WorkWithUs
close-button
Herlev
Søg efter kategori

Vi gør vores bedste for at hjælpe mennesker og virksomheder med at finde hinanden.

Antal ledige jobs
123
Lokale jobs anbefalet af Work With Us
101 ledige stillinger i Gladsaxe lige nu

SIF GRUPPEN A/S, Søborg

Projektleder til brandsikring (ABA)

Gladsaxe

Om jobbet

Vil du stå i spidsen for ABA-projekter og samtidig udvikle stærke kunderelationer? Vi søger en projektleder til vores brandsikringsafdeling i Søborg, hvor du får ansvar fra tilbud til aflevering.

Din rolle som projektleder

Du bliver en central del af vores brandsikringsafdeling, som oplever stor vækst. Her får du ansvar for både større og mindre ABA-projekter og bliver kundernes faste sparringspartner gennem hele processen.

Du sikrer, at projekterne gennemføres professionelt, til tiden og inden for de aftalte økonomiske rammer. Samtidig får du en vigtig rolle i at udvikle samarbejdet med vores eksisterende kunder og identificere muligheder for nye serviceaftaler, udvidelser og moderniseringer.

Dine primære opgaver

  • Projektledelse af ABA-projekter fra tilbud til aflevering

  • Projektering, kalkulation og tilbudsgivning

  • Økonomistyring og løbende opfølgning på projekterne

  • Planlægning og koordinering af teknikere og øvrige ressourcer

  • Kundekontakt, rådgivning og forventningsafstemning

  • Kvalitetssikring og dokumentation

Dine sekundære opgaver

  • Salg af serviceaftaler, udvidelser og ombygninger hos eksisterende kunder

  • Opsøgende dialog med potentielle nye kunder

  • Samarbejde med rådgivere, myndigheder og øvrige entreprenører

  • Bidrage til den fortsatte udvikling af vores brandsikringsforretning

Hvem er du?

  • Du har erfaring med ABA-anlæg og gerne også AVA, ABV eller ABDL

  • Du har erfaring som projektleder eller er servicetekniker og klar til næste skridt

  • Du har forståelse for økonomi, kalkulation og projektstyring

  • Du arbejder struktureret og bevarer overblikket i en travl hverdag

  • Du er serviceminded og god til at opbygge langvarige kunderelationer

  • Du kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt

  • Du har erfaring med Office-pakken og gerne Dalux eller lignende systemer

Hvad tilbyder vi?

  • En selvstændig stilling med stor frihed under ansvar

  • Mulighed for at præge udviklingen af vores brandsikringsafdeling

  • Et stærkt fagligt miljø med dygtige og hjælpsomme kollegaer

  • Korte beslutningsveje og en uformel omgangstone

  • Løbende efteruddannelse gennem SIF Akademi

  • En attraktiv lønpakke med pension og gode personalevilkår

  • Firmabil, telefon og nødvendigt IT-udstyr

  • En arbejdsplads med mere end 100 års erfaring inden for tekniske installationer

Lyder det som noget for dig?

Send din motiverede ansøgning og dit CV til job@sif.dk, og skriv “Projektleder – Brandsikring (ABA) att: CBR” i emnefeltet.

Kontakt afdelingschef Christian Bjørn Rasmussen for en uforpligtende snak.

Vi gør opmærksom på at alle indsendte ansøgninger håndteres i henhold til vores privatlivspolitik.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Gladsaxe Hovedbibliotek

Voksenbibliotekar/kulturmedarbejder til BIBLIOTEK+

Gladsaxe

BIBLIOTEK+ er Gladsaxes kulturelle og sociale mødested

Det er dit, mit og vores hus
Hvis du synes, at den bedste arbejdsdag er den, du ikke kunne have planlagt, og at et godt bibliotek handler lige så meget om mennesker som om bøger, så vil du elske at arbejde i BIBLIOTEK+.

BIBLIOTEK+ er et unikt samarbejde mellem biblioteket, boligorganisationerne i Høje Gladsaxe og den boligsociale helhedsplan Vores HG. Sammen har vi skabt et levende medborgerhus, hvor vi arbejder for tryghed, fællesskab og social balance.

Her foregår et væld af aktiviteter – fra udlån af bøger til kreative fællesskaber, fra forfatterforedrag til fællesspisning. Her er plads til alle, der har lyst til at byde ind og tage ejerskab, så huset bliver vores fælles sted.

Hos os udvikler vi ikke biblioteket for borgerne – vi udvikler det sammen med dem.

Vi søger en kollega med en bred interesse for litteratur og lyst til at udvikle voksenområdet sammen med borgere og kolleger.

Vi er et enrumsbibliotek, hvor alle medarbejdere møder alle typer af brugere. Derfor skal du kunne skifte mellem litteraturformidling, borgerbetjening, praktiske opgaver og samarbejde med kollegaer – ofte i løbet af den samme time.

Det kommer du til at lave
  • Videreudvikle voksenområdet i tæt samarbejde med borgere og kolleger
  • Formidle litteratur med fokus på inspiration og læselyst – både fysisk og digitalt
  • Udvikle litterære aktiviteter
  • Være med til at udvikle samlingen, så den bliver mere levende, relevant og inspirerende gennem formidling, udstillinger og præsentation
  • Indgå i den daglige drift af biblioteket og løse de mange små og store opgaver, der får huset til at fungere

Vi tror, du passer godt ind, hvis du…
  • har en bred litterær interesse og lyst til at formidle bøger til mange forskellige målgrupper
  • tror på, at de bedste biblioteker udvikles sammen med borgerne
  • kan skabe relationer og gode samtaler med mennesker i alle aldre
  • både kan udvikle nye idéer og føre dem ud i livet
  • ikke er bange for at tage fat, når der skal ryddes op, flyttes møbler eller løses praktiske opgaver
  • trives i en hverdag, hvor to dage aldrig er ens
  • har en bibliotekaruddannelse eller en anden relevant faglig baggrund

Det praktiske
Stillingen er på 31 timer om ugen.
Der indgår 3-4 udlånsvagter om ugen, 1-2 aftenvagter samt lørdagsvagt hver tredje uge.

Ansættelsesproces
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Martin Timmermann Andersen på telefon 40 13 63 44.

Da vi ikke er et klassisk bibliotek, vil vi også gerne opfordre dig til at komme forbi og mærke stemningen.

Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 19. august og torsdag den 20. august 2026.

Hvis du bliver udvalgt til en samtale, kontakter vi dig sidst på dagen den 17. august 2026 via telefon eller mail.

Send din ansøgning senest 16. august 2026.

Tiltrædelse
1. oktober 2026 eller snarest derefter.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Virksomheder i Herlev kommune
Lokale arbejdsgivere, der søger nye medarbejdere.

Find dit næste job

Opret en gratis jobagent hos WorkWithUs og få relevante stillinger sendt direkte til dig. Slip for at lede hver dag – vi holder øje med mulighederne, matcher dem med din profil og giver dig besked med det samme.

Opret en jobagent/bruger

Allerede bruger? Klik her

Din jobagent er oprettet 🎉

Tak. Vi har sendt dig en mail. Du skal godkende din oprettelse, før du kan logge på.