  • Mulighed for kurser og faglig udvikling
  • En hverdag med kreativitet, frihed og gode relationer
  • Kun én lørdagsåben om måneden

Stillingen kan være fuldtid eller deltid – vi er åbne for at finde den løsning, der passer til den helt rigtige person.

Lyder det som noget for dig?

Så vil vi meget gerne høre fra dig!

Vi lukker opslaget når den rette person er fundet, så vent ikke med at søge.

Ring til Mary på 40 85 13 83

Send en mail til skon.frisor@gmail.com

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Job & Virksomhedsservice

To kvindelige handicaphjælpere søges

Aarhus

Jeg er en kvinde på 44 år, som søger to kvindelige handicaphjælpere – én hjælper til hverdagsvagter og én hjælper til weekendvagter. Jeg har leddegigt og inkomplet tetraplegik. Udendørs færdes jeg i el-kørestol. Jeg er uddannet socialrådgiver og pædagogisk antropolog, og til hverdag arbejder jeg indenfor SOH (Specialområdet for hjerneskader).

Fuldtidsstillingen (37 timer pr. uge): Vagterne vil ligge således, at du den ene uge arbejder mandag, onsdag og fredag i tidsrummet 06.30-22.00. Den anden uge arbejder du tirsdag og torsdag i tidsrummet 06.30-22.00.

Weekendhjælper (30 timer pr. måned): Vagterne vil ligge således, at du arbejder én lørdag og én søndag om måneden i tidsrummet 07.00-22.00.

Som hjælper hos mig er det yderst vigtigt, at du kan fungere som tilkaldevikar ved sygdom og ferie. Derudover vil jeg gøre opmærksom på, at der sagtens kan forekomme ændringer i vagtplanen, hvorfor det forventes, at du er yderst fleksibel.

Dine opgaver vil være mangeartede f.eks. rengøring, indkøb, madlavning, kørsel, ledsagelse, sekretærhjælp og personlig pleje. Dit arbejdssted vil som udgangspunkt være i Risskov. Jeg har en meget aktiv hverdag med mange fritidsaktiviteter og praktiske gøremål, hvorfor det forventes, at du kan lide et arbejde, hvor der er gang i den. Ydermere kan jeg oplyse, at jeg har en servicehund, hvorfor det forventes, at du ikke har allergi over for husdyr.

Du vil blive aflønnet efter de gældende takster for handicaphjælpere.



Det er ikke et krav, at du har tidligere erfaring som handicaphjælper. Dog forventer jeg, at du:

- Har kørekort B


- Er ikke-ryger


- Har en høj grad af selvstændighed,fleksibilitet og stabilitet


- Er ansvarsbevidst

- Har situationsfornemmelse


- Kan lide at udføre praktiske opgaver

- Trives i et arbejde, hvor der til tider er et højt tempo

- Har gåpåmod og godt humør

Til gengæld tilbyder jeg et alsidigt, spændende og udfordrende job i gode omgivelser og godt selskab!




Begge stillinger er til besættelse medio august 2026. Kort tid inden din ansættelsesstart vil der være en kort oplæringsperiode. Der vil blive afholdt samtaler løbende og sidste ansøgningsfrist til stillingen er ultimo juli 2026. Hvis du ikke er blevet kontaktet inden midten af august 2026, er du ikke kommet i betragtning til jobbet.

Du skal kunne fremvise en straffeattest.

Hvis dette har fanget din interesse, bedes du sende en skriftlig ansøgning med relevante bilag til min mailadresse: susanne.soendergaard@hotmail.com

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bornholms Hospital

Sygeplejerske til barselsvikariat – Sengeafsnit SA2, Bornholms Hospital

Bornholm

Vil du være med til at skabe tryghed, faglig kvalitet og stærke patientforløb – i et team med tæt sammenhold og høj faglighed?

Hos os er patienten altid i centrum. Vi søger en engageret sygeplejerske til et barselsvikariat, der løber fra 1. september til marts 2027.

Et afsnit med faglig bredde, dybde og hjerte

Sengeafsnit 2 er et medicinsk sengeafsnit, hvor vi møder patienter med lunge-, hjerte- og andre komplekse medicinske sygdomme. Du får en hverdag med både akutte og længerevarende patientforløb, hvor klinisk blik, faglig refleksion og relationel sygepleje er afgørende.

Hos os arbejder vi med:

  • lungemedicinske problemstillinger som KOL, pneumoni og respiratoriske forværringer
  • patienter med multisygdom og komplekse medicinske behov
  • både stabile og akutte forløb, hvor prioritering og samarbejde er centralt
Det skaber en hverdag, der er varieret, fagligt udfordrende og meningsfuld.

Sammen skaber vi kvalitet

Vi tror på, at den bedste sygepleje opstår i fællesskab. Derfor arbejder vi tæt sammen på tværs af faggrupper og i to dedikerede teams:

  • Kardiologisk team
  • Lungemedicinsk team
I det lungemedicinske team, som du vil blive en del af, arbejder sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter side om side, støttet af tværfaglige samarbejdspartnere. Kulturen er præget af åbenhed, faglig sparring og gensidig respekt – og vi hjælper hinanden, også når hverdagen er travl.

Hos os er der plads til både spørgsmål, faglig nysgerrighed og udvikling – uanset om du er nyuddannet eller erfaren.

Det kan du se frem til

Vi tilbyder dig:

  • En meningsfuld hverdag, hvor du gør en reel forskel for patienterne
  • Grundig introduktion, buddy- og mentorordning, så du føler dig tryg fra start
  • Mulighed for faglig udvikling, fx gennem efteruddannelse og læringsbesøg på samarbejdshospital
  • Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor trivsel og samarbejde prioriteres højt
  • Fleksibilitet i forhold til arbejdstid og vagter
  • En nærværende ledelse, der ser den enkelte medarbejder
  • Er du nyuddannet, tilbyder vi struktur og supervisionsforløb, så du får en god start på arbejdslivet
Hvem er du?

Vi søger dig, som:

  • har interesse for lunge- og brede medicinske patientforløb
  • trives i et dynamisk miljø og bidrager positivt til samarbejdet
  • arbejder fagligt reflekteret og med patienten i centrum
  • har lyst til at engagere dig i afsnittets udvikling og skabe gode patientoplevelser
Praktiske oplysninger

  • Barselsvikariat på 32 timer ugentligt
  • Ansættelse efter overenskomsten for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område
  • Ansøgningsfrist: 2. august 2026, ansættelsessamtaler 6. august 2026
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, som ikke har en dansk uddannelse, skal opfylde Region Hovedstadens krav til danske sprogkompetencer*.

Vi ansætter ikke personer i evalueringsstillinger på nuværende tidspunkt.

Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte:

Vi glæder os til at byde dig velkommen – og til sammen at skabe tryghed, kvalitet og fagligt stærke patientforløb.

Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info



*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Ergoterapeuter søges til faste stillinger ved Fysio- og Ergoterapi, Afsnit 5, Aarhus Universitetshospital

Aarhus

Ved Fysio- og Ergoterapi, Afsnit 5, søger vi to ergoterapeuter, da én er gået på efterløn, og én flytter til Sjælland. Den ene stilling er til specialet Hjerne- og Rygkirurgi samt Intensiv, og den anden stilling er til specialet Stroke. 

Begge stillinger er fastansættelser på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. september 2026 eller snarest muligt derefter.


Om afsnit 5

Afsnit 5 er ét af fem afsnit i Fysio- og Ergoterapi. Vores afsnit består af 20 fysioterapeuter og 14 ergoterapeuter, med blandet alder og erfaring. Terapeuterne er opdelt i teams, og vi varetager specialerne Stroke, Hjerne- og Rygkirurgi, Intensiv og Almen Neurologi samt et Neurologisk Rehabiliteringssafsnit.

Som ansat i Afsnit 5 er du primært tilknyttet et af de nævnte specialer, men alle er fælles om at varetage afsnittets opgaver. Du skal derfor være indstillet på også at varetage opgaver inden for de øvrige specialer i Afsnit 5. 

På Stroke sengeafsnittet arbejder vi primært i den akutte fase med apopleksipatienter, og har en gennemsnitlig indlæggelsestid på to døgn samt en dagklinik.

Det Hjerne- og Rygkirurgiske speciale dækker primært følgende diagnoser

  • Traumatisk hjerneskade
  • Tumor i centralnervesystemet
  • Hjerneblødninger
  • Rygmarvsskadede
  • Diskusprolaps, spinalstenose og stivgørende rygoperationer

Dine arbejdsopgaver består bl.a. i

  • vurdering af dysfagi
  • vurdering af ADL
  • kognitive vurderinger vejledning/instruktion
  • vurdering af hjælpemidler og udarbejdelse af genoptræningsplaner
  • dokumentation i EPJ

Arbejdstid

Arbejdstiden er i øjeblikket mellem kl. 7.00 - 15.30. Der er weekendarbejde ca. hver 6. uge, og der er vagter i dag tiden på helligdage.

Vi kan tilbyde dig 

  • en dynamisk og travl arbejdsplads i stadig udvikling og forandring, med løbende fokus på fagets udvikling, kvalitetssikring og forskning
  • et højt fagligt niveau, med engagerede og erfarne kolleger der brænder for deres specialer, med gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • et godt arbejdsmiljø, som er præget af en god omgangstone og gerne krydret med humor
  • et godt mono- og tværfagligt samarbejde, som er essentielt for at sikre optimale patientforløb
  • introduktion og oplæring i alle relevante opgaver 

Vores forventninger til dig er, at du

  • er uddannet ergoterapeut
  • har relevant erfaring med akut syge patienter og kronisk syge patienter i hospitalsregi
  • har erfaring med dysfagi/FOTT
  • har erfaring med kognitive tests
  • har erfaring med undersøgelse og behandling af patienter med neurologiske problemstillinger
  • har erfaring inden for intensivområdet inkl. kendskab til tuber
  • har gode samarbejdsevner både mono- som tværfagligt, og ser samarbejde være afgørende for den bedste patientbehandling
  • har gode kommunikationsevner, såvel skriftligt som mundtligt. En fordel hvis du har erfaring med dokumentation i Midt-EPJ
  • kan arbejde selvstændigt og planlægge, prioritere og håndtere en travl hverdag 
  • tager medansvar for og initiativ til at bevare og højne det neurologiske speciale samt formå ved behov at prioritere andre opgaver end de patientrelaterede
  • kan bidrage til gruppens sociale liv med humor, åbenhed, og være med til at fastholde og udvikle et godt arbejdsmiljø
  • er fleksibel og omstillingsparat, idet hverdagen ofte er er uforudsigelig, og hvor lagte planer ofte må revideres

Om afdelingen

Fysio- og Ergoterapi er en centralt organiseret afdeling og en attraktiv arbejdsplads med ca. 200 kompetente og engagerede medarbejdere. Vi har et stærkt fagligt fællesskab med terapeutfaglig funktionsleder tæt på den enkelte medarbejder. Vi er ca. 120 fysioterapeuter og 45 ergoterapeuter, en terapeutfaglig afdelingsledelse, en funktionsledergruppe, stab, forskningsenhed, kliniske undervisere og en sekretærgruppe.

Den strategiske ambition for AUH er at være Danmarks komplette hospital på højeste internationale niveau og et stærkt universitetshospital for hele Danmark. I Fysio- og Ergoterapi understøtter vi denne ambition med blandt andet vores forsknings- og udviklingsstrategi, og vi har både forskere og udviklingsterapeuter ansat.

Aarhus Universitetshospital er uddannelsessted for såvel ergoterapeut- som fysioterapeutstuderende. Det er derfor en naturlig del af vores hverdag at vejlede studerende og inddrage dem i arbejdet.

For yderligere oplysninger om afdelingen se her

Læs mere om vores introduktionsprogram til nyansatte her 

Det skal fremgå tydeligt i ansøgningen, om du søger stillingen ved specialet Hjerne- og Rygkirurgi/Intensiv eller specialet Stroke. Eksamensbevis og udførligt CV vedlægges ansøgningen.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en gyldig autorisation.

Har ovenstående vakt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger om stillingen.

Spørgsmål vedr. de faglige opgaver, specialerne eller hverdagen i afsnittet

Uge 28: ledende terapeut Karen Schneider på 2494 1281 

Uge 29+30: ergoterapeut Anne på 2328 4172

Uge 31+32: ergoterapeut Kunuk på 2947 6984

Spørgsmål vedr. løn og ansættelsesforhold:

TR Anne-Mette Lockwood på mail annelock@rm.dk

Ansøgningsfrist d. 10. august 2026

Samtaler forventes afholdt mandag den 17. august 2026

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Sygeplejerske til Sengeafsnit 1 på Hammel Neurocenter 

Favrskov

Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling pr. 1. oktober 2026. Stillingen er på 37 timer. Det hører med til stillingen, at der er weekendvagter, og at der ud over dagvagter vil være vagtarbejde, primært i form af nattevagter.

Sengeafsnit 1
er ét ud af ti sengeafsnit på Hammel Neurocenter. Vi har 8 sengepladser, og vores tværfaglige kerneopgave er neurorehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade.

Som sygeplejerske har man både et tværfagligt fokus i teamsamarbejdet omkring hele tilrettelæggelsen af patientforløbet samt et monofagligt fokus i forhold til varetagelse af patientens sygeplejemæssige behov.

Vi er en personalegruppe med faglige ambitioner
Du skal med dine kompetencer se dig ind i en personalegruppe, der er kendetegnet ved, at vi får energi i arbejdet med at hjælpe den hårdt ramte patient videre i sin udvikling og tilværelse. Patientforløbene er af længere varighed og generelt præget af høj kompleksitet.

Vi arbejder derfor meget bevidst med relationsdannelse og tæt samarbejde med både patienten og de nære pårørende.

Det tværfaglige teamsamarbejde er alfa og omega i neurorehabiliteringen, og vi har stor erfaring i at få det til at lykkes.

Vi har et godt arbejdsmiljø og har hele tiden fokus på, hvordan vi i fællesskab kan fremme trivsel og kollegialt samspil sideløbende med høj kvalitet, udvikling og uddannelse.

Vi tilbyder et vel tilrettelagt introduktions- og oplæringsprogram
10-12 hele kursusdage, mentorordning og sidemandsoplæring omkring de afsnitsspecifikke forhold. Og vi har etableret et refleksionsforum for de mest nyansatte, hvor man gennem ½-1 år har mulighed for at få sparring omkring de oplevelser, man har.

Vi vægter løbende kompetenceudvikling højt - for såvel nye som mere erfarne.

Lyder det spændende?
Så send os din ansøgning. Vi glæder os til tale med dig om en plads i personalegruppen. 

Der er ikke krav om særlige faglige forudsætninger, og vi tager ligeså gerne imod en nyuddannet sygeplejerske som en erfaren. 

Vil du vide mere?
 Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Birgit Haahr på tlf.: 61142498

Hammel Neurocenter
er Vestdansk Center for den højt specialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade. Vi beskæftiger næsten 600 medarbejdere i alt og har en stor forskningsenhed samt et vel fungerende uddannelsescenter.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 9. august 2026.
Samtaler forventes afholdt den 18. august 2026.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Sygeplejerske til fagligt spændende stilling i Distriktspsykiatrien Næstved

Næstved

Har du lyst til ,at bidrage til styrkelse af det ambulante forløb og motiveres du af patientinddragelse og en recovery orienteret tilgang- så læs videre.

Stillingen er en spændende sygeplejerskestilling hvor omdrejningspunktet er, at tilbyde patientbehandling længst mulig i lokalmiljøet ud fra F-ACT modellen .

Fleksibel udgående, opsøgende behandling i nærmiljøet (F-ACT )er en hollandsk metode for ambulant psykiatrisk behandling. Fokus for metoden er ,at være der hvor patienten ønsker at lykkes. Med F-ACT sikres et mere tværfagligt samarbejde med patienten hvor behandlingsintensiteten tilpasses fleksibelt efter patientens behov.

Teamets målgruppe er voksne over 18 år med lidelser som skizofreni, psykoser, personlighedsforstyrrelser samt voksne med et skadeligt brug af rusmidler og en samtidig psykisk lidelse.

Gennem ” definerede forløb” der aftales med udgangspunkt i patientens ønsker håb og forventninger til behandlingen og psykiatriens muligheder søger vi, at tilrettelægge et individuelt planlagt og aftalt forløb.

Distriktspsykiatrien er en del af Psykiatriens Hus-Integreret psykiatri som inkluderer en høj grad af samarbejde med Næstved Kommune.

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med et kontinuerlig fokus på trivsel og faglig udvikling.

Du bliver en del af et tværfagligt sammensat team der består af ansvarsfulde og engagerede medarbejdere med et højt fagligt niveau.

I Distriktspsykiatrien Næstved er der i alt 10 kliniske kontaktpersoner (som er sygeplejerske ergoterapeut eller socialrådgiver )der koordinerer behandlingstilbuddene for patienter i målgruppen.

Udover det intensive F-ACT tilbud forestår den kliniske kontaktperson (blandt andre) gruppebehandling og afholder individuelt aftalte samtaler med patienter og pårørende.

Stillingen er som en af de 10 kliniske kontaktpersoner

Jobbet medfører en høj grad af tværsektorielt samarbejde herunder deltagelse i samarbejdsmøder som en del af en målrettet indsats for at skabe af sammenhæng i patientforløbene.

Din opgave som sygeplejerske i F-ACT teamet er endvidere:

  • At være klinisk kontaktperson for en skiftende gruppe patienter.
  • Hjemmebesøg ,udebesøg samt virtuelle konsultationer
  • Sparring/ samarbejde med dine kollegaer
  • Medicinadministration
  • Tidstro dokumentation i journalen.
  • Deltage i kvalitets og forbedringsarbejde
  • Indgå i undervisningsopgaver i forhold til patienter, pårørende og studerende .

Vi sørger for at du er klædt på til jobbet gennem grundig introduktion og de første 12 måneder er du tilknyttet en mentor.

Vi har fastlagt månedlig undervisning og supervision.

Vi søger en autoriseret sygeplejerske

Der brænder for det psykiatriske speciale- eller har lyst til at prøve det.---med et stort engagement der kan tage ansvar og har fokus på kerneopgaven.

- der er fleksibel og forandringsparat og har interesse i og lyst til kontinuerlig udvikling af klinisk praksis

-er rummelig kreativ og en dygtig kollega/samarbejdspartner

-der vil spille en aktiv rolle i at styrke båndet mellem ambulatoriet og sengeafsnittene samt med øvrige tværsektorielle samarbejdspartner

-der kan arbejde selvstændigt men også i grupper – og tværfagligt i øvrigt

Hvem er vi?

F-ACT team Næstved - Vordingborg varetager ambulant behandling af henviste borgere med længerevarende psykiske lidelser samt borgere med skadeligt brug af rusmidler og en samtidig psykisk lidelse i alderen 18- 75 år, der ligger indenfor målgruppen.

Vi er uddannelsessted for sygeplejersker, læger, sekretærer og specialpsykologer.

Løn efter gældende aftale mellem Sundhedskartellet og Region Sjælland.

Ansøgningsfrist d. 19. august 2026. Samtaler afholdes løbende.

Startdato d. 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Esbjerg Kommune

Organisation & Udvikling søger central HR- arbejdsmiljøkonsulent med styrken til at gøre en forskel

Esbjerg

Vil du være med til at sætte retning for det psykiske og fysiske arbejdsmiljø og omsætte strategi til praksis for hele Esbjerg Kommune?

Vi søger en engageret og strategisk stærk HR-arbejdsmiljøkonsulent til at koordinere og udvikle arbejdsmiljøindsatsen på tværs af kommunen, i samarbejde med de øvrige HR-funktioner og arbejdsmiljøorganisationen. Her skal du kombinere strategisk udvikling, projektledelse og praksisnær rådgivning, i et tæt samarbejde med bl.a. kollegerne i Organisation & Udvikling og de daglige arbejdsmiljøledere i forvaltningerne.

Du behøver ikke at kunne det hele fra start. Vi vægter det højere, at du har dine grundkompetencer på plads, og er klar på at udvikle dig fagligt sammen med os.

Hvem er vi?

Du bliver en del af den centrale stabsenhed Organisation & Udvikling i Politik & Personale, som arbejder bredt med arbejdsmiljø, HR-opgaver, udvikling, politisk betjening, ledelsesunderstøttelse, analyser mm.

Vi er et team med 6 kolleger med forskellige profiler, hvor vi har et stærkt fagligt miljø, og hvor vi hjælper og sparrer med hinanden. Vi går op i at have en god arbejdsdag, hvor vi gør en positiv forskel for arbejdsmiljøet i kommunen.

Vi tilbyder

  • En central rolle med stor synlighed og indflydelse i organisationen
  • Tæt samarbejde med ledelse på flere niveauer
  • Et stærkt fagligt fællesskab og gode sparringsmuligheder
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling, deltagelse i netværk og kompetenceudvikling bl.a. indenfor arbejdsmiljø og undervisning
  • Fleksibilitet i hverdagen, inkl. flekstid og mulighed for hjemmearbejde
  • En aktiv arbejdsplads med uformel tone og højt engagement.

Din rolle: Fra overblik til handling.

Som central HR- arbejdsmiljøkonsulent skal du være med til at drive og prioritere arbejdsmiljøindsatsen på tværs af kommunen. Du er med til at formulere strategien og omsætte den til konkrete handlinger. Dit ansvar er at sikre retning, sammenhæng og fremdrift.

Du har en bred snitflade til mange in- og eksterne parter og ledere og samarbejder med både HR, Organisation & Udvikling og centrale og decentrale arbejdsmiljøledere, og er tæt på både ledelse og drift.

Dine opgaver: Spænder bredt, og løses individuelt og i samarbejde med kollegerne, de daglige arbejdsmiljøledere og den centrale arbejdsmiljøleder. Dine opgaver fokuserer hovedsageligt på arbejdsmiljøet, men der vil også være forskellige HR- og udviklingsopgaver, afhængig af din profil og interesse.

Dine vigtigste opgaver:

  • At have indgående kendskab til arbejdet med arbejdsmiljø, herunder lovgivning og retningslinjer – og at formidle det til andre.
  • At holde dig ajour på det arbejdsmiljøpolitiske område, og sikre formidling og oversættelse af ny lovgivning til praksis
  • Strategisk udvikling af arbejdsmiljøområdet, bl.a. implementering af arbejdsmiljøstrategien
  • Understøtte den centrale arbejdsmiljøleder
  • Koordinering og rådgivning på tværs af organisationen
  • Være tovholder for den tværgående strategigruppe på arbejdsmiljøområdet
  • Oplægsholder og underviser, fx på enkeltstående kurser og den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse

Øvrige HR- og arbejdsmiljøopgaver:

  • Projektledelse af større indsatser fx trivselsundersøgelse og APV
  • Udvikle værktøjer til arbejdsmiljøorganisationen
  • Superbruger og tovholder på SafetyNet
  • Kursusudvikling
  • Sygefraværs- og trivselsprojekter
  • Facilitere processer indenfor arbejdsmiljø-, trivsels-, sygefraværs- og ledelse.
  • Analyser og formidling

Hvem er du?

Vi søger dig, der har nogen erfaring med arbejdsmiljø- og/eller HR-området, og som evner at omsætte viden, lovgivning, analyser mm. til konkrete løsninger, der virker i praksis.

Din baggrund:

  • En relevant uddannelse, evt. på akademisk niveau
  • Erfaring fra HR eller arbejdsmiljøområdet
  • Fordel: Erfaring fra en kommune eller anden politisk styret organisation.
  • Fordel: Undervisningserfaring, eller lyst til at undervise.

IT-kendskab: Du har naturligvis de grundlæggende it-tekniske kompetencer på plads, men du kan med fordel også have:

  • Interesse for, hvordan digitale værktøjer, herunder AI, kan understøtte arbejdsmiljøarbejdet
  • Kendskab til SafetyNet.

Vi er en afdeling med mange projekter, interessenter og muligheder der skal opvejes mod hinanden. Derfor søger vi dig der kan trives i denne hverdag. Det er derfor et plus, hvis du som person er:

  • Nysgerrig og proaktiv, og stiller spørgsmål til det du ikke forstår
  • Kommunikerer klart og sikkert, både mundtligt og skriftligt
  • Skaber struktur, overblik og fremdrift i komplekse opgaver
  • Arbejder analytisk og strategisk, og med blik for samarbejde og implementering

Det praktiske

  • Stillingen er på 37 timer
  • Løn efter gældende overenskomst. Såfremt du indkaldes til samtale, bliver du informeret om stillingens lønniveau
  • Arbejdssted: Rådhuset, Torvegade 74, 6700 Esbjerg
  • Straffeattest indhentes ved ansættelse

Ansøgningsfrist: 14. august 2026

Samtaler: afholdes i uge 34

Tiltrædelse: 1. oktober 2026

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du fra torsdag d. 30. juli velkommen til at kontakte konstitueret central arbejdsmiljøleder og Kontorchef i Organisation & Udvikling Marie Wulff Hansen på tlf. 76 16 12 67 / 23 42 97 56.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bofællesskabet Drengshøj

SSA eller Pædagog til Bofællesskaberne

Thisted

Bofællesskaberne under Handicap og Botilbud søger SSA eller Pædagog
Vi søger en Social og Sundhedsassistent eller en Pædagog, som har lyst til at arbejde med borgere med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Serviceloven §105/85

Der skal forventes dag-, aften- og weekendarbejde.

Lidt om os
En ny organisering betyder at Bofællesskaberne er placeret på adresserne Drengshøj 7 og Højtoftevej 64 og Aspevej i Thisted.
Den ledige stilling er i det døgndækkede tilbud på Drengshøj.

De fleste af borgerne er tilknyttet beskyttet dagtilbud i kommunen.

Vi tilbyder
  • skønne borgere og hjælpsomme kolleger
  • introduktion og indføring i arbejdet med borgerne
  • stillingen omfatter både dag, aften og weekend arbejde
  • Hvis du ønsker fuld tid, vil der være mere aften og weekend arbejde
  • løbende supervision og efteruddannelse
  • at arbejde målrettet med KRAP (Kognitiv-Ressourcefokuseret-Anerkendende-Pædagogik) og der er fag-supervision på alle borgere

Ønskede kvalifikationer
  • Gerne kendskab til borgere med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne
  • Gode samarbejdsevner, omstillingsparat, fleksibel og tydelig kommunikation
  • En medarbejder der kan se muligheder inden for de givne rammer
  • Lyst til at arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • At du har et anerkendende og positiv menneskesyn

Primære arbejdsopgaver
  • At støtte borgerne i deres udvikling
  • Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartner, kollegaer, pårørende og ledelse
  • Team samarbejde omkring borgeren
  • En anerkendende tilgang til borgeren, pårørende og kollegaer samt have ”øje” for trivsel og det gode liv for den enkelte
  • Pleje og personlig hygiejne, efter borgerens individuelle behov

Løn og ansættelsesvilkår
Løn fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Det konkrete lønspænd oplyses forud for samtalen

Forud for ansættelsen skal der fremvises straffeattest.

Stillingen er på 32 timer med mulighed for at få 37 timer.

Tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger
Assisterende tilbudsleder Anita Præstegaard Nielsen på telefon 21 19 83 46 eller
Leder Lene Mouritsen på telefon 24 66 26 13.

Ansøgningsfrist
Torsdag den 22. august 2026 kl. 08.00.

Samtaler forventes afholdt torsdag den 27. august 2026.

Stillingen søges elektronisk via opslaget her.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling