WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.741

Aarhus Kommune

Social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper i fortrinsvis aftenvagt på plejehjemmet Trøjborg, Aarhus kommune

Aarhus

Om jobbet:

Vi søger en social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til en aftenvagtsstilling på plejehjemmet Trøjborg. Opstart snarest mulig ellers senest den 1. februar 2026. Timeantal ligger på 37 timer. 
Der er tale om fastansættelses stilling.

Samtalerne vil blive afholdt den 22. december 2025.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i aftenvagt.


Din profil:

Motiveres du af høj faglig standard, en afvekslende dagligdag, medindflydelse og at være tæt på beboerne? Elsker du at være i et godt arbejdsmiljø, hvor vi griner og interessere os for hinanden, så er stillingen måske noget for dig. 


Derfor skal du vælge os:

Ønsker du at arbejde et sted, hvor du kan være stolt af at anbefale det til dine nærmeste?
Før du tager det næste skridt, vil vi gerne give dig nogle gode grunde til at overveje en stilling hos os på plejehjemmet Trøjborg. Her er fem af de vigtigste:

1. Du får kollegaer, der hjælper og løfter i flok.
Arbejdet kræver både tid og energi, og derfor er et godt arbejdsmiljø helt afgørende. Hos Trøjborg vægter vi en kultur af klar kommunikation og gensidig respekt, også i de pressede og akutte situationer. Vi prioriterer fællesskabet højt, og har fokus på sammenhold, åbenhed og respekt. Som et konkret eksempel har vi gennemført et kursus med ekstern konsulent, hvor vi har arbejdet intensivt med kommunikation og samarbejde

2. Tæt samarbejde med vores ledelse
Hos os møder du en ledelse, der er både synlig og tæt på hverdagen. Vores ledelse er altid lydhør overfor de udfordringer, vi møder i arbejdet, og du vil aldrig stå alene med de tunge beslutninger. De er nytænkende, kreative og åbne for de idéer, vi kommer med. Der er plads til både seriøsitet og latter, og samarbejdet er præget af gensidig respekt og en uformel tone.

3. Du bliver en del af et tværfagligt samarbejde med mulighed for at udvikle dine kompetencer
Hverdagen på Trøjborg rummer mange forskellige problemstillinger og sygdomsforløb. Flere aftener om ugen har vi fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejersker til rådighed, hvilket giver mulighed for sparring og faglig udvikling. Du vil altid føle dig godt rustet til at tackle de mere komplekse opgaver gennem et tæt tværfagligt samarbejde, som understøtter din faglige udvikling.

4. Du får mulighed for at opnå kendskab til borgerne gennem nærvær
Selvom tempoet til tider kan være højt, er det aldrig på bekostning af vores omsorg for det enkelte menneske. Vi skaber ’stjernestunder’ for vores borgere – små øjeblikke, der betyder meget. Eksempler på dette inkluderer vores Bodega, Wellness-rum, onsdagsgrill i haven og mange andre initiativer, der understøtter nærvær og omsorg.

5. Du bliver en del af et udviklingsorienteret team
Vi er hele tiden nysgerrige på ny viden, teknologi og udvikling. På Trøjborg arbejder vi blandt andet med velfærdsteknologiske redskaber, der skaber ro og tryghed for de borgere, der lider af demens. Vi er altid åbne for at implementere nye løsninger, der kan gøre hverdagen bedre for både medarbejdere og borgere.


Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes tiltrådt snarest eller seneste den 1. februar 2026.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 37 timer


Hvis du vil vide mere:

Kunne du have lyst til at høre mere om arbejdet på plejehjemmet Trøjborg så kontakt viceforstander Christina Opolzer på tlf.: 41 58 88 77.


Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 17. december 2025.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler senest den 22. december 2025.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 17/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Norddjurs Kommune

Sosuhjælper til aftenvagt

Norddjurs

Sosu-hjælper til et vikariat i aftenvagt på Plejecenter Glesborg.

Vil du være med i vores store forandringsproces, så se her:
Plejecenter Glesborg søger sosu-hjælper til et års vikariat pr. 1. december 2025.

Da vi er i starten af samling af kommunens demensindsats, søger vi sosu- hjælper med lyst og interesse for at arbejde med dette.

Dine kerneopgaver vil blandt andet være:
  • Helhedspleje
  • Dialog og samarbejde med pårørende
  • Dokumentation
  • Det gode hverdagsliv
  • Sparring med kollegaer
  • Aktiv deltagende i borgerkonferencer og triagemøder

Vi forventer at du:
  • Er interesseret i den enkeltes hverdagsliv
  • Er fagligt nysgerrig
  • Er god til at planlægge og strukturere din aften sammen med kolleger og borgere
  • Tager medansvar for dit og dine kollegers arbejdsmiljø

Om os:
Vi møder hinanden med et smil og en hilsen når vi ses. Vi synes at det er vigtigt med en arbejdsplads hvor der er plads til sjov og forskellighed.
som tidligere nævnt er vi igang med at samle kommunens demensindsats, dette vil foregå de næste år frem. Der er sat en proces igang som du vil blive en del af . Som for eksempel at være en del af det nye kulturarbejde, samt deltagelse i læring og undervisning i demens.

Lyder det som noget du kunne være interesseret i, så kom forbi eller kontakt Plejecenterleder Tove Jensen på telefon 30 54 34 32 (mellem 8 -15 på hverdage, eller Alice Skov på telefon 20 43 04 97 i samme tidsrum.

Ansøgningsfrist den 21. november 2025.
Samtaler den 24 . november 2025.

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Ergoterapeut med lyst til udvikling – vær med til at forme fremtidens hjemmepleje i Solbjerg Mårslet Pleje og Rehabilitering

Aarhus

Vil du være en del af et fagligt fællesskab, hvor vi løfter i flok – og hvor borgerens liv og mål er i centrum?
Vi søger en ergoterapeut til Hjemmeplejen Solbjerg-Mårslet, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe meningsfulde og sammenhængende forløb for borgerne. 

Som ergoterapeut i Hjemmeplejen Solbjerg-Mårslet bliver du en del af et tværfagligt team, hvor høj faglighed, tæt samarbejde og hjælpsomhed er grundlaget for vores fælles indsats. Vi arbejder med både komplekse og mere enkle borgerforløb – altid med fokus på at fremme funktionsevne, sundhed og livskvalitet.

Helhedspleje er den fælles retning, vi bevæger os i. Det betyder, at du som ergoterapeut bidrager dér, hvor det giver faglig mening – og hvor din indsats er med til at skabe sammenhæng og kvalitet i borgerens forløb. Du arbejder med vurdering og træning af hverdagsaktiviteter, afprøvning af hjælpemidler og arbejdsmiljøløsninger, og du er med til at sætte retning for indsatsen omkring den enkelte borger i samarbejde med et fast hold af engagerede kolleger.

Her får du mulighed for at bringe din faglighed i spil i et team, der er i udvikling og som arbejder målrettet med ældreloven og helhedspleje. 

Du bliver en del af Pleje og Rehabilitering i Aarhus Kommune, hvor vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab – og hvor din rolle som ergoterapeut er helt central i arbejdet med at styrke borgernes hverdag og selvstændighed.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Rehabiliterende indsatser og ADL-vurderinger
  • Afprøvning og vurdering af hjælpemidler og APV
  • Forløbsansvar i borgerforløb med fokus på borgers mål og sammenhæng
  • Tværfagligt samarbejde med sosu-personale, fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejersker og borgerkonsulenter.
  • Deltagelse i ugentlige tværfaglige konferencer
  • Inddragelse af pårørende og samarbejdspartnere

Teamet dækker oplandsdistriktet Solbjerg Mårslet i Aarhus kommunes sydligste del. Vi har ind mødested i både Solbjerg og Mårslet men arbejder som et samlet team.

Borgerne i Solbjerg og Mårslet spænder bredt i både alder, funktionsniveau og behov. Mange har boet i området i mange år og har stærke netværk omkring sig, hvilket skaber gode rammer for et tæt samarbejde med både borgere, pårørende og lokalsamfundet.

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet ergoterapeut og brænder for målgruppen
  • Har solid erfaring med rehabilitering, ADL og hjælpemidler
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og med høj faglighed
  • Har blik for teknologi og arbejdsmiljø
  • Er nysgerrig, reflekterende og gerne deler din viden
  • Har gode samarbejdsevner og et positivt mindset
  • Kender til Cura og Aarhus Kommunes Forløbsmodel (en fordel)

Vi tilbyder:

  • Et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kolleger
  • God introduktion, kompetenceudvikling og relevante kurser
  • Faste ugentlige tværfaglige konferencer
  • Et særligt sammenhold i et kombineret land/bydistrikt
  • Fokus på trivsel, arbejdsmiljø og høj faglig kvalitet
  • Selvstyrende teams
  • Nærværende ledelse  
  • Fast PC-arbejdsplads, tablet og telefon

Vil du være med til at forme fremtidens hjemmepleje – med helhedspleje som omdrejningspunkt?
Så glæder vi os til at høre fra dig!

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt

Løn og ansættelsesvilkår: 

Stillingen ønskes tiltrådt 01.01 2026

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere: 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til 

Leder Helen Vibelund

Tlf. 41 87 41 15

Mail: hepv@aarhus.dk

Viceleder Jeanette Holst

Tlf: 41 85 79 09

Mail: jeboh@aarhus.dk

Ansøgning: 

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 25.11 

Ansættelsessamtaler finder sted: torsdag d. 27.11 2025 i tidsrummet kl. 11.30 – 15.00

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.


  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 25/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Handicapformidlingen ApS

300150 – Respiratorisk hjælper søges til spændende stilling ved viljestærk kvinde – Østerbro

København

OMRÅDE:  2100 København Ø
SØG JOBBET: Ansøg her

LIDT OM MIG:
Kvinde på 78 år, bor til dagligt med resourcce stærk ægtefælle i indre København. Om sommeren tager vi til Glenø ved Skølskør og nyder sommeren i 2 måneder. Jeg har humoristisk sans men ved samtidig også, hvad jeg gerne vil og ikke vil, og på hvilken måde tingene skal gøres på. Perfektionist vil nogen nok kalde mig, men så længe at du er rolig og venlig af sind, skal vi nok finde rytmen. Det vigtigste er at du er tålmodig, da jeg har brug for at blive tryg i situationen.

Jeg har ALS og ingen stand-og gåfunktion, ingen funktion i arme og ben, samt ingen funktion i nakke og hals. Jeg sidder derfor permanent i kørestol og kommunikere ved staveplade.

JOBBESKRIVELSE:
Opgaven er kompleks men samtidig spændende. Jeg skal have hjælp til alt 24 timer i døgnet. Hjemmeplejen kommer og hjælper med den personlig pleje, forflytning mm, men du skal agere som 2 hjælper.

Du får på dette team arbejdet intenst med kompleks sygepleje og omsorg da opgaverne er komplekse. Du bliver oplært i at give mig sondemad.

Denne stiling vil være et spændende match til en sygeplejestuderende eller social- og sundhedsassistent elev, da man får stor erfaring med respiratorisk behandling.

Da vi rejser til Glenø 2 måneder hvert år i juli og august vil det være rart, hvis du har mulighed for at komme dertil, men ikke et krav.

Vi søger en hjælper på 28 timer pr. uge i gennemsnit. Vagterne er vågne nattevagter i tidsrummet kl. 20.00-08.00 alle ugens dage. Vagterne ligger i en fast plan i et 6 ugers rul. Det forventes, at der hjælpes til ved sygdom og ferie i teamet, da teamet er et selvsupplerende team.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i. 

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B

  • Fleksibel

  • Praktisk

  • Rolig af sind

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Snarest muligt

  • Deltid: 28 timer pr. uge

  • Sidste frist for ansøgning: 07.12.2025

  • Afholdelse af samtaler: Løbende

  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet

  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen 

LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du som ufaglært handicaphjælper efter stedtillæg 4 i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, så Ansøg her

Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til sundhedsfaglig teamleder Christina Klarskov Christensen på mail: ckc@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 7196 0325 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 300150

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ballerup Kommune

Social- og sundhedsassistent til hjemmeplejens dagvagtsteam team 6

Ballerup

 Er det dig vi mangler?

Vi er et team i udvikling, og har derfor brug for en ekstra kollega. Vi søger dig der er uddannet social- og sundhedsassistent og som sætter en ære i at levere høj kvalitet og faglighed i dit arbejde, dette både ude hos vores borgere og i dokumentationen. 

Vi er et team med ca. 24 kollegaer i fremmøde dagligt. 

Dine vigtigste opgaver

  • At have fokus på kerneopgaven.
  • At støtte borgerne i deres hverdag.
  • At tilbyde omsorg og pleje til hver enkel borger.
  • At sikre arbejdsgange i form af procedure og retningslinjer overholdes.
  • At dokumentere i vores omsorgssystem Nexus.
  • At du kan indgå i et samarbejde med dine andre kollegaer i teamet.

Dine kompetencer

  • Dig, som kan starte den 1.  december 2025 eller gerne før hvis muligt, eller efter aftale.
  • Dig som er uddannet social- og sundhedsassistent.
  • En kollega, som sætter en ære i dit arbejde.
  • En kollega, som har gåpåmod, og som kan lide at yde omsorg for andre.
  • En kollega, som kan tænke kreativt i forhold til opgaveløsningen.

Det får du hos os

  • En etableret hverdag i faste medstyrende miniteams. Og hvor vi ugentligt afholder tværfaglige teams hvor sygeplejen, visitationen og rehabiliteringsterapeuter deltager. 
  • En kollega gruppe der godt kan lide at grine sammen.
  • En hjemmepleje hvor borgeren er i centrum.
  • Faglighed og kvalitet i opgaveløsningen.
  • Ansættelse 37 timer ugentligt.
  • Tre ugers sammenhængende sommerferie. Hvis du har skolesøgende børn, bliver det prioriteret at dine tre ugers ferie ligger i skolernes sommerferie.
  • En arbejdsplads med en aktiv personaleforening der holder forskellige arrangementer i løbet af året.
  • Mulighed for adgang til vores eget fitnesscenter.

Hvem er vi
Vi er et team i udvikling og vi stiger i borger der har brug for vores støtte, vi har lige overtaget et område med ældreboliger og står derfor og mangler en kollega.

Vi er et team bestående af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ufaglærte, rengøringsmedarbejder og timelønnede, som i et tværfagligt fællesskab med sygeplejersker, der varetager de ydelser borgerne har fået visiteret. Det er spændende, udfordrende og komplicerede sundhedsfaglige opgaver hos borgerne.

Vi søger dig, som sætter en ære i at levere høj kvalitet og faglighed i dit arbejde, dette både ude hos vores borgere og i dokumentationen. 

Som social-og sundhedsassistent i teamet, vil du indgå i helhedsplejen.

Vi arbejder i weekend hver 2 eller hver 3 weekend.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Mia Brønnum på telefon 7230 9290.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. december 2025, gerne før hvis muligt eller efter aftale.

Vi holder samtaler i takt med at vi modtager ansøgningerne.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer.

Ansøgningsfrist: den 21. november 2025.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffeattest.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Jobhuset & Uddannelseshuset

Handicaphjælper deltid

Aalborg

Har du tre eller fire dage tilovers i din kalender hver måned, er der her mulighed for, at du kan tjene lidt ekstra til at forsøde tilværelsen en smule…. Samtidig vil du stadig kunne leve dit liv og bruge din tid på det, du prioriterer højt.

·        Har du brug for mange sammenhængende fridage og mere frihed?

·        Har du brug for en sikker (ekstra) indtægt?

·       Vil du arbejde blot 4 døgn på en måned?

Jeg tilbyder dig netop sådant et job - med et godt, positivt og afslappet arbejdsmiljø. Et job, hvor du, som sagt, har tid til at leve dit eget liv ved siden af; et job, der f.eks. er en glimrende kombinationsmulighed i forbindelse med din uddannelse eller driften af din egen virksomhed. Timerne hos mig er samlede i døgn, så du vil have en del sammenhængende fridage.

Den ideelle person til jobbet er et menneske, der allerede har et job, en levevej. En person, der mangler en smule sikkerhed i form af yderligere eller fast indtægt. Verdens uforudsigeligheder til trods kan jeg tilbyde dig denne indtægt. Dette job kan også være perfekt for dig, der vil arbejde mindre, måske nøjes med mindre, og have mere frihed. Måske har du bare lyst til at prøve noget nyt?  Du skal dog have tid og fleksibilitet i din kalender. Hvorvidt, du vil skulle arbejde hver uge, er selvfølgelig afhængigt af, hvor mange timer, der vil være det ideelle for dig – og det er jeg villig til at drøfte med dig.


Arbejdsopgaverne er bl.a.:
- Ledsagelse ud af huset.
- Personlig pleje.
- Husholdning og rengøring.
- Sekretæriel bistand.

Du skal ikke være bange for udfordringer - men derimod have en stor portion gåpåmod. Du skal have kørekort og mod på at bruge det fra "Mols til Skagen". Desuden skal du være fysisk og psykisk robust. Du behøver                  INGEN ERFARING indenfor sundhedssektoren - det er ikke det væsentligste for mig. I jobbet forekommer der både travle og mere stille perioder, som du skal kunne tilpasse dig. Du skal fra tid til anden optræde som den tilbagetrukne 'flue på væggen'.

Jeg er en 50-årig kvindelig kørestolsbruger med interesser, der spænder vidt fra en vild dag udenfor hjemmets fire vægge til en aften i fred og ro foran fjernsynet. Jeg har, i tidernes morgen, læst engelsk på Aalborg Universitet.      Bliver mit hjem din arbejdsplads, lægger jeg vægt på stor GENSIDIG fleksibilitet og situationsfornemmelse. Jeg søger et menneske med humor, som ser ukompliceret lyst på tilværelsen.

Jeg forventer:

- at du er en hjælpende hånd eller to i hverdagen… Ikke en bedste ven… Jeg hverken skal aktiveres, reddes eller underholdes.
- at du tror på dig selv og dine evner, så du kan løse opgaver - store som små - uden for megen tvivl.                                            

- at du formår at sætte dig ind i nogle af dagligdagens rutiner og gøremål forholdsvis nemt, så du relativt hurtigt kan tage tingene af dig selv, så jeg ikke behøver gentage mig selv for tit.                                                                                  

- at du har en positiv indstilling og tager tingene, som de kommer.

- at en aftale er en aftale.

- at du ER IKKE-RYGER.

- at du rent faktisk er ’til stede’ og gider at være her, når du er på arbejde hos mig.

Timerne hos mig er, som nævnt, samlede i døgn.

·        Du skal afsætte 3-4 døgn pr. måned til jobbet på deltid

Eksempelvis møder du en tirsdag kl. 17 og får fri onsdag kl. 17. To af dine arbejdsdage vil oftest være sammenhængende, såfremt det passer ind i planen. Dine arbejdsdage vil variere, da der ikke laves vagtplan efter en fast turnus - men der tages, så vidt muligt, højde for eventuelle fridagsønsker. Du vil ikke kunne få opfyldt et ønske om altid kun at arbejde på de samme dage. Der udarbejdes vagtplan for ca. 6 uger ad gangen.

Antal timer: 18/20 timer i gennemsnit pr. uge – alt efter dit ønske, og såfremt du også kan træde en smule til, hvis dine kolleger er syge, gerne vil have fri eller har ferie …  Eller hvis din kalender blot er meget åben. Kort sagt: Har du brug for flere timer end først antaget, kan vi altid tale om det hen ad vejen.

Ansøgningsfrist: LØBENDE, gerne med jobstart 1. januar ’26. Ansøgning modtages pr. mail: personlighjaelp@gmail.com Vedhæft et foto eller en video af dig selv.

*Jeg kvitterer for modtagelse af en ansøgning og indkalder hurtigt og effektivt til samtale, såfremt jeg finder det relevant.

 

Jeg håber: Du formår at være dig selv i jobbet, og du vil trives i mit selskab – såvel som i dit eget. Jeg ser frem til at høre fra nye ansøgere.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 31/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Social- og sundhedshjælpere til Tagtækkergruppen

Odense

Drømmer du om at være kontaktperson og tage ansvar for borgernes rehabiliteringsforløb? Er du god til og vild med at samarbejde med din tværfaglige kollegaer, sygeplejersker og terapeuter?

Savner du at bruge dine fulde kompetencer som social - og sundhedshjælper, så er der rig mulighed for at dette kan komme i spil hos os!

Om os
Tagtækkergruppen har siden starten af 2025 været på en spændende rejse mod tankegangen om faste tværfaglige teams. I januar gik vi officielt i gang med at hellige os arbejdsformen og fra november overgik vi fra tre til fire teams. Ideen er skabe endnu bedre forudsætninger for at levere det bedst mulige rehabiliteringsforløb for vores borgere ved at have mindre teams, der har indgående kendskab til hinandens faglige og personlige kompetencer – og det er netop har, at du passer ind.  

Om jobbet
Da to af vores dygtige og kompetente social- og sundhedshjælpere søger nye udfordringer ved at læse videre til social-og sundhedsassistent, har vi i Tagtækkergruppen fået to ledige stillinger i vores fantastiske arbejdsplads med høj trivsel og lavt sygefravær.

Som social- og sundhedshjælper tilknyttes du et en borgergruppe, hvor I som team er selvstyrende i at skabe kontinuerlige borgerforløb ved bl.a. på sigt selv at planlægge jeres ruter. I har faste morgenmøder med assistenter og sygeplejersker og der er i ugens løb strukturerede borgermøder, hvor også terapeuter og visitatorer deltager. Alt sammen for at skabe en tryg, faglig kompetent og målrettet pleje til borgeren. Faste tværfaglige teams bygger på en høj grad af samarbejde og selvbestemmelse, hvilket betyder at teamet oplever sammenhængende borgerforløb.

Vi har et tværfagligt borgermøde ugentligt, hvor samarbejdet omkring borgeren drøftes, så den faglige indsats til borgeren målrettes og justeres i forhold til borgerens behov. Derudover har vi hver tredje uge tværfaglige samarbejdsmøder, hvor vi kontinuerligt arbejder med vores gode relationer, psykologisk tryghed og gensidig respekt.

Stillingen er på 30-37 timer afhængigt af personlige præferencer og med vagter hver anden weekend. Du vil naturligvis have mulighed for at få indflydelse på din rulleplan.

Vi tilbyder
  • Oplæring ved erfaren kollega fra dit kommende faste team
  • Kontinuerlige tværfaglige borgerrettede møder
  • En fleksibel ledelse, fx i forbindelse med aflevering af børn eller skæve lægetider, som omvendt også forventer, at fleksibiliteten går den anden vej rundt
  • Mulighed for sparring omkring såvel borgerrettede opgaver eller dagligdagsopgaver, så du er klædt på til at tilgå arbejdsdagen
  • Et stærkt samarbejde på tværs af faggrupper, hvor vi har stor respekt og forståelse for hinandens kompetencer
Om dig
Vi søger en kollega, der:
  • Motiveres af faste og vedvarende borgerforløb
  • Tænker innovativt i opgaveløsningen
  • Kan lide at arbejde med rehabiliterende fokus
  • Ser dokumentation som en del af samarbejdet med borgeren
Generelt om Tagtækkergruppen
Vi vægter social kapital og trivslen højt ved brug af bl.a. tidsregistreringer og trivselsundersøgelser samt prioriterer derfor en uformel omgangstone. Ledelsen sætter en stor ære i at være et fælles ”VI” på tværs af faggrupper og borgergrundlag.

Gruppen består af SOSU-personale, sygeplejersker og terapeuter, som dagligt samarbejder med ca. 250 borgere fordelt på et stort geografisk område i Hjallese, Munkebjergområdet og ud på landet ved Birkum og Davinde. Vi har lokaler på Kragsbjergvej i Odense M og skal på sigt flytte til nye og større lokaler på Peders Skrams Vej.

Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1. januar 2026 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte din kommende rehabiliteringsleder Mie Udengaard på 21 13 91 87 eller din kommende TR Nete på tlf. 40 42 07 52.

Du kan læse mere om Tagtækkergruppen på Odense Kommunes hjemmeside.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er fredag den 21. november 2025. Vi afholder samtaler tirsdag den 25. november 2025. Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Attrives

Handicaphjælper til respiratorisk stilling i Høng

Herlev

Handicaphjælper til respiratorisk stilling i Høng

Hos Olivia Danmark tror vi på, at stærke relationer er afgørende for at kunne levere den bedste pleje og behandling. Som en del af vores team vil du være tæt på den enkelte borger, hvor du får mulighed for at bidrage med din viden, empati og tillid. Sammen skaber vi tryghed og forståelse for både borgerens og de pårørendes behov. Og det er her, du kommer ind i billedet!
 

Som respiratorisk medarbejder hos Olivia Danmark vil du arbejde under delegation fra Respirationscenter Øst (Rigshospitalet i Glostrup). Vi leverer højt specialiseret behandling og overvågning i borgerens eget hjem. Det betyder, at du vil være med til at sikre borgeren med respiratorisk behandling en høj faglighed og en hverdag med frihed og livskvalitet.

Jobbet:

Vi søger lige nu medarbejdere til en 60-årig kvinde i Høng, som er i invasiv behandling og har behov for 24 timers overvågning. Stillingen indebærer 12-timers vagter, herunder vågne nattevagter.

Som respiratorisk hjælper arbejder du 1:1 med borgeren. Ingen hektisk løben rundt og intet tungt plejearbejde. Du skal bare sørge for at alt spiller vedrørende det respiratoriske, og så skal du hygge dig. 
Vi søger ufaglærte/SSA/andet som ønsker at arbejde med mennesker og som kan se sig selv indgå i en tæt relation med borgeren, men uden at gå på kompromis med dokumentation, samt med en interesse for at gøre sit arbejde absolut ordentligt. 

Der er 2 ledige stillinger på 30 timer om ugen i ren nattevagt. 

Tidsrummet for vagterne er:

• Nattevagter: kl. 20:00-08:00

Din profil:

Vi søger engagerede og dygtige holdspillere, der har mod på at arbejde i det private hjem.

Det er ikke et krav, at du er uddannet respiratorisk hjælper ved RCØ, men det er et krav, at du bliver det. Dette skal vi nok hjælpe dig med via grundig oplæring samt certificering på RCØ.

Denne stilling stiller heller ikke krav til om du har en uddannelse i forvejen. Alle, med hjertet på det rette sted, kan derfor ansøge. 

Din nye arbejdsplads:

Kvinden bor i egen rækkehus i Høng. Du hjælper med alt det respiratoriske, men ellers er der ingen plejeopgaver eller lign. 

Vi værdsætter forskelligheder og mener, at mangfoldighed er nøglen til at levere den bedste pleje og omsorg til vores patienter. Vi er stolte af vores arbejde, men vi mener også, at det skal være sjovt. Derfor arbejder vi aktivt på at skabe en god balance mellem arbejde og privatliv for vores team.

Vi har overenskomst med FOA, og din områdeleder vil altid have fokus på både din og teamets trivsel.

Du starter på løntrin 15 og der gives løn under oplæring. 
 

Derfor tilbyder vi:

• Grundig oplæring

• Fast 6 ugers vagtrul

• Fast områdeleder

• Personalemøder og supervision

• Gensidig fleksibilitet

• Fællesskab og medindflydelse

Ansøgning og kontakt 

Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.   

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Sara Kræsing på mail Sara.kraesing@oliviadanmark.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Lions Neurocenter

Engageret social- og sundhedsassistent søges til Lions Neurocenter

København



Trives du med aftenvagter? Så er du måske vores kommende kollega!

Vil du være med til at skabe en meningsfuld hverdag for 12 beboere med kompleks erhvervet hjerneskade, som har brug for forudsigelighed og faste strukturer? Er du motiveret for at arbejde neuropædagogisk med low arousal og hverdagsrehabilitering i et tværfagligt samarbejde? Så er du måske vores nye kollega på afdeling Mozart.

Som en del af en målrettet og individuelt tilrettelagt rehabiliteringsindsats er vi ansvarlige for at opstille mål i samarbejde med beboeren og dennes netværk, koordinere med andre faggrupper på tværs af centeret og varetage den daglige dokumentation.

På afdelingen har vi stort fokus på teamsamarbejde, herunder at indgå og følge fælles aftaler for den daglige struktur, så beboerne oplever en ensartet hverdag – uanset hvilken medarbejder der hjælper dem. Samtidig prioriterer vi løbende udvikling af vores faglighed inden for det neuropædagogiske felt gennem interne kurser, temadage, supervision og faglig sparring. Vi værner også om et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, nærværende ledelse og sundhedsfremmende tiltag.

Alt dette bliver du en vigtig del af.

Dine opgaver som social- og sundhedsassistent

Som social- og sundhedsassistent hos os vil du varetage en bred vifte af sundhedsfaglige opgaver, såsom:

  • Sårpleje
  • Kateterpleje
  • Sondeernæring
  • Medicindosering
  • Kontakt til relevante sundhedsfaglige aktører
Du vil – sammen med de øvrige assistenter – sikre høj kvalitet og grundig dokumentation i arbejdet. Det er noget, vi aldrig går på kompromis med.

Vi forventer, at du:

  • Har lyst til – og gerne erfaring med – at arbejde med voksne med erhvervet hjerneskade
  • Har erfaring med pleje- og omsorgsopgaver
  • Værdsætter tværfagligt samarbejde
  • Går konstruktivt til dine opgaver – også når der opstår udfordringer
  • Har erfaring med dokumentation og IT
  • Arbejder struktureret med at omsætte mål til praksis og skabe en sammenhængende hverdag for borgerne
  • Kan omsætte din sundhedsfaglige viden til praksis i hverdagen
Om Lions Neurocenter

Lions Neurocenter er et bo-, aktivitets- og rehabiliteringstilbud til voksne med moderate til svære erhvervede hjerneskader. Vi har 72 rehabiliteringspladser samt et internt dagtilbud. Vi har en stærk tværfaglig profil – både i den faglige ledelse og blandt medarbejderne.

Læs mere om os på www.lionsneurocenter.dk

Ansættelsesforhold

Stillingen er på mellem 28 og 37 timer ugentligt efter aftale, med opstart den 1. januar eller efter nærmere aftale. Arbejdet foregår primært i aftenvagt i et fast rul. Lønindplacering sker efter gældende overenskomst og principper for ny løn.

Vil du vide mere?

Kontakt afdelingsleder Ulla Mejer på ulla.m@lionsneurocenter.dk eller telefon 35 31 90 86.

Ansøgningsfrist: 24. november 2025.
Samtaler afholdes løbende.



Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ballerup Kommune

Social- og sundhedshjælper til hjemmeplejens dagvagtsteam team 6

Ballerup

Er det dig vi mangler?

Vi er et team i udvikling, og har derfor brug for en ekstra kollega. Vi søger dig der er uddannet social- og sundhedshjælper og som sætter en ære i at levere høj kvalitet og faglighed i dit arbejde, dette både ude hos vores borgere og i dokumentationen.

Vi er et team med ca. 24 kollegaer i fremmøde dagligt. 

Dine vigtigste opgaver

  • At have fokus på kerneopgaven.
  • At støtte borgerne i deres hverdag.
  • At tilbyde omsorg og pleje til hver enkel borger.
  • At sikre arbejdsgange i form af procedure og retningslinjer overholdes.
  • At dokumentere i vores omsorgssystem Nexus.
  • At du kan indgå i et samarbejde med dine andre kollegaer i teamet.

Dine kompetencer

  • Dig, som kan starte den 1. december 2025 eller gerne før hvis muligt, eller efter aftale.
  • Dig som er uddannet social- og sundhedshjælper.
  • En kollega, som sætter en ære i dit arbejde.
  • En kollega, som har gåpåmod, og som kan lide at yde omsorg for andre.
  • En kollega, som kan tænke kreativt i forhold til opgaveløsningen.

Det får du hos os

  • En etableret hverdag i faste medstyrende miniteams. Og hvor vi ugentligt afholder tværfaglige teams hvor sygeplejen, visitationen og rehabiliteringsterapeuter deltager. 
  • En kollega gruppe der godt kan lide at grine sammen.
  • En hjemmepleje hvor borgeren er i centrum.
  • Faglighed og kvalitet i opgaveløsningen.
  • Ansættelse 37 timer ugentligt.
  • Tre ugers sammenhængende sommerferie. Hvis du har skolesøgende børn bliver det prioriteret at dine tre ugers ferie ligger i skolernes sommerferie.
  • En arbejdsplads med en aktiv personaleforening der holder forskellige arrangementer i løbet af året.
  • Mulighed for adgang til vores eget fitnesscenter.

Hvem er vi
Vi er et team i udvikling og vi stiger i borger der har brug for vores støtte, vi har lige overtaget et område med ældreboliger og står derfor og mangler en kollega.

Vi er et team bestående af social- og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere, ufaglærte, rengøringsmedarbejder og timelønnede, som i et tværfagligt fællesskab med sygeplejersker varetager de ydelser borgerne har fået visiteret. Det er spændende, udfordrende og komplicerede sundhedsfaglige opgaver hos borgerne.

Vi søger dig som sætter en ære i at levere høj kvalitet og faglighed i dit arbejde, dette både ude hos vores borgere og i dokumentationen. 

Vi arbejder i weekend hver 2 eller hver 3 weekend.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Mia Brønnum på telefon 7230 9290.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. december 2025, gerne før hvis muligt.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne. 

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer

Ansøgningsfrist: den 21. november 2025.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffeattest.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling