WorkWithUs
close-button
København
Antal ledige jobs
1.282
Find dit nye job i København Kommune

Vi gør vores bedste for at hjælpe mennesker og virksomheder med at finde hinanden.

Virksomheder i København kommune
Array
Årsvikar i historie og tysk - HASTER
Nørre G søger årsvikar i tysk og historie - HASTER
Læs mere
Array
Indskolingsdansklærer søges til skole i hjertet af Nørrebro
Vi drømmer om at ansætte en lærer, der elsker at være klasselærer i indskolingen, og som har et h
Læs mere
Array
Psykolog til vores afdeling i København
Encounter er et nytænkende psykologhus, der stræber efter at tilbyde de bedste 
Læs mere
Array
Projektansættelse: Redigerende til forskerartikler på Videnskab.dk
Videnskab.dk søger en redigerende medarbejder til håndtering af
Læs mere
Lige nu er der 133 ledige jobs.

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Renovation søger lærlinge, måske bliver det dig?

Frederiksberg

Som lærling hos os kommer du til at indsamle affald og ressourcer for kommunens ca. 106.000 borgere og vil spille en aktiv rolle i den grønne omstilling.

Dette kommer du til at lære hos os
Som lærling hos os får du en grundlæggende viden om ressource håndtering og indsamling af affald. Du kommer til at blive en del af vores lærlingeteam og får tilknyttet en mentor, der løbende vil støtte din faglige udvikling igennem din uddannelse. Du vil med al sandsynlighed komme rundt i hele driften og beskæftige dig både med dagrenovation og andre sorteringsordninger, samt beholderudsætning og reparation.

Hvem er du?
Du er en af de dygtigste elever i klassen og har gennemført - eller er i gang - med grundforløbet. Du er samarbejdsvillig og løsningsorienteret og kan lide at stå tidligt op. Som person, har du et positivt menneskesyn og lyst til at have gode kollegaer ved din side. Du er omgængelig, fleksibel og er god til at kommunikere. Det er et plus, hvis du allerede tænker den grønne omstilling og affaldssortering naturligt ind i din hverdag.
Kørekort B vægtes positivt.

Vi tilbyder
En spændende og alsidig lærling plads med gode kollegaer. Vi vægter det sociale højt og du vil blive inviteret til flere sociale arrangementer i løbet af året.
Arbejdstiden vil være i tidsrummet mellem kl. 5.30-18.00 med forskellige mødetidspunkter. Vi arbejder alle hverdage og helligdage, året rundt, på nær 1. juledag og 1. januar.

Der er tale om en fuldtidsstilling med ansættelse med løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. Dit daglige arbejdssted/udkørselssted bliver Skellet 27C, 2000 Frederiksberg. For yderligere info, kan du kontakte driftsleder Thomas Blankholm fra kl. 9 -14 på hverdage på telefon 28984950.

Samtaler holdes i ugerne 46-50, med henblik på start den 2. januar 2026. Ansøgningsfrist er søndag den 21. december. 
Frederiksberg Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at alle medarbejdere bidrager med hver deres baggrund, personlighed og evner.

Hvem er vi
Frederiksberg Renovation er en del af Frederiksberg Gartner- og Vejservice. Vi sørger for at indsamle borgernes affald og ressourcer på Frederiksberg. Vi har høje ambitioner med at optimere genanvendelsesprocenten. Vores målsætning er 72 % genanvendelse i 2026. 

Frederiksberg Renovation har en fremtrædende rolle i kommunens vision om at blive Danmarks førende elbil-by, Vi kører, med undtagelse af mikrobilsdistrikter, alle fraktioner med El-biler.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/12/2025

Københavns Stiftsadministration

Sognepræst i Solbjerg Sogn, Frederiksberg Provsti, Københavns Stift

Frederiksberg

Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Solbjerg Sogn, Frederiksberg Provsti er ledig til besættelse den 1. marts 2026 eller snarest derefter.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Bistandsforpligtelse
Til denne stilling er knyttet bistandsforpligtelse til Frederiksberg Sogn i forbindelse med kirkelige handlinger (dåb, vielser og bisættelser). Der er udarbejdet et regulativ, som nærmere forklarer, hvad bistanden indebærer.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver.

På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om sognet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.

Embedsbeskrivelsen kan også læses på Københavns Stifts hjemmeside:
www.kobenhavnsstift.dk/ledige-stillinger

Har du lyst til at læse mere om Solbjerg Sogn, kan du orientere dig på sognets hjemmeside:
www.solbjergkirke.dk

Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013)

Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i Folkekirken.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Frederik VI’s Allé 2, 3.tv., 2000 Frederiksberg.

Tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Alle kvalificerede ansøgere - uanset køn - opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, kan du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Peter Skov-Jakobsen inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Københavns Stift pr. mail til: KMKBH@KM.DK. Ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest mandag den 1. december 2025 kl. 15:00.

Kontaktoplysninger MR-formand Thomas Knygberg, Solbjerg Sogn
Telefon 29 45 58 45 ∙ E-mail: 7103thk@km.dk

Kontaktoplysninger provst Kirsten Jørgensen, Frederiksberg Provsti
Telefon 51 76 77 76 ∙ E-mail: KJOE@KM.DK

Kontaktoplysninger Københavns Stift
Telefon 33 47 65 00 ∙ E-mail: KMKBH@KM.DK

Kontaktoplysninger biskop Peter Skov-Jakobsen
v/bispesekretær Dorte Laurberg Vedel
Telefon 33 47 65 00 ∙ E-mail: KMKBH@KM.DK

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV

Chefkonsulent med solid erfaring inden for SAP og strategisk analyse

Frederiksberg

Forestil dig at du har en rolle, hvor dine ideer, metoder og gennemslagskraft bidrager til at gennemføre en af Danmarks mest komplekse SAP S/4HANA-transitioner. Det får du nemlig mulighed for hos os!

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) har ansvaret for udvikling og drift af en kompleks portefølje af it-systemer og dataløsninger i Skatteministeriets koncern, herunder en portefølje af SAP-systemer, som skal konverteres til S/4HANA inden udgangen af 2030.

Vi tilbyder
Vi til byder dig fagligt komplekse udfordringer og yderst kompetente kolleger, som sammen løser en samfundskritisk opgave. Du får en bred samarbejdsflade både internt i koncernen og til eksterne leverandører, og du vil have god mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt i en stor moderne it-organisation.

Dine primære opgaver
Skatteforvaltningen står over for at skulle etablere en moderne SAP-platform og efterfølgende konvertere sine SAP-systemer hertil. I den forbindelse skal vi træffe og eksekvere en række taktiske og strategiske valg for at sikre at organisation, platform, værktøjer og leverandører sættes bedst muligt op.

Vi søger en analytisk skarp og SAP-erfaren chefkonsulent, der selvstændigt kan levere beslutningsoplæg, projektmodninger og eksekvering til S/4HANA-transitionen. Du behøver ikke at vide alt på forhånd, men det er forventningen, at du er hurtig til at tilegne dig viden af både teknisk og forretningsmæssig karakter, og at du kan analysere og formidle komplekst stof til både topledelse og til kolleger.

Analyser, beslutningsoplæg, roadmaps og eksekvering kan fx være relateret til:

  • fremtidig driftsorganisering af SAP-platformen
  • serviceudbuddet på fremtidig SAP-platform
  • konvertering af integrationsplatformene
  • konvertering af system- og test-værktøjer på SAP-platformen
  • kompatibilitet af legacy-platformen med henblik på udvidede supportmuligheder hos SAP
  • udbudsstrategier relateret til platformsetablering og konverteringer
  • forandringsledelse og strategisk kompetenceudvikling.
For at lykkes med opgaven, har du erfaring med

  • SAP og S/4HANA
  • udarbejdelse af strategiske roadmaps
  • ledelseskommunikation og beslutningsoplæg
  • migreringsstrategier
  • forandringsledelse
  • projektledelse
  • udbudsprojekter.
Det forventes, at du:

  • arbejder selvstændigt, men i tæt og involverende dialog med kolleger, interessenter og leverandører
  • kan lide udfordringer og at løse komplekse problemstillinger
  • er god til at samarbejde og finde løsningsmodeller
  • har gennemslagskraft og er vedholdende – også når opgaven er vanskelig
  • har stærke kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt
  • kan navigere i en stor, kompleks og politisk styret organisation med mange interessenter.
Din organisatoriske placering
Du bliver en del af underdirektørområdet ERP & Transition og ansat i kontoret SAP Transition, der har til hovedformål at gennemføre Skatteforvaltningens transition til en moderne SAP-platform.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send en ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest den 24. november. Stillingen er til tiltrædelse snarest muligt.

Vi afholder samtaler løbende. Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Hjarnaa, kontorchef for SAP Transition, på telefon 72 37 57 50.

Vi forventer at benytte personprofilanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen, og der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Udviklings- og Forenklingsstyrelsens adresse på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job