WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
46

SANKT ANSGARS SKOLE

Indskolingsdansklærer søges til skole i hjertet af Nørrebro

København

Vi drømmer om at ansætte en lærer, der elsker at være klasselærer i indskolingen, og som har et hjerte, der banker for danskfaget.

Vi er en skole med udsyn, nærhed og stærke traditioner. Vi arbejder hver dag for at skabe en lille, tryg landsbyskole midt på den pulserende Nørrebrogade. Vi vægter en tryg hverdag og har mange traditioner, som vi værner om. Derudover elsker vi at udtrykke os kreativt gennem drama, kunst og musik.

I mere end 100 år har vi leveret god og tidssvarende undervisning med høj faglighed til børn på Nørrebro – alt sammen på et kristent katolsk grundlag. Vi har omkring 300 elever fordelt i to klasser på hvert trin fra 0.–9. klasse samt ca. 40 ansatte.

Vi søger en lærer:

·       der brænder for dansk i indskolingen

·       der er tydelig og arbejder bevidst med klasseledelse

·       der har et stort hjerte og kan rumme mange forskellige børn og deres historier

·       der ønsker at indgå i et forpligtende samarbejde

·       der har lyst til at engagere sig i fællesskabet

Vi tilbyder:

·       en skole, hvor der ikke er langt fra idé til virkelighed – og hvor du kan sætte dit præg

·       en nærværende og tilgængelig ledelse

·       et mentorforløb

·       tid til det enkelte barn gennem en lav klassekvotient

·       en engageret forældregruppe, der bakker op om skolen

·       en hverdag præget af frihed og fleksibilitet – og ikke fuld tilstedeværelse

·       en 100% stilling (eller mindre efter ønske) med flere mulige fagkombinationer

·       ansættelse med start i begyndelsen af 2026

Hvis ovenstående har vakt din interesse, vil vi glæde os til at høre fra dig. Vi afholder løbende samtaler.

Indrykket:21/11/2025

Ansøgningsfrist: 16/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

S/I International School of Hellerup

MYP Danish Language Acquisition Teacher

København

We are looking to employ a qualified and experienced IB MYP Danish Language Acquisition Teacher to join our Middle School’s Language Acquisition team.  This is a part-time, 70% permanent position.

Key Responsibilities:

  • Teach intermediate and advanced-level Danish Language Acquisition to students in the IB Middle Years Programme.

  • Prepare Advanced students for the Danish FP9 exam

  • Develop and collaborate on curriculum planning with the Danish team.

  • Deliver lessons aligned with MYP objectives and practices.

  • Differentiating instruction and assessments to meet the diverse needs of students.

  • Plan and deliver engaging, reflective lessons that motivate and stimulate student learning.

  • Provide additional Danish language support as needed.

  • Participate in MYP curriculum planning and professional development.

  • Collaborate with interdisciplinary teams to ensure cohesive learning experiences.

Desired Qualifications and Skills:

  • Fluency in both Danish and English, with strong speaking and writing abilities in both languages.

  • Experience with the administration and organisation of the Danish FP9 exam is highly desirable

  • Experience with the International Baccalaureate (IB) programme is preferable

  • Proven experience as a Head of Department is preferable

  • Proven experience in Language Acquisition teaching.

  • Ability to adapt teaching strategies to suit a multicultural and multilingual environment.

  • Excellent interpersonal and communication skills, with the ability to work collaboratively in a team.

  • Highly organized and reliable, with strong attention to detail.

  • A passion for teaching and fostering a positive learning environment.

To Apply:

Please email your CV and cover letter in English to the attention of the Middle School Principal, Monica Coburn, at jobs@ish.dk.  Early applications are encouraged, and interviews will begin as qualified candidates are identified.

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Lærer til vores nye specialklasserække på Sluseholmen Skole

København

Har du pionerånd, og drømmer du om at udfolde din faglighed og gøre en forskel for børn med særlige udfordringer?

Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en lærer til vores nye specialklasserække for normaltbegavede børn med forskellige funktionsnedsættelser inden for autismespektret og ADHD.

Sluseholmen Skole er en helt nybygget almenskole, som åbnede i 2024. I helt nye lokaler har vi i august 2024 opstartet seks klasser i kategori 3 for normaltbegavede børn med ADHD og autisme.

Vi leder efter en engageret speciallærer, der synes, det kunne være spændende at være med til at forme den helt nye specialklasserække.

Vores ønsker til dig
Vi arbejder med et ressourceorienteret børnesyn, og vi mener, at vores fineste opgave er at skabe en tryg skolegang, hvor vores børn oplever faglig og personlig udvikling. Vores elever har brug for voksne, der ser dem og deres potentialer – ikke bare deres diagnoser.

Vi arbejder helhedsorienteret omkring alle børn, så din faglighed skal sættes i spil sammen med bl.a. fysioterapeuter og ergoterapeuter.

Vi har brug for dig, der

  • enten er uddannet lærer eller har en anden tilsvarende uddannelse
  • har erfaring med målgruppen eller har viden om specialpædagogik
  • kan være rollemodel for børnene, vise vejen, skabe trygge rammer og tage ansvar for deres udvikling
  • ser teamsamarbejde som en styrke og er åben for sparring både på fælles og egen praksis
  • har gode samarbejdskompetencer og er optaget af at styrke samarbejdet på tværs af faggrupper og samarbejdet med forældrene
  • er drevet af lysten til at skabe den bedste skolegang for børn med særlige behov
Vi tilbyder

  • en spændende arbejdsplads, hvor du får stor indflydelse på dit eget arbejde
  • en helt nybygget og meget lækker skole, der har stærkt fokus på natur i skolen
  • Amager Fælled, Valbyparken og vandet som vores naboer, så der er mange muligheder for at inddrage omgivelserne i dit arbejde
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdstiden udgør 37 timer om ugen.

Ansættelse er hurtigst muligt eller fra den 1. januar 2026.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Sofie Langebek på 61 61 95 21.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 19. december 2025

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 19/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center Amager

Erfaren ledelseskonsulent til Psykiatrisk Center Amager

København

Har du lyst til og interesse for at arbejde med at gøre vores Psykiatriske center endnu bedre i et tæt samarbejde med ledelsen af centeret?

Vi søger en erfaren ledelseskonsulent, som kan understøtte centerledelsen, afsnitslederne og løbende drive en række projekter.

I denne stilling vil du både være i tæt dialog med centrets øverste ledelse og komme tæt på den kliniske drift i dagligdagen. Du vil være en nøglespiller i centrets udvikling.

Vi har brug for en AC-konsulent, som kan løse mange forskellige typer af opgaver lige fra understøttelse af centerledelsen, til selvstændig projektledelse af forskellige projekter, der spænder over kostudvalg til projektstyring af større byggeprojekter.

Psykiatrisk Center Amager

På PCA har vi 9 døgnafsnit, 8 ambulante afsnit og ca. 650 medarbejder. Fordelt på 3 matrikler på Amager og Vesterbro. Dine opgaver vil primært være på Digevej 110 på Amager.

Du indgår i en administrativ afdeling bestående af ca. 15 medarbejdere med meget forskellige baggrunde. Administrationen varetager opgaver inden for sekretariatsbetjening, økonomi, vagtplanlægning, indkøb og HR. Du refererer til administrationschefen.

Dine kompetencer og kvalifikationer

Vi søger en konsulent, der har stærke projektleder kompetencer, og meget gerne indgående kendskab til psykiatrien.

Du får en vigtig rolle ift. at understøtte centerledelsen på centret, og rådgive og sparre med ledere og kollegaer på tværs i organisationen, herunder f.eks. at analysere og udarbejde beslutningsgrundlag. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer i administrationen og samtidig med, at du også vil få ansvar for egne opgaver, som vil være både drifts- og udviklingsopgaver.

Dine opgaver

I denne stilling er du en central medarbejder i centeret, derfor vil dine opgaver løbende kunne ændre sig alt efter hvilke nye opgaver som opstår. Din opgave portefølje vil blandt andet bestå af:

  • Sekretariatsbetjening af centerledelsen, herunder at udarbejde mødemateriale, tage referater og følge op på beslutninger fra møderne. I denne rolle er det vigtigt, at du kan udfordre centerledelsen på løsninger og processer
  • Projektleder på bygnings- og driftsopgaver, ofte i et samarbejde med Center for Ejendomme
  • Understøtte implementering af nye initiativer på centeret
  • Understøtte forskningsområdet
  • Sekretariatsbetjening af kursusudvalg
  • Sekretariatsbetjening af kostudvalg
Vores forventninger til dig

Det er vigtigt for os, at du er nysgerrig, proaktiv og opsøgende. Det falder dig naturligt at følge opgaverne til dørs, i tæt dialog med dine samarbejdspartnere.

Vi forestiller os, at du

  • har erfaring med sygehusvæsnet
  • er i stand til at være meget selvstændig i din opgaveløsning
  • er fleksibel, imødekommende og god til at samarbejde og kommunikere med mange forskellige faggrupper
  • har erfaring med Excel og Powerpoint
  • er tydelig og vedholden og signalerer samtidig åbenhed, lydhørhed og vilje til dialog
  • Har stærke analytiske evner og kan lide at løse komplekse opgaver
  • Har god forståelse for organisatoriske processer
  • Er struktureret, detaljeorienteret og her en høj grad af ansvarsfølelse
  • Har gennemslagskraft, er handlingsorienteret og samtidig vedholdende og tålmodig
  • Er god til at formilde både skriftligt og mundtligt
Derfor skal du være vores nye ledelseskonsulent

  • Du har her chancen for at gøre en kæmpe forskel på et travlt akutpsykiatrisk center, hvor ingen dage er ens.
  • Du får både et stort ansvar og store frihedsgrader i dit arbejde, og du arbejder både selvstændigt og i tæt samarbejde med andre faggrupper, samt ledere på centeret.
  • Du bliver en del af et center i rivende udvikling og med store ambitioner i forhold til faglig kvalitet, forskning og samarbejde med civilsamfundet.
Vi er en afdeling med en uformel omgangstone, højt tempo og med fleksible vilkår.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt i gennemsnit og er til besættelse pr. 1. februar 2026

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v. .

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Rasmus Bremer på tlf. 20 53 03 06,

Ansøgningsfristen er den 4. december 2025.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler og de sidste bliver afholdt senest den 8. december, så hold øje med din indbakke.

Der indhentes altid, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse.

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Naturfagslærer til mellemtrinnet og udskolingen på Skolen på Amagerbro

København

Genopslag

Er du vild med at tænde gnisten for naturfag?
Og vil du være med til at løfte elevernes nysgerrighed gennem eksperimenter, undersøgelser og faglig fordybelse?

Så er det dig, vi mangler på Skolen på Amagerbro. Vi søger en naturfagslærer, der brænder for at udforske verden sammen med eleverne i matematik, naturfag, fysik/kemi og biologi, og som vil være med til at gøre naturfagene levende, undersøgende og forankrede i virkeligheden på mellemtrinnet og i udskolingen.

Hos os får du en nøgleposition i udviklingen af skolens naturfaglige felt, hvor du bidrager til vores stærke kultur for faglig progression og vidensdeling. Hvis du allerede er naturfagsvejleder – eller drømmer om at tage uddannelsen – er det et stort plus.

Vi tilbyder dig

  • en skole med høj løfteevne, hvor vi med data, didaktik og dedikation lykkes med at skabe progression og faglig stolthed hos en mangfoldig elevgruppe
  • engagerede og hjælpsomme kolleger, der deler idéer, materialer og eksperimenterende tilgange
  • et stærkt professionelt læringsfællesskab, hvor vi sammen undersøger, afprøver og forfiner undervisningen
  • mulighed for at arbejde hands-on, undersøgende og eksperimenterende, både i laboratoriet, i byens rum og gennem samarbejde med virksomheder og kulturinstitutioner
  • en arbejdsplads med tillid, humor og faglig drivkraft, hvor vi passer på hinanden og løfter i flok
  • mulighed for at bruge din naturfagsvejlederuddannelse (eller tage én) og blive faglig frontløber i skolens naturfagsindsats
Vi leder efter dig, der

  • brænder for naturens love, logik og læring, og elsker at gøre eleverne nysgerrige på verden
  • er ambitiøs på både elevernes og egne vegne
  • har en anerkendende og inkluderende tilgang til undervisning
  • ser værdi i samarbejde og aktivt bidrager til at udvikle skolens naturfaglige DNA
  • har lyst til at være klasselærer på vores 7. årgang med alle de meningsfulde opgaver, der hører til dette
Om Skolen på Amagerbro
Skolen ligger midt i København S og er kendt for sin mangfoldighed, stærke fællesskaber og høje faglige ambitioner. Vi arbejder målrettet med systematiske indsatser, der sikrer deltagelsesmuligheder og læringsflow for alle elever, en sproglig indsats i alle fag, som styrker undervisningskvaliteten, og at give eleverne mulighed for at være aktive, undersøgende og eksperimenterende i deres læring.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. januar 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du være med?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Signe Ingeborg Brandt på 29 42 19 78 – hun giver gerne en kop varm H₂O-opløsning med komplekse organiske forbindelser og en anelse C₈H₁₀N₄O₂ ved ca. 85 °C – bedre kendt som kaffe – og en rundvisning. Du kan også læse mere om os på Skolen på Amagerbros hjemmeside, på facebook og Instagram og på YouTube.



Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 10. december 2025



Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

TEC Gladsaxe

Vil du gøre en forskel hver dag? Bliv SPS-vejleder hos TEC!

København

Drømmer du om et job, hvor du virkelig mærker, at du gør en forskel? Hvor du hver dag støtter elever i deres uddannelse og hjælper dem med at finde struktur, overblik og motivation? Så er stillingen som SPS-vejleder hos TEC – Technical Education Copenhagen måske noget for dig!


Din hverdag på TEC
Som SPS-vejleder bliver du en del af vores dedikerede og erfarne SPS-team, hvor vi arbejder målrettet for at sikre trivsel og gennemførelse for elever med specialpædagogiske udfordringer.

SPS-arbejdet foregår på uddannelserne i Gladsaxe både GF1, GF2 og hovedforløb. I Gladsaxe har vi på TEC følgende uddannelser: Bygningsmaler, Blikkenslager, Køletekniker, Serviceassisten, VVS og energi og Smed.

I dit daglige arbejde vil du også arbejde tæt sammen med lærere og uddannelsesledere for at sikre en sammenhængende SPS-indsats, der gør en reel forskel for den enkelte elev i deres erhvervsuddannelse.



Dine arbejdsopgaver vil være at:

  • Vurdere og søge den rette støtte til eleverne.
  • Afholde støtteforløb og dokumentere indsatsen.
  • Samarbejde tæt med undervisere og ledelse.
  • Støtte elever både individuelt og i grupper (klasseundervisning/studiecaféer).


Vi tilbyder dig

Som vores kollega på TEC bliver du en del af en engageret og kompetent afdeling med et stærkt fagligt fællesskab.

Du bliver en del af SPS- og vejlederteamet på Campus Gladsaxe, som er sammensat af dig, to andre SPS-vejledere og to uddannelsesvejledere. Derudover bliver du en del af det tværgående SPS-team på tværs af TEC, der i alt tæller ti fagligt stærke kolleger.

Hos os har vi gode rammer for at skabe et trygt, levende og innovativt læringsmiljø samt en åben og respektfuld dialog – og et samarbejdsmiljø på tværs af TEC’s campusser.



Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse (fx pædagogisk, specialpædagogisk eller lignende) eller arbejdserfaring, der kan vise indblik og forståelse i området. Du har gerne erfaring med SPS-vejledning samt ordblindetest og støtteteknologier.

Derudover har du:

  • Vejledning eller undervisning af elever med læse- og matematikvanskeligheder.
  • Erfaring med at støtte elever med multiple diagnoser og udviklingsforstyrrelser.
  • Erfaring med motivationsarbejde, mestring og barrierer håndtering
  • En empatisk og anerkendende tilgang i dit arbejde.
  • Gode samarbejdsevner samt stærke organisatoriske og administrative kompetencer.
Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat eller mellem Finansministeriet og akademikere i Staten.
Stillingen er på fuld tid med 37 timer om ugen. Du ansættes på TEC med primært arbejdssted på Campus Gladsaxe.

Vi ser frem til at byde dig velkommen så snart som muligt eller senest den 1. februar 2026.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs TEC’s lokationer.

Du skal være opmærksom på, at der ved ansættelse som SPS-vejleder vil blive indhentet børneattest, hvorfor det er en betingelse for ansættelse, at du samtykker til indhentelse af denne.



Interesseret?
Synes du overstående lyder interessant, ser vi frem til at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.

Søg via linket her på siden senest den 7. december 2025.

Send din ansøgning, CV og relevante bilag via ansøgningslinket i opslaget.
Vi holder ansættelsessamtaler 11. december.

Har du spørgsmål? Kontakt SPS-vejleder Mads Schlein Andersen msan@tec.dk /+45 2545 3239, SPS-vejleder Lærke Schrøder Sahl lss@tec.dk /+45 2545 3402 eller uddannelsesleder Pia Pode Milwertz på ppm@tec.dk / +45 25 45 36 97.



Vil du vide mere om TEC

Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere på erhvervsuddannelserne fortælle om jobbet og deres motivation. Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Engageret og teamorienteret dansklærer til vores 6. klasser på Utterslev Skole

København

Vi søger en engageret og ambitiøs lærer, der har lyst til og mod på at undervise i dansk på vores 6. årgang. Du vil blive en del af det faste team på årgangen og indgå i et tæt samarbejde med kollegaerne om elevernes trivsel og faglige udvikling.

Om skolen
Vores motto er: Mangfoldighed gør stærk – lærende fællesskaber – læring for fremtiden.

Utterslev Skole er en visionær folkeskole, der prioriterer udvikling, pædagogisk nytænkning og tværfagligt samarbejde.

Skolen har en naturfaglig profil og er certificeret som science- og talentskole.

Vi er en relativt ung skole på 23 år med tre spor fra 0.-9. årgang, ca. 631 elever og 65 engagerede lærere.

Der arbejdes i selvstyrende teams på årgangs- og afdelingsniveau.

Forældregruppen er meget engageret, og Utterslev Skole er et naturligt skolevalg for mange familier i lokalområdet.

Som ny lærer bliver du en del af et årgangsteam, hvor samarbejde, videndeling og fælles ansvar for elevernes udvikling er i fokus.

Om jobbet
Vi forventer, at du er læreruddannet, god til at samarbejde og har erfaring med aldersgruppen. Da vi er en teambaseret og udviklingsorienteret skole, stiller det krav til gode planlægnings- og struktureringsredskaber, løsningsorienterede kompetencer og god ’teamspirit’ til at navigere i en fleksibel og omskiftelig skolehverdag.

Vi forventer, at du

  • har linjefag i dansk og gerne håndværk og design, kristendom eller andre kulturfag
  • har indsigt i at styrke børns sociale kompetencer og i folkeskolens inklusionsopgave
  • er positivt bidragende til teamsamarbejde, elevmedbestemmelse og forældresamarbejde
  • har fokus på pædagogisk relationsarbejde og på dokumentationsopgaver
  • er engageret i at udvikle din faglighed og at skabe trygge rammer for elever og forældre
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for lærere i Københavns Kommune.

På Utterslev Skole arbejder vi med en fleksibel tilstedeværelse, (du skal minimum være til stede på skolen i 35 timer), du vil få teamarbejdsplads i et lokale sammen med dine kolleger på årgangen, og du vil få mulighed for at låne en bærbar computer.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Se yderligere oplysninger på skolens hjemmeside.

Hvis du har spørgsmålet, er du velkommen til at kontakte skolen på 33 66 92 00.

Skriv en kort, motiveret ansøgning. Vedhæft CV, eksamensbevis og evt. relevante udtalelser.

Søg via linket senest mandag den 1. december 2025
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Lærer til mellemtrinnet og udskolingen på Grøndalsvængets Skole

København

Kan du undervise i engelsk, naturfag (N/T, biologi, geografi), idræt og madkundskab? Har du samtidig har lyst til at bidrage til co-teaching og valgfag (matematik) i udskolingen?

Der har åbnet sig en helt unik mulighed for at blive en del af et fantastisk team på 6. årgang på Grøndalsvængets Skole. Det er et team med masser af energi, humor og ambitioner, hvor samarbejdet og fællesskabet står helt centralt.

Vi har valgt at vente på den helt rigtige kandidat, fordi vores elever fortjener det bedste – en lærer, der brænder for faglighed såvel som samarbejde og trivsel. Nu håber vi, at det er dig, vi har ventet på.

Lidt om dig
Du er læreruddannet og motiveret for at skabe både faglig fordybelse og gode fællesskaber på mellemtrinnet og i udskolingen. Du brænder for at gøre naturfag og engelsk levende, kan tage fat i skolens praksisfaglige timer (madkundskab) og trives i samarbejde med kolleger om fælles trivselstiltag.

Du bliver en del af et engageret team på 6. årgang, som er kendetegnet ved tæt samarbejde, højt til loftet og stor faglighed. Her hjælper man hinanden, deler idéer og udvikler undervisningen i fællesskab – med plads til både humor, ambitioner og forskellighed.

Lidt om os
Grøndalsvængets Skole ligger i hjertet af Nordvest og er kendetegnet ved et stærkt fællesskab – både blandt børn og voksne. Vi arbejder målrettet med trivsel, co-teaching og inkluderende læringsmiljøer, og vi har et stort fokus på, at alle elever mødes af høje forventninger og varme voksne.

Skolen er på faglig handleplan, hvilket betyder, at vi som kollegium løbende udvikler vores pædagogiske praksis og deler erfaringer på tværs. Vores nye, renoverede lokaler giver gode rammer for kreativitet, naturfag og praksisorienteret undervisning.

Vi tilbyder

  • et fagligt stærkt og engageret lærerkollegium
  • en mangfoldig elevgruppe fuld af energi
  • en skole i udvikling med fokus på fællesskab og faglighed
  • et tæt teamsamarbejde med faste møder og god sparring
  • gode muligheder for at præge undervisningen og skolens udvikling
Vi forventer, at du

  • er læreruddannet og kan undervise i flere af de nævnte fag
  • er tydelig, struktureret og relationsstærk i dit arbejde
  • har et børnesyn, hvor alle børn ses som værdifulde bidrag til fællesskabet
  • er engageret i teamsamarbejde og co-teaching
  • arbejder med varierede undervisningsformer og motiverer eleverne gennem deltagelse og nysgerrighed
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1. januar 2026 eller snarest derefter.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skolen på 33 66 93 50.

Sammen med din ansøgning bedes du vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 5. december 2025
Vi holder samtaler løbende.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Dansklærer til Dyvekeskolens specialklasserække Kategori 3 på mellemtrinnet

København

Har du pionerånd, og drømmer du om at udfolde din faglighed og gøre en forskel for børn med særlige udfordringer?
Så er det måske dig, vi leder efter som lærer til vores nye specialklasserække for normaltbegavede elever med forskellige funktionsnedsættelser indenfor autismespektret og ADHD.

På Dyvekeskolen arbejder vi med udgangspunkt i visionen 'Vi kan, vi vil, vi tør! Vi gør en forskel'. Og lige nu leder vi efter en entusiastisk dansklærer til mellemtrinnet, der synes, at det kunne være spændende at være med til at forme og udvikle den pædagogiske praksis og skabe trygge læringsmiljøer.

Du træder ind i en afdeling med ni klasser fra 1.-9. klasse. Hver klasse er normeret til otte elever. Du vil indgå i et hovedteam omkring klassen, der består af tre-fire personaler, og derudover er der tilknyttet pædagogisk personale fra KKFO'en i dele af undervisningen.

Du skal kunne rumme, at alle svar ikke er givet på forhånd og være villig til positivt at indgå i en udviklingsproces. Til gengæld får du en unik mulighed for at være medskaber af verdens bedste specialklasserække.

Specialklasserækken skal på sigt ligge i egen bygning ved Dyvekeskolen, men indtil den står færdig i 2029, ligger vores specialklasserække i pavilloner beliggende ved Sundholm – knap to km fra resten af skolen.

Vores ønsker til dig
Vi arbejder med et ressourceorienteret børnesyn, og vi mener, at vores fineste opgave er at skabe en tryg skolegang, hvor vores børn og unge mennesker oplever faglig og personlig udvikling. De har brug for voksne, der ser dem og deres potentialer – ikke kun deres diagnoser. Vi ønsker, at du er løsningsorienteret og tager ansvar for både deres faglige, sociale og personlige udvikling.

Vi har brug for dig, der

  • har erfaring med målgruppen
  • kan være rollemodel for børnene, vise vejen, skabe trygge rammer og tage ansvar for elevernes læring
  • ser teamsamarbejde som en styrke og er åben for sparring både på fælles og egen praksis
  • har gode samarbejdskompetencer og er optaget af at styrke samarbejdet på tværs af faggrupper samt samarbejdet med forældrene
  • er drevet af lysten til at skabe den bedste skolegang for børn med særlige behov
  • har erfaring med at undervise i dansk og er linjefagsuddannet
  • har lyst til at undervise på mellemtrinnet
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde en positiv og energisk personalegruppe, som løfter i flok. Et teamsamarbejde, som bygger på tillid, tryghed og respekt for hinanden. At du får mulighed for at være med til en præge den kultur, vi så småt er ved at opbygge. Du bliver en del af Dyvekeskolen, hvor relationsarbejdet er i centrum på alle klassetrin. Du får et lederteam, som er fokuseret på, hvordan vi får børnene til at lykkes, og hvordan vi skaber trivsel for alle medarbejdere på arbejdspladsen.

Om Dyvekeskolen
Det er vigtigt, at alle elever oplever en tryg og fagligt udviklende skolegang. Positive og sunde relationer mellem skolens medarbejdere og elever er helt grundlæggende for elevernes personlige, sociale og faglige udvikling.

Dyvekeskolens almenafdeling er en basisskole med 680 elever fra 0.-6. klasse. Udover denne specialklasserække som er en Kategori 3, så har skolen også en specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder fra 0.-10. klasse med 90 elever med lokaler på Dyvekeskolen sammen med almendelen. Eleverne i specialklasserækkerne kommer fra hele København.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen er på fuld tid med start den 1. februar 2026 – eller gerne før. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.



Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Vicki Westh på 29 77 06 44. Du kan læse mere om Dyvekeskolen her.



Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.



Søg via linket senest torsdag den 4. december 2025
Vi forventer at holde samtaler i uge 49 og 50.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Lærer til Skolen på Amagerbro

København

Drømmer du om at støtte elever i deres læring og trivsel i et mangfoldigt og demokratisk skolesamfund? Så kan Skolen på Amagerbro være det rigtige sted for dig.

Om stillingen

Skolen på Amagerbro søger en engageret og fleksibel underviser til fastansættelse 30 timer pr. uge. Denne stilling involverer deltagelse i den daglige dækning af kendt og akut sygefravær blandt skolens faste undervisere. Arbejdstiden er asynkron, da belastningen varierer fra uge til uge baseret på fraværsbehovet. Derfor skal du kunne leve med en vis grad af uforudsigelighed i dit arbejde.

Vi forventer, at du møder velforberedt og aktivt deltager i skolens aktiviteter og fællesskab. Du skal være til rådighed inden for skolens normale arbejdstid og have forståelse for rummelighed og et anerkendende børnesyn.

Om Skolen på Amagerbro
Hos os bliver du en del af et opløftende samarbejdsteam i et inkluderende læringsmiljø. Vi fokuserer på klasseledelse, faglig udvikling og deltagelsesmuligheder for alle elever. Med vores "åben skole"-profil arbejder vi undersøgende og eksperimenterende ofte i samarbejde med eksterne partnere som virksomheder og kulturinstitutioner.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med en positiv og tillidsfuld atmosfære
  • Dygtige, inkluderende kolleger og elever
  • Fokus på din personlige og faglige udvikling gennem kompetenceudvikling
  • En grundig introduktion til skolen og dine arbejdsopgaver.
Vi søger en kollega, der

  • Er ambitiøs på egne, skolens og elevernes vegne
  • Brænder for at skabe progression i elevernes læring
  • Har en positiv, anerkendende og inkluderende tilgang
  • Bidrager til et stærkt kollegialt samarbejde.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30 timer pr. uge med tiltrædelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen til vores skoles fællesskab.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Henrik Bunde på 23 35 87 48.

Søg via linket senest mandag den 1. december 2025

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nyholm

Engelskunderviser til Forsvarets Sprogskole på Nyholm og Svanemøllen kaserne, barselsvikariat

København

Vil du være med til at sikre, at Forsvarets officerer også i fremtiden er nogle af NATOs dygtigste til engelsk? Så er en stilling som underviser ved Sektionen for Engelsk og Test under Forsvarets Sprogskole på Forsvarsakademiet måske noget for dig.

Om os

Sektionen for Engelsk og Test ved Forsvarets Sprogskole underviser i militært engelsk på Forsvarets officersuddannelser i Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet. Derudover sprogtester vi på Forsvarets Sprogtestcenter også Forsvarets medarbejdere i engelsk forud for udsendelse iht. NATO-standarder.

Vores sektion er kendetegnet ved høj kvalitet i de undervisningsydelser vi leverer. Et varemærke som vi - et mindre team på pt. syv faste studielektorer - bevidst arbejder på at vedligeholde, og som vi forventer, du bliver en aktiv del af. Omvendt vil vi gøre, hvad vi kan for at støtte din udvikling inden for vores fagsproglige kerneområder. Vores sektion har en flad struktur, hvor vi anerkender hinandens faglighed og værdsætter psykologisk tryghed.

Ud over undervisning i engelsk er Forsvarets Sprogskole desuden ansvarlig for uddannelsen af sprogofficerer i arabisk og russisk. Efter uddannelsen løser sprogofficererne opgaver som tolke og kulturvejledere i Forsvarets internationale missioner samt støtter i den nationale struktur som reserveofficerer. Udover sprogofficersuddannelsen, uddanner skolen også civil-militære tolke. Skolen er en militær institution; skolens ca. 70 ansatte er primært civile medarbejdere.

Om stillingen

Som vores nye underviser bliver din opgave at undervise kadetter i primært militærfagligt engelsk på Søværnets Officersskoles to københavnske lokationer; Svanemøllens Kaserne og Nyholm.

Du vil skulle undervise på to af Søværnets Officersskoles uddannelser. Vores kadetter kommer med en baggrund fra enten Søværnets uddannelser, forskellige bacheloruddannelser eller andre civile uddannelser.

Emneområderne vil i høj grad omfatte specialiseret maritimt engelsk. Du vil få oplæring, støtte og vejledning inden for de relevante domæner, i form af en samlet udviklingsperiode inden du første gang skal undervise, efterfulgt af løbende sparring ifm. undervisningen. Som underviser vil du få medansvar for at planlægge, afholde og evaluere lektioner og materialer, typisk i samarbejde med kolleger.

Der er således tale om en afvekslende, udfordrende og udviklende stilling med en bred vifte af opgaver og kontaktflader.

I det daglige refererer du til sektionslederen. Der er tale om et barselsvikariat på 37 timers ugentligt arbejde i gennemsnit, forventeligt i ca. et år.

Om dig

Du har en sprogfaglig uddannelse med engelsk sprog som hovedfag på minimum kandidatniveau eller tilsvarende. Det er vigtigt for os at du har stærke kompetencer inden for fremmedsprogspædagogik. Det vil også være en fordel, hvis du har kompetencer inden for blended learning og anvendelse af platformen Moodle.

Du kan lide at undervise og hjælpe andre med at lære og blive dygtigere til fremmedsprog.

Desuden skal du have lyst til at sætte dig grundigt ind i maritimt engelsk og til at arbejde på en for sproglærere utraditionel arbejdsplads. Du har kompetencer inden for undervisning i engelsk - gerne fra gymnasieskolen, sprogskoler eller universitetsniveau. Det er en fordel, hvis du har erfaring med undervisning i English for specific purposes.

Som studieadjunkt/-lektor i Forsvaret skal du kunne lide arbejdet med at udvikle og forstå mennesker. Udover at være ambitiøs på dit fags og egne vegne, er du imødekommende og lyttende, samtidig med at du også formår at tage initiativ, indgå i faglige drøftelser og være vedholdende på dit fags vegne. Derudover skal du kunne arbejde selvstændigt og struktureret med din egen udvikling.

Endelig skal du kunne beherske dansk svarende til minimum danskprøve 3.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten) og Cirkulære om protokollat om visse ansættelsesvilkår for civilt ansatte forskere med og uden undervisningspligt, og civilt ansatte akademiske lærere ved Forsvarsakademiet og Bestemmelse vedr. stillingsstruktur for civilt ansatte forskere med og uden undervisningspligt, samt civilt ansatte akademiske lærere ved Forsvarsakademiet.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er på Nyholm og Svanemøllen.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sektionsleder Kåre Kildevang på telefon 2555 2266 eller via mail på kkja@fak.dk.

Mere detaljeret information om undervisningens indhold og omfang kan fås ved at skrive til Gro Frølund på lofr@fak.dk eller telefonisk kontakt 5182 4279.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er den 1. december 2025. Samtaler forventes afholdt snarest herefter. Stillingen er til besættelse pr 19. januar 2026.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Forsvarsakademiet (FAK)

Forsvarsakademiet er dansk forsvars værnsfælles center for militære studier. Vores aktiviteter består af uddannelse, forskning, rådgivning og formidling inden for militære kerneområder. Ydelserne er overvejende for Forsvarets egne myndigheder og ansatte, men der udbydes også enkelte kurser til civile uden for forsvaret. Gennem forskningsbaseret uddannelse i militære studier bidrager Forsvarsakademiet til, at Forsvaret kan kæmpe og vinde i morgendagens konflikter.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.forsvaret.dk



Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling