WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.521

Kollerup-Fjerritslev Kirkekasse

Gravermedhjælper

Jammerbugt

 Gravermedhjælper til Fjerritslev og Kollerup Kirker søges

Kollerup-Fjerritslev sogn søger en gravermedhjælper ved Fjerritslev og Kollerup Kirker, hurtigst muligt.

Den primære opgave vil være at udføre praktiske graveropgaver ved de to kirker og kirkegårde i samarbejde med graveren, der har det overordnede ansvar for sognets to kirkegårde.

Stillingen er på 37 timer pr. uge. Aflønningen sker på månedsbasis. Afhængigt af opgaver og årstid kan der i perioder forventes timer ud over de 37 timer ugentligt, f.eks. ved grandækning.

Stillingen er tidsubestemt, med hjemsendelse uden løn i perioden 1. januar til 15. marts. Det må forventes, at det ugentlige timetal kan komme under 37 timer i de øvrige vintermåneder.

Vi kan tilbyde et spændende og alsidigt job, hvor du i samarbejde med graveren og øvrige gravermedhjælpere varetager det daglige arbejde.Gravermedhjælperen har følgende kerneopgaver:
  • varetage kirkegårdens vedligeholdelse, gravfæstelser m.m
  • Varetage vedligeholdelse af præstegårdshave
  • kan planlægge arbejdet i samarbejde med graveren
  • varetage kirketjeneste ved gudstjeneste og kirkelige handlinger
  • rengøring og pasning af kirkerne
 Vi forventer, at du:
  • er udadvendt og imødekommende og har flair for en god og seriøs betjening af kirkegårdens brugere
  • har erfaring med, eller er interesseret i at oplæres i, kirketjeneste og trives med at gøre tjeneste i kirkens rum
  • har gode samarbejdsevner
  • selvstændigt kan tilrettelægge arbejdet
  • er indstillet på at varetage forefaldende arbejdsopgaver
  • har kørekort til personbil
 Kollerup-Fjerritslev sogn har i alt 11 ansatte, heraf 1 graver og 5 gravermedhjælpere. Graveren har det overordnede ansvar for begge kirkegårde. Som vores nye gravermedhjælper vil du i samarbejde med graveren og de øvrige gravermedhjælpere, få ansvaret for den praktiske del af arbejdet vedsognets kirkegårde i det daglige arbejde. Administration af begge kirkegårde varetages af graveren.

Kirkerne har automatisk ringeanlæg.Ansættelse sker ved Kollerup-Fjerritslev Sognes Menighedsråd beliggende Vestergade 16, 9690 Fjerritslev.

Der er endvidere pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet, i overensstemmelse med de aftaler som menighedsrådet har indgået/indgår med andre ansættelsesmyndigheder.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til graver Christian Hollstein Askov på 2058 4539 eller menighedsrådets personaleansvarlige, Jens Peter Larsen, på telefon 2032 0889.

Ansættelse og aflønning sker efter Overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde indgået mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F).

Den årlige løn i nutidskroner udgør for gravermedhjælpere i øvrige land uden gartnerisk uddannelsekr. 302.054,92 (trin 1) - kr. 307.463,49 (trin 2)

Der sker aflønning på månedsbasis (senere 4 ugers basis).Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 9180fortrolig@sogn.dk. Eller til Fjerritslev Kirkecenter, Vestergade 16, 9690 Fjerritslev. Att. personaleansvarlig Jens Peter Larsen.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde hurtigst muligt og senest d 28 august kl 12.Ansættelsessamtaler forventes at finde sted løbende.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer i forbindelse med ansættelse

Indrykket:25/07/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Kofoeds Skole København

Kofoeds Skole søger socialrådgiver til barselsvikariat

København

Vil du være med til at gøre en forskel for socialt udsatte mennesker? Vi søger en engageret socialrådgiver til barselsvikariat i perioden 1. september 2026 til og med 30. april 2027 i rådgivningsafdelingen på Kofoeds Skole.



Kofoeds Skole er en dynamisk arbejdsplads, med fokus på udvikling af det sociale arbejde og er en progressiv aktør på den sociale arena.



Vi arbejder ud fra grundprincippet om ”Hjælp til selvhjælp” og arbejder inden for både det sociale og beskæftigelsesrettede felt. Vores målgruppe spænder bredt imellem borgere, der modtager offentlige ydelser. Derfor ynder vi at kalde vores socialrådgivere generalister.



Sammen med en teamleder og 13 kollegaer – herunder 5 socialrådgivere – kommer du til at arbejde tværfagligt i et velfungerende team. Vi ønsker os en kollega som er alsidig og initiativrig, og som har lyst til at være del af et dynamisk og engageret team. Vi tilstræber, at afdelingen har en faglig bredde, således vi kan imødekomme de meget forskelligartede sociale problematikker, vi møder hos vores brede målgruppe.



Vi kan tilbyde en uformel arbejdsplads, med masser af potentiale for faglig udvikling og med herlige kolleger og borgere, og hvor vi hjælper hinanden som det naturligste i verden. Vi har en glad og omsorgsfuld kultur i afdelingen, og sætter stor pris på at have det sjovt, ind imellem det alvorlige.



Vi tilbyder:

  • En varieret hverdag, hvor ikke to dage er ens.
  • Fleksibilitet i hverdagen.
  • Stor indflydelse på arbejdets fokus og tilrettelæggelse.
  • En tværfaglig dagligdag, hvor du har mange handlemuligheder i forhold til den enkelte borger.


Opgaverne omfatter bl.a.

  • Relations, - og netværksarbejde.
  • Modtagelse og introduktion af nye borgere.
  • Bredspektret socialrådgivning, særligt på det sociale- og beskæftigelsesfaglige område.
  • Bisidderopgaver.
  • Tværfagligt samarbejde og opstilling af mål og delmål for den enkeltes forløb.
  • Sparring med skolens pædagogiske personale.
  • Deltagelse i det sociale rum Kofoeds Kant, herunder afvikling af gå-hjem-møder for samarbejdspartnere, TorsdagsKant for eleverne og andre løbende aktiviteter med et socialt sigte.


Det er en fordel hvis du har erfaringer med

  • Relationsarbejde, daglig borgerkontakt og eventuelt opsøgende arbejde.
  • Socialfaglig rådgivning.
  • Tværfagligt samarbejde.
  • Systematisk sagsbehandling, dokumentation og skriftlighed.


Faglige kvalifikationer

  • Uddannet socialrådgiver, gerne flere års erfaring.
  • Gerne erfaring fra psykiatri- og/eller beskæftigelsesområdet.
  • Gerne et solidt kendskab til øvrige sociale tilbud og institutioner i københavnsområdet.


Personlige kvalifikationer

  • Du kan varetage din rolle som socialrådgiver i uformelle rammer og trives med en omskiftelig hverdag.
  • Du er initiativrig og trives med at være selvledende
  • Du kan bevare overblik, struktur og systematik i arbejdet.
  • Du trives med tværfagligt samarbejde.


Kofoeds Skole er en selvejende institution med i alt 100 medarbejdere, som tilbyder hjælp til selvhjælp til voksne ledige. Vi har ca. 3.600 elever årligt og har, ud over hovedskolen i København, også afdelinger i Aarhus og Aalborg. Vi er et tilbud til mennesker, der gerne vil hjælpe sig selv til et bedre liv. Vi har et stort udbud af rådgivning, undervisning, værkstedsfag, mv.



Ansættelsesforhold mv.

Ansættelsen er et barselsvikariat som socialrådgiver med tiltrædelse den 1. september 2026 – 30. april 2027, med mulighed for forlængelse. Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer pr. uge.



Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO-fællesoverenskomsten), samt Organisationsaftale for socialrådgivere i Staten. Stilling er indplaceret på basisløntrin, jf. organisationsaftalens § 3, stk. 2.



Kontakt

Læs mere om Kofoeds Skole på www.kofoedsskole.dk . Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Nicolai Bysted Christesen, tlf. 4173 3110, og har du spørgsmål til ansættelsesvilkårene, er du velkommen til at kontakte personalechef Bente Fasmer på 4173 3269.



Vi regner med at holde ansættelsessamtaler den 17. august 2026.



Ansøgning

Din ansøgning med CV og eksamensbeviser sendes via e-rekrutteringssystem – Tryk på ”søg stillingen”.



Indrykket:25/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Kofoeds Skole København

Kofoeds Skole søger socialrådgiver

København

Vil du være med til at gøre en forskel for socialt udsatte mennesker? Vi søger en engageret socialrådgiver pr. 1. oktober 2026 i Rådgivningsafdelingen på Kofoeds Skole.



Stillingen er hovedsageligt funderet i arbejdet med vores Ungdomsboliger § 110 til unge hjemløse, hvor du sammen med en kollega vil stå for visitation og udskrivning til boligerne efter den nye hjemløsereform. Samt socialfaglig rådgivning til beboere og sparring med pædagogisk personale.

Derudover dækker stillingen visitation og udskrivning til vores § 107 tilbud Miteq for kvinder med grønlandsk baggrund, samt socialfaglig rådgivning til vores værested Naapiffik, hvor du i samarbejde med pædagogisk personale vil stå for råd og vejledning til værestedets brugere.



Kofoeds Skole er en dynamisk arbejdsplads, med fokus på udvikling af det sociale arbejde og er en progressiv aktør på den sociale arena.



Vi arbejder ud fra grundprincippet om ”Hjælp til selvhjælp” og arbejder inden for både det sociale og beskæftigelsesrettede felt. Vores målgruppe spænder bredt imellem borgere der modtager offentlige ydelser – derfor ynder vi at kalde vores socialrådgivere generalister.



Sammen med en teamleder og 13 andre kollegaer – herunder 5 socialrådgivere – kommer du til at arbejde tværfagligt i et velfungerende team. Vi ønsker os en kollega som er alsidig og initiativrig, og som har lyst til at være del af et dynamisk og engageret team.



Vi kan tilbyde en uformel arbejdsplads, med masser af potentiale for faglig udvikling og med herlige kolleger og borgere, og hvor vi hjælper hinanden som det naturligste i verden. Vi har en glad og omsorgsfuld kultur i afdelingen, og sætter stor pris på at have det sjovt, ind imellem det alvorlige.



Vi tilbyder:

  • En varieret hverdag, hvor ikke to dage er ens.
  • Fleksibilitet i hverdagen.
  • Stor indflydelse på arbejdets fokus og tilrettelæggelse.
  • En tværfaglig dagligdag, hvor du har mange handlemuligheder i forhold til den enkelte borger.


Opgaverne omfatter bl.a.

  • Relations, - og netværksarbejde.
  • Visitationssamtaler til § 110 og § 107.
  • Bredspektret socialrådgivning, særligt på hjemløseområdet.
  • Bisidderopgaver
  • Tværfagligt samarbejde og opstart af handleplaner jf. hjemløsereformen.
  • Sparring med skolens pædagogiske personale.


Det er en fordel hvis du har erfaringer med

  • Borgere med problemstillinger inden for hjemløshed.
  • Unge i udsatte positioner.
  • Udsatte borgere med inuit og/eller grønlandsk baggrund.
  • Socialrådgivning inden for psykiatri og misbrug.
  • Systematisk sagsbehandling, dokumentation og skriftlighed. Vi arbejder i programmet Danjournal.
  • Daglig borgerkontakt og eventuelt opsøgende arbejde.


Faglige kvalifikationer

  • Uddannet socialrådgiver, gerne med flere års erfaring.
  • Gerne et solidt kendskab til hjemløseområdet og øvrige sociale tilbud og institutioner i københavnsområdet


Personlige kvalifikationer

  • Du er initiativrig og trives med at være selvledende
  • Du kan bevare overblik, struktur og systematik i arbejdet.
  • Du trives med tværfagligt samarbejde.
  • Du kan varetage din rolle som socialrådgiver i uformelle rammer og trives med en omskiftelig hverdag.


Kofoeds Skole er en selvejende institution med i alt 100 medarbejdere, som tilbyder hjælp til selvhjælp til voksne ledige. Vi har ca. 3.600 elever årligt og har, ud over hovedskolen i København, også afdelinger i Aarhus og Aalborg. Vi tilbyder rådgivning, undervisning, værkstedslære, økonomisk nødhjælp og meget mere for mange forskellige mennesker.



Ansættelsesforhold mv.

Ansættelsen er en fast stilling med tiltrædelse den 1. oktober 2026 (eller gerne tidligere hvis det er muligt). Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer pr. uge.



Ansættelsen sker som udgangspunkt i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO-fællesoverenskomsten), samt Organisationsaftalefor socialrådgivere i Staten. Stilling er indplaceret på basisløntrin, jf. organisationsaftalens § 3, stk. 2.



Kontakt

Læs mere om Kofoeds Skole på www.kofoedsskole.dk . Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Nicolai Bysted Christesen, tlf. 4173 3110, og har du spørgsmål til ansættelsesvilkårene, er du velkommen til at kontakte personalechef Bente Fasmer på 4173 3269.



Vi regner med at holde ansættelsessamtaler den 18. august 2026.



Ansøgning

Din ansøgning med CV og eksamensbeviser sendes via e-rekrutteringssystem – Tryk på ”søg stillingen”.





Indrykket:25/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Dronningensgade

Søndersø botilbud i Maribo søger teamkoordinator i dagvagt

Lolland

Har du lyst til at arbejde med mennesker der har en hjerneskade og/eller svære fysiske handicaps, er et arbejde på Søndersø måske noget for dig?

Om Søndersø Botilbud

Søndersø er et længerevarende botilbud, hvor borgerne har behov for omfattende hjælp til at mestre deres liv, på grund af betydelig nedsat kognitiv og/eller fysisk funktionsevne. Søndersø er organisatorisk tilknyttet Center for Socialpsykiatri og rusmidler, hvor vi er henhørende under Det Sociale tilsyn og Styrelsen for Patientsikkerhed.

På Søndersø arbejder vi med afsæt i neurofaglige tilgange og metoder som er relevante i forhold til målgruppens særlige behov, hvilket vurderes at føre til positive resultater for borgerne. Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk forståelsesramme med henblik på at støtte det enkelte menneske i at kompensere for sine begrænsninger ved at udvikle nye strategier med afsæt i borgernes ressourcer.

Om stillingen

Vi søger en teamkoordinator med pædagogisk baggrund som har lysten, evnerne og ikke mindst personligheden til at være ansat på Søndersø.

Som teamkoordinator på Søndersø bliver du en central nøgleperson i den daglige drift og den faglige udvikling af botilbuddet. Ud over de pædagogiske, men også sundhedsfaglige opgaver omkring borgerne forventes det, at du bidrager til at struktur, sammenhæng og kvalitet i opgaveløsningen er til stede på tværs af teamet i alle vagtlag.

Du skal kunne bevare overblikket i en kompleks hverdag, prioritere opgaver og understøtte, at arbejdsgange, aftaler og indsatser omsættes til praksis. Teamkoordinatoren fungerer som bindeled mellem medarbejdere og ledelse og har en vigtig rolle i forhold til at skabe følgeskab, koordinere opgaver og understøtte et konstruktivt samarbejde i medarbejdergruppen.

Vi forventer, at du tager ansvar for den faglige retning i hverdagen, bidrager aktivt til udvikling af praksis og er med til at sikre høj kvalitet i dokumentation, borgerforløb og tværfagligt samarbejde. Du skal kunne vejlede og sparre med kolleger, håndtere udfordringer professionelt og være med til at skabe et arbejdsmiljø præget af tillid, respekt og fælles ansvar.

Som teamkoordinator er du en synlig rollemodel, der går forrest i opgaveløsningen, tager initiativ og bidrager til at fastholde Søndersøs værdier og faglige fundament. Yderligere er der brug for ydmyghed og forståelse for botilbuddets beboere og kollegaer, da vi rummer stor erfaring, faglig mangfoldighed og forskellige perspektiver.

Som teamkoordinator bliver du en del af et tæt samarbejde med Søndersøs anden teamkoordinator. Sammen har I en central rolle i koordinering og kvaliteten i den daglige drift. I vil løbende sparre med hinanden om faglige problemstillinger, arbejdsgange og udviklingsopgaver, ligesom I i fællesskab understøtter medarbejdergruppen og bidrager til at omsætte ledelsesmæssige beslutninger til praksis. Derfor er det vigtigt, at du trives i et tæt samarbejde, kan dele viden og erfaringer samt bidrage aktivt til fælles løsninger.

Vi dokumenterer i Nexus.

Vi tilbyder
  • En god og grundig oplæring
  • En spændende arbejdsplads, hvor der er mulighed for at udvikle faglige og personlige kompetencer
  • En arbejdesplads hvor trivsel og et godt arbejdsmiljø vægtes højt

Vores forventninger

Som teamkoordinator skal du medvirke til at vedligeholde en kultur hvor tillid, respekt, anstændighed, inddragelse og anerkendelse er bærende elementer. Har du evnen og lysten til at løfte opgaven, så kan du være den vi søger, men det kræver, at du er klar til at gå på tværs af faggrænser og arbejdsopgaver og have en anerkendende og pædagogisk tilgang til enhver opgave omkring borgerne. Du har i samarbejde med teamet indflydelse på at sætte dit præg på opgaverne.

Vi ser gerne, at du er i besiddelse af et kørekort B og indstillet på at køre i vores handicapvenlige busser.

Vil du vide mere?

Hvis du har lyst til at læse mere om os, kan du følge dette link: Center for Socialpsykiatri, neuropædagogisk botilbud | tilbudsportalen.dk (tilbudsportalen.dk).

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne er du meget velkommen til at kontakte teamleder Heidi Sørensen tlf. 21 18 52 46.

Ansøgningsproces

Ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senest tirsdag den 18. august 2026.

Samtaler forventes afholdt d. 25. august 2026.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.

Stillingen som Socialpædagog forventes indplaceret inden for et samlet løninterval på 34.516 – 39.077 kr. månedligt. Hertil kommer pension på 14,95 % samt eventuelle kvalifikations-, funktions- og genetillæg.

Stillingen som Pædagogisk Assistent forventes indplaceret inden for et samlet løninterval på 30.508 – 33.331 kr. månedligt. Hertil kommer pension på 14,10 % samt eventuelle kvalifikations-, funktions- og genetillæg.

Dagvagt på 37 timer ugenligt.

Stillingen er med arbejdsweekend en gang i kvartalet.

Stillingen er ledig til besættelse 1. oktober 2026

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

I Lolland Kommune arbejder omkring 3.500 medarbejdere hver dag for at skabe værdi for borgerne og udvikle kommunen. Medarbejderne er nøglen til udviklingen og til en arbejdsplads præget af dialog, åbenhed og nytænkning. Derfor investerer vi målrettet i kompetencer, nye arbejdsformer og stærke karrieremuligheder.

Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn er Lolland samtidig et attraktivt sted at bo. Her får du gode forbindelser til resten af landet, aktive lokalsamfund, idylliske købstæder og storslået natur. Her er plads til både arbejde og fritid – og til en hverdag, der hænger sammen.

Læs mere om at arbejde og bo i Lolland Kommune på Lolland Kommune som arbejdsplads

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Dybvad Taxi

Dybvad Taxi og Minibus søger medarbejder på deltid

Frederikshavn

Dybvad Taxi og Minibus søger værkstedmedarbejer til følgende opgaver

Vask af biler/busser

Rengøring af værksted

lette repationer på biler.

kører biler til syn.

Du skal være stabil og fleksibel.

Du skal have kørekort.

Dybvad Taxi og en minibus er en virksomhed med ca 80 medarbejder men kørsel i hele Nordjylland med taxi og busser. Vi har godt gang i den og derfor har vi behov for dig til at hjælpe i hverdagen.

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Herlev Kommune

Vil du være med til at give de yngste børn den bedste start?

Herlev

Små hænder, store smil og masser af nysgerrighed. 

I Mælkevejens vuggestue tror vi på, at de første år i et barns liv betyder noget helt særligt. Derfor leder vi efter en pædagog, der møder børnene med ro, nærvær og varme – og som ved, at de små øjeblikke er dem, der gør den største forskel.

Hos os bliver du en del af et integreret dagtilbud med fire børnehavegrupper og to vuggestuegrupper. Vi er forskellige, men vi arbejder i samme retning. Vi hjælper hinanden, deler vores faglighed og tror på, at de bedste løsninger opstår, når vi er nysgerrige sammen.

 
En hverdag med plads til både struktur og spontanitet

Vi elsker en hverdag, hvor der er plads til grin, leg, mudder på gummistøvlerne og tid til at fordybe sig i det, børnene er optagede af. Vi ved, at de yngste børn har brug for genkendelighed og trygge voksne. Derfor arbejder vi med tydelige rutiner og nærværende relationer, der giver børnene mod på at udforske verden.

Vi bruger både vores legeplads og lokalområdets mange muligheder, når vi skal skabe gode oplevelser med natur, bevægelse og sanser.

 
Hos os er NEST en del af hverdagen

Vi arbejder med afsæt i NEST-principperne. Det betyder blandt meget andet, at vi skaber læringsmiljøer, hvor alle børn oplever at høre til og have mulighed for at deltage. Vi tror ikke, at børn skal passe ind i fællesskabet – vi skaber fællesskaber, hvor børn kan passe ind. Derfor arbejder vi med tydelig struktur, visuel understøttelse og fleksible læringsmiljøer. Ikke fordi alle børn har brug for det samme, men fordi gode rammer gavner alle.

Du behøver ikke kende NEST på forhånd. Er du nysgerrig og har lyst til at lære, skal vi nok hjælpe dig godt på vej.

 
Om dig

Vi tror på, at børn udvikler sig bedst sammen med voksne, der er nysgerrige, nærværende og tør være betydningsfulde. Hvis det også er det, der driver dig, vil vi rigtig gerne møde dig.

Vi håber, at du

  • er uddannet pædagog og brænder for arbejdet med de 0-3-årige
  • møder børn med varme, omsorg og anerkendelse
  • ser leg og relationer som fundamentet for børns udvikling
  • har lyst til at udvikle dig fagligt sammen med dine kolleger
  • værdsætter et tæt samarbejde med både forældre og kolleger
  • har lyst til at være en del af et hus, hvor vi løfter i flok.

Hos os får du

  • engagerede kolleger, der deler deres viden og hjælper hinanden
  • en synlig og nærværende ledelse
  • mulighed for faglig udvikling, sparring og indflydelse på praksis
  • et stærkt kollegialt fællesskab med plads til både faglighed og humor
  • en hverdag, hvor børnene altid er udgangspunktet for det, vi gør.
Det praktiske

Stillingen er på 37 timer om ugen i vores vuggestue. Vores åbningstider er kl. 6.30-17.00 mandag til torsdag, og fredag 6.30-16.00. Vi forventer, at du kan arbejde inden for hele åbningstiden. 

Mælkevejen er beliggende på Persillehaven i det naturskønne nordlige Herlev. 

Har du lyst til at se, om Mælkevejen er noget for dig? Så kom forbi til en kop kaffe og en rundvisning. Vi fortæller gerne om vores hverdag – og viser dig, hvorfor vi er glade for at gå på arbejde. Du er velkommen til at kontakte os på 44525890.

Ansøgningsfrist er lørdag den 15. august. Ansættelsessamtaler, vil blive afholdt løbende.

 
Løn og ansættelse

Løn fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for ny løn. Det konkrete lønudspil oplyses i forbindelse med en eventuel samtale.

Herlev Kommune har røgfri arbejdstid.

 
Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

 
Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

 
Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Herlev Kommune

Vi søger en engageret og fagligt nysgerrig pædagog

Herlev

Kan du se bag om adfærden – og se barnet? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger ikke bare en pædagog. Vi søger et menneske, der tror på, at alle børn gør det bedste, de kan. Et menneske, der ved, at adfærd er kommunikation, og som møder børn med nysgerrighed frem for hurtige konklusioner. Hos os lykkes børn, fordi de voksne bliver ved.

 
Om Mælkevejen 

Vi er en integreret daginstitution med både vuggestue og børnehave. I børnehaven har vi børn på enkeltintegrerede pladser, og derfor arbejder vi hver dag målrettet for at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn – uanset forudsætninger – oplever at høre til.

Vi arbejder ud fra en NEST-inspireret pædagogik. Det betyder, at vi ikke forsøger at få barnet til at passe ind i fællesskabet – vi udvikler fællesskabet, så barnet kan være en del af det.

Hos os spørger vi ikke:
"Hvad er der galt med barnet?"

Vi spørger:
"Hvad forsøger barnet at fortælle os – og hvad kan vi voksne gøre anderledes?"

 
Hverdagen hos os

Der er struktur. Ikke fordi vi elsker skemaer, men fordi tydelige rammer skaber frihed. Vi ved, hvad vi skal, med hvem og hvornår. Det giver ro, forudsigelighed og overskud – både for børn og voksne. Og netop derfor er der plads til det vigtigste: masser af leg, fantasi, grin, mudrede gummistøvler, spontane dansepauser, gode historier og de små øjeblikke, som børnene selv skaber.

Vi tror på, at de bedste dage er dem, hvor struktur og spontanitet går hånd i hånd.

Om dig

Vi håber, at du

  • er uddannet pædagog
  • er fagligt nysgerrig og tør være undersøgende på din egen praksis
  • kan skabe stærke relationer og meningsfulde fællesskaber
  • tror på, at børn udvikler sig gennem deltagelse – ikke ved at stå på sidelinjen
  • møder børn med varme, tydelighed og tålmodighed
  • kan samarbejde tæt med kolleger, forældre og tværfaglige samarbejdspartnere.

Du behøver ikke at kende til NEST på forhånd. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, udvikle dig og være en del af et fælles fagligt projekt. Og hvis du kan spille guitar, ukulele, klaver, trommer – eller bare elsker at synge med børnene – så bliver vi ekstra glade. Musik skaber fællesskaber, og dem holder vi meget af.

Hos os får du

  • et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og griner sammen
  • høj faglighed med plads til refleksion, sparring og supervision
  • forberedelsestid og gode muligheder for kompetenceudvikling
  • et tæt samarbejde med PPR og andre tværfaglige samarbejdspartnere
  • en arbejdsplads, hvor dine idéer bliver lyttet til, og hvor du får mulighed for at præge den pædagogiske udvikling
  • en hverdag, hvor nærvær, kreativitet, humor og arbejdsglæde er lige så vigtige som fagligheden.

Hvis du læser dette og tænker: "Det lyder som et sted, hvor jeg kan gøre en forskel.", så håber vi, at du sender en ansøgning.

Vi glæder os til at møde dig.

 
Det praktiske

Stillingen er på 37 timer om ugen i vores børnehaveafdeling. Vores åbningstider er 6.30-17.00 mandag til torsdag og fredag 6.30-16.00. Vi forventer, at du kan arbejde indenfor hele åbningstiden.

Mælkevejen er beliggende i det nordlige Herlev, tæt på grønne områder og masser af legepladser, vi bruger det hele flittigt. Du er velkommen til at ringe til os på telefon 4452 5890, eller måske komme forbi og hilse på os på Persillehaven 22-24.

Ansøgningsfrist er lørdag den 15. august. Ansættelsessamtaler, vil blive afholdt løbende.

 
Løn og ansættelse

Løn fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for ny løn. Det konkrete lønudspil oplyses i forbindelse med en eventuel samtale.

Herlev Kommune har røgfri arbejdstid.

 
Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

 
Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

 
Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bocenter for unge og voksne - Regnbuen

Pædagog med overblik til samværs- og aktivitetstilbud

Fredensborg

Gør en forskel i hverdagen – bliv pædagog på Regnbuen
Drømmer du om at skabe struktur, glæde og meningsfulde rammer for voksne med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser? På Regnbuen tilbyder vi et arbejdsfællesskab, hvor anerkendelse, nysgerrighed og samarbejde er nøgleord. Her får du mulighed for hver dag at styrke borgeres livskvalitet gennem meningsfulde aktiviteter og stærke relationer.

Sådan ser vi dig
Du er nysgerrig og fagligt funderet, og du har et hjerte, der banker for at skabe trygge, strukturerede rammer for mennesker, der har brug for lidt ekstra støtte i hverdagen. Du motiveres af at se muligheder, er kreativ i din tilgang, og møder altid borgerne med respekt og et åbent sind. Tid og nærvær er centrale elementer for dig, når du bygger relationer og lærer borgernes ønsker og behov at kende. Har du erfaring med mål- og delmålsarbejde, LA2 trivselsplaner, neuropædagogik, tegn til tale eller visuel støtte i hverdagen, er det et plus – men vi vægter din nysgerrighed og lyst til udvikling endnu højere. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde tæt 1:1, og hvis du kan se dig selv have fokus på både relationelle, strukturelle og praktiske opgaver, herunder personlig pleje i form af liftning og bleskift.

Dit arbejdsområde
Som pædagog på Regnbuen bliver du en del af et aktivitets- og samværstilbud, hvor borgerens deltagelse og medbestemmelse er i centrum. Du arbejder i en fast gruppe på cirka fire kolleger, hvor du bliver primus motor for at motivere og guide borgere til at indgå i dagligdagens forskellige aktiviteter – både hygge i fællesskabets rammer og deltagelse i svømmehal, cykelture, ridning eller kreative sysler. Dine arbejdsopgaver spænder fra relationsopbygning, udarbejdelse af delmål og dokumentation, til støtte ved personlig pleje og tæt samarbejde på tværs af huset. Forandringsparathed og et godt overblik er vigtige egenskaber, da hverdagen på Regnbuen ofte byder på nye udfordringer, som kræver fleksibilitet, overblik og gode idéer. Vi dokumenterer i sensum på mål og delmål og arbejder ud fra VUM. Vi anvender neuropædagogik og LA2 trivselsplaner.

Fordele ved jobbet
Vi tilbyder dig et individuelt tilrettelagt introforløb, hvor du får de bedste forudsætninger for at lykkes i rollen. Du bliver en del af et stærkt tværfagligt team, der samarbejder tæt og løbende lærer af hinanden. Vi vægter kompetenceudvikling og understøtter dig i at forfølge dine faglige ambitioner. Hos os får borgernes ønsker og inddragelse stor betydning, og vi tilpasser aktiviteter og metoder, så det føles meningsfuldt for netop dem. Du får en arbejdsplads i udvikling og et arbejdsmiljø, hvor du både kan vokse – og gøre en forskel for andre.

Praktisk info og kontakt
Arbejdsstedet er Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen under Bocenter for unge og voksne. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Maria Therkildsen på telefon 72 32 60 53.

Arbejdstiden samt øvrige ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst; præcise detaljer om timetal og arbejdstider aftales nærmere, da vi vægter den rigtige kollega højere end et konkret timeantal.

Læs mere om Regnbuen og Bocentret på Bocentrets hjemmeside.

Ansøgningsfrist
23. august 2026

Ansættelsesdato
1. oktober 2026

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Glostrup Kommune

Pædagog med øre for sprog og blik på leg søges til Engtoftens børnehave

Glostrup

I Engtoften leder vi efter en pædagog, der får øje på sproget midt i legen. En, der kan høre, hvad der er på spil i børns små og store samtaler – og som har lyst til at arbejde med det sammen med både børn og kolleger.

Stillingen har en særlig funktion med fokus på sprog og leg, og dertil gives et funktionstillæg.

Du skal ikke sidde med test og skemaer alene. Til gengæld skal du have lyst til at være tæt på hverdagen: på gulvet, i legen, i relationerne. Det er her, sproget bor. Du vil være tilknyttet en fast stue, men med mulighed for sparring på tværs i huset.

Din rolle bliver blandt andet at:

  • være nysgerrig på børns måder at udtrykke sig på
  • være med til at åbne legen, så flere børn kan være med
  • dele dit blik og greb med kolleger
  • være i løbende sparring med PPR, ledelse og resten af huset

Vi arbejder med ICDP som fælles afsæt, og du bliver uddannet i det, hvis du ikke allerede er. Refleksion, sparring og feedback er noget, vi bruger aktivt som en måde at blive klogere sammen.

Vi har for nylig haft tilsyn og fået en god tilbagemelding. Det er vi selvfølgelig glade for, men vi er nok endnu mere optagede af det, der sker i hverdagen: hvordan vi er sammen med børnene, og hvordan vi er sammen med hinanden.

Her må man godt være i tvivl. Man må også godt sige det højt. Vi forventer ikke færdige svar – men vi forventer, at du er med på at undersøge praksis sammen med os.

Vi ønsker, at du:

  • er uddannet pædagog
  • har blik for sprog i hverdagen (eller lyst til at få det)
  • har lyst til at være en del af et fagligt fællesskab, hvor det er trygt at bruge hinanden

Vi tilbyder:

  • en funktion med tillæg
  • Forberedelsestid
  • ICDP-uddannelse
  • tæt sparring med PPR, ledelse og kolleger
  • en arbejdsplads, hvor der er rum til at vokse

Hvis du kan genkende dig selv i det, så send en ansøgning. Vi vil gerne høre, hvordan du tænker om sprog, leg og børn. Du er velkommen til at ansøge enten på skrift, med video eller andre kreative måder. Henvendelse skal ske til leder Malene Skaaning Larsen på tlf. 23294728 eller på mail: maleneskaaning.larsen@glostrup.dk

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aldersint. instit. Børnehuset Fjorden

Bliv pædagog i Børnehuset Fjorden

Vesthimmerland

Børnehuset Fjorden mangler en vuggestuepædagog, der kan se sig selv i alderes integrerede institution

Du har nu chancen for at søge en 37 timers pædagogstilling i vores fantastiske alders integrerede institution. Tiltrædelse hurtigst muligt og frem til og med 31. januar 2027, med evt. mulighed for forlængelse

Om jobbet:

Vi søger en primærpædagog til vuggestuen:

  • der brænder for at arbejde med vuggestuebørn, men også kan se sig selv i børnehaven – når der er brug for det.
  • der trives med og er god til at skabe struktur.
  • der kan se sig selv som en del af et hus der rummer børn i alderen 0 -6 år.


Din profil
  • er god til at skabe relationer, og finder det naturligt at arbejde med anerkendende pædagogik (kendskab til ICDP en fordel)
  • kan arbejde selvstændig, og træffe beslutninger i en til tider omskiftelig hverdag, hvor omstillings parathed er en selvfølgelighed
  • er fantasifuld, kreativ og ide skabende
  • har humor, let til smil og et godt grin
  • ser forskellighed som en styrke, og har evner og vilje til at skabe godt samarbejde
  • Hvis du er interesseret i, og måske dygtig til at bringe musik, sang og bevægelse, vil det bestemt være en kæmpe fordel.


Afdelingen

Vi er en alders integrerede institution hvor der er en børnehave og en vuggestue med i alt 40børn og 11 voksne.

Kerneopgaven i Børnehuset Fjorden: At vi sammen skaber en TRYG, SJOV og LEGENDE hverdag, hvor alle børn udvikler sig i fællesskabet.

Hos os er det vigtigt at børnene får mod og lyst til, at lære om og afprøve sig selv i verden. Det er vigtigt at der er Børnehuset Fjorden er plads til at være barn, og at barnets stemme bliver hørt og taget alvorligt.

Vi bestræber os på at, skabe et trygt miljø, hvor alle børnene i samspil med andre børn, og voksne, bliver guidede, motiverede og inspirerede til at udvikle sig, tilegne sig ny viden og turde kaste sig ud i nye forskelligartede oplevelser.

Vi tilbyder

En lille, velfungerende og sprudlende institution. Der ønsker at skabe det mest fantastiske læringsmiljø og en dejlig hverdag for alle vores børn, men selvfølgelig også de ansatte.

Vi tilbyder et pædagogisk miljø, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor der er stor mulighed for at sætte sit eget præg på det pædagogiske indhold.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger Se vores hjemmeside https://bornehuset-fjorden.aula.dk/ eller telefonisk ved leder Birte Kjeldsen mobil 22244006.

Vi viser gerne Børnehuset Fjorden frem, og håber du har lyst til at komme forbi og se institutionen. Kontakt Birte på 22244006 for nærmere aftale.

Ansøgningsfrist 21. august 2026

Første samtale finder sted i Børnehuset Fjorden Foulumvej 25, Ullits, 9640 Farsø, tirsdag d. 25. august fra kl. 16,00 i Børnehuset Fjorden og anden samtale d.27. august fra kl. 16.

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling