WorkWithUs
close-button

Københavns Kommune

Visitatorer (sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut) til myndighedsafdelingen Nord i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

København

Vil du arbejde med forløbskoordinering og tage tovholderrollen i komplekse borgerforløb? Brænder du for at sikre, at borgerne får den rette hjælp på det rette tidspunkt og bidrage til udvikling af nye tiltag – f.eks. den nye ældrelov og tværfaglige teams med nærvisitation? Så er det dig, vi søger.

Vi er i en spændende udvikling og har derfor fået mulighed for at udvide vores visitatorteam med flere ny kolleger. Vi arbejder med helhedssagsbehandling, som bidrager til at sikre kvalitet og sammenhæng i de enkelte borgerforløb. Du vil blive en del af et fagligt stærkt miljø med kolleger med bred erfaring og viden. Vi har fokus på vidensdeling og kollegial sparring for at sikre et ensartet serviceniveau i en sagsbehandling præget af høj kompleksitet.

En hverdag med spændende arbejdsopgaver
Foruden opgaver som administrativ sagsbehandling, koordinering af demensforløb, koordinering af borgerforløb samt medvirken til at sikre kontinuitet i indsatsen og kontakt med interne og eksterne samarbejdspartnere, borgere samt pårørende, vil dine opgaver bl.a. være

  • deltagelse i tværfaglige borgermøder med hjemme- og sygepleje
  • sagsbehandling af ansøgninger efter ældreloven og serviceloven indenfor personlig pleje og praktisk hjælp, pleje -og ældreboliger, midlertidige døgnophold, tekniske hjælpemidler, boligindretning samt genoptræning m.v.
  • visitationsbesøg i borgers hjem samt på midlertidige pladser med henblik på vurdering af videre forløb
  • medvirken til at styrke det tværfaglig samarbejde internt i afdelingen og på tværs i organisationen
Dit kommende arbejdsteam
Visitation Nord er en tværfaglig enhed bestående af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og socialrådgivere. Vi er ca. 70 visitatorer, to faglige koordinatorer og fire afdelingsledere. Vi dækker områderne Indre By/Østerbro, Bispebjerg/Nørrebro og Vanløse/Brønshøj/Husum. Vi kommer oftest omkring på cykel – med eller uden el. Hos os vægter vi fællesskab og trivsel højt.

Du bliver en del af en afdeling med
Stor selvstændighed i opgaveløsningen med samtidig plads til løbende faglig sparring med kolleger, faglige koordinatorer og ledelse for at fremme et godt sagsforløb. Vi har en høj grad af tværfagligt samarbejde og derfor et stærkt og velfungerende arbejdsmiljø baseret på høj faglighed, respekt og hjælpsomhed.

Som vores nye kollega, vil du opleve et grundigt introduktionsforløb, så du kommer godt ind i dine nye arbejdsopgaver. Dertil vil du mærke en arbejdsplads i udvikling, hvor du både inspireres og udfordres i dit daglige arbejde. Vi er en organisation med fokus på trivsel, og vi ønsker en kollega, der ligeså vil bidrage til det gode arbejdsmiljø. Vi vægter, at vores kolleger fysisk er på arbejdspladsen, da det skaber det bedste udgangspunkt for tværprofessionelt samarbejde, men vi er også klar over, at privatlivet skal gå op – og vi finder sammen en løsning, der imødekommer alles behov. Vi har fleksibel arbejdstid med flekstidsordning.

Som vores kommende kollega, ønsker vi, at du

  • er uddannet fysioterapeut, ergoterapeut eller sygeplejerske
  • er fagligt velfunderet og professionel, gerne med erfaring fra eller kendskab til myndighedsområdet
  • aktivt bidrager til et godt arbejdsfællesskab og et sundt arbejdsmiljø
  • løbende reflekterer over egen praksis og har lyst til faglig og personlig udvikling
  • har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt samtidig med, at du indgår aktivt i tværfaglige samarbejder og teams
Det er vigtigt, at du er handlekraftig og kan træffe fagligt ansvarlige beslutninger. Det betyder bl.a., at du aktivt deltager i faglig sparring med kolleger og samarbejdspartnere for at fremme den gode sagsbehandling. I dette arbejde er det nødvendigt at være serviceminded og anerkendende i mødet med borgere, kolleger og samarbejdspartnere. Derfor er det godt, hvis du har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner, da du får en bred kontaktflade. Vi lægger desuden vægt på, at du arbejder helhedsorienteret og naturligt inddrager relevante samarbejdspartnere i borgerforløb med afsæt i borgerens ønsker og behov.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse. Der indhentes referencer og straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med start den 1. oktober 2026. Vi arbejder med flekstid, og arbejdstiden er placeret på hverdage i dagtimerne.

Visitation Nord er beliggende på Helsingborggade 16, tæt på Svanemøllen Station.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her.

Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til afdelingsledere Rikke R. Madsen på 20 29 26 93, Kristina Stjernstrøm på 27 51 00 84 eller Pernille H. Christensen på 26 88 52 77.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest torsdag den 13. august 2026
Ansættelsessamtalerne finder sted tirsdag den 18. august 2026.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på Vores hverdag | Vores hverdag (indsæt link: https://vores-hverdag.kk.dk/)

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

Københavns Kommune

Undervisere (lærere) til den sikrede institution Sønderbro

København

Vi søger to undervisere med undervisningserfaring på udskolingsniveau til at indgå i vores samlede undervisningsteam på dagholdet.

Sønderbro er en ud af otte sikrede institutioner i Danmark, som varetager anbringelser af unge under 18 år i surrogat varetægt eller med henblik på at udrede og forebygge psykologiske og sociale forhold, herunder også misbrugsproblematikker, som vurderes at have påvirkning på den unges udvikling.

Sønderbro er opdelt i tre afdelinger med seks pladser på hver afdeling. Anbringelsesvarigheden er i gennemsnit på ca. tre måneder, hvor der skal arbejdes målrettet på at sikre høj kvalitet i det daglige arbejde hele vejen rundt om den unges boglige, sociale, psykologiske, fysiske og familie- og netværksrelaterede behov.

I tidsrummet kl.8.00-15.00 følger de unge et skræddersyet program på dagholdet, hvor boglig undervisning kombineret med fysisk aktivitet, værkstedslære og teknologi og design er nogle af de centrale platforme der opereres på. Der er også fokus på, at de unge kan opnå erhvervsrettede færdigheder og styrkes i samarbejdsevnen.

Din ansøgning vil blive vurderet på, hvorvidt

  • Du har faglig bredde og har gennemført en eller flere relevante uddannelser i form af lærer, akademiker eller lignende
  • Du har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • Du er i stand til at påtage dig et voksenansvar overfor unge, som til tider kan have konfliktsøgende og udadreagerende udtryksformer
  • Du er helhedsorienteret (fokus på parathed) og i stand til at skabe afbalancerede og målrettede læringsforløb
  • Du er i stand til at etablere en positiv kontakt i samarbejdet med de unge, kollegaer og samarbejdspartnere.
Vi forventer, at du kan arbejde fleksibelt og ser potentiale i tværfagligt samarbejde.

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentligt med faste mødetider fra kl. 8.00-15.00.

Du vil blive aflønnet efter relevant overenskomst med forventet tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til jobbet eller til os, er du velkommen til at kontakte Sønderbro på 23 36 52 07.

Der indhentes straffe- og børneattest på alle relevante kandidater.

Søg via linket senest søndag den 9. august 2026
Samtaler forventes afholdt i uge 33.



Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

Reservelæge i uklassificeret stilling søges til Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Rigshospitalet

København

En 1-årig stilling som reservelæge på Afdeling for Klinisk Mikrobiologi er ledig til besættelse pr. 1. september 2026 eller snarest derefter.

Stillingen er med rådighedstjeneste fra bolig og med 8 læger i vagtlaget. Reservelægen indgår i vagten med tilstedeværelse i dagtid efterfulgt af rådighedstjeneste. Vagten dækker Rigshospitalet hele døgnet og dækker alle Region Hovedstadens hospitaler fra kl 22-08. Vagten er med bagvagt i beredskabsvagt.

Om afdelingen:

Afdeling for Klinisk Mikrobiologi er en laboratorieafdeling med et lægeteam, der rådgiver om diagnostik og behandling af infektionssygdomme forårsaget af bakterier, virus, parasitter og svampe. Afdelingen omfatter også hospitalets Infektionshygiejniske Enhed, som varetager infektionshygiejne og miljøundersøgelser for Rigshospitalet.

Afdelingen foretager ca. 300.000 analyser om året. Det samlede antal stillinger er ca. 90 årsværk, fordelt på bioanalytikere, læger, andre akademikere, sygeplejersker og sekretærer. Syv professorater er tilknyttet afdelingen. Derudover er et varierende antal forskere ansat.

Afdelingen rådgiver ved 20 kliniske konferencer ugentligt, om diagnostik og behandling af infektionssygdomme. For mere information se her.

Vi tilbyder:

  • Et specialiseret klinisk og dynamisk fagligt miljø
  • Samarbejde med erfarne kliniske mikrobiologer og forskningsgrupper
  • Et introduktionsprogram så du bliver kvalificeret til at håndtere prøver i vagten
  • Deltagelse i afdelingens uddannelsesaktiviteter
  • Indblik i diagnostik og behandling af komplicerede infektionsforløb
  • Mulighed for deltagelse i forskning i infektionssygdomme
Vi søger en reservelæge, der:

  • Har interesse for diagnostik og behandling af infektionssygdomme
  • Er god til at samarbejde på tværs af personalegrupper og kliniske specialer
  • Motiveres af faglig kompleksitet
  • Trives i tværfagligt samarbejde
  • Bidrager til et kollegialt og fagligt udviklende arbejdsmiljø
  • Har opnået tilladelse til selvstændigt virke
Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner og Yngre Læger.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos konstitueret cheflæge, dr.med. Kristian Schønning på 21 30 93 19 eller mail kristian.schoenning@regionh.dk

Ansøgningsfrist for stillingen er senest den 31. juli 2026.

Ansøgning inkl. CV, relevante oplysninger samt autorisation sendes via linket i opslaget.

Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagogisk personale til den sikrede institution Sønderbro

København

Vi søger pædagogisk personale.

Sønderbro er en sikret institution beliggende i København, der varetager landsdækkende anbringelser af frihedsberøvede unge i varetægtssurrogat eller i pædagogiske observationsforløb i samarbejde med syv lignende institutioner på tværs af landet. Sønderbro er normeret til 18 pladser fordelt på tre afdelinger med tilknytning til et internt skole- og dagtilbud. De unge er typisk i alderen 14-18 år, og er gennemsnitligt anbragt i tre måneder.

De unge overgår efter skole- og dagtilbud til deres respektive afdelinger kl. 15.00, hvor de sammen med det pædagogiske personale planlægger varierede fritidsaktiviteter, arbejder med bo-træning (realkompetencer), etablerer den nødvendige kontakt til de unges familie og andre værdiskabende brobygningsopgaver.

Målgruppen for institutionen kan have mange modsatrettede og varierede behov i forhold til deres personlige, faglige, mentale og sociale konstitution, hvilket kræver nøje planlagte forløb for den enkelte. Sport og fysiske aktiviteter er en inkluderet del af vores praksis, hvilket både er udviklingsfremmende, men har også en positiv påvirkning på trivslen hele vejen rundt på institutionen.

Hovedvægten af vores indsatser har et sigte på at styrke forebyggelses- og beskyttelsesfaktorerne i de unges liv og derved styrke prognosen for, at de unge kan tage ansvar for egen udvikling. Det arbejde kan ikke tæmmes monofagligt og fordrer, at vi er i stand til at drive en praksis med tværfaglig repræsentation blandt frontmedarbejderne til gavn for både de unge og den faglige udvikling på institutionen.

Vi lægger vægt på følgende egenskaber

  • At have erfaring med målgruppen og have gennemført en relevant uddannelse
  • Have interesse for en fysisk aktiv dagligdag sammen med de unge
  • At have gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • At være i stand til at skabe afbalancerede og målrettede læringsforløb for unge
  • At kunne skabe positiv kontakt med de unge, kollegaer og samarbejdspartnere
  • At kunne arbejde fleksibelt og ser udviklingspotentiale i tværfaglige interaktioner
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen. Det pædagogiske personale har komprimerede vagter, hvor de gennemsnitligt har 3-4 fremmøder om ugen grundet weekendarbejde og rådighedsvagter.

Du vil blive aflønnet efter pædagogernes overenskomst og personlige kvalifikationer. Tiltrædelse ønskes snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til jobbet eller til os, er du velkommen til at kontakte Sønderbros ledelse i dag- og aftentimerne på 23 36 52 07.

Der indhentes straffe- og børneattest på alle relevante kandidater.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Søg via linket senest søndag den 9. august 2026
Samtaler forventes afholdt i uge 33.

Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Camping

Camping Boltens Gård søger en nye deltidsmedarbejdere

København

Er du klar til at blive en del af en af byens mest sociale og underholdende barer? 
Hos Camping Bar har vi taget minigolf til et nyt niveau og skabt et sted, hvor gode drinks, sjove oplevelser og en livlig atmosfære går hånd i hånd. Det er her, gæsterne kommer for at hygge sig – og hvor du som bartender eller køkkenmedhjælper er med til at skabe den gode stemning. 

Om Camping Bar 

Camping Bar er et af Københavns mest unikke og underholdende barkoncepter. Her mødes gæster til minigolf, gode drinks og en stemning, der altid er i top. Vi kombinerer spil, karaoke og barliv i et miljø, hvor folk kommer for at slappe af, være sociale og have det sjovt - uanset om det er date night, teambuilding, venneaften eller en spontan tur ud. 

Her sker der altid noget, og som bartender bliver du en vigtig del af den energi, der gør Camping Bar til et sted, man husker. 

Din Rolle som Bartender 

Som bartender hos Camping Bar er du med til at sikre en sammenhængende og mindeværdig gæsterejse fra start til slut. Du byder gæster velkommen, hjælper med check‑in til minigolf, forklarer spillet og sætter rammen for deres oplevelse. Bag baren mixer du cocktails og serverer drikkevarer, og ved gruppeserveringer sørger du for madudlevering og god service. Kort sagt: du skaber flow, stemning og gode oplevelser gennem hele deres besøg. 

Din Rolle som Køkkenmedhjælper

Som køkkenmedhjælper hos Camping Bar er du en vigtig del af at skabe en god gæsteoplevelse fra start til slut. Du sikrer, at maden tilberedes og anrettes korrekt, så gæsterne får en smagfuld og ensartet oplevelse hver gang. Du arbejder tæt sammen med bar- og serveringsteamet for at sikre et godt flow og hurtig service, særligt når der er mange gæster eller store grupper. Derudover bidrager du til, at køkkenet altid fremstår rent, organiseret og klar til drift. Kort sagt: Du er med til at sikre kvalitet, effektivitet og gode oplevelser gennem hele gæstens besøg.

Ansvarsområder

  • Sikre en god gæsteoplevelse gennem venlig, professionel og effektiv service.
  • Tilberede og servere drikkevarer eller mad med fokus på kvalitet og præsentation.
  • Bidrage til et godt flow i driften og samarbejde tæt med kolleger på tværs af bar, køkken og gulv.
  • Hjælpe gæster med spørgsmål og sikre, at de føler sig velkomne under hele deres besøg.
  • Holde arbejdsområder rene, organiserede og klar til drift.
  • Følge gældende procedurer, hygiejnestandarder samt åbne- og lukkerutiner.
  • Bidrage til den gode stemning blandt både gæster og kolleger

Hvem Er Du? 

  • Du har erfaring fra restaurant-, bar- eller køkkenbranchen – eller motivationen og energien til at lære.
  • Du trives i et socialt miljø og kan bevare overblikket, når tempoet er højt.
  • Du tager ansvar for dine opgaver og arbejder struktureret og effektivt.
  • Du er mødestabil, positiv og bidrager aktivt til et godt samarbejde.
  • Du kan lide variation i arbejdsdagen og mødet med mange forskellige mennesker.
  • Du taler og forstår engelsk (dansk er et plus).
  • Du er fleksibel og trives med aften- og weekendarbejde.

Vi Tilbyder 

  • Deltidsstillinger med opstart snarest muligt. 
  • Et sjovt, socialt og energisk arbejdsmiljø. 
  • Gode kolleger og fokus på sammenhold. 
  • Grundig træning og onboarding. 
  • Pension & sundhedsforsikring. 
  • Sociale arrangementer året rundt. 
  • Interne og eksterne medarbejderfordele, herunder 30% personalerabat til dig og op til 3 venner på alle NoHo Partners’ restauranter og barer i Danmark. 
  • Gode udviklingsmuligheder i hele NoHo Partners. 

Lyder det som noget for dig? 

Upload din ansøgning og CV – og fortæl os, hvorfor du passer perfekt til Camping Bar i Kødbyen! 
Vi afholder samtaler løbende og kan lukke processen tidligere, hvis vi finder de rette kandidater. 

 

Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

Sygeplejerske til Børn og Unge med hjertesygdomme – højt specialiseret afdeling. Fantastisk speciale og fantastiske kolleger = en mulighed for et unikt job

København

Juliane Marie Centret

Rigshospitalet søger en sygeplejerske til vores højtspecialiseret sengeafsnit for børn og unge med hjertesygdom

Er du sygeplejerske med hjertet på det rette sted og stor interesse for at gøre en forskel for børn og unge med hjertesygdomme? Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega på Rigshospitalets sengeafsnit 4144 for Børn og Unge med hjertesygdomme? Kontakt os, hvis du vil møde os og se afdelingen.

Vi søger en dygtig sygeplejerske til en fuldtidsstilling i afdelingen, der tager sig af børn med hjertesygdomme fra hele landet.

Vi søger en sygeplejerske, der er interesseret i, og gerne har lidt eller meget erfaring med:

  • hjerte- og lungesyge børn og unge
  • postoperativ sygepleje, smertelindring og medicinsk behandling
  • familiecentreret sygepleje
Grundig oplæring, kompetenceudvikling og godt fællesskab
Uanset om du er erfaren eller mindre erfaren sørger vi for, at du får en grundig oplæring i specialet og afdelingens patienter. Du får et 6 ugers oplæringsprogram, hvor du ikke er en del af normeringen og derefter har vi et modulopbygget uddannelses- og kompetenceprogram, som du gennemgår. Senere i ansættelsen vil du få mulighed for efteruddannelse inden for kongenit hjertesygdom, hvis du har lyst til det. Simulationstræning i akutte situationer er også en del af uddannelsen i afdelingen. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi har let til smil, har høj faglighed og et godt fællesskab.

Bliv en del af vores hjerte-team
Hvis du vælger os som dit nye arbejdssted, vil du blive en del af en skøn afdeling med 25 engagerede sygeplejersker. Der er medarbejdere i alderen fra 23-64 år med mange forskellige kompetencer og anciennitet, som alle arbejder godt sammen og er gode til at sparre med hinanden og bruge hinandens viden på kryds og tværs. Vi har et godt arbejdsmiljø og vægter det højt.

Du behøver ikke arbejde hver weekend. Vi tilbyder, at du kan arbejde hver 3. weekend (plus 3 ekstra om året) eller hver 2. weekend – det er op til dig. I weekenden har vi mødetider for to “normale” dagvagter og to “normale” aftenvagter på 8 timer, samt én 12 timers dagvagt og én 10 timers nattevagt, som bliver tildelt på skift og efter ønske.

Om Børne og Unge med Hjertesygdomme sengeafsnit 4144
Størstedelen af de børn og unge, der er indlagt på afdelingen, er der grundet hjertesygdom. Mange har medfødte hjertefejl, som de skal opereres for. De er hos os både præ- og postoperativt, og derfor har vi et tæt samarbejde med intensivafdelingen. Andre patienter er indlagt til medicinsk behandling eller andre hjertemæssige procedurer.

Afdelingen har plads til 9 indlagte børn i alderen 0 – 18 år, hvor omkring cirka 80 % af de indlagte er under 1 år. De har alle en medindlagt forælder, og derfor arbejder vi ud fra en familiecentreret tilgang og vægter samarbejdet med børn og forældre højt.

Hjertebørnene kan være indlagte fra et døgn til flere måneder alt efter indlæggelsesårsag og forløb, hvilket også medfører vekslende arbejdsopgaver og relationer til patienterne og deres familier. Derfor er det aldrig ensformige vagter. Vi søger kontinuitet hos patienterne, så relations-dannelsen kan opstå og medvirke til et godt forløb.

Vi gør en forskel, og håber at du vil være med til det.

Har du lyst til at høre mere om stillingen eller afdelingen, så tøv ikke med at kontakte konstitueret oversygeplejerske Julie Kjeldby, tlf. 3545-7655 eller den daglige koordinator på 3545-4144.

Julie er en del af den tværfaglige teamledelse i afdelingen, der består af en oversygeplejerske og en overlæge.

Vækker ovenstående din interesse? Så har vi en spændende stilling til dig!

Vi søger

  • En erfaren kollega, der vil fastansættes på 32-37 timer om ugen i blandede vagter pr 1/10-2026 eller efter aftale
  • En kollega, der er god til at bevare overblikket og kan håndtere uforudsete situationer
  • En kollega, der har lyst til faglig og personlig udvikling
  • En kollega, der er imødekommende og god til at samarbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår er fastsat i henhold til gældende overenskomst for Ikke-ledende personale på SHK-området indgået mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Senest d. 16/8-2026. Ansættelsessamtaler finder sted d.20/8-2026.

Søg stillingen via linket.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.



Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Banedanmark, Trafiktårn Øst, Carsten Niebuhrs Gade 49

Bliv trafikleder i Banedanmark

København

Vil du være med til at styre togtrafikken og sikre, at tusindvis af passagerer kommer sikkert frem hver dag? Så er du måske vores nye trafikleder.

Vi søger nye trafikledere til SR-uddannelsen med opstart 2. november 2026 til vores lokationer i:

  • København (Carsten Niebuhrs Gade 20A)

  • Roskilde (Stationscenteret 9)

Nøgledatoer i rekrutteringsforløbet

Vi afholder online informationsmøder om trafiklederuddannelsen, hvor du kan høre mere om uddannelsesforløbet og jobbet som trafikleder.

Vælg ét af nedenstående møder og tilmeld dig via linket her:

Inden du søger stillingen, bedes du sikre, at du har mulighed for at deltage på følgende datoer:

  • Optagelsesprøve: tirsdag d. 1. september eller onsdag d. 2. september 2026
    Optagelsesprøven afholdes i tidsrummet kl. 8.30 – 18.30 ved Banedanmarks faciliteter, Godsbanevej 2, 4100 Ringsted. 

  • Personlig samtale: mandag d. 7. september eller tirsdag d. 8. september 2026.

  • Helbredsundersøgelse: fredag d. 25. september
    Helbredsundersøgelsen gennemføres hos Flyvemedicin CPH i Kastrup.

Tre uddannelsesretninger inden for trafikstyring

Der findes tre uddannelsesretninger inden for trafikstyring:

SR – trafikstyring på det nuværende signalsystem på fjernbanen
OR – trafikstyring på det nye digitale signalsystem på fjernbanen
S-banen – trafikstyring af S-banen, som anvender det nye signalsystem

Dette opslag vedrører SR-uddannelsen.

Uddannelsen

Som led i ansættelsen skal du gennemføre et lønnet uddannelsesforløb på 9 måneder.

Uddannelsen foregår på Banedanmarks skoleanlæg i København og Fredericia, og består af en kombination af teori og praktik, som gør dig i stand til at varetage jobbet som trafikleder.

Som trafikleder bliver du en central del af jernbanens drift, hvor du sammen med dine kolleger disponerer trafikken og sikrer et stabilt og sikkert tognet. Du kommer til at arbejde i treholdsskift, døgnet rundt og alle årets 365 dage.

Fremtidens signalsystem

Banedanmark er i gang med at opgradere det danske jernbanenet med et nyt, moderne IT-baseret signalsystem, som forventes udrullet på landsplan i 2033.

Alle trafikledere vil løbende blive uddannet og kompetenceudviklet, så de kan arbejde i det nye signalsystem.

Da togtrafikken også omfatter internationale forbindelser, vil engelsk senere indgå som arbejdssprog i relevante situationer, når du overgår til det nye signalsystem.

Som en del af denne fremtidige kompetenceudvikling, vil du blive trænet i jernbaneengelsk med henblik på at kunne begå dig på engelsk, svarende til minimum B1-niveau efter CEFR-skalaen.

Der er ikke krav om engelskkundskaber ved ansøgning til SR-uddannelsen.

Hvem er du?

Du har ikke nødvendigvis en bestemt uddannelsesbaggrund, men du har bestået 9. klasses afgangseksamen.

Du trives med struktur, ansvar og faste procedurer og har let ved at bevare overblikket – også i pressede situationer. Du er fleksibel i forhold til arbejdstider og trives med skiftende arbejdsrytmer.

Helbredskrav og vigtig viden

Af hensyn til trafiksikkerheden gennemføres der helbredsvurdering af bl.a. syn, hørelse og øvrige helbredsforhold i rekrutteringsforløbet. Er du medicineret for en psykisk lidelse skal du desuden kunne fremsende en udtalelse fra din egen læge med oplysninger om hvilken medicin, dosis og styrke, og hvor længe du forventes at tage medicinen. Hvis du vil vide mere om kravene, kan du læse mere på Trafikstyrelsens hjemmeside.

Det er også en god idé, at du orienterer dig på vores hjemmeside omkring uddannelsen og jobbet som trafikleder, inden du søger. Du kan høre lidt om jobbet som trafikleder her.

Rekrutteringsforløb

Rekrutteringsforløbet består af en optagelsesprøve over en hel dag med både en praktisk prøve, der består af en trafikøvelse, hvor du skal samarbejde med andre kandidater om at styre trafikken mellem fiktive stationer. Til denne øvelse, vil du modtage noget materiale på forhånd, som du skal øve dig godt i for at bestå dagen. 

Derudover skal du løse en digital prøve, der tester dine færdigheder og din logiske tilgang til problemløsning, din forståelse for former, farver og systemer og din evne til at forstå og videreformidle vigtig information.

Udvalgte kandidater inviteres efterfølgende til en personlig samtale.

Hvis du tilbydes ansættelse, skal du desuden gennemføre en helbredsundersøgelse på Flyvemedicin CPH i Kastrup.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer og Organisationsaftalen mellem Banedanmark og HK Stat for trafikmedarbejdere. 

Under uddannelsen indplaceres du i løngruppe 1 med en basisløn svarende til ekskl. pension 28.459,29 kr. i provins og 29.505,55 kr. i hovedstaden i de første 6 måneder. Som færdiguddannet trafikleder indplaceres du i løngruppe 2 med en basisløn svarende til ekskl. pension 33.544,15 kr. provins og 34.102,24 kr. i hovedstaden. 

Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16 % samt ulempetillæg for nat- og weekendarbejde. 

Ansøgning 

Vil du vide mere om uddannelsen og jobbet som trafikleder på fjernbanen, så kontakt teamleder Erik Henning Andersen på EHA@bane.dk eller på tlf.  26340220 (uge 29-32) eller teamleder Kenth Strandby Andersen på KSA@bane.dk eller på tlf. 82342010 (uge 33).

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte vores personalekonsulenter på mail banedanmarkpersonale@BANE.dk.

Send CV og motiveret ansøgning inden den 16. august, hvorefter vi indkalder til optagelsesprøve.

Forskellige perspektiver gør os stærkere. Derfor værdsætter Banedanmark mangfoldighed og opfordrer alle interesserede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarets Efterretningstjeneste

FE søger militæranalytiker til Ruslandsanalyse

København

Skal du være en af vores nye militære analytikere i Områdecenter Ruslands militære analyse?
Brænder du for at være en del af et hold, der hver dag går på arbejde for at bidrage til fred i Europa og Danmarks sikkerhed? Kan du forstå og analysere militære forhold og aktiviteter? Og har du mod på at opbygge dine kompetencer på et af FE’s højest prioriterede områder?


Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Som militæranalytiker arbejder du med mange forskellige kilder og datatyper for at analysere Ruslands militære kapacitet og hensigt. Du og dit team opbygger FE’s vidensgrundlag og formidler teamets vurderinger til FE’s kunder og partnere i et tæt samarbejde med øvrige analytikere, som har fokus på Ruslands militære strategi samt politiske og økonomiske forhold.

Din hverdag består både af opgaver med meget kort aftræk og længerevarende indsatser, der opbygges og udvikles over flere år. Du indgår i forskellige relevante tværfaglige fora, hvor du arbejder tæt sammen med kolleger fra resten af tjenesten og med FE’s mange og forskellige samarbejdspartnere. Du har ofte dage, hvor du lærer noget nyt og har rig mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt i den retning, du og din leder udstikker sammen.

Du og din baggrund er vigtig
Du er i høj grad motiveret for at arbejde med analyse af Ruslands militære kapaciteter, doktrin og strategiske og operative intentioner.

Vi forestiller os, at du har minimum fem års militær tjeneste bag dig. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med efterretningstjeneste. Det vigtigste er, at du har omfattende forståelse for militære forhold, herunder militære kapaciteter eller erfaring med
militær planlægning eller gennemførelse af militære operationer.

Du kan overskue og strukturere store, komplekse mængder af data og har blik for at formidle relevant information til rette modtager. Du er nysgerrig og har mod på at kaste dig over et område, hvor du skal forvente at opbygge dine kompetencer og specialisere dig over flere år og samtidig løbende levere resultater af din indsats.

Du har gode samarbejdsevner og kan arbejde på tværs af organisatoriske skel og fagligheder. Du søger aktivt faglig sparring og kan koordinere og drive pålagte arbejdsopgaver med kolleger i andre dele af FE. Du kan arbejde med korte deadlines og håndtere flere opgaver på samme tid.

Det militære analysearbejde kan foregå i forskellige fora, herunder sammen med nationale og internationale samarbejdspartnere. Du har derfor også gode skriftlige og mundtlige færdigheder og kan med stor sikkerhed formidle militære forhold på både dansk og engelsk.

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

FE har adresse på flere lokaliteter – dit faste tjenestested vil indledningsvis være Dragør.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Stillingen besættes efter protokollat af 15. maj 2025.

Stillingen opslået på kaptajn (M321) eller major (M331). Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 31. juli 2026.

Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted uge 33-35 og stiler mod en ansættelse fra 1. november. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 23344@ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Transportministeriet

EU-koordinator til Internationalt Kontor i By-, Land- og Transportministeriets departement

København

Har du lyst til at arbejde med EU-interessevaretagelse og internationale transportforhold? Så har du chancen for at komme helt ind i maskinrummet og fremme danske interesser på transportområdet både i EU og internationalt. Du vil indgå som en del af By-, Land- og Transportministeriets EU-koordination, der varetager alle ministeriets EU- og internationale sager i tæt samarbejde med fagkontorer og styrelser, samt forbereder ministerens materiale i forbindelse med internationale møder og konferencer. Som EU-koordinator vil du skulle arbejde tæt sammen med øvrige ministerier, særligt Udenrigsministeriet og den danske EU-repræsentation i Bruxelles. By-, Land-, og Transportministeriets opgaver står ofte højt på den politiske dagsorden og vil være spændende for dig, som er interesseret i et varieret, dynamisk og analytisk opgavefelt, der giver en bred erfaring inden for en række aspekter af arbejdet i en politisk ledet organisation. Er du interesseret i at få et selvstændigt ansvar, faglige udfordringer på højt niveau og i at arbejde tæt på den politiske beslutningsproces på By-, Land- og Transportministeriets område, kan du være den, vi søger. Opgaverne Internationalt Kontor varetager den overordnede koordination af ministeriets EU-sager inklusiv traktatkrænkelsessager og EU-sanktioner, har ansvaret for vejafgiften for den tunge transport, passagerrettigheder på tværs af transportformerne samt CEF/TEN-T og militær mobilitet. Derudover har kontoret også ansvar for det nordiske samarbejde, hvor Danmark og Færøerne varetager formandskabet for Nordisk Ministerråd i 2026 og står for Danmarks repræsentation i en række internationale fora på ministeriets område, herunder Internationalt Transport Forum (ITF). I kontoret er vi pt. 8 akademikere og en studentermedhjælper.

Du vil løbende skulle følge udviklingen på alle transportsager i EU og sikre, at danske synspunkter og mærkesager bliver ført frem. Du vil ligeledes skulle forberede ministeren på deltagelse i møder i Folketingets Europaudvalg og EU’s ministerrådsmøder samt hendes rolle i forbindelse med afvikling af dansk og færøsk formandskab for Nordisk Ministerråd i 2026.

Du vil arbejde tæt sammen med kontorets nuværende sagsbehandlere på området samt med de to danske transportattachéer, der varetager området fra den danske EU-repræsentation i Bruxelles.

Arbejdet vil være udadvendt, og du vil få en stor kontaktflade til departementets øvrige kontorer, ministeriets styrelser og selskaber, Europa-Kommissionen, andre ministerier – herunder særligt Udenrigsministeriet – samt til eksterne aktører som for eksempel brancheorganisationer.

Dine primære opgaver vil være:
  • forberedelse og afvikling af formandskab for Nordisk Ministerråd 2026 på transportområdet
  • udarbejdelse og kvalitetssikring af instruktioner til den danske EU-repræsentation
  • vejlede departementets øvrige kontorer i håndteringen af EU-processer, herunder ved varetagelse af ministeriets EU-netværk
  • forberede ministerens materiale i forbindelse med internationale rejser og besøg
Vi søger en medarbejder, som
  • har en samfundsvidenskabelig eller juridisk uddannelse med stærke kompetencer inden for EU's beslutningsprocedure og også gerne EU-ret.
  • interesserer sig for arbejdet i et politisk miljø
  • har kendskab til eller interesse for transportpolitiske problemstillinger
  • er struktureret, analytisk og har gode samarbejdsevner
  • god til at formulere sig skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk
Vi tilbyder
  • et spændende, udfordrende og ansvarsfuldt job tæt på den politiske proces
  • en fleksibel arbejdstilrettelæggelse, så jobbet kan kombineres med et aktivt familie- og fritidsliv
  • gode kollegaer i et udviklingsorienteret og engageret arbejdsmiljø og en uhøjtidelig omgangstone
Både nyuddannede og erfarne ansøgere vil komme i betragtning.

Løn- og ansættelsesvilkår Aflønning sker efter overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er By-, Land- og Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i departementet, og du kan derfor i løbet af din ansættelse rokere til andre kontorer i departementet

Yderligere oplysninger Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef for Internationalt Kontor Caroline Tastesen. Departementets telefonnummer er 41 71 27 00.

Din ansøgning Send din ansøgning med kopi af eksamensbevis med karakterudskrift fra både bachelor- og kandidatgraden senest den 5. august 2026. Du ansøger via et link, som du finder nederst i stillingsopslaget på vores hjemmeside, www.trm.dk.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

Bioanalytikerspecialist til Prøvemodtagelse, Forsendelse og Ekspeditionsfunktion Afdeling for Klinisk Biokemi, Rigshospitalet Glostrup

København

Brænder du for præanalytisk kvalitet, koordinering og udvikling?

Vil du være med til at sikre, at prøver håndteres korrekt fra rekvirering til analysering, og trives du med en hverdag, hvor faglig udvikling går hånd i hånd med den daglige drift?

Vi søger en engageret bioanalytiker til en specialiststilling inden for Prøvemodtagelse, Forsendelse og Ekspeditionsfunktionen. Du bliver en central faglig ressource med ansvar for kvalitet, udvikling og koordinering af en funktion, hvor den præanalytiske kvalitet er afgørende for patientsikkerheden.

Om stillingen

Du bliver en del af Sektion for Præanalyse, hvor du i tæt samarbejde med den ledende bioanalytiker og dine kolleger får ansvar for den faglige udvikling af prøvemodtagelse, forsendelse og ekspeditionsfunktionen.

Ekspeditionsfunktionen er et centralt omdrejningspunkt i den daglige drift, hvor prøvetagningsopgaver til de kliniske afdelinger koordineres, og de daglige prøvetagningsrunder planlægges og gennemføres.

Arbejdsopgaver

  • Udvikling og optimering af arbejdsgange, metoder og teknologi.
  • Ansvar for forbrugsvarer, herunder bestilling, modtagelse og lagerstyring.
  • Overvågning og håndtering af præanalytiske afvigelser, UTH og kvalitetsdata.
  • Planlægning af vedligeholdelse af udstyr samt kontakt til eksterne leverandører.
  • Deltagelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse, blodprøvetagning på morgenrunder og rutinearbejde i Prøvemodtagelse og Forsendelse.
  • Medansvar for den daglige koordinering og udvikling af ekspeditionsfunktionen, herunder koordinering af prøvetagningsopgaver.
  • Deltagelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse inden for ansvarsområdet.
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af vejledninger, logbøger, apparaturmapper og fejlfindingsprocedurer.
  • Opfølgning på kvalitetsdata i forbindelse med sektionsmøder.
  • Oplæring og kompetenceudvikling af bioanalytikere, laboranter, studerende og øvrigt personale.
Vi forventer, at du

  • Har autorisation som bioanalytiker.
  • Har erfaring fra det præ- eller postanalytiske område eller anden relevant laboratorieerfaring.
  • Har erfaring med LABKA II og evt. kendskab til Labportalen og VIP.
  • Har interesse for kvalitetssikring, dokumentation og udvikling – gerne fra et ISO 15189-akkrediteret laboratorium.
  • Har gode skriftlige, mundtlige og pædagogiske kompetencer.
  • Er struktureret, systematisk og kan bevare overblikket.
  • Er initiativrig, samarbejdsorienteret og motiveres af at udvikle arbejdsgange og skabe resultater sammen med andre.
Vi tilbyder

  • Grundig oplæring og god støtte i oplæringsperioden.
  • En afdeling med høj faglighed og et godt kollegialt miljø.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt indflydelse på arbejdsdagen.
  • En specialiststilling med stor faglig bredde og selvstændighed.
  • En central rolle i udviklingen af afdelingens præanalytiske kvalitet.
Vores værdier

Vi arbejder ud fra kerneværdierne tillid, respekt, ansvar samt samarbejde og trivsel

  • Tillid og respekt: Vi anerkender hinandens kompetencer og bidrager til et godt psykisk arbejdsmiljø.
  • Ansvar: Vi tager selvstændigt ansvar i det tværfaglige samarbejde og arbejder med høj faglighed og omhu.
  • Samarbejde og trivsel: Vi understøtter et inkluderende arbejdsmiljø med plads til forskellighed.
Om afdelingen

Afdeling for Klinisk Biokemi er beliggende på to matrikler (Blegdamsvej og Valdemar Hansen Vej i Glostrup). Glostrup matriklen udfører desuden blodprøvetagninger og EKG for praksispatienter i en filial, beliggende på Hovedvejen i Glostrup.

Afdelingsledelsen bestående af cheflæge og en chefbioanalytiker, er fysisk placeret på Blegdamsvej. Afsnittet i Glostrup ledes i det daglige af en afsnitsledelse bestående af en ledende overlæge og en ledende bioanalytiker.

Yderligere oplysninger om blandt andet afdelingens analyserepertoire, personalesammensætning kan findes via afdelingens hjemmeside - Rigshospitalet - Afdeling for Klinisk Biokemi

Ansættelsesvilkår Stillingen er med 37 timers beskæftigelse pr. uge. Ansættelse den 01.oktober 2026 eller snarest derefter. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytikere og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure Send os en motiveret ansøgning, hvor du beskriver dine interesser på området og hvordan du kan bidrage med dine kompetencer, sammen med CV og autorisationsbevis/bevis for relevant uddannelse på linket herunder senest 16.08.2026. Ansøgningerne bedømmes løbende, samtaler forventes afholdt løbende og senest i uge 35.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at præsentere dig selv, er du velkommen til at kontakte:

Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

SSI

IT-supporter til afdelingen for Digital Infrastruktur på Statens Serum Institut

København

Er du serviceminded, struktureret og god til at hjælpe brugere med IT-relaterede udfordringer? Motiveres du af at arbejde i en organisation, der understøtter national og international folkesundhed, diagnostik, overvågning og forskning? Kan du skabe overblik, følge op på sager og samarbejde med mange forskellige interessenter? Så er du måske den kollega, vi søger til vores team i Digital Infrastruktur på Statens Serum Institut.

Om jobbet
Digital Infrastrukturs opgave er at drive SSI’s digitale transformation. Det sker i tæt samarbejde og dialog med de øvrige afdelinger for at sikre, at de digitale løsninger understøtter organisationens behov.

Digital Infrastruktur består af fire sektioner: ”Forretnings IT”, ”Systemarkitektur og Data Integration”, ”System og Softwareudvikling” samt den nydannede sektion ”IT-service”. Vi er i alt 32 medarbejdere i Digital Infrastruktur.

Du vil blive en del af IT-service, som er den nyeste af de fire sektioner.

Som IT-supporter vil du bidrage til den daglige understøttelse af SSI’s digitale løsninger og infrastrukturer, herunder bl.a. laboratorie- og OT-nære områder, SSI’s fælles datainfrastruktur, Preparedness & Research Grid, PRG, SSI’s SAP-system, samt øvrige interne IT-løsninger. Du bliver en vigtig del af den brugerrettede support og kommer til at arbejde tæt sammen med systemforvaltere, brugere, drifts- og infrastrukturteams, Statens IT og eksterne leverandører.

Rollen har fokus på support, koordinering, dokumentation og opfølgning. Du skal være med til at sikre, at brugerne får den rette hjælp, at sager bliver håndteret systematisk, og at der følges op på fejl, ændringer og tilbagevendende problemstillinger. Du bliver ikke ansvarlig for den overordnede systemforvaltning, men du får en central rolle i at understøtte den daglige drift og sikre, at henvendelser, dokumentation og processer håndteres professionelt og effektivt.

Dine primære opgaver

  • Yde support på relevante systemer, processer og digitale løsninger i tæt samarbejde med øvrige IT-funktioner.
  • Bidrage til koordinering af ændringer, releases og test i samarbejde med drifts- og infrastrukturteams, eksterne leverandører samt andre interessenter.
  • Vedligeholde og opdatere brugervejledninger, supportartikler, procesbeskrivelser og anden relevant dokumentation.
  • Understøtte arbejdet med compliance, informationssikkerhed og databeskyttelse ved at følge gældende retningslinjer og sikre korrekt håndtering af sager og dokumentation.
  • Deltage aktivt i udviklingen af supportprocesser, skabeloner og arbejdsgange, så arbejdet bliver mere ensartet og modent på tværs af systemer og områder.
Din baggrund
Du har erfaring med IT-support, brugerservice eller teknisk support i en større eller kompleks organisation. Du har gerne kendskab til Microsoft-økosystemet, fx Azure, Active Directory, M365 og SharePoint, og du er vant til at arbejde i supportsystemer, service management-værktøjer eller andre processtyringsværktøjer.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til IT i sundhedssektoren eller til Indenrigs- og Sundhedsministeriets IT-landskab, men det vigtigste er, at du har lyst til at lære og kan arbejde struktureret med brugersupport i en organisation med høje krav til sikkerhed, dokumentation og stabilitet.

Vi forestiller os, at du trives med at have flere bolde i luften og har en naturlig interesse for supportprocesser, brugerbehov, dokumentation og fejlsøgning. Du motiveres af at hjælpe andre, skabe overblik og sikre fremdrift i sagerne. Du er god til at kommunikere klart og venligt, også når der er travlt, og du formår at følge op, indtil opgaven er løst.

Som person er du ansvarsbevidst, initiativrig og arbejder systematisk og grundigt. Du bidrager med positiv energi, samarbejdsevne og et højt engagement i dit daglige arbejde.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor samarbejde, sparring, arbejdsglæde og respekt for hinanden er nøgleord.

Vi er en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause og flekstid.

SSI har egen idrætsforening og personaleforening, som begge tilbyder en bred vifte af aktiviteter. Vi er centralt beliggende i København med nem adgang til offentlig transport, gode parkeringsmuligheder samt opladningsmuligheder for elbiler og elcykler.

Lyder jobbet som noget for dig?
Send os dit CV, ansøgning og eksamensbevis. Vi beder dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da vi bestræber os på en mere inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle vores jobansøgere.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 33.

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder for IT-service, Allan Ulv Andersen, på telefon +45 40 22 65 35.

Du kan læse mere om, hvordan du ansøger, og om rekrutteringsforløbet på Job på SSI.

Dine ansættelsesvilkår

Alt efter din uddannelsesmæssige baggrund ansættes du efter gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer, OAO-S-fællesoverenskomst, og den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere, HK, eller efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Vi ser frem til at høre fra dig.





Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Visitatorer (sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut) til myndighedsafdelingen Nord i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vil du arbejde med forløbskoordinering og tage tovholderrollen i komplekse borgerforløb? Brænder du for at sikre, at borgerne får den rette hjælp på det rette tidspunkt og bidrage til udvikling af nye tiltag – f.eks. den nye ældrelov og tværfaglige teams med nærvisitation? Så er det dig, vi søger.

Vi er i en spændende udvikling og har derfor fået mulighed for at udvide vores visitatorteam med flere ny kolleger. Vi arbejder med helhedssagsbehandling, som bidrager til at sikre kvalitet og sammenhæng i de enkelte borgerforløb. Du vil blive en del af et fagligt stærkt miljø med kolleger med bred erfaring og viden. Vi har fokus på vidensdeling og kollegial sparring for at sikre et ensartet serviceniveau i en sagsbehandling præget af høj kompleksitet.

En hverdag med spændende arbejdsopgaver
Foruden opgaver som administrativ sagsbehandling, koordinering af demensforløb, koordinering af borgerforløb samt medvirken til at sikre kontinuitet i indsatsen og kontakt med interne og eksterne samarbejdspartnere, borgere samt pårørende, vil dine opgaver bl.a. være

  • deltagelse i tværfaglige borgermøder med hjemme- og sygepleje
  • sagsbehandling af ansøgninger efter ældreloven og serviceloven indenfor personlig pleje og praktisk hjælp, pleje -og ældreboliger, midlertidige døgnophold, tekniske hjælpemidler, boligindretning samt genoptræning m.v.
  • visitationsbesøg i borgers hjem samt på midlertidige pladser med henblik på vurdering af videre forløb
  • medvirken til at styrke det tværfaglig samarbejde internt i afdelingen og på tværs i organisationen
Dit kommende arbejdsteam
Visitation Nord er en tværfaglig enhed bestående af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og socialrådgivere. Vi er ca. 70 visitatorer, to faglige koordinatorer og fire afdelingsledere. Vi dækker områderne Indre By/Østerbro, Bispebjerg/Nørrebro og Vanløse/Brønshøj/Husum. Vi kommer oftest omkring på cykel – med eller uden el. Hos os vægter vi fællesskab og trivsel højt.

Du bliver en del af en afdeling med
Stor selvstændighed i opgaveløsningen med samtidig plads til løbende faglig sparring med kolleger, faglige koordinatorer og ledelse for at fremme et godt sagsforløb. Vi har en høj grad af tværfagligt samarbejde og derfor et stærkt og velfungerende arbejdsmiljø baseret på høj faglighed, respekt og hjælpsomhed.

Som vores nye kollega, vil du opleve et grundigt introduktionsforløb, så du kommer godt ind i dine nye arbejdsopgaver. Dertil vil du mærke en arbejdsplads i udvikling, hvor du både inspireres og udfordres i dit daglige arbejde. Vi er en organisation med fokus på trivsel, og vi ønsker en kollega, der ligeså vil bidrage til det gode arbejdsmiljø. Vi vægter, at vores kolleger fysisk er på arbejdspladsen, da det skaber det bedste udgangspunkt for tværprofessionelt samarbejde, men vi er også klar over, at privatlivet skal gå op – og vi finder sammen en løsning, der imødekommer alles behov. Vi har fleksibel arbejdstid med flekstidsordning.

Som vores kommende kollega, ønsker vi, at du

  • er uddannet fysioterapeut, ergoterapeut eller sygeplejerske
  • er fagligt velfunderet og professionel, gerne med erfaring fra eller kendskab til myndighedsområdet
  • aktivt bidrager til et godt arbejdsfællesskab og et sundt arbejdsmiljø
  • løbende reflekterer over egen praksis og har lyst til faglig og personlig udvikling
  • har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt samtidig med, at du indgår aktivt i tværfaglige samarbejder og teams
Det er vigtigt, at du er handlekraftig og kan træffe fagligt ansvarlige beslutninger. Det betyder bl.a., at du aktivt deltager i faglig sparring med kolleger og samarbejdspartnere for at fremme den gode sagsbehandling. I dette arbejde er det nødvendigt at være serviceminded og anerkendende i mødet med borgere, kolleger og samarbejdspartnere. Derfor er det godt, hvis du har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner, da du får en bred kontaktflade. Vi lægger desuden vægt på, at du arbejder helhedsorienteret og naturligt inddrager relevante samarbejdspartnere i borgerforløb med afsæt i borgerens ønsker og behov.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse. Der indhentes referencer og straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med start den 1. oktober 2026. Vi arbejder med flekstid, og arbejdstiden er placeret på hverdage i dagtimerne.

Visitation Nord er beliggende på Helsingborggade 16, tæt på Svanemøllen Station.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her.

Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til afdelingsledere Rikke R. Madsen på 20 29 26 93, Kristina Stjernstrøm på 27 51 00 84 eller Pernille H. Christensen på 26 88 52 77.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest torsdag den 13. august 2026
Ansættelsessamtalerne finder sted tirsdag den 18. august 2026.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på Vores hverdag | Vores hverdag (indsæt link: https://vores-hverdag.kk.dk/)

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Københavns Kommune

Borups Allé 2400

Vigtige datoer

Indrykket: 29 July 2026

Ansøgningsfrist: 13 August 2026

Kontaktperson

Pernille H. Christensen

26 88 52 771

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling