WorkWithUs
close-button

Region Midtjylland

Du får nu mulighed for at blive introduktionslæge i Medicinsk Afdelings fantastiske rammer i Gødstrup, hvor vi tilbyder et super godt uddannelsesmiljø og hele 8 medicinske specialer.

Herning

Til Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup søger vi introduktionslæger i intern medicin med ansættelse pr. 1. november eller efter aftale.

Vi er en stor medicinsk afdeling med overlæger, speciallæger og hoveduddannelsesforløb i specialerne endokrinologi, gastroenterologi/hepatologi, geriatri, hæmatologi, infektionsmedicin, lungemedicin, nefrologi og reumatologi. Derudover har vi hoveduddannelsesforløb i kardiologi, onkologi, akut medicin og almen medicin.

Som introduktionslæge vil du opnå fortrolighed med udredning og behandling af et bredt udsnit af intern medicinske patienter. Man er som introduktionslæge typisk tilknyttet 1-2 specialer/halvår. Hvis man har særlige ønsker til speciale, må det gerne uddybes i ansøgningen, så vi kan tage hensyn til det, når vi fordeler specialer efter ansøgers ønsker og afdelingens behov.

Organisation og funktion

Afdelingen råder over 96 sengepladser fordelt på 4 sengeafsnit: Sengeafsnit for Blodsygdomme, Lunge- og Infektionssygdomme, Nyre-, Tarm- og Leversygdomme samt Ældresygdomme. Alle de medicinske specialer har ambulant funktion (klinikker), ligesom afdelingen har en Klinik for Dialyse og en Klinik for Medicinsk Udredning.

Der foregår klinisk forskning inden for alle specialer, ligesom der i afdelingen er etableret et forskningsudvalg på tværs af specialer og faggrupper.

Arbejdstilrettelæggelse

Der er etableret fem vagtlag. Fra kl. 16.30 – 08.30 varetages vagten af to mellemvagter, en bagvagt og en speciallægevagt; alle med tilstedeværelsesvagt:

  • En forvagt kl. 08.00 – 17.00
  • En mellemvagt kl. 08.00 – 17.00
  • To mellemvagter kl. 16.30 – 08.30
  • En bagvagt kl. 08.00 – 17.00/16.30 – 08.30
  • En speciallægevagt kl. 08.00 – 17.00/16.30 – 08.30

Introduktionslægen indgår fortrinsvist i mellemvagtslaget.

Der er beredskabsvagt for hæmatologi og nefrologi, som dækkes af overlægerne i disse specialer.

Det kliniske arbejde består ud over af vagtfunktionen af stuegangsfunktion og ambulatoriefunktion med individuelle forskelle i forhold til specialetilknytning.

Andre forhold

I Medicinsk Afdeling tilbyder vi et trygt og udfordrende uddannelsesmiljø og prioriterer uddannelse højt. Vi afholder samlet morgenkonference med både intern og ekstern undervisning, faste journal clubs, kompetencetræning i intern medicinske kompetencer og færdighedstræning. Middagskonferencerne er specialeopdelte med mulighed for at gå i dybden med kliniske cases. 

Vi vægter, at din uddannelse sker i en tryg atmosfære, hvor du aldrig står uden opbakning uanset uddannelsestrin.

Du kan læse mere om afdelingen her:

https://www.fagperson.regionshospitalet-goedstrup.dk/afdelinger/medicinsk-afdeling/

Du kan også følge afdelingen på Facebook, Instagram og LinkedIn.

Ansættelsesforhold

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Yngre Læger og Danske Regioner. Der er mulighed for at opnå løntillæg i henhold til aftale om Lokal Løn:

http://vest.intra.rm.dk/siteassets/mit-hospital/personale/lon-personaleforhold/overenskomster/lokal-londannelse/lonaftale-yl-hev_20.3.pdf

Stillings- og funktionsbeskrivelsen kan læses her

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge med uddannelsesansvar Jørn Starklint på mail Joern.Starklint@goedstrup.rm.dk 

Ved behov for bolig vil HR-afdelingen (tlf. 7843 8658) være behjælpelig.

Vi vil glæde os rigtigt meget til at modtage din ansøgning senest søndag 16. august 2026.

Samtaler vil finde sted mandag 24. august.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
192
Få flere jobtilbud
Array

Fælles hjemmepleje - Herning ApS

Hos Fælles Hjemmepleje Herning ApS søger vi engagerede social- og sundhedshjælpere samt ufaglærte medarbejdere til både dag- og aftenvagter.

Herning

Vil du gøre en reel forskel for borgere i deres eget hjem?

Hos Fælles Hjemmepleje Herning ApS søger vi engagerede social- og sundhedshjælpere samt ufaglærte medarbejdere til både dag- og aftenvagter.

Vi sætter borgeren i centrum og arbejder hver dag for at skabe tryghed, kvalitet og kontinuitet i plejen.

Vi tilbyder
  • Fast arbejde eller timeløn efter aftale.
  • Dagvagt eller aftenvagt.
  • Grundig oplæring.
  • Et godt og respektfuldt arbejdsmiljø.
  • Dygtige og hjælpsomme kolleger.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Løn efter kvalifikationer.
Vi forventer, at du
  • Er uddannet social- og sundhedshjælper eller har erfaring fra hjemmepleje, plejecenter eller lignende (ufaglærte med erfaring er også meget velkomne).
  • Er ansvarsbevidst og mødestabil.
  • Har gode samarbejdsevner.
  • Kan arbejde selvstændigt.
  • Møder borgerne med respekt, omsorg og et smil.
  • Har kørekort kategori B.
Dine arbejdsopgaver
  • Personlig pleje.
  • Praktisk hjælp.
  • Observation og dokumentation.
  • Skabe tryghed og kontinuitet for borgerne.
  • Samarbejde med kolleger og øvrige faggrupper.

Arbejdssted

Herning Kommune.

Ansøgning

Vi holder samtaler løbende og ansætter, så snart vi finder de rette kandidater.

Send din ansøgning og CV allerede i dag til: mariam@fpoo.dk

Ved spørgsmål til stillingen kan i ringe til Maivand på: +45 50705529

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Flyvestation Karup

Fuldmægtige til økonomifunktion i Brabrand ved Operativ Støttekommando

Herning

Vil du være fuldmægtig for en dynamisk afdeling med domicil i Aarhus/Karup hvor udvikling, optimering samt fokus på kunden er en naturlig del af en travl hverdag? Er du fleksibel i din opgaveløsning og vil du være med til at skabe resultater i en fremsynet og anderledes virksomhed, så er du personen vi ønsker at ansætte.

Om os
Økonomifunktionen er en del af Forsvarsstaben Business Controlling, hvis formål er at støtte de danske soldater gennem en optimeret økonomistyring.

Sektionen består af 12 medarbejdere. Vi er ansvarlige for en effektiv løbende ressourcestyring i relation til Operativ Støttekommandos interne samarbejdspartnere; Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Forsvarets Forsyningstjeneste, Forsvarets Sundheds Kapacitet og Joint Movement and Transportation Organiszation og eksterne samarbejdspartneres behov.

Sektionen varetager en koordinerende og samlende funktion for Operativ Støttekommando, og sikrer derigennem hensigtsmæssig tværgående kommunikation, opgavestyring og udvikling. Sektionen forvalter herigennem den overordnede styring og ledelsesrapportering vedrørende Operation Støttekommandos decentrale lønsum, administrative driftsomkostninger og opgaveopfyldelse, herunder budgettering, opfølgning på prognoser, understøttelse af decentral lønsumsstyring i Operation Støttekommando samt udvikling af hensigtsmæssige styringsværktøjer

Om stillingen
I Business Controlling (BC4) vil du indgå i et lille team, hvis fokus er på den økonomiske side af driften. Vores opgave er at udarbejde økonomisk ledelsesrapportering til alle niveauer i organisationen og gennemføre tværgående koordination ved større analyser i samarbejde med de øvrige ved Forsvarskommandoen.

Som fuldmægtig i BC4 vil du få ansvaret for:

  • Ledelsesrapportering indenfor Forsvarets Vedligeholdstjeneste vedligeholdelsesområde, luftsansvarsområde eller Forsvarets Forsyningstjeneste
  • Herunder den decentrale lønsumsstyring, administrative driftsomkostninger budgettering og opfølgning
  • Opfølgning på prognoser og dialog med værkstedsstrukturen op af de fremadrettede aktiviteter.
Som ansvarlig for opgaveløsningen har du stor indflydelse på strukturering og udvikling af processerne for opgaverne.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse som cand.merc., cand.oecon. eller lignende.

  • Du har flair for behandling og analyse af store datamængder
  • Du er analytisk, struktureret og målrettet med de deadlines, der er givet
  • Du kan arbejde selvstændigt med opgaverne efter en behørig instruktion
  • Du har gerne erfaring med ledelsesinformation, ERP-system SAP R3 samt BO
  • Vi forventer at du har stærke kommunikative og analytiske evner.
    Dette indbefatter evnen til at kunne formulere sig kort og præcist både skriftligt og mundtligt
  • Som person falder det dig naturligt at skabe gode relationer i sektionen og til vores eksterne samarbejdspartnere
  • Det er et krav, at du har kørekort til kategori B, da der forventes lidt rejseaktivitet i forbindelse med sagsbehandlingen og koordineringen af Joint Movement and Transportation Organiszation økonomistyring.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Aarhus/Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for sektionen Rasmus Ravn på telefon 2523 9107.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Emilia Kyhn Sixhøi på telefon 5171 1535.

Ansøgningsfristen er den 1. september 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse 1. oktober 2026 eller snarest herefter.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Operativ Støttekommando
Operativ Støttekommando er en stab, der planlægger, koordinerer og delvist styrer logistiske operationer på tværs af Forsvaret og udvikler det logistiske område og set-up i takt med Forsvarets udvikling.

En række funktioner er centraliseret under staben, f.eks. koordination af lærlinge og elevuddannelser på tværs af Operativ Støttekommandos enheder, personaleadministration og kommunikationsområdet. Staben er primært placeret i Brabrand ved Aarhus.

Staben består af et Ledelsessekretariat, en Administrations- og Personelafdeling, en Logistik og C2IS afdeling, en Operationsafdeling, en Planlægningsafdeling, en Policy- og Uddannelsesafdeling samt en Efterretningssektion.

Operativ Støttekommando består, ud over staben, af fire myndigheder med egne, særegne opgaver: Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Forsvarets Sundhedskapacitet, Forsvarets Forsyningstjeneste og Joint Movement and Transportation Organization.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Vildbjerg Kirke

Kirketjener afløser ved Vildbjerg kirke, Herning kommune

Herning

Vi søger en kirketjener afløser snarest.

Du arbejder hver 2. weekend på lørdage og søndage. Arbejdstiden vil være varierende fra 4 timer til 15 timer på en weekend. Du bliver aflønnet med 4 timer pr. uge svarende til en gennemsnitlig arbejdstid på 8 timer de weekender du arbejder.

Hvis du gennemsnitligt arbejder mere end der aflønnes for, vil du blive aflønnet for merarbejde. Det opgøres over en periode på 13 uger.

Stillingen kan deles mellem to personer, hvor du/I arbejder hver 4. weekend så byd ind med, hvad der kan lade sig gøre for dig.

Du skal stå for de praktiske opgaver ved kirkelige handlinger dvs. gudstjenester, vielser og på sigt muligvis begravelser/bisættelser.

Der vil naturligvis være oplæring, så du kan føle dig tryg i arbejdet.

Arbejdsstedet: Vildbjerg kirke, Kirkegade 2, Vildbjerg.


Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet OAO-S og organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalen kan ses på www.folkekirkensintranet.dk.

Årslønnen aftales inden for intervallet kr. 322.597 – 406.234 (nutidskroner). Aftalen om indplacering i intervalløn indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen bl.a. i forbindelse med arbejde uden for normal arbejdstid som udgør årligt kr. 33.019. Derfor ydes OK18, som udgør årlig kr. 1.392.

Beløbene er beregnet ud fra en fuldtidsstilling. Når du arbejder på deltid, vil beløbene blive lavere. Aftalen om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

Der er 3 måneders prøvetid og menighedsrådet indhenter en børneattest ved ansættelsen.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til personale ansvarlig Per Hald, tlf. 4012 4376.

Ansøgningen sendes til 3098@sogn.dk. Skriv ”Kirketjener afløser i – Vildbjerg” i emnefeltet. Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 16. august 2026. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 34/2026.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Galaxen

Daginstitutionsleder til Galaxen i Herning

Herning

Vil du stå i spidsen for en daginstitution, hvor mangfoldighed er en styrke, og hvor alle børn skal lykkes og trives?
Galaxen i Herning søger en engageret og tydelig leder, da vores nuværende leder har valgt at gå på efterløn efter 30 års dedikeret indsats for børn, forældre og medarbejdere.

Om Galaxen
Galaxen er en selvejende integreret daginstitution for børn i alderen 0–6 år. Vi har 4 vuggestuegrupper, 3 børnehavegrupper, 1 før-skolegruppe og 1 specialgruppe for både vuggestue- og børnehavebørn.

Vi arbejder i mindre enheder med fokus på nærvær, tryghed og overskuelighed for både børn og voksne. Institutionen er centralt placeret
i Herning ved siden af Brændgårdskolen.
Vores pædagogiske fundament er en anerkendende tilgang, hvor relationer, trivsel og fællesskab er afgørende for børns udvikling. Vi møder børnene med omsorg, engagement og høj faglighed.

I Galaxen er mangfoldighed en styrke. Vi rummer børn med forskellige kulturelle, sociale og personlige baggrunde og ser forskellighed som en ressource i fællesskabet.
Vi arbejder målrettet med at:
  • skabe deltagelsesmuligheder for alle børn
  • sætte børn i privilegerede positioner, hvor de oplever mestring og værdi
  • udvikle inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn kan lykkes

Vi tror på, at alle børn gør det bedste, de kan – og at det er vores ansvar at skabe rammer, der giver dem mulighed for at gøre det endnu bedre. Derudover har vi en stærk fællesskabsprofil, bl.a. gennem vores sangprofil, hvor musik og fælles oplevelser understøtter trivsel og samhørighed.

Om stillingen
Som leder af Galaxen får du det overordnede ansvar for den pædagogiske, faglige, økonomiske og personalemæssige drift. Du skal sætte retning, skabe følgeskab og stå i spidsen for den fortsatte udvikling af et inkluderende og stærkt fagligt miljø.
Du overtager ledelsen af en institution med engagerede medarbejdere, en aktiv bestyrelse og et solidt fundament. Her er både varme, vilje og stort potentiale.

Ledelse i tæt samspil med bestyrelse
Som selvejende institution er samarbejdet med bestyrelsen en central del af opgaven. Bestyrelsen består af engagerede forældre- og medarbejderrepræsentanter, som bidrager aktivt til institutionens strategi og udvikling.
Du indgår samtidig i et ledelsesteam sammen med vores pædagogiske leder, hvor medarbejdertrivsel, faglig udvikling og et stærkt forældresamarbejde prioriteres højt.

Dine opgaver
  • Sikre høj pædagogisk kvalitet og udvikling i tråd med den styrkede læreplan
  • Drive udviklingen af inkluderende læringsmiljøer for alle børn
  • Lede og udvikle medarbejdere gennem tydelig og nærværende ledelse
  • Skabe en kultur med fokus på refleksion, samarbejde og faglighed
  • Videreudvikle arbejdet med mangfoldighed, deltagelse og børnefællesskaber
  • Sikre et tillidsfuldt og respektfuldt forældresamarbejde
  • Have ansvar for drift, økonomi og strategisk udvikling i samspil med bestyrelsen


Vi søger en leder, som:

  • har en pædagogisk baggrund og ledererfaring
  • brænder for børns trivsel, udvikling og deltagelse i fællesskaber
  • har et inkluderende børnesyn og erfaring med mangfoldige børnegrupper
  • kan omsætte pædagogiske visioner til praksis i hverdagen
  • er tydelig, nærværende og kan skabe følgeskab
  • har blik for drift, faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder
  • En fagligt stærk institution med engagerede medarbejdere
  • En hverdag, hvor forskellighed ses som en ressource
  • Mulighed for at præge og videreudvikle en inkluderende praksis
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel – både for børn og voksne

Praktiske oplysninger
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller efter nærmere aftale. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ansættelsesproces
Vi udvælger kandidater den 14. august. Hvis vi ønsker at invitere dig til en 1. samtale, vil du blive kontaktet samme dag.

Vi forventer at afholde:
1. samtale: 18. august 2026
2. samtale: 26. august 2026

Der vil indgå en case i 2. samtalerunde. Kandidater til 2. samtale vil også blive bedt om at gennemføre en personprofil i samarbejde med HR.

Har du lyst til at blive en del af Galaxen?
Hvis du er nysgerrig på stillingen og har lyst til at opleve Galaxen, inden du sender din ansøgning, er du meget velkommen til at kontakte leder Malene Skelkjær. Malene holder ferie frem til den 3. august 2026, men kan herefter træffes på telefon +45 51 18 90 39 – vi viser gerne vores hverdag frem.

Send din ansøgning senest fredag den 14. august 2026 kl. 9.00.

I Herning Kommune lægger vi vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem. Klik på SØG STILLINGEN øverst for at søge denne stilling.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Beredskabsstyrelsen Midtjylland FSV

Kok, Cater eller Ernæringsassistent søges til Forsvarets Kantiner Ved Beredskabsstyrelsen i Herning

Herning

Er du dygtig til at skabe velsmagende og bæredygtige madoplevelser? Er du professionel i dit fag, og har du en interesse i at sikre tilfredse gæster gennem kvalitet og smag? Så har vi lige jobbet for dig.

Om os

Vi er et effektivt og engageret team i kantinen ved Beredskabsstyrelsen i Herning, hvor faglighed og samarbejde er i højsædet. Hos os er det særligt vigtigt, at vi arbejder tæt sammen og skaber et arbejdsmiljø præget af respekt, inddragelse og selvbestemmelse i opgaveløsningen. Vores køkkenchef prioriterer et godt arbejdsmiljø, hvor alle trives, og hvor samarbejde og arbejdsglæde er nøgleord. Vi er overbeviste om, at et sundt arbejdsmiljø har en positiv indvirkning på vores gæster, så de får en god oplevelse i kantinen.

Det er vigtigt for os at fremstille så meget af vores mad fra bunden af, og vi prioriterer altid de bedste råvarer, for at opnå optimal kvalitet og smag. Vi har et stort fokus på at minimere madspild og arbejder løbende med økologi. I Forsvarets kantiner er vores opgave langt mere end blot at tilberede mad – vi skal skabe lækre, varierende og sunde måltider, der inspirerer og understøtter Forsvarets medarbejdere i deres vigtige samfundsopgave.

Om stillingen

Du vil være ansvarlig for den daglige produktion af både kolde og varme buffeter og sikre, at maden er af høj kvalitet, smager godt og er flot anrettet – i tæt samarbejde med dine kollegaer.

  • Din faste arbejdsplads er: Beredskabsstyrelsen i Herning
  • Stillingen er på 37 timer pr. uge
  • Din arbejdstid vil primært være i tidsrummet 06-19
  • Aften og weekendarbejde vil forekomme
  • Vi tilbyder attraktive arbejdsvilkår, herunder en solid pensionsordning og betalt frokostpause
Om dig

Du skal kunne fremvise et svendebrev som gastronom med speciale som kok, cater, ernæringsassistent eller en anden relevant faglig uddannelse.

Derudover ser vi gerne, at du er:

  • meget motiveret og engagerer dig i dit arbejde, mens du hurtigt kan tilpasse dig nye behov
  • serviceminded og i stand til at skabe gode relationer til både kollegaer og gæster
  • professionel, og sætter en ære i at være en god kollega, der med engagement bidrager til fællesskabet
  • fokuseret på bæredygtighed og ønsker at bidrage til positive initiativer
  • erfaring fra kantinebranchen er ønskeligt
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kostfagligt uddannet personale – køkken indgået mellem Skatteministeriet, CO10 - Centralorganisationen af 2010 samt Fagligt Fælles Forbund (3F).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Herning

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte køkkenchef Gert Dal Larsen på telefon 3045 4529.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Stinne Strøjr Hansen på telefon 2023 9031.

Ansøgningsfristen er den 14. august 2026. Samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando

Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

  • Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
  • Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
  • Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.
Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Kasper Omann Roed ApS

Vil du være en del af holdet hos OK Plus Kibæk?

Herning

Vi søger nye kollegaer over 18 år til vagter på hverdage, weekender og i helligdage.

Hos os bliver du en del af et ungt team, hvor vi hjælper hinanden, har godt humør på vagten og sørger for, at du får en grundig oplæring fra start.

Dine opgaver bliver blandt andet:

• Kundebetjening

• Udlevering af pakker

• Vareopfyldning

• Rengøring

• Produktion af sandwich og mad to-go

Vi forestiller os, at du:

• Er udadvendt og smilende

• Kan arbejde selvstændigt

• Ikke er bange for kundekontakt

• Har lyst til at tage ansvar og være en del af et team

Arbejdstiderne ligger primært:

• Hverdage kl. 16.00-21.00

• Weekender og helligdage i tidsrummet kl. 06.30-21.00

Det er et oplagt job til dig, der studerer, holder sabbatår eller gerne vil have et godt deltidsjob med ansvar, kundekontakt og gode kollegaer.

Så skynd dig at sende eller kommer forbi med din ansøgning vi indkalder til samtaler løbende

Du kan også kontakte Stationsleder Kasper Omann Roed på:

Telefon: 51 96 09 79

Mail: okpluskibaek@gmail.com

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Flere sygeplejersker. Bedre patientforløb. Stærkere faglighed.

Herning

Vil du være med til at skabe de bedste patientforløb for mennesker med kræft og behov for specialiseret lindrende behandling?

I Afdeling for Kræft og Lindrende Behandling på Regionshospitalet Gødstrup investerer vi i fremtiden. Vi opnormerer sygeplejerskegruppen i vores sengeafsnit, fordi vi ønsker endnu bedre patientforløb, mere tid til sygeplejen og bedre muligheder for læring, faglig udvikling og sparring i hverdagen.

Derfor søger vi sygeplejersker, som har lyst til at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor patienten altid er omdrejningspunktet.

Hos os får du
  • Sygepleje med høj faglig kompleksitet og stor menneskelig betydning.
  • Et specialiseret sengeafsnit med patienter i kræftbehandling og patienter med særlige palliative behov.
  • Et introduktionsforløb, der tilpasses dine erfaringer.
  • Engagerede kolleger, fokus på høj psykologisk tryghed og et stærkt tværfagligt samarbejde.
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling – uanset om du er nyuddannet eller erfaren.
  • Indflydelse på dit arbejdsliv med dialog om timetal og vagtplan.

Vi arbejder målrettet med udvikling af både patientforløb, kvalitet, digitalisering og sygeplejefaglig praksis, fordi vi tror på, at dygtige medarbejdere skaber de bedste rammer for patienterne.

Du kan læse stillings- og funktionsbeskrivelsen her og her. 

Vi håber, du
  • er autoriseret sygeplejerske
  • har interesse for kræft- og/eller palliation
  • trives med kompleks sygepleje og nærværende patientkontakt
  • ønsker at udvikle dig fagligt og bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Erfaring er en fordel – men ikke en forudsætning.

Stillingen indebærer dag- og aftenvagter i 8-timers vagter samt vagt hver 4. weekend.

Er du nysgerrig?

Så spring ansøgningen over.

Ring til afsnitsleder Line Lynge24 83 45 20 eller chefsygeplejerske Rikke Østergaard 24 80 72 93 og få en uforpligtende snak eller aftal et besøg i afdelingen. 

Hvis det føles rigtigt, sender du blot dit CV til os efterfølgende.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi møder de rette kolleger.

Følg os på Instagram: kraeftafdelingen_rhg

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Akurat A/S

Erfaren malker søges til landbrug ved Aulum

Herning

Har du erfaring med malkning – og har du mulighed for at arbejde intensivt i tre uger?

Vi søger en erfaren malker til et landbrug ved Aulum.

Periode:
Uge 33, 34 og 35

Arbejdstid:

  • Morgen- og eftermiddagsmalkning

  • 2 vagter dagligt

  • Mandag til søndag i hele perioden

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med malkning

  • Kan arbejde selvstændigt

  • Er stabil og møder til tiden

  • Kan arbejde i hele perioden

  • Kan kommunikere på dansk eller engelsk

Vi tilbyder:

  • En spændende opgave hos et landbrug ved Aulum

  • Mange arbejdstimer over en afgrænset periode

  • Opstart i uge 33

Lyder det som noget for dig – eller kender du en, der gør?

Kontakt Akurat på 96411111 allerede i dag for at høre mere om stillingen eller opret dig via linket og vedhæft et opdateret CV – så kontakter vi dig.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 26/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Herning

Buschauffør til Herning

Herning

Er du på udkig efter et job med frihed, ansvar og kundekontakt? Drømmer du om et hjørnekontor med 180 graders udsigt? Så er jobbet som buschauffør hos Tide Bus måske noget for dig.

Lige nu søger vi i Herning: 
  • 1 chauffør til fuldtid - blandede vagter og arbejde hver anden weekend. 
  • Timeafløsere 
Derfor elsker vi at køre bus

Vi kan godt afsløre, at det her job ikke bare handler om at køre fra A til B. Det handler om frihed, ansvar og mennesker. Her er nogle af de ting, vores chauffører sætter allermest pris på:

  • Frihed på fire hjul - Du har dit "kontor" med panoramavindue og kan nyde landskabet, mens du arbejder.
  • Stabilt job og fast struktur - Vagter, du kan regne med, og løn til tiden.
  • Daglig kontakt med mennesker - Du møder nye ansigter hver dag og bliver en del af mange menneskers hverdag.
  • Ordentlige forhold - Hos Tide får du styr på tingene - både når det gælder udstyr, arbejdsmiljø og kollegaer.
  • Godt fællesskab - Vi hjælper hinanden, griner sammen og løfter i flok.
Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:
  • Erhvervskørekort til personbefordring
  • EU-efteruddannelsesbevis
  • Billettering og kundeservice
  • Kan tale og læse dansk
Vi leder efter chauffører, som deler vores værdier, som er, og kan beskrives som:
  • Stolte. Vores chauffører sætter en ære i, at alle vores passagerer får en god rejseoplevelse, hver gang de kører med vores busser.
  • Miljøbevidste. Vores chauffører er dygtige og kører busserne, så de bruger mindst muligt brændstof.
  • Ansvarlige. Vores chauffører kommer til tiden i en præsentabel uniform, er udhvilede, undgår skader, og passer på busserne så de altid er rene og pæne.
  • Respektfulde. Vores chauffører behandler kolleger, passagerer og samarbejdspartnere med respekt. Herved sikrer vi vores kvalitet og serviceniveau. 
Praktisk information

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til AKT overenskomsten. 

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte driftsleder Janni.

Vi ansætter løbende, så søg gerne med det samme.

Du søger jobbet ved at klikke på "Ansøg" nederst på siden. 

Vi glæder os til at høre fra dig

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 22/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Klinisk psykolog og forskningsmedarbejder til Arbejds- og Miljømedicin RH Gødstrup

Herning

Vi leder efter en psykolog, der skal arbejde som kliniker og forsker og interesserer sig for krydsfeltet mellem arbejdsliv og sundhed. Vi kan tilbyde en fast stilling fra d. 15. august 2026 eller snarest derefter ved Arbejds- og Miljømedicin, Regionshospitalet Gødstrup.

Dine vigtigste opgaver bliver dels at varetage det generelle patientudredningsarbejde på klinikken og dels at medvirke til udvikling af forskningsprojekter, fondsansøgninger og projektafvikling. Vi udreder patienter henvist fra praktiserende læger med baggrund i arbejdsrelaterede belastningsreaktioner. Derudover arbejder afdelingens psykologer løbende på at forbedre og tilføje ny viden og flere håndteringsstrategier til www.stress.rm.dk , der er en offentlig tilgængelig vidensplatform, som vi aktuelt opbygger på vores afdeling.
 

Arbejdsopgaver og ansvarsområder

  • Udredning og diagnosticering
  • Inddragelse af patienternes arbejdspladser med henblik på at rådgive om tiltag, der sigter mod en belastningsreduktion og genoptagelse af arbejdet
  • Udviklingsarbejde af vores kliniske aktiviteter, herunder www.stress.rm.dk
  • Udvikling af og ansøgninger til funding af forskningsprojekter
  • Gennemførelse og afrapportering af forskningsprojekter

Hos os får du:

  • superdygtige kollegaer med mange forskellige faglige baggrunde
  • dyb indsigt i, hvordan arbejdsmiljø og sundhed hænger sammen 
  • spændende patientudredninger
  • åbne døre (du kan altid finde én at sparre med)
  • grundig introduktion og oplæring

Kvalifikationskrav
Gerne udredningserfaring fra hospitalsregi eller fra beskæftigelsesområdet, men det er ikke et krav. Autorisation er ligeledes en fordel, men ikke et krav. 

De vigtigste kvalifikationskrav er, dokumenteret forskningserfaring, gerne ph.d. og at du er fagligt dygtig, tillidsvækkende, nysgerrig på mentale helbredslidelser i relation til arbejdsmiljø og fleksibel i forhold til planlægning af dit arbejdsprogram. Vi er en del af et hospitalsmiljø, hvor der løbende sker organisatoriske forandringer.

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med bl.a. faggruppemøder, tværfaglige kliniske konferencer og relevante undervisningstilbud. Vi ønsker at være i front i forhold til udvikling af nye rådgivnings- og behandlingstiltag. Det forventes at du bidrager aktivt til denne løbende udvikling af afdelingens tilbud.

Faglig organisatorisk profil
Arbejds- og Miljømedicin, Regionshospitalet Gødstrup er en fagligt stærk og favnende arbejdsplads, der ønsker at tiltrække kreative og engagerede medarbejdere. Vi har højt til loftet, når det gælder individuelle og faglige forskelligheder, men vi er alle fælles om vores vision: sundere arbejdsliv til flere, samt vores værdier: dialog, dygtighed, dristighed og ordentlighed.

Afdelingen har regional funktion i den vestlige del af Region Midtjylland for arbejdsmedicinske og -psykologiske ambulante patientudredninger samt almene rådgivningsspørgsmål. Derudover varetager vi regionens personalepsykologtilbud for ansatte i den vestlige del af regionen. Vi betjener en dag ugentligt et ambulatorium på Regionshospitalet Skive.

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan læses her

Yderligere oplysninger om afdelingen kan ses på websiden:  https://www.fagperson.regionshospitalet-goedstrup.dk/afdelinger/arbejdsmedicin/ 

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Arbejdstid er med fleksible komme- og gåtider i tidsrummet 8-16, med en samlet ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Yderligere oplysninger
Kan fås ved henvendelse til cheflæge Marianne Kyndi i uge 30 på tlf. 78433500.

Deadline
Ansøgningsfrist d. 31. juli 2026.
Du kan søge jobbet online ved at klikke på "søg job". Vedhæft din ansøgning og dit CV.
Der planlægges med ansættelsessamtaler i uge 32

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Bostedet Kærvang søger husassistent

Kærvang Botilbud

Morsø

Er du er god at gøre rent, skabe god stemning og hjemlig hygge samtidig med, at du gør en forskel for de svageste borgere i samfundet - så l

favourite-job-icon Gem

Du får nu mulighed for at blive introduktionslæge i Medicinsk Afdelings fantastiske rammer i Gødstrup, hvor vi tilbyder et super godt uddannelsesmiljø og hele 8 medicinske specialer.

Til Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup søger vi introduktionslæger i intern medicin med ansættelse pr. 1. november eller efter aftale.

Vi er en stor medicinsk afdeling med overlæger, speciallæger og hoveduddannelsesforløb i specialerne endokrinologi, gastroenterologi/hepatologi, geriatri, hæmatologi, infektionsmedicin, lungemedicin, nefrologi og reumatologi. Derudover har vi hoveduddannelsesforløb i kardiologi, onkologi, akut medicin og almen medicin.

Som introduktionslæge vil du opnå fortrolighed med udredning og behandling af et bredt udsnit af intern medicinske patienter. Man er som introduktionslæge typisk tilknyttet 1-2 specialer/halvår. Hvis man har særlige ønsker til speciale, må det gerne uddybes i ansøgningen, så vi kan tage hensyn til det, når vi fordeler specialer efter ansøgers ønsker og afdelingens behov.

Organisation og funktion

Afdelingen råder over 96 sengepladser fordelt på 4 sengeafsnit: Sengeafsnit for Blodsygdomme, Lunge- og Infektionssygdomme, Nyre-, Tarm- og Leversygdomme samt Ældresygdomme. Alle de medicinske specialer har ambulant funktion (klinikker), ligesom afdelingen har en Klinik for Dialyse og en Klinik for Medicinsk Udredning.

Der foregår klinisk forskning inden for alle specialer, ligesom der i afdelingen er etableret et forskningsudvalg på tværs af specialer og faggrupper.

Arbejdstilrettelæggelse

Der er etableret fem vagtlag. Fra kl. 16.30 – 08.30 varetages vagten af to mellemvagter, en bagvagt og en speciallægevagt; alle med tilstedeværelsesvagt:

  • En forvagt kl. 08.00 – 17.00
  • En mellemvagt kl. 08.00 – 17.00
  • To mellemvagter kl. 16.30 – 08.30
  • En bagvagt kl. 08.00 – 17.00/16.30 – 08.30
  • En speciallægevagt kl. 08.00 – 17.00/16.30 – 08.30

Introduktionslægen indgår fortrinsvist i mellemvagtslaget.

Der er beredskabsvagt for hæmatologi og nefrologi, som dækkes af overlægerne i disse specialer.

Det kliniske arbejde består ud over af vagtfunktionen af stuegangsfunktion og ambulatoriefunktion med individuelle forskelle i forhold til specialetilknytning.

Andre forhold

I Medicinsk Afdeling tilbyder vi et trygt og udfordrende uddannelsesmiljø og prioriterer uddannelse højt. Vi afholder samlet morgenkonference med både intern og ekstern undervisning, faste journal clubs, kompetencetræning i intern medicinske kompetencer og færdighedstræning. Middagskonferencerne er specialeopdelte med mulighed for at gå i dybden med kliniske cases. 

Vi vægter, at din uddannelse sker i en tryg atmosfære, hvor du aldrig står uden opbakning uanset uddannelsestrin.

Du kan læse mere om afdelingen her:

https://www.fagperson.regionshospitalet-goedstrup.dk/afdelinger/medicinsk-afdeling/

Du kan også følge afdelingen på Facebook, Instagram og LinkedIn.

Ansættelsesforhold

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Yngre Læger og Danske Regioner. Der er mulighed for at opnå løntillæg i henhold til aftale om Lokal Løn:

http://vest.intra.rm.dk/siteassets/mit-hospital/personale/lon-personaleforhold/overenskomster/lokal-londannelse/lonaftale-yl-hev_20.3.pdf

Stillings- og funktionsbeskrivelsen kan læses her

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge med uddannelsesansvar Jørn Starklint på mail Joern.Starklint@goedstrup.rm.dk 

Ved behov for bolig vil HR-afdelingen (tlf. 7843 8658) være behjælpelig.

Vi vil glæde os rigtigt meget til at modtage din ansøgning senest søndag 16. august 2026.

Samtaler vil finde sted mandag 24. august.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Region Midtjylland

Vigtige datoer

Indrykket: 23 July 2026

Ansøgningsfrist: 16 August 2026

Kontaktperson

Jørn Starklint

+45 7843 68421

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling