WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.359

Odense Kommune

Pædagog til barselsvikariat i Børnehuset Chr. Sonnesvej

Odense

Brænder du for at skabe fællesskaber, og vil du gerne arbejde i et børnehus, hvor samarbejde er i højsædet? Så er det måske dig, vi står og mangler.

Børnehuset Chr. Sonnesvej søger en barselsvikar på 35 timer ugentlig med tiltrædelse den 1. januar 2026.

Om os
Chr. Sonnesvej er et selvejende børnehus og en del af Institution Munkebjerg, som ud over Chr. Sonnesvej består af børnehusene Børneborgen, Vandtårnet, Albanigade, Strikkegården, Dronningens Asyl og Globehuset.

Chr. Sonnesvej har en gennemsnitlig normering på 32 børnehavebørn. Børnehuset er en ældre villa i 3 plan placeret på villavej tæt ved grønne områder i Odense M. Vi prioriterer udeliv og bevægelse højt, hvilket blandt andet betyder udnyttelse af nærmiljøet og leg i nærliggende gymnastiksal.

Chr. Sonnesvej består af nysgerrige og skønne børn med engagerede forældre og forældrebestyrelse. Vi er et børnehus, der arbejder med at udvikle spændene læringsmiljøer med fokus på børneperspektivet, deltagelsesmuligheder og stærke børnefællesskaber. Vi er engagerede og lægger stor vægt på at have en imødekommende og positiv atmosfære, hvor omdrejningspunktet er at skabe og understøtte legende læringsmiljøer.

Om dig
Vi søger en engageret pædagog, der:
  • er faglig funderet og kan medvirke til at skabe udvikling, læring og trivsel for børnegruppen.
  • kan tage ledelse af de pædagogiske læringsmiljøer.
  • møder børnene med nærvær, nysgerrighed, og har øje for barnets ressourcer.
  • kan varetage et tæt samarbejde med forældre, kollegaer og samarbejdspartnere.
  • er initiativrig og reflekteret i sit pædagogiske virke.
  • kan se nye muligheder og være aktiv i implementeringen af nye tiltag.
  • har lyst til at indgå i en lille personalegruppe, hvor fleksibilitet er afgørende.
  • kan udarbejde handleplaner og andet skriftligt arbejde samt anvende IT i dit arbejde - som pædagogisk redskab og til dokumentation/kommunikation.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en arbejdsplads med fokus på:
  • løsningen af fælles kerneopgave.
  • faglig refleksion.
  • psykologisk sikkerhed.
  • en stærk evaluerings- samt feedback kultur.
  • udvikling af læringsmiljøer.
  • plads til faglig undring.
  • masser af humør og positivet.
Et børnehus med ambitioner om at skabe de bedste udviklingsbetingelser for børnene. En forældregruppe samt forældrebestyrelse, der bakker op omkring deres børns hverdag.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Jeanette Nielsen på jelin@odense.dk eller på 21 51 88 38.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 21. november 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 48.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog til vuggestuegruppe med fire voksne i Charlottehaven på Østerbro

København

Genopslag

Brænder du for at arbejde med de mindste børn?
Vil du gerne gøre en forskel for børnene hver dag?
Har du lyst til et arbejde som pædagog, og har du mod på at dygtiggøre dig indenfor pædagogfaget?

Så kan vi tilbyde dig et job hos os i Charlottehaven.

Charlottehaven er en vuggestue normeret til 72 børn fordelt på seks stuer. Til hver stue er der tilknyttet minimum to pædagoger og to medhjælpere. Vuggestuen ligger på Gammel Kalkbrænderivej på Indre Østerbro tæt på offentlig transport.

Vil du være med til at udvikle vores vuggestue med udgangspunkt i barnets perspektiv og behov?
Du skal have et blik for det enkelte barn i en børnegruppe med forskellige udgangspunkter. Du skal arbejde systematisk med Sprogtrappen, TOPI, handleplaner og ugeplaner i et tæt samarbejde med kolleger og den pædagogiske leder. Desuden skal du kunne tilrettelægge et godt læringsmiljø efter børnegruppens sammensætning og behov. Sidst, men ikke mindst skal du indgå i et tæt forældresamarbejde både på daglig basis (mundtligt og skriftligt) og ved tilrettelagte samtaler – vi tilbyder alle forældre to samtaler: Når barnet har gået i vuggestue i tre måneder og igen, når barnet er to år.

Hvis du synes, det lyder spændende, så kom og arbejd hos, og bliv en del af vores arbejdsfællesskab. Når du starter hos os, møder du faste rammer og struktur, der understøtter den pædagogiske kerneopgave.

Vi er ved at implementere en evalueringskultur, så vi kan udvikle vores praksis og bliver klogere på, hvad vi skal justere. I øjeblikket er vi ved at fordybe os i, hvordan pædagogen kan understøtte børnenes leg. I dagligdagen arbejder vi stuevis og har stuemøder en gang ugentligt, hvor vi sammen planlægger de pædagogiske aktiviteter. På stuemøderne arbejder vi med ugeplaner og evaluering. Hver mandag har vi pædagogisk udvalg, hvor henholdsvis pædagoger, sporskiftemeritstuderende og medhjælpere mødes for at få sparring på tværs af huset. Personalet har stor medindflydelse, og vi har en forventning om, at du involverer dig aktivt i hverdagen, så alle børn bliver tilbudt den bedste pædagogiske kvalitet.

Kan du genkende dig selv i ovenstående profil, og ønsker du at bidrage aktivt med udvikling af det pædagogiske arbejde i relation til det gode børneliv, så send os en ansøgning. Ønsker du at læse mere om os, kan du finde os på Charlottehavens hjemmeside.

Charlottehaven er en del af Indre By/Østerbro Klynge F, der ligger på Indre Østerbro. Klyngen består af ni enheder med mere end 700 børn i alderen 0-6 år og ca. 170 medarbejdere. Ledelsesteamet består af otte pædagogiske ledere og en klyngeleder. Klyngens samarbejde er velfungerende, og vi arbejder sammen om at fremme og vedligeholde en høj pædagogisk faglighed i vores enheder.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen (vi kan evt. aftale færre timer). Vi ønsker, at du kan starte den 1. januar 2026. Ansættelsesområdet er København Kommunes børne- og ungdomsforvaltning. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Ønsker du yderligere information, kan du kontakte pædagogisk leder Susanne Thurnhuber på 23 67 88 47.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 24. november 2025



Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Pædagog til Børneinstitution Holluf Pile-Tingkær, Tornbjerg Børnehus

Odense

Kl. er 9.30 en formiddag i Tornbjerg Børnehus. Alle børnegrupper har haft samling og små læringsmiljøer er ved at blive skabt. Nogle skal på tur, nogle skal have aktiviteter med legemanuskripter, nogle skal være undersøgende med science og teknologi. Der skabes og udvikles relationer i større og mindre fællesskaber for alle børn.

Et barn får spurgt en ny ven om de skal lege, et barn siger et guldkorn, som får smilet frem, et barn lykkedes med at få flyverdragten på, et barn har lært at cykle. Juhuu...sikke en formiddag med megen glæde, trivsel og udvikling. Glædes du over selv de mindste succeser, så læs straks videre og slut af med at komme til tasterne.
 
Vi søger en pædagog på 32-37 timer ugentligt pr. 1. januar 2026.

Om os
Tornbjerg Børnehus er et ressourcehus, som er normeret til 14 vuggestuebørn, 30-40 børnehavebørn og 8 dobbelte ressourcepladser, som der visiteres til. De dobbelte ressourcepladser er børn med særlige behov indenfor autismespekteret.
 
I Tornbjerg Børnehus er vi en personalegruppe på 17 bestående af pædagogstuderende, pædagogmedhjælpere, pædagogisk assistent, pædagoger, faglig koordinator og en daglig pædagogisk leder.
 
Tornbjerg Børnehus er et hus med fokus på samarbejde på tværs af huset, så der kan være opgaver og timer i forskellige børnegrupper. Vi arbejder med stærke børnefællesskaber, der skal give alle børn deltagelsesmuligheder i større eller mindre fællesskaber. Stillingen er i en af vores børnegrupper, som har børn på de dobbelte ressourcepladser, og hvor de har brug for ekstra støtte og guidning i læringsmiljøet.
 
Tornbjerg Børnehus er en del af Børneinstitution Holluf Pile-Tingkær, som ud over Tornbjerg består af Børnehusene Agerhønen, Fraugde, Hjulet, Holluf Pile, Svanen, Viben og Ællingen. Vi vægter samarbejdet på tværs af de 8 huse, og lederteamet i Børneinstitutionen Holluf Pile-Tingkær har sat en fælles kurs for den pædagogiske læreplan i Børneinstitutionen. Vi ønsker at skabe høj kvalitet i børnenes læringsmiljøer med høj faglighed og har taget udgangspunkt i de 4 kommunale temaer, som er sprog, dannelse og tidlig indsats, samt science og teknologi i børnehøjde.
 
Om dig
Vi søger en kollega, som ønsker:
  • At arbejde med børn, som kan have en gennemgribende udviklingsforstyrrelse (særlige behov)
  • At tilpasse og justere læringsmiljøer - både overordnet og fra dag til dag, så alle børns trivsel og udvikling sikres
  • At arbejde med alternativ kommunikation, visuel struktur, low arousal, nest mv.
  • At skabe tydelige rammer for børnene og udvise rolighed og tydelighed i relationen med børnene
  • At arbejde struktureret i den pædagogiske praksis  
Dine kommende kollegaer tilbyder at arbejde ud fra
  • At vi skaber sjove og lærerige miljøer, som understøtter, at hele børnegruppen er i trivsel og udvikling
  • At vi altid tager børnenes perspektiv, og at vi justerer på læringsmiljøet ud fra børnenes behov
  • At vi arbejder med forudsigelighed og genkendelighed for børnene
  • At vi er åbne og anerkendende i mødet med børnene, forældrene og hinanden
  • At vi har godt humør, har en nysgerrig og faglig tilgang til den pædagogiske udvikling
  • At vi har fokus på, at vores arbejdsmiljø er baseret på respekt og tolerance, og at et smil gør en forskel
  • At fællesskabet, kommunikation og samarbejdet er højt på alle planer. Vi hjælper på tværs af grupper
  • At vi vægter et godt forældresamarbejde
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Malene Bøje Johansson på 24 47 61 24, hvis du vil vide mere om stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
 
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 20. november 2025. Vi holder ansættelsessamtaler den 25. november 2025 om formiddagen.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Kom og bliv en del af en attraktiv arbejdsplads i Frederiksbjerg Dagtilbud. Frederiksbjerg Børnehus søger en pædagog på 37 timer med start den 1. januar 2026.

Aarhus

Om jobbet:
Vil du være med til at sikre, at børnehavelivet skal være et sjovt, rart og trygt sted for vores børn og en god arbejdsplads for de voksne, så søg denne stilling. Har du hjertet på det rette sted og brænder du for pædagogik og barnets perspektiv, så er det dig vi leder efter. 

Din profil: 

  • At du er autentisk voksen, som børnene kan mærke og har barnet på sinde.
  • At du har lyst til både at gå foran, ved siden af og bagved børnene i deres lege og interaktioner.
  • At du tør vise din egne grænser overfor børnene og understøtte børnene i at forstå deres.
  • At du tør være fri sammen med børnene og begive dig ud i leg med børnene. 
  • At du understøtter børnenes deltagelsesbaner i lege og i deres børnefællesskaber.
  • At du viser vores børn anerkendelse og omsorg - vi giver og modtager knus/kram.
  • At du nyder at være ude og bruger legepladsen som læringsrum, hvor børnene kan lege, sanse og opleve.
  • At du har mod til at give din mening til kende og byde ind i faglige dialoger og lærende samtaler.
  • At du kan arbejde med dit eget mindset og være udviklende sammen med dine kollegaer.
  • At du kan træde ind i en gruppe og lede børnefællesskaber, tage ansvar og være initiativrig. 
  • At du tør at gå ind i samarbejdet både med kollegaer og forældre.
  • At du er klar på at tage del i det mundtlige og skriftlige arbejde sammen med dine kollegaer.
  • At du vil indgå i et forpligtende arbejdsfællesskab i en ramme der er funktionsindrettet.
     

Derfor skal du vælge os:
Fordi vi tager det gode børneliv seriøst og er nysgerrige og reflekterende i vores praksis. Vi tager ansvar for, at børnenes hverdagsliv i børnehaven giver mening for dem og vi justerer praksis ud fra barnets og børnegruppens perspektiver og zone for nærmeste udvikling. Det at være legende, undersøgende, eksperimenterende, nysgerrige, kærlige og omsorgsfulde er et helt centralt fundament i vores tilgang til vores børn.

Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen er pædagog-stilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer., som udgangspunkt. Du skal kunne tiltræde den 1.januar 2026, eller snarest derefter. 
Der afholdes samtaler den 27. november 2025.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. 

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos pædagogisk Christina Søndergaard Kristensen mail chsn@aarhus.dk eller tlf. 4185 7224 eller pædagogisk leder Camilla Herlufsen mail: caalh@aarhus.dk tlf.4185 7566.

Ansøgningsfrist den 23. november 2025

Ansøgning

Klik på linket ”SØG JOB” for at udfylde og sende din ansøgning. Ansøgningen skal være os i hænde senest den 23. november 2025. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

S/I Børnehuset Fælleden

Genopslag - Børnehuset Fælleden søger legesyg vuggestuepædagog

København

Vil du være være med til at skabe Københavns bedste selvejende institution?

Hvem er vi?

Vi er en integreret selvejende institution fra 2019, der i 2022 flyttede ind i moderne faciliteter med skøn akustik, lyse stuer og gulvvarme.

Amager Fælled er vores legeplads, og vi prioriterer naturoplevelser og udeliv højt. Vi er i en spændende proces med at videreudvikle vores pædagogiske praksis med fokus på naturprofil, fri for mobberi og ICDP.

Vi er omkring 40 engagerede medarbejdere, og vi vægter et godt arbejdsmiljø højt. Vi gør så vidt muligt en indsats for at sikre vikardækning ved ferie og sygdom, for at bevare en stabil hverdag for både børn og medarbejdere

Hvad tilbyder vi?

  • En fast stilling på 37 timer pr. uge – med start snarest eller senest 1. februar 2026.

  • Højt fagligt niveau med kollegial sparring samt samarbejder på tværs i en teamstruktur.  

  • Medindflydelse på pædagogiske praksisser og hverdagsstruktur.

  • Struktureret arbejdsform med ugeplaner og SMTTE som dokumentationsværktøj.

  • Dedikeret tid til forberedelse og andet arbejde.

  • Attraktive personalegoder som de skønneste kolleger, massagestole, medarbejderparkering, gratis kaffe, kakao og te samt flyver- og termodragt til udelivet!

Hvem er du?

  • Uddannet pædagog med et positivt livs- og menneskesyn.

  • En teamplayer, der trives i et stort hus og ser værdien i samarbejde.

  • En pædagog, der brænder for børns trivsel og udvikling og arbejder reflekterende med sin praksis.

  • En, der ser muligheder i den styrkede læreplan og inddrager forældrene aktivt i børnenes hverdag.

  • En, der udstråler glæde, nærvær og elsker at lege – fordi børneliv er fuld af magiske øjeblikke!

Vil du med på rejsen?

Vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt til ansogning@bohufa.dk. Læs mere om os og vores pædagogiske læreplan på www.bhfaelleden-kk.aula.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 31/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Troldehøj

Pædagogmedhjælpere/Pædagogiske assistenter til Børnehuset Troldehøj

Gladsaxe

Har du lyst til at blive en del af et hus med høj faglighed, godt samarbejde og glade børn?
Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger to pædagogmedhjælpere eller pædagogiske assistenter til faste stillinger på 37 timer om ugen med start 1. december 2025 – eller hurtigst muligt derefter.

Troldehøj er et 0-6 års børnehus, hvor børnene er fordelt i seks aldersopdelte grupper.
Vi er en engageret personalegruppe på ca. 23 medarbejdere, der samarbejder tæt om at skabe trygge, udviklende og glade rammer for børnene.
Hos os bliver du en del af et hus, hvor der er plads til forskellighed, grin i hverdagen og en pædagogisk praksis med fokus på fællesskab, nærvær og trivsel.

Vi tilbyder
  • En stabil og engageret personalegruppe, der sætter pris på faglig udvikling og samarbejde
  • Et hus med fokus på kompetenceudvikling og mulighed for løbende kurser
  • Et godt og tillidsfuldt forældresamarbejde
  • En arbejdsplads med fællesskabsfølelse, humor og respekt

Vi søger en kollega, der
  • Møder børnene anerkendende, men samtidig kan sætte tydelige og trygge grænser
  • Er udadvendt, smilende og imødekommende, og som ønsker at skabe en tryg og lærerig hverdag for børnene
  • Har lyst til at være en aktiv del af den pædagogiske ramme og hverdag, vi arbejder ud fra
  • Er nysgerrig på børn, pædagogik og på at udvikle sig fagligt i fællesskab med kolleger
Du kan læse mere om os og vores pædagogiske arbejde på Troldehøjs hjemmeside.

Om Gladsaxe Kommune som arbejdsplads
Som nyansat pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent i Gladsaxe Kommune vil du følge vores introduktionsprogram og blive introduceret til den pædagogiske praksis i børnehuset.
Vi understøtter løbende arbejdet med ledelse tæt på, coaching og interne kurser.
Har du på sigt mod på at lære endnu mere om det pædagogiske fag, så har vi gode karrieremuligheder i Gladsaxe Kommune fx merituddannelser som pædagogisk assistent eller meritpædagog imens du fortsat er ansat hos os.

Mød en medarbejder i Gladsaxes børnehuse
Mød Fadi, Mia og Susanne, der er pædagoger i Gladsaxes børnehuse.
Hør om deres arbejdsplads på gladsaxe.dk/job, og hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for børns udvikling og trivsel.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte børnehusleder Regitze Stjernegaard på telefon 24 60 87 11.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Ansøgning
Ansøgningsfrist: 21. november 2025
Vi indkalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV via nedenstående link.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Social- eller sundhedsfaglig medarbejder søges til bofællesskab i Skødstrup

Aarhus

Har du tidligere arbejdet med borgere med varig funktionsnedsættelse? Er du optaget af at støtte borgere med multiple handicap til at få et godt liv med en indholdsrig og meningsfuld hverdag? Har du øje for de små udviklingstrin og ser du mulighederne fremfor begrænsningerne? Så har vi måske et spændende og udviklende job til dig i en dygtig og tværfaglig personalegruppe, hvor faglighed, ordentlighed og samarbejde vægtes højt.  
En kollega har søgt nye udfordringer og vi har derfor en ledig stilling i vores dygtige team i hus 3 ved bofællesskabet Skødstrup

Om jobbet:
Du vil indgå i en tværfaglig personalegruppe i et hus med 7 skønne, unge mennesker, der elsker samvær, musik og sjov og ballade. Fælles for dem alle; de har brug for pædagogisk og sundhedsfaglig støtte og omsorg i alle døgnets timer. Nogle borgere kommunikerer verbalt, andre gør ikke.  Alle borgere er i eksterne dagtilbud og vi arbejder sammen om løsning af kerneopgaven.  Du skal forvente at deltage aktivt i personlig pleje i forskelligt omfang, ligesom øvrige sundhedsfaglige opgaver (medicinering etc.) er en del af hverdagen i Skødstrup. 


Alle borgere har behov for støtte til at strukturere hverdagen og på forskellig vis guides mod størst mulig grad af selvbestemmelse, øget trivsel og høj livskvalitet. En stor del af den pædagogiske indsats retter sig mod at skabe tydelighed, genkendelighed og mening i hverdagen, naturligvis med øje for den enkeltes behov og interesser. Opbygning af tætte relationer og gensidige erfaringer gennem oplevelser og samvær er væsentlig del af opgaven.
Du skal forvente forflytninger i dit daglige arbejde og du kan regne med, at du bliver grundigt oplært og at vi har fokus på det fysiske arbejdsmiljø. Vi har uddannede forflytningsvejledere på afdelingen.

Lidt mere om din nye arbejdsplads:

Bofællesskabet Skødstrup Hus 1, 2 og 3 er et stort døgntilbud for voksne over 18 år med udviklingshæmning/varigt nedsatte fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Der er 3 huse med i alt 25 borgere og man vil som udgangspunkt være tilknyttet et specifikt hus. Bofællesskabet er placeret i Skødstrup lige ved letbanen og der er drefor gode transportmuligheder.


Vi søger en medarbejder, der vil være en del af en hverdag, hvor vi har fokus på, at borgerne udvikler og vedligeholder deres potentialer. Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og behov for hjælp og støtte og vi har et særligt fokus på kommunikation, herunder Alternativ Supplerende Kommunikation.

Hvad siger dine nye kolleger om jobbet?

Nogle af dine nye kolleger fremhæver følgende ved at arbejde hos os:

  • ”Her er god variation i arbejdsopgaverne: ingen dage er helt ens”
  • "Jeg er omgivet af skønne borgere med livsglæde og gejst"
  • "Borgere trives og deres behov bliver mødt, hvilket skaber en følelse af faglig succes"
  • ”Der er åbenhed overfor at prøve en ny faglig tilgang eller et nyt tiltag, hvis det gavner samarbejdet eller borgerne”
  • ”Når man lige er startet bliver man positivt overrasket over at der er så god mulighed for at bruge sin egen faglighed i samarbejde med andre faggrupper.”
  • ”Der er tillid til min faglighed”


Din profil:
Vi søger en medarbejder der har en uddannelse indenfor det pædagogiske felt eller SOSU området. Vi foretrækker du har erfaring med målgruppen, men sørger for grundig oplæring. I din ansøgning vil vi gerne kunne læse konkrete eksempler på, hvordan:

  • Du vil bruge din faglighed til at arbejde med borgernes livsmestring.
  • Du vil arbejde med borgernes selv- og medbestemmelse.
  • Du vil sikre et godt og konstruktivt pårørendesamarbejde.
  • Du vil arbejde med socialpædagogiske dilemmaer og hvilke dilemmaer, du forestiller dig at støde på.
  • Du vil bidrage til et godt samarbejde i personalegruppen.
     

Derudover er det et krav for at kunne løse opgaverne i jobbet at du forstår, taler, læser og skriver dansk.

Derfor skal du vælge os:
Når du går hjem fra arbejde, vil du først og fremmest føle, at du har gjort en vigtig og betydningsfuld forskel for nogle mennesker, der er afhængige af din støtte for at kunne mestre deres liv.

o    Du vil blive en del af en arbejdsplads, hvor vi arbejder med et højt fagligt niveau. Vi er ambitiøse og engagerede.  
o    Vi arbejder systematisk med faglige metoder og tilgange med fokus på borgerens livsmestring og trivsel. 
o    Vi – både leder og medarbejdere – deltager løbende sagssupervision ved ekstern supervisor.
o    Vi har fokus på og vægter det professionelle samarbejde om det gode liv for beboerne højt. 
o    Du bliver en del af et team hvor vi undrer os, hjælper hinanden og udvikler den pædagogiske praksis og kulturen sammen. 
o    Vi har en glad og åben kultur, hvor vi ser en styrke i at samarbejde. Sammen er vi stærkere!
o    Vi kan tilbyde en arbejdsplads med et Fælles fagligt fundament for Voksne, Job og Handicap. Vores primære faglige metode er KRAP.
o    Vi har et grundigt introforløb klart til dig og du bliver først ”sluppet fri”, når du er klar til det.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. Din arbejdstid vil ligge i tidsrummet kl 06.45-22.00 med skiftende vagter, du skal forvente weekendarbejde hver anden weekend. Der er ansat fast nattevagt. 
  
Ugentligt timetal: Fuldtid 

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til huset på 87133730, vælg hus 3, eller afdelingsleder Linda Ibsen, tlf. 41858367 eller mail liai@aarhus.dk.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  20-11-2025
 
Det går rigtig stærkt på jobmarkedet så vi læser ansøgninger løbende og indkalder kandidater hurtigst muligt. 

Om os
Bofællesskabet Skødstrup er en del af del af Center for Bosteder til Voksne. Vi er organiseret i driftsområdet Voksne, Job og Handicap i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse i Aarhus kommune. Vi tilbyder døgntilbud, dagtilbud og aflastningspladser til voksne borgere med udviklingshæmning. Vi arbejder ud fra en grundlæggende anerkendende tilgang med fokus på borgerens ressourcer og potentiale. På tværs af Voksne, Job og Handicap støtter vi borgerne i at mestre livet med udgangspunkt i egne drømme og ønsker og vægter, at alle i Voksne, Job og Handicap arbejder i samme retning.

Vi arbejder ambitiøst med faglig og organisatorisk udvikling i tråd med driftsområdets faglige strategi, Fælles Fagligt Fundament, som du kan se ved at følge linket her. Vi har hele tiden blik for, hvordan vi kan forbedre vores indsats både i forhold til borgerne, de pårørende og de understøttende funktioner.

Du bliver en del af et center med et stort fokus på arbejdsmiljø, og hvor vi vægter godt samarbejde som forudsætning for den bedste løsning af kerneopgaven.
 
  
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

20-11-2025

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Den Selvejende Institution Børnehuset Midgården

Pædagogmedhjælper til Børnehuset Midgården – 31 timer ugentligt

Bornholm

Har du lyst til at være en del af et engageret team, hvor faglighed, nærvær og fællesskab går hånd i hånd?
Vi søger en pædagogmedhjælper til vores vuggestue i Børnehuset Midgården med start den 5. januar 2026.

Vi leder efter dig, som:

  • Har lyst til at være en del af huset i mere end et år og bidrage til kontinuitet og tryghed for børnene

  • Gerne har erfaring med arbejdet i dagtilbud.

  • Møder børnene med ro, nærvær og et anerkendende blik

  • Trives med struktur, faste rytmer og tydelige rutiner

  • Er stabil, fleksibel og tager ansvar i hverdagen

  • Har lyst til at indgå aktivt i samarbejdet med kollegaer og forældre

  • Ser det som naturligt at bidrage til et positivt og respektfuldt arbejdsmiljø

  • Har interesse for at udvikle sig fagligt

Vi tilbyder:

  • En fast stilling på 31 timer ugentligt

  • Et trygt og velfungerende vuggestueteam, hvor omsorg og faglighed går hånd i hånd

  • En åben kultur med tæt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse

  • Mulighed for faglig udvikling og støtte

Om Børnehuset Midgården:
Børnehuset Midgården er en privat integreret daginstitution beliggende i Rønne med to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vi arbejder ud fra en pædagogisk tilgang, hvor børnenes trivsel, nysgerrighed og fællesskab er i centrum.
Vi prioriterer et humoristisk og udviklende miljø, hvor der er plads til både børn og voksne.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Josefine Kaarsberg på telefon 26778817 eller e-mail leder@bhmidgaarden.dk

Ansøgningsfrist: 15. december 2025
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 15/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Børneland ApS

Pædagogisk assistent til Børneland Fredericia

Fredericia

Brænder du for at skabe tryghed, nærvær og udvikling for de mindste? Hos Børneland Fredericia søger vi en omsorgsfuld og engageret pædagogisk assistent til vores vuggestuegruppe for børn i alderen 2–3 år.

Om stillingen

Som pædagogisk assistent bliver du en vigtig del af vores pædagogiske hverdag, hvor du med varme og struktur er med til at skabe en tryg base for børnene. Du deltager aktivt i planlægning og gennemførelse af dagens aktiviteter – både de rolige stunder og de legende, nysgerrige øjeblikke.

Vi lægger vægt på et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene, så god kommunikation, åbenhed og respekt er naturlige dele af din måde at arbejde på.

Vi leder efter dig, som

  • har en uddannelse som pædagogisk assistent

  • trives i arbejdet med vuggestuebørn (2–3 år)

  • er omsorgsfuld, nærværende og kan skabe ro og struktur i hverdagen

  • er dygtig til at kommunikere og samarbejde med både kolleger og forældre

  • har et positivt og professionelt blik på børns trivsel og udvikling

Vi tilbyder

  • en hverdag med glade børn, engagerede kolleger og et stærkt fællesskab

  • faglig sparring og mulighed for kompetenceudvikling

  • en arbejdsplads med fokus på pædagogisk kvalitet, trivsel og glæde

Praktisk

  • Arbejdssted: Børneland Fredericia, Skansevej 54, 7000 Fredericia

  • Stillingen er på 32-37 timer pr. uge

  • Tiltrædelse: 1. december 2025

Ansøgning

Send din ansøgning og CV til info@borneland.dk

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ishøj Kommune

1 ressourcepædagog til Center for Børn og Forebyggelse, Ishøj Kommune

Ishøj

1 ressourcepædagog til Center for Børn og Forebyggelse, Ishøj Kommune.

Er du optaget af sampraksis, hvor du sammen med det pædagogiske personale løfter opgaven? Drømmer du om at skabe deltagelsesmuligheder for børn i stærke fællesskaber?

Så er denne stilling noget for dig!

Da der bliver en ledig plads i vores faglige team, søger vi nu en ny kollega, der med faglighed og hjerte vil være med til at styrke vores fælles indsats omkring børn i Ishøj kommune. Stillingen er på 32-37 timer med ansættelse 1. januar 2026 eller snarest derefter.

Om stillingen

Ressourcepædagogfunktionen er en forebyggende indsats, hvor vi samarbejder helhedsorienteret og målrettet omkring børn, der i perioder af deres liv befinder sig i sårbare og udsatte positioner. Målet for indsatsen er at skabe deltagelsesmuligheder og stærke børnefællesskaber.

Som ressourcepædagog møder du typisk ind i dagtilbuddet og er en del af praksis hele dagen, hvor du arbejder med at understøtte personalet ud fra de handleplaner I har udarbejdet sammen. Hver tirsdag vil du have frokost med din faggruppe på rådhuset, samt åben sparring med andre tværprofessionelle professioner. Du vil løbene modtage 1:1 sparring med din faglige koordinator.

Dine opgaver som ressourcepædagog vil inkludere:

  • Daglig tilknytning til 2-3 dagtilbud med fokus på pædagogisk praksis, børns trivsel, udvikling, læring og dannelse.
  • Udarbejdelse af handleplaner i tæt samarbejde med forældre og personale i dagtilbuddet.
  • Deltagelse i faglige drøftelser og sparring med dagtilbud og tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Mulighed for hjemmepædagogisk indsats (Barnet I Midten) i tæt samarbejde med familie og dagtilbud.

Vi søger en erfaren pædagog som:

  • Motiveres af pædagogisk praksis omkring børn ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor der er fokus på relationer og sammenhæng i børnenes hverdagsliv.
  • Har viden om og erfaring med at samarbejde med børn og familier i sårbare og udsatte positioner.
  • Har lyst til at indgå i et styrket forældresamarbejde.
  • Har faglig nysgerrighed på forskellige kulturer og perspektiver.
  • Har erfaring eller mod på at arbejde med ICDP principperne.
  • Kan arbejde selvstændigt, målrettet og systematisk.
  • Har gode IT- kundskaber.
  • Skal indgå i tværprofessionelt samarbejde med sundhedsplejersker, talehørekonsulenter, psykologer og socialrådgivere i Center for Børn og Forebyggelse

Vi tilbyder:

  • En tværfaglig organisering med børn og familier i fokus, hvor den løsningsfokuserede tilgang er et fælles fagligt afsæt.
  • En organisation i bevægelse, hvor der er plads til nytænkning og kreative løsninger til gavn for børn og familier.
  • Tværfagligt samarbejde organiseret i områdeteams med mulighed for ugentlig sparring.
  • En spændende og meningsfuld stilling med gode muligheder for at præge den faglige udvikling i organisationen samt mulighed for LØFT- og ICDP-uddannelse.
  • Introduktionsprogram og mentorordning.
  • Supervision, sparring og faggruppemøder.
  • Et stærkt og støttende team bestående af otte ressourcepædagoger, en faglig koordinator og en leder.
  • En arbejdsplads med plads til både ambitioner og trivsel.

Om Center for Børn og Forebyggelse

Center for Børn og Forebyggelse varetager opgaver indenfor det specialiserede børne- og ungeområde, det specialpædagogiske område (PPR-funktioner), sundhedsplejen, tandplejen og det kriminalpræventive område.

Praktiske oplysninger:

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til faglig koordinator for ressourcepædagogerne Mathilde Yding 21784351.

Ansøgningen skal være os i hænde senest søndag den 23. november 2025 klokken 15:00.

Ansættelsessamtaler bliver afholdt onsdag den 26. november 2025 hele dagen.

Vil du være med til at gøre en forskel for nogle af Ishøjs børn og deres forældre – så skal du søge stillingen som ressourcepædagog hos os!

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling