LUBI ApS
Slagelse
Salgs- & personalekonsulent søges
Er du skarp på mennesker, salg og det gode match? Så er det måske dig, vi mangler hos LUBI.
Hos LUBI søger vi en salgs- og personalekonsulent, der kender vikar- og rekrutteringsbranchen – og som trives i en hverdag, hvor tempoet er højt, telefonen ringer, kunderne har brug for hurtige løsninger, og hvor ingen dage er ens.
Vi leder efter dig, der får energi af at tale med mennesker, skabe relationer og finde det rigtige match mellem kandidat og virksomhed. Dig, der både kan høre smilet i telefonen – og selv husker at tage det med, når du ringer ud.
Hos os handler det ikke kun om at besætte en ordre. Det handler om at gøre det ordentligt. For kandidaten. For kunden. Og for LUBI.
Om jobbet
Som salgs- og personalekonsulent hos LUBI vil du arbejde med fortsat at sikre den gode service og kvalitet, som vi er kendt for i branchen. Du får en alsidig hverdag med både salg, kundekontakt, kandidatdialog, bemanding og rekruttering.
Du kommer til at arbejde tæt på både virksomheder og jobsøgende, og du skal kunne lide at være den, der tager ansvar, følger op og får tingene til at ske.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
tage imod og afdække kundeordrer
matche de rette kandidater med de rette virksomheder
servicere både kunder, kandidater og samarbejdspartnere professionelt
arbejde opsøgende med salg og kundeudvikling
opbygge og pleje relationer
arbejde struktureret i systemer og følge op på dine opgaver
sikre, at kunden oplever LUBI som nærværende, hurtige og ordentlige
arbejde med mål, budgetter og resultater
Vi søger dig, der har:
Det er vigtigt for os, at du kommer med erfaring fra branchen. Derfor er det et krav, at du har arbejdet med vikar, rekruttering eller bemanding før.
Vi forventer, at du:
har erfaring fra vikar- og/eller rekrutteringsbranchen
gerne kender Temponizer
er stærk i IT-systemer og kan navigere hurtigt mellem opgaver
har et salgsgen og elsker at skabe resultater
kan lide tal, mål og budgetter
er serviceorienteret og forstår værdien af god opfølgning
er nysgerrig på mennesker og god til at stille de rigtige spørgsmål
kan arbejde i et åbent kontormiljø med højt tempo
trives med korte deadlines og opgaver, der hurtigt kan ændre sig
er fleksibel, flittig og klar til at gå den ekstra meter
kan tænke ud af boksen, når løsningen ikke ligger lige foran dig
Kan fremvise straffeattest
Behersker dansk i skrift og i tale
Og så skal du være en god kollega. En, der bidrager til energien, humøret og holdånden – også når dagen er travl.
Du passet godt hos LUBI, hvis du
kan lide mennesker – både de nemme og de lidt mere komplekse
ikke er bange for at tage telefonen
kan holde hovedet koldt, når der er pres på
har humor og let til grin
kan fejre de små sejre i hverdagen
kan tage imod direkte feedback uden at tage det personligt
forstår, at vi lykkes bedst, når vi hjælper hinanden
har lyst til at være en del af en virksomhed, hvor vi gør tingene på vores egen måde
Vi tilbyder
Hos LUBI bliver du en del af en virksomhed, hvor vi gerne vil gøre tingene anderledes.
Vi tror på relationer, nærvær og ordentlighed. Vi møder både kunder og kandidater i øjenhøjde – og det er en stor del af vores DNA.
Du får:
en hverdag med fart på og masser af ansvar
mulighed for at gøre en reel forskel for både mennesker og virksomheder
tæt samarbejde med kollegaer, der vil hinanden
frihed under ansvar
sparring, grin og små sejre i hverdagen
et job, hvor du bliver målt på indsats og resultater
en plads i en virksomhed, hvor vi tager arbejdet seriøst – men også husker humøret
Er det dig?
Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Send din ansøgning og CV til job@lubijob.dk.
Vi holder samtaler løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette.
LUBI – vi skaber succes gennem mennesker.
Indrykket:22/06/2026
Ansøgningsfrist: 17/08/2026
Anlægsgartner Gottlieb A/S
Frederikssund
Projektleder til entreprenørprojekter på Sjælland
Vil du stå i spidsen for spændende anlægs- og entreprenørprojekter – og samtidig få frihed til selv at præge både projekter og arbejdsgange?
Hos Anlægsgartner Gottlieb A/S søger vi en erfaren projektleder til vores entrepriseafdeling. Du får ansvar for egne projekter fra opstart til aflevering og bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor samarbejde, kvalitet og ordentlighed er fundamentet for alt, vi gør.
Vi er en veletableret virksomhed med cirka 200 medarbejdere og mange års erfaring inden for anlæg, kloak og grøn drift. Vi søger en projektleder, der trives tæt på produktionen og motiveres af at skabe resultater gennem mennesker.
Din rolle
Som projektleder får du det samlede ansvar for dine projekter – fagligt, økonomisk og ledelsesmæssigt.
Du bliver den drivende kraft på byggepladsen og sikrer, at projekterne gennemføres sikkert, effektivt og i den kvalitet, vores kunder forventer.
Din hverdag vil primært foregå ude på projekterne rundt på Sjælland, mens du typisk besøger vores kontor i Skibby 1-2 gange om ugen til planlægning, koordinering og sparring.
Dine vigtigste opgaver
Vi forestiller os, at du
Derfor skal du vælge Anlægsgartner Gottlieb A/S
Hos os får du ikke bare et projektlederjob – du får reel indflydelse.
Vi tror på frihed under ansvar, korte beslutningsveje og en kultur, hvor gode idéer bliver omsat til handling.
Du bliver en del af en ledergruppe med fire erfarne projekt- og entrepriseledere, som sparrer tæt med hinanden og hjælper hinanden med at lykkes.
Derudover tilbyder vi:
Om Anlægsgartner Gottlieb A/S
Vi skaber bæredygtige og grønne løsninger inden for anlæg, kloak og drift med fokus på kvalitet, biodiversitet og miljøhensyn.
Vores kunder spænder fra kommuner og boligforeninger til virksomheder og private, og med cirka 200 medarbejdere leverer vi projekter til tiden og inden for budget.
Vi tror på det bedste i mennesker og arbejder aktivt med trivsel, udvikling og socialt ansvar. Det skaber stærke fællesskaber – og stærke resultater.
Indrykket:22/06/2026
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
Psykoterapeutisk Center Stolpegård
Gentofte
Indrykket:22/06/2026
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
STAR Vestdanmark - Aalborg
Aalborg
Indrykket:22/06/2026
Ansøgningsfrist: 05/08/2026
Region Sjælland
Køge
Vi søger 3 speciallæger/overlæger i klinisk onkologi til Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliative enheder på Sjællands Universitetshospital
Vil du være med til at etablere vores afdeling på det nye supersygehus i Køge til oktober og samtidig være med til at forme én af de tre store onkologiske afdelinger i Region Øst?
Om onkologisk afdeling SUH
Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder, Sjællands Universitetshospital i Region Sjælland, består af Onkologisk Afdeling, Klinik for Senfølger efter Kræft, Klinisk forskningsenhed samt Palliative Enheder.
Afdelingen betjener ca. 840.000 borgere med ca. 130.000 ambulante besøg og 11.000 sengedage om året. Vi er ca. 450 ansatte fordelt på flere faggrupper. På Onkologisk afdeling SUH har vi seks diagnosespecifikke teams, der behandler patienter med brystkræft, lungekræft, hoved-halskræft og lymfom, prostatakræft og blærekræft, tyk- og endetarmskræft og kræft i bugspytkirtlen samt kræft i livmoder og æggestokke.
Onkologisk afdeling samles på det nye supersygehus Sjællands Universitetshospital i Køge september-oktober 2026. Frem til ultimo 2026 vil en del af stråleterapien blive varetaget fra Næstved-matriklen. Derudover har afdelingen etableret borgenær behandling i Nykøbing Falster og Holbæk.
I den kliniske hverdag arbejder vi aktivt med, at høj faglighed skabes i samspillet mellem klinik, uddannelse og forskning. Fra oktober 2026 vil afdelingen have 14 introduktionslæger samt et varierende antal hoveduddannelseslæger i femte år af speciallægeuddannelsen i klinisk onkologi. Samtidig har afdelingen en aktiv og voksende forskningsenhed. Antallet af publikationer udgået fra afdelingen er steget betydeligt gennem de seneste fem år, og der opstartes hvert år nye ph.d.-forløb. Forskning og udvikling er dermed på kort tid blevet en synlig og aktiv del af afdelingens hverdag. Denne udvikling understøttes yderligere af, at SUH er i proces med at blive akkrediteret som Comprehensive Cancer Centre gennem Organisation of European Cancer Institutes, OECI. Formålet med akkrediteringen er at sikre høj kvalitet i kræftbehandlingen gennem veldokumenterede procedurer, systematiske forbedringstiltag og en tæt sammenhæng mellem klinik og forskning. Alt sammen for at sikre de gode patientforløb på tværs af afdelinger.
Vi søger 3 speciallæger i Klinisk Onkologi
Til vores lungeteam søger vi en speciallæge eller overlæge med interesse for targeteret behandling.
Til vores uroteam søger vi en speciallæge eller overlæge med interesse for medicinsk behandling af prostatakræft og personlig medicin.
Til vores GI-team søger vi en speciallæge eller overlæge med interesse for pancreascancer.
Vi hører også gerne fra dig, hvis der er et andet subspeciale, du har særlige kompetencer inden for.
Fra 1/1-2027 og 3 år frem er der mulighed for at én af stillingerne kombineres med 50 % OECI akkrediteringsarbejde. Til denne stilling kræves høj faglig indsigt, og man vil være ansvarlig for at koordinere afdelingens selvevaluering.
Hverdag og arbejdsopgaver
Du kommer til at arbejde på et universitetshospital, hvor vi hver dag bestræber os på at give alle vores patienter onkologisk behandling, der lever op til den højeste standard. Hos os er socioøkonomiske faktorer samt vores patienters sundhedsadfærd og -kompetencer væsentlige, hvorfor vi har stort fokus på lighed i sundhed og på patientcentreret behandling.
Du skal være med til sammenlægningen af vores afdeling på SUH Køge og efterfølgende sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland til Region Øst som led i sundhedsreformen .
Vi uddanner speciallæger i Klinisk Onkologi, og du skal være indstillet på at fungere som vejleder for uddannelseslæger på alle niveauer.
Du vil få en meningsfuld hverdag på en travl og modig onkologisk afdeling med engagerede kolleger.
Alle speciallæger og overlæger har klinisk funktion i ambulatoriet. Læger med interesse for stråleterapi har mulighed for funktion i stråleterapien. Stuegang på afdelingens sengeafsnit varetages af alle teams. Bagvagten varetages af uddannelseslæger og speciallæger. Derudover er der stuegangsfunktion i weekender og på helligdage der varetages af uddannelseslæger, speciallæger og overlæger. Den ugentlige funktion på hhv. Holbæk og Nykøbing Falster varetages af speciallæger og overlæger.
Lungeteamet
Lungeteamet varetager behandling af patienter med lungekræft i alle stadier og tilbyder et højt specialiseret og dynamisk fagligt miljø. Vi arbejder tværfagligt i tæt samarbejde med thoraxkirurgi, lungemedicin, radiologi, patologi og andre relevante specialer og tilbyder behandling med alle moderne behandlingsmodaliteter, herunder kirurgi, stråleterapi i både de kurative og palliative kontekster og medicinsk kræftbehandling efter de højeste nationale og internationale standarder.
Teamet er forskningsaktivt inden for både systemisk behandling og stråleterapi og deltager aktivt i nationale faglige fora inden for onkologi og lungeonkologi.
GI-teamet
GI- team varetager både medicinsk behandling af tyk- og endetarmskræft samt kræft i bugspytkirtlen, og strålebehandling af endetarmskræft. Vi er aktive i vores selskaber, DCCG og DPCG, og repræsenterer Region Sjælland i fagudvalg ved Medicinrådet.
Vi samarbejder tæt med alle kirurgiske afdelinger i regionen for at tilbyde vores patienter behandling på højeste faglige niveau, og kontinuerlig udvikling er i fokus. Vi har stor interesse for forskning og deltager i både investigator- og industri-initierede studier.
I tæt samarbejde med andre teams tilbyder vi vores patienter mulighed for indgå i mere individualiseret behandlingsplan ved hjælp af fælles beslutningstagning og personlig medicin.
Uro-teamet
I tæt samarbejde med urologisk afdeling, som varetager ADT-behandlingen, står teamet for den medicinske kræftbehandling og stråleterapi af prostatakræft.
Tilsvarende varetager teamet behandlingen af patienter med blærekræft, herunder både medicinsk kræftbehandling og stråleterapi.
Patientforløbene er kendetegnet ved høj grad af tværfaglighed, hvor vi systematisk inddrager relevante specialer, faggrupper samt patient i fælles beslutningsprocesser.
Forventninger til dig
Vi søger speciallæger, der arbejder struktureret og engageret og møder kolleger med respekt og åbenhed. Vores afdeling er kendetegnet ved et internationalt kollegafællesskab, og vi forventer, at du bidrager professionelt i et miljø med forskellige faglige og kulturelle perspektiver.
Kræftbehandling er tværfaglig og multidisciplinær. Det forudsætter stærke samarbejdsevner og evne til at indgå konstruktivt i fælles beslutningsprocesser på tværs af specialer og sektorer.
Du motiveres af faglige og organisatoriske udfordringer og har blik for den udvikling, sundhedsreformen lægger op til i organiseringen af sundhedstilbud. Samtidig trives du med ansvar og ønsker at være med til at præge en afdeling i udvikling.
Løn og ansættelsesvilkår
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside for hhv. speciallæger eller overlæger afhængigt af, hvilken stillingstype der søges.
Ansættelsesstart oktober 2026 eller efter konkret aftale.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen og gerne vil høre mere om afdelingen, er du meget velkommen til at ringe til ledende overlæge Cecilie Holländer-Mieritz på tlf. 56513116 eller 26802089. Alle interesserede er velkomne til at ringe.
Sådan søger du
Sjællands Universitetshospital anvender en vurdering af de 7 kompetencer (Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/Administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker og Professionel) i den faglige bedømmelse.
Ansøgere bedes i ansøgningen, med bedst mulig dokumentation, forholde sig konkret til de 7 kompetencer. CV og øvrig relevant dokumentation bedes vedhæftet. Det bedes angivet, hvilken stillingstype der søges.
Ansøgningsfristen er den 2. august 2026.
Stillingen skal ansøges via HR-skyen.
Vi ser frem til at læse din ansøgning og forventer at holde samtaler den 17. august 2026 på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder Vestermarksvej 9, 2. 4000 Roskilde.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Indrykket:19/06/2026
Ansøgningsfrist: 02/08/2026
Region Midtjylland
Aarhus
To stillinger som overlæge ved Region Midtjylland med tjeneste ved Neurologi, Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse pr. 1. september 2026 eller efter nærmere aftale.
Stillingerne ønskes besat med speciallæger i Neurologi.
Neurologi tilbyder to overlægestillinger med funktion i Stroketeam, Neurologi. Teamet arbejder sammen tværfagligt med plejepersonale, terapeuter og billeddiagnostik om vaskulære patientforløb på Aarhus Universitetshospital. Afdelingens Stroke modtagelse, dagklinik, sengeafsnit samt vaskulær klinik, varetager akut udredning, behandling i almene samt specialiserede patientforløb ved stroke og øvrige karsygdomme i hjernen. Teamet varetager regionale og højtspecialiserede patientforløb i den neurologiske specialeplan inden for flere områder: Akut trombolyse- og trombektomibehandling ved blodprop i hjernen samt storkarssygdomme, vaskulitis. Det forventes derfor, at ansøger har fuldt udviklede relevante kliniske kompetencer på højt niveau, rutine inden for alle dele af strokebehandling og evner at samarbejde, lede og udvikle fremtidens strokebehandling.
Overlægen vil have medansvar for udvikling af patientforløb i akutte og kroniske kerneområder i samarbejde med kolleger og tværfaglige grupper. Dette vil pege både ind i Neurologi, men skal også gå på tværs af fag og hospitaler i region midt. Der vil på denne baggrund blive lagt vægt på ansøgers evne til at forstå og agere i forbindelse med grænsekrydsende ledelse samt at indgå i samarbejde både tværfagligt, tværsektorielt og i teamsammenhæng.
Overlægen forventes at bidrage til teamets udviklings- og forskningsarbejde, og evner i forhold til forskning, kvalitetsarbejde og udvikling vil blive højt prioriteret.
Som udgangspunkt varetager overlægen opgaver inden for strokebehandling typisk på stuegang, neurovaskulær vagt samt en højtspecialiseret funktion i vaskulær klinik.
Overlæger, som ansættes, vil indgå i afdelingens neurovaskulære bagvagtlag. Det drejer sig om 8-skiftet døgndækkende vagt med fremmøde og efterfølgende rådighedsvagt fra bolig alle ugens dage.
Der henvises i øvrigt til funktionsbeskrivelsen.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Trine Tandrup, tlf. nr. 7845 4240.
Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skema udfyldes som en del af den elektroniske ansøgningsproces.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og straffeattest og en tilfredsstillende autorisation.
Ansøgningen sendes til cheflæge Trine Tandrup via link i bunden.
Ansøgningsfrist d. 1. august 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 35.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Indrykket:19/06/2026
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
DTU Compute - Bygning 321
Lyngby-Taarbæk
Indrykket:19/06/2026
Ansøgningsfrist: 07/08/2026
Statens Museum for Kunst
København
Indrykket:19/06/2026
Ansøgningsfrist: 06/08/2026
Arkil A/S
Haderslev
Vil du arbejde tæt på ledelsen og samtidig være helt inde i maskinrummet i vores projekter?
Hos Arkil søger vi en projektcontroller, der ikke kun analyserer – men aktivt understøtter og udvikler projektorganisationen i praksis.
Om jobbet
Som projektcontroller i Arkil får du en central rolle i vores projektorganisation. Du arbejder tæt sammen med direktører, afdelingschefer, projektorganisationerne og den øvrige økonomifunktion og er med til at sikre, at projekterne drives professionelt – både økonomisk og ledelsesmæssigt.
Rollen har et tydeligt driftsfokus. Du leverer ikke kun analyser, men arbejder også aktivt med at understøtte og udvikle projektorganisationen i praksis. Du bliver en vigtig sparringspartner for både projektorganisation og direktion og bidrager til at skabe kvalitet, gennemsigtighed og et trygt beslutningsgrundlag.
Med udgangspunkt fra vores hovedkontor får du en varieret hverdag tæt på både kontor og projekter. Rejseaktivitet i hele Danmark må derfor forventes.
Dine primære opgaver:
– Analysere projektøkonomi, prognoser og risici
– Bidrage til projekt- og afdelingsregnskaber samt kvalitet i rapporteringen
– Sparre med projektledere og afdelingschefer om projektperformance og risici
– Understøtte projektorganisationen i praksis gennem tæt dialog, træning, opfølgning og projektbesøg
– Bidrage til fælles standarder, metoder og udvikling af projektstyringen på tværs af divisioner
Hvad får du hos Arkil
Du får en rolle med reel indflydelse på vores projekter og beslutninger og en hverdag med tæt dialog med både ledelse og direktion.
Derudover får du:
– mulighed for at påvirke kvaliteten i vores projektstyring
– en varieret hverdag med både kontorarbejde og projektbesøg
– et fagligt miljø med fokus på samarbejde og udvikling
– gode muligheder for faglig og karrieremæssig udvikling
– en arbejdsplads præget af ordentlighed, samarbejde og høj faglighed
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
– Har erfaring med projektøkonomi, controlling og risikostyring
– Har arbejdet i en projektorienteret organisation, gerne i bygge- og anlægsbranchen
– Arbejder analytisk og struktureret og trives i en praksisnær rolle
– Kommunikerer klart, tør udfordre og kan formidle komplekse sammenhænge
– Arbejder selvstændigt, tager ansvar og har lyst til at udvikle andre
Det er en fordel, hvis du har erfaring med at understøtte projektorganisationer tæt på driften og kan træde ind i komplekse eller kritiske projekter ved behov.
Ansøgning
Vi opfordrer til, at du uploader dit CV hurtigst muligt via ansøgningsknappen.
Ansøgningsfristen er den 7. august og vi forventer at afholde samtaler i uge 33.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte økonomidirektør Anders Blaavand på 20 69 52 01.
Om Arkil
Arkil prioriterer sikkerhed højt og efterlever virksomhedens værdier om høj faglighed og ordentlighed for at sikre en stabil, sund og fremtidssikret forretning.
Arkil er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder med 2.300 ansatte, aktiviteter i flere lande og en omsætning på over 4,9 milliarder kr. I Danmark udfører vi entreprenørprojekter over hele landet, og vi arbejder sammen med både offentlige og private bygherrer samt rådgivere. Igennem mere end 80 år har vi sat solide aftryk på infrastrukturen i de lande, vi opererer i – og det bliver vi ved med.
Indrykket:19/06/2026
Ansøgningsfrist: 07/08/2026
Region Midtjylland
Herning
Vil du være med til at udvikle spørgeskemaer, der giver bedre patientforløb og transformerer klinisk praksis? Og kan du styre udviklingsprocesser i mål, når der er mange interesser i spil? Så er det måske dig, vi leder efter til en stilling som PRO-konsulent ved AmbuFlex.
AmbuFlex, Center for Patientrapporterede Oplysninger er en afdeling i Region Midtjylland, som arbejder med patientrapporterede oplysninger (PRO) i klinisk praksis. Vi udvikler, implementerer og evaluerer PRO-løsninger og har aktuelt mere end 90 løsninger målrettet forskellige diagnoser og behandlingstyper. I hver løsning anvendes patientens svar til at understøtte behandlingsforløbet på flere forskellige måder.
Vores mål er at styrke patientinddragelsen, øge behandlingskvaliteten, fremme hensigtsmæssig brug af ressourcer og understøtte PRO-data til forskning og kvalitetsudvikling.
Sundhedsvæsnet står over for store udfordringer, og PRO kan være en af løsningerne. Der er stort fokus på PRO, og vi har travlt. Derfor søger vi en PRO-konsulent med start d. 1. oktober 2026 eller snarest muligt.
Dine primære opgaver bliver at udvikle, implementere og evaluere diagnosespecifikke PRO-løsninger. Her får du mulighed for at sætte dine akademiske kompetencer og argumenter i spil tæt på den kliniske virkelighed. Det sker i et tæt samarbejde med læger, sygeplejersker, og andre ressourcepersoner. Det er vigtigt, at du kan samarbejde med mange forskellige fagligheder og stå fast, når der er brug for det. På den måde får vi udviklet den bedst mulige løsning til patienter og personale. Vi anvender vores eget IT-platform og det er derfor vigtigt, at du har lyst til at arbejde i nye IT-systemer.
Vi forventer, at du:
Vi kan tilbyde:
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er normeret til 37 timer pr. uge. Arbejdsstedet er i Gødstrup, men vi har også et satellitkontor i Aarhus Nord. Derudover vil der være mødeaktivitet på hospitalerne i Region Midtjylland og af og til i de andre regioner.
Ansættelse vil ske i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation.
Du kan læse mere om AmbuFlex på: www.ambuflex.dk
Stillings- og funktionsbeskrivelse kan læses her.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamkoordinator Nanna Toxvig Sørensen på telefon 2360 4380, mail: nansoere@rm.dk eller til leder af AmbuFlex Louise Pape på telefon 6138 8949, mail: anllar@rm.dk.
IT-kompetencer på brugerniveau forventes.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest.
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
Ansøgningsfrist er d. 9/8-2026.
Samtaler forventes afholdt i uge 34.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Indrykket:19/06/2026
Ansøgningsfrist: 09/08/2026