WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.521

Københavns Kommune

Pædagoger med erfaring med udviklingshæmning og autisme til Klubben på UiU (fast stilling og barselsvikariat 30 timer om ugen)

København

Klubben på UIU hører under barnets lov § 82, § 83 og § 84, og er et fritidstilbud til de medlemmer, der er tilknyttet Uddannelsescenter UIU's 10. klasse og STU-tilbud. I klubåret 2026/2027 har vi en større udvidelse og har 67 medlemmer tilknyttet. Alle vores medlemmer er udviklingshæmmede og er på et tidligt udviklingstrin.

Klubben er p.t. organiseret i seks teams. Du vil være ansat i Klubben, men være tilknyttet ét team. Dine kolleger i Klubben består af pædagoger og uuddannede klubassistenter.

Klubben består af unge med multiple funktionsnedsættelser og unge med autisme. Da de unge er på et tidligt udviklingstrin, har de et stort behov for struktur samt hjælp og støtte i hverdagen.

Stillingerne er i vores gruppe med unge mennesker med autisme
Medlemmernes behov for hjælp og støtte varierer fra det ene team til det andet. Behovet varierer fra i et team at have brug for hjælp og støtte til de fleste ting til i et andet team at have brug for tæt guidning for at magte hverdagen.

Vi arbejder med og tager udgangspunkt i autismepædagogik med tilgangen Low Arousal, og desuden arbejder vi med sansemotorik og kommunikation. Målgruppen har brug for en tydelig, struktureret tilgang. De unge kan udvise indadrettet som udadrettet adfærd.

I Klubben arbejder vi for at understøtte ungdomskulturen gennem daglige aktiviteter med fokus på sanseintegration, bevægelse, udeliv, krea, musik, spil og andre sociale aktiviteter. Vi har særligt fokus på medlemmernes selvstændighed og på en sansemotorisk tilgang, og vi støtter op om deres egne initiativer og opfordrer dem til at gøre de ting, de kan selv. Derudover vægter vi udvikling i fysiske og sociale kompetencer. Kommunikationen i gruppen er mangfoldig, og der arbejdes med alternative kommunikationssystemer som TTT, PECS, PODD, konkreter og Boardmaker.

Arbejdstider
Du vil blive ansat i en 30-timers stilling. Vi arbejder ud fra en årsnorm. Det betyder, at du i de 12 uger, hvor skoledelen på UiU holder lukket, og Klubben er åben, vil have en ugentlig arbejdstid, som er fire dage kl. 08-16.15 og en dag fra kl. 08-17.00, hvilket betyder 12 uger af 42 timer ugentligt. I alle øvrige uger vil tiden med de unge være reduceret til to-tre timer dagligt. Dertil kommer møder og forberedelse. Et ugeskema vil for en faguddannet typisk se ud på følgende måde på skoledage og indeholde mellem 21 og 28 timer om ugen:
Mandag kl. 10.15-16.15
Tirsdag kl. 12.55-16.15
Onsdag kl. 10.00-16.15
Torsdag kl. 13.10-17.00
Fredag kl. 13.10-16.15

Klubben har 10 gange om året aftenåbent til kl. 19.30, og otte gange om året personalemøder om tirsdagen fra kl. 10.00.

Vi ønsker os kolleger, der

  • har erfaring med målgruppen
  • har kendskab til at arbejde med mennesker på et tidligt udviklingstrin
  • brænder for målgruppen
  • har lyst til at indgå i teamsamarbejde
  • trives med foranderlighed i en struktureret hverdag
  • har erfaring med kommunikation med målgruppen eller sanseintegration
  • har lyst til at arbejde tværfagligt
  • har fokus på udvikling og handling og som er engageret i deres arbejdsplads
Vi tilbyder

  • mulighed for stor indflydelse i dit arbejde
  • kolleger med visioner og handlekraft
  • pædagogiske udfordringer
  • en god normering
Vi forventer, at du

  • er fagligt velfunderet
  • har gode samarbejdskompetencer og kan samarbejde med såvel medlemmer, forældre, kolleger og ledelse
  • kan arbejde analytisk og observerende, metodisk og systematisk
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 30 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. september 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
For nærmere information kontakt pædagogisk leder Louise Pedersen på 33 66 89 30/26 15 47 19. Bliver du inviteret til en samtale, kontaktes du af pædagogisk leder Louise Pedersen angående besøg i Klubben mandag den 17. august kl. 14.00.

Søg via linket senest torsdag den 13. august 2026
Vi holder ansættelsessamtaler tirsdag den 18. august.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Albertslund Kommune

Pædagog til SFO på Herstedvester Skole

Albertslund

Pædagog til SFO på Herstedvester Skole – Kan du skabe sjove og meningsfulde oplevelser for børnene?

Brænder du for at skabe kreative og engagerende aktiviteter for børn, og har du kompetencerne til at bringe dine ideer til live og ud i praksis? Er du pædagog med et særligt interesseområde eller flair for at følge tidens tendenser? 

Vi søger to pædagoger til vores SFO, hvor det ene er et barselsvikariat frem til sommer 2027. 

Om os
Herstedvester Skoles SFO består af to huse, der er tæt forbundet. Selvom vi fysisk er adskilt fra skolen, arbejder vi sammen og vi deler store fælles arealer med masser af muligheder for både tryg leg og større fællesaktiviteter. Vores børn har base i et af de to huse med kendte voksne, men kan frit bevæge sig mellem husene og legepladsen.

Vi arbejder med åbne planer, hvilket betyder, at børn og pædagoger ikke er bundet til faste grupper i SFO'en. I skolen vil du dog være knyttet til en fast klasse. Vi lægger stor vægt på at skabe et forpligtende fællesskab, hvor lysten og legen styrer indholdet af vores hverdag. Vi taler pænt til hinanden og skaber sammen et trygt og rart miljø for både børn og voksne.

Hvem søger vi?

Vi søger to pædagoger, der elsker at tage initiativ til aktiviteter, både ude og inde. De skal være typer, der trives med at arrangere fælleslege på legepladsen eller i hallen og samtidig tage del i andre kreative projekter. Du vil få en central rolle i at forme børnenes hverdag, hvor du skal være i stand til at arbejde selvstændigt og inddrage børnene i aktiviteterne, og klar til at samarbejde omkring SFO'ens projekter og skolens traditioner.

Nogle af vores årlige højdepunkter inkluderer:

  • Rollespil
  • Hockeyturnering
  • Julegaveværksteder
  • Halloween
  • Albertslund Børnefestuge

Vi er åbne for nye ideer og glæder os til at høre, hvad du brænder for at bringe ind i vores SFO. Udover vores årlige traditioner, rummer hverdagen alt fra boldspil og bevægelseslege til kreative værksteder med sy, træarbejde og smykkefremstilling.

I øjeblikket har vi et samarbejde med den lokale fodboldklub, hvor fokus er på pigefodbold. Udover det, er alle pædagoger i gang med et kursus i sprogudviklende pædagogik på fritidsområdet, da vi vægter kompetenceudvikling højt blandt vores personale. 

Din rolle
Som pædagog i vores SFO vil du have en delt rolle, hvor du både arbejder i skolen og i SFO'en. Du skal kunne se dig selv med engagement på alle klassetrin fra 1.-3. klasse, og du vil samarbejde tæt med både lærere og pædagoger om børnenes trivsel og udvikling.

Arbejdstid

  • Skoledage: 8.00-17.00, fredag til 16.30.
  • Én gang om ugen kan der være morgenåbning fra 6.30.
  • Der er ugentlige personalemøder om formiddagen, fællesmøder én gang om måneden samt årgangsteammøder med lærere og pædagoger.
  • I ferieperioder dækker vi hele dagen og afholder fælles aktiviteter på tværs af afdelingerne.

Har vi fanget din interesse?

Hvis du kan se dig selv i denne spændende og alsidige stilling, så vil vi rigtig gerne høre fra dig! Du er også velkommen til at besøge os til en uformel snak og en kop kaffe. Kontakt Yasar Cakmak på telefon, Morten Pærregaard på telefon 26246405 eller daglig leder Jeannie Stubtoft på SFO’en på telefon 22261474

Praktisk:

Ansøgningsfrist: Den 19. august 2026
Ansættelsessamtaler afholdes: Den 21., 24. eller 25. august
Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde. Lige nu søger vi en pædagog til Herstedvester Skoles SFO

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber

fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.



 



 

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Munkholmskolen SFO

Pædagog

Randers

Munkholmskolen søger en uddannet pædagog til en fast stilling med en beskæftigelsesgrad på 34 timer ugentligt med tiltrædelse 1. oktober eller efter aftale.

Munkholmskolen søger en uddannet pædagog til en fast stilling med en beskæftigelsesgrad på 34 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. oktober eller efter aftale.

Som vores nye kollega skal du have interesse for ude liv, bevægelse og kreativitet, da dette er en integreret del af SFO´en og klasserne i indskolingen også har ugentlige dage, hvor undervisningen foregår i lokalområdet/uderummet.

I stillingen indgår morgenåbning i SFO-delen og der må forventes arbejdstid nogle dage til kl. 17.00.

Vi forventer, at du har blik for børnenes trivsel og kan understøtte en skoledag med høje faglige mål. Ligeledes vægter vi, at du har gode relationskompetencer, fokus på klasseledelse og evnen til at kommunikere anerkendende og tydeligt.

SFO-delen er opbygget som en ”åben-plan-institution”, hvor du vil få berøring med alle børnene og udgangspunkt i vores arbejde tager afsæt i folks forcer og kompetencer.

Vi søger en medarbejder der:
  • Vil indgå i et klasse-team
  • Kan planlægge og varetage ”undervisning”
  • Som er klar og tydelig i din kommunikation
  • Som kan tage ansvar og initiativ i klasserummet/SFO-delen
  • Medvirke til udvikling af fritidsdelen
  • Har interesse i at være deltagende i førskolegruppen pr. 01. marts
  • Skabe god dialog mellem skole/SFO og forældre
  • Har lyst til at arbejde i ”et åbent plan” miljø i fritidsdelen
Munkholmskolen er en beliggende i et dejligt naturskønt område mellem Randers og Langå. Skolen har indskrevet omkring 440 elever og ca. 160 børn i SFO-delen.

Du vil primært få din gang i skolens indskolingsafdeling og være en del af SFO´ens dagligdag om eftermiddagen samt deltage i skolens fælles traditioner på tværs af hele skolen.

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte SFO leder – Lars Skov-Jensen på telefon 89 15 40 50.

Tiltrædelse 1. oktober – (eller efter aftale)

Læs mere på vores hjemmeside.

Søg stillingen
  • Via rekrutteringssystemet
  • Ansøgningsfrist den 9. august 2026.
  • Vi indhenter straffe- og børneattest

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Børnehuset Viben søger 2 nye pædagogmedhjælpere til faste stillinger på 37 timer.

Aarhus

Stillingerne ønskes besat d. 10.08.2026, eller snarest derefter.

Om jobbet:
Børnehuset Viben er en integreret institution fra 0-6 år fordelt på fire grupper. To grupper for de mindste børn, en gruppe for vores mellembørn og en gruppe for vores ældste børnehavebørn.

Den ene stilling er udelukkende vuggestue. Den anden stilling er både i vuggestue og børnehave – skriv gerne i ansøgningen, om der er noget du foretrækker 😊

I Viben vægter vi at være udenfor dagligt, tage på ture ud i det blå og arbejde med natur i vores pædagogiske temaer gennem året. Vi opholder os dagligt på vores legeplads, eller i den omgivende natur. Vi kan prale af en af Aarhus´ bedste legepladser med en buket af muligheder indenfor natur, leg og læring. Hele legepladsen er en blanding af traditionelle legeredskaber og lidt vild natur. I dagligdagen har vi fokus på bæredygtighed og natur i den udstrækning, hvor det kan integreres i den pædagogiske dagligdag og set i forhold til børnenes alder. Vi har også rigtig god plads indenfor, hvor vi har lange gange til sprint og en rytmiksal til motoriske aktiviteter og sjov.

Omdrejningspunktet for vores pædagogiske arbejde er den gode relation mellem barnet og de voksne. Vores tilgang til det pædagogiske arbejde er, at hvis et barn ikke gør det, der forventes af barnet, er udgangspunktet, at barnet ikke har lært det endnu. Det er derfor det pædagogiske personales opgave at skabe optimale læringsmiljøer for barnet igennem hele dagen, da børn gør det bedste de kan.
 
Vi søger en medhjælper, som:

  • formår at være igangsættende og nærværende sammen med børnene.
  • er ansvarsbevidst og har mod til at stille spørgsmål til det øvrige pædagogiske personale.
  • kan have overblikket over en gruppe børn.
  • er loyal overfor beslutninger taget af personalegruppen eller ledelsen, samt i øvrigt efterlever værdierne for det pædagogiske arbejde.
  • er rummelig og fleksibel.
  • er en tydelig voksen, der kan sætte rammer for børnene og sig selv.
  • er fleksibel ift. mødetider.
  • er glad for at bruge sin krop- både inde og ude.
  • møder vores forældregruppe med åbenhed og anerkendelse.

Vi tilbyder:

  • en dejlig mangfoldig og skøn børnegruppe.
  • et hus med engagerede og fagligt dygtige medarbejdere.
  • en samarbejdsvillig og imødekommende forældregruppe.
  • en dejlig legeplads med rig mulighed for at bruge naturen samt rigtig god plads både inde og ude.
     

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Fuldtid

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Hvis du gerne vil vide mere om stillingen og/ eller Viben skal du være velkommen til at kontakte pædagogisk leder Jimmy Hansen på 21 77 67 66 eller jish@aarhus.dk

Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside: Natur- og Miljøbørnehuset Viben


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  06-08-2026
 
 Vi afholder samtaler løbende.
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Carlshuse

Ny kollega til Det Fleksible Tilbud, Carlshuse

Gladsaxe

Det Fleksible Tilbud, Carlshuse (Gladsaxe Kommune), søger en ny kollega - Fuld tid

Kan denne stilling være noget for dig?
Carlshuse er Gladsaxe Kommunes psykosociale tilbud som rummer specialiseret hjemmepleje, pædagogisk støtte, aktivitets- og samværstilbud samt frivilligindsatser.

Vi arbejder recovery- og rehabiliteringsorienteret, med fokus på psykologisk tryghed, mental trivsel og et stærkt kollegialt fællesskab. Du får et fagligt miljø, hvor tværfaglig sparring, metodeudvikling, supervision og samarbejde på tværs er en integreret del af hverdagen.

Hvad er Det Fleksible Tilbud?
Det Fleksible Tilbud yder støtte til borgere, der har et betydeligt behov for indsats. Vi arbejder relationelt og struktureret med både udviklende, kompenserende og stabiliserende indsatser.

Det Fleksible Tilbud er målrettet borgere, som kunne være visiteret til et botilbud, men som har ønske, mulighed og færdigheder til, at leve og bo i egen bolig med den nødvendige og fleksible støtte.

Udgangspunktet for alle indsatser er borgerens håb, drømme og udviklingsmuligheder – som understøttes af Det Fleksible Tilbuds professionelle og relationelle kompetencer.

Om jobbet
I jobbet vil du:
  • Primært arbejde i borgernes hjem – ofte alene, men med sikre rammer og det øvrige team bag dig
  • Have støttende og motiverende samtaler i forløb med høj kompleksitet
  • Samarbejde på tværs med kolleger, ledelse, pårørende og øvrige indsatser omkring borgeren
  • Bidrage til samskabelse og fortsat udvikling af et velfungerende team
  • Sammen med teamet og selvstændigt skal du tilrettelægge indsatser med faglig tydelighed til gavn for borgeren
  • Bidrage til kvalitet og sammenhæng i borgerens forløb.

Vi søger dig, som
  • Har en socialpædagogisk eller anden relevant socialfaglig uddannelse
  • Gerne har solid erfaring fra psykiatri- eller handicapområdet
  • Kan håndtere ændringer og uforudsigelighed i en til tider travl hverdag
  • Kan arbejde selvstændigt og tage faglige beslutninger – og samtidig ved, hvornår du skal trække på kolleger
  • Har en anerkendende og motiverende tilgang til borgere
  • Har tålmodighed, humor og blik for både udviklende og kompenserende indsatser
  • Er tryg ved elektronisk dokumentation (vi bruger NEXUS)
  • Har bevidsthed om egenomsorg og kan skabe balance i et meningsfuldt arbejdsfelt.

Vi tilbyder
  • 5 faste kolleger i dit team
  • Høj grad af selvstændighed og fagligt råderum
  • Et stærkt og tæt teamsamarbejde samt adgang til et godt fagligt fællesskab i Carlshuse og andre relevante samarbejdspartnere
  • Fast supervision, tværfaglig sparring og tryg ledelsesopbakning
  • En arbejdsplads, hvor sikkerhed, psykologisk tryghed og faglig udvikling er i fokus
  • En arbejdsplads, der prioriterer faglig kvalitet, trivsel og bæredygtige arbejdsvaner
  • Ugentlig faglig konference og faglig sparring
  • Klare sikkerhedsprocedurer og forholdsregler
  • Et team der er i fortsat udvikling og derfor mulighed for at påvirke udviklingen af både opgaveløsning og arbejdsgange
  • En meningsfuld hverdag, hvor du gør en reel forskel for borgere med udfordringer.

Praktisk
  • Stillingen er på 37 timer
  • Arbejde hver 3.-4. weekend
  • På hverdage tilrettelægges arbejdstiden mellem kl. 7.30–20.30
  • Weekender og helligdage i øjeblikket: kl. 12–20
  • Tiltrædelse: 1. november eller snarest muligt
  • Ansøgningsfrist: 27. august 2026
  • Samtaler afholdes: mandag 7. september 2026

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Det Fleksible Tilbud telefon 39 54 20 31
eller Leder af Carlshuse Gitte Pedersen telefon 40 37 87 52

Om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune arbejder for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og har integreret FN’s verdensmål i organisationen. Vi har røgfri arbejdstid og opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset køn, alder, religion, handicap eller etnicitet til at søge stillingen.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 27/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Bliv en del af et stærkt fagligt team - Børnehuset Viben i Brabrand søger pædagog pr. 15. september eller snarest derefter.

Aarhus

Børnehuset Viben søger en uddannet pædagog til en fast stilling på 37 timer til vuggestue med de skønneste 0-3 årige børn. Du bliver en del af en fagligt stærk personalegruppe med 10 pædagoger, hertil kommer dygtige og erfarne Pædagogiske Assistenter og medhjælpere.

Vil du være med til at skabe en tryg, udviklende og sjov hverdag med store og små oplevelser for alle vores børn i Viben? 

Om du er nyuddannet eller har mange års erfaring, er mindre vigtigt. Det afgørende er, at du elsker at være sammen med vores børn både i de stille stunder med nærvær og tryghed, og når der er fuld fart på. Du brænder for at skabe trygge relationer og være med i alt det børnene lærer, når de leger.

Hos os er man ansat til to ting: faglighed og samarbejde – fordi det er kombinationen, der skaber kvalitet for børnene og et stærkt fællesskab blandt de voksne, både på stuerne, men også som et fælles team i afdelingen. Vi har alle et medansvar i den virkelighed, vi ønsker for os og børnene.

Om stillingen

Som pædagog i Viben vil du indgå i et tæt samarbejde med kollegaer om at skabe styrkede læringsmiljøer, der understøtter alle børns deltagelse, læring og trivsel. Arbejdet tager afsæt i børnenes perspektiver og i en bevidst positionering af de voksne i relation til børnefællesskaberne, hvor vi prioriterer rum i dagligdagen til at være i mindre grupper for øget interaktion og samspil mellem børn og voksen.

Om Børnehuset Viben

Viben er en integreret daginstitution for 0-6 år under Brabrand Dagtilbud, Aarhus Kommune, normeret til 30 vuggestuebørn samt 40 børnehavebørn fordelt på to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper med 22 engagerede medarbejdere. Institutionen er beliggende i et mangfoldigt lokalområde og arbejder ud fra Aarhus Kommunes fælles pædagogiske grundlag, Børne og Ungepolitikken herunder Dagtilbud for Alle med fokus på øgede deltagelsesmuligheder for alle børn ind i fællesskabet.

Vi har et mageløst forældresamarbejde med gensidig tillid samt et velfungerende forældreråd.

I Viben har vi en grundlæggende forståelse af, at det er de voksne, der har ansvaret for at skabe rammerne for børns trivsel, udvikling og deltagelse i fællesskaber – hvis noget ikke virker, så prøver vi noget andet ud fra en faglig refleksion. Vi arbejder med et positivt mindset i en professionel samarbejdskultur, hvor psykologisk tryghed, fælles ansvar og faglig refleksion er centrale elementer i hverdagen.

Vi har meget gode fysiske rammer med bl.a. motorik/rytmiksal, krea-værksted og to store legepladser. Udeliv og leg både inde og ude indgår naturligt i hverdagen og understøtter børnenes trivsel, bevægelse og fællesskaber.
I Brabrand Dagtilbud har vi høje ambitioner for kerneopgaven. I efteråret 2025 gik vi i gang med Bredere Børnefællesskaber, og er i den forbindelse i gang med spændende, faglige udviklingsprocesser, som du også får mulighed for at sætte dit faglige præg på. 
Når du starter, bliver du grundigt klædt på til opgaven af både dine kollegaer og din pædagogiske leder, så du får de bedste forudsætninger for en god start og for at kunne løfte dine arbejdsopgaver.

Vi har 2 husassistenter ansat til at lave økologisk, vegetarisk mad til både børn og personale.

Du vil arbejde med:

  • Planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag.
  • Aktiv brug af visuel støtte og tydelig struktur for at skabe forudsigelighed og deltagelsesmuligheder for alle børn i samarbejde med kollegaerne.
  • Nærværende og anerkendende interaktion med børnene, hvor relationer og samspil prioriteres højt.
  • Tidlig indsats med fokus på børns sproglige, sociale og emotionelle udvikling.
  • Tværgående samarbejde på stuer og i huset som helhed.
  • Stillingen indebærer desuden kontaktpædagogiske opgaver og et tæt samarbejde med forældre.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet pædagog med et stærkt fagligt kompas.
  • Har kendskab til og gerne erfaring med ”Dagtilbud for alle” og arbejdet med inkluderende fællesskaber – eller en iver på at indføres i arbejdet.
  • Arbejder ud fra et positivt og ressourceorienteret børnesyn.
  • Har forståelse for betydningen af professionel positionering i pædagogisk praksis.
  • Kan arbejde systematisk med styrkede læringsmiljøer, herunder anvendelse af visuel støtte.
  • Har gode relations- og samarbejdskompetencer.
  • Bidrager aktivt til en professionel samarbejdskultur præget af åbenhed, refleksion og fælles ansvar.
  • Har lyst til at arbejde med leg, bevægelse og udeliv som en del af børnenes hverdag.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med høj faglighed og tydelig fælles pædagogisk retning.
  • Et arbejdsmiljø med fokus på psykologisk tryghed og positivt samarbejde.
  • Et grundigt introduktionsforløb med plads til at være ny i Viben.
  • Ugentlige stuemøder, hvor vi deler hverdagen og planlægger sammen – og hver 14. dag fordyber os i faglig refleksion samt løbende faglig sparring med pædagogisk leder.
  • En institution med fokus på tidlig indsats, sprogudvikling og styrkede børnefællesskaber.
  • En kultur, hvor vi arbejder som ét samlet hus og hjælper hinanden på tværs af stuer.
  • Et stærkt kollegaskab, hvor vi interesserer os for hinanden, er sociale og har plads til både grin og hverdagsfællesskab.
     

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Fuldtid

Opstart: 15. september 2026 eller snarest derefter.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen eller aftale om besøg kan fås ved henvendelse til Pædagogisk Leder, Jimmy Svend Hansen på tlf. 21776766 eller Jish@aarhus.dk
Læs mere om Brabrand Dagtilbud herunder Natur og Miljøbørnehuset Viben og Aarhus Kommunes pædagogiske grundlag på kommunens hjemmeside.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  13-08-2026
 
Der afholdes løbende samtaler.
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Trinbrættet

Pædagogmedhjælper til Børnehuset Trinbrættet

Gladsaxe

Børnehuset Trinbrættet søger 1 pædagogmedhjælper pr. 17. august 2026.

Er du vores nye pædagogmedhjælper eller pædagogiske assistent, der glædes ved at arbejde med børn, foretrækker at arbejde struktureret og kan arbejde i team hvor man løfter hindendens arbejde med børnegrupperne?

Stillingen er på 37 timer om ugen i vores børnehavegruppe med tiltrædelse den 17. august 2026.

Trinbrættet er et fantastisk dannelses- og læringssted, der danner ramme om ca. 45 skønne børns hverdag. Vuggestuen har 2 grupper, og børnehaven 2 grupper. Vi arbejder med en faglig didaktisk ramme, og du skal have lyst til at arbejde med læringsmiljøer både ude og inde, trives med refleksion og deltage aktivt i pædagogfaglige møder. Vi sætter barnets læring, trivsel og udvikling i højsædet både i teori og praksis.

Så hvis du værdsætter teamarbejde og ser fordelene ved at hjælpe hinanden og arbejde med børn i forskellige aldersgrupper efter behov, og kan du glædes hver dag over de magiske øjeblikke med børn, igangsætte aktiviteter og kan du lide at være ude i al slags vejr og bevare overblikket i de forskellige overgange i løbet af en dag?
Er du nærværende, i øjenhøjde og mødestabil? Så er du den, vi leder efter.

Vores børnehus er beliggende på Vadgårdsvej 9 i Søborg.

Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse den 17. august 2026 eller snarest herefter.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne om Ny løn.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte børnehusleder Kirsten Richter på telefon 39 57 69 10.

Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist den 10. august 2026.

Gladsaxe Kommune som arbejdsplads
Som nyansat pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent i Gladsaxe Kommune vil du følge vores introduktionsprogram og blive introduceret til den pædagogiske praksis i børnehuset. Vi understøtter løbende arbejdet med ledelse tæt på, coaching og interne kurser. Har du på sigt mod på at lære endnu mere om det pædagogiske fag, så har vi gode karrieremuligheder i Gladsaxe Kommune fx merituddannelser som pædagogisk assistent eller meritpædagog imens du fortsat er ansat hos os.

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.

Mød en medarbejder i Gladsaxes børnehuse
Mød Fadi, Mia og Susanne, der er pædagoger i Gladsaxes børnehuse.

Hør om deres arbejdsplads på gladsaxe.dk/job, og hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for børns udvikling og trivsel.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Høje-Taastrup Kommune

Børnehuset Grønhøj søger en ny pædagogkollega

Høje-Taastrup

Brænder du for det nærværende omsorgsarbejde med børn?  Har du en positiv og anerkendende tilgang og vil du være en del af en dejlig arbejdsplads,

- så er det måske lige dig vi søger.

Daginstitutionen Grønhøj søger en pædagog i vores børnehave. Stillingen er til besættelse 1/9-2026 eller 1/10-2026.

Daginstitutionen Grønhøj er en lille daginstitution med ca. 56 børn fordelt på 3 grupper beliggende Mølleholmen 1 i Taastrup

Vi er en del af selvejerområdet Diamanten, der består af i alt 6 dagtilbud med fælles bestyrelse og netværk på tværs af institutionerne.

Vores pædagogiske tilgang

I Grønhøj tager vi afsæt i den nære relation, den trygge tilknytning og det anerkendende samspil mellem børnene og de voksne, og vi er altid optaget i barnets perspektiv. 

Vi har et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde og rykker sammen omkring det enkelte barns trivsel og udvikling.

Vi synes, at daginstitutionslivet er fantastisk           

Vi synes det er sjovt at gå på arbejde og vi tager vores pædagogiske praksis alvorligt og er bevidste om, at relationen mellem barnet og den voksne altid er vores ansvar.

Vi har høje ambitioner på børnenes vegne og møder dem med positive forventninger.

Vi ønsker os en kollega 

der brænder for det pædagogiske arbejde med de mindste og kan kende sig selv i vores pædagogiske tilgang. Vi håber du kan tage medansvar for hverdagens struktur og være medskaber af et godt læringsmiljø for alle børn og forstår at sætte pædagogiske mål og retning for hverdagens aktiviteter og rutiner.

Vi har brug for, at du er god til at formulere dig at du kan arbejde struktureret og vil tage aktivt del i vores pædagogiske drøftelser og planlægning, ligesom du har et roligt overblik.

Er du interesseret, - så kontakt os endelig

Du er velkommen til at besøge os efter aftale. Du kan kontakte institutionen på tel. 43 35 33 70 eller til leder Anne Nielsen på tel. 21202429.

Ansøgningsfrist er d. 12.8.26. Vi afholder løbende ansættelsessamtaler 

.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Opholdsstederne Selene og Eos ApS

Pædagog med hjertet

Frederikshavn

Har du et varmt engagement for sårbare unge – og evnen til at skabe ro, struktur og tryghed?

Så er det måske dig, vi søger til en stilling på Selene.

Om Selene

Selene er et opholdssted godkendt til 8 unge i alderen 16–30 år, som er visiteret til midlertidigt botilbud efter Servicelovens §107 eller anbringelse jf. barnets lov §43. Vores overordnede mål er at støtte de unge i at opnå størst mulig selvstændighed med henblik på at flytte i egen bolig.

Selene er organiseret som et opgangsfællesskab, hvor hver ung har egen lejlighed samt adgang til en fælleslejlighed. Her arbejder vi målrettet med at skabe et trygt miljø med fokus på fællesskab, trivsel og social træning.

Vores tilgang

Vi arbejder med en relations- og mentaliserings-baseret tilgang, hvor vi tror på, at udvikling sker i trygge og meningsfulde relationer. Vores målgruppe er unge med behov for struktur, forudsigelighed, guidning og nærvær.

Arbejdet tilrettelægges individuelt omkring den enkelte unge, og vi arbejder i teams for at styrke faglig refleksion og kvalitet. Matchning mellem medarbejder og målgruppe er en vigtig del af vores tilgang, ligesom vi prioriterer både faglig og personlig udvikling højt.

Stillingen

Der er tale om faste stillinger på 37 timer ugentligt med skiftende arbejdstider, herunder dag- og døgnvagter samt weekendarbejde hver 3. weekend (med mulighed for tilpasning).

Vi forventer, at du:

·       Er uddannet pædagog, gerne med erfaring fra socialområdet

·       Har erfaring med psykiatriske diagnoser

·       Har erfaring med samtaler og relationsarbejde med unge

·       Har stærke relationskompetencer og arbejder nærværende og anerkendende

·       Trives i både selvstændigt arbejde og i teams

·       Har gode kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt

·       Er fortrolig med IT og dokumentation

·       Har interesse for natur, dyr og udeliv

·       Har kørekort

Vi tilbyder:

·       En meningsfuld og ansvarsfuld stilling i et engageret fagligt miljø

·       Fokus på faglig udvikling, refleksion og supervision

·       Indflydelse på egen arbejdsdag og praksis

·       Tværfagligt samarbejde og sparring

·       En arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde

·       Mulighed for deltagelse i to årlige ferier med de unge

De unge ønsker:

·       Du har et varmt hjerte

·       Du er rolig og kan skabe tryghed

·       Du ser os og ikke bare udfylder en vagtplan.

·       Du har erfaring

Praktisk information

Ansøgningsfrist: 15.08.26

Samtaler afholdes løbende

Ansættelse: 1. september 2026 eller efter aftale

Ansøgning sendes til: team@selene365.dk

Indrykket:25/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ballerup Kommune

Pædagog med uddannelse som motorikvejled til en ny og utraditionel stilling

Ballerup

Vi ved, hvor stor betydning børns grundmotoriske udvikling har for deres trivsel, læring og måde at opleve og være i verden på. 

Derfor har vi i Birkegården valgt at prøve noget anderledes. Vi vil skabe en ny form for pædagogstilling, hvor du bliver ansat som en fast del af Børnehuset Birkegården, men uden fast tilknytning til én stue. I stedet følger du børn med behov for en grundmotorisk indsats og bliver periodevis tilknyttet de stuer hvor der er brug for en indsats. Her skal du både være en del af stuens pædagogiske hverdag, sammen med dine kollegaer og have det grundmotoriske blik.

Du vil som en hver anden pædagog i huset deltage i forældremøder, aftenmøder, stuetid mv. 

Dine vigtigste opgaver:

  • Gennemfører grundmotoriske afklaringer, tilrettelægger forløb og følger op sammen med dine kollegaer op på dette i hverdagen
  • Være en vigtig drivkraft i vores fælles lege- og bevægelseskultur. Planlægge dagens fælles leg i middagsstunden og igangsætte lege og bevægelsesaktiviteter på tværs af huset – og i enkelte børnegrupper, i samarbejde med kollegaer
  • Sammen med dine kollegaer til at stå for, at planlægge og gennemfører forløb med forældre og børn, hvor I alle er sammen om at skabe nærvær og gode grundmotoriske øjeblikke
  • Sparre og arbejde tæt sammen med vores pædagogiske leder, der også er uddannet motorikvejleder, og en kollega, der er uddannet motorikassistent
  • Vejlede og sparre med kolleger om motoriske indsatser, i den pædagogiske hverdag
  • Understøtte børn med behov for en målrettet motorisk indsats. 

Dine kompetencer

  • Du uddannet pædagog og motorik vejleder
  • Ser leg og bevægelse som en naturlig vej
  • Kan integrerer grundmotorik, som en naturlig del i alle hverdagens øjeblikke
  • Kan og vil dele din viden, vejlede andre og være med til at udvikle den pædagogiske praksis og forældrefællesskaber
  • Møder børn, forældre og kolleger med nærvær, anerkendelse og nysgerrighed. 

Hvem er vi
Børnehuset Birkegården er en del af distrikt Hedegården. Vi arbejder tæt sammen på tværs af husene, hjælper og deler viden, erfaringer og udvikling.

I Børnehuset Birkegården er vi er optaget af hele barnets udvikling. Derfor arbejder vi i praksis med en temabaseret pædagogisk tilgang, og med afsæt i Susan Harts neuroaffektive udviklingspsykologi samt Anne Brodersens og Bente Pedersens tanker omkring grundmotorik.

For os hænger grundmotorik, følelser, relationer og leg tæt sammen. Oprettelsen af denne stilling er et udtryk for den retning, vi ønsker at udvikle Birkegården i. 

Vi er nysgerrige på vores egen praksis og tror på, at vi udvikler os bedst sammen. 

Vi glæder os til at høre fra dig og til at møde dig. 

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder Cindie Langtoft 4477 3838 eller pædagogisk leder Birgitte Liliendal på telefon 4047 6931.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud

Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune

Ansættelsesproces og løn

Ansættelsesdatoen er den 1. oktober 2026 eller før. 

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne. 

Stillingen er som udgangspunktet på 37 timer og er en fast stilling. 

Ansøgningsfrist:15. august 2026.  

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for pædagoger i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. 

Løninterval for stillingen som pædagog er 35.803 kr. - 41.894 kr. pr. måned (37 timer)

Lønnen afhænger af en forhandling mellem lederen og den faglige organisation, der har forhandlingsretten for den gældende overenskomst. Lønsammensætningen afhænger af din uddannelse, dokumenteret anciennitet og kvalifikationer.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling