WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.741

Nyborg Kommune

Distrikt Aften søger tilkaldevikarer samt weekend- og ferieafløsere

Nyborg

Vores aftendistrikt er i fuld gang med at vokse, og med flere borgere på vej har vi brug for dygtige tilkaldevikarer, samt weekend- og ferieafløsere. Måske er du i gang med et relevant sundhedsfagligt studie, eller har anden beskæftigelse, hvor et fritidsjob i hjemmeplejen vil matche sammen med.

Vi søger:

  • Timelønnede til tilkald ved f.eks. sygdom, ferie og andet i aftenvagt. 
    Timelønnede som er flexibel og kan træde til med kort varsel. 

    Vi forventer, at du:

  • Har kørekort.
  • Er fleksibel og kan tiltræde med kort varsel. 
  • Er engageret og ansvarsbevidst.
  • Kommunikerer godt og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • Er mødestabil, imødekommende og har godt humør.
  • Har fokus på borgernes behov.
  • Kan bruge IT i din hverdag til planlægning og dokumentation.

  Vi tilbyder:

  • Indflydelse på din arbejdstid.
  • En grundig introduktion til opgaverne.
  • Et stærkt fællesskab med hjælpsomme kolleger.
  • Vi stiller elcykel/bil til rådighed.
  • En arbejdsplads med engagerede kollegaer og tilgængelig ledelse.

 Derfor skal du vælge os:

  • Mulighed for et meningsgivende arbejde.
  • Mulighed for studiejob ved siden af uddannelse.
  • Mulighed for at ”snuse” til faget, hvis du påtænker en sundhedsfaglig uddannelse.
  • Godt kendskab til det at arbejde med mennesker

Om Distrikt Aften:
Distrikt Aften er et af seks distrikter i Sundhed og Ældre i Nyborg Kommune. Vi besøger ca. 750 borgere fordelt i Ullerslev, Ørbæk og Nyborg By. Vi er ca. 90 medarbejdere, der brænder for vores arbejde. Vi er organiseret i faste tværfaglige teams, hvor social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, terapeuter og ufaglærte medarbejdere arbejder sammen.

Vi varetager sundhedsfaglige opgaver, pleje, omsorg og praktisk hjælp til vores borgere. Vi har fokus på pleje, omsorg og rehabilitering ud fra den enkelte borgers ønsker og behov samt med respekt for den måde, borgeren har levet sit liv på.

Udover at vi altid tilstræber at skabe de bedste rammer og vilkår for vores borgere, ønsker vi også at være en arbejdsplads med høj moral. Har du en stor faglighed, så er vi et sted, hvor du kan bygge oven på dit fundament hver eneste dag. Vi tror, at faglig udvikling er vejen til tilfredse medarbejdere, som giver tilfredse borgere.

Har ovenstående skabt nysgerrighed?
Så send os din ansøgning eller ring og få en uforpligtende snak med:

  • Distriktsleder Susanne Jensen på tlf.: 2169 9390.
  • Assisterende distriktsleder Charlotte Hansen på tlf.: 2937 3610.
  • Assisterende distriktsleder Louise Raistrick på tlf.: 2327 3631.

Yderligere information: 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest inden ansættelse.

Ansøgningsfrist søndag 14. december 2025
Vi kalder løbende ind til samtaler med opsamling 17. december 2025
Tiltrædelse snarest mulig

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Dagcentret Christianehøj (selvejende)

Ergoterapeut til SEL § 104 Dag- og aktivitetscenteret Christianehøj

Gladsaxe

Ergoterapeut eller lignende søges til spændende og sjældent udbudt stilling.

Nyt år nyt job?
Nu har du muligheden for at søge en sjældent udbudt stilling på Dag- og aktivitetscenteret Christianehøj. Har du lyst til at bruge din erfaring og faglighed på at gøre en forskel for borgere, som er psykiske eller fysiske sårbare eller har erhvervet hjerneskade?

Lidt om os
SEL § 104 Dag- og aktivitetscenteret Christianehøj er beliggende i Gladsaxe i et skønt hus fra 70erne på en fredelig villavej og har en skøn have fyldt med bær og frugttræer. Vores centeret er for mennesker med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser og vi er særligt specialiseret í forhold til mennesker med erhvervet hjerneskade.

Vores kerneopgave er at fremme udvikling, håb, livskvalitet og en meningsfuld hverdag for vores borgere. Dette gør vi gennem et tæt samarbejde, det gør vi gennem fysisk og kognitiv træning og aktiviteter.

Vi er 12 dygtige medarbejdere med forskellige faglige, personlige og uddannelsesmæssige kompetencer samt køn. Alle borgere er tilknyttet et eller flere hold. Alle personaler, også dig, har et hold eller to som I faciliterer.

Vi har gennemsnitligt 45 borgere dagligt i tidsrummet 9.30-15.00, mens vi har 110 borgere indskrevet. Borgerne, som vi kalder ”medlemmer”, er via Christianehøjs medlemsrådet med til at forme hverdagen.

Citat fra et medlem: "Når jeg kommer Christianehøj parkerer jeg mine udfordringer på parkeringspladsen. Det giver mig nogle timers frirum, hvor jeg ikke er bekymret. Der er et fantastisk personale, som støtter og hjælper mig, når jeg har det dårligt”
Hilsen Lasse (medlem)

Det praktiske omkring stillingen
Vi søger en ergoterapeut eller lignende gerne, i en 37 timers stilling, men vi er fleksible i forhold til det ugentlige timeantal, hvor timerne fordeles over fem hverdage i dagtimerne. Din arbejdstid vil ligge mellem kl. 8-16 på hverdage. Du vil have mulighed for flextid i ydertimerne. Vi har som hovedregel lukket i aftentimerne og weekender, men der kan forekomme aftenarbejde og weekendarbejde, hvor det forventes, at du deltager.

Vi tilbyder dig
  • En spændende og udfordrende arbejdsplads med nogle helt utroligt skønne medlemmer.
  • En afvekslende arbejdsdag, hvor du har mulighed for selv at sætte dit aftryk.
  • En grundig oplæring og introduktion til borgerne og arbejdsgangene på Christianehøj.
  • Høj prioritering af arbejdsmiljøet med flere hyggelige sociale arrangementer om året.
  • En engageret loyal og faglig personalegruppe med høj anciennitet og uformel omgangstone.
  • Mulighed for kurser og efteruddannelse og fire årlige seminardage, hvor vi sammen bliver klogere og udvikler fællesfagligheder.
  • Mulighed for at tilkøbe et sundt og varm måltid mad til billig penge.

Vi søger dig som
  • Er uddannet ergoterapeut eller har anden relevant uddannelse.
  • Er rigtig interesseret og har kompetencer inden for fitness/træning, har lyst til at sparre med dine kollegaer om dette og udvikle vores fitnesshold.
  • Har erfaring med neurorehabilitering både genoptræning og neurologi på et teoretisk og praktiskplan.
  • Har gode skriftlige evner og er fortrolig med at skrive status og dokumenterer din praksis.
  • Har en høj faglighed, som du formår at bringe i spil både i arbejdet med borgeren, i din dokumentation og på vores personalemøder, hvor refleksion er en del af vores pædagogiske praksis.
  • Er god til at samarbejde og kommunikere og kan planlægge egen tid og tilrettelægge egne forløb på dine hold.
  • Det falder dig let at motivere og holde humøret højt hos borgerne.

Stillingen ønskes besat fra den 1. februar 2025 eller gerne før hvis muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter den gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Vil giver gerne en rundvisning, hvis du har lyst til at besøge os inden du sender en ansøgning.

Har du spørgsmål eller vil booke en rundvisning så ring til Forstander Lisa Skov-Awad på mail lisa@christianehoj.dk / mobil 41 78 67 20 eller Souschef Astrid Lenskjold på mail astrid@christianehoj.dk / mobil 41 78 67 22.

Du kan læse mere om vores spændende arbejdsplads på Christianehøjs hjemmeside, Christianehøj - LinkedIn, Christianehøj - Instagram, Christianehøj - Facebook, og se videoen om Christianehøj her...

https://vimeo.com/1114223348

Frist
Hvis det ovenstående har vækket din nysgerrighed, vil vi meget gerne høre fra dig inden den 5. december 2025. kl. 23.59.
Samtaler vil blive afholdt den 18. og 19. december 2025.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

A priori ApS

Hjælper søges til fuldtidsstilling i godt team i Esbjerg

Esbjerg

Jeg er en aktiv, omgængelig kvinde på 51 år bosat i Esbjerg, som søger moden kvindelige hjælper til en fast stilling på 37 timer. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt!

Jeg har været kørestolsbruger hele mit liv, men sproget og hovedet fejler ikke noget J. Du skal kunne fungere som ”mine arme og ben” og indgå i et professionelt team med mig.

Du er i alderen fra 30 + år og tilbydes et job med ordnede forhold og en omgængelig omgangstone, hvor jeg er arbejdsleder.    

Dine vagter består af 17 timers vagter + en dag elle aftenvagt efter behov.på hverdage, i nogle weekender samt ferie og helligdage. Timerne ligger primært i mellem 07.00-00.00. I mit team er fleksibilitet en selvfølge. Hos mig kan du selv være medbestemmende til hvor godt du vil have det. Det er vigtigt for mig, at du kan hjælpe mig med at leve mit liv på mine præmisser.

Arbejdsopgaverne består blandt andet af: 

• Rengøring

• Huslige pligter

• Madlavning

• Personlig pleje

• Indkøb,

• Ledsagelse ved forskellige aktiviteter.

•Give medicin 

Om dig:

• Kørekort B er et krav, jeg har egen bil

• Du skal kunne betjene loftlift og have erfaring med forflytning. 

• Du er mødestabil og god til at samarbejde – ligesom jeg lægger vægt på at du er pligtopfyldende og har ordenssans. 

• Fleksibilitet er vigtigt, da mine hjælpere skal kunne dække hinanden ind ved sygdom og ferie. 

Du vil blive ansat gennem A Priori.

Ansættelse er hurtigst muligt. 

Send din ansøgning til: mit.team000@gmail.com Samtaler vil holdes løbende 

LØN- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat af A Priori, som indhenter børne- og straffeattest ved ansættelse 

Lønnen følger det gældende takstblad for handicaphjælpere som pr. 1/10-2025 beløber sig af 153,44 kr. pr. time hertil kommer tidstillæg, spørgsmål om dette kan rettes til konsulenterne Bo Andersen eller Gitte Jensen på tlf: 25941212/ 25940202 eller e-mail: bo@a-priori.dk  / gittej@a-priori.dk på hverdage mellem 08:30 - 15:30

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Specialcenter Baunegården

Ergoterapeut til socialpsykiatri, døgn Baunegården

Skanderborg

Vi søger en ny ergoterapeut til vores døgntilbud – gerne på fuldtid. Du skal have lyst til at være en del af et botilbud hvor vi arbejder ud fra en recovery orienteret tilgang og hvor borgerne altid er centrum i deres eget liv.

Om vores botilbud
Specialcenter Baunegården er et døgndækket socialpsykiatrisk botilbud under Skanderborg Fællesskaberne med 24 faste boliger og lige nu 5 afklarings-/stabiliseringspladser.

Vores hverdag er præget af nærvær, omsorg og respekt for borgernes håb og drømme. Vores faglige fundament bygger på en recovery-orienteret tilgang, som her i 2025/2026 implementeres i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen, suppleret af den neuro­pædagogiske tilgang og LA2.

Om vores borgergruppe
Målgruppen er sårbare borgere i udsatte positioner; primært i alderen 40 - 65 år. Borgernes udfordringer spænder fra psykiatri, misbrug, alkohol demens til erhvervet hjerneskade. Ofte vil der være tale om dobbeltdiagnoser. Det er kendetegnende for borgerne, at de har komplekse udfordringer både fysisk, psykisk, socialt og kognitivt.

Om stillingen
Vi søger en engageret kollega, men gode relationelle kompetencer, men som forstår præmissen om den fagprofessionelle tilgang til borgerne. Som en del af teamet får du mulighed for, at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor samarbejde er i centrum, og hvor vi værdsætter faglig stolthed og engagement. Du vil spille en aktiv rolle i både det socialfaglige arbejde og i dit faste team, hvor der arbejdes målrettet med, at sikre høj kvalitet og sammenhæng i borgernes forløb. Vi tilbyder et fagligt stærkt miljø, hvor du bliver en del af et engageret team, der arbejder for at skabe de bedste forudsætninger for vores beboere.

Arbejdstider er blandet vagter i både dagvagt (07-15) og aftenvagt (15-23) i både hverdag og weekend. Vi arbejder hver 2. eller hver 3. weekend, det er op til dig.

Stillingen indbefatter både socialfaglige/- og terapeutfaglige opgaver. Herunder det relationelle og dokumentationspraksis. I mindre omgang vil der også være praktiske opgaver, både inde hos og sammen med borgerne, men også som en del af at få huset til at hænge sammen.

Vi søger en kollega, som
  • Er uddannet ergoterapeut, gerne med erfaring fra socialpsykiatri eller døgntilbud.
  • Har evt. kendskab til VUM 2.0 og kan arbejde målrettet med borgernes mål og delmål.
  • Kan prioritere og handle selvstændigt i en omskiftelig hverdag.
  • Trives i tværfagligt samarbejde med fokus på vidensdeling.
  • Har lyst til at bidrage til udvikling og meningsfulde arbejdsgange omkring kerneopgaven.
  • Har mod på at være med til at udvikle og implementere nye arbejdsgange, så opgaverne altid giver bedt mening for kerneopgaven.

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor
  • Høj faglighed, trivsel og humor vægtes højt, men ikke gå med kompromis med ordentlighed og respekt omkring vores borgere.
  • Tværfaglighed og udvikling er en del af hverdagen.
  • Der er plads til nytænkning og personlig samt faglig udvikling.
  • Der er fast supervision i teamet, med eksterne supervisor 4x årligt.
  • Tilpassede introduktionsforløb understøtter din opstart.
  • Fællesskabet styrkes gennem både faglige og sociale aktiviteter.

Praktiske oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Faglig leder Mette Wolff på telefon 20 41 23 55 eller afdelingsleder Line Damgaard på telfon 24 26 90 57 (hverdage mellem kl. 09-14). En tilfredsstillende straffeattest skal kunne fremlægges ved en eventuel ansættelse.

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2026.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er løbende – da vi forbeholder os retten til at tage jobopslaget ned når rette vedkommende er fundet. Ansættelsessamtalerne afholdes løbende.

Du kan læse mere om vores tilbud Baunegården (skanderborg-faellesskaberne.dk)

Om Skanderborg Fællesskaberne
I Skanderborg Fællesskaberne arbejder vi ud fra en fælles kerneopgave; vi skaber mulighed for, at borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser mestrer deres liv bedst muligt.

Vores bo-, samværs- og aktivitetstilbud spænder bredt. Fælles for alle vores tilbud er, at de har fokus på det enkelte menneskes behov, resurser, håb og drømme.

Vi har et stærkt, ambitiøst og bæredygtigt arbejdsfællesskab, hvor vi fletter vores fagligheder sammen om kerneopgaven. For at vi kan lykkes med det, arbejder vi ud fra værdierne vis tillid, skab relationer, del resurser ­og tænk nyt.

Det gode fællesskab
Vi insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Derfor dyrker vi det gode kollegaskab med fælles aktiviteter på tværs af vores afdelinger, blandt andet med en årlig temadag, undervisningsforløb og faglige sparringsnetværk.

Uden for arbejdstiden deltager vi desuden i begivenheder som Midsommerstafet, Tæl Skridt-kampagnen og Padel, og hvert år arrangerer vores aktivitetsudvalg sommerfest, julefrokost og andre aktiviteter med fokus på hyggeligt samvær.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Koordinator af drift (radiograf) søges til Afsnit 7, Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital

Aarhus

Vi søger en radiograf med funktion som Koordinator af drift til Røntgen og Skanning Afsnit 7 fra 1. februar 2026, eller efter aftale.

Stillingen kan både være en fuldtids driftskoordinatoropgave og den kan også strikkes sammen i en kombination med lidt basisradiografarbejde.

I denne rolle vil du arbejde tæt sammen med afsnittets nuværende driftskoordinator - I bliver et team, hvor I altid kan sparre med hinanden om opgaverne.

Koordinatorteamet har til opgave at sikre den daglige drift i afsnittet i et tæt samarbejde med overadiografen. Funktionen rummer bl.a.

  • Fremmødeplaner samt vagtplanlægning under hensyntagen til personalets kompetencer, uddannelse, møder og kurser (PDC vagtplan) .
  • Lønregistreringer
  • Ferie- og nedlukningsplaner
  • Velkomstbreve, modtagelse og introduktion til nyansatte kollegaer (i samarbejde med afsnittets mentorer).
  • Tage imod sygemeldinger om morgenen (fra kl. 07.15)
  • Varetage koordinering af den daglige drift inkl. at dække huller i vagtplan på dagen. 
  • Koordinere dagen ifht behov for ekstra afløsning på de enkelte undersøgelsesstuer.
  • Bidrage til den praktiske planlægning af afsnittets faglige onsdagsundervisning.
  • Sikre sammenhæng mellem afsnittets drift og de radiografstuderendes forløb i tæt samarbejde med afsnittets kliniske vejledere.

Vi lægger vægt på følgende kompetencer hos en Koordinator af drift

  • Evne til at have et stort overblik, koordinere og skabe sammenhæng i et afsnit med mange forskellige funktioner (erfaring fra en lignende rolle eller opgave vægtes højt).
  •  Er systematisk, kommunikativ og god til den skriftlige dokumentation. 
  •  Kan håndtere kollegaers ønsker og ændringsbehov i forhold til vagtplanlægning på en konstruktiv måde.
  •  Har lyst til at tage medansvar for opstarten af nye kollegaer, deres sociale trivsel og udviklingen af faglige oplæringsplaner, i tæt samarbejde med specialeansvarlige radiografer samt afsnittets mentorer.
  •  Fungerer som en støtte for afsnitsledelsen ifht at skabe optimal drift og sikrer kontinuerlig involvering af og feedback til ledelsen.

Du kan forvente af os
Vi har en travl, men spændende hverdag, hvor vi fokuserer meget på at sikre det bedste patientforløb. Afsnit 7 er et stort afsnit, både hvad angår kvadratmeter, antal forskellige funktioner, medarbejdere og subspecialiseringer.
Vi arbejder på at skabe et godt arbejdsmiljø ved bl.a. at give medarbejderne større fleksibilitet i forhold til arbejdsplanlægning (Ønskeplan). For at få det til at fungere, er et stærkt koordinatorteam med de rette ressourcer nødvendigt.
Arbejdstiden for en driftskoordinator ligger primært i dagtimerne (fra 07.15-15.09), men der kan sjældent være behov for en længere vagt sent på eftermiddagen. Ellers er afsnittet åbent for patienter ml. kl. 07.45-22.30 på hverdage og fra 9-17 i weekenden. Afsnittet rummer alle typer af undersøgelsesmodaliteter og favner bredt ifht både standard- og højtspecialiserede undersøgelser – både ambulante og akutte forløb.

Vi er åbne for at drøfte muligheden for hjemmearbejdsdage en gang imellem, men vi lægger stor vægt på, at koordinatorerne er fysisk til stede, da det er vigtigt for at sikre et godt flow i hverdagen.

Hvem er vi
I Afsnit 7 er vi 65 radiografer og røntgensygeplejersker samt 31 speciallæger i radiologi.
Vi tager os primært af undersøgelser og behandlinger af både indlagte og ambulante patienter fra forskellige afdelinger, herunder Blodsygdomme, Brystklinikken, Mave- og Tarmkirurgi, Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Led- og Bindevævssygdomme, Praktiserende Læger og Kræftafdelingen. Vi står også for brystkræftscreening i Aarhus og Horsens. Derudover er Afsnit 7 centrum for mange af de MDT-konferencer, der finder sted på hospitalet.

Røntgen og Skanning på Aarhus Universitetshospital er opdelt i 4 afsnit, som hver har deres egen ledelse, men refererer til én fælles afdelingsledelse. Ledelsen i Afsnit 7 består af en overradiograf og to ledende overlæger.
Samlet set er der cirka 400 ansatte i hele Røntgen og Skanning AUH.


Vil du vide mere?
Vil du vide mere om os og stillingen, eller komme forbi til en kop kaffe og se afsnittet, så kontakt Overradiograf Bente Nikolajsen på bentniko@rm.dk eller fra 3. december Overradiograf Christine Houman Nyrup på chrinyru@rm.dk. 
Du er også velkommen til at kontakte afsnittets TR; Dinna Skov Harder på dinhar@rm.dk eller afsnittets nuværende koordinator af drift Nina Maria Just Jensen på nimjen@rm.dk.

Send din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring til os inden ansøgningsfristens udløb 7.december 2025.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Med funktionen som koordinator af drift følger et funktionstillæg på omkring 17.000 kr. (2018-niveau).

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men vi stiller os åbent for dialog om deltid.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende Autorisation.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af
personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med en eventuel
ansættelse.
 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ballerup Kommune

Social- og sundhedsassistenter til Plejehjemmet Kristinehaven

Ballerup

Vil du være med til at skabe en værdig og udviklende ældrepleje til demente sammen med os på Plejehjemmet Kirstinehaven? 

Vi søger social- og sundhedsassistenter med arbejdstid op til 37 timer ugentligt, hvor du vil skulle arbejde i weekendvagt - hver anden eller tredje weekend.

Vagterne vil hovedsageligt ligge i dagtimer, men der kan være perioder, hvor aften/nattevagter kan forekomme og blive planlagt sammen med dig.

Dine vigtigste opgaver

  • Yde sygepleje tæt på beboeren, og tænke medinddragelse i al kontakt med beboere og pårørende.
  • Vi har fokus på at arbejde med demens venlig tilgang, hvor vi kan etablere kontakt med vores beboere i det nære miljø.

Dine kompetencer
Vi forventer, at du:

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent.
  • Har lyst til at yde sygepleje tæt på beboeren, og tænke medinddragelse i al kontakt med beboere og pårørende.
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner.
  • Har mod på at forandringer er en del af hverdagen.
  • Har mod på at deltage aktivt i aktiviteter, der giver livsglæde hos vores beboere.

Det får du hos os

  • Vi har planlagte faglige fora, hvor faget diskuteres, og vi videns-deler læring mellem hinanden.
  • På Kirstinehaven er vi flere forskellige faggrupper, der arbejder tæt sammen med fokus på faglighed, værdighed, og borgerinvolvering. 
  • Vi arbejder i borgerens hjem og vores lokaler bærer tydeligt præg af hjemlighed.

Hvem er vi
Plejehjemmet Kirstinehaven er et plejehjem, hvor der bor 39 borgere.

Kirstinehaven er kendetegnet ved, at vores beboere skal opleve deres hjem, som et trygt og godt sted at bo – det er borgerens hjem, og her skal ose af hjemlighed.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Camilla Nielsen på telefon 2467 6077.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. februar 2026.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: den 4. december 2025.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffeattest.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Attrives

Omsorgsfuld hjælper søges til Vibeke på 3 år på Østerbro

København

Leder du efter et meningsfuldt studie- eller deltidsjob? Bliv en vigtig voksen i Vibekes hverdag hos hendes familie på Østerbro

Om Vibeke

Vibeke bor sammen med sin familie og sin storebror på Østerbro. Hun er en smilende og kærlig pige på 3 år, der er født med GAND-syndrom. Hun er kognitivt og motorisk som et mindre barn, men fuld af liv, nysgerrighed og charme. Vibeke går i børnehave og har brug for støtte og omsorg, når hun kommer hjem og skal lande efter en lang dag.

Hun kravler rundt og elsker at lege på gulvet – især med store perler eller på sin lille rutsjebane. Hun har ikke et verbalt sprog, men udtrykker sig tydeligt med kropssprog og mimik, og når man lærer hende at kende, er hun nem at aflæse.

Hun er en glad pige, som søger nærvær og tryghed. Hun elsker at sidde tæt, putte i sofaen og se fjernsyn – især når hun er træt efter en dag i børnehaven. Vibeke spiser selv og øver sig i at bruge gaffel og ske. Om aftenen kan der være brug for hjælp til bad, hvor hun elsker at plaske og lege i badet.

Arbejdsopgaver

Som hjælper bliver du en vigtig del af Vibekes hverdag og støtter hende i både små og store gøremål. Du vil være med til at skabe sjove og trygge stunder gennem leg og samvær i gulvhøjde og hjælpe hende ved måltider og i bad. Det vigtigste er, at du bidrager til, at Vibeke føler ro, tryghed og hyggeligt samvær i løbet af dagen.

Arbejdstid

Stillingen er på 36 timer om måneden, fordelt på to hverdage om ugen fra kl. 16.00–19.00 samt weekendarbejde, hvor både hverdage og weekender planlægges i samarbejde med familien.

Vi leder efter dig som

Er en empatisk, rolig og tålmodig person, der trives i samvær med børn, som har brug for ekstra støtte og nærvær.

Måske er du uddannet eller studerende inden for pædagogik eller lignende og har gerne erfaring med arbejde i vuggestue, børnehave eller med børn generelt. Det vigtigste er, at du er omsorgsfuld, rolig og nede på jorden – og har lyst til at være en tryg og nærværende voksen i Vibekes hverdag.
 

Hvem er Olivia Danmark ? 

  • Vi står for kvalitet, viden og dedikation og arbejder med det daglig. 
  • Vi tror på ordentlighed i alt det, vi gør 
  • Vi arbejder med at vi meningsfuldt forskellige
  • Vi tager ansvar og skaber løsninger – hver dag
      

Ansøgning og kontakt 

Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.   

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Charlotte Wedebye på mail charlotte.wedebye@oliviadanmark.dk 

Vi ser frem til at høre fra dig.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 03/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Brøndby Kommune

Sygeplejerske til Ældrecentret Æblehaven – hvor faglighed, fællesskab og friweekender går hånd i hånd

Brøndby

Drømmer du om en hverdag med tid til nærvær, faglig sparring og fri i weekenderne?
Så er Ældrecentret Æblehaven lige netop det du søger. En arbejdsplads, hvor faglighed, omsorg og nærvær går hånd i hånd.

Hvorfor vælge os?

Hos os får du en tryg og udviklende hverdag, med fokus på kvalitet, samarbejde og arbejdsglæde.
Vi prioriterer, at du som sygeplejerske har tid til at udføre dit arbejde ordentligt, reflektere og udvikle dig fagligt.
Du bliver en del af et engageret og hjertevarmt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, griner sammen og deler viden på tværs af faggrupper.

Hos os får du:

  • En arbejdsplads, hvor nærvær og medmenneskelighed er kerneværdier
  • Tid til faglig sparring og refleksion i det daglige
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling gennem kurser, MUS-samtaler og mulighed for uddannelse som kontinenssygeplejerske
  • Fri i weekenderne og blot 2–3 helligdagsvagter om året, så du kan få energi og overskud til både arbejde og fritid

Om os

Æblehaven er et hyggeligt og velfungerende ældrecenter med 93 lejligheder fordelt i 11 små, hjemlige huse.
Vi består af tre plejeafdelinger, hver med egne sygeplejersker. Vi har desuden dokumentations og udviklingssygeplejerske, sygeplejespecialist og demenskonsulent, som støtter og samarbejder på tværs.

Vi har et bredt tværfagligt fællesskab med administration, teknisk service, Aktivitetsenhed, vaskeri, storkøkken og daghjem.
Æblehaven ligger centralt, tæt på både motorvej og offentlig transport.

Du bliver en del af afdeling 4, som rummer 27 lejligheder fordelt på 3 huse.
Her er I to sygeplejersker tilknyttet afdelingen.
Dine nærmeste kolleger er social- og sundhedsassistenter og hjælpere, som bringer stor erfaring og engagement ind i hverdagen.

Dine opgaver

Du får en varieret og meningsfuld hverdag med fokus på faglighed, kvalitet og beboernes trivsel.
Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Visitering af ydelser og sikring af rette hjælp til borgerne
  • Opfølgning på kroniske tilstande og sygeplejefaglige problemstillinger
  • Kliniske opgaver og håndtering af akutte situationer
  • Deltagelse i stuegang med plejehjemslæger og kontakt til pårørende
  • Klinisk lederskab, vejledning og kompetenceudvikling af kolleger
  • Støtte og koordinering af komplekse forløb
  • Løbende dokumentation i borgerjournalen

Det har du med dig

Du er en fagligt stærk og nysgerrig sygeplejerske, der trives i samspil med andre.
Vi lægger vægt på, at du:

  • Har dansk autorisation som sygeplejerske
  • Forstår betydningen af dokumentation og mestrer journalsystemer
  • Kommunikerer klart og empatisk – både skriftligt og mundtligt
  • Er imødekommende og åben for forskelligheder
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et tværfagligt team
  • Tager ansvar for det faglige lederskab og beslutninger i hverdagen

Arbejdstid og balance

Som sygeplejerske arbejder du 35 timer om ugen mandag til fredag, med fri i weekenderne og blot 2–3 helligdagsvagter årligt.
Mødetid kl. 7.00 og fri imellem kl. 14.00 - 15.00.
Det giver dig en god balance mellem arbejdsliv og fritid, sådan der er energi til begge dele.

Faglig udvikling og trivsel

Hos os er fagligheden i fokus.
Vi holder beboerkonferencer, triage og ressourcepersonsmøder samt faste sparringsmøder for sygeplejerskerne.
Vi tror på, at udvikling sker i fællesskab og vi prioriterer det i hverdagen.

Trivsel vægter vi højt. Vi mødes ugentligt, fejrer både små og store succeser og har sociale arrangementer for medarbejdere, beboere og pårørende.
Vi har sammen udarbejdet fælles leveregler, som skaber en tryg og respektfuld hverdag.

Grundig introduktion

Vi sørger for, at du får en tryg og grundig opstart.
Din introduktion varer ca. 8 uger og indeholder sidemandsoplæring, e-learning, fysiske kurser og løbende vejledning.
Du følges tæt af en erfaren sygeplejerske og SSA-ressourcepersoner, og du har løbende samtaler med din leder – så du føler dig godt klædt på fra start.

Er du klar til at blive en del af teamet i Æblehaven?

Vi tager gerne en uforpligtende snak, inden du søger – kontakt:
Afdelingsleder Emil Roesdal på 24 85 40 43
Afdelingsleder Pernille Perbøll på 21 20 80 12

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV senest søndag den 7. december 2025.
Samtaler afholdes i uge 51.

Klik på ”ANSØG” – og tag første skridt mod en arbejdsplads, hvor du får faglighed, fællesskab og friweekender i én pakke.

Hør vores ledere og medarbejdere fortælle om Æblehaven i denne video

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Herlev Kommune

Social- og sundhedshjælper til Herlevs Helhedspleje

Herlev

Brænder du for at gøre en forskel i ældres hverdag?

I Herlev Kommune er vi i gang med implementeringen af Ældreloven og lægger stor vægt på respekt, nærvær og forståelse i mødet med borgerne.

I Helhedsplejen arbejder vi tværfagligt og tæt på borgerne i vores fire nyetablerede distrikter. Her samarbejder social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, terapeuter og sygeplejersker om at sikre høj faglig kvalitet og meningsfulde hverdage for borgerne.

Vi tilbyder et udviklingsorienteret arbejdsmiljø med fokus på kvalitet og borgernes selvbestemmelse. Du bliver en del af et engageret team med mulighed for efteruddannelse, kollegial sparring og støtte fra en nærværende ledelse.

Dine primære opgaver vil være:

  • At yde personlig pleje og praktisk hjælp i borgernes hjem
  • At støtte borgerne i at bevare selvstændighed og livskvalitet
  • At arbejde rehabiliterende og deltage i daglige tavlemøder
  • At observere og dokumentere ændringer i borgernes tilstand

Vi søger dig, som:

  • Er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Arbejder selvstændigt, ansvarligt og fleksibelt
  • Møder borgerne med respekt og nærvær
  • Trives i tværfagligt samarbejde og er nysgerrig på – eller vant til – elektronisk dokumentation

Vi tilbyder:

  • Et stærkt fagligt og socialt fællesskab
  • Mulighed for at præge udviklingen i Helhedsplejen
  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, samarbejde og borgerens behov
  • Gode muligheder for karriereudvikling
Arbejdstid og ansættelse

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Ansættelse sker i henhold til overenskomst. For yderligere information kan du kontakte afdelingsleder Sille Abazi 20134193. 

Ansøgningsfrist den 22. november 2025 kl. 12.00 og der afholdes samtaler i uge 48.

Forud for ansættelse indhentes referencer og straffeattest. 

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 22/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Sygeplejerske søges til sengeafdelingen for psykotiske lidelser - Sengeafsnit 2 - Regionspsykiatrien Gødstrup – mulighed for introstilling

Herning

Har du lyst til et udfordrende job på en attraktiv arbejdsplads, hvor du har stor mulighed for at præge kulturen og de gode samarbejdsrelationer, og vil du være en vigtig brik i et tværfagligt team? Så er det måske DIG, vi søger ved Regionspsykiatrien Gødstrup. Er du nyuddannet eller ny i psykiatri, tilbyder vi dig en introstilling.

Vi søger sygeplejerske, gerne med nogle års erfaring fra psykiatrien eller somatikken, til vores psykose sengeafsnit med tiltrædelse den 1. februar 2026 eller efter aftale. Stillingen er fast og som udgangspunkt fuldtidsstillinger med arbejde hver 3. weekend. Arbejdssted er Gødstrup.

Regionspsykiatrien Gødstrup varetager den almen psykiatriske funktion i den vestlige del af Region Midtjylland. Sengeafsnit 2 er et specialiseret døgnafsnit, som primært varetager udredning og behandling af patienter med psykoselidelser, patienter med behandlingsdom og surrogatfængsling. Afsnittet har i alt 28 senge.

Vi er en afdeling med både nye og erfarne medarbejdere, der har det tilfælles, at vi brænder for at hjælpe vores patienter. Vi er utroligt stolte af vores fag og vores faglighed, men vi lægger også stor vægt på, at vi har det godt med hinanden og trives med vores arbejde. Vi er åbne for nye ideer og arbejder løbende med forbedringer. 

Vi vægter i høj grad balancen mellem privat- og arbejdsliv og giver mulighed for stor indflydelse på egen vagtplan.

Vi tilbyder:
Spændende udfordringer på en fantastisk arbejdsplads
- Rigtig gode kollegaer, der har et stærkt sammenhold
- Introduktion og undervisning
- 4 ugers introduktion, der kan aftales længere ved behov 
- Tilgængelig mentor som følger din oplæring
- Tværfaglig supervision

Mulighed for introstilling
Er du nyuddannet eller har lyst til at skifte felt til psykiatrien? Så tilbyder vi dig en introstilling på 9 måneder, hvor vi klæder dig på til et job på et psykiatrisk sengeafsnit.
Intromodulet består af:

  • Fire moduler hvor du bliver lært op – både på eget sengeafsnit, andre sengeafsnit og i klinikken
  • Første måned som føl, hvor du ikke vil være en del af normeringen på sengeafsnittet
  • Undervisning i forskellige dele af den sygeplejefaglige opgave i psykiatrien, herunder intensiv psykiatri og det gode patientforløb
  • Opfølgningssamtaler med din leder og 10 sessioners gruppesupervision og sygeplejefaglig vejledning

Du kan se mere om introstillingen her.

Din profil:
- Uddannet sygeplejerske
- Interesse for- og/eller erfaring med psykiatrisk behandling
- Gode samarbejdsevner, en god portion humor og en positiv indstilling til arbejdet
- Evne til at bevare ro og overblik - også i pressede situationer
- Robusthed
- Fleksibilitet i arbejdet
- Evne til at arbejde konstruktivt og problemløsende
- Engagement og parathed til personlig og faglig udvikling

Yderligere information:
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte oversygeplejersker Ingelis Sander på tlf. 5127 0029 eller Anette Bækbo Palmelund på tlf. 6137 8027.

Du bedes orientere dig i funktionsbeskrivelsen for sygeplejersker her. 

Du kan læse mere om afsnittet på vores hjemmeside, som du finder her. 

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 28. november 2025.

Ansættelsessamtaler afvikles løbende.

Lidt mere om os  
Regionspsykiatrien Gødstrup er en af de otte psykiatriske afdelinger i Region Midtjylland, hvor vi står 350 medarbejdere og venter på nye kolleger. I vores nye, flotte rammer i Gødstrup behandler vi omkring 4000 patienter om året. Vi udreder og behandler alle voksenpsykiatriske lidelser på vores sengeafsnit, hvor vi har 83 pladser, samt i vores ambulante klinikker.  
 
Afdelingen står over for en spændende transformationstid, da det som del af sundhedsreformen er bestemt, at der skal ske en ligestilling og integration af psykiatri og somatik pr. 1. januar 2026. Det indebærer en stor organisatorisk ændring for afdelingen, hvor formålet er med tiden at skabe større ligestilling og sammenhæng i udredningen og behandlingen af alle patienter – uanset om de har en psykisk eller somatisk sygdom. Med den nye organisering ophører Psykiatrien som selvstændigt hospital og de psykiatriske udrednings- og behandlingstilbud bliver integreret i de somatiske hospitaler.  

  
Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse   
Vi sørger for at klæde dig godt på til dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse til alle de forskellige muligheder.  

Vi er nemme at komme frem til 
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren.   

Læs mere om os   
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her.   

 Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.  

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling