WorkWithUs
close-button

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Odense C

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø søger teamleder til Team NOVANA

Odense

Har du de rette faglige kompetencer, evner for og lyst til ledelse, og er du motiveret for kontinuerligt at udvikle dig til fordel for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, dine medarbejdere og dig selv, så er du et godt bud på ny leder af Team NOVANA, der er ét af 6 teams i enheden Økonomi.

Du har lyst til og evner for ledelse
Du skal have evnerne og lysten til ledelse, uanset om du har erfaring som leder. Du skal være i stand til at balancere faglige, sociale og personlige hensyn i din hverdag som leder. I Økonomi arbejder vi med følgende grundlag for ledelse, som du skal kunne se dig i:

  • Vi er ærlige og viser respekt og tillid til hinanden i vores ord og handlinger, både i og uden for enheden
  • Vi har en tæt løbende dialog med hinanden, så vi altid har en god indsigt i hinandens generelle arbejdssituation og trivsel
  • Vi prioriterer og løser konstruktivt opgaver og problemstillinger, baseret på situationsbestemte hensyn til faglighed, politik, rettidighed, historik, ressourcer, pragmatik og overordnede instruktioner
  • Vi skaber en respektfuld og humoristisk arbejdsdag, hvor alle har et ansvar for at skabe den bedst mulige arbejdsplads for alle
Det vigtigste grundlag for vores ledelse er dog, at ledelse skal gøre en forskel. Du skal derfor tage lederrollen på dig i dagligdagens opgaveløsning, men også når de svære og konfliktfyldte situationer opstår.

Endelig skal du tage ansvar for din egen ledelsesmæssige udvikling og dine medarbejderes faglige udvikling.

Du har høje faglige kompetencer og er motiveret for at udbygge og bruge dem
Økonomienheden i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø varetager stort set alle de økonomiopgaver, der kan varetages i en statslig økonomifunktion, og har desuden et særligt ansvarsområde i forhold til Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA), der overvåger vandmiljøets og naturens tilstand inden for de områder, der prioriteres i forhold til de politisk fastsatte økonomiske rammer.

Overvågningsprogrammet står over for en ny programperiode fra 2028-2033, og revision af overvågningsprogrammet vil fylde en stor del af din arbejdsdag de næste 1,5 år. Vi understøtter sekretariatsbetjeningen af de enheder, der varetager NOVANA-overvågningen, og udover udarbejdelsen af et nyt overvågningsprogram håndterer vi økonomistyringen af NOVANA samt betjening af en intern ”NOVANA-bestyrelse”, bestående af chefer og direktionsmedlemmer, såvel som dialog med eksterne interessenter, f.eks. forskningsinstitutioner mv. Dertil kommer koordinering af indkøb relateret til styrelsens bilportefølje.

For at komme i betragtning som ny teamleder skal du have kompetencer og erfaring inden for flere af nedenstående fagområder i Økonomi:

  • Finanslov, herunder løbende bevillingssager, aktstykker og bevillingsstyring
  • Budget- og regnskabsopfølgning for de ordninger, som styrelsen administrerer
  • Samarbejde med / håndtering af bestillinger fra departement
  • Systemanvendelse – SKS, SBS, Navision Stat, LDV, Statens BI
  • Gerne kendskab til Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd
  • Sekretariatsbetjening med dagsordens- og referatskrivning, sagsfremstilling og tværgående koordinering
  • Samlet økonomistyring af overvågningsmidler på tværs af enheder, både inden for regnskabsåret og programperioden
Vi lægger endvidere vægt på, at du er god til at:

  • Sikre overblik og fremdrift af opgaveporteføljen
  • Sikre nødvendig vidensdeling i enheden og på tværs af styrelsen
  • Trives med at arbejde med komplekse problemstillinger og koordinering på tværs af styrelsen og relevante eksterne institutioner.
Økonomienheden
Enheden Økonomi i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø består af ca. 60 medarbejdere, og er placeret i både København og Odense.

Enheden har 2 kontorchefer, og er organiseret i 6 teams med hver sin leder. Du vil blive placeret i Team NOVANA.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som chefkonsulent med personaleledelse i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, og der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Lerchesgade 35, 5000 Odense C.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Johnny Emlington Darling på johdar@sgav.dk. Din kommende leder vil blive kontorchef Erik Nielsen, som starter i styrelsen 1. august 2026.

Du kan læse om Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på www.sgav.dk.

Ansøgning
Du søger på vores stillingsopslag ved at sende en ansøgning inkl. cv, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”) senest tirsdag den 11. august 2026.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.

Du skal være indstillet på at gennemføre test i forbindelse med rekrutteringsprocessen.



Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
452
Få flere jobtilbud
Array

NMF Industries A/S

Key Account Manager med teknisk forståelse og passion for kundeservice

Odense

Key Account Manager med teknisk forståelse og passion for kundeservice

Vil du være med til at sikre markedets bedste kundeoplevelse i en teknisk underleverandørvirksomhed? Har du erfaring fra metalbearbejdningsbranchen og flair for teknisk salg og kundeservice?

Så er det måske dig, vi leder efter hos NMF Industries.

Som Key Account Manager bliver du en central del af vores salgs- og kundeserviceteam og får ansvaret for at vedligeholde og optimere vores kundesamarbejder. Du skal sikre, at vores kunder oplever en professionel og engageret service – hele vejen fra tilbudsgivning til levering og opfølgning.

Hos NMF Industries producerer vi præcisionskomponenter og komplekse stål- og aluminiumskonstruktioner til en bred vifte af industrier, og vi er kendt for kvalitet, fleksibilitet og teknisk

ekspertise. Vores kunder er ofte internationale aktører med høje krav, og vi har brug for dig til at sikre, at vi fortsat lever op til – og gerne overgår – deres forventninger.

DINE OPGAVER
•    Sikre professionel kundeservice og en høj kundetilfredshed
•   Kunderådgivning omkring f.eks. materialevalg og produktionsprocesser
•   Tilbudsgivning, ordrehåndtering og -registrering samt daglig kundedialog
•    Projektstyring af kundeopgaver fra A til Z
•    Kontakt til underleverandører
•   Koordinering af indkøbsaftaler med NMF’s leverandører ifm. kundeaftaler
•   Tæt samarbejde med produktion, teknik og indkøb i det daglige
•    1-3 kundebesøg pr måned
•   Ikke mindst: Proaktiv vedligeholdelse og udvikling af vores relationer med eksisterende og potentielle kunder

DIN PROFIL
•   Du har erfaring med salg og kundeservice i en produktions-virksomhed – gerne som underleverandør
•    Gerne med en teknisk baggrund – eller solid teknisk forståelse
•    Vi foretrækker, at du har kendskab til metalbearbejdning og forstår branchens produktionsprocesser - alternativt har du erfaring fra andre teknisk betonede brancher.
•    Brugererfaring med ERP-systemer (gerne Monitor) og Microsoft Office
•    Kørekørt til personbil
•    Du trives med at tage ansvar, har fokus på detaljen og sikrer, at opgaverne bliver fulgt til dørs

Det er vigtigt, at du har drive, arbejder målrettet og engageret med dine opgaver og er god til at kommunikere og inddrage andre – også når dette foregår på engelsk. Vi forventer, at du hviler i dig selv, er velfunderet og tager ansvar, gerne krydret med robusthed og humor.

VI TILBYDER
•    Et spændende og alsidigt job i en moderne og veldrevet industrivirksomhed i vækst
•    Gode muligheder for at forme din hverdag og fremtid
•    En uformel kultur, hvor der er kort fra beslutning til handling
•    Et stærkt team, hvor samarbejde og faglig stolthed er nøgleord og hvor positivitet og nye initiativer værdsættes
•    Løn og vilkår, der matcher dine kvalifikationer og erfaring

INTERESSERET?

Send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt på kke@nmf.dk.

Bemærk - Vi holder ferielukket i ugerne 29 & 30.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. Har du spørgsmål vedrørende stillingen er du velkommen til at kontakte CEO, David Ellekær på mobil +45 20 36 54 06.

Tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den helt rigtige – ansøgninger evalueres løbende

Vi glæder os til at høre fra dig!

OM NMF INDUSTRIES

NMF Industries er en førende dansk underleverandør inden for avanceret bearbejdning og svejsning af stål, rustfrit stål og aluminium. Vi har stærke kompetencer inden for laser- og plasmaskæring, pladebearbejdning, svejsning og overfladebehandling, og leverer totalløsninger til kunder i blandt andet energi-, offshore- og maskinindustrien.

Læs mere på www.nmf.dk

Indrykket:26/06/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Fyns Glarmester ApS

Glarmesterlærling søges

Odense

Gør karriere med glas: Fyns Glarmester søger en passioneret og kvalitetsbevidst lærling! Drømmer du om et fag, hvor præcision møder kreativitet? Vil du have en hverdag, der aldrig er ens, og hvor du hurtigt får ansvar? Hos Fyns Glarmester søger vi lige nu vores næste lærling – og det kan være dig, uanset om du kommer lige fra skolebænken, eller om du søger nye udfordringer som voksenlærling. Hvem er du? Vi leder efter dig, der har hænderne skruet rigtigt på og har lysten til at blive en af de bedste i faget. Du behøver ikke at kunne det hele fra start – det skal vi nok lære dig – men vi forestiller os, at du: Har håndværksmæssig snilde og en god portion teknisk forståelse. Er målrettet og tager initiativ, når der skal tages fat. Elsker kvalitet og er stolt af det arbejde, du leverer – vi går op i detaljerne. Har stor lyst til at lære et utroligt spændende og alsidigt fag. Hvad tilbyder vi? Hos Fyns Glarmester tror vi på, at man yder sit bedste, når man trives. Derfor kan du se frem til: Et rigtig godt arbejdsmiljø med uformel tone, højt humør og gode kollegaer, der støtter dig hele vejen. Frihed under ansvar i en hverdag, hvor to dage sjældent er ens. Meget skiftende opgaver – du kommer til at arbejde med alt fra traditionelle glarmesteropgaver til moderne, specialdesignede glasløsninger hos både private og erhverv. En fuld uddannelse med solid ballast til din fremtid i branchen. Er du voksenlærling? Vi ser stor værdi i modenhed og livserfaring, så hvis du overvejer et brancheskift, opfordrer vi dig varmt til at søge! Interesseret? Har du lyst til at blive en del af teamet? Så send os en kort ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende. Kontakt: Send din ansøgning til post@fynsglarmester.dk eller ring til Steffen 22215844 for at høre mere om stillingen. Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen på holdet!

Indrykket:26/06/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

24Trans

Natte-chauffør søges til fast rute i Odense - God løn!

Odense

🚛 NATTE-CHAUFFØR SØGES TIL FAST RUTE I ODENSE- GOD LØN!

Stabile arbejdstider • God løn • Fast kørsel

Er du frisk på nattekørsel og vil have en fast og tryg arbejdsplads i Odense?
Så har vi jobbet til dig!

🕒 Arbejdstid:

Søndag til torsdag kl. 23:00 – 07:00
Altid samme rute – ingen overraskelser.

🔧 Dine opgaver:

  • Køre en fast distributionsrute om natten.

  • Håndtere let varelevering.

  • Repræsentere virksomheden professionelt i trafikken og hos kunder.

✅ Vi tilbyder:

  • Konkurrencedygtig løn og ordnede forhold

  • En fast arbejdsplads i Odense

  • Oplæring og støtte fra erfarne kollegaer

  • En venlig og hjælpsom teamkultur

  • Tryghed med faste arbejdstider og stabil vagtplan

🧾 Krav til dig:

  • Kørekort B

  • Varebilschaufførbevis – eller vilje til at tage det (vi hjælper gerne)

  • Du trives med nattearbejde – erfaring er en fordel, men ikke et krav

📩 Send din ansøgning til:
trans24-online@outlook.com– vi ansætter løbende, så skynd dig at søge!

Har du spørgsmål? Ring til os på:
📞 23 86 86 23

 **********************************************************************************

🚛 NIGHT DRIVER WANTED FOR FIXED ROUTE IN ODENSE - GREAT PAY!
Stable working hours • Great pay • Fixed route

Are you up for night driving and looking for a stable and secure workplace in Odense?
Then we have the job for you!

🕒 Working Hours:
Sunday to Thursday, 11:00 PM – 7:00 AM
Always the same route – no surprises.

🔧 Your Tasks:
• Drive a fixed distribution route during the night.
• Handle light goods delivery.
• Represent the company professionally in traffic and with customers.

We Offer:
• Competitive salary and fair working conditions
• A permanent workplace in Odense
• Training and support from experienced colleagues
• A friendly and helpful team culture
• Security with fixed working hours and a stable schedule

🧾 Requirements:
• Category B driver's license
• Van driver's certificate (Varebilschaufførbevis) – or willingness to obtain it (we are happy to help)
• You thrive working nights – experience is an advantage, but not a requirement

📩 Send your application to:
trans24-online@outlook.com – we are hiring on an ongoing basis, so apply quickly!

Have questions? Call us at:
📞 23 86 86 23

Indrykket:26/06/2026

Ansøgningsfrist: 15/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Syddansk Erhvervsskole

Afdelingsleder til VVS-uddannelsen - Skab retning for medarbejdere, elever og et fag i udvikling

Odense

Kan du sætte retning, skabe udvikling og forme stærke rammer for en uddannelse, hvor elevernes læring, nysgerrighed og potentiale udfoldes i tæt samspil med fremtidens arbejdsmarked?

Er du en tilgængelig og nærværende leder, der skaber følgeskab blandt dygtige undervisere og samtidig sikrer struktur, kvalitet og resultater? Så vil vi meget gerne høre fra dig!


Vær med til at forme et fag i forandring
VVS-branchen er i hastig udvikling. Den grønne omstilling, nye energiløsninger og stigende krav til bæredygtighed betyder, at fremtidens VVS'ere skal kunne mere end nogensinde før. Derfor søger vi en leder, der kan stå i spidsen for et stærkt fagligt miljø og være med til at udvikle både mennesker, undervisning og uddannelse.

Du bliver en del af lederteamet på Campus C og får ansvaret for den daglige ledelse af et engageret medarbejderteam. Sammen med uddannelseschef og lederkolleger sikrer du høj kvalitet i undervisningen, stærk elevtrivsel og en velfungerende drift.


Et fagligt miljø med ambitioner
Campus C i Odense er hjemsted for en række erhvervsuddannelser inden for byggeri, håndværk og teknik. Her uddanner vi fremtidens faglærte i tæt samarbejde med virksomheder og brancher, der efterspørger dygtige medarbejdere.
 

Som afdelingsleder bliver du en central sparringspartner for medarbejderne og en vigtig drivkraft i arbejdet med at udvikle både mennesker, faglighed og uddannelser.

Vi lægger vægt på samarbejde, tillid og ordentlighed, og vi tror på, at de bedste resultater er noget vi skaber sammen gennem tydelig ledelse og stærke relationer.


Du får ansvar for
Du får personaleansvar for ca. 10 medarbejdere på VVS-uddannelsen og bliver en vigtig sparringspartner for både undervisere, elever og samarbejdspartnere. Sammen uddanner vi fremtidens VVS'ere i tæt samarbejde med virksomheder og branchen.

Du indgår i ledergruppen på Campus C, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe de bedste rammer for elever, lærlinge og medarbejdere. Her løfter vi også en række tværgående udviklings- og driftsopgaver, som fordeles ud fra kompetencer, erfaring og interesse, så vi bringer hinandens styrker bedst muligt i spil.


Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • Sikre høj kvalitet i undervisning, læringsmiljø og elevtrivsel
  • Varetage personaleledelse, sparring og kompetenceudvikling af medarbejdere
  • Arbejde med planlægning, bemanding og ressourceprioritering
  • Understøtte trivsel og et stærkt arbejdsmiljø gennem involvering, dialog og opfølgning
  • Sikre overholdelse af lovgivning, administrative procedurer og økonomiske rammer
  • Bidrage til udvikling af uddannelser, pædagogik og didaktik
  • Samarbejde tæt med virksomheder, faglige udvalg og øvrige samarbejdspartnere
  • Bidrage til rekruttering og fastholdelse af både elever og undervisere


Vi søger dig, der

  • Har erfaring med ledelse - gerne fra uddannelsesområdet eller en anden kompleks, politisk styret organisation
  • Er en tydelig og tillidsvækkende leder med stærke relationelle kompetencer
  • Trives i en hverdag med mange interessenter og skiftende opgaver
  • Kan skabe struktur, overblik og retning
  • Har blik for både kvalitet, trivsel og økonomi
  • Kommunikerer klart og skaber følgeskab omkring fælles mål


Vi tror på, at stærke uddannelser skabes gennem stærkt lederskab. Derfor er vi også nysgerrige på, hvad du bringer med ind i rollen af erfaringer, perspektiver og ambitioner.

Det er en fordel, hvis du har en relevant videregående uddannelse samt lederuddannelse på diplom-, master- eller tilsvarende niveau.


Hos os får du

  • En central lederrolle med mulighed for at præge udviklingen af fremtidens VVS-uddannelse.
  • Dygtige og engagerede medarbejdere
  • Et stærkt lederfællesskab med sparring og samarbejde
  • En hverdag med stor variation og høj grad af indflydelse
  • Mulighed for både faglig og ledelsesmæssig udvikling

 

Syddansk Erhvervsskole som uddannelsesinstitution

Samlet set består Syddansk Erhvervsskole af 5 EUD-udbud og 2 tekniske gymnasier i hhv Odense, Vejle og Grindsted. Vi arbejder ud fra visionen om at uddanne Danmarks dygtigste, og vi vil være landskendte for uddannelser af høj kvalitet. Vores strategiske fokusområder er lærings- og studiemiljøer, tiltrækning og fastholdelse, tilbud til virksomheder, grøn omstilling og at være en attraktiv arbejdsplads. Vi lægger vægt på at balancere det professionelle med det sociale i en travl hverdag og understøtter både lederes og medarbejderes kompetenceudvikling.

Ansættelse

Stillingen er på fuld tid med løn og ansættelse i henhold til cirkulære om Aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Børne og Undervisningsministeriets område af 28. juni 2025. Hertil kommer attraktiv pensionsordning.

Det formelle

Arbejdsstedet er Odense.

Tiltrædelse pt. 1. oktober 2026 eller efter nærmere aftale.

Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge.

Send din ansøgning via sde.dk/ledigestillinger, så vi har den senest d. 9. august 2026.

Samtaler forventes afholdt 13. august samt i uge 34.

Som en del af rekrutteringsforløbet vil kandidater til anden samtalerunde blive bedt om at arbejde med en case samt gennemføre en personprofil og en kognitiv test. Derudover indhenter vi referencer efter nærmere aftale.

Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte Rikke Søgren Raisa på telefon 2446 8457 for at høre mere om stillingen og mulighederne på Syddansk Erhvervsskole.

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

2 studentermedhjælpere til udviklende forskningsmiljø

Odense

Er du metodisk skarp? Har du øje for de små detaljer? Og har du lyst til at arbejde i et udviklende forskningsmiljø?

Afdelingen for Anvendt Sundhedsforskning ved UCL søger to ambitiøse og ansvarlige studentermedhjælpere til at varetage en række opgaver relateret til forskning. Vi kan tilbyde et spændende studiejob, hvor du kommer helt tæt på sundhedsforskningen.

Afdeling for Anvendt Sundhedsforskning

Afdelingen for Anvendt Sundhedsforskning arbejder inden for fem forskningsprogrammer ledt af docenter med professioner inden for vores uddannelsesområder:

  • Fysioterapeut
  • Ergoterapeut
  • Sygeplejerske
  • Radiograf
  • Bioanalytiker


Vi har fokus på at skabe sammenhængende indsatser for borgere og patienter på tværs af fag og sektorområder. Vi samarbejder tæt med eksterne partnerskaber, f.eks. universiteter og offentlige og private organisationer. Se mere på vores hjemmeside her: https://www.ucl.dk/forskning/anvendt-sundhedsforskning.

Jobbet

I jobbet som studentermedhjælper skal du hjælpe med at løfte forskernes arbejde med forsknings- og udviklingsprojekter. Arbejdsopgaverne kan for eksempel indeholde:

  • Kommunikation og formidling
  • Transskribering
  • Hjælpe med at arrangere konferencer og workshops
  • Litteratursøgning
  • Analysearbejde
  • Oversættelse og sammenskrivning
  • Opsætning af tabeller, figurer og referencer i fx posters og forskningsartikler

Lidt om dig

Som studentermedhjælper i Afdelingen for Anvendt Sundhedsforskning forventer vi, at du er ansvarlig og kan arbejde selvstændigt. Derudover forventer vi at:

Du er fagligt skarp på metode, både inden for det kvalitative og kvantitative og gerne har erfaring med netop den type opgaver, der er skitseret ovenfor.

Du har gode sproglige evner, både inden for dansk og engelsk.

Du læser på datascience, sundhedskandidat, sociologi eller antropologi

Du er enten i slutningen af din bacheloruddannelse eller på kandidatuddannelsen

Ansættelse

Du bliver ansat den 1. september 2026. Arbejdstiden vil gennemsnitlig være 8 timer per uge, hvilket dog kan variere.

Du vil blive ansat og aflønnet som studentermedhjælper i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).

Ansættelsen er betinget af, at du er aktiv studerende.

Yderligere information

Vil du vide mere om stilling, kan du kontakte forskningschef Heidi Klakk på mail hkeg@ucl.dk.

Ansøgning

Er det dig, vi søger, så send os en motiveret ansøgning, hvor du skriver lidt om dig selv, og hvorfor du synes, at du er den, vi skal ansætte. Vil vil også gerne modtage et CV fra dig.

Søg senest den 4. august 2026.

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Syddansk Universitet

Videnskabelig assistent til Historical Economics and Development Group (HEDG) ved Økonomisk Institut

Odense

Historical Economics and Development Group (HEDG) ved Økonomisk Institut, Syddansk Universitet, søger en videnskabelig assistent til forskningsprojektet Husdyr i opbrud: Industrialisering i stalden og husdyr som levende kulturarv i forandring.

Stillingen er en deltidsstilling på 17,5 timer om ugen med en ansættelsesperiode på ét år. Tjenestestedet er Syddansk Universitet, campus Odense. Tiltrædelse forventes pr. 1. november 2026 eller snarest derefter. 

Beskrivelse

Stillingen er forankret i Historical Economics and Development Group (HEDG), et internationalt forskningsmiljø inden for økonomisk historie.

Stillingen er tilknyttet forskningsprojektet Husdyr i opbrud, som er støttet af Augustinus Fonden og gennemføres i samarbejde mellem Det Grønne Museum, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. 

Projektet undersøger industrialiseringen af mælke- og svineproduktionen fra Anden Verdenskrig til i dag med fokus på centrale drivkræfter, konsekvenser for husdyrenes livsvilkår samt ændringer i relationen mellem mennesker og dyr og i den kulturelle opfattelse af husdyr som levende kulturarv.

Projektet er organiseret i tre arbejdspakker, som belyser industrialiseringsprocessen, dens konsekvenser for dyr og produktion samt betydningen for den kulturelle forståelse af husdyr.

Den videnskabelige assistent vil primært bidrage til projektets økonomisk-historiske del, herunder indsamling, behandling og analyse af historiske data og kilder. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med professor Paul Sharp (HEDG) samt projektets øvrige forskere ved Det Grønne Museum og Aarhus Universitet.

Arbejdsopgaver

Den videnskabelige assistent vil blandt andet arbejde med:

  • Indsamling og systematisering af historisk kildemateriale om dansk mælke- og svineproduktion

  • Behandling, rensning og harmonisering af historiske data

  • Arkiv- og biblioteksarbejde, herunder arbejde med landbrugsstatistik, produktions- og eksportdata, avlsberetninger samt landbrugsfaglige tidsskrifter og materiale fra landbrugsorganisationer

  • Støtte til kvantitative analyser, herunder udarbejdelse af tabeller, figurer og dokumentation

  • Registrering, dokumentation og kvalitetssikring af historiske kilder og data

  • Deltagelse i projektmøder, seminarer og workshops

  • Praktisk og administrativ støtte i forbindelse med projektets forskningsaktiviteter

Stillingen er særligt velegnet til kandidater med interesse for forskning inden for økonomi, økonomisk historie og landbrugshistorie samt arbejde med historiske data. Ansættelsen giver praktisk erfaring med dataindsamling, databehandling og -konstruktion, analyse og forskningskommunikation samt akademisk skrivning.

Kvalifikationer

Vi forventer, at ansøgere:

  • Har en bachelor- og kandidatgrad i økonomi, økonomisk historie, historie, samfundsvidenskab eller et beslægtet fagområde

  • Har erfaring med og interesse for databehandling og kvantitativ analyse, fx i Excel, R, Python eller Stata

  • Har interesse for historiske data, arkivmateriale og datakonstruktion

  • Arbejder selvstændigt, struktureret og analytisk med sans for detaljer

  • Har gode skriftlige og mundtlige engelskkundskaber

  • Kan læse og forstå dansk på højt niveau, da en væsentlig del af kildematerialet er dansksproget

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du desuden:

  • Har erfaring som forskningsassistent, studentermedhjælper eller lignende

  • Har arbejdet med historiske eller arkivalske kilder

  • Har erfaring med R, Python eller Stata

  • Har erfaring med OCR, digitalisering, tekstdata eller andre digitale metoder

  • Har erfaring med reproducerbare arbejdsgange og dokumentation

  • Har kendskab til LaTeX

  • Har interesse for dansk landbrug, husdyrproduktion eller landbrugets økonomiske historie

  • Har kørekort (kategori B)

For yderligere informationer om kvalifikationskrav, henvises til instituttets meriteringsretningslinjer (Appointment Guidelines).

Ansøgning

Ansøgningen skal indeholde:

  • En motiveret ansøgning, hvor du redegør for din motivation for at søge stillingen samt dine kvalifikationer i forhold til opslaget (maks. 2 sider)

  • Curriculum vitae (maks. 2 sider)

  • Kopi af bachelor- og kandidatbevis

  • Eventuelt et skriftligt arbejde, f.eks. speciale, opgave eller working paper

  • Eventuelle referencer og/eller anbefalinger

Dokumenter må ikke indeholde CPR-nummer. Hvis det fremgår, skal det overstreges.

Upload-guide: Motiveret ansøgning uploades som "Følgebrev". CV uploades som "CV". Øvrige dokumenter uploades under "Diverse dokumenter".

Ansøgningen indsendes via SDU’s elektroniske rekrutteringssystem. Alle vedhæftede filer skal være i PDF-format.

Ansøgere opfordres til at læse informationen “Sådan ansøger du” inden ansøgning.

Ved tekniske problemer kontaktes hcm-support@sdu.dk.

Kontaktoplysninger

For yderligere oplysninger om stillingen kan professor Paul Sharp, kontaktes på e-mail: pauls@sam.sdu.dk.

For generelle spørgsmål vedrørende ansættelsesprocessen er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Astrid Holm Nielsen på e-mail: astni@sam.sdu.dk.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Akademikerne i staten samt gældende bestemmelser for videnskabeligt personale ved danske universiteter.

Bedømmelses- og evalueringsprocessen

Shortlisting kan anvendes i bedømmelsesprocessen. Bemærk, at det alene er shortlistede ansøgere, der modtager en bedømmelse. Du kan læse mere om SDU's procedure for shortlisting her

Ansøgninger vurderes af et bedømmelsesudvalg, og shortlistede ansøgere modtager den del af bedømmelsen, der vedrører dem. Udvalget kan anmode om yderligere oplysninger, som ansøgerne er ansvarlige for at fremsende.

Interviews og eventuelle tests kan indgå som en del af den samlede vurdering.

Ansøgningsfrist: 16. august 2026 kl. 23.59 (CET/CEST)

Stillingen søges via vores hjemmeside.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle, uanset personlig baggrund, til at ansøge stillingen.

Om SDU

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Syddansk Universitet

Fleksibelt studiejob som ambassadør for ingeniøruddannelserne

Odense

Det Tekniske Fakultet på SDU i Odense søger ingeniørstuderende til jobbet som studenterambassadør med opstart den 1. september 2026. Du skal have lyst til at sprede budskabet om, hvad det vil sige at læse en ingeniøruddannelse i mødet med unge mennesker, der står overfor studievalg.  

Eksempler på arbejdsopgaver:  

  • Koordinere og varetage ’Studerende for en dag’ besøg på TEK 

  • Besøge gymnasier rundt i landet 

  • Tage imod besøg af gymnasieklasser på TEK 

  • Deltage i afholdelsen af Åbent Hus og studiepraktik 

  • Muligvis afholde faglige workshops og oplæg, på TEK eller på gymnasier 

  • Medvirke i markedsføringsmateriale på sociale medier, hjemmeside m.m.  

Vi søger aktuelt ambassadører fra følgende ingeniøruddannelser:  

  • Elektronik (diplom og civil) 

  • Maskinteknik 

  • Robotteknologi (civil) 

Som ambassadør indgår du i et større team af ingeniørstuderende. Vi kalder det for ambassadørkorpset, og der er ca. 45 ansatte. Typisk er der to ambassadører ansat fra hver af ingeniøruddannelserne. Det betyder at du i dette job får en masse kollegaer på tværs af fakultetet, større kendskab til de andre ingeniøruddannelser og et relevant netværk. 

Vores ønsker til dig som ansøger:  

  • Du læser i efteråret 2026 på 3. eller 5. semester af din diplomingeniør- eller bacheloruddannelse 

  • Du har et godt indblik i din uddannelse og føler at du er ’havnet på den rette hylde’ 

  • Du har lyst til at få kendskab til fakultetets øvrige uddannelser  

  • Du har lyst til at hjælpe unge mennesker med at finde frem til deres fremtidige uddannelse  

  • Du er klar på at formidle og er en imødekommende person  

  • Du er fleksibel, pligtopfyldende og ansvarlig 

  • Du forstår vigtigheden af at svare på mails, holde dig opdateret på Teams og træde til, hvis der er brug for din hjælp 

Til gengæld får du et job, hvor du i stor grad selv styrer din arbejdstid. Du kan have andre jobs ved siden af fx aften og weekend, da dine opgaver som ambassadør primært foregår i dagtimerne. Du hjælper andre med at blive klogere på deres fremtid og du får en ret god løn imens.   

Du ansættes formelt til 1 time om ugen i gennemsnit. Den reelle arbejdstid er varierende, afhængig af henvendelser og aktiviteter, samt hvor mange opgaver du vælger at takke ja til. Jobbet er timelønnet.  

Tjenestested: Odense  

For yderligere information, kontakt Mette Qvarfot på tlf. 65507334 eller e-mail mhoy@tek.sdu.dk  

 Ansøgningsfrist: søndag d. 2. august 2026, med ansættelse pr. 1. september 2026.  

Kontrakten er for 1 år, men vi forlænger den gerne, hvis begge parter er enige om det.   

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i løbet af ugerne 32-33.  

Vi er fleksible med at tilpasse samtalen efter dine planer, så hvis et online møde fremfor et fysisk passer bedre ind i denne periode, så er det også muligt.    

Jobsamtalen vil vare max 30 minutter og du vil blive tilsendt lidt læsestof inden samtalen som du bedes orientere dig i som forberedelse til samtalen. 


 

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.

Bemærk: Ved ansættelse som studentermedhjælp eller faglig vejleder er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.


 Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Såfremt du endnu ikke har været til eksamen, skal ansøgningen i stedet for eksamensudskrift indeholde din indskrivningsbekræftelse. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.


 

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb. 

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


 Om SDU

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Den Danske Scenekunstskole, Odense

Vil du være med til at uddanne fremtidens skuespillere?

Odense

Den Danske Scenekunstskole søger en underviser i stemme/tekst/sprog (STS) til skuespiluddannelsen i Odense.

Som STS-underviser er din primære opgave at styrke de studerende bevidsthed om deres personlige stemme og give dem redskaber til - gennem kroppen - at kunne udtrykke sig kraftfuldt, nuanceret og ekspressivt som skuespillere.

Du kommer til at varetage både individuel og holdundervisning inden for fagets metoder og teknikker herunder stemmens anatomi og fysiologi, karakter- og tekstarbejde, vejrtrækning, artikulation m.v.

Du bliver en del af et dynamisk læringsmiljø, hvor underviserne fra hver deres faglige ståsted bidrager til den enkelte studerendes udvikling og læring.

Den Danske Scenekunstskole har fokus på det gode arbejdsmiljø. Vi forventer, at du har lyst til at bidrage til det kollegiale fællesskab, og at du har gode samarbejds- og kommunikationsevner og kan begå dig i et kunstnerisk læringsmiljø, hvor skolens undervisere, ledere og tekniske/administrative personale står tæt sammen om løsning af opgaverne.

Om dig

Vi leder efter en kollega, der både har omfattende erfaring med undervisning i stemme, tekst og sprog – gerne gennem tilknytning til etablerede teatre – og kendskab til skuespillerens arbejde.

Du har en relevant uddannelsen inden for feltet og kan sætte din viden om fagets teori og metode inden for fagets kerneområder i relation til andre scenekunstneriske fagområder. Du har indgående erfaring med - og viden om - sammenhængen mellem krop, åndedræt og stemme og kan integrere dette med fokus på nærvær og autentisk udtryk.

Du interesserer dig for uddannelse, har stærke pædagogiske kompetencer og kan tilrettelægge og varetage undervisningsforløb, der styrker de studerendes tekniske kunnen, samtidig med at de lærer at forstå sig selv som skabende og reflekterende scenekunstnere.

Endelig er det vigtigt, at du har sans for planlægning og erfaring med administrativt arbejde og systemer.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er normeret til 55% af en fuldtidsstilling (svarende til 20,35 timer/uge). Arbejdstiden er hovedsagligt i dagtimerne. Der kan dog forekomme aften- og weekendarbejde. Arbejdstilrettelæggelsen sker i dialog med din personaleleder.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Der vil være mulighed for at forhandle individuelle kvalifikationstillæg.

Som underviser bliver du ansat som studielektor. Du kan læse mere om stillingskategorien i beskrivelsen af stillingsstruktur for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved Den Danske Scenekunstskole.

Tiltrædelse er 1. september 2026 (eller efter aftale). Stillingen er tidsbegrænset til 3 år med mulighed for forlængelse i yderligere 3 år.

Personaleansvarlig er uddannelsesleder for skuespil Odense Jacob Moth-Poulsen.

Du får fast arbejdssted på Scenekunstskolens campus i Odense, men der kan være arbejdsdage på Scenekunstskolens øvrige campusser i København, Aarhus, Holstebro og Fredericia.

Ansøgning

Upload ansøgning, CV og relevante bilag til ansøgningsportalen senest den 12. august 2026.

Ansøgninger, der modtages efter dette tidspunkt, vil ikke komme i betragtning.

Ansøgningen skal indeholde:

  • en motiveret ansøgning
  • CV med en detaljeret oversigt over dit pædagogiske og/eller kunstneriske virke
  • relevante eksamensbeviser og/eller faglige bedømmelser
  • undervisningsportfolio med kort redegørelse for dine pædagogiske erfaringer (maks. 3 sider à 2.400 anslag inkl. mellemrum).
Yderligere oplysninger om ansøgningsprocessen og stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelsesleder for skuespil Odense Jacob Moth (jamo@scenekunstskolen.dk / 41722093). Vær opmærksom på, at skolen afholder ferie i juli hvorfor Jacob først vil være tilgængelig for spørgsmål i uge 32.

DDSKS ser forskellighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansættelsesprocedure

Blandt de kvalificerede ansøgere indkaldes til samtaler i august 2026.

DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE

Den Danske Scenekunstskole er en kunstnerisk uddannelsesinstitution under Kulturministeriet. Skolen er hjemsted for et moderne, kunstnerisk læringsmiljø, der inspirerer til nye tænkemåder, kunstneriske udtryk og socialt engagement. 

Med videregående uddannelser på bachelor-, kandidat- og diplomniveau fordelt på campusser i Aarhus, Fredericia, Odense og København uddanner skolen toneangivende scenekunstnere med en solidt funderet praktisk og teoretisk faglighed og en kritisk bevidsthed om kunstens rolle i samfundet.

Gennem forskning og udvikling af nye værker, viden og metoder inden for et bredt spektrum af scenekunstneriske discipliner er skolens undervisere og studerende med til at udvikle scenekunstens fagområder og sætte aftryk på kunst- og kulturlivet nationalt og internationalt.

Læs mere på ddsks.dk.



Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigsarkivet, Odense

Postdoc til projektet "WIDOWS – Performing Widowhood in Early Modern Denmark c. 1650-1800" – tidsbegrænset til 22 måneder.

Odense

Vil du være med til at udvikle ny forskning om enker, køn, familie og arbejde i Danmark ca. 1650–1800? Har du erfaring med historiske data, kvantitative metoder og historisk analyse – og interesserer du dig for historisk demografi og tidlig moderne historie? Så har du nu mulighed for at blive en del af et nyt forskningsprojekt ved Aarhus Universitet og Rigsarkivet.

Om Rigsarkivet

Med næsten 1000 års analog og digital samfundsdokumentation er Rigsarkivet Danmarks hukommelse og videncenter for det danske samfunds udvikling. Vi indsamler, bevarer og leverer originale dokumenter og data, der understøtter videns- og retssamfundets behov og skaber nye indsigter og forståelser af vores samfund. I Rigsarkivet bliver du del af en ambitiøs og moderne organisation. I tæt samarbejde med vores brugere arbejder vi kontinuerligt på at være en vigtig spiller i den offentlige digitale infrastruktur, så vores store mængde data skaber størst mulig værdi for borgere, forskere, virksomheder og offentlige myndigheder.

Jobbet

Stillingen er en postdoc-stilling på 22 måneder, tilknyttet forskningsprojektet WIDOWS – Performing Widowhood in Early Modern Denmark: Conditions, Conceptions, and Experiences of Widowed Women c. 1650–1800, finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond og ledet af lektor Charlotte Appel. (se link https://cas.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/nyt-forskningsprojekt-skal-belyse-historiens-oversete-enker)

Vi forventer, at du udfører et delprojekt inden for WIDOWS-projektet med fokus på kvantitative og historisk-demografiske analyser af historiske persondata fra perioden ca. 1650–1800, blandt andet datasæt i den nye forskningsinfrastruktur Historisk Personregister (HisPeR). I den samlede projektbeskrivelse har delprojektet overskriften ”Long-term trends in widowhood in Denmark c. 1650-1800”. Stillingen er fysisk placeret i Rigsarkivets i Odense sammen med HisPeR-teamet. Arbejdet vil foregå i tæt samarbejde med projektets hovedforskningsgruppe på Aarhus Universitet, som består at to andre postdocs og PI, Charlotte Appel. Der må forventes arbejdsdage og/eller mødeaktivitet i Aarhus cirka 3-4 gange per måned samt deltagelse i Rigsarkivets forskningsaktiviteter.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte følgende – i samarbejde med projektets øvrige forskere:

  • at udvikle og gennemføre kvantitative og historisk-demografiske analyser af enkers livsforløb, husstande, arbejde og sociale relationer i Danmark ca. 1650–1800 – med anvendelse af HisPeR-relaterede data og programmering i Python
  • at identificere, dokumentere og bearbejde historiske datasæt og arkivmateriale af relevans for projektets forskningsspørgsmål
  • at bidrage til koblingen mellem kvantitative analyser, historiske kilder og projektets bredere kultur- og kønshistoriske perspektiver
  • at publicere forskningsoutputs på dansk og engelsk, både alene og i samarbejde med kolleger
  • at præsentere projektets metoder og resultater ved nationale og internationale konferencer inden for historisk demografi, socialhistorie og digital historie
  • at deltage i og bidrage til planlægning og afvikling af forskningsaktiviteter, workshops, seminarer og tværinstitutionelle samarbejder mellem og ved Aarhus Universitet og Rigsarkivet
Arbejdet kræver evne og vilje til at arbejde struktureret og analytisk med historiske kilder og data, som ofte er komplekse, ufuldstændige og ikke entydige, ligesom lyst og evne til forpligtende fagligt og organisatorisk samarbejde vil være nødvendigt.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en ph.d. inden for historie eller et beslægtet humanistisk fag med et stærkt fokus på historiske dimensioner (fra 2018 eller senere), eller at du vil forsvare din ph.d.-grad inden ansættelsens start.

Vi forudsætter, at du:

  • har en relevant forskningsprofil, dokumenteret gennem en ph.d.-afhandling og andre videnskabelige publikationer
  • har erfaring med selvstændig tilrettelæggelse og gennemførelse af forskningsprojekter
  • har kendskab til dansk/europæisk historie ca. 1600-1800
  • har erfaring med kvantitativ analyse
  • kan læse håndskrevne kilder, helst også gotisk håndskrift
  • taler og skriver dansk (eller andet skandinavisk sprog) og engelsk på akademisk niveau
Det er en fordel, hvis du:

  • har erfaring med bearbejdning af historiske datasæt
  • har erfaring med programmering eller statistiske værktøjer som R eller Python, eller relaterede værktøjer: GitHub, Overleaf
  • har erfaring med tværfaglige projekter og med at arbejde i et team
  • har erfaring med at arrangere videnskabelige aktiviteter
Det er væsentligt for os, at du trives med at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor historikere, data scientister og andre forskere arbejder tæt sammen om fælles forskningsspørgsmål.

Der vil blive nedsat et fagkyndigt bedømmelsesudvalg med ekstern deltagelse til bedømmelse af dine videnskabelige kvalifikationer.

Om os

I Rigsarkivet bliver du en del af enheden Data Science og Team Linking Lab, hvor vi arbejder med fem tæt relaterede projekter (Historisk Personregister, Mapping Freedom, Childhomes, MiDiN-Data og WIDOWS, se https://www.rigsarkivet.dk/om-os/samarbejder-og-projekter/) og hvor Rigsarkivets andre deltagere i WIDOWS (seniorforskerne Barbara Revuelta-Eugercios og Asbjørn Romvig Thomsen) sidder. Det er et tværfagligt team, hvor der vil være en blanding af historikere og data scientister, der arbejder sammen om forskning med kvantitative metoder fordelt mellem København og Odense. Derudover er du tilknyttet Rigsarkivets forskergruppe, hvor 15-20 forskere mødes ca. fire gange om året.

Som del af projektet er du også tilknyttet Aarhus Universitet (Afdeling for Historie og Klassiske Studier) hvor PI, Charlotte Appel og resten af teamet (to post.docs og to studentermedhjælpere) har fast arbejdsplads. Det vil, i et vist omfang og efter aftale, være muligt at deltage i faglige aktiviteter også ud over projektaktiviteter ved AU, herunder undervisning. Ved denne postdoc-ansættelse vil arbejde ud over selve forskningsaktiviteterne ved hovedprojektet, dog i udgangspunktet blive afviklet ved Rigsarkivet, Odense.

Vi tilbyder en spændende hverdag med flere forskellige opgaver og tæt kontakt med teamet, hvor vi hele tiden nørder med historiske datasæt og prøver at undgå at komme ned i alt for mange kaninhuller.
Vi har til huse centralt i Odense med banegården lige om hjørnet. Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af Rigsarkivet er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde aftales løbende mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Det er vigtigt for os, at du får en god start i Rigsarkivet. De første uger er der lagt et introduktionsprogram, hvor du får rig mulighed for at lære dine nye kollegaer og organisationen at kende samt komme godt i gang med dine arbejdsopgaver.

Løn og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerne samt bekendtgørelse nr. 1222 af 30. oktober 2015 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved arkiver, biblioteker, museer mv. under Kulturministeriet. Arbejdstiden er 37 timer om uge. Vi har fleksible arbejdstider og vægter, at arbejds- og privatliv hænger godt sammen.

Stillingen er placeret i Rigsarkivets enhed Data Science og arbejdsstedet er Rigsarkivet Odense, Jernbanegade 36A, Odense.

Jobbet ønskes besat 1. december 2026 eller snarest muligt derefter. Stillingen er tidsbegrænset (22 måneder)

Vi indhenter straffeattest.

Din ansøgning

Send en motiveret ansøgning med de følgende materialer via Rigsarkivets rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker ’Søg stillingen’ nederst på denne side.

  1. Motiveret ansøgning (Maks 1 side)
  2. CV (Maks 2 sider)
  3. En fuld liste med publikationer og eventuelle eksempler på forskningsformidling (fx udstillinger, film, blogs). Listen skal være fordelt på peer reviewede og ikke-peer reviewede publikationer
  4. En kort beskrivelse af et forskningsprojekt til stillingen med fokus på kvantitative og demografiske metoder (Maks 1 side)
  5. Dokumentation (Ph.d.-bevis, eventuelle kursusbeviser for programmering)
  6. Kopier af din Ph.d.-afhandling og bedømmelse.
Ansøgningsfristen er mandag den 17. August Vi holder samtaler i uge 44-45. I forbindelse med samtalerne vil vi sende en hjemmeopgave, som bruges under samtalen.

Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte seniorforsker Barbara Revuelta-Eugercios, tlf. 4171 7488, bre@rigsarkivet.dk, eller enhedschef for Data Science Jan Dalsten 4171 7246, jds@rigsarkivet.dk.

Vi opfordrer ansøgere til at kontakte os og indhente den fulde beskrivelse af WIDOWS-projektet, der indeholder en beskrivelse af delprojektet ”Long-term trends in widowhood in Denmark c. 1650-1800”.
Du kan også læse mere om Rigsarkivet på www.rigsarkivet.dk.

Rigsarkivet tilstræber at få så bred en sammensætning af medarbejdere som muligt. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge.

Indrykket:24/06/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Userlink ApS

Sales Development Representative | Userlink.ai Odense | Mødebooking

Odense

Sales Development Representative
Userlink | Odense (kontor hver dag)

Du ringer 100 webshops op om dagen, og de fleste siger nej.

Lyder det forfærdeligt? Så luk fanen, det er helt fair. Lyder det som chancen for at blive god til præcis det, de fleste aldrig tør? Så læs videre.

Userlink bygger AI-agenter, der står klar i webshoppen og hjælper kunden, mens hun handler. Vi løser det allerede for nogle af Danmarks største webshops, og vi vokser hurtigt. Nu søger vi en Sales Development Representative, der vil lære B2B-salg fra bunden og blive rigtig god til det.

Rollen
Du ringer 100 danske webshops op om dagen, finder dem, der er det værd, kvalificerer dem og booker møder med dem, der har potentiale til at blive kunder. Du skal ikke lukke aftaler endnu. Du skal finde de rigtige samtaler.

Du laver dine første opkald allerede i den første uge. Vi sætter dig ikke på bænken i tre ugers oplæring først. Efter et par måneder booker du møder fast og kender salgstalen ud og ind. Vi måler dig på antallet af kvalitetsmøder, ikke på hvor mange timer du sidder ved skrivebordet.

Hvem du er
Du kan tage et nej og ringe videre et halvt minut senere uden at tage det personligt. Du vil gerne høre, når du gør noget skævt, og du gør det anderledes allerede i næste opkald, ikke i næste uge. Du møder ind på kontoret hver dag, for det er her, vi bygger det sammen. Erfaring med B2B-salg er en fordel, men det er ikke et krav. Vi vægter drive højere end CV.

Hvad du tjener
25.000 kr. i fast grundløn om måneden.

Oveni får du en bonus svarende til 1x MRR for hver aftale, der bliver lukket på et møde, du har booket. Med andre ord: hver gang en kunde, du har skaffet samtalen med, siger ja, får du et engangsbeløb svarende til en hel måneds abonnement på den aftale. Der er intet loft på din provision. Det har vi bevidst undladt, fordi vi ikke vil bremse dig, når du leverer.

37 timer om ugen.

Hvor det fører hen
Det her er første skridt på din karriere i B2B-salg, ikke slutmålet. Rammer du dine mål, rykker du hurtigt videre. Næste skridt er en rolle som Account Executive, hvor du selv lukker aftalerne. Vi forfremmer indefra, fordi vi vokser hurtigere, end vi kan nå at ansætte udefra.

Hvorfor Userlink
Du arbejder tæt på stifteren. Ingen mellemledere, ingen glasvægge, ingen lang ventetid på svar. Gør du noget godt, ved du det med det samme. Gør du noget skævt, ved du det også. Og du bliver hurtigt bedre, fordi tilbagemeldingerne er korte og direkte.

Du lærer at sælge ved at sælge. Hver dag. Til rigtige beslutningstagere med rigtige penge at bruge.

Lyder det som dig?
Send dit CV og 3-4 linjer, hvor du sælger dig selv ind, til jobs@userlink.ai. Kan du ikke sælge dig selv på fire linjer, kan du heller ikke sælge Userlink i telefonen. Så det er din første test.

Indrykket:24/06/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Overskrift

RØDE KORS HJEMMET

Assens

Skriv eller indsæt teksten til jobannoncen her

favourite-job-icon Gem

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø søger teamleder til Team NOVANA

Har du de rette faglige kompetencer, evner for og lyst til ledelse, og er du motiveret for kontinuerligt at udvikle dig til fordel for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, dine medarbejdere og dig selv, så er du et godt bud på ny leder af Team NOVANA, der er ét af 6 teams i enheden Økonomi.

Du har lyst til og evner for ledelse
Du skal have evnerne og lysten til ledelse, uanset om du har erfaring som leder. Du skal være i stand til at balancere faglige, sociale og personlige hensyn i din hverdag som leder. I Økonomi arbejder vi med følgende grundlag for ledelse, som du skal kunne se dig i:

  • Vi er ærlige og viser respekt og tillid til hinanden i vores ord og handlinger, både i og uden for enheden
  • Vi har en tæt løbende dialog med hinanden, så vi altid har en god indsigt i hinandens generelle arbejdssituation og trivsel
  • Vi prioriterer og løser konstruktivt opgaver og problemstillinger, baseret på situationsbestemte hensyn til faglighed, politik, rettidighed, historik, ressourcer, pragmatik og overordnede instruktioner
  • Vi skaber en respektfuld og humoristisk arbejdsdag, hvor alle har et ansvar for at skabe den bedst mulige arbejdsplads for alle
Det vigtigste grundlag for vores ledelse er dog, at ledelse skal gøre en forskel. Du skal derfor tage lederrollen på dig i dagligdagens opgaveløsning, men også når de svære og konfliktfyldte situationer opstår.

Endelig skal du tage ansvar for din egen ledelsesmæssige udvikling og dine medarbejderes faglige udvikling.

Du har høje faglige kompetencer og er motiveret for at udbygge og bruge dem
Økonomienheden i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø varetager stort set alle de økonomiopgaver, der kan varetages i en statslig økonomifunktion, og har desuden et særligt ansvarsområde i forhold til Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA), der overvåger vandmiljøets og naturens tilstand inden for de områder, der prioriteres i forhold til de politisk fastsatte økonomiske rammer.

Overvågningsprogrammet står over for en ny programperiode fra 2028-2033, og revision af overvågningsprogrammet vil fylde en stor del af din arbejdsdag de næste 1,5 år. Vi understøtter sekretariatsbetjeningen af de enheder, der varetager NOVANA-overvågningen, og udover udarbejdelsen af et nyt overvågningsprogram håndterer vi økonomistyringen af NOVANA samt betjening af en intern ”NOVANA-bestyrelse”, bestående af chefer og direktionsmedlemmer, såvel som dialog med eksterne interessenter, f.eks. forskningsinstitutioner mv. Dertil kommer koordinering af indkøb relateret til styrelsens bilportefølje.

For at komme i betragtning som ny teamleder skal du have kompetencer og erfaring inden for flere af nedenstående fagområder i Økonomi:

  • Finanslov, herunder løbende bevillingssager, aktstykker og bevillingsstyring
  • Budget- og regnskabsopfølgning for de ordninger, som styrelsen administrerer
  • Samarbejde med / håndtering af bestillinger fra departement
  • Systemanvendelse – SKS, SBS, Navision Stat, LDV, Statens BI
  • Gerne kendskab til Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd
  • Sekretariatsbetjening med dagsordens- og referatskrivning, sagsfremstilling og tværgående koordinering
  • Samlet økonomistyring af overvågningsmidler på tværs af enheder, både inden for regnskabsåret og programperioden
Vi lægger endvidere vægt på, at du er god til at:

  • Sikre overblik og fremdrift af opgaveporteføljen
  • Sikre nødvendig vidensdeling i enheden og på tværs af styrelsen
  • Trives med at arbejde med komplekse problemstillinger og koordinering på tværs af styrelsen og relevante eksterne institutioner.
Økonomienheden
Enheden Økonomi i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø består af ca. 60 medarbejdere, og er placeret i både København og Odense.

Enheden har 2 kontorchefer, og er organiseret i 6 teams med hver sin leder. Du vil blive placeret i Team NOVANA.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som chefkonsulent med personaleledelse i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, og der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Lerchesgade 35, 5000 Odense C.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Johnny Emlington Darling på johdar@sgav.dk. Din kommende leder vil blive kontorchef Erik Nielsen, som starter i styrelsen 1. august 2026.

Du kan læse om Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på www.sgav.dk.

Ansøgning
Du søger på vores stillingsopslag ved at sende en ansøgning inkl. cv, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”) senest tirsdag den 11. august 2026.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.

Du skal være indstillet på at gennemføre test i forbindelse med rekrutteringsprocessen.



Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Odense C

Lerchesgade 5000

Vigtige datoer

Indrykket: 29 July 2026

Ansøgningsfrist: 11 August 2026

Kontaktperson

Johnny Emlington Darling

johdar@sgav.dk

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling