Region Midtjylland
Viborg
Da en af vores sekretærer skal på barsel, søger vi en barselsvikar til Koncern Kvalitet pr. 1. marts 2026.
Stillingen er en fuldtidsstilling i kontoret Kvalitet og Lægemidler i Koncern Kvalitet. Du vil blive en del af et kontor med 20 engagerede og dygtige medarbejdere, som alle brænder for at gøre en forskel.
Kvalitet og Lægemidler er en klassisk stabsafdeling men er også kvalitetsafdeling for hele praksissektoren, herunder MidtKraft, kvalitetsenheden for Almen Praksis.
Vi udvikler og understøtter kvaliteten inden for praksisområderne i tæt samarbejde med vores faglige konsulenter samt andre afdelinger i regionen, hospitaler og kommuner. Vi har tilknyttet praktiserende læger, fysioterapeuter, en kiropraktor og en psykolog som konsulenter, som vi arbejder sammen med om kvalitetsarbejdet på de forskellige praksisområder.
Dine opgaver
Du vil blive ansat som sekretær, hvor du har en tovholderfunktion for flere teams i kontoret. Derudover er der opgaver inden for mindre datatræk, kursusadministration, planlægning af møder i og udenfor huset samt diverse udviklingsopgaver.
De væsentligste opgaver er at:
• Koordinere og løse forskellige opgaver i de teams, du er tilknyttet
• Trække mindre datarapporter
• Indsamle og udarbejde dagsordener til teammøder
• Planlægge kurser og temadage
• Løse ad hoc-opgaver
Vi søger en kollega som:
• Har flair for datatræk
• Har erfaring med kursusadministration
• Er god til IT og diverse IT-programmer
• Har overblik og har styr på detaljen
• Er fleksibel, initiativrig og serviceminded
• Har humor og lyst til at samarbejde med forskellige faggrupper
Vi tilbyder dig:
• En spændende hverdag med mange forskellige opgaver i en organisation, der lægger vægt på høj faglig kvalitet
• Selvstændighed med mulighed for at præge opgaveløsningen
• Mulighed for faglig og personlig udvikling
• En mangfoldig arbejdsplads med højt til loftet og godt humør
• Fleksibel arbejdstid
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende HK-overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Tjenestested er Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg.
Vikariatet ønskes besat 1. marts 2026. Vikariatet forventes at udløbe pr. 31. januar 2027.
Ansøgningsfrist er den 5. januar 2026. Samtaler forventes afholdt den 15. januar 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Karen Pedersen på tlf. 4021 7973 eller sekretær og tillidsrepræsentant Mette Lybæk Kristensen på tlf. 2051 9029.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Indrykket:21/11/2025
Ansøgningsfrist: 05/01/2026
CAFE MORVILLE ApS
Viborg
Du har erfaring fra branchen og elsker at være en del af et team, som nyder at give vore gæster en fantastisk oplevelse med cappuccinoer, hjemmelavede kager og lækkert fransk inspireret mad med gode vine, hjemmelavede safter og øl fra FUR.
Du har blik for vore gæster, forstår helheden og kan kommunikere og tage ansvar på tværs af organisationen - og så sætter du en ære i at være en del af et team med fremdrift og fleksibilitet.
Vore åbningstider er mandag til lørdag fra 10 til 22. Søndag holder vi lukket.
Send din ansøgning til Sarah på viborg@cafemorville.dk eller ring og hør nærmere på telefon 86602211.
Cafe Morville er en fransk inspireret café på det gamle Hjultorv midt i Viborg. Vi slog dørene op i 1994 og har siden udviklet os til en bredt favnende institution for studerende, erhvervsdrivende, børnefamilier, turister og pensionister som bare nyder at indånde cafeens stemning af nærvær og engagement.
Indrykket:20/10/2025
Ansøgningsfrist: 15/12/2025
Circle K Viborg
Viborg
Kære fremtidige kollega
Først og fremmest, lad os starte med at sige, at et job som Sælger hos Circle K ikke er for alle. Men det er et job der passer til mange, og måske også dig?
At arbejde som sælger på Circle K er ikke som ethvert sælgerjob. Os der arbejder her er vilde med det, og spørger du en af vores uundværlige sælgere om hvorfor, vil de bla nævne: Selvstændighed, fleksibilitet og ansvar.
Vi leder efter en positiv teamplayer som:
Har en sælger gemt I sig, motiveres af salg og kan levere en service lidt ud over det sædvanlige
Kan bevare overblikket og humøret, når der kommer uforudsete udfordringer ind af døren, og formår at løse dem med sund fornuft. Også selvom der er lang kø
Har en interesse for at tilberede mad. For vi elsker det! Og vi ser derfor gerne, at du har lyst til, at lave de lækreste sandwich og de bedste burgere.
Forstår vigtigheden af, at vores kunder får den bedste oplevelse når de besøger os. Dette indebærer også at butikken, kundetoilet og forplads er ren og pæn.
Du forstår betydningen af, at arbejde i et team, hvor alle er afhængige af- og stoler på, at hver løfter sit. Og til tider er villig til at give lidt ekstra.
Hvad kan I tilbyde mig?
Vi er en dynamisk, handlingsorienteret organisation, hvor vi arbejder sammen som ét team. Vi tager ikke os selv alt for højtideligt og engagerer os ikke i politik eller bureaukrati. Vi værdsætter diversitet og forskellige måder at tænke og arbejde på.
Udover helt unikke udviklingsmuligheder, tilbyder vi et job med yderst attraktive fordele og personalegoder. Som en del af vores Circle K familie vil du bla få medarbejderrabat på brændstof, bilvask samt på mad og drikkevarer i vores butikker. Derudover tilbyder vi:
En attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring
Fordelagtige lønninger og forskudttidstillæg
Og ikke mindst, Danmarks bedste kollegaer
Mange der i dag driver vores stationer eller arbejder på vores kontor, startede deres karriere som sælgere på stationen, måske var tanken bare at blive hos os et stykke tid, men det var begyndelsen på en lang karriere! Og for dig der har andre mål og drømme i din karriere, er Circle K et fantastisk sted til at få erfaring, der er værd at tage med sig videre i arbejdslivet.
Så hvis du vil have et job, hvor du kan være med til at give vores kunder den bedste oplevelse, udvikle dig og blive en del af et fantastisk team på Circle K Viborg, så er det nu du skal sende din ansøgning afsted.
Hvis du har nogen spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Store Manager Tommy Kaplan på tlf nr.: 86 62 16 16
Antal timer:
Ca. 8 timer om ugen. Fast 16 ugers vagtplan. Med mulighed for flere timer i perioder.
Ansøgningsfrist og tiltrædelse:
Løbende
Som en del af rekrutteringsprocessen, indhenter vi referencer fra tidligere arbejdsgivere.
Hos os behøver du, hverken CV eller ansøgning for at søge job. Når du trykker på ”ansøg nu” kommer du til en portal, hvor du skal svare på nogle spørgsmål om forskellige arbejdssituationer, som samtidig giver dig et indblik i, hvordan det er at arbejde i Circle K.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Hos Circle K er der plads til alle og vi arbejder altid sammen som One team! Vi værdsætter diversitet og forskellige måder at tænke og arbejde på. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund etc.
Indrykket:20/10/2025
Ansøgningsfrist: 12/12/2025
PowerMatch ApS
Viborg
Er du klar til at køre dit eget show som elektriker i Viborg? Firmabil, rå materialer og en kæmpe kollegaflok venter på dig. Du får frihed under ansvar og altid opgaver, der giver mening – både hos Hr. og Fru Jensen og større projekter.
Om virksomheden
Stort firma med styr på sagerne og masser af kollegaer at sparre med. Ingen bøvl, bare gode værktøjer, faste tider og kolleger, der kan finde ud af det samme som dig. Vi går efter seriøsitet og godt humør, uden alt det overflødige snak.
Om dig
Du har svendebrevet i baglommen, møder stabilt op og tager ansvar for dine opgaver. Du arbejder selvstændigt, men er også en god kollega, når der er brug for det. Du kender til nybyg og renovering, og du går til opgaverne som en, der ved, hvad der skal til for at få det til at spille.
Dine opgaver og arbejdsdag
Typisk dag starter med, at du møder ind og gør firmabilen klar – alt bliver stillet rådighed. De fleste opgaver håndterer du alene, ofte hos private, hvor du løser både nybyg, renovering og serviceopgaver.
Installere og servicere el i nybyggeri
Fejlfinding og fejlretning
Renovering og opdatering af eksisterende installationer
Spjæld og service hos private kunder
Arbejde selvstændigt uden opsyn
Arbejdssted
Viborg
Om PowerMatch
Vi sætter skarpt på din profil, så du slipper for at søge 100 steder selv. Vi matcher kun med ordentlige firmaer, som vi har fået tjekket grundigt. Vores kunder er folk som dig – derfor har vi 5 stjerner på Trustpilot. Du starter med henblik på fastansættelse hos virksomheden – og hvis du ikke er helt solgt på stedet, så matcher vi dig bare med en anden virksomhed.
Vilkår
Vi følger overenskomst.
Sådan søger du
Tryk på ‘Ansøg nu’. Vi sender en bekræftelsesmail og ringer dig op hurtigst muligt.
Indrykket:19/10/2025
Ansøgningsfrist: 14/12/2025
Myrepair viborg ApS
Viborg
Er du interesseret i mobiltelefoner, elsker kundekontakt og drømmer om at udvikle dig?
Vi søger en ny kollega til vores mobilreparationsbutik i Viborg.. både fuldtid og deltid.
---
Om jobbet
Hos os får du meget mere end bare et job — du får mulighed for at opbygge erfaring, som du kan tage med dig hele livet.
I denne stilling vil du lære:
Hvordan du arbejder som sælger, rådgiver og guider kunderne til den rigtige løsning.
Hvordan du bliver en tekniker, der kan finde fejl og løse dem effektivt.
Hvordan du bliver god til kundeservice og kommunikation med forskellige kunder.
Hvordan du arbejder i butik, tager ansvar og styrer butikken selvstændigt.
---
Vi lærer dig
Du behøver ikke kunne det hele fra starten — vi sørger for, at du bliver oplært og klædt godt på.
Du vil lære:
At analysere og forstå tekniske problemer
At finde løsninger og udføre reparationer
At styre dine opgaver struktureret og disciplineret
At tage ansvar og arbejde selvstændigt
At opbygge kundeloyalitet gennem god service
Der vil være 2-4 ugers praktikperiode i starten, hvor du bliver oplært og får mulighed for at vise, hvad du kan.
---
Dine opgaver
Modtagelse og udlevering af kunders telefoner
Betjening af kunder i butikken
Salg af tilbehør (covers, opladere m.m.)
Let teknisk assistance (fx skærmbeskyttelse, covers)
Hjælp med reparationer – hvis du har erfaring eller ønsker at lære
---
Vi forventer, at du
Forstår og taler godt dansk
Er mødestabil og ansvarsbevidst
Har respekt for kunder og forstår vigtigheden af god service (vigtigt)
Har erfaring med telefonreparation – eller er lærenem og har viljen til at lære
Er fleksibel, selvstændig og klar til at tage ansvar
---
Vi tilbyder
Fuldtids og deltidsstilling
Grundig oplæring i både kundeservice, salg og teknisk reparation
Et uformelt og venligt arbejdsmiljø
En arbejdsplads med masser af ansvar og mulighed for at vokse
Erfaring, som kan give dig store muligheder fremover
---
Lyder det som noget for dig?
Så send gerne både ansøgning og CV til:
📧 kontakt@myrepair.dk
Vi indkalder løbende til samtaler og glæder os til at høre fra dig! 🙌
Indrykket:16/10/2025
Ansøgningsfrist: 11/12/2025
Entreprise-Gruppen ApS
Viborg
Er du en dygtig murer, der elsker at lægge sten med præcision og passion? Kan du både bygge solide vægge og skabe flotte detaljer? Så har vi jobbet til dig i Viborg!
Hvem er vi?
Vi er en lokal murerfirma i Viborg med fokus på kvalitet, håndværk og godt samarbejde. Vi tager os af alt fra små reparationer til store byggeprojekter, og vi er stolte af at gøre en forskel for vores kunder og byen.
Dine opgaver:
Murerarbejde i alle former – facader, vægge, sokler og meget mere
Arbejde med professionelt værktøj og materialer af høj kvalitet
Samarbejde med vores dygtige team om at skabe flotte og holdbare resultater
Være med til at sikre, at vores kunder får den bedste service og oplevelse
Arbejde på spændende opgaver i Viborg og omegn
Hvem er du?
Uddannet murer eller har solid erfaring inden for faget
Stolt af dit håndværk og kvalitetsbevidst
En god holdspiller, der også kan tage ansvar og arbejde selvstændigt
Positiv, hjælpsom og med godt humør
Kender Viborg eller har lyst til at lære byen og området at kende
Fleksibel og klar på alsidige opgaver
Hvad kan du forvente?
Fastansættelse med konkurrencedygtig løn og gode vilkår
Et godt arbejdsmiljø med plads til udvikling og socialt samvær
Mulighed for kurser og efteruddannelse, så du kan holde dine kompetencer skarpe
Frokostordning og sociale arrangementer – vi bygger ikke kun mure, men også gode relationer
Arbejdsplads centralt i Viborg med nem adgang og gode parkeringsforhold
Sådan søger du:
Send os dit cv på: josefine@entreprisegruppen.com
Har du efterfølgende spørgsmål kan du kontakte os på +45 49 90 21 38
Vi glæder os til at høre fra dig!
Din lokale murer i Viborg. Vi bygger kvalitet og fællesskab! 🧱💪
Indrykket:16/10/2025
Ansøgningsfrist: 11/12/2025
Kærsgaard ST ApS
Viborg
Til styrkelse af vores produktion i Kærsgaard søges til en nyoprettet stilling en dygtig smed, som vil mere.
Om Kærsgaard
Kærsgaard er en entreprisevirksomhed indenfor stålbranchen. Vi har mangeårig erfaring indenfor altaner, trapper, værn, facader og facadebeklædning. Vi udfører små og store projekter over hele landet. Vi har egen projektafdeling, en produktion med smede-, plade- og samleafdeling, samt egne montører til udførelse på byggepladsen.
Jobbet og kandidaten vi søger:
Vi søger en kandidat der indenfor de kommende 12-18 måneder er tiltænkt en styrende rolle i vores produktion gennem grundig onboording. Den rette kandidat er uddannet smed med erfaring fra en lignende stilling. Som person er du målrettet, løsningsorienteret og kvalitetsbevidst i både tanke og handling. Du er struktureret med et højt fagligt niveau. Via dit engagement er du en motiverende og inspirerende kollega med en evne til at kommunikere og skabe kontakt, samt god til at vedligeholde relationer. Det falder dig naturligt med tydelig og direkte kommunikation.
Kvalifikationer:
· En baggrund som smed.
· Erfaring med produktion herunder svejsning af altaner, trapper, værn og bygningsstål.
· Er struktueret, kvalitetsbevidst og kan arbejde selvstændigt.
· Er god til at læse og forstå tegninger.
· Ambitioner om at udvikle dig i jobbet.
· Samarbejdsvillig, stabil, ærlig og med et godt humør.
· Gerne erfaring med laserskæring, kantbukning og robotsvejsning.
· Truckcertifikat en fordel.
Vi tilbyder:
· Et udfordrende job med en alsidig og spændende hverdag.
· En stilling i en ung virksomhed i vækst.
· Uformelt arbejdsmiljø præget af godt humør og korte beslutningsprocesser.
· Fine arbejdsforhold herunder personaleforening m.v.
· Fagligt dygtige kollegaer, der vægter samarbejdet højt.
· Mulighed for faglig udvikling.
· En lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer, mål og ambitionsniveau.
Ansøgning:
Du er velkommen til at kontakte Bent Kærsgaard på tlf. 2383 5000 for yderligere oplysninger om stillingen.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt CV med relevant dokumentation.
Du bedes sende din ansøgning til Bent Kærsgaard på bk@krsgaard.dk
Der er ingen ansøgningsfrist. Vi holder løbende samtaler, og venter gerne på den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Indrykket:16/10/2025
Ansøgningsfrist: 11/12/2025
Lybecker
Viborg
Autoriseret kloakmester søges til opstart og ledelse af ny kloakafdeling hos Boelskifte & Rasmussen
Nedrivningsfirmaet Boelskifte & Rasmussen i Viborg vokser med raketfart og udvider nu med en kloakafdeling. Vi leder derfor efter dig, som har lyst til at være med fra starten.
Du bliver afdelingens faglige og ledelsesmæssige omdrejningspunkt og får friheden til at forme afdelingen, som du mener, den skal bygges op. Det er en stilling for dig, som har styr på dit håndværk og samtidig brænder for planlægning, beregning, tilbudsgivning og ledelse.
Din hverdag bliver meget afvekslende og kommer bl.a. til at indeholde:
· Beregning og udarbejdelse af tilbud og kalkulationer
· Planlægning, styring og kvalitetssikring af kloakprojekter
· Fagligt ansvar for udførelse og overholdelse af lovgivning
· Samarbejde med bygherrer, rådgivere og myndigheder
· Sikre at afdelingen kører godt
Vi siger ikke for meget, når vi lover dig:
· En nøglerolle i en virksomhed med stærk fremdrift og stort potentiale
· Stor grad af frihed og meget korte beslutningsveje
· Ungt og engageret team
Vi håber at du:
· Er autoriseret kloakmester
· Har solid erfaring med projektering, tilbud og udførelse af kloakering
· Har lysten til at tage del i opstarten af den nye afdeling og være med helt fra begyndelsen
Om Boelskifte & Rasmussen:
Boelskifte & Rasmussen er et moderne nedrivningsfirma, der på bare halvandet år er vokset til over 40 medarbejdere. Den jyske afdeling er allerede godt i gang, og næste skridt bliver i 2026 at etablere en ny afdeling på Sjælland – men lige nu er fokus 100% på at etablere kloakafdelingen.
Claus Boelskifte og Klaus Rasmussen er ejerne af firmaet og har tilsammen mere end 15 års erfaring med nedbrydning og miljøsanering i hele Danmark.
Der er fart på, men aldring mere, end at der er fokus på at medarbejdere trives og opgaverne afleveres som aftalt – både tids- og kvalitetsmæssigt.
Hvis du kan se dig selv som leder af kloakafdelingen så send dit CV allerede i dag til sussi@lybecker.info. Vi holder samtaler løbende.
Vil du vide mere om stillingen eller om Boelskifte & Rasmussen generelt, er du meget velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Sussi Lybecker på tlf. 2594 4099.
Vi glæde os til at høre fra dig😊
Indrykket:16/10/2025
Ansøgningsfrist: 11/12/2025
Schumann's Herremagasin v/Kjeld Bak Bisgaard
Viborg
📍 Sct. Mathias Gade 64, 8800 Viborg
📅 Start: Snarest muligt
😊 Om digDu brænder for mode og herretøj, og har lyst til at blive en del af en dynamisk butik i hjertet af Viborg. Du går til opgaverne med et smil og positiv energi – og trives i et miljø med fart på.
Det vigtigste? At give vores kunder en fantastisk oplevelse – med god service, vejledning og engagement.
🔍 Vi søger dig, der...· Har færdiggjort eller færdiggør snart EUD, EUX, HHX
· Er udadvendt, initiativrig og elsker kundekontakt
· Er fleksibel og serviceminded – også når tempoet er højt
💼 Vi tilbyder dig...· Et stærkt team med fokus på høj kundeservice
· Et godt og støttende kollegaskab
· Varierede og spændende arbejdsopgaver
· En hverdag med smil, samarbejde og god energi
🛍️ Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:· Betjening og rådgivning af kunder i butikken
· Modtagelse og håndtering af varer fra leverandører
· Sikre struktur og præsentation i butikken – altid salgsklar og indbydende
· Deltagelse i teamwork og fælles ansvar for butikken
· Arbejde med nethandel og visuel varepræsentation – herunder Facebook opslag
📩 Er du klar til at tage næste skridt? Så håber vi du vil komme forbi butikken med en ansøgning – den kan også sendes på: mail@schumann-viborg.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Hvis du ikke hører fra os inden 3-4 uger, vil stillingen være besat til anden side.
Indrykket:16/10/2025
Ansøgningsfrist: 28/11/2025
Nordkabel A/S
Viborg
Er du klar til job udenfor i alt slags vejr?
Kan du lide duften af frisk jord, lyden af maskiner – og følelsen af at lave noget, der faktisk betyder noget?
Så er det måske dig, vi leder efter til vores hold i Viborg-området!
Vi mangler både en maskinfører og en håndmand til at hjælpe med at få kabler, ladestandere og fremtidens grønne energi sikkert i jorden.
Kort sagt: Du graver ikke bare huller – du graver Danmarks fremtid 💪
Hvad du skal lave:
Grave, trække og lægge kabler – og sørge for, at alt spiller
Køre minegraver eller være den, der får maskinføreren til at ligne en superstjerne
Arbejde i et 2-mandshold, hvor teamwork og godt humør er vigtigere end vejret
Holde styr på sikkerhed og kvalitet – det skal jo helst virke, når vi er færdige og du skal godt hjem fra jobbet hver dag
Du passer perfekt ind, hvis du:
Har hænderne skruet rigtigt på og hovedet med dig
Er typen, der hellere møder 5 min. for tidligt end 5 min. for sent
Kan bevare det gode humør – også når det regner
Har eller vil tage kurset “Vejen som arbejdsplads”
Har B- og gerne BE-kørekort
Kan tale og forstå dansk, så du ved, hvad makkeren siger, når han beder om skovlen (eller kaffen)
Har du erfaring med fiber, el eller fjernvarme, er det en klar fordel – men ellers lærer vi dig det hele. Det vigtigste er, at du har lyst til at blive en del af et godt team.
Hvorfor arbejde hos Nordkabel:
Du får ordnede forhold og en chef, der faktisk ved, hvem du er
Her bliver godt humør og godt håndværk taget lige alvorligt
Du får løn, der matcher dine evner, og en sundhedsordning, så du holder til det i længden
Vi tror på tillid, respekt og fællesskab – og på, at et grin midt på dagen gør arbejdet lettere
Kort sagt: Vi leder efter dig, der gider tage fat, kan lide at arbejde ude – og synes, at kabler, maskiner og kollegaer med kant er en ret god kombination.
Lyder det som noget for dig?
Så ring til Formand Kenneth på 41919823, Lene på 24252639 eller send dit CV til lpr@nordkabel.dk – vi lover, at du får både jord under neglene og et godt grin i løbet af dagen!
Indrykket:15/10/2025
Ansøgningsfrist: 10/12/2025
Capio
Viborg
Har du en ekstra fridag, du gerne vil bruge? Og hardu lyst til at prøve at arbejde i det private?
Vi søger netop nu operationssygeplejersker til vores vikarkorps på Capio Privathospital i Viborg.
Capio tilbyder
Vi er et team af sygeplejersker, læger, lægesekretærer og servicemedarbejdere, der arbejder i et stærkt fagligt miljø, hvor vi sætter faglig stolthed, trivsel og arbejdsglæde i højsædet.
Vi tilbyder et vikarjob som sygeplejerske i et uformelt arbejdsmiljø med et godt tværfagligt samarbejde med dygtige kolleger.
Vores korps af vikarer har varierende antal arbejdstimer. Vi kan derfor tilbyde et fleksibelt job, hvor du selv er medbestemmende i forhold til din arbejdstid.
Capio søger
Vi søger operationssygeplejersker med erfaring inden for urologi, ortopædkirurgi, plastikkirurgi og mavetarmkirurgi.
Det er vigtigt, at du har minimum 2 års erfaring som sygeplejerske. Har du erfaring med det ortopædkirurgiske speciale, er det et plus. De specialer, du ikke har kendskab til, vil du blive introduceret til.
Motiveres du af høj faglig standard, en effektiv og afvekslende dagligdag, medindflydelse og at være tæt på patienterne, er en plads i vores vikarteam måske noget for dig.
Har ovenstående vakt din interesse, så send straks en ansøgning. Vi ansætter løbende nye vikarer.
Yderligere information
Kontakt Ledende sygeplejerske Maria Livoni på mliv@capio.dk
Indrykket:13/10/2025
Ansøgningsfrist: 21/11/2025
Da en af vores sekretærer skal på barsel, søger vi en barselsvikar til Koncern Kvalitet pr. 1. marts 2026.
Stillingen er en fuldtidsstilling i kontoret Kvalitet og Lægemidler i Koncern Kvalitet. Du vil blive en del af et kontor med 20 engagerede og dygtige medarbejdere, som alle brænder for at gøre en forskel.
Kvalitet og Lægemidler er en klassisk stabsafdeling men er også kvalitetsafdeling for hele praksissektoren, herunder MidtKraft, kvalitetsenheden for Almen Praksis.
Vi udvikler og understøtter kvaliteten inden for praksisområderne i tæt samarbejde med vores faglige konsulenter samt andre afdelinger i regionen, hospitaler og kommuner. Vi har tilknyttet praktiserende læger, fysioterapeuter, en kiropraktor og en psykolog som konsulenter, som vi arbejder sammen med om kvalitetsarbejdet på de forskellige praksisområder.
Dine opgaver
Du vil blive ansat som sekretær, hvor du har en tovholderfunktion for flere teams i kontoret. Derudover er der opgaver inden for mindre datatræk, kursusadministration, planlægning af møder i og udenfor huset samt diverse udviklingsopgaver.
De væsentligste opgaver er at:
• Koordinere og løse forskellige opgaver i de teams, du er tilknyttet
• Trække mindre datarapporter
• Indsamle og udarbejde dagsordener til teammøder
• Planlægge kurser og temadage
• Løse ad hoc-opgaver
Vi søger en kollega som:
• Har flair for datatræk
• Har erfaring med kursusadministration
• Er god til IT og diverse IT-programmer
• Har overblik og har styr på detaljen
• Er fleksibel, initiativrig og serviceminded
• Har humor og lyst til at samarbejde med forskellige faggrupper
Vi tilbyder dig:
• En spændende hverdag med mange forskellige opgaver i en organisation, der lægger vægt på høj faglig kvalitet
• Selvstændighed med mulighed for at præge opgaveløsningen
• Mulighed for faglig og personlig udvikling
• En mangfoldig arbejdsplads med højt til loftet og godt humør
• Fleksibel arbejdstid
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende HK-overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Tjenestested er Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg.
Vikariatet ønskes besat 1. marts 2026. Vikariatet forventes at udløbe pr. 31. januar 2027.
Ansøgningsfrist er den 5. januar 2026. Samtaler forventes afholdt den 15. januar 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Karen Pedersen på tlf. 4021 7973 eller sekretær og tillidsrepræsentant Mette Lybæk Kristensen på tlf. 2051 9029.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Tilbage til søgeresultater
Indrykket: 21 November 2025
Ansøgningsfrist: 5 January 2026
Malene Snebang Olesen
216944681
Andre stillinger, du måske finder interessante