WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.521

Københavns Kommune

Pædagog til Børnehuset Badutskis børnehave – høj faglighed, stærkt fællesskab og plads til at præge hverdagen

København

Genopslag

Vil du være en del af en arbejdsplads med høj faglig kvalitet, glade kolleger, skønne børn og et stærkt arbejdsfællesskab? Motiveres du af tydelige rammer, faglig udvikling og muligheden for at sætte dit præg på hverdagen? Så er det måske dig, vi søger.

Vi søger en uddannet pædagog til vores børnehave på Oehlenschlægersgade.

Vær med til at skabe et nyt team
Hos os får du en særlig mulighed for at blive en del af et nyt børnehaveteam. Du kommer ikke ind i et færdigt team – du bliver en vigtig medspiller i at skabe en stærk teamkultur, hvor samarbejde, tillid, humor og høj faglighed går hånd i hånd.

Vi tror på, at de bedste resultater skabes, når vi udvikler os sammen. Derfor ønsker vi kolleger, der har lyst til at tage ansvar, dele deres idéer og bidrage aktivt til både det pædagogiske arbejde og fællesskabet.

En hverdag med tydelige rammer – og plads til dine idéer
I Badutski tror vi på, at de bedste pædagogiske rammer skabes gennem en god balance mellem struktur og medbestemmelse.

Vi har en tydelig fælles struktur, faste rutiner og klare pædagogiske aftaler, som skaber genkendelighed og tryghed for både børn og medarbejdere. Samtidig er der stor plads til faglige refleksioner, nye idéer og initiativer, der kan udvikle vores praksis.

Du får derfor både et solidt fundament at stå på og mulighed for at få reel indflydelse på hverdagen.

Høj faglighed – hver dag
Vi er stolte af vores seneste pædagogiske tilsyn, som viser en høj pædagogisk kvalitet. Det giver os et stærkt fundament og mulighed for løbende at fordybe os i pædagogikken og udvikle vores praksis.

Vores pædagogiske tilgang er inspireret af Low Arousal og ICDP, og vi møder børnene med nærvær, anerkendelse samt nysgerrighed, og vi arbejder målrettet med at skabe mangfoldige børnefællesskaber, hvor alle børn oplever at høre til.

Hos os er faglige refleksioner en naturlig del af hverdagen. Vi er nysgerrige på vores egen praksis og udvikler os sammen.

Et arbejdsfællesskab med plads til udvikling
Vi har en flad organisation, hvor alle medarbejdere har betydning for både børnene og fællesskabet.

Vi arbejder ud fra fælles aftaler og en tydelig retning, men vi forventer også, at alle bidrager aktivt med deres faglighed og engagement. Hos os får du mulighed for at sætte dit præg på både aktiviteter, pædagogiske udviklingsforløb og samarbejdet i teamet.

Vores seneste trivselsmåling viser høj medarbejdertrivsel, og vi scorer særligt højt på mulighederne for faglig udvikling. Vi prioriterer både efteruddannelse, faglige udviklingsmøder og løbende sparring.

Som ny kollega får du et grundigt introduktionsforløb med faste sparringssamtaler, så du kommer godt fra start – uanset om du er nyuddannet eller har mange års erfaring.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du

  • er uddannet pædagog
  • ønsker at skabe en tryg, udviklende og meningsfuld hverdag for børnene
  • trives i en hverdag med tydelig struktur og fælles retning
  • har lyst til at være med til at opbygge et nyt team og et stærkt arbejdsfællesskab
  • tager initiativ og bidrager med dine egne idéer og kompetencer
  • værdsætter samarbejde og ser dig selv som en aktiv medspiller
  • har lyst til at fordybe dig i pædagogik og bidrage til vores fortsatte faglige udvikling
Har du særlige interesser eller kompetencer – fx musik, natur, bevægelse, kreativitet eller noget helt andet – håber vi, du vil bringe dem i spil.

Har du en kollega, du gerne vil arbejde sammen med? I er meget velkomne til at søge som makkerpar.

Om Børnehuset Badutski
Vi er en integreret daginstitution midt på Vesterbro med to huse.

Børnehaven ligger på Oehlenschlægersgade, hvor vi har to børnehavegrupper med 18 børn på hver stue.

Vi bruger vores lokalområde flittigt og tager ofte på ture – både i nærområdet og længere væk.

Vi har et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene og ser deres perspektiver som en vigtig del af udviklingen af vores pædagogiske praksis.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Som uddannet pædagog i Københavns Kommune får du en attraktiv løn. Du kan læse mere på www.kk.dk/paedagogloen.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med ansættelse den 1. september 2026 eller snarest derefter.

Ved ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

Har vi vakt din interesse?
Vi fortæller meget gerne mere om stillingen, og du er meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og en uforpligtende rundvisning, så du kan opleve huset, møde nogle af dine måske kommende kolleger og få en fornemmelse af hverdagen hos os.

Kontakt pædagogisk leder André Brylle Svensson på 26 89 49 02 for at aftale et besøg.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest fredag den 14. august 2026

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Botilbud Udsigten

Pædagog til Botilbuddet Basen

Hjørring

Vi søger 1 pædagog, der er engageret og fagligt funderet til et nyt botilbud i Hjørring midtby. Der er plads til 4 beboere.

Botilbuddet er godkendt efter SL §107, §108 og §104.
Tilbuddet er døgndækket.

Botilbuddet er en ny og separat afdeling under det nuværende Botilbud Udsigten.

Stillingen er normeret til 32 - 37 timer ugentligt i blandede vagter alle ugens dage, dag/aften, samt helligdage - som kan justeres i forhold til beboernes skiftende behov.
Ansættelsestidspunktet er pr. 1. oktober 2026.

Vi er en medarbejdergruppe sammensat af social og sundhedsassistenter/hjælpere, pædagoger/pædagogassistenter og en ergoterapeut.

Specialområdet Autisme er en afdeling under området ”De unge Voksne” som er en del af socialpsykiatrien. I socialpsykiatrien arbejdes med udgangspunkt i Hjørring kommunes vision om ”hjælp til selvhjælp” *).

Borgerne har diagnose indenfor Autismespektret (ASF), udviklingshæmning/udviklingshandicap, og nogle med anden komorbiditet.

Kendetegnende for målgruppen er et stort behov for struktur, forudsigelighed, tydelighed, rolige og genkendelige omgivelser, pleje og omsorg samt støtte til hverdagen og livet generelt.

Vi samarbejder med borgerne og netværket omkring borgeren, om at udvikle og vedligeholde færdigheder, samt skabe hensigtsmæssige strukturer, strategier og adfærd. Dette gøres for at øge livskvaliteten og udvikle kompetencer til et så selvstændigt liv som muligt. Vi anser pårørende samarbejde som en meget vigtig del af indsatsen i at sikre borgeren de rette vilkår for trivsel.

Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor kerneopgaven altid er gennemgående i vores arbejde. Vi skaber varierende støttetilbud med individuelle udviklingsmuligheder og grundlag for et trygt meningsfuldt voksenliv. Dette gør vi ud fra et neuropædagogisk og systemisk perspektiv. Succeskriterierne er at borgeren mærker nærvær, føler tryghed og er i trivsel.


Det er et krav at du har:

  • uddannelse som pædagog

  • gode samarbejdsevner og vægter det højt

  • kendskab til arbejdet med udviklingshæmmede voksne med autisme og formår at omsætte den i praksis

  • kendskab til komorbiditeter

  • gode dokumentationsevner, da beskrivelser til status og. lign. kræver høj faglighed

  • fortrolighed med IT både i forhold til dokumentation, og IT-støttesystemer.

  • evner til at reflektere over egen og andres praksis

  • lyst til at arbejde selvstændigt og alene i borgerens bolig

  • vilje til at være en del af et arbejdsmiljø, hvor borgerne udover et verbalt sprog, kommunikerer med tegn, fagter og til tider høj stemmeføring

  • erfaring med at være en teamplayer og være samarbejdsvillig

  • roen til at mestre konflikt håndtering.



Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • udarbejdelse af støttesystemer, der fremmer borgerens udvikling og selvstændighed

  • ressourceafdækning af den enkelte borger

  • igangsætte, vedligeholde og udvikle nye tiltag indenfor en struktureret ramme

  • at udføre praktiske opgaver som rengøring, madlavning og tøjvask i samarbejde med borgeren

  • at planlægge og strukturere borgerens hverdag i samarbejde med den enkelte

  • at udarbejde mål og arbejde udviklingsorienteret med den enkelte borger ud fra sagsbehandlers og beboernes indsatsformål og handleplaner

  • at deltage og planlægge diverse møder vedr. den enkelte borger

  • at samarbejde med borgernes pårørende

  • at journalisere i Cura.



Vi har brug for en kollega, der:

  • er engageret, har gejst, er faglig stærk og har lyst til at arbejde med udvikling

  • har et godt overblik, og kan tage beslutninger i pressede situationer

  • kan arbejde selvstændigt samt samarbejde i teams og tværfagligt

  • har en tydelig personlighed, samt er robust og i stand til at sætte grænser

  • er loyal i forhold til fælles beslutninger

  • er ansvarsbevidst og tænker sparring med en kollega er lig med høj faglighed

  • udviser fleksibilitet, tålmodighed og respekt i samarbejdet med den enkelte borger.

  • er empatisk og tydelig i kontakten til borgerne.

  • er nærværende – at være til stede her og nu

  • er mødestabil.



Vi tilbyder:

  • engagerede og kompetente kollegaer, der arbejder i et tæt samspil ud fra fælles metoder og mål

  • høj faglighed og fokus på kompetenceudvikling

  • en organisation, der er udviklingsorienteret

  • en arbejdsplads med godt arbejdsmiljø, hvor humor og faglighed går hånd i hånd

  • supervision med ekstern supervisor.

  • kollegial respons

  • relevante uddannelser og kursus

  • muligheden for at kigge på netop dine behov vedr. Tjenestetidsplan.

  • vagter op til 16 timer

  • vi sørger for en grundig introduktion til arbejdet, og du vil altid have kollegaer omkring dig.


Vi ved at ingen kan alt, men at vi sammen kan det meste.

Praktiske oplysninger:
Det er vigtigt, at du forholder dig til arbejdstiden, som vil være en blanding af dag, aften og i enkelte eller særlige tilfælde vågen nattevagt. Vi forventer, at du skal arbejde hver tredje weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen kan du få ved henvendelse til: afdelingsleder Søren Hjelm Kristensen 4122 5728 – mail: soeren.h.kristensen@hjoerring.dk eller til pædagogisk proceskonsulent Winni Vandkrog 21634958 winni.joan.vandkrog@hjoerring.dk

Det er ønskeligt, at du i din ansøgning forholder dig til vores vision og metodevalg.

Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.


Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Søg stillingen".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfristen er fredag den 21. august 2026. Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 26. august 2026.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

*) Hjørring Kommunes vision bygger på et humanistisk menneskesyn og empowerment perspektiv.
Hjørring Kommune antager, at der er en sammenhæng mellem på den ene side at have ansvar, selvbestemmelse og selvstændighed og på den anden side livskvalitet. Visionen om borgere, der mestrer eget liv, handler derfor om at skabe livskvalitet for borgerne.
Socialpsykiatrien og Området for udsatte grupper har videreudviklet visionen ”Hjælp til selvhjælp og recovery" – den fælles vej til en styrkelse af arbejdet med recovery og ”hjælp til selvhjælp", fordi vi mener, at alle har krav på et meningsfyldt liv og en tro på, at alle kan komme sig.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Erfaren pædagogmedhjælper med blik for det gode børneliv til Børnehuset Badutski

København

Brænder du for at arbejde med børn i alderen 0-6 år, og har du lyst til at gøre en forskel for børnene i Børnehuset Badutski? Har du mod på at være en del af en praksis, hvor tryghed, omsorg og nærvær danner fundamentet for det gode børneliv?

Så er det måske dig, vi søger.

Vær med til at skabe det gode børneliv
Vi ønsker at give børnene i Børnehuset Badutski de bedste muligheder for trivsel, udvikling, læring og dannelse. Derfor søger vi en engageret og erfaren pædagogmedhjælper, der har lyst til at understøtte stærke lege- og læringsmiljøer sammen med dygtige kolleger.

Hos os er legen omdrejningspunktet i hverdagen. Vi møder børnene i børnehøjde og skaber pædagogiske læringsmiljøer, hvor nysgerrighed, deltagelse og fællesskab er i centrum. Vi søger en kollega, der er legekompetent, har let ved at indgå i børnenes lege og kan være med til at udvikle dem. Du ser værdien i både den spontane leg og de planlagte aktiviteter og har lyst til at være aktivt deltagende i hele dagens pædagogiske praksis, hvor vi hver dag arbejder for at skabe trygge rammer for de yngste børn. Samtidig hjælper vi hinanden på tværs af vores to huse, når der er behov for det.

Vi forventer, at du

  • har erfaring med eller interesse for arbejdet med børn i alderen 0-6 år
  • er mødestabil, ansvarlig og møder børn, forældre og kolleger med engagement og godt humør
  • er legekompetent og trives med at være en aktiv del af børnenes leg og hverdag
  • har lyst til at deltage i både planlagte aktiviteter og hverdagens mange praktiske opgaver
  • bidrager til et trygt, omsorgsfuldt og udviklende børnemiljø
  • er nysgerrig, åben for sparring og ser feedback som en naturlig del af samarbejdet
  • tager medansvar for kerneopgaven og bidrager positivt til arbejdsfællesskabet
Hos os bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og udvikler vores praksis sammen. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes gennem dialog, faglig nysgerrighed og et fælles ansvar for børnene.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi tilbyder en spændende stilling som pædagogmedhjælper i en institution med en skøn børnegruppe og engagerede kolleger. Du bliver en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor samarbejde, humor og faglighed går hånd i hånd, og hvor der er gode muligheder for sparring og kompetenceudvikling.

Vores institution ligger centralt på Vesterbro, og vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, hvor alle bidrager til fællesskabet.

Om os
Børnehuset Badutski er en integreret daginstitution i hjertet af Vesterbro med 56 vuggestuebørn og 74 børnehavebørn fordelt på to matrikler med kun 100 meters afstand. Denne stilling er til vores afdeling i Oehlenschlægersgade.

Vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. september 2026 eller snarest derefter.

Mere information
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder André Brylle Svensson på 26 89 49 02 for at høre mere om stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest fredag den 14. august 2026

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Børnehuset Bakketoppen

Bakketoppen pædagog til børnehaven

Skanderborg

Vil du være en del af et fagligt stærkt og engageret team, hvor børns trivsel, udvikling og leg er omdrejningspunktet?
Så er det måske dig, vi mangler!

Bakketoppen i Galten søger en pædagog på 37 timer ugentligt (med mulighed for aftale om andet timetal) med tiltrædelse 1. september 2026 eller snarest derefter.

Vi afholder løbende samtaler.

Om os
Stillingen er i vores børnehave, hvor du bliver en del af et lille, stærkt og engageret team bestående af én pædagog og én pædagogmedhjælper. Nu mangler vi dig til at fuldende holdet.

I Bakketoppen arbejder vi struktureret og systematisk med NEST-tilgangen, som danner rammen om vores pædagogiske praksis. Det betyder blandt andet:
  • tydelig og genkendelig struktur i hverdagen
  • forudsigelighed for børnene og fælles rutiner for de voksne
  • fokus på inkluderende fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn
  • rolige, nærværende og tydelige voksne
  • en praksis, hvor vi først ser på miljøet omkring barnet, før vi ser på barnet
Hvis du ikke kender NEST i forvejen, sørger vi naturligvis for at klæde dig godt på gennem uddannelse og løbende sparring i huset.

Vi søger en pædagog, der
  • brænder for arbejdet med børn i børnehavealderen
  • har interesse for, eller lyst til at lære mere om, NEST, struktur og tydelig voksenledelse
  • trives med faste rammer og en velorganiseret hverdag
  • kan skabe trygge relationer og understøtte børns deltagelse i fællesskabet
  • arbejder reflekteret og bidrager aktivt til et tæt teamsamarbejde
  • har blik for børneperspektivet og møder børn, forældre og kolleger anerkendende
  • er nysgerrig, udviklingsorienteret og har lyst til at bidrage med idéer til en sjov og meningsfuld hverdag

Vi tilbyder
  • en fuldtidsstilling i en struktureret og fagligt stærk børnehave
  • engagerede kolleger med humor, omsorg og høj faglighed
  • en arbejdsplads, der er en del af Dagtilbud Nords stærke fællesskab
  • introduktion og uddannelse i NEST, hvis du ikke allerede kender tilgangen
  • tæt sparring, tydelige pædagogiske mål og fokus på kvalitet
  • gode muligheder for at sætte dit præg på hverdagen og bringe dine faglige styrker i spil

Er du blevet nysgerrig?
Du er meget velkommen til at komme på besøg og opleve Bakketoppen.

Kontakt daglig leder Mai Brandt på telefon 21 68 42 15 for yderligere information.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

FERIECENTER SLETTESTRAND A/S

Pædagogmedhjælpere - vikarer

Jammerbugt

Boenheden Delfinen søger vikarer

Delfinen er en mindre boenhed med beliggenhed på Feriecenter Slettestrand – omgivet af smuk natur og med højt til loftet både fysisk og menneskeligt.

Hos os bor 11 voksne med nedsat funktionsevne. Vores opgave er at skabe trygge rammer, meningsfulde fællesskaber og understøtte livskvalitet samt, at støtte den enkelte beboer i at realisere ønsker, drømme og et godt hverdagsliv.

Beboerne er alle mobile; nogle er selvhjulpne, mens andre har behov for støtte og guidning i forhold til personlig pleje og daglige opgaver. De fleste har dagbeskæftigelse på feriecentret.

Om jobbet

Vi søger vikarer, som kan træde til ved ferie og sygdom – ofte med kort varsel. Du bliver en del af en engageret personalegruppe, hvor vi arbejder tæt sammen om beboernes trivsel.

Arbejdsdagen er varieret og kræver overblik, fleksibilitet og en god fysik. Du vil indgå i en hverdag med både praktiske opgaver, relationelt arbejde og aktiviteter med beboerne.

Vi søger dig, som:

  • arbejder anerkendende og relationsorienteret

  • har lyst til en aktiv hverdag (fx vandreture, cykling og svømning)

  • er indstillet på at hjælpe med personlig pleje og medicinhåndtering

  • trives med skiftende arbejdstider

  • har kørekort (B)

Vi tilbyder:

  • et meningsfuldt job med stor menneskelig værdi

  • en arbejdsplads i naturskønne omgivelser

  • engagerede og hjælpsomme kolleger

  • nærværende og tilgængelig ledelse

Vores tilgang

Vi arbejder ud fra KRAP og en mentaliserende tilgang samt Feriecenter Slettestrands vision om, at alle har ret til at føle sig velkomne – uanset forudsætninger.

Kunne dette være noget for dig, så send en kort ansøgning vedlagt CV til Jeannette Fischer på jfn@slettestrand.dk. Du er også velkommen til at kontakte mig på tlf.: 66447974 på hverdage mellem  kl.10 og kl. 14. Sidste frist for ansøgning er d. 12/8-2026. Samtaler afholdes løbende.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagogmedhjælpere til vuggestuen i Snorretoppen

København

Har du lyst til at være en del af et engageret arbejdsfællesskab, hvor tryghed, udvikling og nærvær er i centrum?
Så er du måske en af de pædagogmedhjælpere, vi søger til 0-6-års institutionen Snorretoppen – her kan du blive en del af vores vuggestue.

Vi forventer, at du vil møde børnene med nærvær, engagement og en positiv tilgang, og at du har lyst til at bidrage aktivt til vores arbejdsfællesskab. Vi er optagede af, at vores indsats gør en reel forskel for børnene, og vi vægter samarbejde, refleksion og faglig sparring højt.

I den kommende tid har vi særligt fokus på at udvikle vores organisering, struktur og fælles pædagogiske praksis, da vi for nyligt er blevet sammenlagt fra to huse til ét. Derfor søger vi medarbejdere, der ser værdien i god kommunikation, samarbejde og i at kunne give og modtage feedback.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi tilbyder en arbejdsplads med mulighed for faglig udvikling gennem fælles udviklingsforløb og efteruddannelse. De seneste år har vi arbejdet målrettet med natur, bevægelse og leg som profil, blandt andet gennem temaarbejde og faglige oplæg på personalemøder. Her får du mulighed for at bidrage med dine idéer, erfaringer og kompetencer.

Vi tager vores opgave alvorligt, og børnenes trivsel og perspektiv vægtes højt i hverdagen. Samtidig ønsker vi at være en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, hvor vi møder hinanden med respekt, ansvarlighed og godt humør.

Hvem er vi?
Snorretoppen er en 0-6-års institution med fem vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Vi arbejder ud fra den styrkede læreplan og har fokus på at skabe trygge læringsmiljøer og stærke fællesskaber for både børn og voksne. Hos os møder du dygtige og engagerede kolleger, skønne børn og familier samt en hverdag præget af faglighed, samarbejde og omsorg.

Vi prioriterer faglig udvikling og afholder derfor aftenmøder cirka én gang om måneden med fokus på relevante pædagogiske temaer og fælles refleksion over praksis.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er fastansættelser og som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men vi er indstillet på at tilpasse timetal, hvis du ønsker det. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?
Er du interesseret i at vide mere om os, inden du søger, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret pædagogisk leder Charlotte Barding på 30 61 22 19.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest fredag den 14. august 2026

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Uddannet og naturglad pædagog til Sejlhusets vuggestue

København

Sejlhuset er friluftcertificeret. Så hvis du også betragter naturen som et af de bedste lærings- og udviklingsrum for børnene, og kan se dig selv som en del af et team med naturglade kolleger, så er du lige den, vi søger.

Sejlhuset har et fagligt stærkt fællesskab med mange engagerede pædagoger. I vores vuggestue drager vi omsorg for børnene og hinanden med fokus på fællesskaber og det gode børneliv. Vi arbejder med natur og bevægelse som grundlag for vores pædagogiske aktiviteter. Vi vægter et godt kollegaskab med en høj faglighed, godt humør og faglige diskussioner, hvor der er plads til at tænke nyt og komme med input og ideer. Vi tanker op på økologisk og sukkerfri kost og vægter det pædagogiske måltid højt.

Sejlhuset har en helt unik natur-, udelivs- og sundhedsprofil, hvor en del af profilen er: 'Det vi sanser, husker vi' og 'Alle børn har ret til at opleve følelsen af sammenhæng'. Vi er inspireret af Aaron Antonovskys definition af sundhedsbegrebet. Han arbejder med tre begreber: Forudsigelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.

I Sejlhuset arbejder vi med rutiner, der giver barnet oplevelsen af forudsigelighed – hverdagsrutiner og en pædagogisk struktureret hverdag, giver genkendelighed og forudsigelighed for børnene.

Vi understøtter sammenhængen mellem udeliv i vuggestuen og børnehaven blandt andet gennem fælles ture, børnehavebesøg og vores pædagogiske ståsted, når vi er sammen med børnene i naturen. Når børn er i rammer med både forudsigelighed og meningsfuldhed giver det barnet mulighed for at håndtere omverdenen og barnets egne færdigheder. Alt dette er med til at skabe en grøn tråd for de børn, der går i Sejlhuset.

Sejlhuset er et stort hus, men fordelt på tre mindre matrikler. Vores børnegruppe er multikulturel og derfor kommunikerer vi også på engelsk med forældrene. Vi er en personalegruppe med et bredt udbud af kompetencer. Vi er to pædagoger og en PAU/medhjælper i hver gruppe. I vores arbejdstid er der indlagt tid til refleksion og forberedelse igennem ugentlige møder, hvor vi har fokus på pædagogik.

Vi søger en pædagog, der

  • har lyst til at være en aktiv og bidragende del af ovenstående
  • elsker udeliv, udflugter og har en kreativ tilgang til naturpædagogiske aktiviteter
  • tænker nyt, igangsætter og videreudvikler pædagogiske aktiviteter med fokus på børnenes trivsel og udvikling
  • vil være med til at videreudvikle et højt fagligt niveau og har visioner for det pædagogiske arbejde
  • ser børnene som vores primære opgave og forældrene som en aktiv del af institutionens liv
I Sejlhuset har vi 60 vuggestuebørn i Ørestad og 100 børnehavebørn fordelt på to udflytterbørnehaver. Vi har god plads og derfor fungerer vuggestuen som opsamlingssted for begge børnehaver, der har hus og skønne udefaciliteter i Dragør/Lynge.

Sejlhuset er en del af Amager Klynge I. I klyngen arbejder vi ud fra at være fælles om det gode børneliv. Enhederne har hver deres pædagogiske profil. Vi er en klynge, der er stolte af vores sukkerfri zone og økologiske kostpolitik.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 35 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. september 2026 eller snarest herefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du kan få flere oplysninger hos pædagogisk leder Christina Sand på 23 11 76 20.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 14. august 2026
Vi afholder samtaler løbende.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Er du vores nye pædagog eller sundhedsfaglige medarbejder på CAS 3? Et døgnbotilbud for voksne med autisme og udviklingshæmning på Amagerfælledvej

København

Forestil dig dette. Klokken er 10.00 en tirsdag formiddag. Du og en af vores beboere går tur på Amager Fælled. Solen skinner, og I drøfter, om dagens indkøb skal bestå af ingredienser til hjemmebagte boller. Selvom borgeren ikke taler med ord, forstår I hinanden gennem tegn og små smil. Dette er blot én af mange hverdagsøjeblikke, du kan se frem til som pædagog eller sundhedsfaglig medarbejder hos os.

Hvem er vi?
Vi er et botilbud for voksne med autisme og udviklingshæmning. Vores hus summer af liv, og vi brænder for at skabe en hverdag, hvor struktur, tryghed og gode stunder går hånd i hånd. Her arbejder vi tæt sammen som team, og din faglighed vil ikke blot blive anerkendt – den vil blive løftet gennem sparring, mentorordning og kurser.

Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø giver de bedste rammer for vores beboere. Det er nok derfor, at vores kolleger bliver hos os i årevis – og hvorfor studerende ofte vælger at blive vikarer og senere fastansatte.

Arbejdet bygger på stor specialviden om vores målgruppe. Borgerne har brug for, at vi er tålmodige, nysgerrige, kreative og rummelige. Her fortæller en medarbejder fra Amagerfælledvej, Janus, om sit arbejde.

Hos os vægter vi fleksibilitet og en god balance mellem arbejde og fritid. Vi arbejder med en digital tjenesteplanlægning, der giver mulighed for overskuelig og effektiv vagtplanlægning. Derudover har vi en fast weekendordning med arbejde hver anden weekend samt mulighed for at bytte vagter efter behov. Vi er en fleksibel arbejdsplads, der tager hensyn til medarbejdernes ønsker, hvor det er muligt, fortæller vores koordinator Leo.

Hvem er borgerne?
Du bliver en del af et team, hvor borgerne har hver deres personlighed og behov, men fælles for dem er, at de værdsætter nærvær, forudsigelighed og aktiviteter, der giver deres hverdag mening. Derudover vil din hverdag være fyldt med både praktiske og pædagogiske/sundhedsfaglige opgaver, som fx at

  • understøtte kommunikationen gennem tegn-til-tale, konkreter og små ritualer
  • skabe en tryg og struktureret hverdag
  • planlægge og gennemføre små udflugter, cykelture og andre aktiviteter
  • udføre praktiske gøremål som indkøb, tøjvask, understøtte borgeren i at holde et hjem
  • indgå i pårørendesamarbejde
Vi støtter borgerne i personlig pleje på en respektfuld og omsorgsfuld måde. Det store arbejde ligger dog i at skabe en hverdag, hvor vi konstant udfordrer os selv og borgerne med nye måder at opleve verden på i en hverdag, der giver mening for dem.

Sammen med dit team arbejder du for, at borgerne udvikler og vedligeholder deres færdigheder. Du vil også få ansvaret for at dokumentere vigtige forhold omkring hver enkelt borger, så vi hele tiden kan sikre den bedst mulige støtte.

Hvem er du?
Vi søger dig, der har hjertet på rette sted og en lyst til at gøre en forskel. Du kan være nyuddannet eller erfaren pædagog eller fx SSA’er – det vigtigste er din motivation.

Vi forestiller os, at du

  • er idérig og reflekterende
  • trives med, at der bliver lagt vægt på faglighed og samarbejde
  • trives med et højt niveau af daglig dokumentation social- og sundhedsfagligt
  • trives med at efterleve et forventligt højt krav til medicinhåndtering
Hvorfor skal du søge?
Fordi vi tilbyder meget mere end et arbejde fx

  • mentorordning og introduktionsforløb, der giver dig en god start
  • faglig udvikling og mulighed for at bringe dine ideer i spil
  • et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi sparrer og løfter hinanden
  • en leder, der er nærværende og altid klar til at støtte dig
Og vigtigst af alt: skønne borgere, der sætter pris på din indsats og kolleger, der gør arbejdet både meningsfuldt og sjovt.

Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en fast stilling på fuld tid. Vi er en fleksibel arbejdsplads med en ambition om at skabe et attraktivt arbejdsliv for dig.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for pædagogisk personale eller overenskomst for social- og sundhedspersonale, og vi glæder os til at få dig ombord fra den 1. oktober 2026 eller snarest muligt.

Vi indhenter referencer og straffeattest i forbindelse med en ansættelse.

Er du nysgerrig?
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Jan Thulstrup Hansen 24 97 61 93 på hverdage mellem kl. 9.00-15.00 eller driftskoordinator Leo Nasser på 51 52 79 11.

Søg via linket senest fredag den 21. august 2026
Vi indkalder til samtaler den 26. og 27. august 2026.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Bliv en del af et stærkt pædsgogisk fællesskab i Stennehøjen

Aarhus

Pædagog søges til vores lille børnehus Elverhøj

Vil du være en del af et lille børnehus, hvor arbejdsglæde, faglighed og fællesskab går hånd i hånd?

Hos Elverhøj søger vi en uddannet pædagog til vores børnehave. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men vi finder gerne et timetal, der passer til den rette kandidat.

Vi er et lille hus med højt til loftet – både fagligt og menneskeligt. Her møder du engagerede kolleger, en høj andel af uddannet personale, grin i hverdagen og en leder med en åben dør, hvor sparring aldrig er langt væk.

Hos os får du

Vi står et spændende sted i vores udvikling. I 2026 er vi i gang med implementeringen af Dagtilbud for Alle, hvor vi arbejder målrettet med at udvikle vores læringsmiljøer, organisering og relationskompetencer.

Samtidig har vi oprettet to ekstra stillinger uden flere børn i huset. Det betyder en mærkbart bedre normering, mere tid til børnene og mere luft i hverdagen. Dette har været muligt, da vi har en stærk økonomi.

Vi prioriterer faglig udvikling højt. Derfor får alle pædagoger i efteråret 2026 mulighed for at besøge andre dagtilbud i en uge ad gangen for at hente inspiration og styrke både egen og husets praksis.

Vi arbejder desuden tæt sammen på tværs af huset og har oprettet en overgangspædagogisk funktion mellem vuggestue og børnehave. Det giver børnene en tryg overgang og et tæt samarbejde mellem medarbejderne.

Vi har et stærkt og engageret forældresamarbejde og arbejder hver dag med afsæt i:

  • legens betydning for børns udvikling, trivsel og læring
  • stærke relationer mellem børn og voksne
  • refleksion og faglig sparring om den pædagogiske praksis.
Hverdagen hos os

Du bliver én af tre pædagoger i vores børnehave med 30 børn. Derudover er I en fast medhjælper og en flexjobansat, som også er uddannet pædagog. Samtidig har vi en pædagog og en medhjælper, som arbejder på tværs af huset og understøtter hverdagen. Samt 3 pædagoger og to medhjælpere i vuggestuen.

Elverhøj består af:

  • 30 børnehavebørn
  • 20 vuggestuebørn
  • 12 faste medarbejdere (13 når vi har studerende, som er oveni normeringen).

Vi er én samlet børnehavegruppe, men organiserer hverdagen i mindre grupper med blandt andet faste sproggrupper, turgrupper og legefællesskaber. Vi følger børnenes spor og skaber aktiviteter med udgangspunkt i deres nysgerrighed og interesser.

Vi arbejder ud fra en tydelig ugeplan, fordi vi oplever, at struktur skaber ro, overblik og gode rammer for både børn og voksne. Samtidig er der altid plads til spontanitet, nye idéer og de muligheder, dagen bringer.

Vi er en del af Holme-Rundhøj Dagtilbud.

Hvem er du?

Du er uddannet pædagog – gerne med erfaring fra dagtilbud.

Du trives med at skabe struktur og organisere hverdagen, men ved også, at de bedste dage opstår i samspillet med børn og kolleger.

Vi håber, at du:

  • ser værdien i børns spontane leg og deltager aktivt i den
  • tager initiativ og bidrager til fælles løsninger
  • kan skabe overblik og struktur i hverdagen
  • reflekterer over egen og fælles praksis
  • vægter et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde
  • har lyst til at udvikle både dig selv og vores fælles faglighed.
Derfor skal du vælge Elverhøj

Hos os får du:

  • et lille hus med et stærkt fællesskab
  • engagerede og hjælpsomme kollegaer
  • høj faglighed og gode muligheder for udvikling
  • en forbedret normering og tid til kerneopgaven
  • stor indflydelse på hverdagen
  • en leder med åben dør og kort vej til sparring
  • et engageret forældresamarbejde med stor opbakning til huset.

Du er meget velkommen til at ringe eller aftale et besøg. Vi viser gerne vores hus frem.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere?

Kontakt pædagogisk leder Caroline Hald

23 38 12 45

gcal@aarhus.dk

Ansøgningsfrist: 25. august 2026

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Om Elverhøj

Elverhøj er et lille børnehus med et stort hjerte. Her kender alle hinanden, og fællesskab, nærvær og omsorg er fundamentet for vores hverdag.

Vi tror på, at børn udvikler sig bedst gennem leg, nysgerrighed og trygge relationer. Derfor arbejder vi målrettet med inspirerende læringsmiljøer, stærke fællesskaber og en genkendelig hverdag, hvor både børn, forældre og medarbejdere oplever at høre til.

Vi glæder os til at høre fra dig


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Fuldtid 

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Caroline Lundsgaard Hald på telefon+4523381245.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  25-08-2026
 
Vi forventer, at afholde løbende samtaler

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 25/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Vil du også være på den grønne gren?

Aarhus

Er du uddannet pædagog, kan levere varmt nærvær i børnehøjde og være fagligt reflekterende i dit arbejde, er det dig vi leder efter

Om os

Akvariefisk, ulveskov og hverdagspædagogik er nogle af de ting, som findes i Børnehuset Derudá, hvor vi leder efter en pædagog til vores vuggestue nærmere bestemt Den Grønne Gren.

Her vil blandt andet David og Lene være dine nærmeste kollegaer. De er blandt meget andet 100 meter mestre i organisering, og har godt styr på overblikket. De er også meget åbne for dine idéer, hvis du har noget, som du brænder for pædagogisk.

Vi er et stort hus med med mulighed for åbne døre, men også med plads til ro og fordybelse bag en lukket dør til små grupper og større fællesskaber. Vi er både fælles og hver for sig.

Vi har en meget stor legeplads, hvor vuggestuen og børnehaven færdes frit. Her er svævebane, bålplads og et utal af krat, træer og gemmesteder til børnene.

Husets hjerte er køkkenfællesrummet, der binder vuggestuen og børnehaven sammen. Hver afdeling har også eget fællesrum, som vi i vuggestuen bruger til leg, musik og bevægelse.

Vuggestuen består af tre stuer (Orange Scene, Blåhvalen og Den Grønne Gren) med 11 børn på hver stue. Der går en hæk ned gennem vores legeplads, og ud fra hver vuggestue er der en lille gårdhave, hvor man bedre kan lave en afgrænset pædagogisk aktivitet. 

Vi tilbyder 

  • En arbejdsplads der vægter høj faglighed og sætter kerneopgaven i fokus. 
  • Tid til faglig sparring, refleksion og udvikling.
  • En medarbejdergruppe som er optaget af at evaluere på egen praksis og skabe endnu bedre lege- og læringsmiljøer.
  • En vuggestue, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på strukturen og aktiviteter og være med til at udvikle praksis. 
  • Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden på tværs af huset. 
  • En masse dejlige børn og familier.
  • Koncentration i arbejdet med dagtilbud for alle og fokus på refleksion og evalueringskultur.
  • En fastansat sprogkonsulent i dagtilbuddet, som vi sparrer meget med.
  • Mulighed for at skifte stue eller afdeling, hvis opgaven kalder på det, eller man har ønske om det.
  • Opbakning til kurser og efteruddannelser.

Vi synes, det er fedt hvis du:

  • Formår at skabe gode læringsmiljøer og deltagelsesmuligheder for børnene og altid har fokus på kerneopgaven og barnets perspektiv – både det enkelte barn og fællesskabet.
  • Interesserer dig for børnenes intentioner og møder dem anerkendende og åbent samt er nysgerrig på, hvad der ligger bag deres handlinger.
  • Aktivt medvirker til udvikling, planlægning, gennemføring, evaluering og dokumentering af pædagogiske forløb.
  • Kan bringe dig selv i spil, gå forrest og give følgeskab, i dagligdagen og i samarbejdet med kollegaer og forældre.
  • Kan lide at lege og forstår vigtigheden af voksen indlevelse og deltagelse i børns leg.
  • Kan kommunikere professionelt med forældre, kollegaer og ledelse og ønsker at sparre, så vi sikrer god kvalitet.  
  • Er smilende og imødekommende, og at du er bevidst om, at du er en vigtig rollemodel i mange forskellige sammenhænge.

Ansøgning

Vi er ikke så vilde med traditionelle ansøgninger, og måske er du heller ikke. Derfor ønsker vi, at du sender et dokument, hvor du svarer på disse 5 spørgsmål. Svarene vil give os et bedre indblik i dig som pædagog og din faglighed.

  1. Fortæl om et barn, du havde svært ved at skabe relation til. Hvad gjorde du? Og hvad lærte du?
  2. Hvad er god pædagogik i en vuggestue efter din mening?
  3. Hvordan balancerer du omsorg og tydelige rammer?
  4. Hvilken rolle mener du, den voksen skal have i børns leg?
  5. Fortæl om noget, du har ændret mening om i dit pædagogiske arbejde gennem tiden og hvorfor. 

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansættelsen er pr. 1. oktober 2026 men også gerne før.

Ansøgningsfrist:  14. august 2026
 
Vi indkalder løbende til samtaler.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Kan du se dig selv i noget af ovenstående, eller har du nogle spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Mette Hornemann på 23 37 20 27 eller på hornemann@aarhus.dk. Du kan også kontakte David – der er pædagog på Den Grønne Gren på 21266592.

Se mere om os på vores hjemmeside Børnehuset Derudá

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
 

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling