WorkWithUs
close-button

Skatteministeriet

Ny kollega til Skatte- og Vækstministeriets kontor for forsikring, pension og vækstkapital

København

Vil du bidrage til, at danske virksomheder har de bedste mulige rammer for at skaffe kapital, og at flere iværksættere får succes med at vokse sig store? Og vil du gerne understøtte, at vores pensions- og forsikringssektor er sund og robust i fremtiden? Så er du måske den nye medarbejder, vi mangler i kontoret for forsikring, pensionsforhold og vækstkapital (FPV).

Om jobbet
I jobbet vil du få mulighed for at beskæftige dig med mange forskellige opgaver, som alle har det til fælles, at de er relateret til den finansielle sektor. Vores kontor arbejder for at skabe gode rammer for kapitalfremskaffelse i Danmark – hele vejen fra den lille iværksætter til de store børsnoterede virksomheder – og for ny politikudvikling på forsikrings- og pensionsområdet.

Du vil komme til at arbejde med store politiske dagsordner, der gør en forskel for dansk erhvervsliv. Det er bl.a. at udvikle regeringens iværksætterstrategi og at styrke vores kapitalmarkeder, så de leverer den nødvendige risikovillige kapital til danske vækstvirksomheder. Det er også at få EU’s opsparings- og investeringsunion til at fungere og gøre en forskel, så vi får flere produktive investeringer i Europa.

Samtidig bruger vi kræfter herhjemme og i EU på at regulere pensions- og forsikringsområdet, så vi sikrer en velfungerende, sund og robust sektor til gavn for dansk økonomi. Og vi ser på, om der er barriere for institutionelle investorer, som f.eks. pensionsselskaberne, for at finansiere vækstvirksomheder i Danmark og Europa.

Du får dine egne ansvarsområder, men du vil i høj grad også indgå i tværgående opgaveløsning i tæt samspil med både kollegaer og eksterne samarbejdsparter. Arbejdet er organiseret i teams, og vi samarbejder ofte tæt med kollegaer i resten af departementet og andre ministerier, ligesom vi lægger vægt på en konstruktiv dialog med interessenterne i den finansielle sektor. Du vil ligeledes få en tæt samarbejdsrelation med vores kolleger i Finanstilsynet, der er en central samarbejdspartner i vores daglige arbejde.

Vi arbejder i et politisk præget miljø, hvor dagsordenerne flytter sig hurtigt, og du skal være klar til at beskæftige dig med en bred vifte af problemstillinger inden for vores arbejdsområder. Du skal både have mod på at bidrage til udvikling af nye policytiltag, understøtte politiske forhandlinger nationalt og i EU, implementering i den finansielle lovgivning og løsning af ad-hoc opgaver i området.

Om dig
Du har en samfundsfaglig kandidatuddannelse som cand.polit., cand.scient.pol. eller lignende og er enten nyuddannet eller har et par års erfaring.

For at lykkes i stillingen skal du have interesse for samfundsøkonomien og det finansielle område. Du skal have mod på at kaste dig ud i nye arbejdsopgaver og gøre dem til dine egne, så du kan levere løsninger, der er politisk gangbare og praktisk mulige. Og så skal du være indstillet på at arbejde med, at en god løsning også skal kommunikeres godt til modtagerne.

Det indebærer konkret, at du:

  • er hurtig til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger og kan holde mange bolde i luften.
  • har mod på at bruge din kreativitet, din veludviklede analytiske sans og din evne til at strukturere problemstillinger for at få opgaverne løst bedst muligt, hele vejen fra udfordring til lovgivning.
  • kan kommunikere klart og tydeligt, også om komplekse sager.
  • har en positiv tilgang til både dine opgaver, kollegaer og samarbejdspartnere
Om kontoret
FPV-kontoret er et af de tre finansielle kontorer i Skatte- og Vækstministeriet. Her arbejder vi for en sund og robust finansiel sektor i Danmark, bedre adgang til vækstkapital for danske virksomheder og bedre vilkår for landets iværksættere. Den finansielle afdeling beskæftiger sig generelt med rammerne for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, pensionsforhold, værdipapirhandel, forbrugerforhold, finansiering til vækstvirksomheder og meget mere.

Vi er godt 20 kollegaer fordelt i de tre kontorer. Vi løser vores opgaver i et tæt samarbejde med vores faglige netværk, der bl.a. omfatter Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, andre ministerier og interesseorganisationer. Vi har et arbejdsmiljø, hvor sparringen er på et højt fagligt niveau og præget af en uformel og virkeligt god tone. Du har derudover mulighed for at få en masse gode oplevelser med dine kolleger, for vi værdsætter og understøtter også sociale fællesskaber.

Herudover er det et fokusområde for os, at vi kan kommunikere klart og tydeligt om de ofte lidt tekniske problemstillinger og løsninger, vi arbejder med.

Vores arbejde er præget af, at mange har interesser i de ting, vi laver. Det giver ofte en hektisk hverdag. Til gengæld er der også garanti for mange spændende opgaver med stor aktualitet, og vi lægger i teamet stor vægt på at støtte og hjælpe hinanden med at få opgaverne løst bedst muligt.

Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatte- og Vækstministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter, og vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 330 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 16. august 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefrådgiver Helle Dam Sørensen på tlf. 91 33 70 13. 1.samtaler forventes afholdt i uge 34. og 2.samtaler den 21. og 24. august.

Der indgår tests i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse

Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Læs mere om ansættelse i Skatte- og Vækstministeriet på www.skm.dk/job.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

Smagsløget

Sandwich maker til Smagsløget sandwichbar - fuldtid.

København

Smagsløget på Vesterbrogade søger flere kollegaer!

Smagsløget er en sandwichbar i hjertet af København, 5 minuttes gang fra Hovedbanegården.

Arbejdstid: fuldtid. Cirka 37. timer om ugen, eller efter aftale.
Primært arbejde i dagstimerne på hverdage, aftenvagter forekommer og weekendarbejde cirka hver anden weekend. Vagtplanen laves efter dine ønsker på månedlig basis.

Vi er et hold af unge, glade mennesker der går højt op i give vores gæster en god oplevese, både når det kommer til smag, kvalitet og service.

Det er et krav at du kan arbejde efter sommeren. Vi søger ikke sommerhjælp.

Arbejdsopgaver:
- Smørre sandwiches
- Kundebetjening fx. tage imod bestillinger og betalinger
- Køkkenarbejde varmt og koldt fx. lave kylling, roastbeef, skære salat, lave dressinger mv.
- Rengøring
- Opfyldning fx. opfyldning af sodavand

Tidligere erfaring er ikke et krav. Det er dog et krav at du kan tale og forstå dansk og engelsk på samtale niveau.

Som person er du udadvendt, rar at være sammen med og kan tænke selvstændigt.

Hvis du tænker det lyder som noget for dig, så send en ansøgning afsted! Vi kører løbende jobsamtaler og ansættelser, vi fjerner opslaget når vi har fundet den rette kandidat.

Indrykket:04/07/2026

Ansøgningsfrist: 29/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarets Efterretningstjeneste

FE søger PKI-specialist

København

Er du blandt de bedste til PKI-infrastruktur og IT-sikkerhed, og motiveres du af at have en central rolle i vores opgave med at beskytte Danmark og danske interesser? Så har vi måske jobbet til dig.

Forsvarets Efterretningstjeneste søger en PKI Service Administrator, der kan være med til at designe, drive og vedligeholde vores IT-infrastruktur til gavn for efterretning, militær sikkerhed og cybersikkerhed.

Hos FE er teknologi ikke blot et værktøj – det er en afgørende forudsætning for vores evne til at forstå, forebygge og håndtere trusler mod Danmark. Som PKI Service Administrator bliver du en del af et miljø, hvor tekniske løsninger understøtter nogle af samfundets vigtigste opgaver.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Uanset om opgaven er at stoppe terrorister eller modvirke avancerede cyberangreb, er FE dybt afhængig af store mængder data. Data som FE tilvejebringer under de særlige rammer, vi har som Danmarks udenrigsefterretningstjeneste. FE’s datasystemer håndterer transport, processering, opbevaring og intensiv analyse af data.

Som Public Key Infrastructure Service Administrator i FE vil du primært arbejde med at designe, installere og vedligeholde den sikkerhedsinfrastruktur, som understøtter kritisk efterretningsanalyse. Du vil arbejde i et højt specialiseret teknisk team, hvor din rolle bliver at sikre, at PKI overholder kravene fra sikkerhed og compliance.

Hovedansvarsområder
• Sikre at vores PKI-infrastruktur generelt overholder kravene til IT-sikkerhed og compliance.
• Planlægge næste generation af PKI baseret på PQC (Post-Quantum Crypto).
• Designe, installere og vedligeholde PKI-infrastrukturen, herunder tilhørende templates og adgangsdelegering til disse.
• Sikre driftsstabilitet, herunder at CRL, Root og at Intermediate Certifikater opdateres og distribueres rettidigt, samt at certifikater revokes, når dette er nødvendigt.
• Vedligeholde CA’er, Root servere, CDP, AIA punkter samt administrativ model for CA’er.
• Designe, implementere, drifte og vedligeholde Smart Card Management system.
• Sikre relevant logning.
• Udføre opgaver vedrørende fejlfinding og fejlretning.

Herudover vil du skulle løse mange andre relaterede og spændende opgaver som f.eks. Directory Services, Mail Services, Print Management Services, File Share, Identity Management Services mv. afhængigt af vores behov og dine faglige interesser og kompetencer.

Vi vægter dine muligheder for, at du kan udvikle dig og avancere i takt med din erfaring. Du vil blive en del af et stærkt fagligt fællesskab bestående af tværfaglige teams med fokus på sikker drift, hvor samarbejde og vidensdeling er i fokus.
Arbejdsstedet vil være på Amager, men vi planlægger at flytte til vores nye domicil på Svanemøllen i løbet af 2027.

Du og din baggrund er vigtig
Vi forventer, at du har en vis erfaring med ovenstående opgaver, men vi forventer ikke, at du nødvendigvis er ekspert på alle områder. Vi forventer også, at du har en naturlig nysgerrighed for området og besidder en stor lyst til at lære mere.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores sikkerhedsafdeling. Derfor bør Identitets- og Adgangsstyring (IAM), Zero Trust, compliance og audit, sikker nøgleopbevaring og IT-Sikkerhed generelt være principper, som er velkendte for dig. Du har formentlig også hørt om International Organization for Standardization og ISO/IEC 27001.
For at få succes i stillingen skal du kunne lide at arbejde i og med komplekse miljøer samt have interesse for sikkerhed.

Vi søger dig, som
• er detailorienteret og metodisk
• er analytisk tænkende og evner at nedbryde et problem i mindre overskuelige dele
• har tålmodighed og vedholdenhed
• er ansvarlig i forhold til håndtering af følsomme oplysninger
• er god til at samarbejde
• har lyst til at lære mere om emnet, samt
• er en god formidler af tekniske detaljer til et forståeligt sprog.

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden, og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister, og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 3. august 2026.
Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i august måned og stiler mod en ansættelse fra den 1. november 2026. Vi opfordrer alle interesserede med den rette kompetence uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 23266@ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.




Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

HR og Uddannelse

Kursusadministrator til Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation (CAMES)

København

Synes du at kursusadministration er spændende? Nyder du at samarbejde med kolleger, så I sammen skaber en god oplevelse for kursisterne? Er du god til at skabe systemer, så komplekse opgaver løses lettest muligt? Så er det måske dig, der skal være vores nye kursusadministrator i Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation (CAMES).

I CAMES varetager vi uddannelse og efteruddannelse af en lang række faggrupper i sundhedsvæsenet. Vi har særligt fokus på at lave evidensbaseret træning og simulation. CAMES er lokaliseret på Herlev Hospital, Rigshospitalet og Psykiatrisk Center Ballerup, men vi prioriterer fællesskabet og hjælper hinanden på tværs af matrikler. Vi har over 40.000 kursister om året. Foruden træning af tekniske kliniske færdigheder, hjælper vi kommende og nuværende sundhedsprofessionelle med at træne kommunikative færdigheder inkl. konflikthåndtering. CAMES har også en tradition for at udføre internationalt anerkendt uddannelsesforskning. I de kommende år vil CAMES være en del af fusionen til et nyt Region Øst, hvor vi sammen skal styrke tilbud om evidensbaseret uddannelse i regionen. Du har nu mulighed for at være med i denne proces.

Vi søger en kursusadministrator som:

  • Er uddannet indenfor kontor eller har lignende baggrund
  • Har flair for administrative systemer (og gerne erfaring med Outlook, SAP, Syllabus, Absalon, Kursusportalen og Teams m.v.)
  • Er hjælpsom, udadvendt, tillidsskabende, troværdig og serviceminded
  • Er god til at systematisere, optimere og udviser stor ansvarlighed i opgaverne
  • Er god til at koordinere, overholde deadlines og følge op på processer
  • Er helhedsorienteret og bidrager til at teamet med dine kolleger fungerer bedst muligt.
Din hverdag som kursusadministrator:

Vi tilbyder dig mulighed for en spændende og alsidig hverdag, hvor du har indflydelse på egen opgaveportefølje. Nogle af dine hovedopgaver bliver at administrere kurser indenfor det kommunikative område. Kurserne er målrettet både medicinstuderende og færdigt uddannet personale i sundhedsvæsenet. Opgaverne inkluderer blandt andet at samarbejde med kursusledere og eksterne parter, have kontakt til kursister og undervisere, oprette kurser i læringsplatforme (LMS), stå for indkøb og fakturering i SAP, udføre praktiske og administrative driftsopgaver, herunder skriftlige og telefoniske henvendelser. I hverdagen samarbejder du med kursusledere, kursusadministratorer og praktiske koordinatorer i CAMES foruden medarbejdere fra bl.a. klinikken og KU. Din endelige kursusportefølje vil blive udformet ud fra CAMES behov og dine særlige kompetencer.

Yderligere oplysninger:
Arbejdstiden er fortrinsvis i tidsrummet 07.30 – 15.00 (37 timer ugentligt). Det primære arbejdssted er på CAMES’ matrikel på Rigshospitalet. For yderligere information, kontakt Sektionschef, Ditte Guldmann Kryger Rasmussen, telefon 2965 8666 eller Ditte.guldmann.kryger.rasmussen@regionh.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Overenskomst:
Overenskomst for Administrations- og IT-personale m.fl. 32.01.1

Stilling
Specialist

Udover startlønnen kan du have:

  • ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.

  • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.

  • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.

Jobsamtaler afholdes den 19. august 2026, med start den 1. oktober 2026.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Leder til sygeplejen i Hjemmeplejen/Sygeplejen Vanløse/Brønshøj/Husum – sæt retning for sygeplejen i stærke tværfaglige fællesskaber

København

Kan du se dig selv sætte retning for sygeplejen og lede en gruppe sygeplejersker, der både løser selvstændige sygeplejefaglige opgaver og indgår i områdets tværfaglige teams med nærvisitation?
Vil du sammen med os videreudvikle samarbejdet mellem sygeplejen, de tværfaglige teams og de tværgående funktioner, så vi skaber de bedste borgerforløb?
Så er du den leder, vi søger.

Du får en spændende lederrolle, hvor du sætter retning for den sygeplejefaglige kvalitet og udviklingen af områdets sygeplejersker. Samtidig er du med til at udvikle det tværfaglige samarbejde, så borgerne oplever sammenhæng i deres forløb og høj faglig kvalitet.

Du bliver en del af et stærkt ledelsesfællesskab lokalt i området og af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens samlede lederfællesskab. Vi prioriterer ledelsesudvikling, sparring og netværk højt og tilbyder et individuelt tilrettelagt onboardingforløb, der understøtter en god start i rollen.

Om stillingen
Som leder af sygeplejen refererer du til hjemmeplejelederen og indgår i områdets ledelsesfællesskab sammen med gruppelederne for de tværfaglige teams og lederen for de tværgående funktioner, herunder klinikker, skærmbesøg samt indsatser inden for rehabilitering og velfærdsteknologi.

Du får personaleansvar for ca. 35 engagerede og fagligt dygtige sygeplejersker og ansvar for at sætte retning for den sygeplejefaglige kvalitet, udvikling og kompetenceopbygning. Sygeplejerskerne er fordelt på to matrikler og varetager både selvstændige opgaver inden for sundhedsloven og sygepleje som en del af områdets tværfaglige teams med nærvisitation.

Du træder ind i en organisation i udvikling. Området skal fremover understøtte en bredere borgermålgruppe, samtidig med at de tværfaglige teams og den samlede organisering fortsat udvikles. Det giver mulighed for at præge både udviklingen af sygeplejen og samarbejdet på tværs af fagligheder og funktioner.

Som leder bliver du en del af denne udvikling. Vi forventer derfor, at du trives med at lede i en organisation, hvor opgaver, samarbejdsformer og lederrollen kan udvikle sig i takt med organisationens behov.

Dine vigtigste opgaver bliver, at

  • sætte retning for den sygeplejefaglige kvalitet og udvikling
  • lede og udvikle områdets sygeplejersker
  • udvikle og fastholde et attraktivt fagligt miljø med fokus på trivsel, kompetenceudvikling og rekruttering
  • udvikle samarbejdet mellem sygeplejen, de tværfaglige teams og de tværgående funktioner
  • bidrage til at omsætte områdets udviklingsdagsordener til praksis
Om dig
Du er uddannet sygeplejerske og har erfaring med ledelse eller ledelsesrelaterede opgaver. Har du en diplomuddannelse i ledelse er det en fordel. Ellers forventer vi, at du har lyst til at gennemføre den, som en del af din udvikling. Som leder er du tydelig og formår at sætte retning og skabe følgeskab. Samarbejde falder dig naturligt, og du trives i et ledelsesfællesskab, hvor løsninger udvikles sammen med andre. Du motiveres af at udvikle medarbejdere og faglighed og af at skabe fælles retning i en hverdag, hvor ledelse i høj grad sker gennem relationer og involvering. Vi lægger vægt på, at du

  • sætter tydelig retning og skaber følgeskab omkring fælles mål
  • har et stærkt fagligt og organisatorisk blik og evner at se den samlede opgave omkring borgeren
  • bygger stærke relationer og samarbejder naturligt på tværs af fagligheder og ledelsesområde
  • skaber engagement, tilknytning og sammenhængskraft i en medarbejdergruppe, der ikke er samlet i hverdagen
  • skaber tillid og rammer for sygeplejefaglig sparring, læring og udvikling
  • navigerer sikkert i komplekse sammenhænge og trives i en organisation i udvikling – står stærkt i forandringer og formår at skabe ro og tryghed, når rammerne ændrer sig
Om os
Hjemme- og sygeplejen Vanløse, Brønshøj og Husum er ét af Københavns Kommunes fem hjemme- og sygeplejeområder og en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Med cirka 300 medarbejdere er vi et stort og mangfoldigt område med et tæt samarbejde mellem hjemmepleje, sygepleje, visitation og tværgående funktioner.

Vores fælles ambition er, at borgerne oplever høj livskvalitet og kan leve et så aktivt og selvstændigt liv som muligt. Derfor har vi fokus på rehabilitering, velfærdsteknologi og tværfaglige løsninger tæt på borgerne. Vi står på et stærkt fundament og er samtidig i bevægelse. Derfor søger vi en leder, der har lyst til at udvikle løsninger sammen med andre og bidrage aktivt til den fortsatte udvikling af området.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. oktober 2026. Du kommer til at arbejde på vores to matrikler på Indertoften 10 i Vanløse og Husumvænge 9 i Brønshøj. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest og referencer.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte hjemmeplejeleder Anne Bonde Jørgensen på 21 76 32 41.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 9. august 2026
Vi forventer at afholde 1. samtaler mandag den 17. august og 2. samtaler mandag den 24. august. Kandidater, der går videre til 2. samtale, skal gennemføre et testforløb mellem samtalerne.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sundhedsstyrelsen

Juridisk nøgleprofil (special-/chefkonsulent) til Sundhedsstyrelsens sekretariat

København

Har du solid erfaring med offentlig forvaltning og lyst til at bidrage til høj juridisk kvalitet på tværs af en organisation med stor samfundsmæssig betydning? Sundhedsstyrelsen søger en erfaren juridisk konsulent til en central rolle i Sekretariatet. Her får du mulighed for at bringe din juridiske faglighed i spil, bidrage til strategiske beslutninger og være med til at styrke den juridiske kvalitet og kompetenceudvikling på tværs af hele organisationen.

Om Sekretariatet
Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark og en del af Sundheds- og Kirkeministeriet. Sundhedsstyrelsen bistår ministeren med rådgivning og rådgiver andre statslige, regionale og kommunale myndigheder. Sundheds- og ældreområdet står midt i en spændende omstilling, som Sundhedsstyrelsen har en central rolle i.

Sekretariatet rådgiver direktionen og ledelsen i at træffe gode faglige og strategiske beslutninger. Vi vil være motoren, der strategisk opbygger husets kompetencer og understøtter en sikker drift, så vi kan udvikle og drive egne opgaver.

Vi er ca. 25 medarbejdere med forskellige baggrunde som kontorfunktionærer, jurister, økonomer, statskundskabere og andre samfundsfaglige uddannelser. Enheden består af fem teams: direktionssekretariatet, international koordination, økonomi, HR og IT/jura. Denne stilling er placeret i IT/jura-teamet.

Din hverdag hos os
Som juridisk konsulent i Sekretariatet bliver du en central rådgiver for direktionen og organisationen. Sammen med Sekretariatets ledelse er du med til at sætte retningen for den juridiske opgavevaretagelse. Du bliver Sundhedsstyrelsens centrale drivkraft i arbejdet med at styrke den juridiske sagsbehandling på tværs af organisationen. Gennem rådgivning, undervisning og udvikling af værktøjer og vejledninger bidrager du til, at juridiske hensyn tænkes tidligt og kvalificeret ind i styrelsens opgaveløsning mhp. at understøtte en stærk juridisk sagsbehandlingskultur i Sundhedsstyrelsen.

Dine primære opgaver vil være at:

  • rådgive direktionen, Sekretariatet og den øvrige ledelse i styrelsen
  • udarbejde vejledninger, politikker og retningslinjer til brug for hele organisationen
  • udvikle og understøtte god forvaltningspraksis og stærke juridiske arbejdsgange
  • undervise og kompetenceudvikle medarbejdere og ledere inden for blandt andet forvaltningsret, aktindsigt, kontraktforhold og udbud
  • fungere som faglig sparringspartner i komplekse, principielle eller politisk følsomme sager
  • udarbejde beslutningsoplæg og juridiske vurderinger til ledelsen.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du er uddannet cand.jur. og har erfaring med juridisk rådgivning og sagsbehandling i den offentlige sektor. Det er en fordel, hvis du kommer fra en styrelse, et departement, men du kan også komme fra en kommune eller et advokatfirma, så længe du har relevant offentligretlig erfaring. Vi søger en erfaren kollega, der hviler i sin faglighed, trives med ansvar og motiveres af en rolle med stor selvstændighed.

Vi forestiller os, at du:

  • har en stærk juridisk faglighed og trives med et stort ansvar
  • kan omsætte kompleks jura til klare og anvendelige løsninger
  • hurtigt sætter dig ind i nye juridiske problemstillinger
  • kommunikerer præcist og overbevisende både mundtligt og skriftligt
  • er pragmatisk og løsningsorienteret uden at gå på kompromis med kvalitet.
Vi tilbyder
Et meningsfuldt arbejde med samfundsnyttige opgaver i Danmarks øverste sundhedsfaglige myndighed. Du bliver en del af et aktivt fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kollegaer får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer inden for et bredt felt af arbejdsopgaver.

Vi vægter relationer og det sociale højt både i hverdagen og ved større begivenheder som enhedsseminarer.

For os er tillid, respekt, åbenhed, dialog, feedback og at lytte og være nysgerrige vigtige værdier. Samtidig er psykologisk tryghed, trivsel og udvikling i højsæde.

I Sekretariatet har vi ”Fokustid”, som betyder, at vi så vidt muligt har mødefri indtil frokost. I denne periode har vi alle fast 1 time med forstyrrelsesfri arbejdstid. Inden frokost er der derudover afsat tid til faglig sparring. Formålet er at skabe rammer, der giver ro, færre forstyrrelser og rum til faglig sparring mellem kollegaer og ledelse.

Vi tilbyder desuden fleksibel arbejdstid og gode muligheder for efter- og videreuddannelse.

Om ansættelsen
Du vil blive ansat som special- eller chefkonsulent afhængig af dine kvalifikationer og dokumenterede erfaring i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at denne kan opretholdes under hele ansættelsen.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Tina Baggesen på 21633405 eller specialkonsulent Sofie Ekstrøm på 20493945, dog ikke i ugerne 30-32 pga. sommerferie.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 36. Du kan læse mere om os på sst.dk.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

KOLLEKTIVHUSETS BØRNEHAVE

pædagogmedhjælper søges til orlovsstilling

København

Er du den voksne, der kan få et barn til at grine – og samtidig skabe tryghed, nærvær og udvikling?

Kollektivhuset Bella søger en PAU eller pædagogmedhjælper (32-34 timer) til vores vuggestuegruppe Mummierne – med tiltrædelse snarest muligt.

Hos os er leg ikke en pause fra læring – leg er læring. Vi tror på, at de bedste dage skabes af voksne, der tør være nysgerrige, fjollede, nærværende og fagligt engagerede.

 Hvem er vi?

 Kollektivhuset Bella er en selvejende integreret daginstitution med 72 børn, smukt beliggende i en grøn oase i Brønshøj.

 Vi har en stærk faglig profil med en kultur, hvor samarbejde, udvikling og omsorg for både børn og kolleger går hånd i hånd.

 Du bliver en del af Mummierne – vores yngste vuggestuegruppe med 14 børn i alderen 0-2 år. Her bliver du en del af et engageret team bestående af to pædagoger og to medhjælpere, som hver dag skaber et trygt, kærligt og inspirerende miljø for børnene.

 Vi leder efter dig, som…

 * brænder for at skabe trygge og inkluderende børnefællesskaber.

* elsker at lege, undres, synge, fjolle og være aktiv sammen med børnene.

* møder børn med varme, nærvær og anerkendelse.

* har lyst til at bidrage til faglige refleksioner og udvikling.

* tager ansvar, bevarer overblikket og hjælper til, når hverdagen bliver travl.

* ser værdien i et tæt og respektfuldt samarbejde med både kolleger og forældre.

 Det kendetegner vores pædagogik

 Hos os arbejder vi ud fra nogle klare værdier:

 * Leg er omdrejningspunktet for børns læring, udvikling og trivsel.

* Alle børn skal opleve at være en værdifuld del af fællesskabet.

* Børn mødes af voksne, der er omsorgsfulde, nærværende og skaber trygge rammer.

* Vi fejrer succeser sammen med børnene og støtter dem, når noget er svært.

* Vi giver børn medbestemmelse og styrker deres demokratiske dannelse.

* Vi prioriterer et ligeværdigt og tillidsfuldt samarbejde med familierne.

* Pædagogisk kvalitet er noget, vi arbejder med – hele dagen, hele året.

 Hos os får du

* Et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi passer på hinanden og spiller hinanden gode.

* Dygtige kolleger, der deler viden, sparrer og udvikler praksis sammen.

* En arbejdsplads med høj faglighed, humor og plads til personlighed.

* Mulighed for at bringe dine idéer, interesser og kompetencer i spil.

* En kultur, hvor nye initiativer bliver taget godt imod, og hvor udvikling er en naturlig del af hverdagen.

Lyder det som noget for dig?

Så glæder vi os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Lions Neurocenter

Kan du skabe fællesskaber gennem aktiviteter? Så har vi et helt særligt job til dig

København

Om os – et hus med sjæl

Lions Neurocenter er ikke et nyt, strømlinet hus med hvide vægge og alt på snorlige rækker. Tværtimod.

Vi holder til i et ældre, charmerende hus med masser af liv, personlighed og historie. Her er der plads til både kreative projekter, planter, værktøj, musik, grin og mennesker. Ja – vi roder lidt indimellem. Til gengæld er der varme, nærvær og hjerterum i overflod.

Det vigtigste hos os er ikke, hvordan huset ser ud – men hvordan mennesker har det, når de træder ind ad døren.

Borgerne er centrum for alt, hvad vi gør. Deres ønsker, interesser og drømme er udgangspunktet for vores aktiviteter og udviklingen af tilbuddet. Vi tror på, at de bedste idéer opstår sammen med borgerne, og derfor bliver nye initiativer altid mødt med nysgerrighed. Har du en god idé, en plan for, hvordan den kan føres ud i livet, og lyst til at gå forrest, så er mulighederne mange – så længe idéen giver værdi for borgerne og tager afsæt i deres behov og mål.

Lions Neurocenter er et selvejende bo- og neurorehabiliteringstilbud, der tilbyder højt specialiseret rehabilitering til voksne mellem 18 og 65 år med kompleks erhvervet hjerneskade. Stillingen er tilknyttet vores Aktivitets- og Samværstilbud efter servicelovens §104, hvor vi hver dag arbejder for at skabe meningsfulde fællesskaber, øget livskvalitet og rehabilitering gennem aktiviteter.

Om stillingen

Vi søger en engageret ergoterapeut, fysioterapeut eller psykomotorisk terapeut til en fast stilling på 32 timer ugentligt.

Stillingen er nyoprettet som led i en opnormering af medarbejdergruppen. Det betyder, at du får en sjælden mulighed for at blive en del af et erfarent og engageret team, hvor der er plads til både udvikling, kreativitet og nye idéer.

Du bliver en del af vores Aktivitets- og Samværstilbud for voksne mellem 18 og 65 år med fysisk og/eller kognitiv erhvervet hjerneskade.

Vores primære fokus er gruppebaserede aktiviteter. Derfor søger vi en medarbejder, der kan omsætte sin faglighed til aktiviteter, som motiverer, skaber fællesskab og understøtter borgernes ressourcer, deltagelse og udvikling.

Hos os er rehabilitering ikke kun aktiviteter – det er hele dagen. Derfor ser vi det som en naturlig del af arbejdet, at du også støtter borgerne ved toiletbesøg, hjælper med personlig støtte efter behov og medvirker til, at frokosten bliver en god og tryg stund for alle.

Vi tilbyder

  • En spændende og alsidig stilling med stor mulighed for at præge udviklingen af tilbuddet.
  • Grundig introduktion og onboarding.
  • Supervision ved neuropsykolog.
  • Høj faglighed og et stærkt tværfagligt samarbejde.
  • Erfarne og engagerede kollegaer med lyst til sparring.
  • Mulighed for intern og ekstern efteruddannelse.
  • Et arbejde på specialområdet i dagtimerne – fri weekender og helligdage.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, tillid og humor.
  • En god kantine med sund og billig frokost.
  • Sociale arrangementer hen over året.
  • Gratis parkering lige ved døren.
  • En arbejdsdag, hvor relationer, fællesskab og rehabilitering går hånd i hånd.
Vi søger dig, som

  • Er uddannet ergoterapeut, fysioterapeut eller psykomotorisk terapeut.
  • Kan skabe meningsfulde aktiviteter med udgangspunkt i borgernes ønsker og ressourcer.
  • Trives med at arbejde rehabiliterende i fællesskaber.
  • Er kreativ, initiativrig og har lyst til at udvikle nye aktiviteter.
  • Ser praktiske omsorgsopgaver som en naturlig del af arbejdet.
  • Bidrager positivt til samarbejde, arbejdsglæde og udvikling.
Erfaring med målgruppen er en fordel – men ikke et krav.

Det er et ekstra plus, hvis du kan noget af dette

Vi elsker medarbejdere med passioner og interesser, som kan bringes i spil sammen med borgerne.

Måske er du:

  • Musikalsk og holder af at synge eller spille.
  • Glad for bevægelse, træning eller dans.
  • Kreativ og kan lide at male, tegne eller arbejde med forskellige materialer.
  • God med hænderne og har lyst til at arbejde i træværkstedet.
  • Interesseret i have, natur eller udendørsaktiviteter.
  • Vild med madlavning eller fællesspisning.
Fortæl os gerne, hvad du brænder for – måske bliver det borgernes næste yndlingsaktivitet.

Arbejdstid

  • 32 timer ugentligt.
  • Typisk kl. 8.30-15.00.
  • Personalemøde hver 4. torsdag til kl. 17.30.
Ansøgning

Ansøgningsfrist den. 23. august og der vil blive afholdt ansættelsessamtaler onsdag den 26.august i tidsrummet 09.00-16.00.

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Ann-Kristina Leslie Russell på telefon 24 37 68 87 eller mail ann.r@lionsneurocenter.dk, hvis du ønsker yderligere information.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center Amager

Afsnitsleder til at lede opbygningen af et nyt team for koordineret psykoterapeutisk dobbeltdiagnosebehandling på Psykiatrisk Center Amager

København

Afsnitsleder til at lede opbygningen af et nyt team for psykoterapeutisk dobbeltdiagnosebehandling på Psykiatrisk Center Amager



Vil du stå i spidsen for etableringen og driften af et nyt team for mennesker med ikke-psykotiske psykiske lidelser kombineret med rusmiddelproblematik?



Her får du en helt særlig mulighed for at få ansvar for at opbygge et nyt team og sætte den faglige retning i et tæt samarbejde med den ledende overlæge. En central del af opgaven bliver at implementere koordineret psykoterapeutisk dobbeltdiagnosebehandling (APU-modellen) og sikre sammenhængende, specialiserede patientforløb på tværs af sektorer.



Et kig ind i afsnittet

Det nye team forventes at modtage patienter fra 1. december 2026 og bliver en del af vores psykoterapeutiske ambulatorie på Psykiatrisk Center Amager.

Teamet er et tværfagligt sammensat team som kan bestå af speciallæge, reservelæge, psykolog, ergoterapeut, fysioterapeut, socialrådgiver, sekretær og recoverymentor. Vi har heldigvis allerede ansat 3 medarbejderne som for nuværende er ansat i et andet APU-team mens de andre i teamet først skal ansættes.

Derudover vil du komme til at samarbejde tæt med afsnitslederen for de resterende 2 teams i psykoterapeutisk ambulatorie, den ledende overlæge, kommunale samarbejdspartnere og centerets øvrige ledere.

Det nye team vil få adresse på Hans Bogbinders Alle 3, 2300 København S hvor resten af psykoterapeutisk ambulatorie ligger på Digevej 110, København S.



APU er politisk højt prioriteret, og modellen skal nu udbredes til hele Region Hovedstaden. Som led i denne udvidelse etableres der i 2026 nye APU-teams under hvert akuthospital i Region Hovedstaden.

APU-modellen er en veldokumenteret behandlings- og samarbejdsmodel målrettet mennesker med angst, OCD, PTSD, depression og personlighedsforstyrrelser i kombination med rusmiddelproblematik. Behandlingen bygger på fleksibel, modulopbygget psykoterapi med udgangspunkt i case formuleringer og nyere kognitiv adfærdsterapi. Et centralt element i modellen er det tætte og strukturerede tværsektorielle samarbejde mellem region og kommune.

Dine ansvarsområder
Som afsnitsleder får du ansvar for opbygning af det nye team, drift, faglig udvikling og personaleledelse. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Opbygning af det nye team: Du skal være med til at ansætte og etablere inden indtag af patienter starter op i slutningen af 2026, herunder også opstarte behandlingsteams og planlægge kompetenceudvikling.
  • Personaleledelse: Samtaler med medarbejdere ift. trivsel, sygefravær, faglig sparring osv.
  • Driftsansvar: Kapacitetsstyring, planlægning af behandlingsforløb og sikring af sammenhæng mellem ressourcer og opgaver.
  • Faglig udvikling: Understøttelse af kompetenceudvikling, kvalitet i behandlingen, implementering af nye arbejdsgange og udvikle arbejdsgange i forhold til fx behandlingseffekt.
  • Tværsektorielt samarbejde: Tæt koordinering med kommunale rusmiddelcentre og øvrige samarbejdspartnere
  • Klinisk arbejde: Indgå i det kliniske arbejde i den grad der aftales med nærmeste leder
Din profil
Vi søger en afsnitsleder med lyst til ledelse, gerne med ledelseserfaring og med erfaring fra psykiatrien, indenfor psykoterapi samt dobbeltdiagnoseområdet. Du trives i et felt, hvor faglighed, koordinering og relationelt arbejde er afgørende – og hvor du som leder gør en konkret forskel for både patienter og medarbejdere. Derudover lægger vi vægt på, at du:


  • Har en anerkendende og respektfuld tilgang til patienter, pårørende, kolleger og øvrige samarbejdspartnere.
  • Er engageret, visionær, handlekraftig og har gennemslagskraft.
  • Er tydelig om forventninger og følger op med konstruktiv feedback.
  • Understøtter god trivsel og kommunikation i teamet.
  • Formår at involvere og motivere medarbejdere, samt skabe resultater indenfor centrets og teamets indsatsområder.
  • Psykoterapeutisk erfaring – gerne inden for kognitiv adfærdsterapi eller beslægtede retninger.
  • Evne til at skabe struktur, retning og ro i komplekse arbejdssituationer.
  • Mod på at være synlig, nærværende og rollemodel for god klinisk praksis.
  • Har en baggrund fx som psykolog, sygeplejerske, socialrådgiver eller ergoterapeut.
Det er derfor essentielt, at du har gode samarbejdsevner, kan vedligeholde og danne netværk både internt og eksternt med henblik på at skabe de bedst mulige forudsætninger for udvikling af teamet. Arbejdet sker i tæt samarbejde med en dygtig og erfaren ledende overlæge i ambulatoriet.

Derfor skal du vælge os
Du bliver en den del af et center, hvor vi arbejder målrettet med trivsel, faglighed og kvalitet – og hvor vi sammen skaber rammerne for den bedste behandling. Hos Psykiatrisk Center Amager får du:

  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede ledere og medarbejdere
  • Et center, hvor ledelsessparring prioriteres højt
  • Et personligt tilpasset introduktionsforløb, der matcher dine kompetencer, erfaringer og ønsker.
  • Mulighed for kurser og uddannelse indenfor ledelse
  • En erfaren mentor fra et andet ambulatorie
  • Et dynamisk lederfællesskab med faste mødefora, temadage, sociale arrangementer osv.

I det daglige sparrer du med den ledende overlæge og lederkollegaer, bl.a. på faste møder for ambulante ledere og fælles ledermøder med alle centrets ledere. Derudover får du tæt kontakt og sparring med cheflægen og chefsygeplejersken.

Løn- og ansættelsesvilkår

  • Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller snarest derefter
  • Stillingen er på fuld tid
  • Afhængigt af uddannelse, vil ansættelse ske i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner, overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område, eller overenskomst for ledere på Danske Fysioterapeuters, Ergoterapeutforeningens og Jordemoderforeningens område.
  • Der indhentes, efter aftale med ansøger, altid referencer inden endelig beslutning.

Hvis du vil vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Tina Eggert på tlf. 21807952.


Ansøgningsfristen er den 7. august 2026.
Send din ansøgning, CV og relevante dokumenter via linket på siden. Vi forventer at afholde samtaler den 14. august 2026. Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Beskæftigelsesministeriet

Fuldmægtige med lyst til at arbejde med ligestilling tæt på det politiske system

København

Vil du være med til at fremme ligestilling mellem kønnene og på LGBT+ området - både nationalt og internationalt - og bidrage til forandringer for fremtiden? Så er du måske vores nye kollega i Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet.

Opgaver med mening Du bliver en del af Ligestillingsafdelingen i Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet departement. Vi er ca. 15 kollegaer, der arbejder tæt på ministeren for at omsætte visioner på ligestillingsområdet til faktiske løsninger både nationalt og internationalt. Vi arbejder for rettigheder og reelt lige muligheder. Vi arbejder vidensbaseret i et uformelt miljø. Vi dækker mange forskellige typer af opgaver med stor faglighed og engagement, samtidig med at vi har det sjovt. Vi arbejder på tværs og deler viden.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Betjening af minister, ordførere og Folketinget
  • Udviklings-, drifts- og analyseopgaver blandt andet om partnervold, stalking, tryghed i nattelivet og seksuel chikane samt opgaver vedrørende ligestillingsloven.
  • Internationale opgaver i regi af EU, Nordisk Ministerråd, FN mv.
Vi er en spændende og dynamisk arbejdsplads tæt på det politiske system. Vi har et godt arbejdsmiljø med gode muligheder for at videreudvikle dine faglige kompetencer i tæt samspil med dygtige chefer og kolleger. Vi deler viden og tror på, at vi finder de bedste løsninger i fællesskab. Sparring, samarbejde og engagement er nøgleord. Vi tror på, at høj faglighed sagtens kan forenes med humor og plads til smil – også i en travl hverdag.

Om dig Du er interesseret i politik og samfundsforhold, og du er ordentlig og positiv af natur. Du har mod på hurtigt at sætte dig ind i nye ting, er god til at formulere dig på skrift, og så arbejder du selvstændigt og struktureret. Du har mod på at jonglere med mange forskellige opgaver i en omskiftelig hverdag.

Det er vigtigt for os, at du kan se dig selv i følgende:

  • Har en relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse (fx cand.scient.pol., cand.jur.)
  • har personlig gennemslagskraft og er initiativrig,
  • trives med afveksling mellem rutineprægede og komplekse arbejdsopgaver,
  • er god til at samarbejde, opsøgende og åben over for at arbejde med mange forskellige opgaver og
  • har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner på både dansk og engelsk.
Det er en fordel, hvis du har erfaringer fra centraladministrationen, herunder med ministerbetjening, Folketings- og regeringsprocesser mv. samt interesse for ligestilling, men det er ikke et krav.

Løn- og ansættelsesvilkår Stillingerne er fuldtidsstillinger. Vi vil gerne have, at du starter den 1. oktober 2026 eller efter nærmere aftale.

Der er tale om to faste stilling og et barselsvikariat af 9 måneders varighed.

Du bliver ansat som fuldmægtig på overenskomsten for akademikere i staten.

Dit daglige arbejdssted er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets departement, Holmens Kanal 20, 1060 København K.

Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Neel Pryds Winkel på tlf. 28 18 29 77, dagligt mellem kl. 10-11 efter den 29. juli 2026.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Maiken Bastholm i Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets HR på tlf.: 21 47 07 42 efter den 3. august 2026.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi har valgt at gøre ansøgningsprocessen enklere. Du skal derfor kun sende et motiveret CV. Det betyder, at du i dit CV indledningsvis kort beskriver din motivation for at søge stillingen, og hvordan dine kompetencer matcher opgaverne. Du skal ikke sende en motiveret ansøgning.

Send dit motiverede CV og eksamenspapirer senest søndag den 16. august 2026.

Vi forventer at holde samtaler i uge 35.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Familieretshuset, Afdeling København

Børnesagkyndig til Familiekontor (genopslag)

København

Vil du gøre en positiv forskel og arbejde med børn, hvis forældre har søgt om behandling af sager som bopæl, forældremyndighed og/eller samvær? Har du interesse i mægling og konflikthåndtering mellem forældre i samarbejde med juraen? Ønsker du at arbejde med børn og børnegrupper i børnenes eget nærmiljø? Så læs videre!

Vi søger en børnesagkyndig socialrådgiver, psykolog eller familiebehandler til vores kontor i København.

Hjælp til delte familier
I Familiekontorerne hjælper vi delte familier med at styrke forældrenes samarbejde om barnet gennem en mentaliserende og konflikthåndterende tilgang, hvor barnets trivsel er i centrum. Vores opgaver inkluderer møder med forældre og børn om forældremyndighed, bopæl og samvær samt at træffe afgørelser.

Dine arbejdsopgaver vil inkludere:

  • afholde møder med forældre, der er uenige om deres børns forhold.
  • afholde samtaler med børn for at inddrage deres perspektiv. Børnesamtaler kan være hos os, i familieretten eller i barnets nærmiljø.
  • overvåge samvær mellem barn og forælder, enten hos os eller i barnets nærmiljø.
  • rådgive og vejlede forældre i samarbejdsproblemer og uenigheder om samvær, forældremyndighed, barnets bopæl mv.
  • afdække risikofaktorers betydning for barnet i samarbejde med en jurist.
  • arbejde konflikthåndterende og mentaliserende med forældre.
  • afholdelse af børnegrupper for børn i delte familier, børnegrupper kan være både hos os samt i børnenes nærmiljø.
Arbejde i teams
Vi arbejder i selvtilrettelæggende teams, som er sammensat tværfagligt af jurister, børnesagkyndige rådgivere og administrative medarbejdere. Det tværfaglige team tilrettelægger forløb ud fra den konkrete families behov og med fokus på barnets bedste. Teamet har et fælles ansvar for sagerne fra start til slut.

Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en relevant baggrund som socialrådgiver, psykolog, cand.pæd., cand.pæd.psych., eller er en erfaren pædagog med relevant efteruddannelse og erhvervserfaring. For at trives i rollen forventer vi, at du:

  • er god til at kommunikere i øjenhøjde, kan håndtere konfliktsituationer og sikre den børnefaglige vinkel i mødet med forældre.
  • kan holde roen og bevare overblikket, når du møder mennesker i pressede og konfliktfyldte situationer
  • er indstillet på at arbejde indenfor Familieretshusets rammer, hvor vi belyser, konflikthåndterer og mægler – men ikke laver terapeutisk behandling
  • er klar på at tage ud i barnets nærmiljø, når I som team vurderer, at det er bedst for barnet.
  • har flair for administrative opgaver og myndighedsopgaver og er skarp til skriftlig formidling.
  • kan samarbejde i et team med åbenhed og konstruktivitet samt skabe stærke relationer med kolleger.
  • har mod på sammen med resten af dit team at tage ansvar for hver enkelt sag og for teamets samlede forløb.
Vi tilbyder
Hos os får du muligheden for at gøre en forskel i en arbejdsdag, hvor du bidrager til at løse konkrete udfordringer og skabe resultater, der betyder noget. Vi tilbyder:

  • Oplæring og løbende supervision.
  • Et dynamisk og professionelt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og resultater.
  • Et team, hvor humor, handlekraft og engagement er i højsædet.
  • En arbejdsplads med fokus på god work/life balance og en uhøjtidelig omgangstone.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send dit motiverede CV og eksamenspapirer senest fredag den 7. august 2026. Vi forventer at afholde samtaler mandag den 17. august og tirsdag den 18. august. Tiltrædelse forventes 1. oktober 2026.

I dit motiverede CV vil vi gerne have, at du forholder dig til følgende spørgsmål:

  • Hvorfor vil jeg være et godt match til denne stilling?
  • Hvad kan jeg tilbyde, som børnesagkyndig hos Familieretshuset?
For yderligere oplysninger om arbejdsopgaverne, kan du kontakte:

  • Ugerne 28, 29 og 31: Funktionsleder Julie Kragh på tlf. 91 33 46 76
  • Uge 30: Funktionsleder Malene Windfeldt på tlf. 51 63 45 11
  • Uge 32: Funktionsleder Eva Dohn på tlf. 50 77 78 86
Du kan læse mere om Familieretshuset her eller møde en af vores medarbejdere her.

Ansættelsesområdet er Socialministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Familieretshuset i København.

Du bliver ansat på den relevante gældende overenskomst. Alt efter din erfaring og dine kompetencer vil en ansættelse som specialkonsulent være muligt.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Om Familieretshuset
Familieretshuset hjælper borgere med at skabe ro, tryghed og retning i ændrede livssituationer. Målet er altid at finde den bedste løsning for hver enkelt borger.

Vi løser opgaver inden for områderne: forældremyndighed, bopæl og samvær, separation og skilsmisse, internationale ægteskaber, navngivning og navneændring, bidrag, faderskab og medmoderskab, adoption, værgemål og fremtidsfuldmagter.

Vi er en organisation i stor udvikling, og vi brænder for at levere den bedste kvalitet til gavn for de mange borgere, der hver dag har brug for vores hjælp. Familieretshuset har afdelinger 9 forskellige steder i Danmark.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Ny kollega til Skatte- og Vækstministeriets kontor for forsikring, pension og vækstkapital

Vil du bidrage til, at danske virksomheder har de bedste mulige rammer for at skaffe kapital, og at flere iværksættere får succes med at vokse sig store? Og vil du gerne understøtte, at vores pensions- og forsikringssektor er sund og robust i fremtiden? Så er du måske den nye medarbejder, vi mangler i kontoret for forsikring, pensionsforhold og vækstkapital (FPV).

Om jobbet
I jobbet vil du få mulighed for at beskæftige dig med mange forskellige opgaver, som alle har det til fælles, at de er relateret til den finansielle sektor. Vores kontor arbejder for at skabe gode rammer for kapitalfremskaffelse i Danmark – hele vejen fra den lille iværksætter til de store børsnoterede virksomheder – og for ny politikudvikling på forsikrings- og pensionsområdet.

Du vil komme til at arbejde med store politiske dagsordner, der gør en forskel for dansk erhvervsliv. Det er bl.a. at udvikle regeringens iværksætterstrategi og at styrke vores kapitalmarkeder, så de leverer den nødvendige risikovillige kapital til danske vækstvirksomheder. Det er også at få EU’s opsparings- og investeringsunion til at fungere og gøre en forskel, så vi får flere produktive investeringer i Europa.

Samtidig bruger vi kræfter herhjemme og i EU på at regulere pensions- og forsikringsområdet, så vi sikrer en velfungerende, sund og robust sektor til gavn for dansk økonomi. Og vi ser på, om der er barriere for institutionelle investorer, som f.eks. pensionsselskaberne, for at finansiere vækstvirksomheder i Danmark og Europa.

Du får dine egne ansvarsområder, men du vil i høj grad også indgå i tværgående opgaveløsning i tæt samspil med både kollegaer og eksterne samarbejdsparter. Arbejdet er organiseret i teams, og vi samarbejder ofte tæt med kollegaer i resten af departementet og andre ministerier, ligesom vi lægger vægt på en konstruktiv dialog med interessenterne i den finansielle sektor. Du vil ligeledes få en tæt samarbejdsrelation med vores kolleger i Finanstilsynet, der er en central samarbejdspartner i vores daglige arbejde.

Vi arbejder i et politisk præget miljø, hvor dagsordenerne flytter sig hurtigt, og du skal være klar til at beskæftige dig med en bred vifte af problemstillinger inden for vores arbejdsområder. Du skal både have mod på at bidrage til udvikling af nye policytiltag, understøtte politiske forhandlinger nationalt og i EU, implementering i den finansielle lovgivning og løsning af ad-hoc opgaver i området.

Om dig
Du har en samfundsfaglig kandidatuddannelse som cand.polit., cand.scient.pol. eller lignende og er enten nyuddannet eller har et par års erfaring.

For at lykkes i stillingen skal du have interesse for samfundsøkonomien og det finansielle område. Du skal have mod på at kaste dig ud i nye arbejdsopgaver og gøre dem til dine egne, så du kan levere løsninger, der er politisk gangbare og praktisk mulige. Og så skal du være indstillet på at arbejde med, at en god løsning også skal kommunikeres godt til modtagerne.

Det indebærer konkret, at du:

  • er hurtig til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger og kan holde mange bolde i luften.
  • har mod på at bruge din kreativitet, din veludviklede analytiske sans og din evne til at strukturere problemstillinger for at få opgaverne løst bedst muligt, hele vejen fra udfordring til lovgivning.
  • kan kommunikere klart og tydeligt, også om komplekse sager.
  • har en positiv tilgang til både dine opgaver, kollegaer og samarbejdspartnere
Om kontoret
FPV-kontoret er et af de tre finansielle kontorer i Skatte- og Vækstministeriet. Her arbejder vi for en sund og robust finansiel sektor i Danmark, bedre adgang til vækstkapital for danske virksomheder og bedre vilkår for landets iværksættere. Den finansielle afdeling beskæftiger sig generelt med rammerne for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, pensionsforhold, værdipapirhandel, forbrugerforhold, finansiering til vækstvirksomheder og meget mere.

Vi er godt 20 kollegaer fordelt i de tre kontorer. Vi løser vores opgaver i et tæt samarbejde med vores faglige netværk, der bl.a. omfatter Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, andre ministerier og interesseorganisationer. Vi har et arbejdsmiljø, hvor sparringen er på et højt fagligt niveau og præget af en uformel og virkeligt god tone. Du har derudover mulighed for at få en masse gode oplevelser med dine kolleger, for vi værdsætter og understøtter også sociale fællesskaber.

Herudover er det et fokusområde for os, at vi kan kommunikere klart og tydeligt om de ofte lidt tekniske problemstillinger og løsninger, vi arbejder med.

Vores arbejde er præget af, at mange har interesser i de ting, vi laver. Det giver ofte en hektisk hverdag. Til gengæld er der også garanti for mange spændende opgaver med stor aktualitet, og vi lægger i teamet stor vægt på at støtte og hjælpe hinanden med at få opgaverne løst bedst muligt.

Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatte- og Vækstministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter, og vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 330 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 16. august 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefrådgiver Helle Dam Sørensen på tlf. 91 33 70 13. 1.samtaler forventes afholdt i uge 34. og 2.samtaler den 21. og 24. august.

Der indgår tests i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse

Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Læs mere om ansættelse i Skatte- og Vækstministeriet på www.skm.dk/job.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 1402

Vigtige datoer

Indrykket: 27 July 2026

Ansøgningsfrist: 16 August 2026

Kontaktperson

Helle Sørensen

913370131

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling