WorkWithUs
close-button
København
Antal ledige jobs
1.282
Find dit nye job i København Kommune

Vi gør vores bedste for at hjælpe mennesker og virksomheder med at finde hinanden.

Virksomheder i København kommune
Array
Årsvikar i historie og tysk - HASTER
Nørre G søger årsvikar i tysk og historie - HASTER
Læs mere
Array
Indskolingsdansklærer søges til skole i hjertet af Nørrebro
Vi drømmer om at ansætte en lærer, der elsker at være klasselærer i indskolingen, og som har et h
Læs mere
Array
Psykolog til vores afdeling i København
Encounter er et nytænkende psykologhus, der stræber efter at tilbyde de bedste 
Læs mere
Array
Projektansættelse: Redigerende til forskerartikler på Videnskab.dk
Videnskab.dk søger en redigerende medarbejder til håndtering af
Læs mere
Lige nu er der 133 ledige jobs.

RED Center mod æresrelaterede konflikter: Selvejende institution

RED Center mod æresrelaterede konflikter søger en engageret socialrådgiver til vores specialkrisecenter for unge LGBT+-personer

Frederiksberg

Motiveres du af at gøre en forskel for unge LGBT+-personer, som har oplevet æresrelateret vold og negativ social kontrol? Og søger du et arbejde, hvor du er i tæt samarbejde med den unge, og hvor tværfagligt samarbejde er omdrejningspunktet?

Om RED+

RED+ er landets eneste krisecenter for unge LGBT+-personer mellem 16-30 år, der er på flugt fra æresmotiveret vold og kontrol. RED+ er organisatorisk forankret i RED Center mod æresrelaterede konflikter, som omfatter en landsdækkende rådgivningsenhed (RED Rådgivning), et krisecenter for LGBT+-personer med minoritetsbaggrund (RED+) samt to Safehouses med tilhørende overgangsboliger - et i Jylland og et på Sjælland. I alt er vi omkring 70 ansatte i organisationen.

RED+ tilbyder krisecenterpladser efter Servicelovens §109 og Barnets Lov §43. Vi har 8 pladser og 2 overgangsboliger. Vi er et højt specialiseret tilbud, hvor alle ansatte har særlige LGBT+-kompetencer, såvel som voldsfaglighed.

  

Dine opgaver på RED+  vil bl.a. være:

- At bistå med akut krisehjælp.

- Rådgivning og målgruppeafklaring i forbindelse med henvendelser såvel telefonisk som ved personligt fremmøde.

- At lave sikkerheds- og risikovurderinger ud fra de metoder, RED Center anvender.

- At indgå i og koordinere det tværfaglige samarbejde, der skal understøtte beboerens udvikling, bl.a. ved udarbejdelse af opholds-/udviklingsplaner og forandringskompas.

- At være tovholder og bindeled på den tværsektorielle socialfaglige indsats.

- At hjælpe beboeren med at få styr på en, til tider, kaotisk fase i sit liv.

... Og ALT muligt andet, som får huset til at hænge sammen.

  

Vi tilbyder:

- En arbejdsplads, hvor det relationelle arbejde og muligheden for at gøre en forskel for målgruppen står centralt i hverdagen.

- Individuelt tilrettelagt introduktionsforløb til RED+ og metoderne i arbejdet med æresrelaterede konflikter.

- Tæt samarbejde med RED Centers øvrige tilbud

- Et kollegialt fællesskab med høj faglighed og supervision

- En kollegagruppe med høj grad af diversitet, hvor forskellige perspektiver, baggrunde og fagligheder ses som en styrke ind i det daglige arbejde

- En arbejdsplads med en uformel omgangstone, fælles personalemøder og arrangementer både afdelingsvis og på tværs af hele organisationen.

 

Hvad er vores forventninger til dig?

Vi forventer, at du er en dedikeret, selvstændig og relationsstærk socialrådgiver, som gerne har praksiserfaring fra arbejdet med voldsudsatte unge og voksne, samt voldsfaglighed. Det er en fordel, hvis du også har indblik og viden på det æresrelaterede felt. Du har gode LGBT+-kompetencer og kan arbejde normkritisk.

 

Desuden forventer vi, at:

- Du har lyst til at engagere dig i det tværfaglige samarbejde, hvor du bidrager med socialfagligt overblik og systematik sammen med din socialrådgiverkollega på afdelingen.

- Du er empatisk, omsorgsfuld og motiverende i kontakten med beboerne.

- Du har viden om og forståelse for interkulturelle problematikker, såvel som de særlige udfordringer dobbeltminoriserede unge oplever.

- Du har gode kommunikative færdigheder, både mundtligt og skriftligt.

- Du har en bred og solid socialfaglig viden, med godt kendskab til lovgivning på området.

- Du har lyst til faglig udvikling og er en teamplayer.

- Du har en fleksibel tilgang til nye opgaver og ved behov er villig til at indgå i praktisk og pædagogisk arbejde i huset.

- Du bringer godt humør med på arbejde og bidrager til den gode stemning i huset.

Om stillingen:

Stillingen er på 37 timer. Arbejdstiden vil både være placeret i dag- og aftentimerne.

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt, dog senest d.1/2 2026. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes iht. gældende overenskomst.

 

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning, CV og eksamensbevis til projektkoordinator Mathilde Krogh Kristensen på mail: matkri@red-center.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte krisecenterleder Astrid Lyng på mail: astlyn@red-center.dk

Vi opfordrer alle interesserede uanset kønsidentitet, seksualitet, baggrund, etnicitet og religion til at søge stillingen.

Vi ser frem til at læse din ansøgning!

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 22/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Teknisk Erhvervsskole Center Frederiksberg

TECs HR søger personalejurist til spændende opgaver

Frederiksberg

Motiveres du af at bidrage i HR på opgaver med et personalejuridisk perspektiv? Har du lyst til at rådgive ledere i personalejuridiske spørgsmål? Og har du lyst til at blive en del af et kompetent team, der er præget af godt humør og en uformel omgangstone? Så glæder vi os til at møde dig.



Du får her mulighed for at sætte dit juridiske afttryk og arbejde med et bredt felt af opgaver inden for personalejura og HR.

I HR arbejder vi tæt sammen, og du vil som vores nye kollega samarbejde med to andre personalejurister. Vi arbejder bredt med juridisk rådgivning og fortolkning af nye regler, administrative opgaver fra ansættelse til fratrædelse, personalepolitikker, rekruttering og alt inden for paletten af HR-udviklingsopgaver.



Hvad får du mulighed for at arbejde med

Hos os får du chancen for at bringe din viden i spil gennem personalejuridisk rådgivning af ledere. Du bliver en vigtig sparringspartner i fortolkningen af regler og love sammen med dine kolleger, og du får mulighed for at bidrage på de samlede opgaver inden for HR, f.eks. ansættelser mm.

Mere om arbejdsopgaverne:

  • Juridisk vurdering, rådgivning og vejledning til ledere om bl.a. overenskomster og ansættelsesret, sygefraværssager, samarbejdsudvalg samt bidrag på andre personalejuridiske opgaver.
  • Bidrage til arbejdet med personalepolitikker ud fra et juridisk perspektiv i samarbejde med dine kolleger.
  • Ad-hoc opgaver inden for det ansættelsesretlige område, herunder juridisk fortolkning med fokus på, hvordan vi sørger for at oversætte og gøre nye regler forståelige for medarbejdere og ledere.


Hvad tilbyder vi

En hverdag i en spændende organisation og en ambitiøs erhvervsskole med 5 adresser i Storkøbenhavn. Vi tilbyder et job med en varieret arbejdsdag, hvor juridisk fortolkning er tæt koblet til praktisk anvendelse.

Du vil få en stor kontaktflade, og du får mulighed for at bidrage på HR’s opgaver med din personalejuridiske faglighed.

Du vil blive en del af et HR-team, hvor vi arbejder tæt sammen. Vi har en uformel omgangstone, og vi lægger vægt på ordentlighed, samarbejde, trivsel og respekt for hinanden. Vi har en god balance mellem privatliv og arbejdsliv.



Hvad forventer vi

Du kan have nogle års erfaring, eller måske er du nyuddannet med erfaring fra et relevant studiejob. Du har en uddannelse som Cand.jur., Cand.merc. jur. eller tilsvarende.

Vi lægger vægt på, at du herudover:

  • Har erfaring med og i hvert fald lyst til at rådgive ledere.
  • Er struktureret og kan skabe overblik og tænke i løsninger.
  • Er stærk såvel i skriftlig som i mundtlig kommunikation.
  • Har situationsfornemmelse og en naturlig forståelse for sammenhænge og helheder.
  • Har lyst til at bidrage bredt på opgaver indenfor HR.


Løn og vilkår

Du ansættes i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten med mulighed for løntillæg i henhold til TECs lønpolitik. Afhængig af dine kvalifikationer og erfaring, er ansættelse som specialkonsulent muligt.

Stillingen er på fuldtid.

Du vil primært have arbejdssted på TECs Frederiksberg Campus, som ligger tæt på offentlig transport og med mulighed for parkering.



Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du, ovenstående lyder interessant, er vi meget interesseret i at høre om din motivation for at blive en del af vores team. Vi ser frem til at modtage din ansøgning sammen med dit CV og relevant eksamensbevis senest den 28. november 2025.

Samtaler afholdes løbende.

Vi ser frem til at byde dig velkommen den 1. februar 2026.

Ønsker du at vide mere om stillingen, eller har du andre spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Personalejurist Jens Vængesgaard på telefon 2545 3077.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.



Hvis du vil vide mere om TEC

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs.

Job på TEC kan du lære os bedre at kende.

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.



Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center København

Kære sygeplejerske, vil du arbejde i dagtimerne med weekend vagt hver 6. uge i et specialiseret team for patienter med bipolar affektiv sindslidelse? Så har vi stillingen til dig på Psykiatrisk Ambulatorium Frederiksberg-Vanløse.

Frederiksberg

I vores KAG Bipolar FACT-team bliver du en del af et center, der prioriterer faglig udvikling og arbejdsglæde. Vores hverdag er præget af godt sammenhold, tæt tværfaglig sparring og højt til loftet.

Hvad skal du lave?

Du bliver primærbehandler for patienter med bipolar affektiv sindslidelse. Behandlingsforløbene er af kortere eller længere varighed og involverer ambulante samtaler, hjemmebesøg, udebesøg og netværksmøder. Du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde.

Desuden bliver nogle af dine arbejdsopgaver:

  • Medicinadministration
  • Dokumentation og oplæg til behandlingsplaner
  • Udekørende funktion som led i FACT
  • Deltage i kvalitets- og forbedringsarbejde
  • Undervisningsopgaver for patienter, pårørende og studerende, herunder psykoedukationshold
  • Tværsektorielt samarbejde med bl.a. kommunen og misbrugscentre etc.
Om os

Teamet vokser og har derfor brug for nye kræfter.

Vi er et tværfagligt team på 12 ansatte bestående af psykiater, socialrådgiver, recoverymentor, ergoterapeuter og sygeplejersker med god aldersspredning og faglige kompetencer.

Vi nyder godt af et velsmurt arbejdsmiljø, hvor der er tid til både faglig sparring og socialt samspil i form af fælles frokost, fredagshygge og grin i hverdagen.

Vores team er specialiseret i behandling af patienter med bipolar affektiv sindslidelse og en del af den nye KAG struktur (klinisk akademisk gruppe), der har til formål, at binde forskning og klinik tættere sammen.

Hjørnestenene i vores behandling består af individuelle samtaler af støttende eller vejledende karakter, medicinsk behandling og manualiseret psykoedukation, som vi selv tilrettelægger og afholder i ambulatoriet.

Vi har et tæt samarbejde med Ambulatoriet for Affektive Lidelser og to gange årligt afholdes fælles temadage, hvor ny viden indenfor specialet introduceres.

Vi arbejder under F-ACT-modellen (Fleksible Assertiv Community Treatment), hvis metode tilbyder fleksibel psykiatrisk behandling til borgere med komplekse psykiatriske lidelser. Tilgangen bygger på høj faglighed, recovery, brugerdeltagelse, rehabilitering og tværfaglighed.

Du bliver en del af et stort ambulatorium med omkring 65 medarbejdere, herunder en gruppe på ca. 20 sygeplejersker, der prioriterer sparring og godt sammenhold.

Hvem er du?

Du er sygeplejerske, gerne med psykiatrisk erfaring – enten fra primær sektor eller hospitalsbaseret. Der vil blive tale om specifik kompetenceudvikling, i forhold til målgruppen.

Du trives både med selvstændigt arbejde samt at indgå i et team, hvor vi er fælles om patienterne.

Gode grunde til at søge stillingen hos os:

  • Du bliver klædt godt på fra start med en mentor i teamet og et skræddersyet oplærings- og introduktionsprogram med fokus på kompetenceudvikling.
  • Du bliver en del af et team hvor der er høj trivsel, tillid, humor og fleksibilitet.
  • Du ønsker faste arbejdstider på hverdage i dagtimerne, i et velfungerende team.
  • Der er mulighed for kurser og videreuddannelse
  • Du ønsker specialisering
Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen ønskes besat pr. 1.2 2026 eller snarest derefter.

Fast stilling på 37 timer ugentligt med arbejdstid i dagtimerne mandag til fredag.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt intro­program, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Har vi fanget din interesse?

Så send os din ansøgning via linket. Har du spørgsmål? Så tøv ikke med at ringe til afsnitsleder Anna Peltz på 2383 4230 eller teamkoordinator Kim Brøndmark på mobil 5180 0772. Du er også velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og en rundvisning.

Ansøgningsfrist den 28. november 2025. Vi afholder samtaler i uge 49.

Psykiatrisk Center København

Er Danmarks største psykiatriske center, og er vidtspændende og forskningsstærkt.

Optageområdet for bipolar team dækker hele PCK. Centeret har sengeafsnit, akutmodtagelse, 4 psykiatriske ambulatorier med mange F-ACT-teams, 3 OPUS-teams, affektivt ambulatorium og 2 psykoterapeutiske klinikker. I alt 14 matrikler.

Find flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside www.psykiatri-kobenhavn.dk

Og om Region Hovedstadens Psykiatri på onboarding sitet

https://www.psykiatri-regionh.dk/onboarding/Sider/default.aspx









Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job