WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.741

Nørrebro Apotek v. Lægemiddelstyrelsen

Farmakonom Nørrebro Apotek

København

Vi søger en farmakonom til Nørrebro Apotek og kan tilbyde tillægsgivende ansvarsområder. 

Apoteket ligger på hjørnet af Nørrebrogade ved Dronning Louises Bro. Et område i København hvor der sjældent er stille, og der er altid kunder i butikken. Vi har flere plejehjem tilknyttet vores forsendelse, og leverer også medicin til nærområdet. 

Nørrebro Apotek har været igennem en stor omvæltning i oktober måned, med overtagelse af lægemiddelstyrelsen og frasalg af alle filialer. Vi står i en situation hvor apoteket er gået fra 8 til 1 enhed og vi er nu i gang med at finde en ny identitet.  

Den store omvæltning gør at vi er en gruppe ansatte tilbage, som gerne vil skabe et nyt fællesskab, et arbejdsmiljø hvor der er fokus på udvikling og hvor vi spiller hinanden gode. 

Vi søger en farmakonom som vil være en del af dette og som har kompetencer og lyst til et ansvarsområde indenfor salg, elever eller logistik. Derudover skal du naturligvis også indgå i det daglige arbejde i skranken, forsendelse og med levering af sundhedsydelser. Hos os er der god mulighed for at skabe en alsidig stilling så dagene ikke bliver ens.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Herlev Hospital

Er du sygeplejerske og drømmer om et spændende speciale, en tryg start og verdens bedste kollegaer? Så er det i vores endoskopi, du skal være!

Herlev

Om os
Vi er et engageret og dynamisk team af sygeplejersker, læger, endoskopiassistenter og sekretærer, der arbejder tæt sammen om at levere kikkertundersøgelser af højeste kvalitet. Vi prioriterer både trygge patientforløb og et stærkt, positivt arbejdsmiljø – og vi elsker at hjælpe hinanden.

Dit ansvar
Som sygeplejerske i vores endoskopi deltager du i gastroskopi-, sigmoideoskopi-, koloskopi-procedurer for både ambulante og indlagte patienter. Du tager imod og udskriver patienter, yder vejledning og støtte under undersøgelserne og assisterer skopøren.
For den rette kandidat er der desuden mulighed for oplæring til koloskoperende sygeplejerske – en unik chance for at udvikle sig i et højt specialiseret felt.

Vi søger dig, der

  • Er en holdspiller med gode kommunikationsevner, empati og et smil på læben
  • Er nysgerrig, lærevillig og åben for nye teknologier og metoder
  • Vil bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø og stærkt teamwork
Vi tilbyder

  • Grundig oplæring og tæt støtte fra erfarne kollegaer
  • Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for korte patientforløb
  • En engageret personalegruppe og en introduktionsperiode tilpasset dig
  • Mulighed for at blive oplært som koloskoperende sygeplejerske
Om stillingen

  • 37 timer om ugen (andet kan aftales)
  • Arbejdstid: mandag til fredag kl. 7.30–15.30
  • Efter oplæringsperioden tilknytning til vores sengeafsnit med vagtarbejde hver 6. weekend (dag- og aftenvagter fredag–søndag)
Vil du høre mere eller besøge afsnittet?
Kontakt Oversygeplejerske Sara C. Rønholt på tlf. 38 68 90 42 eller
e-mail: sara.catalina.roenholt@regionh.dk

Ansøgningsfrist: Upload ansøgning og CV via linket snarest eller senest d. 30/11-2025.
Vi afholder samtaler løbende – så send gerne din ansøgning allerede i dag!



Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Lægehuset i Vinderup I/S

Klinikmedarbejder

Holstebro

Vinderup Lægehus søger en klinikmedarbejder snarest muligt.

Primære opgaver er at passe telefon, visitere borgere og forny recepter i et travlt lægehus. Derudover forventes det, at der kan udføres visse sekretæropgaver. Du er en person, der kan overskue flere ting på en gang og du imødegår vores borgere med en positiv tilgang. Du har tidligere arbejdet i almen praksis.

Du indgår i et team på 3 andre medarbejdere.

Arbejdstiden er svingende fra kl. 7.45 - 16 således at du arbejder 37 timer pr. uge.

Vi er 6 læger, 1-2 uddannelseslæger, 4 sygeplejersker og aktuelt 3 sekretærer, løn efter overenkomst.

Ansøgning senest den 5.12.25 pr. mail til mail@vindoc.dk. Yderligere oplysninger kan fås på telefon 97441811 til personalechefen. Samtaler forgår efter denne dato.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Afsnit for Brystundersøgelser, Roskilde

Roskilde

Vi mangler dig – og søger derfor en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Afsnit for Brystundersøgelser per 01.02.26.

Vi søger en sekretær som bliver en del af vores kliniske sekretariat og sekretariatet for Brystkræftscreening. For at komme i betragtning til stillingen er det et krav, at du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator. Vi er en sekretærgruppe, der håndterer vores daglige arbejdsopgaver med en god portion humor, og altid er klar til at hjælpe hinanden. Læs videre her, hvis du vil være en del af vores team

Vi søger en uddannet kollega, der:

  • Brænder for lægesekretærfaget og har et positivt sind, et godt humør og kan indgå i tæt samarbejde med dine kommende kollegaer
  • Går op i høj faglig- og patientoplevet kvalitet – vores patienter skal føle sig trygge
  • Søger nye udfordringer, og ønsker at tage ansvar for ny opgaveløsning
  • Har arbejdet med Sundhedsplatformen – vil være en fordel
  • Har erfaring indenfor det billeddiagnostiske område – mammaradiologi vil være en fordel, men ikke et krav
  • Ønsker at tage del i oplæringen af SAK-studerende
  • Vores afd. er i konstant udvikling, derfor skal du være omstillingsparat og have lyst til hurtige ændringer i arbejdsopgaverne

Vi kan tilbyde varierende arbejdsopgaver:

  • Koordinering, booking og registrering af patientforløb mhp. overholdelse af maksimale ventetider og udredningsgarantien
  • Klargøring til konferencer
  • Telefon- op skrankebetjening
  • Opfølgning på arbejdslister i Sundhedsplatformen mhp. korrekt registrering
  • Tæt samarbejde med privat samarbejdspartner – vi omvisiterer en gruppe af vores patienter til samarbejdspartner mhp. overholdelse af udredningsgarantien
  • Administrative opgaver i Brystkræftscreeningssekretariatet

Vi er 8 sekretærer i alt på afdelingen, fordelt på 2 sekretariater - Sekretariat for Brystkræftscreening og et klinisk sekretariat. Vi kan tilbyde et individuelt oplæringsprogram med en mentor. Derudover kan vi tilbyde engagerede og søde kollegaer der alle arbejder for at skabe effektive og gode patientforløb til gavn for borgerne i Region Sjælland.

Vi starter altid dagen med et kort morgenmøde for sekretærgruppen og plejegruppen, hvor evt. ændringer/nyheder koordineres. Vi arbejder alle i rul, og dine opgaver vil derfor være varierende.

Afdelingen

Afsnit for Brystundersøgelser, SUH ligger ledelsesmæssigt under Billeddiagnostisk Afdeling, SUH. Afsnittet varetager al brystudredning i Region Sjælland, og er ansvarlig for driften af regionens Brystkræftscreeningsprogram til kvinder mellem 50 og 69 år, herunder planlægning og koordinering af vores screeningsklinikker i regionen. Vi er p.t. i en spændende proces med etablering af nye faste screeningsklinikker. Vi er i alt ca. 50 medarbejder på afdelingen (læger, radiografer, assistenter og sekretærer). Vi arbejder både i Carestream RISPACS system og i Sundhedsplatformen. Afsnittet skal flytte til Køge Universitetshospital til september 2027.

Har ovenstående vakt din interesse eller vil du vide mere om stillingen, er du velkomme til at kontakte sundhedsadministrativ leder Gitte Baastrup Andersen på tlf. 22 15 14 58. Samtaler vil blive afholdt i uge 51.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 15/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

S/I Helene Mariehjemmet

Faglig stærk Social- og Sundhedshjælper i dagvagt og aftenvagt søges til Friplejehjemmet Helene Marie

Gribskov

Vil du være med fra start, når vi åbner en ny afdeling på Regionshovedstadens bedste plejehjem?

Friplejehjemmet Helene Marie vokser – og vi søger en engageret og fagligt dygtig social- og sundhedshjælper (SSH), der brænder for at skabe en tryg, værdig og omsorgsfuld hverdag for vores beboere.

💚 Om os

Helene Marie er et moderne friplejehjem, hvor nærvær, faglighed og trivsel går hånd i hånd. Vi vægter det gode samarbejde højt – både med beboere, pårørende og kolleger – og vi er stolte af at være et sted, hvor man kan mærke hjertevarmen i hverdagen.

 👩‍⚕️ Om stillingen

  •   Du bliver en del af et nyt og engageret team i vores nye afdeling

  •   Du får indflydelse på opstarten og udviklingen af afdelingens rutiner og kultur

  •   Vi tilbyder en hverdag med faglige udfordringer, humor og et stærkt fællesskab

 🔍 Vi søger dig, der

  • Er uddannet social- og sundhedshjælper og har lyst til at arbejde med ældre med respekt, empati og faglig stolthed.

  • Trives i et miljø, hvor man hjælper hinanden og har fokus på livskvalitet

  • Er fleksibel og ansvarlig

 🌸 Vi tilbyder

  • En meningsfuld arbejdsplads med fokus på både beboer- og medarbejdertrivsel

  • Indflydelse på vagtplan og arbejdsopgaver Faglig udvikling og efteruddannelse

  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Ansøgning og ansættelse

Vi modtager ansøgninger løbende, da vi gerne vil finde den rette kandidat, der kan starte snarest muligt. Send din ansøgning og CV til plejehjemsleder Denice Jensen på Helene@mariehjem.dk

📞 Vil du vide mere?

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte Denice Jensen på tlf. 2344 0322 eller via e-mail Helene@mariehjem.dk.

Funktions- og stillingsbeskrivelse fremgår af vores hjemmeside www.helene.mariehjem.dk/ledige-jobs/

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ny Kronborghus

Kollega søges

Helsingør

Helsingør Kommune søger en pædagog / omsorgsmedhjælper / social- og sundhedsassistent til Botilbuddet Kronborghus – Blåt hus

Tiltrædelse 1. januar 2026 eller efter aftale.

Har du lyst til at være med til at skabe trygge, hjemlige rammer for voksne borgere med udviklingshæmning – og kan du finde ro og faglighed i opgaver, der kræver nærvær og tålmodighed? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Om Blåt hus og borgerne
I Blåt hus bor der 7 voksne borgere i alderen 18–49 år med gennemgribende udviklingshæmning.
Én af borgerne har behov for 1:1 støtte, og en stor del af dine arbejdstimer vil være sammen med denne borger.
Vi arbejder hver dag for, at borgerne:
  • oplever et trygt og meningsfuldt hjem
  • får støtte til både små og store udviklingsskridt
  • mødes med respekt, tålmodighed og anerkendelse

Vores faglige tilgang
Vi arbejder med:
  • Low Arousal
  • KRAP
  • en rehabiliterende tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i borgerens ressourcer, ønsker og behov.
Du bliver en del af et fagligt miljø, hvor vi hjælper hinanden med at bevare roen og være nysgerrige på, hvad der ligger bag borgernes adfærd.

Hvem søger vi?
Vi søger primært en uddannet pædagog, men du kan også have en anden relevant pædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund (fx omsorgsmedhjælper eller social- og sundhedsassistent), og:
  • har erfaring med – eller stor interesse for – målgruppen
  • synes det er en vigtig og meningsfuld opgave at understøtte borgernes udvikling og hverdag
  • har mod på at yde omfattende hjælp i dagligdagen, både praktisk og pædagogisk.

Dine opgaver
Du vil blandt andet komme til at arbejde med:
  • Guidning og støtte i hverdagens gøremål
    – fx når borgerne ikke selv kan overskue eller strukturere aktiviteter
  • Hjælp til personlig pleje og hygiejne
  • Støtte til måltider – morgenmad, frokost og aftensmad
  • Skabelse af et hjemligt miljø
    – fx gennem aktiviteter, fællesskab og struktur i hverdagen
  • Tæt 1:1 støtte til én borger med omfattende behov.

Hvem er du?
Vi lægger vægt på, at du:
  • er ansvarlig, stabil og møder borgerne professionelt og respektfuldt
  • kan udvise ro og nærvær, også når situationer bliver krævende
  • kan modtage instruktion og sparring fra erfarne kolleger
  • har blik for både dine styrker og dine begrænsninger – og tør sige det højt
  • har lyst til at være en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og er nysgerrige på praksis.

Det tilbyder vi
  • En arbejdsplads med godt samarbejde, hvor vi vægter ordentlighed, humor og åben dialog
  • Et primært team af 5 kolleger i Blåt hus, som du bliver en fast del af
  • Løbende faglig supervision i teamet, så vi sammen dygtiggør os
  • En hverdag, hvor vi både har fokus på faglighed og på at skabe et rart sted at være – for både borgere og medarbejdere.

Arbejdstid og ansættelsesvilkår
  • Stillingen er på 30–37 timer om ugen – afhængigt af, hvad der passer dig og driften
  • Arbejdet er med skiftende arbejdstider, herunder hver anden weekend samt helligdage
  • Der gives grundig oplæring i opgaverne og adgang til faglig supervision
  • Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Ansøgning og kontakt
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart den rette kollega er fundet.

Ansøgningsfrist: mandag den 10. december 2025.
Du er meget velkommen til at ringe og høre mere om stillingen, inden du søger.
Kontakt:

Daglig leder Lone Rosquist Henriksen
Telefon: 41 86 80 96
Træffes på hverdage kl. 8–16.
Vi glæder os til at høre fra dig – og til måske at byde dig velkommen i Blåt hus på Kronborghus. ??

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hospicegården Filadelfia

Sygeplejerske til Hospicegården – fast stilling 32 timer/uge fra 1. februar 2026

Sorø

Vi søger en sygeplejerske der brænder for at arbejde med mennesker i en den sidste tid af livet. Vi søger en sygeplejerske der har lyst til at blive en del af et fantastisk team med fokus på samarbejde og høj faglighed og som prioriterer omsorg, respekt og værdighed for vores patienter og pårørende højt.

Lyder det som noget for dig, så tøv ikke med at sende en ansøgning afsted.

Så er du god til at skabe trygge og nære rammer, og har mod, hjerte og lyst til - i et tværfagligt samarbejde, at varetage lindringen og helhedsplejen for livstruende syge patienter og deres pårørende, så kunne Hospicegården være din fremtidige arbejdsplads.

På Hospicegården arbejder vi for, at ”I dag skal være god, hvis i morgen ikke findes”. Det giver et hus, som vi forsøger at fylde med liv, musik, omsorg, glæde og stjernestunder.

Samtidig skal der være åbent for samtaler om den ukendte fremtid og sorgen, der er forbundet med at livet slutter.

Har du lyst til at arbejde med palliation, i et tværfagligt team og i samarbejde med vores ca. 40 frivillige, så glæder vi os til at høre fra dig.

Om dig:

  • Du er nærværende og brænder for at gøre den sidste del af livet god
  • Du er en engageret sygeplejerske
  • Du er en god kollega som bringer godt humør med dig
  • Du er god til at kommunikere med mennesker og er bevidst om, at tavshed nogle gange er bedre end tale
  • Du trives i et tværfagligt miljø, hvor alle byder ind med deres særlige personlige og faglige kompetencer
  • Du er lyttende, empatisk og åben i dialogen med patienterne og deres pårørende
  • Du trives med at bruge dig selv som værktøj i et relationelt job
  • Du kan tænke kreativt og være fleksibel og udviklingsorienteret i dit daglige arbejde

Erfaring med palliation samt at anvende Sundhedsplatformen er en fordel, men ikke et krav.

Om Hospicegården

Hospicegården har plads til 12 patienter og deres pårørende. Vi arbejder tværfagligt omkring vores patientforløb. Hospicegården har en flad ledelsesstruktur med stor medindflydelse.

I en typisk vagt vil du varetage helhedsplejen af 2-3 patienter. Vores tilbud til patienterne indebærer udover den daglige behandling og pleje også mulighed for spabad, massage, samtaler, ture i sansehaven, fællessang, pårørendecafé mv. Vi gør derudover meget ud af årets højtider med stor hjælp fra vores frivillige. Hvert år uddanner vi sygeplejestuderende på 6. og 7. semester, og har kortere forløb med hjemmesygeplejersker og intensivsygeplejersker i efteruddannelse.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med gode fysiske rammer og sansehave
  • God introduktion og oplæring gennem mentorordning
  • Et job med stor medindflydelse og mulighed for selvstændige ansvarsområder
  • Et job hvor patienternes behov og livskvalitet er omdrejningspunktet for indsatsen
  • Supervision med ekstern supervisor
  • Faglig sparring med engagerede kolleger både i hverdagen og ved vores to ugentlige tværfaglige konferencer
  • Mulighed for faglig udvikling gennem faglige eftermiddage, sygeplejemøder, deltagelse i interessegrupper

Yderligere information

Der arbejdes i skiftende vagter á 8 timer. Du skal regne med ca. 4 weekendvagter på 12 uger. Du har mulighed for at komme med ønsker til din arbejdsrytme, og du vil kende din plan i god tid.

I det daglige vil du referere til souschefen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef Mie Demant eller hospicechef Dorthe Pedersen på 5827 1680. Der kan desuden henvises til hjemmesiden www.hospicegaarden.dk samt vores FB-side

Løn og ansættelse: I henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: Den 7. december 2025

Ansættelsessamtaler vil finde sted: tirsdag den 16. december 2025

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 16/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Assens Kommune

Sygeplejerske til Helhedsplejegruppen Haarby/Glamsbjerg

Assens

Brænder du for den kommunale sygepleje og muligheden for at bringe dine sygeplejefaglige kompetencer inden for klinisk lederskab i spil? Inspireres du af at arbejde tæt sammen med kolleger inden for en lang række fagligheder? Synes du, at en arbejdsplads, hvor vagtplanen er sat fri, lyder tiltalende? Og kan du se det spændende i at være med til at skabe kulturen i en helt ny gruppe? Så har du chancen nu!

Grundet omorganisering søger vi en sygeplejerske til Helhedsplejegruppen Haarby/Glamsbjerg, med mødested Syrenvej 22 i Haarby med ansættelse den 1. Februar 2026.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt i blandede vagter dag og aften.

Vi har fleksibel vagtplan, som giver dig stor indflydelse på, hvordan og hvornår du ønsker at arbejde.

Om jobbet Dine opgaver vil bl.a. være at

  • Udføre komplekse sygeplejefaglige opgaver hos borgere i eget hjem og i vores sygeplejeklinikker – herunder samarbejde med sygehuse, praktiserende læger mm.
  • Varetage akutfunktionen, som er en integreret del i hele sygeplejegruppen
  • Foretage sygeplejefaglige udredninger og vurderinger
  • Sikre koordinering, kontinuitet og sammenhæng i komplekse forløb
  • Bidrage til tidlig opsporing og forebyggelse af sygdom
  • Udføre rehabiliterende sygepleje med fokus på borgers mestring
  • Fungere som lægens medhjælp i lægevagten
  • Medvirke til at sikre god faglig dokumentation.
Vi tilbyder dig

  • At vær med til at videreudvikle en ny organisering, hvor vi tænker helhedsorienteret, hvor vi sammen bygger en stærk kultur med fokus på faglighed.
  • Et selvstændigt job med stor medindflydelse på planlægning af egen dag
  • En spændende og dynamisk hverdag med fagligt kompetente kollegaer inden for mange fagligheder
  • Mulighed for daglig monofaglig sparring
  • En arbejdsplads, hvor dialog og sparring er i fokus, og hvor et godt arbejdsmiljø vægtes højt
  • Mulighed for at skabe balancen mellem privatliv og arbejde
  • Onboardingprogram med mentorordning.
Om dig Vi ønsker, at du:

  • Har stor faglig stolthed, er ærlig, nysgerrig, opsøgende og har lyst til at arbejde med udvikling og nye udfordringer
  • Er positiv og fleksibel i forhold til opgaveløsningen
  • Medvirker til at sikre en rehabiliterende tilgang med fokus på borgerens mestringsevne
  • Kan bevare overblikket og prioritere opgaver i en uforudsigelig hverdag
  • Aktivt medvirker til at bibeholde et godt arbejdsmiljø til gavn for borgere, kollegaer og samarbejdspartnere
  • Har kørekort (vi stiller transportmiddel til rådighed)
  • Har erfaring med Nexus.
Om Helhedsplejegruppen Haarby/Glamsbjerg Den 1. oktober 2025 blev seks hjemmeplejegrupper samt Den Kommunale Sygepleje til fire Helhedsplejegrupper.

Helhedsplejegruppen Haarby/Glamsbjerg består af ca. 80 engagerede medarbejdere, som dækker både dag og aften.

Som sygeplejerske bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab med 10 dedikerede kolleger, hvor vi prioriterer sparring, samarbejde og udvikling i hverdagen. Her er der plads til både faglig fordybelse og gode grin i en travl hverdag.

Helhedsplejegruppen er tværfagligt sammensat bestående af terapeuter, social- og sundhedshjælpere, farmakonomer, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og ufaglærte.

Alle arbejder ud fra den rehabiliterende tilgang, ud fra borgerens mål og motivation.

Der vil være mulighed for monofaglig sparring både i og uden for egen Helhedsplejegruppe på daglig basis samt i større mødefora, hvor der prioriteres monofagligt kompetenceløft.

Det er for alle en ny begyndelse, hvor vi via dialog og inddragelse skal skabe en ny kultur og nye måder at arbejde sammen på.

Så hvis du synes, det kunne være spændende at være med til at sætte dit præg på noget helt nyt, så hold dig endelig ikke tilbage med at søge!

Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest ved ansættelse.

I Assens Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vil du vide mere? Hvis du ønsker at vide mere om stillingen eller har lyst til at se arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte teamleder, pt. daglig leder for sygeplejerskerne, Junie Benzon, på tlf. 23 62 19 22

Ansøgningsfristen er søndag den 7. december, men vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted eller kontakte os.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Flyt til Vestfyn Overvejer du at flytte til Vestfyn? Så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ålholmhjemmet

Sygeplejerske med erfaring inden for demens søges til Ålholmhjemmet

Hillerød

Vi søger en engageret og empatisk sygeplejerske, der har erfaring indenfor demensområdet eller ældreplejen og brænder for at gøre en forskel. Er det dig så har vi jobbet til dig.

Ålholmhjemmet er et demensplejehjem med 46 boliger, hvor vi lægger vægt på, at beboerne oplever tryghed, værdighed og livskvalitet – døgnet rundt.
Vi har et tæt tværfagligt samarbejde mellem assistenter, hjælpere, sygeplejersker og ledelse, og vi værdsætter en kultur præget af faglighed, tillid og humor. Vi er EDEN certificeret og vores tilgang til beboerne og deres familier er præget af principperne herfor.
Du vil som sygeplejerske indgå i et samarbejde med husets øvrige 2 sygeplejersker og samtidig have særligt ansvar for sygeplejefaglige opgaver, kvalitetssikring, koordinering og pårørende samarbejde i et af husets teams.

Du skal:
  • Sikre høj kvalitet i pleje og behandlingen af beboerne
  • Sikre at dokumentationen er i overensstemmelse med kommunens retningslinjer
  • Implementere gældende faglige retningslinjer og instrukser
  • Være faglig rollemodel og understøtte den faglige refleksion i SOSU gruppen
  • Kompetenceudvikle af SSA og SSH kollegaer
  • Kvalitetssikre faglige områder – herunder være nøgleperson i huset indenfor dokumentation og ernæring

Vi forventer, at du:
  • Er uddannet sygeplejerske med erfaring inden for demensområdet – gerne diplommodul eller anden uddannelse indenfor demens
  • Har viden om personcentreret omsorg og demenssygdomme – gerne Edens principper og kan formidle dette
  • Er fagligt stærk, rolig og nærværende i pressede situationer
  • Kan arbejde selvstændigt, analytisk og med blik for det enkelte menneske og helheden
  • Har erfaring med undervisning, vejledning og faglig sparring
  • Er god til at kommunikere og samarbejde i et tværfagligt miljø
  • Bidrager positivt til fællesskabet og udvikling af praksis
  • Er tryghedsskabende i din kommunikation med beboere og pårørende
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø og høj faglig kvalitet

Vi tilbyder:
  • En stilling på 35-37 timer om ugen i dagvagt, med weekend vagt hver 3 uge, samt 1 helligdag om året.
  • En arbejdsplads med fokus på udvikling og faglig kvalitet
  • Gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling
  • Engagerede kolleger, men hvor der også er plads til grin og hygge
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Vil du være en del af vores team?
Så send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket senest 15. december 2025. kl. 12.00.
Vi indkalder løbende til samtaler, men planlægger at afholde samtaler d. 17 og 18 december.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Plejehjemsleder Lise Wix Andreasen på telefon 72 32 65 01 eller på mail: Liswa@hillerod.dk

Tiltrædelse: 1. februar 2026 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 15/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hjemmepleje Glesborg

Social- og og sundhedshjælper til hjemmeplejen Glesborg

Norddjurs

Kunne du have lyst til at blive en del af vores fantastiske arbejdsplads?
Vi søger to Social- og sundhedshjælpere, fortrinsvis til dagvagt og med weekendvagt hver 3. uge.

Om os
Vi arbejder i faste tværfaglige teams, og vores indsats bygger på personcentreret omsorg, hvor vi understøtter det gode hverdagsliv hos borgerne. Vi har blandt andet fokus på helhedspleje, rehabilitering og samarbejde med borgere og deres pårørende.

Hjemmeplejen i Glesborg dækker et stort geografisk område med både by, land og flere ferieområder – derfor er kørekort en nødvendighed.

Arbejdsmiljø
I Hjemmeplejen Glesborg værner vi om et godt arbejdsmiljø. Vi prioriterer både de fysiske og psykiske rammer højt, og vi forventer, at alle deltager aktivt i at skabe den gode arbejdsplads. Det skal være rart at komme på arbejde – for trivsel er fundamentet for den gode indsats ude hos borgerne.

Vi tilbyder:
  • Gode kollegaer, der vægter sammenhold højt
  • Et godt og trygt arbejdsmiljø
  • En spændende og lærerig arbejdsplads med høj faglighed
  • Engagerede kollegaer, hvor borgeren er i centrum
  • En rehabiliterende kultur
  • Grundig introduktion

Vi forventer, at du:
  • Er engageret og har lyst til at tage ansvar og lære nyt
  • Er fagligt dygtig og kan inddrage borgeren i opgaverne
  • Kan samarbejde med borgere, pårørende, kollegaer og på tværs i organisationen
  • Er positiv, kreativ og omstillingsparat
  • Har IT-kompetencer på brugerniveau (vi arbejder med tablets)
  • Er mødestabil

Yderligere oplysninger
Du kan få mere at vide om stillingerne ved at kontakte afdelingsleder Marlene Ditlevsen på telefon 21 19 80 34.

Ansøgningsfrist: Tirsdag den 9. december 2025.
Samtaler: Fredag den 12. december 2025.
Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 09/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling