WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.741

Aarhus Kommune

Vi samler på dygtige sygeplejersker, og nu søger vi endnu en kollega, da en fra teamet er i lykkelige omstændigheder.

Aarhus

Om jobbet:
I Generationernes hus er der 2 plejehjem. I plejehjemmet Hus 3 søger vi ny kollega. 

Vi er et hus i rivende udvikling – på den gode måde. Plejehjemmet er i 4 etager, og har i alt 57 beboere.  Hos os har vi et fællesskab af søde, dygtige og engagerede kolleger, der vil vores beboere og hinanden det bedste, men vi mangler netop DIG i vores fællesskab af 7 sygeplejersker, da en kollega er i lykkelige omstændigheder.

DIG, der brænder for at gøre en positiv forskel for de ældste borgere.
DIG, der har faglighed, kvalitet, engagement og omsorg som nøgleord for dit arbejde.
Er det DIG – ja, så glæder vi os til at læse netop din ansøgning. 

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor trivsel, udvikling og kvalitet går hånd i hånd. Sammen har vi fokus på en læringskultur, hvor du kan føle dig tryg, udvikle dig og få en selvstændig rolle. 

Som sygeplejerske har du en vigtig rolle ind i det tværfaglige team. Du forventes at tage aktiv del i at finde løsninger, sætte fokus på faglighed, kvalitet, nytænkning samt være en god kollega og bidrage med godt humør til praksisfællesskabet. Vi insisterer på at være dygtige sammen.

Vores hus er særligt kendetegnet ved at være et sted hvor, børn og ældre træner, bevæger og hygger sig sammen til musik og aktiviteter. Vores beboere har blandt andet mulighed for at deltage i Leg på Plejehjemmet og Samspil på Plejehjemmet. 

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. Pt. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt, med enkelte senvagter og helligdage. 

Der er indendørs cykelparkering, letbanen stopper tæt på og bus 23 kører til Ø. Der er mulighed for parkering via bruttolønsordning, hvis ikke cykel eller bus foretrækkes.

Weekendvagt er fortrinsvis hver 4. uge i dagvagt


Kandidatens profil:
Vi lægger vægt på, at du: 

  • er færdiguddannet sygeplejerske – eller bliver det lige om lidt? 
  • tager ansvar for at opretholde og yderligere løfte det faglige niveau i opgaveløsningen – også helt tæt på beboerne.
  • kan lære fra dig og tager del i kompetenceudvikling af såvel faglærte som ufaglærte kolleger.
  • formår at kommunikere konstruktivt og være positiv i relationen med beboere, pårørende og kolleger.
  • tilrettelægger og udfører pleje, praktisk hjælp og aktiviteter sammen med kolleger og beboere.
  • har lyst til at arbejde på en arbejdsplads, der på mange måder kan betragtes som en moderne landsby og ønsker at bidrage til aktiviteter på tværs jf. vores vision.
  • ønsker at være med til at understøtte en kultur med fokus på læring og udvikling.
  • vil være en del af vores fokus på psykologisk tryghed.
  • aktivt vil bidrage løsningsorienteret til vores fortsatte udvikling og være med til at prøve nyt.


Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder dig:

  • et stærkt team af 7 monofaglige kolleger
  • en arbejdsplads med mulighed for faglig- og personlig udvikling.
  • et introforløb med makkerordning.
  • regelmæssig kompetence-understøttelse.
  • tæt samarbejde og sparring med tværfaglige kolleger.
  • et team der holder af et godt grin og som passer på hinanden.
  • vi taler med hinanden og ikke om hinanden.
  • et hus med fokus på trivsel for både beboere og ansatte.


Generationernes Hus er organisatorisk forankret i Sundhed og Omsorg og er et nyskabende bolig- og velfærdsprojekt, der er opstået gennem et visionært samarbejde mellem Brabrand Boligforening og tre magistratsafdelinger i Aarhus Kommune; Sundhed og Omsorg, Børn og Unge, Sociale forhold og Beskæftigelse. Selve huset er meget moderne og rummer en række lækre fælleslokaler, som alle beboeren kan benytte sig af; træningslokale, musikstudie, forsamlingshus, orangeri, træværksted, sanserum m.v. 


Du kan læse mere om Generationernes Hus her: https://generationerneshus.aarhus.dk/ og (www.aarhus.dk/kaerligkommune)


Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. januar 2026 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
 

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Viceforstander Sidsel Haahr Jensen på Tlf. 24498833 eller mail: sihaje@aarhus.dk eller
Forstander Liselotte Enggaard Hansen på tlf. 24427352 eller mail lienh@aarhus.dk
  
Ugentligt timetal: 37 timer eller efter aftale.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 01. december 2025.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Geelsgårdskolen

Ergoterapeut med børnetække og stærk faglighed

Lyngby-Taarbæk

Vil du bruge din faglighed til at skabe livskvalitet og udvikling hos børn med komplekse funktionsnedsættelser? På Geelsgårdskolen arbejder vi hver dag for, at vores elever skal trives, udvikle sig og blive så selvstændige som muligt. Kom og bliv en del af vores team af 25 ergo- og fysioterapeuter, som arbejder tæt med børnene i deres hverdag.

Din hverdag på Geelsgårdskolen

Som ergoterapeut hos os har du fokus på at give eleverne en så høj grad af medbestemmelse, deltagelse og selvstændighed i aktiviteter som muligt. Ergoterapi er en integreret del af undervisningen, og du indgår derfor som en fast del af børnenes skoledag.

Din hverdag vil blive fuld af faglige udfordringer, afvekslende opgaver og ansvar, og du kommer til at deltage i løsningen af vores mangeartede opgaver. Du får stor indflydelse på at udvikle forløb og aktiviteter for eleverne i undervisningsrelateret terapi og vedligeholdende træning. Derudover afvikler vi genoptræningsplaner.

Du kommer til at arbejde i skolens mange miljøer, f.eks. aktivitets- og motorikrum, idrætssal, sanserum, vores nyistandsatte bassin, samt vores store, smukke have med gode udendørsfaciliteter og Geelskov, som ligger lige i vores baghave. Terapien er under ombygning, hvor vi får nye kontorer, nyindrettede træningsrum og ikke mindst vores nye proprioceptive rum, som vi er ved at designe. Vi har stort fokus på vores elevers muligheder for motorisk aktivitet og selvstændighed, og derfor har vi en lang række hjælpemidler, såsom spisemaskiner, ståstativer, gangvogne, lifte mv.

Meningsfyldt job med stærkt arbejdsfællesskab

Geelsgårdskolen er Region Hovedstadens højt specialiserede helhedstilbud for børn med fysiske, psykiske og sansemotoriske funktionsnedsættelser. Vi har 108 elever på 6-20 år og godt 300 medarbejdere. Du bliver en del af et stort team på 25 fysio- og ergoterapeuter, en afdelingsleder, to sygeplejersker og en bademester.

Der er mange facetter af Geelsgårdskolen, og vi rummer meget forskellige elevgrupper, derfor opfordrer vi dig til at få et større indblik i denne lille film samt på vores hjemmeside geelsgårdskolen.dk

Vi ønsker, at du …

  • er uddannet ergoterapeut og fagligt velfunderet
  • har erfaring med at arbejde med børn og unge med funktionsnedsættelser
  • er god til at skabe kontakt til børn og unge og motivere dem
  • har gode tværfaglige samarbejdsevner
  • har erfaring med forældresamarbejde
  • ser muligheder og bidrager til at skabe god trivsel og højt fagligt niveau på arbejdspladsen.
Hos os kan du udfolde og udvikle din faglighed

I terapien sætter vi en ære i at være en højt specialiseret arbejdsplads med faglig stolthed og godt humør. Vi har gode muligheder for kurser og efteruddannelse, ligesom vi lægger stor vægt på sparring og fælles refleksion, og vi deler vores viden i et trygt miljø.

Det betyder bl.a., at du som nyuddannet får et solidt fagligt fællesskab at læne dig op ad, og er du erfaren, er der rig mulighed for at lære fra dig; også når vi uddanner studerende. Sanseintegration, Åndedræt, Vagusnerve, BBaum og Bindevæv er nogle af vores fælles faglige fokusområder for dette skoleår.

For at give børnene den bedst mulige støtte og behandling har vi et tæt tværfagligt samarbejde med skolens øvrige faggrupper. Du kommer til at arbejde sammen med lærere, pædagoger, talepædagoger, psykologer, ergo- og fysioterapeuter samt pædagogiske medhjælpere omkring eleverne og deres omgivelser.

Ansættelsesvilkår

Vi tilbyder fastansættelse på fuldtid pr. 1. januar 2026. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Vi håber på at høre fra dig

Hvis du vil vide mere om stillingen, eller hvorfor vi søger flere ergoterapeuter, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lotte Madsen på telefon 20 13 89 07.

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning samt CV senest den 30. november 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 50. Medbring venligst referenceoplysninger til samtalen. I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet børne- og straffeattest, og ansættelse sker med forbehold for oplysningerne i attesterne.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Team Sygepleje Specialiserede Pladser

Sygeplejerske - med fagligheden i hjertet

Lolland

Sygeplejerske til udekørende Akutfunktion – med hjertet og fagligheden forrest

Er du vild med akut sygepleje, og trives du, når hverdagen aldrig er helt forudsigelig?
Så er det måske dig, vi leder efter til vores udekørende Akutfunktion i Lolland Kommune.
Hos os får du mulighed for at bruge din kliniske erfaring og lederskab, faglige skarphed og rolige omsorgsfulde hånd i alt fra subakutte besøg til komplekse borgerforløb – altid med støtte fra et stærkt, tværfagligt team.

Hvem er vi?

Vi er et akutteam i udvikling! Vi er Team Sygepleje specialiserede pladser under Ældre & Sundhed i Lolland Kommune.
Siden 2024 har vi samlet akutpladser, ambulant IV-behandling, midlertidige boliger og den udekørende akutfunktion i ét team.
Målet? Mere sammenhæng, mere kvalitet – og en bedre oplevelse for borgerne.
Lige nu har vi base i Blomsterparken i Rødby, men flytter på sigt til Stokkemarke.
Vi er et hold af sygeplejersker, SSA, farmakonom, terapeuter, studerende og servicemedarbejdere, der løfter i flok
Med andre ord. Du er aldrig alene. Altid vil du finde mulighed for faglig sparring – og der gør vi i et miljø der bærer præg af humor, involvering, lune og søde sager.

Hvem er du?

Du er en sygeplejerske, der:
  • Har diplommodul i akutsygepleje – eller solid erfaring fra akut, hjemmepleje eller sygehus
  • Kan udøve klinisk lederskab og bevare overblikket, når det spidser til
  • Har lyst til at arbejde selvstændigt, men altid med et team i ryggen
  • Samarbejder naturligt med læger, E-hospital og kolleger internt og på tværs af sektorer
  • Sætter pris på godt humør, dialog og fællesskab
  • Har kørekort og er klar til dagvagter (aften kan komme senere)
Læs mere i vedhæftet Job- og personprofil (PDF).

Vi tilbyder
  • En grundig introduktion (3–4 uger), så du føler dig tryg
  • En varieret hverdag med faglig tyngde og frihed til at tænke selv
  • Et fagligt stærkt og omsorgsfuldt team, hvor vi passer på hinanden
  • Fleksibilitet, indflydelse og plads til både arbejdsliv og privatliv
  • Mulighed for kompetence- og kvalitetsudvikling
  • … og ikke mindst – en hverdag, hvor ingen dage er ens

Kom og vær med til at styrke det akutsygeplejen i Lolland Kommune – hvor faglighed og fællesskab kører hånd i hånd.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med DSR og principperne om lokal løndannelse.

Kørekort er en nødvendighed.

Ansøgningsproces

Ansøgningsfrist er d. 23. november og samtaler er d. 25. november.

Yderligere info?

Ring til Teamleder Karina Rasmussen på 51 83 79 83.

Du kan også få en snak med Patrycja, der allerede kører som akutsygeplejerske.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning – vi glæder os til at høre, hvad du kan bringe ind i vores team.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordsjællands Hospital (Hillerød)

Endokrinologisk & Nefrologisk afsnit på Hillerød Hospital søger oplæringsvejleder

Allerød

Vi søger en SSA eller en sygeplejerske til en fuldtidsstilling som oplæringsvejleder for vores social- og sundhedsassistentelever. Som oplæringsvejleder har du ansvaret SSA-elevernes uddannelsesforløb i deres afsluttende praktikperiode, og du vil indgå i et tæt samarbejde med afdelingen kliniske vejleder, samt hospitalets øvrige oplæringsvejledere.

Det er vores ønske, at du som oplæringsvejleder er en naturlig og integreret del af afsnittet og dermed er med til at sætte rammen for det gode læringsmiljø for både studerende, elever og medarbejdere.

Afhængig af din erfaring og dine behov vil den kliniske underviser introducere og yde support i forhold til din opstart, planlægning af uddannelsesforløb og andre uddannelsesmæssige udfordringer, som måtte dukke op i det daglige virke.

Afdelingen

Det endokrinologiske og nefrologiske sengeafsnit 0842 på Nordsjællands Hospital Hillerød, er et afsnit som varetager den højtspecialiserede pleje og behandling af de nefrologiske og endokrinologiske patienter. Vi modtager og behandler både akutte og elektive patienter indenfor begge specialer, og varetager desuden pleje og behandling af komplekse medicinske patienter.

Vi er en afdeling, som prioriterer kompetenceudvikling højt og tilbyder gennemgribende indføring i både det endokrinologiske og nefrologiske speciale, herunder mulighed for deltagelse i Regionhovedstadens nefrologiske grundkursus.

Personalegruppen

Fælles for os alle er et stort fagligt og socialt engagement, samt interesse i den endokrinologiske og nefrologiske sygepleje.

Vi er en engageret og positiv personalegruppe bestående af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Afsnittet har ansat en fysioterapeut, en diætist, samt fast tilknyttede farmakonomer der samarbejder med plejepersonalet omkring patientens medicin.

Vi arbejder tværfagligt og har patient og pårørende i centrum for vores arbejde.

Vi arbejder sammen om at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til den enkelte, og hvor ærlighed, åbenhed og medindflydelse er nøgleord.

Introduktion og kompetenceudvikling

Når du bliver vores nye kollega, får du mulighed for at opbygge og styrke en bred faglighed i to spændende specialer. Dit introduktionsprogram er af 4-6 ugers varighed afhængig af din erfaring. Introduktionen og oplæringen bliver justeret fortløbende i samarbejde med dig, så det matcher dine kompetencer, behov og ønsker.

Du har stor indflydelse på din egen vagtplan, og afdelingen tilstræber to-holdskift, hvis du ønsker det.

Vi prioriterer i øvrigt, at der afholdes 3 ugers sammenhængende sommerferie – også i skolernes sommerferie.

Dine opgaver:

  • Planlægge og varetage den daglige vejledning af SSA-eleverne - herunder studie- og refleksionssamtaler.
  • Udvælge undervisnings- og studieformer, der understøtter elevernes faglige og personlige udvikling
Vi søger en oplæringsvejleder der:

  • Har oplæringsvejleder-uddannelsen eller har erfaring med vejledning og uddannelse af elever eller studerende.
  • Er engageret, fleksibel og initiativrig
  • Er god til at samarbejde og bevare den gode stemning
  • Har lyst til en alsidig og omskiftelig hverdag med mange kollegaer
  • Har et godt overblik og som kan prioritere dagens opgaver
  • Har erfaring med pleje og behandling af endokrinologiske og/eller nefrologiske patienter
Vi kan tilbyde:

  • Et veltilrettelagt introduktionsforløb i skiftende vagter udenfor normering
  • Nefrologisk grundkursus og nefrologisk efteruddannelse
  • Endokrinologisk specialekursus
  • Tæt samarbejde med afsnittets øvrige faggrupper
  • Tæt sparring med afdelingens kliniske vejledere
  • Weekendarbejde hver 3. weekend
  • 6-8 aften- eller nattevagter på 4 uger – samt indflydelse på egen vagtplanlægning
  • En velfungerende, kompetent og engageret personalegruppe, som glæder sig til at byde dig velkommen
Yderligere information

Tiltrædelse 1. februar

35-37 timer om ugen

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte afdelingssygeplejerske Laila Dybdal på 48296440

Ansøgningsfrist 10. december 2025

Ansættelsessamtaler afholdes 16. og 17. december 2025

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

RANDERS KLOSTERS PLEJEHJEM

Social- og sundhedshjælper, aftenvagt, til Randers Kloster

Randers

Vi har en ledig stilling som aftenvagt på Randers Kloster.

Randers Kloster er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Randers Kommune. Vi har i alt 110 lejligheder: Seniorboliger, ældreboliger med kald, plejeboliger og demensboliger.

Vi har i fællesskab formuleret vores kerneopgave således:
"Randers Kloster prioriterer beboernes værdighed og selvbestemmelse.
Randers Klosters kerneopgave er at give beboerne de bedste betingelser for at have et godt hjem.
Vi har derfor fokus på trivsel, sundhed og omsorg for den enkelte og på at skabe gode rammer for fællesskab og fælles aktiviteter."

Så hvis du er en social- og sundhedshjælper, der kan se dig selv bidrage til at udfylde denne kerneopgave, så hører vi gerne fra dig.
Hvis du så også er fleksibel, ansvarlig, initiativrig, selvstændig, stabil og i besiddelse af gode samarbejdsevner og godt humør, så bliver det ikke bedre!

Stillingen er ledig til besættelse den 1. januar eller snarest muligt og med en ansættelsesgrad på 28 timer om ugen og vagt hver 2. weekend. Stillingen er i vores plejeboliger med udgangspunkt i et fast team med dygtige kolleger omkring faste beboere.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere om stillingen eller om os, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kirstine Grønbæk på telefon 61 19 41 69. Se også på www.randerskloster.dk   

Ansøgning med relevante bilag sendes på mail: randers.kloster@randers.dk – så vi har den senest fredag den 21. november.

Ansættelsessamtaler holdes løbende.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rudersdal Kommune

Social- og sundhedshjælpere til hjemmeplejen Rudersdal

Rudersdal

Vi søger lige nu social- og sundhedshjælpere i dagvagten i distrikt Øresund, med weekendvagt hver 2.-3. weekend.

De ledige stillinger er placeret i team 3 og 4 og team 5 og 6, som kører i henholdvis Nærum og Gl. Holte/Trørød. Alle har indmøde i distriktet på Kulturcenter Mariehøj.

I distrikt Øresund bliver du en del af en tværfaglig gruppe, med fokus på det gode velkoordinerede borgerforløb, høj faglighed og et godt arbejdsmiljø.

SSA, SSH og sygeplejersker sidder på kontor sammen i teams, dette til stor gavn ved dokumentation og sparring.

Vi er en personalegruppe på 120, delt i 6 teams, som dækker besøg dag og aften og yder indsatser under servicelov og sundhedslov.

Vi har fokus på helheden omkring borgerne og er i fuld gang med at implementere Ældreloven i hele hjemmeplejen. Det betyder øget mødeaktivitet, selvstyring, faglighed og borgeren som en aktiv medspiller.

Din profil:

  • Du er uddannet social- og sundhedhjælper og ønsker at gøre en forskel sammen med vores borgere.
  • Du er god til at kommunikere – både med borgere, pårørende og øvrige samarbejdspartnere.
  • Du har lyst og interesse for, at arbejde tæt sammen med sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, terapeuter, uuddannede og elever, samt at have en aktiv rolle som tovholder.
  • Du ønsker at være en del af vores nye organisering af hjemmeplejen med Rudersdalmodellen, og kan bidrage aktivt ved de tværfaglige møder og ved triage.
  • Du er nysgerrig, opsøgende og følger tingene til dørs.
  • Hvis du er praktikvejleder er det også godt, men ikke et krav.

Ansættelsesvilkår:

Ansættelse efter gældende overenskomst fra FOA.

Ansættelse er betinget af en acceptabel straffeattest og reference.

Vi indkalder til samtaler løbende og ser frem til at høre fra dig

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rudersdal Kommune

Social- og sundhedsassistent til hjemmeplejen Rudersdal kommune

Rudersdal

Vi søger lige nu én social- og sundhedsassistent i dagvagt i distrikt Øresund. Weekendvagt hver 2.-3. weekend. Den ledige stilling er i team 3 og 4, som kører i Nærum. Der er fælles indmøde i distriktet, som ligger på Kulturcenter Mariehøj.

I distrikt Øresund bliver du en del af en tværfaglig gruppe, med fokus på det gode velkoordinerede borgerforløb, høj faglighed og et godt arbejdsmiljø.

SSA, SSH og sygeplejersker sidder på kontor sammen i teams, dette til stor gavn ved dokumentation og sparring. Som SSA får man delegerede sundhedslovsindsatser fra sygeplejen og varetager helhedspleje hos vores borgere.

Vi er en personalegruppe på 120, delt i 6 teams, som dækker besøg dag og aften og yder indsatser under servicelov og sundhedslov.

Vi har fokus på helheden omkring borgerne og er i fuld gang med at implementere Ældreloven i hele hjemmeplejen. Det betyder øget mødeaktivitet, selvstyring, faglighed og borgeren som en aktiv medspiller. Social- og sundhedsassistenten vil i den nærmeste fremtid få en større rolle som tovholder ved opstart af nye borgere, med klarlægning af borgers behov og nødvendig teamsammensætning hos borger. Derudover praktiserer vi helhedspleje, hvor social- og sundhedsassistenten varetager de SUL og SEL-indsatser der er relevante.

Din profil:

  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent og ønsker at gøre en forskel, sammen med vores borgere.
  • Du er god til at kommunikere – både med borgere, pårørende og øvrige samarbejdspartnere.
  • Du har lyst og interesse for, at arbejde tæt sammen med sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, terapeuter, uuddannede og elever, samt at have en aktiv rolle som tovholder.
  • Du ønsker at være en del af vores nye organisering af hjemmeplejen med Rudersdalmodellen, og kan bidrage aktivt ved de tværfaglige møder og ved triage.
  • Du er nysgerrig, opsøgende og følger tingene til dørs.
  • Hvis du er praktikvejleder er det også godt, men ikke et krav.

Ansættelsesvilkår:

Ansættelse efter gældende overenskomst fra FOA.

Ansættelse er betinget af en acceptabel straffeattest og reference.

Samtaler afholdes løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hjemme- og sygepleje VEST - Torsted/Hatting Hjemmepleje

Vi søger en SSA-kollega😊

Horsens

Hjemme- og sygeplejen i Hatting-Torsted har en ledig stilling som SSA til fællesskabet på Præsthøjgård, 30-37 timer om ugen efter ønske. Stillingen er pr. 1. december 2025 eller efter aftale.

Hvem er vi?
Hos os bliver du en del af et team med fleksible og positive kolleger (SSH’er, SSA’er og sygeplejersker), der er bredt repræsenteret i erfaring og alder.
Vi har humor og kreativitet i hverdagen og en god atmosfære iblandt os. Du kommer til at indgå i et tværfagligt team, der sætter borgernes trivsel og pleje i højsæde, og vi prioriterer altid et godt arbejdsmiljø.

Hvorfor skal du vælge os?
SSH, 18 år i team Hatting fortæller: ”Jeg holder af friheden og udfordrende opgaver. Det får jeg i vores team. Jeg synes, vi er gode til at udvikle og synes vores leder støtter os både i forhold til opgaver samt nye idéer og tiltag. Vores princip er nok: så længe vi hjælper hinanden kan næsten alt lade sig gøre. Og her kan man både grine og græde”.
SSA, ny i team Hatting fortæller: som nyudlært SSA - og tidligere elev, har det budt på mange spændende og faglige udfordringer, hvor jeg har fået muligheden for at bruge mine nye kompetencer, få faglig udvikling og sparring.”

I dagligdagen arbejder vi ud fra Horsens Kommunes værdisæt HELHED – RESPEKT – KVALITET – RESULTAT, og vi møder altid borgere, kollegaer, samarbejdspartnere med en professionel og rehabiliterende tilgang uden at glemme individet og det gode humør. En dag uden latter er spildt 😊

I foråret reorganiserede hele hjemme-og sygeplejen sig med fokus på helhedspleje og tværfagligt samarbejde til gavn for borgerne. Den nye ældrelov er vores afsæt.
Du vil blive en del af det nye – både i organisering og arbejdsformer.
Stillingen er i dagvagt med ansættelse fra 1. december 2025 – eller efter aftale. Stillingen er på 30-37 t/ugl. – har du behov for det, kan vi tale om et andet timetal. Du skal regne med weekendarbejde i fast rul hver 3. weekend. Der er behov for, at du hjælper med skæve vagter (11-19) – ca 4 på 12 uger.
Vi holder til på Præsthøjgården, Ternevej 66, Horsens.

Opgaver i jobbet:
  • Pleje og praktisk hjælp til borgerne – vigtigt med et rehabiliterende sigte.
  • Sundhedsfaglige opgaver
  • Medvirke til hjemmeplejens faglige udvikling i forhold til f.eks. dokumentation og vejledning.
  • Opmærksomhed på og hjælpe med udvikling af arbejdsmiljøet.
  • Brug af velfærdsteknologiske løsninger og opmærksomhed på ny velfærdsteknologi.
  • Kompetenceudvikling af SSH og ufaglærte
  • Teamopbygning og -udvikling

Vi lægger vægt på, at du:
  • Er uddannet SSA
  • Har overblik og kan holde hovedet koldt.
  • Kan prioritere dine arbejdsopgaver.
  • Arbejder med dokumentation.
  • Arbejder med sundhedsfremme, rehabilitering og forebyggelse.
  • Har fokus på den enkelte borgers livskvalitet og ikke mindst selvbestemmelse.
  • Vil være med til at fremme trivsel i gruppen – også under forandringer.
 Vi kan også tilbyde:
  • Alsidige og komplekse arbejdsopgaver, hvor du i høj grad vil skulle bruge dine faglige kompetencer.
  • Et lærende miljø
  • Et praktiksted for SSH- og SSA-elever samt sygeplejestuderende.
  • Godt samarbejde og sparring med andre SSH’ere, SSA´ere, sygeplejersker og terapeuter.
  • Cykelruter på elcykel med mulighed for motion og frisk luft i løbet af arbejdsdagen, kørsel i kommunebil (i sjældne tilfælde evt. din egen).
Vi håber at have fanget din interesse, og hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte daglig leder Malene Birkemose Blæsberg 3016 7226.

Ansøgningsfrist: 24.11.2025. Du skal søge stillingerne elektronisk.

Vi holder løbende ansættelsessamtaler efter aftale med dig.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Da vi i Horsens Kommune tager reference ved ansættelse, bedes du overveje, hvem vi må kontakte efter aftale med dig.
Vi skal i Horsens Kommune indhente offentlig straffeattest ved ansættelse.

 

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center Glostrup

Sygeplejerske til Afsnit 174, Glostrup - Her får du god tid og rum til at arbejde med psykiatrisk sygepleje

Glostrup

"Som medarbejder oplever jeg at der er højt til loftet, der er mulighed for at sige, hvis man har brug for hjælp. Alle er holdarbejdere her på afdelingen.

Der er en sjælden høj faglighed og engagement på afdelingen og jeg har aldrig oplevet elever eller studerende sige andet end, at afdeling 174 er et inspirerende sted at uddanne sig."

Din kommende kollega Flemming på 174



Har du lyst til at være en del af dette? Så læs med her!


Sådan bliver din hverdag

Som sygeplejerske, bliver du fast kontaktperson for 3-4 patienter. Du får medansvar for medicinadministration, koordinatorfunktion og lejlighedsvis ansvarshavende sygeplejerskefunktion.

Med udgangspunkt i patientens ønsker, har vi fokus på et tæt pårørendesamarbejde og børnesamtaler, og det vil du også blive en del af. Vi afholder også møder med ambulante samarbejdspartnere for at sikre, at patienten kommer bedst muligt tilbage til hverdagen.

Safewards er allerede godt i gang med at blive en integreret del af vores afdeling. Det er en evidensbaseret metode til at forebygge og reducere konflikter, som styrker trygheden for både patienter og personale. Du får mulighed for at være en aktiv del af processen og bidrage til, at vi sammen udvikler og forankrer modellen i vores daglige praksis. Om ikke så længe kommer vi til at arbejde med endnu et spændende projekt, dobbeltdiagnose behandling til patienter med rusmiddelproblematik.



Velkommen til et afsnit med fokus på det gode patientforløb

Du bliver en del af et afsnit, som hjælper patienter, der er indlagt til behandling af blandede psykiatriske diagnoser og problemstillinger, og deres forløb er derfor altid forskellige og individuelle. Men en ting, som er fælles for alle forløb er, at du altid har tid og mulighed for at være der for patienten.

I vores afsnit har vi fokus på, at patienten og kontaktpersonen samarbejder i fællesskab med det tværfaglige team om udredning, behandling, pleje og udslusning. Patientens indlæggelse tilrettelægges ud fra kognitiv adfærdsterapi (KAT) og miljøterapeutiske principper, ved at patienten støttes til at opnå indsigt og mestring af egne tanker, følelser, krop og handlinger.



Hør fra din kommende leder:

"For mig er det afgørende at forstå, hvad der motiverer mine medarbejdere – for når de trives og udvikler sig, gavner det også patienterne. Jeg prioriterer respekt, ordentlighed og ansvarlighed i mit lederskab og arbejder aktivt for at skabe et miljø, hvor medarbejdere føler sig hørt og støttet i deres faglige udvikling. Jeg tager gerne imod gode idéer og inddrager mit team, så vi sammen kan udvikle os både som individer og som afdeling."

- Samira Firouzi, oversygeplejerske på afsnit 174



Som vores kollega får du…

  • Et højt fagligt niveau i et gruppedynamisk arbejdsmiljø. Vi har dagligt fokus på sygeplejeudfordringer, personale trivsel, samarbejde og arbejdsglidning.
  • Et grundigt introduktions- og oplæringsforløb efter dine behov og fokus på din kompetenceudvikling. Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet. Ligeledes deltager du i supervision og kursusdage med dine kommende kollegaer.
  • Et fællesskab, hvor vi værdsætter og bruger hinandens styrker. Her bruger vi hinandens styrker og forskelligheder til bedst at komme i mål. Vi har daglige monofaglige møder, hvor vi sparer og hjælper hinanden.


"Sammen skaber vi noget unikt. Vores fællesskab bygger på tillid, respekt og en stærk faglighed. Vi støtter hinanden, deler viden og finder løsninger i fællesskab. Her mærker du hurtigt, at du er en del af et team, hvor sammenholdet er lige så vigtigt som det faglige – det skal opleves!"

– Ahlam, sygeplejerske 174


Vores forventninger til dig

Du er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation og har gerne erfaring med det psykiatriske eller somatiske speciale. - Og kan du nikke genkendende til nedenstående punkter, så synes vi, du fluks skal sende os en ansøgning!

  • Du er god til at skabe relationer og kommunikere - Du møder patienterne og deres livshistorier med tålmodighed og rummelighed.
  • Du er empatisk - Vi er her for vores patienter og møder dem altid med overskud, så de bedst mulige betingelser for at opnå en stabil hverdag, er til stede.
  • Du er nytænkende og stolt af din faglighed. Vi er nogle innovative sjæle på afsnittet og værdsætter gode ideer. Her har du altid mulighed for at sætte dine ideer i værk og sætte dit eget præg på afsnittet.
Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid. Tiltrædelse pr. 1. januar 2026 eller efter aftale. Der er tale om en stilling i blandede vagter.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Vi hører til på Psykiatrisk Center Glostrup på Nordstjernevej 41.


Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist: Søg stillingen via linket her på siden senest d. 21. november 2025. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning.

Er du nysgerrig? - Så ring gerne eller kom og besøg os!

Hold dig endelig ikke tilbage fra at kontakte os, hvis du har spørgsmål, er interesseret i en rundvisning eller måske bare kunne tænke dig en snak om afsnittet og jobbet over en kop kaffe.

I så fald er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Samira Firouzi på 24760992 eller samira.firouzi@regionh.dk eller assisterende afsnitsleder Ahlam Ali Dib eller ahlam.ali.dib@regionh.dk

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Glostrup på vores hjemmeside og blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.



Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

Sygeplejerske til Ambulatorium for hjerte- og lungesygdomme, Klinik 8523 Hjertecentret, Rigshospitalet

København

Ansættelse pr. 1. januar 2026

Vil du være en del af et ambulatorium, hvor faglighed, kvalitet og samarbejde går hånd i hånd?
Vi søger en erfaren sygeplejerske med viden og interesse for kardiologi eller hjertekirurgi, og som trives i et travlt og spændende miljø med både planlagte og akutte opgaver.

Om ambulatoriet

I ambulatoriet modtager vi patienter med medfødte og arvelige hjertesygdomme, samt patienter der har gennemgået hjerte- og lungekirurgi.
Vi har ca. 19.000 patientbesøg årligt og varetager landsfunktioner inden for flere områder.

Du bliver en del af et mindre, specialiseret team bestående af tre sygeplejersker, en bioanalytiker og otte lægesekretærer. Det tværfaglige samarbejdet med kardiologer, thoraxkirurger og øvrige faggrupper er tæt og respektfuldt.

⚙️ Dine opgaver

Du får både selvstændige og tværfaglige funktioner, bl.a.:

  • Arbejdstest, late-potentials, holter- og døgnblodtryksmålinger (alle dage)
  • Koordinering og booking af kardiologiske undersøgelser (alle dage)
  • AK-behandling i komplekse patientforløb med delegeret ordinationsret (3 dage om ugen)
  • Hjertekirurgisk ambulatorium med præoperative risikosamtaler og postoperativ sårpleje (én dag om ugen)
⚕️ Vi tilbyder

  • Et dynamisk og engageret team med høj faglighed og godt humør
  • Et arbejdsmiljø præget af samarbejde, respekt og udvikling
  • Grundig introduktion og oplæring
  • Fast mødestruktur, både mono- og tværfagligt, og mulighed for deltagelse på temadage m.m.
  • Mulighed for faglig sparring og kompetenceudvikling
Om dig

Vi søger en sygeplejerske, der:

  • Har flere års erfaring inden for kardiologisk eller hjertekirurgisk sygepleje
  • Har interesse for arytmier, EKG-tolkning og AK-behandling
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Sætter en ære i at yde omsorgsfuld og tryghedsskabende sygepleje i den korte patientkontakt
  • Kan lide administrative og tekniske opgaver
  • Er positiv og engageret og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
  • Er nysgerrig på fremtidens ambulatorium og har lyst til at styrke og nytænke den sygeplejefaglige indsats - tæt på forandring og i et samarbejde, der går på tværs af afdelinger
⏰ Arbejdstid og ansættelsesvilkår

  • 37 timer pr. uge
  • Arbejdstid i ambulatoriet: hverdage fra kl. 7.00–15.00
  • Weekendvagt hver 6. weekend i et hjertekirurgisk eller -medicinsk sengeafsnit (introduktion gives)
  • Løn og ansættelsesforhold efter overenskomst og principperne for Ny Løn
Ansøgning

  • Ansøgningsfrist: fredag d. 21. november 2025
  • Samtaler afholdes: tirsdag d. 25. november 2025
Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Konstitueret oversygeplejerske Mette Uldbæk
mette.uldbaek@regionh.dk
35 45 61 51

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling