WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.521

Københavns Kommune

Pædagogmedhjælper til KKFO’en på Vesterbro Ny Skole

København

Har du hjerte for fritidspædagogikken, stærke relationskompetencer og en anerkendende tilgang til både børn og forældresamarbejde?

Så er du måske vores nye kollega på KKFO’en.

Et stort hus med mange muligheder
Hos os på KKFO’en får du en hverdag i et stort hus med mange rum og værksteder og dermed masser af muligheder for at udfolde dine idéer inden for både kreativitet, leg og bevægelse.

Vi tilbyder aktiviteter på tværs af både aldre og matrikler, så du får rig mulighed for at bringe dine kompetencer i spil i et bredt samarbejde.

Vi er samtidig fagligt stolte af vores fritidspædagogiske projektarbejde. På tværs af værksteder planlægger og gennemfører vi større projekter, hvor børnene oplever, at deres idéer og interesser kan få betydning uden for KKFO'ens rammer. Vi samarbejder gerne med lokalsamfundet, fordi vi tror på, at børn udvikler sig, når de oplever, at de kan bidrage til de fællesskaber, de er en del af.

Som pædagogisk medarbejder bliver du tilknyttet en årgang, hvor du får ansvaret for samarbejdet mellem skole og KKFO sammen med et årgangsteam. Du deltager desuden i samtænkning og teammøder på skolen.

Om os
Børnebyen Vesterbro består af to matrikler, Uno og Bryggergården, der arbejder tæt sammen. På hver matrikel er der ca. 200 børn, og i alt består KKFO’en af ca. 35 medarbejdere og 410 børn.

Vi har et stærkt arbejdsfællesskab præget af høj trivsel, faglighed og samarbejde.

Samtidig er vi en del af et spændende femårigt samarbejde med Louise Klinge, hvor vi med afsæt i hendes forskning arbejder for at skabe en skole- og fritidspædagogik, der i endnu højere grad tager udgangspunkt i børns og de voksnes behov.

Som en del af vores team bliver du aktiv i dette udviklingsarbejde og får mulighed for både at tilegne dig ny viden og bidrage til at forme vores fælles drøm for Vesterbro Ny Skole.

Børnene forventer, at du er

  • en sjov voksen, der fortæller gode og sjove historier
  • en, der vil lege med os udenfor
  • en, der kan finde på sjove lege
Børneinddragelse er en vigtig del af vores kultur i KKFO’en.
Vi lytter til børnenes perspektiver og giver dem indflydelse på deres hverdag og som noget nyt inddrager vi dem også i ansættelsesprocessen.
Derfor vil nogle af vores børn deltage i en del af samtalen, hvor de får mulighed for at stille spørgsmål til dig som kandidat.
Vi gør det, fordi deres stemme og nysgerrighed er en naturlig og værdifuld del af vores fællesskab.

Vi forventer, at du

  • Har erfaring fra det pædagogiske område
  • kan igangsætte lege, aktiviteter og projekter på KKFO’en
  • tænker samarbejde som en naturlig del af hverdagen
  • har et ressourceorienteret børnesyn
  • ser forældre som en vigtig ressource i samarbejdet
  • er initiativrig, selvstændig og kan drive projekter
  • trives i en levende og til tider travl hverdag
  • ser værdien i samarbejdet mellem skole og KKFO
  • vægter refleksion i din praksis
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30 timer pr. uge.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. oktober 2026

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og forhåndsaftale mellem Københavns Kommune og LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger).

Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser

Mere information
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte KKFO-leder Theresia Boersma på 51 22 28 09.

Søg via linket senest onsdag den 5. august 2026
Vi holder samtaler fredag den 14. august.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Uddannet pædagog til højkvalitetsdagtilbud i vuggestuen – vil du være en del af flokken på Nokken?

København

Du behøver ikke at være søstærk, men til gengæld søger vi en fagligt stærk pædagog til vores unikke fællesskab i Nokken.

Vores institution har lagt til kaj på Københavns bedste havneplads. Her elsker vi at vinke til havnebussen fra legepladsen. I baghaven lige om hjørnet springer dådyrene rundt ude på Amager Fælled, som også rummer uanede små oaser og store naturoplevelser. Vi har plads til brede armbevægelser her i Nokken, og hvad enten du er et fyrtårn eller en fragtbåd, er det afgørende at du er stabil, nærværende og engageret.

Vi tilbyder dig en arbejdsplads med frihed under ansvar, faglig udvikling også på tværs af stuerne, og med masser af plads til nytænkning og idéudvikling. Vi har fået en god evalueringskultur, så vores fundament hele tiden styrkes i kraft af, at vi bliver klarere på kerneopgaven omkring børnene. Og det lønner sig, for vi har byens gladeste børn, der jubler hver dag de skal i Nokken for at lege og lære. De skal måske ud at høste deres kartofler i haven til bålmaden, eller på værkstedet for at save og snitte. Også forældrene jubler over vores daglige dokumentation og kvitterer med et særdeles positivt engagement og en enorm opbakning til vores fælles kurs. Og nu mangler vi dig til fortsat at udvikle rammerne for vores gode børneliv, sætte vind i sejlene og sætte dit præg på det, vi værner om, og i daglig tale kalder for 'Nokkens DNA'.

Vi er to børnehaveteams med i alt fire stuer, og et vuggestueteam med tre stuer.

Se mere om, hvem vi er her.

Ansættelsesvilkår
Alle medarbejdere er tilknyttet sundhedsordning hos Falck Healthcare, der giver mulighed for gratis behandling hos fysioterapeut, massør, zoneterapi og kiropraktor. Din arbejdstid vil være i tidsrummet kl. 07-17.00, mandag-torsdag, og fredag kl. 07-16.00. Du skal på beregne mødevirksomhed uden for dette tidsrum. Stillingen er som udgangspunkt 37 timer ugentligt med tilknytning i vuggestuen. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du er meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Rikke Skovgaard Andersen på 40 31 26 73/Iz0y@kk.dk (0=et nultal), hvis du vil vide mere om Nokken. Bemærk, at Rikke holder ferie i ugerne 29, 30 og 31). Du kan også tjekke vores hjemmeside ud.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis
Vi venter spændt på at høre fra dig.

Søg via linket senet fredag den 31. juli 2026

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Er du den pædagogmedhjælper, der skal være vores nye ’Vesterboer’ og være med til at forme fremtidens læringsmiljøer?

Aarhus

Er du motiveret af udvikling, og har du lyst til at sætte dit præg i et hus, hvor forandring ikke bare er noget, vi taler om, men noget vi gør sammen? Så er Børnehuset Vesterbo måske din næste arbejdsplads. 

Børnehuset Vesterbo er en integreret institution med ca. 80 børn i alderen 0-6 år og beliggende tæt på Botanisk Have. Vi søger en pædagogmedhjælper til et barselsvikariat i vuggestueafdelingen. Hos os bliver du en del af et hus, hvor vi arbejder professionelt og reflekteret med vores pædagogiske praksis; vi er nysgerrige på hinanden, deler viden og udvikler os sammen. 

Vi er et stort hus med en mangfoldig børnegruppe og familier fra mange forskellige baggrunde. Det giver os både spændende udfordringer og særlige muligheder i hverdagen.

Hos os tager vi udgangspunkt i børnenes behov og ressourcer og arbejder ud fra forståelsen af, at børn gør det bedste, de kan. Vi skaber læringsmiljøer, hvor alle børn oplever deltagelse, mestring og succes.

Lige nu står vi i en særlig situation: Vi er genhuset. Det giver dig en unik mulighed for at være med, når vi flytter tilbage og sammen skaber inspirerende, legende og inkluderende læringsmiljøer fra bunden, og vi ser frem til at høre dine perspektiver. 

Hos os får du: 

  • Et mangfoldigt børnehus med både erfarne og nye medarbejdere
  • Mulighed for at præge indretningen af nye læringsmiljøer i forbindelse med vores tilbageflytning
  • Medindflydelse på udviklingen af vores pædagogiske kultur
  • Et fagligt fællesskab med fokus på refleksion, feedback og løbende udvikling
  • En hverdag med fokus på tryghed, nærvær og udvikling i børnehøjde
  • Plads til leg, nysgerrighed og eksperimenter – hvor det er okay at prøve sig frem
  • Et hus, der tør tænke kreativt og gøre det ekstra for børn, forældre og kollegaer.

Vi leder efter dig, som:

  • Er smilende, rummelig og god til at møde mennesker, hvor de er
  • Er mødestabil, fleksibel og omstillingsparat- både i forhold til mødeplan og arbejdsopgaver
  • Har lyst til både leg og fordybelse- og formår at tage initiativ til forskellige arbejdsopgaver 
  • Er nærværende og anerkendende overfor børnene og går i øjenhøjde
  • Er robust – både fysisk og psykisk. Meget af vores arbejde foregår på gulvet i øjenhøjde med børnene, så du vil ofte skulle op og ned fra gulvet
  • Kan se det udendørs rum som et rart og inspirerende sted at lege og drage omsorg- idet vi bruger legepladsen og området omkring en del.

Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig! 

Vi afholder samtaler løbende, så vi opfordrer dig til at søge stillingen med det samme, hvis du er interesseret. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Jonas Kiilerich Lyhne på jokil@aarhus.dk

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37 timer med mødetid i tidsrummet 06.30-17.00

Ansættelse fra 1. august eller snarest derefter med udløb 31. december 2026

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 15. august 2026
 
Vi afholder samtaler løbende
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
 

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

UDDANNELSESKONSULENT/MYNDIGHEDSSAGSBEHANDLER TIL DET BESKÆFTIGELSESFAGLIGE TEAM I DE KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER

Aarhus

Brænder du for at arbejde indenfor det kriminalpræventive område med en beskæftigelsesrettet dagsorden, og kan du lide at have en koordinerende funktion? 

Så læs med her:

Forebyggelse og Sikkerhed, det ene af fem centre under driftsområdet Børn, Unge og Uddannelse, søger lige nu en uddannelseskonsulent/myndighedssagsbehandler til det beskæftigelsesfaglige team i de kriminalpræventive indsatser. Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. oktober eller hurtigst muligt.

Du vil som vores nye kollega indgå i en afdeling med fagligt dygtige og engagerede uddannelses- og virksomhedskonsulenter, der arbejder ud fra en fælles målsætning om at understøtte de unge i målgruppen for kriminalpræventiv indsats i deres vej væk fra kriminalitet og mod uddannelse eller beskæftigelse.

Målgruppen for indsatsen er aktivitets- eller jobparate unge i alderen 18-29 år, hvor der vurderes behov for en kriminalpræventiv indsats. Vi arbejder i afdelingen efter en klar politisk uddannelses- og beskæftigelsesstrategi på kriminalitetsområdet.

Strategiens hovedværktøjer er:

  • Job og uddannelse som virksom, kriminalpræventiv indsats.
  • Maksimal aktivering og effektiv sanktionering for borgere, der ikke ønsker at forlade kriminalitet og ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
  • Motivation- og brobygning til specialindsatser for de borgere, som ønsker at samarbejde og forebygge yderligere kriminalitet.

Om jobbet:
Stillingen som uddannelseskonsulent/myndighedssagsbehandler er koblet på de kriminalpræventive, samarbejder i Østjyllands Politi og socialforvaltning, og indeholder blandt andet opgaver i regi af de tværsektorielle kriminalpræventive samarbejdsmodeller. Teamet indgår som helhed i samarbejdet med God Løsladelse, Bande Exit, Top100, Infohus, KPO18+, 17 årssamarbejdet, TUS og Ungesporet. For den rette ansøger vil der være mulighed for at indgå i Exit.  Du vil i særlig høj grad skulle arbejde med de borgere, som visiteres via et tiltag, som hedder Top100. Top100 repræsenterer en gruppe af de mest organiserede vanekriminelle borgere i Aarhus Kommune. Top100 er en tværfaglig indsats imellem Job Aarhus, politi og socialforvaltning, hvor vi i fællesskab forsøger at motivere til et kriminalitetsfri liv med fokus på job og uddannelse.

Arbejdsopgaverne er forskelligartede og forudsætter et stort samarbejde med en række aktører både internt i og uden for Aarhus Kommune. Vi samarbejder som beskrevet tæt med Østjyllands Politi, Danmarks Fængsler, socialforvaltning og andre relevante parter.

Stillingen er placeret i afdelingen ”Kriminalpræventive- og Fremskudte Beskæftigelsesindsatser”, som har til huse i Blixens i Gellerup sammen med Ungeteamet, Den Kriminalpræventive Afdeling på socialområdet samt Forebyggelsesenheden i Østjyllands Politi.

Vi lægger særligt vægt på, at du har erfaring med og kendskab til arbejdet med målgruppen, samt at du har lyst til løbende at udvikle dig og lære nyt. Derudover er det essentielt, at du har gode samarbejdsevner og kan indgå i tværfaglige indsatser med politisk bevågenhed. Du møder kolleger og samarbejdspartnere med professionel ydmyghed for opgaven, og sætter en ære i at repræsentere beskæftigelse. Du befinder dig godt ved at være forankret i en afdeling, hvor der er fokus på videndeling og samarbejde, som en væsentlig del i opgaveløsningen. Vi er åbne og ærlige, også når tingene kan være svære, og der er meget på spil. 

Dagligdagen er præget af samarbejde med unge, der foruden kriminalitet også har forskellige andre udfordringer, f.eks. psykiatriske diagnoser, misbrug, hjemløshed m.v.

Arbejdsopgaverne i jobbet som uddannelseskonsulent/myndighedssagsbehandler består primært af at

  • fungere som koordinerende sagsbehandler for den unge tilknyttet de kriminalpræventive indsatser
  • varetage myndighedsopgaver jf. Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om en Aktiv Socialpolitik med stort fokus på struktureret dokumentation (primært i sagsbehandlingssystemet Fasit) 
  • udarbejde uddannelses- eller jobplaner
  • samarbejde og koordinere tværfagligt med ungerådgivere fra Socialområdet samt interne og eksterne aktører, der samarbejder med den kriminalpræventive dagsorden, herunder Kriminalforsorgen, Østjyllands Politi m.fl.
  • følge op på den unges forløb med et stærkt uddannelses- og beskæftigelsesrettet fokus. Vi giver de unge både en ret, men også en pligt til at tage ansvar for eget liv og arbejdsliv
  • forberede sager, samt deltage i møder sammen med den unge, omkring afklaring af den unges arbejdsevne. Dette med henblik på at tage stilling til den unges berettigelse til fleksjob eller førtidspension.

Din profil:
Som vores kollega lægger vi vægt på, at du:

  • Er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har anden relevant uddannelse og/eller erfaring med myndighedsarbejdet på beskæftigelsesområdet, erfaring med målgruppen ind i tværgående samarbejde og det kriminalpræventive felt. 
  • Har en alsidig profil, gerne med relevant erfaring fra f.eks. politiet, Danmarks Fængsler, socialpædagogiske opholdssteder m.fl.
  • Har en grundlæggende forståelse for og viden om lovgivningen på området, herunder evnen til at omsætte de lovgivningsmæssige muligheder med et ressourceorienteret fokus i de konkrete sager.
  • Har erfaring med og forståelse for professionel netværksdannelse med henblik på at sikre de relevante koblinger til samarbejdspartnere i udarbejdelsen af helhedsorienterede løsninger.
  • Tror på at uddannelse og beskæftigelse er afgørende faktorer for at komme godt på vej i livet.
  • Har erfaring med anvendelse af Signs of Safety eller som minimum lyst til at lære og anvende metoden.
  • Har lyst til at arbejde i en organisation, hvor vi løbende udvikler praksis i tæt samarbejde med kolleger og ledelse.
  • Har en god systematik, let ved at skabe overblik og er grundlæggende struktureret anlagt, samt gerne erfaring med Fasit og øvrige relevante systemer; det vil sige god systemforståelse. 
  • Trives med at arbejde i en politisk styret organisation, hvor ny lovgivning ofte stiller krav til omstillingsparathed, højt fagligt niveau og personlig fleksibilitet. I Aarhus Kommune har de kriminalpræventive indsatser stort politisk fokus, hvilket ofte kræver, at man er parat til at tænke i nye baner og sparre med sit team og leder.
  • Har blikket for helheden og forståelse for de organisatoriske sammenhænge og rammer, som centret indgår i.
  • Deltager aktivt i at være med til at løfte i flok, skabe resultater i afdelingen og centret som helhed.
  • Tager smilet og det gode humør med på arbejde og bidrager til et godt arbejdsmiljø og en sund samarbejdskultur, både i relationen til de unge samt kolleger og samarbejdspartnere.

Derfor skal du vælge os:
Du får en unik mulighed for at arbejde med nye politiske tiltag, og gøre en stor forskel for de unge i deres vej væk fra den kriminelle løbebane og ind på arbejdsmarkedet.

  • Vi arbejder ud fra Aarhus Kommunes virksomhedsstrategi og i tråd med kommunens værdier: Troværdighed, Respekt, Engagement og Sammenhæng.
  • Vi tilbyder en udfordrende og spændende stilling, som du kan være med til at sætte dit præg på.
  • Vi tilbyder fagligt dygtige kolleger og samarbejdspartnere.
  • Vi sætter den unge i centrum for indsatsen og arbejder målrettet med at understøtte den unge i at deltage aktivt og tage ansvar for eget liv.
  • Vi samarbejder med kolleger på tværs af hele MSB og tager afsæt i koblingskompetencer og kuvertmodellen. Se videoen her.
  •  Vi er en arbejdsplads, hvor vi arbejder tillidsbaseret, med troen på hinanden, samarbejdspartnere og de unge.
  • Alle medarbejdere tilbydes supervision og fleksibel arbejdstid.

Du kan læse mere om Aarhus kommunes beskæftigelsespolitik og virksomhedsstrategi her.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokale aftaler mellem KL og DS/HK. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: Fuldtid
Da teamet bidrager til bemandingen af Ungesporet torsdage fra kl. 15-17.15, må der forventes vagtdækning én gang i ugen ca. hver tredje uge. Timerne indregnes i fleks. 

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Anette Messerschmidt Søgaard +45 21 51 45 eller faglig koordinator Ditte Hiort på telefon +45 29 28 47 07. Kan først kontaktes fra uge 31 pga. ferie. 

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 9. august.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 19. august. 
Med henblik på ansættelse den 1. oktober eller hurtigst muligt.
  
Om Sociale Forhold og BeskæftigelseVi ved, at det gode liv går gennem uddannelse, job og selvforsørgelse for langt de fleste – og meningsfulde fællesskaber for alle. Derfor er vi mere end 7000 mennesker, der går på arbejde hver dag for aarhusianere med et handicap, et integrationsbehov, dem, der lever socialt udsatte liv og dem, der har brug for at finde vej til det næste job. Vi arbejder med alt det, der er svært, men også med det vigtigste, der findes: aarhusianernes kernevelfærd. Vi er årligt i kontakt med omkring 100.000 aarhusianere, der får vores støtte til et liv med håb og handlekraft.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

09-08-2026

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Socialpædagoger til kontaktpersonroller på botilbud indenfor Socialpsykiatrien – kontakt os og lad os finde et match

København

Vi søger socialpædagoger til kontaktpersonroller på botilbud indenfor Socialpsykiatrien – kontakt os og lad os finde et match.

I Socialpsykiatrien arbejder du på botilbud, som er borgernes hjem. Her møder du ikke mennesker i korte forløb eller afgrænsede indsatser. Du følger dem over tid, lærer dem at kende i deres hverdag og oplever, hvordan en stærk relation og din socialpædagogiske faglighed kan skabe udvikling.

Mange af dine kommende kolleger vælger at arbejde her, fordi de ønsker at kombinere relationsarbejde, faglighed og muligheden for at være tæt på borgernes liv. Som Diyar, socialpædagog og kontaktperson, siger: "Her er små skridt for os, kæmpe skridt for beboerne."

Sæt din socialpædagogiske faglighed i spil
De mennesker, du arbejder med hos os, lever med psykiske lidelser og ofte komplekse udfordringer, som kan gøre hverdagen svær at overskue. Som kontaktperson bliver du en vigtig støtte i borgerens hverdag. Du hjælper med at skabe struktur, udvikle færdigheder og finde veje til et mere selvstændigt og meningsfuldt liv.

Vi arbejder recovery-orienteret, hvilket betyder, at vi støtter borgerne i at finde håb, mening og selvbestemmelse i deres eget liv og i at se sig selv som mere end ens diagnose.

Relationer opstår ikke af sig selv. De kræver tålmodighed, stabilitet og en faglighed, der kan rumme både fremskridt og tilbagefald.

Kontaktpersonsjobbet handler både om de små praktiske skridt i hverdagen og om at støtte mennesker i større livsforandringer.

Dine opgaver kan blandt andet være

  • relationsarbejde og længerevarende borgerforløb
  • støtte til hverdagsmestring og struktur
  • motivation, udvikling og deltagelse i fællesskaber
  • rehabiliterende indsatser med afsæt i borgerens egne mål, ressourcer og muligheder
  • samarbejde med pårørende og øvrige fagpersoner.
Du vil desuden gennemgå Socialforvaltningens medicin grund- og basisuddannelse, da alle faggrupper som udgangspunkt håndterer medicin.

Hvem kan borgerne være?
Borgerne kan have levet med psykiske lidelser og svære udfordringer gennem mange år. På vores specialiserede botilbud bor der bl.a. mennesker med misbrug af alkohol eller rusmidler, langvarige psykiske lidelser som skizofreni eller svære affektive forstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, angst og depression og forandret virkelighedsopfattelse. Vi har også borgere på det psykotiske spektrum, og nogle har fysiske funktionsnedsættelser oveni.

Nogle har mistet troen på egne evner, haft svære relationelle erfaringer eller brug for støtte til at finde fodfæste i hverdagen.

Du vil opleve faglige dilemmaer og blive udfordret på dine perspektiver, men også opleve, hvor meningsfuldt det er at følge mennesker, når de tager skridt mod et liv med mere selvstændighed, trivsel og deltagelse.

Høj faglighed og stærke kolleger
Du bliver en del af et tværfagligt fællesskab, hvor socialpædagoger, sygeplejersker, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og andre faggrupper arbejder tæt sammen om borgernes mål.

Vi prioriterer faglig udvikling og videndeling højt, fx er vi i gang med at implementere Low Arousal 2 på tværs af alle vores botilbud. Low Arousal 2 er et samtale- og refleksionsredskab, som har fokus på at forstå borgernes indefra-perspektiv, og hvordan du som fagprofessionel kan støtte borgeren i at mestre hverdagslivets udfordringer. Det bliver du selvfølgelig også klædt på til.

Derudover får du

  • introduktion og oplæring
  • faglig sparring og refleksion
  • supervision
  • kompetenceudvikling.
Hvem er du?

Vi forestiller os, at du

  • er uddannet socialpædagog. Har du erfaring fra psykiatri eller socialpsykiatri er det en fordel, men ikke et krav
  • ønsker at kombinere relationsarbejde med faglig udvikling, og at du trives med komplekse problemstillinger
  • har lyst til at arbejde recovery- og rehabiliteringsorienteret
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et stærkt tværfagligt samarbejde
  • er reflekterende omkring din egen praksis
  • evner at skabe tryghed, bevare roen og være nysgerrig på mennesket bag adfærden, da der kan være situationer, hvor mistrivsel eller frustration kommer til udtryk på svære måder
  • ser praktiske opgaver i borgerens hjem og indimellem personlig pleje som en naturlig del af det pædagogiske arbejde.
Vi hjælper med at finde dit match
Du behøver ikke kende din kommende arbejdsplads på forhånd.

Vi hjælper med at finde det botilbud, der passer til dine kompetencer og ønsker. Er der interesse fra begge sider, vil du blive inviteret til en samtale. Du kan besøge botilbuddet, inden du beslutter dig, og vi står klar til at svare på spørgsmål undervejs.

Du kan se, hvilke botilbud i socialpsykiatrien, der aktuelt søger kontaktpersoner her

Løn- og ansættelsesvilkår  
Stillingerne er på fuld tid med både dag-, aften- og weekendvagter (forskelligt fra botilbud til botilbud). Vi er en fleksibel arbejdsplads, så dit arbejds- og familieliv kan hænge sammen. 

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. 

Vi indhenter reference og straffeattest i forbindelse med ansættelse.  

Yderligere information 
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe eller sende en SMS til rekrutteringsafdelingen på 24 67 50 81 eller skrive til jobisof@kk.dk. 

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 2. august 2026  
Vi kalder løbende til samtale.   

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Tilsynsførende dagplejepædagoger til Dagplejen i Københavns Kommune

København

Du bliver ansat ind i en stor dagpleje, hvor vi er ca. 160 medarbejdere. På dagplejekontoret er vi 16 tilsynsførende dagplejepædagoger, fire administrative medarbejdere, en studentermedhjælper, tre souschefer og en dagplejeleder. Eksternt er vi ca. 130 dagplejere fordelt på dagplejere, ansat som kommunale dagplejere i eget hjem, dagplejere ansat i basisdagplejen, dagplejere ansat i vores flerbørnshuse og dagplejere ansat i vores eget vikarteam.

Din vigtigste opgave bliver at sikre et tilsyn med dagplejerne af høj pædagogfaglig kvalitet. Du kommer til at gennemføre udviklingssamtaler med de dagplejere, som du har ansvar for og at støtte op om deres arbejde med de børn, som de har indskrevet.

Du skal have en mellemlang pædagogisk uddannelse (på bachelorniveau) og voksenpædagogisk indsigt eventuelt suppleret med efter- og videreuddannelse på diplomniveau. Du bliver en del af et dynamisk team, hvor vi aktivt bruger hinanden på kryds og tværs til sparring, samarbejde, støtte, vejledning og et godt kollegaskab. Vi arbejder målrettet på at skabe et godt arbejdsmiljø.

Vi ønsker, at du

  • har erfaring med børns udvikling (0-3 år)
  • har erfaring med at anvende IT i dit daglige arbejde og mod på at lære at mestre relevante og nødvendige IT-systemer
  • gerne har erfaring i at yde sparring, vejledning og rådgivning af medarbejdere
  • gerne har erfaring i implementering af nyere pædagogiske metoder og lovkrav i en pædagogisk praksis
  • er engageret og tillidsskabende
  • er en konstruktiv formidler skriftligt og mundtligt
  • er team- og procesorienteret og konfliktløsende
Dit arbejde vil være meget varieret, og du får stor indflydelse på din egen arbejdsdag. Udover det pædagogiske tilsyn, sparringen, støtten og vejledningen af dagplejerne samt forældresamarbejde får du ansvaret for at dagplejerne og husene har indskrevet børn. Du får også ansvar for, at de matrikler, hvor dine dagplejere arbejder, som er legestuer, flerbørnshuse og dagplejernes egne hjem, er i sikkerhedsmæssigt forsvarlig stand, og at de er gode læringsmiljøer for børn og gode arbejdspladser rent ergonomisk for dagplejerne. Du skal desuden have morgentelefonen nogle dage om ugen hjemmefra. Dagplejerne sygemelder sig via morgentelefonen og deres børn gæstes efterfølgende ud til kolleger i eget hjem. Og når dagplejerne i flerbørnshusene sygemelder sig, sørger morgentelefonsvagten for, at der bliver dækket ind med vikarer fra vores eget vikarteam.

Du vil blive en del af et godt kollegafællesskab, hvor vi løfter i flok, hjælper, støtter og sparrer med hinanden, og hvor du får mulighed for at udvikle dig og lære nyt og ikke mindst får mulighed for at bruge de kompetencer, som du har.

Vi står overfor at skulle skabe en ny kultur og sammen at sikre, at vores arbejdsmiljø bliver forbedret, så vi sammen kan løfte den vigtige opgave at fremtidssikre vores dagpleje.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. oktober 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Hvis du vil høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte dagplejeleder Ulla Krag på 51 48 36 85, souschef Maiken Severinsen på 28 80 01 68 eller tilsynsførende dagplejepædagog Jette Dahlstrøm på 25 17 65 89.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Søg via linket senest onsdag den 12. august 2026
Vi holder ansættelsessamtaler onsdag den 19. og torsdag den 20. august.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Lions Neurocenter

Nysgerrig og dygtig pædagog søges til Lions Neurocenter

København

Er du uddannet pædagog og nysgerrig på neuropædagogik og brænder du for at gøre en forskel for borgere med erhvervet hjerneskade? Så er det måske dig, vi søger til Lions Neurocenter.

Om hverdagsrehabiliteringen på Lions Neurocenter
Lions Neurocenter er et selvejende bo- og rehabiliteringstilbud, der tilbyder højt specialiseret rehabilitering til voksne i alderen 18–65 år med kompleks erhvervet hjerneskade. Indsatserne foregår under servicelovens §108, som er længerende bo- og rehabiliteringsforløb. Lions Neurocenter rummer også midlertidige bo- og rehabiliteringsforløb (§107), samt Aktivitets-og samværstilbud (§104).

Lions Neurocenter bidrager til, at borgere med kompleks erhvervet hjerneskade opnår så selvstændigt og meningsfuldt et liv som muligt. Borgernes behov, muligheder og livskvalitet er altid i centrum af de individuelle forløb.

Stillingen er på afdeling recco, som er en del af vores Hverdagsrehabiltering. I Hverdagsrehabiliteringen er vores formål er at støtte borgerne i at opnå et selvstændigt, aktivt og meningsfuldt hverdagsliv. Vores arbejde består i at understøtte borgerens mestringsstrategier og skabe en kompenserende og/eller udviklende ramme. En ramme hvor borgeren i størst muligt omfang opnår et liv med størst mulig deltagelse, og et liv som for borgeren opleves som meningsfuldt.

Vi tilbyder

  • En spændende, alsidig stilling med mulighed for faglig udvikling, blandt andet via mulighed for deltagelse i interne og eksterne kurser/uddannelse
  • Onboarding forløb med grundig introduktion til opgaven
  • Supervision ved neuropsykolog
  • Stor fokus på tværfagligt samarbejde og sparring i hverdagen, og et internt pædagogisk netværk med pædagoger fra andre afdelinger
  • En arbejdsplads med høj trivsel, arbejdsglæde og respekt for faglighed
  • Mulighed for både kortere og længere vagter i tidsrummet kl. 7.00 – 23.00. Weekendarbejde hver 2. eller 3. weekend (Efter ønske)
  • En afdeling med fokus på trivsel, tillid og en god kollegial kultur
  • Diverse medarbejderfordele, blandt andet sociale arrangementer, og gratis parkering lige uden for centret
Vi ser gerne, at du

  • Er uddannet pædagog med interesse for eller erfaring i neuropædagogik
  • Har lyst og evne til at arbejde tværfagligt
  • Er struktureret og tager medansvar for udvikling af arbejdsgange
  • Arbejder ud fra et anerkendende og ressourceorienteret menneskesyn
  • Har kendskab til kognitive strategier, neuropædagogik og pædagogiske metoder i arbejdet med hjerneskade (ikke et krav, men en fordel)
  • Er nysgerrig, handlekraftig og en positiv kollega
Dine arbejdsopgaver
Som pædagog vil du:

  • Indgå centralt i den tværfaglige indsats omkring borgerne. Herunder indgå i rollen som kontaktperson for en eller flere borgere
  • Arbejde med struktur, og meningsfulde aktiviteter i hverdagen
  • Samarbejde med borger, pårørende og eksterne samarbejdspartnere
  • Understøtte udvikling eller vedligehold af borgernes funktionsevne inden for hverdagsliv, sociale relationer og deltagelse
  • Arbejde med både kompenserende strategier og udviklende pædagogiske indsatser herunder neuropædagogiske metoder
Ansættelsesvilkår

  • Stillingen er på 32–37 timer/uge (efter ønske)
  • Tiltrædelse: Efter aftale
  • Ansøgningsfrist: 15. august 2026
  • Samtaler afholdes løbende
Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Jonas Pagaard, afdelingsleder, på 40 22 80 29

Læs mere om os og vores arbejde på Lions Neurocenter §108 Hverdagsrehabilitering

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Albertslund Kommune

Børnehuset Damgården søger pædagoger!!!

Albertslund

Er du en engagerede pædagog med hjertet på rette sted, som brænder for børns trivsel, udvikling og læring?

Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.  

Så står vi lige nu og mangler 2 pædagoger 32-37 timer.

Når vi træder ind i Damgården fuld af nysgerrige børn, mærker vi straks glæden ved at være en del af fællesskabet. Vi tror på, at hvert barn udvikler sig bedst gennem leg, forudsigelighed og voksne der er tæt på. Vores pædagogisk arbejde tager altid udgangspunkt i et positivt og respektfuldt børnesyn.  Vi motiveres af at skabe læringsmiljø, hvor børn oplever glæden ved samvær, udforskning og fællesskab- hver dag.

I Børnehuset Damgården har vi et fundament af struktur og klare roller gennem hele dagen. Det er vigtigt for os, at dagligdagen er planlagt, så vi kan koncentrere os om at være sammen med børnene og ikke bruge unødige kræfter på at organisere dagen mens den er i gang.

Vi har i Damgården et udviklingsforløb om leg, så vi kan få styrket vores lege faglige praksis. For leg er ikke pause fra læring, leg er læring, leg er dannelse, leg er fællesskab. Vi skal have pædagogisk lørdag med Kit Nørgaard der med afsæt i legepaletten skal guide os til hvordan vi får skabt vores fundament for legekulturen. I Damgården har vi tæt samarbejde med vores praksisfælleskab (psykologer, pædagogisk vejleder, logopæder, børneterapien) som jævnligt kommer  i vores institution, så vi hurtig kan få sparring i hverdagen, samt de støtter os i de faglige processer vi har i institutionen. 

Hos os får du:

  • Et stærkt kollegaskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.
  • En hverdag med masser af udeliv og plads til leg, nysgerrighed og børneperspektiver.
  • Stor indflydelse på planlægning og udviklingen af pædagogikken.
  • En nærværende ledelse, der er synlig og tilgængelig i hverdagen.
  • Ugentlig forberedelsestid.
  • Tydelig strukturerede dage, med daglige rutiner, ugeplaner, stuemøder hver 14 dag i dagtimerne.

Vi ønsker at du:

  • Er uddannet pædagog.
  • Brænder for at skabe trygge og udviklende børnefællesskaber. 
  • Er nysgerrig på den pædagogiske praksis og vil i arbejdsfællesskabet udvikle god faglighed.
  • Er positiv, engageret og bidrager til den gode stemning. 

Ansøgning og kontakt:

Ansøgningsfrist: d. 30/7 - 2026 kl. 12.00.

Samtaler: Vi afvikler samtaler løbende, så tøv ikke med at sende os din ansøgning.

Kontakt: Linda 24467528 (leder) eller Sofia 21832029 (souschef) for en rundvisning og uforpligtende snak.

Arbejdslokation: Børnehuset Damgården, Damgårdsvej 18-20-22, 2620 Albertslund

Løn og ansættelsesvilkår:

Lønindplacering efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest.

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet. 

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune. 

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig. 

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aldersint. instit. Lille Madsens Hus

Kan du trøste med én arm, bygge tårne med den anden og synge "Hjulene på bussen" uden at miste smilet?

Vesthimmerland

Kan du trøste med én arm, bygge tårne med den anden og synge "Hjulene på bussen" uden at miste smilet? Så er det måske dig, vi leder efter! Lille Madsens Hus søger en pædagog på op til 37 timer til vores fantastiske vuggestue, med opstart den 1. september 2026 – eller før, hvis du allerede er ved at snøre skoene.

Hvem er vi?

Lille Madsens Hus er en stor aldersintegreret daginstitution i Aars, omgivet af natur, fodboldbaner og masser af plads til små eventyr.

Vuggestuen er normeret til 25 børn, og børnehaven til 100. Vi er opdelt i tre afdelinger, men vi hjælper hinanden på kryds og tværs – for gode kollegaer er mindst lige så vigtige som en ekstra pakke vådservietter.

Hele huset er bygget op omkring fortællingen om Lille Madsen af Jacob Martin Strid, og hvis du spørger børnene, så bor han faktisk her.

Se lidt mere her: https://www.facebook.com/reel/889580527533876

Hvem leder vi efter?

Vi leder efter en pædagog, der:

  • synes, at et kram kan være lige så vigtigt som en pædagogisk plan.
  • ikke er bange for at sidde på gulvet – eller kravle under bordet, hvis det er dér legen foregår.
  • kan begejstres over en mælkebøtte, en regnorm eller et barn, der for første gang selv tager støvlerne på (og ja... de vender måske omvendt).
  • har humor, overskud og kan bevare roen, selv når tre børn græder, én griner, og en fjerde har fundet tuschen.
  • arbejder ud fra ICDP og møder børnene med anerkendelse, nærvær og nysgerrighed.
  • ser ressourcer hos både børn, forældre og kollegaer. Og i den forbindelse formår at inkludere alle i huset.
  • kan skabe, udvikle og evaluere trygge læringsmiljøer, hvor de mindste får de bedste muligheder for at vokse.
Hos os får du...
  • en hverdag fyldt med grin, nærvær og små mennesker med store personligheder.
  • kollegaer, der både hjælper hinanden og kan grine af, at man nogle dage går hjem med modellervoks i lommen og havregrød på skulderen.
  • høj faglighed og plads til nye idéer.
  • fokus på børns trivsel, udvikling og leg – fordi leg er de mindstes vigtigste arbejde.
  • gode rammer både inde og ude, hvor der er plads til at udforske verden i børnehøjde.
  • en arbejdsplads med højt til loftet – også når lydniveauet indimellem følger med.
Vi tror på...

...at børn gør det bedste, de kan.

...at de voksne har ansvaret for at skabe rammer, hvor alle børn kan lykkes.

...at nærvær, relationer og leg er fundamentet for al udvikling.

...og at pepsi max smager bedst, når den stadig er kold (det sker af og til).

Hvis du kan se dig selv i Lille Madsens univers, og du har lyst til at gøre en forskel for vores yngste børn, så håber vi, du sender en ansøgning vores vej.

Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst, og timetallet kan aftales.

Vi forventer at afholde samtaler Torsdag d. 6. august 2026.

Har du spørgsmål?

Så ring endelig til souschef Malene Berntsen eller leder Louise Kvist Bundgaard på 99 66 90 25.

Vi glæder os til at høre fra dig – og måske er det dig, der snart bliver ekspert i at finde en sut, der har været væk i præcis 12 sekunder.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Erfaren socialrådgiver søges til §107 botilbud til unge sindslidende.

Roskilde

Trives du med at arbejde i et miljø med forskellige fagligheder, og hvor vi prioriterer det helhedsorienterede samarbejde og arbejdsfællesskabet højt? – så er stillingen som socialrådgiver hos os lige noget for dig.

Om os:

Glim Refugium er et selvejende tilbud under Landsforeningen Arbejde Adler og tilbyder et udviklingsorienteret botilbud til yngre voksne i alderen 18-35 år med sindslidelser. Beboerne her har behov for omfattende støtte i hverdagen og ofte også behandlingsmæssig støtte, men fælles for dem er, at der er ønske om og potentiale for personlig udvikling.

Hos os arbejder vi ud fra en rehabiliterende og anerkendende tilgang, hvor vi understøtter den enkelte beboers vej mod større selvstændighed, livskvalitet og deltagelse i samfundet. Opholdet på Glim Refugium er midlertidigt, men kan strække sig over flere år for at sikre den nødvendige tid og støtte til udvikling.

Glim Refugium ligger i naturskønne omgivelser i Lejre Kommune, kun 5 km fra Roskilde, med gode busforbindelser til byen. Vi er et sted præget af faglighed, engagement og stærke relationer, hvor medarbejdere og beboere sammen skaber rammerne for et trygt og meningsfuldt hverdagsliv.

Om stillingen:

Vi søger en socialrådgiver, der har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med ledere og medarbejdere – bl.a. for at styrke indsatsen og samarbejdet med beboernes hjemkommuner.

Stillingen er nyoprettet og er på 30-32 timer ugentligt, primært i dagtimerne på hverdage.

Din primære opgave vil være at sikre kvalitet og faglighed i arbejdet i forhold til:

  • Målgruppevurderinger og visitationer
  • Udarbejdelse af kontrakter
  • Faglige oplæg til forhandling af særlige ydelser
  • Dialog og samarbejde med kommunale rådgivere, beboere, og andre relevante samarbejdspartnere
  • Vejledning af medarbejdere og ledere i forhold til lovgivning, bekendtgørelser og rettigheder for beboerne.
  • Samarbejde og sparring med konsulenter i Region Sjællands Socialafdeling samt at indgå i et socialfagligt netværk med andre socialrådgivere fra Socialområdets andre tilbud.
  • Deltagelse i statusmøder med kommuner
  • Støtte og samarbejde med forældre, værger og pårørende

Idet stillingen er nyoprettet må du forvente, at det endelige jobindhold udvikles hen ad vejen, og du vil derudover også selv have mulighed for at få indflydelse stillingsindholdet.

Vi har et velbeskrevet onboardingprogram, som du kommer til at være en del af, og du får ifm. ansættelse tilknyttet en mentor, der vil blive ansvarlig igennem hele din introduktionsperiode.

Der er gode muligheder for sparring i forbindelse med faglige udfordringer ligesom der er mulighed for, at du kan udvikle dine kompetencer via kurser og uddannelse.

Du vil få gode kollegaer med forskellige faglige baggrunde som forstår at kombinere høj faglighed og arbejdsglæde.

Om dig:

Du er uddannet socialrådgiver og gerne med erfaring som myndighedssagsbehandler for mennesker med behov for rehabiliterende indsatser i regi af socialpsykiatri.

Du kan se dig selv i et tværfagligt arbejdsfællesskab, hvor vi alle har fokus på kerneopgaven med at sikre trivsel, fællesskab og udvikling for de unge i tilbuddet.

Du er struktureret og god til at bevare overblikket samt god til at etablere og opretholde relationer til bl.a. kommunale samarbejdspartnere.

Du har erfaring med forhandlinger og kommunikation med kommunale myndigheder og har gode kommunikative evner. Du må gerne have indsigt i det socialpædagogiske arbejde med mennesker med forskellige psykiske lidelser.


Ansøgningsfrist: 22/7-2026

Samtaler afholdes d. 28+29/7-2026

Tiltrædelse: 1. september 2026 eller efter aftale


Løn: efter gældende overenskomst og indgåede forhåndsaftaler

Har ovenstående skabt interesser og har du lyst til at høre mere er du velkommen til at kontakte Forstander Helle Hjørtoft på telefon 2323 9341 eller på helhj@regionsjaelland.dk


Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling