WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
2.700

Region Sjælland

Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator søges til helt ny behandlingsklinik for unge i Region Østdanmark

København

Vil du være med til at sikre hurtig behandling af høj kvalitet til unge mellem 18 og 24 år med let/moderat depression og angst i hele Region Østdanmark? Så har du nu en unik mulighed for at blive en af nøglepersonerne i et helt nyt behandlingstilbud.

Som lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator vil du med din struktur og overblik være med til at gøre en reel forskel for unge mennesker og dermed sikre hurtig behandling af høj kvalitet. Lyder det som noget for dig?

Om stillingen

Vi søger lige nu 2-3 lægesekretærer eller sundhedsadministrative koordinatorer til et helt nyt behandlingstilbud for unge. Med struktur og overblik i henvisninger og patientforløb kan du være med til at sikre, at unge mennesker i hele regionen med at bevare styringen over deres eget liv.

Som lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator får du en nøglerolle i klinikken. Dine opgaver bliver blandt andet at opbygge et henvisningsflow, at sikre struktur og overblik samt at give patienterne en tryg oplevelse. Derudover kan du forvente:

  • Et tæt samarbejde med klinikkens øvrige personale, som er afgørende for at hverdagen hænger sammen
  • Et struktureret introduktionsforløb/onboarding med tæt opfølgning
  • En hverdag med ansvar, variation og faglig udvikling

Dine opgaver vil blandt være at håndtere henvisninger og planlægge patientforløb. Derudover kan du forvente:

  • Kontakt til patienter, pårørende og samarbejdspartnere
  • Varetagelse af telefonbetjening
  • Journalføring og opfølgning i Sundhedsplatformen
  • Sikring af behandlingsgarantier og koordinering
  • Administrative funktioner (eks. løn, vagtplaner, bestilling af varer, godkendelse af faktura etc.)

Om klinikken

Den nye klinik er forankret på Midt- og Vestsjællands Hospital, men kommer til at dække alle unge borgere i hele Region Østdanmark.

Klinikkens fysiske placering vil i begyndelsen være i København, og der tilbydes derfor online behandling. Målet med den nye klinik er at starte behandling af de unge borgere hurtigt op, inden problemerne vokser sig for store. Dette er for at sikre, at de unge mennesker kan fortsætte med at passe deres uddannelse eller arbejde og indgå i sociale relationer.

Om dig

Vi søger dig, der er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, og som drømmer om at være med til at gøre en forskel.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
  • Trives med at fordybe dig, arbejde selvstændigt og opbygge stærk faglighed over tid
  • Har lyst til at bidrage til fællesskabet
  • Har interesse for mental sundhed

Det er et krav, at du har kendskab til Sundhedsplatformen. Da behandlingsklinikken er ny, får du her en unik mulighed for, sammen med klinikleder, faglig leder og øvrige sekretærer, at skabe rammerne for en ny og spændende arbejdsplads.

Ansættelse

Ansættelse: 1. november 2026 – 37 timer

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst for sundhedsadministrativt personale m.fl. indgået mellem RLTN og HK Kommunal.

Ansøgningsfrist: 16. august 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 35

Ansættelsessted: København

Interesseret?

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos konsulent Hanne R. Lærke tlf. 20430668 eller e-mail hanra@regionsjaelland.dk (fra 3. august).

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bocenter for unge og voksne - Regnbuen

Ergoterapeut til et aktivitets- og samværstilbud

Fredensborg

Bliv vores nye kollega og gør en forskel hver dag
Hos Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen får du mulighed for at sætte dit eget præg på en meningsfuld hverdag for mennesker med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Her får du et tværfagligt miljø, hvor muligheder og relationer altid er i centrum, og hvor netop din kreativitet og faglighed kan komme til sin ret.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er vant til at arbejde med sanseprofiler eller motiveres af at være nysgerrig på borgernes sanseapparat og gerne vil lære fra dig. At du kan skabe struktur, give støtte til udvikling og meningsfulde aktiviteter for mennesker, der har særlige behov. Du har en faglig ballast inden for ergoterapi og måske erfaring med dokumentation fra socialområdet. Hvis du samtidig kan se muligheder for at aktivere borgere, der har brug for ekstra motivation, og har lyst til at gøre en forskel i tværfagligt samspil, vil du passe godt ind hos os. Kan du støtte borgere i svømmehallen – særligt dem, der sidder i kørestol – så er det et stort plus, da vi tilbyder svømning til borgerne og er med dem i vandet og i omklædningsrummet.
Du er observerende, analytisk og oprigtigt nysgerrig på menneskers drømme og ønsker. Samtidig er du anerkendende i din tilgang og har evnen til både at arbejde 1:1 og indgå i større fællesskaber. Har du erfaring med sanseprofiler, tegn til tale, VR briller eller anden velfærdsteknologi, vil det også være en fordel.

Dine opgaver og ansvar
Din hverdag vil primært foregå i en af vores fire grupper, hvor hovedfokus er på at danne relationer og arbejde med struktur for borgerne i din gruppe sammen med dine tætteste kollegaer, men du får en vigtig rolle som bindeled på tværs af hele huset. Du får en ergoterapeut kollega og I skal sammen have fokus på at arbejde med sanseprofiler og optimere Regnbuens sanserum. Det bliver din opgave at understøtte borgernes medbestemmelse og motivere dem til at deltage i hverdagens aktiviteter. Du bidrager til at vedligeholde og udvikle borgernes færdigheder, så de får mest muligt ud af deres dag. For nogle vil det også indebære støtte til struktur og personlig pleje – som løses i tæt samarbejde med kollegaer fra forskellige fagligheder. Vi har en bred målgruppe og nogle borgere har 1:1 og andre har behov for støtte til personlig pleje, herunder liftning og bleskift. Vi kan godt lide i samspil med borgerne, at gå ture, cykle på side-by-side, men også at lave puslespil, perler eller drikke en god kop kaffe.
Du vil desuden være med til at udvikle og benytte sanserummet samt indgå i dokumentationsarbejde med mål og delmål via Sensum Bosted og VUM.
Det vægtes samtidig højt, at du tager dig tid til at lære borgerne at kende, så din indsats matcher deres behov og ønsker.

Fordele og muligheder i jobbet
Vi tilbyder dig et grundigt, individuelt tilrettelagt introforløb så du bliver klædt godt på til opgaverne – samt et fællesskab i et tværfagligt team. Hos os får du gode kompetenceudviklingsmuligheder og mulighed for løbende sparring. Vi sætter en ære i at skabe høj grad af borgerinddragelse og har et dynamisk miljø, hvor ingen dage er helt ens.
Vi har åbent mandag til fredag mellem klokken 8.00 og 16.00. Om fredagen lukker vi allerede klokken 12.00, dog har vi personalemøde hver fjerde fredag fra klokken 12.00 til 16.00. Sjældne aftenvagter kan forekomme i forbindelse med månedlige caféaftener eller ved vores to årlige fester. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Vi vil hellere have den rette kollega, så vi er fleksible med timeantallet.

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Maria Therkildsen på telefon 72 32 60 53.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Du kan desuden læse mere om Regnbuen på Bocentrets hjemmeside.

Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning, så snart du er klar. Er du studerende på sidste del af uddannelsen, kan du ansættes som omsorgsmedhjælper indtil din eksamen er i hus.

Ansøgningsfrist
23. august 2026

Ansættelsesdato
1. oktober 2026

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Pedersen & Nielsen Automobilforretning

Content & Video Specialist

Aalborg

Pedersen & Nielsen Automobilforretning

Brænder du for content, video, sociale medier og visuel kommunikation - og vil du være med til at løfte markedsføringen hos en af Jyllands største bilvirksomheder?

Pedersen & Nielsen repræsenterer 14 autoriserede bilmærker og beskæftiger ca. 400 medarbejdere. Til vores marketingteam søger vi en Content & Video Specialist, der får en central rolle i vores daglige contentproduktion, videoproduktion, grafiske udvikling af materiale og digitale synlighed.

Video bliver en vigtig del af stillingen. Du skal både kunne producere korte, engagerende formater til sociale medier og være med til at udvikle mere generelle, professionelle videoer, som kan bruges på tværs af virksomheden - eksempelvis til hjemmeside, kampagner, præsentationer, intern kommunikation, employer branding, events og andre kommercielle formål.

Derudover får du en vigtig rolle i den grafiske udvikling, opsætning og produktion af materiale til vores markedsføring. Det kan blandt andet være materiale til digitale kampagner, sociale medier, POS, events, nyhedsbreve, præsentationer og øvrige flader, hvor vi skal sikre et professionelt, genkendeligt og visuelt stærkt udtryk.

Din primære opgave bliver at skabe engagerende og relevant indhold til vores digitale platforme - herunder hjemmeside, Facebook, Instagram, LinkedIn, YouTube og eventuelt nye platforme. Du har fingeren på pulsen i forhold til trends og tendenser, formater og digital adfærd, men du har samtidig blik for indhold og visuelt materiale, der kan leve bredere end på SoMe og understøtte virksomheden på tværs af afdelinger og formål.

Derudover bliver du en del af et lille marketingteam, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden med at komme i mål med de mange forskellige marketingopgaver, der understøtter forretningen.


Dine primære opgaver

  • Videooptagelse, klipning og redigering af indhold til både sociale medier og øvrige professionelle formål
  • Udvikling og produktion af videomateriale til blandt andet hjemmeside, kampagner, præsentationer, events, employer branding og intern/ekstern kommunikation
  • Planlægning og drift af sociale medier, herunder contentplan og publicering
  • Generel produktion af content - foto, video, tekst og redigering
  • Community management, herunder dialog, kommentarer og henvendelser på sociale medier
  • Grafisk udvikling, opsætning og produktion af materiale til både digitale og trykte flader - herunder kampagner, SoMe, POS, events, nyhedsbreve og præsentationer
  • Tilpasning af indhold til de enkelte platforme, målgrupper og formater
  • Sikre et professionelt og ensartet visuelt udtryk i vores content på tværs af kanaler
  • Holde dig opdateret på trends, formater og udviklingen inden for video, content og SoMe-markedsføring
  • Følge op på indholdets performance og bruge indsigter til at optimere kommende content


Derudover bidrager du til

Som en del af marketingteamet hjælper du også med en række øvrige marketingopgaver, når der er behov for det. Det kan blandt andet være:

  • Grafisk produktion og opsætning af materiale til eksempelvis online kampagner, POS og events
  • Tekstproduktion til web, kampagner, nyhedsbreve m.m.
  • Indsamling af lokalt indhold fra vores afdelinger i Jylland
  • Koordinering og produktion af content i samarbejde med kolleger på tværs af afdelinger
  • Øvrige marketingopgaver, hvor teamet løfter i flok


Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring og indsigt i sociale medier, contentproduktion og videoproduktion
  • Kan filme, klippe og redigere video i et professionelt udtryk
  • Har forståelse for både korte SoMe-formater og længere eller mere præsentable videoer til øvrige formål
  • Har et godt blik for, hvad der skaber engagement på forskellige platforme
  • Kan omsætte idéer, budskaber og forretningsbehov til visuelt stærkt content
  • Holder dig opdateret på nye trends, formater og muligheder inden for video, SoMe og digital markedsføring
  • Har flair for grafisk udvikling og visuel kommunikation og kan omsætte idéer, budskaber og kampagner til professionelt visuelt materiale
  • Kan bruge data og indsigter fra sociale medier til at vurdere og optimere indhold
  • Har flair for grafisk opsætning og visuel kommunikation
  • Kan skrive korte, skarpe og målrettede tekster til forskellige platforme og målgrupper
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og har blik for detaljen
  • Trives i en hverdag, hvor opgaverne spænder bredt, og hvor vi hjælper hinanden på tværs


Vi tilbyder

  • En spændende rolle i et lille marketingteam med stor variation i hverdagen
  • Mulighed for at sætte dit præg på vores digitale udtryk, contentproduktion og videokommunikation
  • En rolle, hvor du både arbejder med sociale medier og bredere professionel videoproduktion
  • En ambitiøs virksomhed med korte beslutningsveje
  • Gode kolleger og et stærkt samarbejde på tværs af afdelinger
  • Kontorbase i Aalborg, hvor marketingteamet primært hører til - med mulighed for arbejdsdage i Randers og/eller Risskov-afdelingen


Ansøgning

Lyder det som noget for dig, vil vi gerne høre fra dig.

Send ansøgning, CV samt eksempler på tidligere content, video, grafik, SoMe-arbejde eller lignende. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte marketingschef Laura Drustrup på laura.drustrup@autohus.dk eller tlf. 88 88 35 13.


Tiltrædelse: Efter aftale.


Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Amager og Hvidovre Hospital

Sygeplejerske søges til spændende stilling i Gastroenhedens kirurgiske ambulatorium 331 K

Hvidovre

Vi er et stort ambulatorie med 18 erfarne og imødekommende sygeplejersker, som glæder sig til at få en ny kollega, med interesse for korttidssygepleje i et stort ambulatorium. Du har fokus på høj fagliglighed, gode patientforløb og lyst til at indgå i et stærkt tværfagligt team.

En tryg start hos os:

Vi lægger vægt på, at du bliver klædt godt på til dine arbejdsopgaver. Derfor får du:

  • Individuel tilrettelagt introduktionsprogram med gradvis oplæring
  • En mentor som følger dig tæt i opstartsperioden.
  • Sidemandsoplæring, hvor du arbejder sammen med erfarne kollegaer, indtil du er tryg ved at varetage opgaverne selv.
  • Løbende status og forventningssamtale, så vi sikrer at du føler dig støttet i din udvikling
Du vil derfor aldrig blive kastet ud i opgaver, før du er klar

Om ambulatoriet:

Vores ambulatorie har et stort patientflow, med mere end 100 daglige konsultationer. Vi udreder og behandler patienter med lidelser indenfor mavetarmsystemet. Vi har desuden nogle højt specialiserede funktioner samt landsdelsfunktion for visse lidelser. De hyppigste diagnoser er kolorektalcancer, spiserørsbrok- og motilitetsforstyrrelser, hernier, galdesten, analfysiologiske sygdomme, proktologiske lidelser samt diverse sårkomplikationer.

En stor del af vores kerneopgaver er den nære patientkontakt, hvor samtaler med omsorg, information og vejledning om undersøgelser og livsstilsændringer, spiller en central rolle.

Lidt om vores teams:

For de fleste teams gælder det, at der er en kombination af selvstændige sygeplejefaglige og tværfaglige konsultationer med ugentlige konferencer.

Motilitet team: Afdelingen har høj specialiseret funktion indenfor sygdomme i spiserøret, hvor patienterne udredes for refluks, synkebesvær, kramper i spiserør og spiserørsbrok.

Hernie og galde team: Vi har et stort indtag af patienter til udredning og planlægning af operation for galdesten og hernier. Et tværfagligt indsatsområde er klinisk fælles beslutningsstøtte til patienterne. Derudover arbejder vi særligt med kroniske smerter efter hernieoperation, et område der udvikler sig.

Analfysiologiske team: Afdelingen har en høj specialiseret funktion til patienter med obstipation og afføringsinkontinens. Der udføres bl.a. anal fysiologiske undersøgelser og vi tilbyder patientskole.

Procto/sårteam: Vi behandler patienter med proktologiske problemstillinger som perianale abscesser, fistler, hæmorider, analfissur, pilonidal-sygdomme, sår og hudproblemer.

Colorectal team: Vi modtager patienter som er til udredning i kræftpakke for colorektal cancer. Patienterne bliver hurtigt udredt og klargjort til det videre forløb som kan være undersøgelser, videre til onkologisk behandling eller operation. Vi har også en klinik for senfølger.

Udover ovenstående har vi nogle fælles sygeplejeopgaver, hvor der er mulighed for at anvende sin instrumentelle sygepleje: Vi har en endoskopistue, Der gives i.v. infusioner og patienter klargøres til operation og undersøgelser. Derudover har vi en åben patienttelefon dagligt fra kl. 8-15.

Du vil starte i et team af sygeplejersker ud fra dine og vores ønsker.

Der er sidenhen mulighed for at gå på tværs og indgå i andre teams.

Vi tilbyder:

  • En faglig stærk personalegruppe, hvor der er mulighed for at præge udviklingen af sygeplejen
  • Sygeplejefaglig specialisering som giver indsigt og fordybelse i særlige områder af sygeplejen
  • Skemalagt ugentligt møde til undervisning eller personalemøde
  • Kurser og temadage
  • Mulighed for at arbejde med vores fælles referenceramme for sygeplejen på AHH, Familiesygepleje og Fundamentals of Care
  • Tværfaglige forskningsprojekter i afsnittet
  • Et super godt arbejdsmiljø præget af en god stemning og samarbejde mono og tværfagligt
  • Sociale arrangementer flere gange om året
Vores forventninger til dig:

  • Gerne gastroenterologisk og/eller ambulatorie erfaring
  • Du er faglig velfunderet og deltager aktivt i udvikling af sygeplejen
  • Du har en empatisk og åben fremtoning, der bidrager til at skabe en tillidsfuld relation
til patienter og pårørende

  • Du besidder gode kommunikative evner og er i stand til at favne patientens aktuelle behov
  • Du evner at arbejde selvstændigt og reflekterende
  • Du tager medansvar for afdelingens grønne omstilling
  • Du er god til at samarbejde
  • Du tager ansvar for vores trivsel og er en god rollemodel i personalegruppen
Stillingen er på 32-37 timer ugentligt med ansættelse 1 september eller efter aftale.

Stillingen indeholder weekendvagt i et af Gastroenhedens sengeafsnit hver 6. uge, efter ca. et halvt års ansættelse, samt dækning af vagter på sengeafsnit en til to uger i sommerperioden

Opstart af weekendvagter vil være forudgået af forventningssamtale og introduktionsperiode.

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen eller har lyst til at komme ind og hilse på teamet, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Christina Hupfeld på tlf. 38 62 67 14.

Ansøgningsfristen er 14 august. Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn med lønindplacering som sygeplejerske uden specialuddannelse.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

KOLLEGIET GL KØGE LANDEVEJ

Social- og sundhedsassistent til socialfagligt botilbud

København

Kollegiet Gl. Køge Landevej 

Valby 

Kollegiets midlertidige botilbud (§107) søger en 37 timers social- og sundhedsassistent til vores afdeling, som tilbyder rehabilitering og pleje til udsatte borgere over 25 år. Botilbuddet har plads til 23 beboere, som typisk har et problematisk forbrug af rusmidler i kombination med lettere til middelsvære sociale og/eller fysiske funktionsnedsættelser samt lettere psykiske problemer. 

Arbejdsopgaver: 

Du bliver kontaktperson for cirka 5 beboere, som du støtter og motiverer i den daglige kontakt og pleje. Gennem dine observationer har du et godt overblik over beboerens helbredstilstand, hvorfor du hurtigt intervenerer ved sygdomsindikatorer. 

Som kontaktperson indgår du i et tværfagligt samarbejde med det pædagogiske personale, hvor dine sundhedsfaglige kompetencer bidrager til en rehabiliterende og helhedsorienteret indsats. 

Herudover vil dine primære opgaver være at: 

  • Varetage sundhedsfaglig behandling og helhedspleje hos beboerne 

  • Sikre at den sundhedsfaglige indsats udføres 

  • Sikre, at de gode faglige observationer bliver dokumenteret i DOMUS, herunder døgnrapporter, FMK, borgerbeskrivelsen og notater 

  • Deltage i supervision, møder og temadage 

  • Koordinere og samarbejde med eksterne samarbejdspartnere f.eks. Hjemløseenheden, jobcentret, læger og hospitaler 

  • Udføre praktiske opgaver for eller sammen med beboeren 

  • Ledsage beboere til f.eks. læge, sygehus eller andre offentlige instanser 

Vi forventer: 

Du er uddannet social- og sundhedsassistent med erfaring inden for det sundhedsfaglige arbejde, fx fra sygehusvæsenet og/eller hjemmeplejen. Her har du bl.a. opbygget erfaring med og viden om sundhed, medicinhåndtering, hjælpemidler samt behandling af lettere fysiske funktionsnedsættelser. 

Derudover lægger vi vægt på, at du: 

  • Kan bevare overblikket og handle konstruktivt i pressede situationer 

  • Kan støtte og motivere beboerne 

  • Ubesværet kan begå dig skriftligt 

  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret 

  • Har en imødekommende og samarbejdende tilgang til dine kollegaer og eksterne samarbejdspartnere 

  • Har en høj grad af fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver, som skal løses 

Vi tilbyder: 

  • En engageret og værdibaseret personalegruppe, hvor ledelse og medarbejder i fællesskab arbejder målrettet for et godt arbejdsmiljø 

  • Et grundigt introduktionsprogram til Kollegiet, med opfølgende samtaler med leder og mentor 

  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst 

  • Ro og tid til at udføre dine opgaver sammen med vores beboere 

  • En 37 timers ansættelse, hvor du indgår i et 12 ugers rul (inkl. aften og weekend). På et rul vil der være cirka 16 aftenvagter inkl. weekend arbejde hver tredje uge 

  • Renoverede bygninger, lokaler med gode faciliteter, herunder kantine/café. En fin beliggenhed tæt på centrum af Valby med gode forbindelser til det offentlige transportnet. Der er desuden gode parkeringsforhold på matriklen 

  • Mulighed for delvist arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring 

Ansøgning 

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller tidligere. 

Sidste frist for ansøgning er 21. august 2026. 

Der afholdes løbende samtaler. 

Ved spørgsmål kontakt faglig koordinator Eik Friis 2447 3106, eller sundhedsfaglig nøgleperson Yasemin Öksüm 2029 6434. 

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

Bliv vores nye dialysesygeplejerske - et spændende speciale venter dig!

København

Rigshospitalet, Center for Kræft og Organsygdomme, Afdelingen for Nyre-og Hormonsygdomme, Hæmodialyseafsnit, 8601

Har du lyst til at fordybe dig i et komplekst og meningsfuldt speciale? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye ambulatoriesygeplejerske i dialyseafsnittet for kronisk nyresyge patienter.

Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling på 37 timer om ugen fra den 1. september eller 1. oktober 2026 eller efter aftale. Der er mulighed for fleksibilitet i timetallet.

Hvad laver vi?

Vi behandler kroniske patienter med hæmodialyse 2-4 gange ugentligt. Hver patient har en fast kontaktsygeplejerske, hvilket giver mulighed for at opbygge tætte relationer og gøre en forskel både somatisk og psykosocialt. Du vil arbejde tæt på patienterne og få mulighed for at udvikle dine kliniske færdigheder og tekniske kunnen inden for hæmodialyse.

Som en del af sygeplejen på Rigshospitalet arbejder vi ud fra ambitionen om tryghed under sygdom gennem professionel omsorg, klinisk excellence og stærke fællesskaber. Det betyder, at vi møder patienten med nærvær og empati, samtidig med at vi leverer højt specialiseret og evidensbaseret sygepleje, og at vi samarbejder på tværs af fagligheder for at skabe sammenhæng i komplekse forløb.

Vi har et særligt fokus på at støtte patienten og de pårørende i at mestre livet med sygdom, og på at skabe trygge overgange mellem hospital, andre sundhedsaktører og hjemmet.

Hvem er vi?

Du bliver en del af et team på 35 dygtige og engagerede dialysesygeplejersker, der hver dag gør en forskel gennem deres store engagement og høje faglighed. Vi vægter trivsel højt og møder glade på arbejde. Vi prioriterer et godt og rummeligt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og arbejder i stærke fællesskaber.

Vi arbejder i teams á tre, så du står aldrig alene. Samarbejde og kollegaskab er vores styrke. Er du nyuddannet, får du en grundig introduktion samt tæt støtte og sparring fra erfarne kolleger, så du får de bedste muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Vi sørger for en grundig oplæring med bl.a.:

  • To dages introduktion til Nefrologisk Klinik.
  • Otte ugers struktureret oplæring med to faste kontaktsygeplejersker.
  • En afdeling, hvor du vil kunne hente god støtte fra mange erfarne kolleger, og hvor aldersspredningen er stor.
  • Nefrologisk grundkursus og specialiseret medicinkursus indenfor det første år.
  • Supervisionsforløb for nyuddannede.
Vi tilbyder:

  • Et afsnit med høj faglighed og godt arbejdsmiljø.
  • Undervisning, sygeplejefagligt forum, fordybelse i faglige arbejdsgrupper.
  • Fleksibel vagtplanlægning og stor byttevillighed i teamet.
  • Fri juleaften og nytårsaften og ingen nattevagter.
Vi forventer, at du:

  • At du er god til at kommunikere, har gode samarbejdsevner og er en teamplayer.
  • Arbejder selvstændigt og engageret.
  • Har interesse for kronisk syge patienter og specialet.
  • Bidrager aktivt til faglig udvikling.
Arbejdstider:

Dialyseafsnittet har åbent:

Mandag–fredag kl. 7.30–20.30/21.00
Lørdag kl. 7.30–14.00 | Søndag kl. 11.00–17.30
Der er weekendvagt hver tredje uge og ca. to aftenvagter ugentligt.

Har du spørgsmål eller har lyst til at besøge os?
Kontakt oversygeplejerske Sarah Louise Rytter på 3545 1168 eller assisterende oversygeplejerske Signe Bo Kunkel-Bode på 3545 1166.

Ansøgningsfrist: 11/8- 2026
Vi forventer at afholde samtaler i uge 34 og 35.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Dansk Stalking Center

Studentermedhjælper til SoMe og kommunikation

København

Vil du hjælpe os med at sætte stalking på dagsordenen?

Studentermedhjælper til SoMe og kommunikation · 10–15 timer/uge · København

Stalking er en alvorlig form for vold, der sætter dybe spor. Hvert år udsættes omkring 100.000 mennesker i Danmark for overvågning, trusler og kontrol. Det er alt for mange.

Hos Dansk Stalking Center arbejder vi for at ændre det. Og vi mangler dig, der er skarp på SoMe og har et naturligt talent for målrettet kommunikation.

Om stillingen

Du kommer til at arbejde tæt sammen med os og få ansvar fra dag ét. Opgaverne vil variere, men du kan forvente at arbejde med:

•         Sociale medier – indhold, planlægning og sparring om vores tilstedeværelse

•         Diverse kommunikationsopgaver – tekster, indhold og contentproduktion

•         Støtte til fundraisingindsatser – fx research, materiale og projektstøtte

•         Ad hoc-opgaver, der naturligt opstår i en levende organisation

Du behøver ikke have erfaring med alt – men du skal have nysgerrighed, initiativ og lyst til at lære. Vi er et lille team, og du vil mærke, at din indsats gør en forskel.

Vi forestiller os, at du læser kommunikation, medievidenskab, journalistik eller noget beslægtet, samt at du har en naturlig interesse for sociale medier, contentstrategi og -planlægning.

Vi tilbyder

•         Et spændende og alsidigt arbejde med mulighed for at bidrage til en vigtig samfundsindsats

•         Arbejde med en problematik, der oplever stort fokus både politisk og i medierne

•         Inspirerende og udviklende samarbejde i et tværfagligt team med høj faglighed på tværs af fagområder

•         Et godt kollegialt miljø med en uhøjtidelig omgangstone og en oprigtig interesse for hinanden

Om Dansk Stalking Center

Dansk Stalking Center er et interventions- og videnscenter, der arbejder for at forbedre vilkårene for de op mod 100.000 danskere, der hvert år udsættes for stalking. Vi støtter, rådgiver og behandler stalkingudsatte, pårørende og fagpersoner og tilbyder behandling til udøvere af stalking. Vi arbejder desuden politisk og juridisk og udvikler løbende nye indsatser og projekter. Centret har afdelinger i både København og Aarhus.

Sådan søger du

I stedet for en traditionel ansøgning beder vi dig svare på fem korte spørgsmål og sende dem afsted sammen med dit CV eller LinkedIn-profil.

1.     Hvad var det ved netop denne stilling, der vakte din interesse? Vi vil gerne forstå, hvad der trak dig i retning af os.

2.     Fortæl om noget, du har lært hurtigt, uden at være ekspert på forhånd. Det behøver ikke være arbejdsrelateret – vi er interesserede i, hvordan du lærer.

3.     Hvornår har du sidst valgt noget fra, og hvad fik dig til det? Det siger noget om, hvad du prioriterer og holder af at bruge tid på.

4.     Hvad motiverer dig i hverdagen, når ingen kigger? Vi er nysgerrige på, hvad der driver dig.

5.     Hvis du startede hos os, hvad ville du have lyst til at kaste dig over de første 30 dage? Der er ikke et rigtigt svar – vi vil bare gerne høre, hvordan du tænker.

Til samtalen vil vi bede dig om at medbringe et eksempel på noget, du selv har lavet – det kan fx være et opslag, en tekst eller andet indhold, du er stolt af.

Praktisk

Timetal: 10–15 timer ugentligt

Ønsket startdato: 1. september 2026

Arbejdssted: Dansk Stalking Center, Emdrupvej 28A, 2100 København Ø

Ansøgningsfrist: 16. august 2026

Send dine svar på spørgsmålene samt CV og evt. andet relevant materiale til job@danskstalkingcenter.dk senest 16. august 2026.

For yderligere information eller spørgsmål er du velkommen til at kontakte Grith von Linstow-Knigge på 27 60 40 13.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Knaap ApS

Diætist/ernæringsfaglig med trænererfaring

København

Hos KNAAP arbejder vi med mennesker – ikke bare kostplaner.

Vi hjælper vores klienter med at skabe varige resultater gennem vaner, struktur og forståelse. Nu søger vi en dygtig og engageret diætist med trænererfaring, som kan arbejde helhedsorienteret med både kost, træning og coaching.

Om stillingen
Som en del af KNAAP vil du få ansvar for egne klienter og følge dem tæt i deres udvikling.

Du kommer til at arbejde med:

  • Kostvejledning og livsstilsforløb

  • Personlig træning af klienter

  • Coaching og adfærdsændringer

  • Opbygning af sunde vaner og struktur i hverdagen

Du skal kunne møde det hele menneske, ikke kun fokusere på kost eller træning isoleret, men skabe sammenhæng og balance.

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet diætist (klinisk diætist eller lignende)

  • Har solid erfaring med træning og føler dig tryg i rollen som personlig træner

  • Har god træningsfaglig viden og kan omsætte den til praksis

  • Kan skabe et trygt og tillidsfuldt rum for klienterne

  • Har stærke coachingevner og forstår adfærdsændringer

  • Arbejder selvstændigt og struktureret

  • Brænder for at gøre en reel forskel i menneskers liv

Vi tilbyder:

  • En fleksibel deltidsstilling (6–12 timer/uge)

  • Frihed under ansvar og mulighed for at præge dine egne forløb

  • Et fagligt stærkt og moderne setup

  • Et meningsfuldt arbejde med fokus på varige resultater

  • Faglig sparring og udvikling

Om KNAAP
KNAAP er skabt med en ambition om at gøre op med quick fixes og standardløsninger.
Vi arbejder med evidens, vaner og mennesker, og med fokus på at skabe resultater, der holder i virkeligheden.

Indrykket:26/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Legend's Barber ApS

Legends' Barber ApS søger frisører

Albertslund

Vi søger 3 uddannede frisører, der har ambitioner, stil og faglig stolthed – og som sætter en god kundeoplevelse i centrum.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet frisør

  • Har passion for faget og sans for detaljen

  • Arbejder kvalitetsbevidst og professionelt

  • Bidrager til en positiv stemning i salonen

Vi tilbyder:

  • En moderne salon med en lækker atmosfære

  • Faste kunder og fokus på kvalitet frem for samlebånd

  • Fast stilling – 37 timer om ugen (fuldtid) eller mulighed for deltid

  • Mulighed for overtagelse eller partnerskab på sigt

Kontakt:

📧 Email: fuat0202@hotmail.com
📞 Telefon: +45 50 65 56 66
Kontaktperson: Fuat Yalcin

Send din ansøgning pr. mail eller ring for en uforpligtende samtale.

Arbejdssted: Kanalgaden 4, 2620 Albertslund

Indrykket:25/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

JOHNNY KOFOED ANDERSEN HVIDOVRE KOMMUNE/JOHANNE ERSTAD SOCIAL OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Handicaphjælper søges.

Stevns

Handicaphjælper søges til dagvagter.

Om dig :

Pålidelig, mødestabil, og fleksibel.

Erfaren med personlig pleje.

Om mig :

Jeg er en mand, gift, kørestolsbruger og afhængig af hjælp i mange henseende.

Arbejdet indebærer bl.a. hjælp til personlig pleje, forflytninger, ledsagelse og praktiske opgaver i hjemmet.

Yderligere information :

Start dato : Efter aftale.

Arbejdstid og timetal : Efter aftale.

Afholdelse af samtale og ansættelse : Løbende.

Indrykket:25/07/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling