WorkWithUs
close-button

Skatteministeriet

Ny kollega til Skatte- og Vækstministeriets kontor for forsikring, pension og vækstkapital

København

Vil du bidrage til, at danske virksomheder har de bedste mulige rammer for at skaffe kapital, og at flere iværksættere får succes med at vokse sig store? Og vil du gerne understøtte, at vores pensions- og forsikringssektor er sund og robust i fremtiden? Så er du måske den nye medarbejder, vi mangler i kontoret for forsikring, pensionsforhold og vækstkapital (FPV).

Om jobbet
I jobbet vil du få mulighed for at beskæftige dig med mange forskellige opgaver, som alle har det til fælles, at de er relateret til den finansielle sektor. Vores kontor arbejder for at skabe gode rammer for kapitalfremskaffelse i Danmark – hele vejen fra den lille iværksætter til de store børsnoterede virksomheder – og for ny politikudvikling på forsikrings- og pensionsområdet.

Du vil komme til at arbejde med store politiske dagsordner, der gør en forskel for dansk erhvervsliv. Det er bl.a. at udvikle regeringens iværksætterstrategi og at styrke vores kapitalmarkeder, så de leverer den nødvendige risikovillige kapital til danske vækstvirksomheder. Det er også at få EU’s opsparings- og investeringsunion til at fungere og gøre en forskel, så vi får flere produktive investeringer i Europa.

Samtidig bruger vi kræfter herhjemme og i EU på at regulere pensions- og forsikringsområdet, så vi sikrer en velfungerende, sund og robust sektor til gavn for dansk økonomi. Og vi ser på, om der er barriere for institutionelle investorer, som f.eks. pensionsselskaberne, for at finansiere vækstvirksomheder i Danmark og Europa.

Du får dine egne ansvarsområder, men du vil i høj grad også indgå i tværgående opgaveløsning i tæt samspil med både kollegaer og eksterne samarbejdsparter. Arbejdet er organiseret i teams, og vi samarbejder ofte tæt med kollegaer i resten af departementet og andre ministerier, ligesom vi lægger vægt på en konstruktiv dialog med interessenterne i den finansielle sektor. Du vil ligeledes få en tæt samarbejdsrelation med vores kolleger i Finanstilsynet, der er en central samarbejdspartner i vores daglige arbejde.

Vi arbejder i et politisk præget miljø, hvor dagsordenerne flytter sig hurtigt, og du skal være klar til at beskæftige dig med en bred vifte af problemstillinger inden for vores arbejdsområder. Du skal både have mod på at bidrage til udvikling af nye policytiltag, understøtte politiske forhandlinger nationalt og i EU, implementering i den finansielle lovgivning og løsning af ad-hoc opgaver i området.

Om dig
Du har en samfundsfaglig kandidatuddannelse som cand.polit., cand.scient.pol. eller lignende og er enten nyuddannet eller har et par års erfaring.

For at lykkes i stillingen skal du have interesse for samfundsøkonomien og det finansielle område. Du skal have mod på at kaste dig ud i nye arbejdsopgaver og gøre dem til dine egne, så du kan levere løsninger, der er politisk gangbare og praktisk mulige. Og så skal du være indstillet på at arbejde med, at en god løsning også skal kommunikeres godt til modtagerne.

Det indebærer konkret, at du:

  • er hurtig til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger og kan holde mange bolde i luften.
  • har mod på at bruge din kreativitet, din veludviklede analytiske sans og din evne til at strukturere problemstillinger for at få opgaverne løst bedst muligt, hele vejen fra udfordring til lovgivning.
  • kan kommunikere klart og tydeligt, også om komplekse sager.
  • har en positiv tilgang til både dine opgaver, kollegaer og samarbejdspartnere
Om kontoret
FPV-kontoret er et af de tre finansielle kontorer i Skatte- og Vækstministeriet. Her arbejder vi for en sund og robust finansiel sektor i Danmark, bedre adgang til vækstkapital for danske virksomheder og bedre vilkår for landets iværksættere. Den finansielle afdeling beskæftiger sig generelt med rammerne for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, pensionsforhold, værdipapirhandel, forbrugerforhold, finansiering til vækstvirksomheder og meget mere.

Vi er godt 20 kollegaer fordelt i de tre kontorer. Vi løser vores opgaver i et tæt samarbejde med vores faglige netværk, der bl.a. omfatter Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, andre ministerier og interesseorganisationer. Vi har et arbejdsmiljø, hvor sparringen er på et højt fagligt niveau og præget af en uformel og virkeligt god tone. Du har derudover mulighed for at få en masse gode oplevelser med dine kolleger, for vi værdsætter og understøtter også sociale fællesskaber.

Herudover er det et fokusområde for os, at vi kan kommunikere klart og tydeligt om de ofte lidt tekniske problemstillinger og løsninger, vi arbejder med.

Vores arbejde er præget af, at mange har interesser i de ting, vi laver. Det giver ofte en hektisk hverdag. Til gengæld er der også garanti for mange spændende opgaver med stor aktualitet, og vi lægger i teamet stor vægt på at støtte og hjælpe hinanden med at få opgaverne løst bedst muligt.

Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatte- og Vækstministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter, og vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 330 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 16. august 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefrådgiver Helle Dam Sørensen på tlf. 91 33 70 13. 1.samtaler forventes afholdt i uge 34. og 2.samtaler den 21. og 24. august.

Der indgår tests i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse

Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Læs mere om ansættelse i Skatte- og Vækstministeriet på www.skm.dk/job.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

Miljøministeriets Departementet

SoMe-student til Presse og Kommunikation i Miljøministeriets departement

København

Ministerier er ikke kedelige. Vi mangler bare nogen til at bevise det. Bag den orange facade i Miljøministeriet arbejder vi med havet og miljøet – og vi har knap 200 mennesker, der brænder for det. Men alt for få ved det. Er du den, der har næse for den gode historie – og ved, hvordan den lander bedst på en skærm? Så er du måske vores nye digitale historiefortæller.

Vi søger en student, der har lyst til og mod på at arbejde med kommunikation i et ministerium. Din primære opgave er sociale medier – særligt LinkedIn, hvor vi fortæller om ministeriets arbejde og de mennesker, der driver det. Du skal sammen med dine kolleger i kontoret finde og udvikle de gode historier og fortælle dem fængende og engagerende på sociale medier. Du skal være opsøgende, lave interviews, tage billeder, optage video og lave opslag med gode fortællinger.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Viser med din ansøgning, at du kan skrive og er kreativ.
  • Har mod til tage foto og filme video.
  • Har lyst til at øve dig og blive god til dine opgaver.
  • Er i gang med en videregående uddannelse fx inden for kommunikation, journalistik, statskundskab, politik, administration etc. og har mindst et år tilbage af dit studie.
  • Styrer din egen tid og tager initiativ, når du ser en god historie.
  • Er positiv, fleksibel, god til at samarbejde og social.
Vi tilbyder:

  • Et attraktivt studiejob i et ministerium tæt på ministeren og direktionen.
  • En spændende og ofte travl hverdag.
  • Udfordrende opgaver med mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • Indgående indblik i de politiske arbejds- og beslutningsgange i et departement.
  • Kontoret med Slotsholmens hurtigste energi (og så er vi ikke engang placeret på Slotsholmen).
  • Fede samtaler over frokosten, fx hvor mange døre har du derhjemme, og hvilken rækkefølge ser du Star Wars filmene i.
Hvem er vi?
Minister- og ledelsessekretariatet består af hhv. et presse- og kommunikationssekretariat, et ministersekretariat, der betjener ministeren, samt et direktionssekretariat, der betjener departementschefen og afdelingschefer.

Som student bliver du primært tilknyttet presse- og kommunikationssekretariatet. I Presse og Kommunikation hjælper vi ministeren med at få sine budskaber ud i pressen og hjælper journalisterne med interview med ministeren og svar på faglige spørgsmål og politiske udmeldinger fra regeringen. Vi skriver taler og arrangerer besøg for ministeren, holder ministeriets hjemmeside opdateret og kommunikerer på sociale medier.

Hvad er Miljøministeriet?
Miljøministeriet har det overordnede ressortansvar for naturbeskyttelse, miljøhensyn og grøn omstilling af samfundet. I ministeriet arbejder vi sammen om at beskytte vores natur og miljø, og vi arbejder for en grøn omstilling af samfundet. Opgaverne løses i departementet og ministeriets styrelse.

Departementet varetager ministerbetjening og den overordnede udvikling, planlægning og administration af lovgivningen på miljøområdet. Departementets hovedopgave er at skabe det optimale faglige grundlag for, at ministeren, regeringen og Folketinget kan træffe beslutninger på miljøområdet til gavn for vores omgivende samfund.

Vi er en spændende og dynamisk arbejdsplads tæt på det politiske system. Vi arbejder til stadighed på at udvikle organisationen med henblik på at skabe enkle og politisk relevante løsninger til den enhver tid siddende regering. Vi har et godt arbejdsmiljø med gode muligheder for at videreudvikle dine faglige kompetencer i tæt samspil med dygtige chefer og kolleger. Du har gode muligheder for at påvirke dine arbejdsopgaver og stor indflydelse på din opgaveløsning. Du vil som en del af din karriereudvikling have mulighed at bringe dine kompetencer i spil ved rokering. Der er gensidig fleksibilitet i planlægningen af arbejdsudførslen med mulighed for hjemmearbejde efter aftale, alt efter hvad opgaverne tillader. Vi deler viden og tror på, at vi finder de bedste løsninger i fællesskab. Vi har fokus på god ledelse og sammen arbejder vi alle ud fra værdierne enkelt, sammen og ansvarligt. Vi tror på, at høj faglighed sagtens kan forenes med humor og plads til smil – også i en travl hverdag.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Der er tale om en tidsbegrænset stilling indtil udgangen af 2026 med mulighed for forlængelse.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet er Miljøministeriets departement, Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K.

Stillingen er på ca. 15 timer om ugen. Timerne fordeles på 2-3 dage i ugen, så det kan passe med dine studier. Der er fleksibilitet omkring eksamenslæsning.

Stillingen er til besættelse snarest muligt og senest pr. 1. oktober 2026.

Det er et krav, at du er studieaktiv for at være ansat som studentermedhjælper.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Ulrik André Bøgelund på tlf. 20 11 87 14.

Du kan læse mere om Miljøministeriet på www.mim.dk.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning og CV senest den 16. august 2026. Du bedes vedlægge CV, herunder dokumentation for igangværende uddannelse og beståede eksamener (inkl. karakterer) samt oplysninger om tidligere beskæftigelse m.v.

Vi forventer at holde samtaler i uge 34 – 35.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Valkenborg ApS

Ufaglært Tjener 18 timer

København

Ufaglært Tjener stilling 18 timer om ugen

Cafe Valkenborg er en lille hyggelig Dansk frokostrestaurant tæt på strøget som serverer klassisk dansk smørrebrød af høj kvalitet lavet fra bunden i super hyggelige omgivelser.

Stillingsbeskrivelse: ufaglært tjener med erfaring (Perfekt til studerende)

Lige nu har vi en åben stilling op til 18 timer om ugen fordelt på alle ugens 7 dage i tidsrummet 10:30 - 16:30 da vi for nuværende udelukket er en frokostrestaurant.


Så har du ung og frisk med lidt tjenererfaring og besidder du et udpræget servicegen, så er du måske lige ham/hende vi står og mangler?

Vi forventer du har følgende kvalifikationer:

  • Du har erfaring med a la carte servering.

  • Du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar.

  • Du forstår at være en god vært / værtinde for alle vores glade gæster.

  • Du er super mødestabil og kan arbejde minimum 3 dage fordelt på hele ugen inkl. weekender

  • Du kan arbejde i et lille team, men kan også arbejde selvstændigt.

  • Du er fleksibel.

  • Du taler, skriver, læser og forstår dansk.

  • Du har en positiv holdning, god energi og et smilende ansigt.

  • Du evner at arbejde i et, til tider hurtigt tempo.

    Vi er et lille team, hvilket betyder vi hjælpes ad med det meste, men vi har det hyggeligt og tonen er fri men respektfuld. Vi mangler dig her og nu, så vi tilbyder naturligvis gode arbejdsforhold, god humor og løn efter kvalifikationer. (Opstart hurtigst muligt)


  • Lyder det som noget for dig, så send os en mail med dit cv og fortæl om dig selv, så du vil høre fra os, vi glæder os meget til at høre fra dig!

  • Send din mail til: info@cafevalkenborg.dk

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

IT-Universitetet i København

Associate Professor position in Robotics at the IT University of Copenhagen

København

The IT University of Copenhagen invites highly motivated individuals to apply for an Associate Professor position starting in November 2026 or soon thereafter.

We invite applicants who want to contribute to the IT University's vision of creating and sharing knowledge that is profound and leads to ground-breaking information technology and services for the benefit of humanity.

Job description
We look to hire a candidate holding a PhD in Robotics. The candidates are expected to conduct research and research-based teaching in areas such as:

  • Embodied affective robotics
  • Context comprehension for robotics
  • Agentic control architectures for robotics
  • Human-Robot Interaction
  • Computer Science
A good approximation of the area of interest is the scope of conferences and journals such as IROS, RO-MAN, Ubiquitous Robotics (UR), and Transactions on Affective Computing.

The ideal candidate should document:

  • Competence in developing and conducting teaching that is both effective and well received by students.
  • Competence in conducting high quality academic research, reflected in demonstratable outputs.
  • Experience in engaging and collaborating with academics, industry, public sector, etc.
  • Strong cooperation skills and ability to work in a team.
  • Contributions to the goals of the institutions in which they have worked as well as to the research community, for example participation in committees, etc.
In addition, candidates for the position should be able to:

  • Attract external research funding
  • Supervise PhD students
  • Read/speak a Scandinavian language (or have the willingness to learn Danish)
The selected applicant will join REAL research group at Data, Systems, and Robotics (DSAR) section at ITU. DSAR section conducts research in various aspects of infrastructure for data science, scalable and efficient systems supporting the data lifecycle, meta-science, artificial intelligence, robotics, and evolutionary computation, as well as a range of applications. Its faculty is responsible for many courses in the ITU BSc programs for Software Development and Data Science, and MSc programs for Computer Science, Data Science, and Software Design. The selected applicant is expected to teach in one or more of these programs.

General information
The IT University of Copenhagen (ITU) is a teaching and research-based university specializing in information technology (IT) and the opportunities it offers. The IT University has more than 160 full-time Faculty members. Research and teaching in information technology span all academic activities which involve computers including computer science, information and media sciences, humanities and social sciences, business impact and the commercialization of IT.

Research at the IT University of Copenhagen
Our research is organized through dynamic research groups, centers, hubs, and labs that promote collaboration across disciplines. These units explore complex challenges at the intersection of people, technology, and society, contributing both to fundamental insights and practical solutions. At ITU, we see research as a shared endeavor – open, critically engaged, and rooted in dialogue with academic communities, industry, and the public sector. We actively pursue international partnerships and networks, and our interdisciplinary approach ensures that our research not only advances knowledge but also generates impact beyond academia.

Teaching at the IT University of Copenhagen
ITU currently offers four BSc degrees, six MSc degrees and one professional master’s degree, spanning across these disciplines. ITU's education is extremely sought after and produces qualified graduates who are in high demand from the job market.

Working at the IT University
Located in modern architecture, a 6-minute metro ride from the center of Copenhagen, the IT University offers an informal working environment, a varied everyday life, and a highly motivated, innovative, skilled, and diverse international faculty, with PhD degrees from more than 20 different countries. The IT University is an equal opportunity employer and prides itself in actively pursuing an improved gender balance among students and among faculty.

Working in Copenhagen
Copenhagen has a solid educational system, a rich cultural life, universal healthcare, good childcare, and well-functioning infrastructure. Copenhagen is consistently ranked among the world’s most livable cities according to the Economist Global Liveability Index. Living and working in Copenhagen will typically be a great experience for you and your family.

Salary and terms of employment

Appointment and salary will be in accordance with the Ministry of Taxation’s agreement with the Danish Confederation of Professional Associations (AC) and job structure for academic staff at universities.

Qualification Requirements
The following qualifications are required:

  • Candidates are required to have academic qualifications at PhD level
Application
The application and all other documents ought to be in English and must include:

  • A motivated application (cover letter), including a detailed description of your qualifications and brief statements of research and teaching plans that relates to the criteria in ITU´s Competency Development Profile (https://en.itu.dk/About-ITU/Vacancies/Faculty-Competence-profiles)
  • A full CV, including name, address, phone number, e-mail, previous and present employment and academic background
  • Documentation of academic degrees (copy of degree certificates etc.)
  • A research statement, including a statement of purpose and research vision that provides evidence of independent thinking, novelty and originality, matching the position
  • Copies of max. 5 different publications of research at a high international level in well-respected peer reviewed venues that are relevant to the position (the publications should be numbered)
  • Documentation of university pedagogy training, and your teaching philosophy statement along with a teaching record relevant to the position. The teaching record should (at least for each course) include your official responsibility, the size of the course, the academic level, how many times a course has been taught, and the number of students. Include max. 5 course descriptions to document the experience.
  • A record of contributing to the goals of the institutions in which the candidate has worked, for example participation in committees, etc.
Applications without the above-mentioned required documents will not be assessed.

The applicant will be assessed according to the Appointment Order from the Ministry of Science, Technology and Innovation of 13 March 2012.

The IT University may use shortlisting in connection to the recruitment process. In case of shortlisting, the Chair of the hiring committee selects applicants for assessment in consultation with the hiring committee after the application deadline. All applicants are notified whether their application has been passed for assessment. The shortlisting of candidates for assessment is based on the criteria in the job posting.

Further information
Questions about the positions can be directed to Associate Professor Pınar Tözün, IT University of Copenhagen, pito@itu.dk.
Questions related to the application procedure may be directed to HR, hr@itu.dk.

Application procedure
You can only apply for this position through our e-recruitment system. Apply by pressing the button "Apply for position" in the job announcement on our website.

The IT University might upon request in the interview process contact 1-2 references.

Application deadline: 17 August 2026, at 23:59 CEST.

Applications/enclosures received at ITU after the application deadline will not be taken into consideration. If you submit an application, it is your responsibility to ensure that it arrives before the deadline so please allow sufficient time for upload of publications and other documents.

At The IT University of Copenhagen, we have an international environment and view diversity as a valuable resource. We are committed to ensuring an inclusive working environment for all our employees and encourage all qualified applicants, regardless of age, gender, religious affiliation, or ethnic background to apply for the position.
As ITU works with research in critical technology, which is subject to special rules for security and export control, open-source background checks may be conducted on qualified candidates for the position.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

IT-Universitetet i København

ITU søger støttegiver til at varetage samtaler med vores studerende med funktionsnedsættelser

København

Vil du bidrage til at fremme trivsel hos studerende med psykiske og/eller neurologiske funktionsnedsættelser? Er du klar på, i samarbejde med gode kolleger, at stable et nyt team på benene?

Fra 1. januar 2027 skal IT-Universitet i København selv varetage samtaler med studerende der har en psykisk og/eller neurologisk funktionsnedsættelse, der modtager specialpædagogisk støtte (SPS). Det betyder, at vi opbygger et nyt team, som en del af studie- og karrierevejledningen, der udelukkende arbejder med denne målgruppe. Vi ser frem til at kunne tilbyde vores studerende studiestøtte på campus, hurtigst muligt efter støttebehovet er afklaret og med så få skift som muligt. Hvis du vil være med på denne spændende rejse, så se hvilke arbejdsopgaver og forventninger der er til dig herunder.

Hvad kommer du til at arbejde med?
Som støttegiver vil du:

  • Have afklaringssamtaler og løbende samtaler med studerende med psykisk og/eller neurologisk funktionsnedsættelse, der er tildelt specialpædagogisk støtte.
  • Understøtte studerende i studieplanlægning, studieteknik og trivsel.
  • Bidrage til udvikling og afholdelse af studieunderstøttende og forebyggende aktiviteter, der styrker gennemførsel og engagement.
Indgå i et team af 3 støttegivere, samt en SPS-koordinator, der brænder for området og vægter faglig sparring og samarbejde højt

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med psykosocial rådgivning, undervisning og/eller vejledning til målgruppen samt afklaring af støttebehov, eller at du har erfaring med SPS ift. studerende på videregående uddannelser.
  • Er en erfaren IT-bruger og en sikker skriftlig formidler.
  • Kan bidrage til se sammenhænge og helhed på tværs af indsatser og fagligheder
  • Arbejder struktureret og selvstændigt, og trives i tæt samarbejde med kolleger.
  • Kommunikerer klart og empatisk – både på dansk og engelsk.
  • Har interesse indenfor de fagligheder der er på IT-Universitetet, samt for studiemiljø, trivsel og fællesskab.
  • Har en videregående uddannelse inden for det socialfaglige, psykologiske, pædagogiske, didaktiske, sociologiske eller specialpædagogiske område. Du kan også have en mellemlang videregående uddannelse, fx socialrådgiver, med efteruddannelse inden for neuropsykologi, pædagogik, neuropædagogik, psykologi, vejledning eller specialpædagogik.
Hvem bliver dine kolleger?
Du bliver en del af Studie- og Karrierevejledningen på ITU, et team på 9 i alt, hvor 5 er studie- og karrierevejledere, der udover at vejlede også arbejder med studiestart, karriereevents og trivselsindsatser. Vi har før haft flere i teamet til at vejlede vores SPS-studerende, og som noget nyt får vi nu et team der kun fokuserer på denne målgruppe.

Teamet er en del af Student Affairs and Programmes, som består af ca. 45 medarbejdere, der understøtter universitetets uddannelser, studerende og undervisere. Du vil samarbejde med både studerende, undervisere og kolleger i administrationen.

Vi prioriterer faglig sparring, godt samarbejde og kompetenceudvikling af teams og medarbejdere.

Du kan forvente at der vil være spidsbelastningsperioder, og mindre travle perioder.

IT-Universitetet tilbyder
ITU tilbyder et spændende og alsidigt job i et internationalt miljø med dygtige medarbejdere og gode kollegaer. Vi har en åben og uformel omgangstone og en afvekslende hverdag.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Vi har flekstid, hvilket giver gode muligheder for at få samspillet mellem arbejde og fritid til at fungere optimalt. Du kan forvente at være fysisk til stede på campus det meste af ugen, for at være tilgængelig for de studerende, og hjemmearbejde er muligt hvis opgaven tillader det.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og AC. /relevant organisation.
Der vil være mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat 1. december 2026 eller snarest derefter.

Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte Områdeleder Anna Leonard Fransgård fra uge 31 på tlf. 72185415 eller e-mail annle@itu.dk, hvis du ønsker yderligere information om stillingen.

Ansøgningsprocedure
Du kan kun søge stillingen igennem vores e-rekrutteringssystem. Søg ved at trykke på knappen "Søg stillingen" nederst i stillingsannoncen på vores hjemmeside: http://www.itu.dk/stillinger.

Ansøgningsfristen er den 23. august 2026 kl. 23:59.

Samtaler forventes afholdt i uge 36 og uge 37. IT-Universitetet benytter personlighedstest i forbindelse med vores rekrutteringsforløb.

På IT-Universitetet har vi et internationalt miljø og ser mangfoldighed som en værdifuld ressource. Vi lægger stor vægt på at understøtte et inkluderende arbejdsmiljø for alle vores medarbejdere og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religiøse tilhørsforhold eller etnicitet til at søge stillingen.
Da ITU arbejder med forskning i kritisk teknologi, som er underlagt særlige regler for sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive udført open source-baggrundstjek på kvalificerede kandidater til stillingen.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sundhedsstyrelsen

Studentermedhjælper til Kommunikation i Sundhedsstyrelsen

København

Vil du være med til at drive og udvikle Sundhedsstyrelsens kommunikation? Er du skarp på det digitale og nysgerrig på web? Så er du måske vores nye kollega.

Vi leder efter en studentermedhjælper, som har lyst til at kommunikere relevant og målrettet om vigtige dagsordener på sundhedsområdet.

Om Kommunikation
Sundhedsstyrelsens kommunikationsenhed består af 15 dygtige medarbejdere med forskellige kommunikationsfaglige baggrunde.

Vi er en ambitiøs enhed med mange bolde i luften, der har ansvaret for alt intern og ekstern kommunikation herunder presse, sociale medier, hjemmeside, grafik, kampagner, webinarer og meget mere.

Din hverdag hos os
Som studentermedhjælper får du mulighed for at hjælpe med en bred vifte af kommunikationsopgaver. Du vil have din primære gang i web, der indebærer tæt samarbejde med presse og sociale medier om nyheder og aktuelle kampagner.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at hjælpe med:

  • Drift af Sundhedsstyrelsens hjemmesider
  • Måling og analyse af webtrafik
  • Sikring af ensartet kommunikation på Sundhedsstyrelsens hjemmesider
  • Intern kommunikation på intranettet
  • Annoncering og evaluering af indsatser på vores sociale medier
  • Moderation af kommentarspor på vores sociale medier
  • Håndtering af henvendelser i enhedens postkasser.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du er i gang med en relevant videregående uddannelse i fx kommunikation, multimediedesign, journalistik, dansk eller digital konceptudvikling.

Derudover forventer vi, at du:

  • har interesse for web og andet digital kommunikation
  • har teknisk forståelse og er tryg ved at arbejde i forskellige digitale systemer
  • er omhyggelig og detaljeorienteret
  • både kan arbejde selvstændigt og i et team
  • har gåpåmod og ikke er bange for at tage initiativ.
Vi tilbyder

  • Alsidige og spændende opgaver
  • En stejl læringskurve med sparring og støtte undervejs
  • Et godt kollegialt fællesskab, hvor der er plads til både faglighed, hverdagssnak og grin
  • Et meningsfuldt arbejde i Danmarks øverste sundhedsmyndighed.
Om ansættelsen
Ansættelse sker efter gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedrørende timelønnede.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 15 timer med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til vores studenterkoordinator Signe Breitenstein på 9351 8719. Bemærk, at Signe ikke kan kontaktes i perioden d. 13. juli til 3. august grundet sommerferie.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 33. Du kan læse mere om os på sst.dk.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Trafikstyrelsen

Luftfart 3 søger teamleder til Team Tværs til koordinering af international interessevaretagelse og udviklingsopgaver i luftfartsenhederne

København

Hvis du elsker at bidrage til forandringer, der skaber effektiv opgaveløsning i lyset af nye regler eller organisatoriske behov, så vil du elske at være teamleder i Tværs.


Hvem er vi
Team Tværs varetager en række opgaver i relation til koordinering af regeludvikling og regelimplementering i regi af EASA og ICAO samt en række opgaver med at udvikle værktøjer til brug for de faglige enheders opgaveløsning i relation til regelarbejde, sagsbehandling, tilsyn mv. Vi er 3 jurister og 5 generalist AC’er, og er et relativt erfaringstungt team.


Din rolle som teamleder
Ledelsesopgaven for teamlederen er nærværende personaleledelse for medarbejderne i teamet, hvor alle får let adgang til direkte sparring omkring prioritering og rammesætning af arbejdsopgaverne. Teamlederen skal kunne drible med mange udviklingsopgaver og koordinere tæt med kontorchefen. Teamlederen skal desuden være garant for et godt samarbejde i teamet, der sikrer opgavernes kvalitet og fremdrift.

Vores nye teamleder i Tværs skal også være interesseret i at komme helt tæt på andres fagligheder og kunne navigere i en omskiftelig hverdag med hastende bestillinger, koordinering af vanskelige sager og være bindeled til departementet i luftfartsfaglige bestillinger. Teamlederen har derudover ansvaret for luftfartsområdernes tværgående proceduresystem og egenkontrol. Teamlederen skal derigennem sikre, at der etableres og vedligeholdes driftsprocedurer i teamet og øvrige enheder samt sikre opfølgning på implementering af reguleringsmæssige krav fra EASA, ICAO og Trafikstyrelsen.

Ledelsesopgaven har en bred kontaktflade til særligt øvrige teamlederkolleger og kontorchefer i luftfartsenhederne, og til faglige koordinatorer, medlemmer af internationale fora mv. Du skal derfor kunne navigere sikkert mellem de forskellige fagligheder og interessenter.


Som teamleder skal du bl.a. arbejde med følgende opgaver

  • Personaleledelse af medarbejderne i Tværs
  • Digitalisering, automatisering og effektiv systemunderstøttelse af Tværs’ opgaver
  • Tværgående procedurer for luftfartsafdelingen og i Tværs om faglige/lovgivningsmæssige emner, koordineringsaktiviteter, mødeforberedelse mv.
  • Koordinere og implementere tværgående udviklingsprojekter i luftfart
  • Faglig sparring i regelarbejdet nationalt og internationalt
  • Faglig sparring i bestillinger, løsning af komplekse juridiske sager mv.
Vores nye teamleder skal desuden udøve helhedsorienteret opgaveløsning og være en sikker hånd på at strukturere og gennemføre de mange opgaver i en tilpas kvalitet i den relevante rækkefølge.


Vi søger en leder, der

  • Har erfaring med ledelse af forandrings- og udviklingsprojekter
  • Har erfaring med regelarbejde i EU og departementsbetjening
  • Har gode formidlingskompetencer i såvel skrift som tale
  • Brænder for at organisere komplekse opgaver så medarbejderes kompetencer bringes i spil på en god måde
  • Har fokus på at videreudvikle Tværs’ rolle som en proaktiv og understøttende funktion set fra et såvel internt som eksternt brugerperspektiv
  • Har udviklingsmæssige og administrative kompetencer
  • Har lyst til at løse komplicerede opgaver i samarbejde med sine teamlederkolleger, sin kontorchef og øvrige kontorchefer og vicedirektør i luftfartsafdelingen
  • Har lyst til at løse og deltage i komplicerede opgaver i en tværfaglig ramme inden for alle luftfartskontorerne i Trafikstyrelsen
  • Er tillidsskabende og samarbejdsorienteret

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer om ugen. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Ved ansættelse på AC-overenskomst forventes stillingen besat som chefkonsulent med personaleledelse evt. med et mindre tillæg afhængigt af kvalifikationer.


Lyst til at vide mere?
For mere information om stillingen kan du kontakte Kontorchef Doris Tranberg Jørgensen personligt eller på tlf.: 41780408. For spørgsmål vedr. personaleforhold kan du kontakte HR-partner Bénédicte Neuvecelle på mail bltn@trafikstyrelsen.dk.


Vil du være en del af Trafikstyrelsen?
Så søg stillingen nu! Send din ansøgning og dit CV via styrelsens ansøgningsportal senest den 16. august 2026.

Som led i rekrutteringsforløbet vil der forekomme test og case. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34 og 35.

Forventet ansættelsestidspunkt er den 1. oktober 2026 eller snarest herefter.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigsrevisionen

Rigsrevisionen søger samfundsvidenskabelig student til større undersøgelser

København

Vil du være med til at sikre en ansvarlig og effektiv offentlig forvaltning? Trives du i et arbejdsmiljø med faglig fordybelse, tæt samarbejde, analytisk tænkning og fokus på formidling? Så læs mere om vores ledige studenterstilling i større undersøgelser.

Om jobbet

Rigsrevisionens opgave er at føre kontrol med regeringen på vegne af Folketinget. Det gør vi ved at belyse, om Folketingets beslutninger bliver til virkelighed. Vi ser især på områder, hvor statens midler ikke forvaltes ordentligt, eller hvor den politisk aftalte indsats og service ikke bliver leveret.

Det tager som regel 9-12 måneder, fra en undersøgelse starter, til en beretning offentliggøres. Undersøgelserne afrapporteres som beretninger til Statsrevisorerne.

Vi arbejder i teams, som i fællesskab tilrettelægger og gennemfører arbejdet inden for ét eller flere ministerområder. I teamene har vi et tæt samarbejde og daglig sparring, så vi er afhængige af, at alle byder ind med deres erfaringer og viden. Derfor prioriterer vi, at alle tager medansvar og sikrer et fælles resultat.

Som student vil du komme til at beskæftige dig med ét eller flere ministerområder og få indblik i den offentlige sektor. Du vil indgå i en beretningsgruppe sammen med 2-3 kolleger og udarbejde en undersøgelse på ét eller flere af kontorets ministerområder. Det indebærer bl.a. behandling og analyse af store datasæt og grafisk formidling af resultater. Du får dermed mulighed for at styrke dine metodiske og analytiske kompetencer, samtidig med at du får praktisk erfaring med de samfundsvidenskabelige metoder og formidling af komplekse problemstillinger. Du vil desuden få en væsentlig opgave med at understøtte kontorets arbejde med at udvikle idéer til kommende større undersøgelser, hvilket bl.a. omfatter større researchopgaver af områder og andre institutioners arbejde. Du vil løbende skulle overvåge ny lovgivning, regler mv. på kontorets ministerområder. Derudover vil der være løbende ad hoc-opgaver, som skal løses.

Dine konkrete opgaver afstemmes i forhold til din profil og kompetencer.

Hvis du vil vide mere om, hvordan det er at arbejde i Rigsrevisionen, kan du læse nærmere her.

Om dig

Du er godt i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse. Vi lægger vægt på, at du:

  • har et godt fagligt niveau, gode analytiske evner og talforståelse
  • har erfaring med dataanalyser og analyseværktøjer, fx Excel og R
  • har interesse for offentlig ret – gerne forvaltningsret
  • har gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde i teams
  • er grundig og arbejder struktureret og systematisk
  • er interesseret i, hvordan man formidler komplekse problemstillinger i et letforståeligt sprog
  • har godt humør og lyst til at bidrage til et godt kontorfællesskab.
Om kontoret

I 14. kontor er vi 12 medarbejdere, som udarbejder større undersøgelser på Udenrigsministeriets, Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriets og Undervisningsministeriets områder. Vi udarbejder også indimellem større undersøgelser, der går på tværs af flere ministerområder. Vi har bl.a. undersøgt ministeriernes beredskab til håndtering af kriser og timetal og kompetencedækning i folkeskolen. Lige nu er vi i gang med at undersøge efterlevelse af krav til lærerkompetencer på ungdomsuddannelserne og myndighedernes håndhævelse af internationale sanktioner.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Stine Dahlgaard på tlf. 33 92 84 05 eller souschef Kathrine Kühl på tlf. 33 92 85 88.

Ansættelsen

Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen. Vi tilrettelægger det fleksibelt i forhold til din undervisning og eksamener. Lønnen følger gældende overenskomst med HK. Ved ansættelse skal du fremvise en straffeattest og kunne sikkerhedsgodkendes.

Du kan læse mere om Rigsrevisionen på www.rigsrevisionen.dk.

Ansøgning

Send din ansøgning, så vi har den senest tirsdag den 4. august 2026. Hvis du ikke modtager en bekræftelse på din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 92 85 20.

Vi afholder samtaler tirsdag den 11. og onsdag den 12. august.

Rigsrevisionen opfordrer alle uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund til at søge.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Entreprise-Gruppen ApS

🧱 Godt håndværk bliver aldrig umoderne. Er du enig?

København

Så læs med. Vi leder efter en murersvend, der kan sit fag, tager ansvar og sætter en ære i at aflevere et stykke arbejde, man kan være bekendt.

Vi lover ikke, at solen skinner hver dag. Til gengæld lover vi spændende opgaver, gode kollegaer og en mester, der ved, hvad der foregår ude på pladserne. 😄

Hvad skal du lave?

🧱 Serviceopgaver og rammeaftaler
🏛️ Renovering af fredede og bevaringsværdige bygninger
⬜ Flisearbejde
📍 Arbejde i Region Hovedstaden, Storkøbenhavn, Nordsjælland og Roskilde

Her er ikke tale om samlebåndsarbejde. Opgaverne varierer, og det gør arbejdsdagene også.

Hvad kan du forvente?

✅ Løn efter kvalifikationer
✅ Hurtig opstart
✅ Varierende opgaver med forskellig varighed
✅ En arbejdsplads med fokus på kvalitet og ordentlighed
✅ Et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og har en god tone

Vi håber, du kommer med

🔹 En uddannelse som murersvend
🔹 Kørekort B
🔹 Erfaring med murerarbejde
🔹 Evnen til at arbejde selvstændigt
🔹 En fleksibel indstilling og lyst til at være en god kollega

Vi arbejder for hovedentreprenører og kommuner på Sjælland, hvor vi er kendt for at levere kvalitet, overholde aftaler og bidrage til et godt samarbejde på byggepladsen.

Hvis du har lyst til at blive en del af holdet, vil vi meget gerne høre fra dig.

📧Mail: olga@entreprisegruppen.com

📞Tlf: 60 59 74 29

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

OK-Fonden

OK-Fonden Helenes Minde søger kontaktpersoner med socialfaglig eller sundhedsfaglig baggrund

København

Vil du være med til at skabe tryghed, stabilitet og udvikling for mennesker med psykiske udfordringer – og samtidig blive en del af et stærkt fagligt fællesskab?

På grund af opnormering søger vi kontaktpersoner til vores botilbud Helenes Minde. Vi søger medarbejdere med en social- eller sundhedsfaglig baggrund, som kan tiltræde pr. 1. september – gerne før. Stillingerne er på 37 timer ugentligt med skiftende dag- og aftenvagter samt weekendvagt hver tredje uge.

Arbejdstiden er primært placeret således:

  • Dagvagt: kl. 07.00-15.30
  • Aftenvagt: kl. 15.00-23.30

Om onsdagen møder aftenvagten typisk kl. 13.00 grundet interne møder og faglig sparring.

Gør en forskel – hver eneste dag

Botilbuddet Helenes Minde ligger centralt på Østerbro i København. Her bor voksne mennesker med forskellige psykiatriske diagnoser efter servicelovens §§ 107 og 108. Beboerne er primært mellem 25 og 60 år.

Helenes Minde er mere end et botilbud – det er et hjem. Et sted, hvor vi hver dag gør os umage for at skabe en meningsfuld og attraktiv hverdag, hvor livet leves – hele livet. Her lever drømme, håb og tryghed side om side med komplekse problemstillinger. Derfor har vi brug for medarbejdere, der vil være med til at skabe rammerne for et godt liv gennem nærvær, stabilitet og faglighed. Medarbejdere, der lytter, griner, skaber ro, giver omsorg og støtter beboerne i deres hverdag.

Gode rammer skaber gode muligheder

På Helenes Minde har vi en række faciliteter, som giver mulighed for aktiviteter, fællesskab og udvikling:

  • Kreativt værksted
  • Syværksted
  • Fitnesssal
  • Sanserum
  • Egen bus

Vores bus bruges blandt andet til de faste tirsdagsture, hvor vi sammen med beboerne tager i Tivoli, biografen, til Rungsted Havn, på fisketure, i skoven og på mange andre udflugter. Turene planlægges med udgangspunkt i beboernes ønsker og interesser, og bussen kan naturligvis også bruges til aktiviteter på andre tidspunkter.

Har du blik for mennesket bag diagnosen?

På Helenes Minde er beboernes selvbestemmelse, ønsker og behov altid i centrum. Vi arbejder hver dag for at skabe de bedste forudsætninger for et værdigt og meningsfuldt liv for den enkelte.

Vi søger dig, der ser muligheder frem for begrænsninger og kan understøtte udvikling i hverdagens små og store situationer. Du har blik for mennesket bag diagnosen – for drømme, håb og ressourcer, som måske er blevet overskygget af psykisk sygdom og sociale udfordringer. Samtidig bliver du et vigtigt holdepunkt, der skaber tryghed, kontinuitet og støtte i beboernes hverdag.

Vi tror på dig

På Helenes Minde ved vi, at stærke fællesskaber skaber de bedste rammer – både for beboere og medarbejdere. Når vi skal være noget for mennesker i svære livssituationer, gør vi det sammen.

Du bliver en del af en personalegruppe, der hjælper hinanden, deler viden og løfter i flok. Samtidig møder du en ledelse, der har tillid til din faglighed, din dømmekraft og dine idéer. Her er der kort vej fra ord til handling, og vi arbejder med etikken som kompas – med respekt, værdighed og hensynet til det enkelte menneske i centrum.

Kan du skabe tillid?

Du skal være tilgængelig og opsøgende. Du skal skabe tillid og relationer, så beboerne oplever tryghed, omsorg og bliver mødt i deres behov, der hvor de er. Du skal kunne stå selvstændigt og bruge din faglige dømmekraft til at træffe de rigtige beslutninger. 

Rollen som kontaktperson består primært af at:

  • Være beboerens primære kontaktperson og sikre sammenhæng, kvalitet og koordinering af den pædagogiske indsats i samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere. 
  • Støtte beboeren i hverdagen med struktur, aftaler, aktiviteter og praktiske opgaver samt observere, dokumentere og følge op på beboerens trivsel, udvikling og mål.
  • Arbejde forebyggende med trivsel, følelsesregulering og tidlig opsporing af ændringer i beboerens psykiske tilstand. 
  • Udarbejde og ajourføre pædagogiske planer og statusbeskrivelser i samarbejde med beboeren og kolleger. 
  • Understøtte beboerens deltagelse i sociale fællesskaber og meningsfulde aktiviteter med afsæt i den enkeltes ressourcer, ønsker og funktionsniveau.
Er du fagligt stærk – og kan du se dig selv i vores værdier?

Hos os får du mulighed for at bringe din faglighed i spil hver eneste dag. Vi søger en kollega, der står sikkert i sit fag, er nysgerrig på mennesker og har lyst til løbende at udvikle både sig selv og den pædagogiske praksis.

Du trives i et arbejdsliv, hvor to dage sjældent er ens, og hvor faglig refleksion, kreativitet og handlekraft går hånd i hånd. Du kan rumme det uforudsigelige og møder mennesker med respekt, nærvær og en anerkendende tilgang. Samtidig motiveres du af at gøre en reel forskel for mennesker med komplekse behov – sammen med engagerede kolleger, der deler dine værdier.

Meget mere end et job

På Helenes Minde bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi investerer i både vores beboere og vores medarbejdere. Vi tilbyder blandt andet:

  • Kontinuerlig ekstern supervision.
  • Fokus på faglig udvikling og løbende kompetenceudvikling.
  • En systematisk og grundig introduktion til arbejdspladsen.
  • Et stærkt tværfagligt fællesskab med høj faglighed.
  • Individuel lønforhandling efter kvalifikationer.
  • Privat sundhedsforsikring.
  • Mulighed for at blive en del af OK-Fonden – en større privat omsorgsorganisation med stærke værdier og faglige netværk.
  • Høj normering, et godt kollegialt fællesskab og en hverdag, hvor der er tid til relationerne.

Der afholdes ansættelsessamtaler torsdag den 23. juli og fredag den 24. juli 2026, men også løbende derefter. 

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Husumvold Menighedsbørnehave og vuggestue S/I

Pædagog til børnehaven i Husumvold – et sted med hjerte, historie og plads til at være barn.

København

Husumvold er en selvejende institution med stærke traditioner, høj faglighed og et fællesskab, hvor børn får lov til at være børn. Vi er optaget af leg, nærvær og stærke fællesskaber og søger en engageret pædagog til børnehaven.

Vores hus og store naturlegeplads bærer præg af, at blive brugt – hver eneste dag. Her finder man togbaner og huler, der måske stadig står fra formiddagens fantasileg, gryder og pander i sandkassen, grene, sten og naturmaterialer, som er blevet en del af børnenes projekter, og cykler eller vogne, der venter på næste tur.

Vi arbejder med et bredt læringsbegreb og kan se det udfolde sig både i sjove kreaprojekter, dagens rutiner med nærvær og omsorg, vandpytter og bålmad og fordybede samtaler med kolleger og forældre.

Vi tror på, at...

  • børn lærer bedst gennem leg og nysgerrighed.

  • selvstændighed udvikles, når børn får tid til at prøve selv.

  • tillid skaber robuste og livsduelige børn.

  • fællesskab, sang og traditioner er en vigtig del af hverdagen.

  • gode relationer mellem børn, forældre og medarbejdere er fundamentet for vores arbejde.

Hos os møder du engagerede kolleger, en aktiv forældregruppe og et hus med masser af historie og sjæl. Vi samarbejder tæt om hverdagen, og vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.

Vi tilbyder blandt andet:

  • en arbejdsplads med en tydelige værdier og pædagogisk retning.

  • stor indflydelse på hverdagen.

  • et stærkt kollegialt fællesskab.

  • gode traditioner – blandt andet morgensang, fællesskaber og den årlige koloni for de ældste børn.

  • en kultur præget af tillid, humor og engagement.

Vi håber, at du...

  • er uddannet pædagog.

  • er nærværende og anerkendende i mødet med børn.

  • kan arbejde selvstændigt og samtidig værdsætter samarbejde.

  • har lyst til at være en aktiv del af vores fællesskab.

Kan du se dig selv i Husumvold, så glæder vi os til at høre fra dig.

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Ny kollega til Skatte- og Vækstministeriets kontor for forsikring, pension og vækstkapital

Vil du bidrage til, at danske virksomheder har de bedste mulige rammer for at skaffe kapital, og at flere iværksættere får succes med at vokse sig store? Og vil du gerne understøtte, at vores pensions- og forsikringssektor er sund og robust i fremtiden? Så er du måske den nye medarbejder, vi mangler i kontoret for forsikring, pensionsforhold og vækstkapital (FPV).

Om jobbet
I jobbet vil du få mulighed for at beskæftige dig med mange forskellige opgaver, som alle har det til fælles, at de er relateret til den finansielle sektor. Vores kontor arbejder for at skabe gode rammer for kapitalfremskaffelse i Danmark – hele vejen fra den lille iværksætter til de store børsnoterede virksomheder – og for ny politikudvikling på forsikrings- og pensionsområdet.

Du vil komme til at arbejde med store politiske dagsordner, der gør en forskel for dansk erhvervsliv. Det er bl.a. at udvikle regeringens iværksætterstrategi og at styrke vores kapitalmarkeder, så de leverer den nødvendige risikovillige kapital til danske vækstvirksomheder. Det er også at få EU’s opsparings- og investeringsunion til at fungere og gøre en forskel, så vi får flere produktive investeringer i Europa.

Samtidig bruger vi kræfter herhjemme og i EU på at regulere pensions- og forsikringsområdet, så vi sikrer en velfungerende, sund og robust sektor til gavn for dansk økonomi. Og vi ser på, om der er barriere for institutionelle investorer, som f.eks. pensionsselskaberne, for at finansiere vækstvirksomheder i Danmark og Europa.

Du får dine egne ansvarsområder, men du vil i høj grad også indgå i tværgående opgaveløsning i tæt samspil med både kollegaer og eksterne samarbejdsparter. Arbejdet er organiseret i teams, og vi samarbejder ofte tæt med kollegaer i resten af departementet og andre ministerier, ligesom vi lægger vægt på en konstruktiv dialog med interessenterne i den finansielle sektor. Du vil ligeledes få en tæt samarbejdsrelation med vores kolleger i Finanstilsynet, der er en central samarbejdspartner i vores daglige arbejde.

Vi arbejder i et politisk præget miljø, hvor dagsordenerne flytter sig hurtigt, og du skal være klar til at beskæftige dig med en bred vifte af problemstillinger inden for vores arbejdsområder. Du skal både have mod på at bidrage til udvikling af nye policytiltag, understøtte politiske forhandlinger nationalt og i EU, implementering i den finansielle lovgivning og løsning af ad-hoc opgaver i området.

Om dig
Du har en samfundsfaglig kandidatuddannelse som cand.polit., cand.scient.pol. eller lignende og er enten nyuddannet eller har et par års erfaring.

For at lykkes i stillingen skal du have interesse for samfundsøkonomien og det finansielle område. Du skal have mod på at kaste dig ud i nye arbejdsopgaver og gøre dem til dine egne, så du kan levere løsninger, der er politisk gangbare og praktisk mulige. Og så skal du være indstillet på at arbejde med, at en god løsning også skal kommunikeres godt til modtagerne.

Det indebærer konkret, at du:

  • er hurtig til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger og kan holde mange bolde i luften.
  • har mod på at bruge din kreativitet, din veludviklede analytiske sans og din evne til at strukturere problemstillinger for at få opgaverne løst bedst muligt, hele vejen fra udfordring til lovgivning.
  • kan kommunikere klart og tydeligt, også om komplekse sager.
  • har en positiv tilgang til både dine opgaver, kollegaer og samarbejdspartnere
Om kontoret
FPV-kontoret er et af de tre finansielle kontorer i Skatte- og Vækstministeriet. Her arbejder vi for en sund og robust finansiel sektor i Danmark, bedre adgang til vækstkapital for danske virksomheder og bedre vilkår for landets iværksættere. Den finansielle afdeling beskæftiger sig generelt med rammerne for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, pensionsforhold, værdipapirhandel, forbrugerforhold, finansiering til vækstvirksomheder og meget mere.

Vi er godt 20 kollegaer fordelt i de tre kontorer. Vi løser vores opgaver i et tæt samarbejde med vores faglige netværk, der bl.a. omfatter Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, andre ministerier og interesseorganisationer. Vi har et arbejdsmiljø, hvor sparringen er på et højt fagligt niveau og præget af en uformel og virkeligt god tone. Du har derudover mulighed for at få en masse gode oplevelser med dine kolleger, for vi værdsætter og understøtter også sociale fællesskaber.

Herudover er det et fokusområde for os, at vi kan kommunikere klart og tydeligt om de ofte lidt tekniske problemstillinger og løsninger, vi arbejder med.

Vores arbejde er præget af, at mange har interesser i de ting, vi laver. Det giver ofte en hektisk hverdag. Til gengæld er der også garanti for mange spændende opgaver med stor aktualitet, og vi lægger i teamet stor vægt på at støtte og hjælpe hinanden med at få opgaverne løst bedst muligt.

Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatte- og Vækstministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter, og vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 330 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 16. august 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefrådgiver Helle Dam Sørensen på tlf. 91 33 70 13. 1.samtaler forventes afholdt i uge 34. og 2.samtaler den 21. og 24. august.

Der indgår tests i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse

Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Læs mere om ansættelse i Skatte- og Vækstministeriet på www.skm.dk/job.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 1402

Vigtige datoer

Indrykket: 27 July 2026

Ansøgningsfrist: 16 August 2026

Kontaktperson

Helle Sørensen

913370131

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling