WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.741

Herlev Hospital

Er du vores nye kollega i dialysesekretariatet?

Hvidovre

Vi leder efter den tredje sekretær til vores dialyse-team og vi håber at det er dig! Brænder du for at have en koordinerende rolle i patienternes forløb og være i en afdeling hvor du kan gøre en stor forskel for patienterne? Så er det formentlig lige dig vi søger til vores dialyse-satellit på Hvidovre hospital.
Om afdelingen:
Afdeling for Nyresygdomme behandler primært patienter med akut og kronisk nyresvigt. På Herlev Hospital har vi et stort dialyseafsnit, sengeafsnit, ambulatorium, hjemmedialyseambu-latorium og på Hvidovre har vi en dialysesatellit.
I vores dialyseafsnit på Hvidovre behandler vi patienter med kronisk nyresvigt, der har brug for dialysebehandling. Vi har aktuelt knap 80 patienter, fordelt på vores 20 dialysestationer.

Om stillingen:

Vi søger en engageret og ansvarsbevidst sundhedsadministrativ medarbejder til en fast stilling på 30 timer ugentligt.
Du vil være en del af et lille team på i alt tre sekretærer, hvoraf to af dem sidder på Herlev og du på Hvidovre. Sammen står vi for alt administrativt arbejde i dialyseområdet med hver vo-res ansvarsområde.
Din faste plads er på Hvidovre hospital, men vi vil alle tre skiftevis have et par dage om ugen på den anden matrikel, hvilken vil betyde at du har et par dage om måneden på Herlev og dine kollegaer har hver især et par dage ude hos dig.
Du er derudover også en del af vores samlede sekretærgruppe i Afdelingen for Nyresyg-domme, hvor vi mødes en gang om måneden til sekretærmøde på Herlev.

Dine primære opgaver bliver bl.a.:

  • Ansvarlig for patientkoordinering og i tæt samarbejde med oversygeplejerske sikre den daglige drift i afdelingen
  • Administrative opgaver i SP
  • Sidde i reception, besvare telefonopkald samt tage imod patienthenvendelser
  • Administrativ assistent for oversygeplejerske
  • Transplantations koordinator
  • CBAS-rekvirent
  • Vagtplanlægning og lønindberetning (Kursus tilbydes hvis du ikke allerede er oplært)
  • Indkaldelse til møder og referent ved personalemøder
  • Bestilling af kontorartikler, mad til patienter mm.
  • Diverse Ad hoc opgaver fra øvrigt personale
Vi arbejder meget patientcentreret. Vi booker, koder og registrerer, så det giver mening for patienter, personalet og afdelingen. Vores sundhedsadministrative medarbejdere arbejder i større og større omfang med data og rapporter og vi håber du vil synes det er spændende at kaste dig ud i nye opgaver.

I vores afdeling vægtes sekretærernes kompetencer og videreudvikling højt af både ledelsen og de øvrige personalegrupper. Vi har fokus på videreuddannelse og håber når du er faldet godt til, at du vil finde det interessant også at lære noget nyt, du kan bringe tilbage til afdelin-gen.

Vi tilbyder:

  • Et lille sekretærteam hvor vi støtter hinanden i opgaveløsningen og i fællesskab får opgaverne og hverdagen til at fungere
  • Grundig oplæring
  • Et spændende og meningsfuldt arbejde i en specialiseret afdeling
  • Et tæt samarbejde med engagerede og fagligt dygtige kolleger, både mono- og tvær-fagligt.
  • En afdeling der har fokus på et godt arbejdsmiljø og gensidig støtte fra kolleger
  • En afdeling, hvor ledelsen prioriterer udviklingen af det sundhedsadministrative områ-de
  • Mulighed for faglig udvikling og indflydelse på arbejdsprocesser
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage

Vi forventer, at du:

  • Er lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator eller har anden relevant uddan-nelse
  • Har erfaring med sundhedsadministrativt arbejde, gerne fra hospitalssektoren
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Er fortrolig med IT-systemer i sundhedssektoren
  • Er løsningsorienteret og nysgerrig
  • Tager ansvar for dine arbejdsopgaver
  • Er god til at tage initiativ, er omstillingsparat og er opsøgende i forhold til arbejdsopga-ver
  • Er imødekommende og kan lide patientkontakten

Ansættelsesvilkår:
Mødetid er som udgangspunkt kl. 07.30-14.15, med en fridag hv. 2 uge og mulighed for peri-odevis fleksibel mødetid.
Din stilling er delt mellem Herlev og Hvidovre og du skal kunne arbejde begge steder.
Ferie og fridage koordineres med de to sekretærkolleger i dialyseafsnittet.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansøgningsprocedure:
Stillingen er ledig og ønskes besat 01.02.26 eller snarest derefter. Deadline for ansøgning 30.11.2025
Samtaler afholdes i uge 50.
Motiveret ansøgning samt CV sendes online via linket.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte lægesekretær Ida Lindbjerg på tlf. 3868-2687 mandag til fredag mellem kl. 8 og 14.30


Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Gentofte Kommune

Uddannet SSA som nattevagt på Plejehjemmet Adelaide i Charlottenlund

Gentofte

Uddannet Social- og Sundhedsassistent som nattevagt på Plejehjemmet Adelaide

Vil du være med til at skabe en meningsfuld hverdag for beboerne på Plejehjemmet Adelaide?

Har du en høj grad af faglighed, beslutningskompetence og selvstændighed?

Trives du i et tæt samarbejde med en kollega i et makkerpar?

Så er det dig vi søger som nattevagt på Plejehjemmet Adelaide. Vi har 55 beboere der savner en faglig stærk social- og sundhedsassistent som nattevagt til at skabe tryghed ved at hjælpe og støtte beboerne i nattetimerne.

Om os:

Adelaide er et plejehjem i Gentofte Kommune med 55 boliger fordelt på tre etager beliggende ved Ordrupparken i dejlige grønne omgivelser med god mulighed for parkering og offentlig transport.

Vi har fokus på at yde pleje og behandling af høj kvalitet til alle vores beboere. Vi arbejder med visionen om, at Adelaide er et sted hvor livet leves med beboerne i centrum.

Vi er en rummelig arbejdsplads med mange engagerede faggrupper, der lægger vægt på tolerance, faglighed og respekt og betragter alle medarbejdere som betydningsfulde.

Vi sætter stor pris på humor, ærlighed og tillid samt at udvikle kompetencer. Vi har en ambition om et højt fagligt niveau og derfor investerer vi i uddannelse, så vi kan blive ved med at skabe de bedst mulige forhold for beboerne.

Vi tilbyder:

Meningsfulde vagter i et makker-par med mulighed for at udføre nærværende omsorg og støtte til beboere, der har behov for hjælp og støtte i løbet af natten.

Stærkt kollegialt sammenhold og mulighed for faglig sparring, kurser og kompetenceudvikling også med øvrige vagthold.

Et arbejdsliv med fleksibilitet og balance i et fast rul 7-7.

Fælles introduktion i Gentofte kommune med fokus på dokumentation og medicin.

Lokal introduktion på Plejehjemmet Adelaide.

Løbende supervision og sparring.

Undervisning ved lokal udviklingssygeplejerske samt interne kurser i Gentofte kommune.

Gode muligheder for faglig udvikling gennem kurser og temadage.

Gode personaleforhold med bla. Sundhedsforsikring for et beskedent beløb og rabatter via Gentofte kommune.

Din profil:

Du er færdiguddannet som social- og sundhedsassistent.

Du kan varetage grundlæggende sygepleje, palliation, medicinhåndtering samt tryghedsskabende kommunikation med beboer og pårørende.

Du lægger vægt på en personcentreret tilgang til beboerne med vægt på faglighed, etik og respekt i mødet med den enkelte.

Du har lyst til at være i en organisation, hvor værdierne er synlige og mærkbare.

Du har et godt overblik, og kan prioritere dine opgaver selvstændigt.

Du prioriterer en sammenhængende dokumentation i Nexus, og ser dokumentation som et vigtigt arbejdsredskab.

Du har et stort fokus på patientsikkerhed, forebyggelse, og kan bevare overblikket i uforudsete situationer.

Du lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på samarbejde og at løse opgaverne i fællesskab.

Arbejdstid- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er på 28 timer med tiltrædelse snarest muligt eller 1. januar 2026.

Løn – og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning:

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Upload din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via link på denne side. Vi afholder løbende samtaler. Der indhentes referencer og straffeattest forud for ansættelsen.

Er du interesseret?

Ønsker du at vide mere om stillingen kontakt venligst Afdelingssygeplejerske Christina N. Larsen eller Forstander Tina J. S. Petersen på tlf. nr. 39456350.

Du er velkommen til at komme forbi og se vores dejlige plejehjem.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Www.aalborg.dk

Social- og sundhedshjælper i fortrinsvis aftenvagt - Plejehjemmet Skovbrynet

Aalborg

Skal du med på guldholdet i Gistrup?
  • Vi er et plejehjem med en høj faglighed, kompetencer og dygtige medarbejdere
  • Vi kan tilbyde en spændende og varieret arbejdsdag
  • Kollegaer som vægter en anerkendende, åben dialog samt positive tilgang
  • Har et godt tværfagligt samarbejde med flere faggrupper
  • En arbejdsplads med fokus på kerneopgaven
Skovbrynet er beliggende i Gistrup, i dejlige omgivelser som en del af nærområdet. Vi har et godt samarbejde med frivillige, som gør en stor indsats på vores plejehjem. Vi er innovative men holder samtidig fast i gode traditioner.
 
Vi har plads til 45 beboere, som er fordelt på 3 somatiske boenheder og 2 demensboenheder. Det er med primær tilknytning i vores somatiske boenhed vi søger en social- og sundhedshjælper. 
 
Lidt om stillingen:
  • 1 ledig stilling i udgangspunktet på 37 timer/ugen i fortrinsvis aftenvagt, med weekendvagt hver anden weekend
  • Forventet ansættelsesdato er d. 1. januar 2026, eller snarest muligt 
Faglige kompetencer:
  • Uddannet social- og sundhedshjælper
  • Er fortrolig med brug af IT som dokumentationsredskab
  • Kan udvise høj faglighed
  • Kan arbejde med den rehabiliterende tilgang

Personlige kompetencer:

  • Er ansvarsbevidst og god til at samarbejde på tværs af fagligheder
  • Er tydelig, ansvarsfuld og handlekraftig
  • Kan sikre samarbejde gennem ansvarlighed, positiv indstilling og er lydhør over for andres synspunkter
  • Kan skabe en god dialog med beboere og pårørende

Arbejdsstedets adresse:  
Plejehjemmet Skovbrynet, Roden 8-18, 9260 Gistrup. 

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte plejehjemsleder Bente Svendsen på tlf. 9931 5673 eller assisterende leder Camilla Riis Nielsen tlf. 9931 5677.                      
 
Ansøgningsfrist er den 5. december 2025 - Der afholdes løbende samtaler. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Kom og arbejd sammen med os 

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet. 

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel. 

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

SUNDHEDSPLEJEN SYDVEST AARHUS KOMMUNE SØGER SUNDHEDSPLEJERSKE I KOMBINERET ORDNING TIL FAST STILLING PÅ 32- 37 TIMER UGENTLIG

Aarhus

Om jobbet:
Sundhedsplejen Sydvest Aarhus Kommune søger sundhedsplejerske til kombineret ordning, - der er tale om en fast stilling på 32-37 timer ugentlig med tiltrædelse 1. januar 2026,- tidligere hvis muligt.

Sundhedsplejen Sydvest dækker områderne Frederiksbjerg, en del af Midtbyen, Langenæs, Viby, Stavtrup og Harlev.

Den ledige stilling er med spædbørn og skole i Aarhus Midtby, - et oplagt cykeldistrikt.

Derfor skal du vælge os:
En stor kommune med mange kollegaer, en bred vifte af specialfunktioner, god sekretær og konsulent understøttelse. Og som en af de få kommuner, har Børn og Unge i Aarhus Kommune ansat Børn og Unge læger, som er vigtige sparringspartnere i hverdagen.

Fagligt kompetente og engagerede kolleger og samarbejdspartnere.

En afdeling med højt til loftet med stor mulighed for indflydelse. 

Et job med stor indflydelse på egen hverdag og planlægning.

Et godt arbejdsmiljø med god stemning, åbenhed, respekt og tillid, - hvor dine bidrag er vigtige.

En afdeling med stor kollegial hjælpsomhed og beslutnings kompetence kvalificeret af medarbejder input.

Et arbejde, hvor du kommer til at indgå i et velfungerende og engageret team.


Din profil:
Du er uddannet sundhedsplejerske. 

Du er positiv ansvarstagende.

Du er struktureret, god til at planlægge og evner at prioritere.

Du er åben og imødekommende over for nye ideer og nye måder at gøre arbejdet på. 

Du er nysgerrig og fleksibel.

Du har stærke kommunikative evner.

Du ønsker at indgå i et anerkendende kollegafællesskab. 

Du er vant til at arbejde med it.

Du har viden om og erfaring med tværfagligt samarbejde.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 32-37 timer

Ansættelsesdato: 1. januar 2026.

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til: Sundhedsplejeleder Sydvest, Merethe Graarup på telefon +45 2920 3981

Ansøgning:

Klik på "Ansøg" nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: den 26/11 2025

Samtaler afholdes: den 28/11 2025
 
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
 

Om os:

SUNDHEDSPLEJEN

Sundhedsplejen i Aarhus har fokus på sundhedsfremme og forebyggelse for alle børn og unge. Vi har et stærkt fagligt miljø og høje ambitioner for vores arbejde. Vi er inddelt i fem geografiske områder med hver sin sundhedsplejeleder.

Sundhedsplejens cirka 115 medarbejdere samarbejder på tværs af områder og fagligheder med afsæt i vores vision, "Sammen fremmer vi alle børn og unges sundhed og trivsel". 

Vi arbejder helhedsorienteret sammen med forældre, dagtilbud og skoler, de øvrige afdelinger i Børn og Unge, Aarhus Kommune samt Regionen. Vi er engagerede i at fremme fysisk og mental sundhed samt trivsel hos børn og unge, dels gennem sundhedsfremmende og forbyggende indsatser, dels ved at yde hjælp og støtte til udsatte børn og unge. Vi er optaget af Stærkere Læringsfællesskaber, som betyder et tæt samarbejde, såvel internt som eksternt.

Vores sekretærgruppe varetager de administrative og koordinerende opgaver vedr. journaler, indkaldelser i skolesundhedsplejen, telefonpasning, personaleadministration, løn, ferie, sygefravær, indkøb og bogføring m.m.

Yderligere oplysninger om Sundhedsplejen Aarhus Kommune kan findes på Sundhedspleje (aarhus.dk)
 
ORGANISATION

Sundhedsplejen er delt i fem afdelinger og er en del af Sundhed i Børn og Unge, Aarhus Kommune. Afdeling Sundhed skaber sundhedsfremmende rammer og miljøer for børn og unge i tæt samarbejde med de mange fagpersoner i kommunen, som er tæt på børn og unges hverdag. Grundlaget er Børne og ungepolitikken https://www.aarhus.dk/demokrati/politikker-og-planer/familie-boern-unge-og­ aeldre/boerne-og-ungepolitik/ 

Afdelingen Sundhed er udviklingsorienteret og arbejder ud fra et helhedsperspektiv, 0-18 år, med fokus på effekt og kvalitet i samarbejde med dagtilbud og skoler. Sundhed har ligeledes et stort fokus på at udvikle det tværsektorielle samarbejde med fokus på bedre overgange mellem sektorer, et samskabende familie-perspektiv i sundhedsindsatserne.

Sundhed repræsenterer en stor bredde af faglighed: Sundhedsplejersker, Børn og Unge-læger, pædagoger, pædagogiske konsulenter, sundhedskonsulenter og administrative medarbejdere. Der er i alt cirka 160 medarbejdere, og kulturen i afdelingen er præget af engagement, høj faglighed og dedikation i forhold til at gøre en forskel for børnene, de unge og deres familier med henblik på sundhed og trivsel.
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center Sct. Hans

Sygeplejerske søges – du bliver dygtigere i retspsykiatrien

Høje-Taastrup


Er du klar til at give dig selv og dit arbejdsliv en ny udfordring i 2026 fra 1. februar?

I ”Udsigten” i den lukkede retspsykiatri på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi er stolte over at gå på arbejde, fordi vi lykkes med det, vi gør. Patientforløbene er 100% individuelle og baseret på rehabilitering, recovery og meningsfulde aktiviteter.

Hvis du i dit arbejdsliv er til:

  • etablering af gode behandlingsalliancer gennem tillidsfulde relationer i resonans.
  • lange patientforløb, hvor der er tid til fordybelse og tværfagligt samarbejde.
  • en arbejdsplads, hvor personale-flowet og fraværet er lavt, trivslen høj og kollegaskabet godt.

Så vil vi gerne invitere dig til at være en del af en arbejdsplads, hvor faglig udvikling, trivsel og arbejdsglæde vægtes højt, og hvor du, med afsæt i et humanistisk værdisæt, vil være med i en forrygende hverdag, hvor et team af tværfaglige samarbejdspartnere skaber rammerne for den bedste retspsykiatriske behandling.

På afsnit A1 i Afdeling R på Psykiatrisk Center Sankt Hans søger vi en sygeplejerske, som er motiveret for at indtræde som plejeansvarlig sygeplejerske (PAS) i et patientteam med 3-4 patienter, som er en god kollega, og som trives i et fagligt miljø.

Hvad enten du er nyuddannet sygeplejerske og har lyst til at lære specialet og udvikle dig i det, eller du er en erfaren sygeplejerske med psykiatrisk og somatisk ballast og funktion som klinisk vejleder for vores 3.semester studerende – ja så mangler vi netop dig.



Lidt om afsnit A1 og din, måske, kommende arbejdsplads Vores patientteams er tværfagligt brede med social- og sundhedsassistenter, pædagoger, sygeplejersker og ergoterapeuter, som samarbejder med afsnittets socialrådgiver, psykolog og overlæge om en stærk individuel rehabiliterende og aktivitetsbaseret recovery-behandling.

Vores patientteams er baseret på resonans mellem patienter og personale. Hele A1 er uddannet i KAT og er ressourcestærke på MI. Vores LUP-tal er blandt de bedste i den nationale retspsykiatri. De 16 indlagte patienter har A- og B-domme og er primært diagnosticeret inden for skizofrenispektret og har flerårige indlæggelsesforløb.

Redskaberne BVC, START og HCR20, ugentlige supervisioner, flere Safewards-principper og en god normering udgør det sikkerhedsmæssige fundament for vores arbejde, som har stort fokus på deeskalering og bevarelse af patienternes selvkontrol.

Udover faglig og individuel patientbehandling, så har humor, godt kollegaskab, fuld normering og sammenhæng imellem privatliv og arbejdsplan høj prioritet på A1.

I 2024 og 2025 har vi haft et ganske højt patientflow og modtog et tilsvarende antal nye patienter. Vi ser frem til sammenlægningen med både Amager-Hvidovre Hospital i 2026 og overgang til Region Østdanmark i 2027.

Billeder siger mere end tusinde ord. Du kan derfor også få et indblik i vores hverdag på instagram @psykiatrisk.center.scthans.



Hvordan vil din hverdag og arbejdsopgaver se ud? Som sygeplejerske hos os får du din daglige gang i ”Udsigten” – årets sygehusbyggeri i 2022, et nyt moderne byggeri i flotte omgivelser ved Roskilde fjord, der skaber nye muligheder for rehabiliterende aktiviteter og tid til kerneopgaven.

Helt overordnet er formålet med patienternes indlæggelse at forebygge ny kriminalitet gennem en sundhedsfaglig indsats.

Som sygeplejerske bliver du, efter endt introduktion, indledende kursuspakke og etablering i afsnittet, en del af afsnittets teamstruktur i kontaktpersonordningen og kommer i din hverdag til at arbejde med høj grad af patientinddragelse, aktiviteter og den direkte patientbehandling.

Eksempler på konkrete opgaver er bl.a.:

  • Deltagelse i den daglige pleje, f.eks. ledsage patienten på somatisk sygehus, tandlæge, frisør, indkøb.
  • Videregive værktøjer til at finde ro samt at hjælpe patienten med at sammensætte en hverdag med meningsfulde aktiviteter for vedkommende (fysisk aktivitet, personlige interesser, ADL træning, 1:1 ture, gruppe aktiviteter, arbejdet med misbrugsfrihed/harm-reduction).

I 2024 og 2025 har vi f.eks. haft følgende aktiviteter: Flere restaurantbesøg, bowlingturnering, biografture, ishockeykamp, ZOO, Tivoli, vores eget Mini-OL, gokart, tur til Bakken, sommerfest, wellness- aftener, aftentræningshold i eget fitnesscenter, ture i Roskilde svømmehal, halloween mm.



Hvordan er det at være sygeplejerske hos os?
  • Du får mulighed for at specialisere dig
    Vi varetager den retspsykiatriske ekspertfunktion i Region Hovedstaden og modtager patienter, hvor den psykiske lidelse og den retslige foranstaltning er baggrund for komplekse patientforløb og kræver særlig ekspertise.
  • Vi har et højt fagligt niveau
    Og god mulighed for løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse indenfor retspsykiatri, recovery, kognitiv adfærdsterapi, den motiverende samtale og specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje.
  • Du får tid til at være ny
    Og du får skræddersyet introduktion til retspsykiatrien med fem faglige introduktionsdage, hvor du sammen med andre nye bliver introduceret til retspsykiatri, behandlingsstrategi, vores værktøjer samt meget mere. Hertil bliver du som ny sygeplejerske i psykiatrien tilmeldt kurserne ”Godt på vej i psykiatrien” og konflikthåndtering.
  • Du er aldrig alene!
    Vi hjælper og sparrer med hinanden. Udover din mentor og team af dygtige kollegaer står oversygeplejerske og assisterende afsnitsleder klar til at lære fra sig og sikrer, at du får en solid oplæring i den daglige kliniske praksis. Hertil sikrer den ansvarshavende aften- og natsygeplejerske, at der er faglig sparring at hente.
Du kan læse mere om det at være sygeplejerske i retspsykiatrien her.



Hvem er du? Som vores kommende sygeplejerske er du autoriseret, og du har sygeplejefagligheden og kerneopgaven i fokus. Vi sørger for at klæde dig godt på til opgaven, men vi ser gerne at du:

  • har lyst til at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor der er plads til alle.
  • interesserer dig for retspsykiatri og ser mulighederne i det tværfaglige samarbejde om komplekse patientforløb.
  • er god til at kommunikere og udviser respekt og nærvær overfor patienterne, dine kolleger, studerende/elever og samarbejdspartnere.

Hvis du er en erfaren psykiatrisk sygeplejerske, specialuddannet sygeplejerske eller klinisk vejleder, får du, efter endt introduktion, desuden funktion som klinisk vejleder for studerende. Vi har 4 hold af 3. semester-studerende om året.



Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er i blandede vagter, og du vil kunne forvente weekendarbejde hver anden weekend. Afsnit A1 skal i 2026 være del af et projekt med variabelt weekendarbejde ift. aftalen ”Sammen om vagtarbejdet”.

Tiltrædelse pr. 1. februar 2026.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.



Har vi vakt din interesse? Du er mere end velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lasse Rolf Poulsen på 29349932 eller på lasse.poulsen@regionh.dk, hvis du er nysgerrig på det at arbejde i retspsykiatrien eller har spørgsmål til stillingen.

Ellers så send os en motiveret ansøgning og et CV via linket på siden snarest muligt.

Ansøgningsfrist: 2. december 2025.

Samtaler: Afholdes løbende samt i uge 49/50.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 02/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Attrives

Social og sundhedshjælper

Helsingør

Drømmer du om weekendfri og en hverdag som udekørende social- og sundhedshjælper i hjemmeplejen, der er præget af selvstændighed, medbestemmelse og nærvær, hvor vi er sammen om at give vores borgere den bedste pleje og omsorg? Så søger vi måske dig.
 
Omsorg Sjælland hjemmepleje i Helsingør kommune, søger en engageret Social- og Sundhedshjælper pr. 1. januar 2026 eller snarest muligt.  
Vil du være med til at forme fremtidens ældrepleje? 
Hos os i Helsingør arbejder vi aktivt med den nye ældrereform, som sætter borgeren i centrum og styrker helhedsplejen, tværfagligheden og kontinuiteten i indsatsen. 
Det betyder, at du som Social- og Sundhedshjælper får en vigtig rolle i at skabe sammenhæng og kvalitet i borgerens hverdag- og du bliver en del af et stærkt og fagligt dygtigt team, hvor vi løfter i flok.  
 

Vi leder efter dig, som:
  • Ønsker at fungere som flyver, på tværs af vores team alle ugens fem dage.
  • 35-37 timer ugentligt, med mulighed for at tage FEA vagter.
  • Fri i weekenderne.
  • Har et hjerte af guld.
  • God humor, hjælpsom og fleksibel.
  • Du arbejder selvstændigt i et spændende, varieret og fleksibelt team.  
  • Du har Kørekort
Dine opgaver indeholder blandt andet:  
  • Helhedsorienteret pleje og omsorg med afsæt i kommunens kerneopgave. 
  • Bidrage til høj borgertilfredshed gennem faglig kvalitet og nærvær. 
  • Samarbejde tæt med kollegaer og andre faggrupper i et tværfagligt miljø. 
  • Samarbejde med borger og pårørende om fælles mål. 
     
 Vi tilbyder:  
  • En arbejdsplads i god trivsel med fokus på fællesskab og faglighed. 
  • Indflydelse på dine opgaver og mulighed for at præge din hverdag. 
  • En grundig introduktion og støtte fra erfaren kollega. 
  • Et team hvor samarbejde, humor, og ansvar går hånd i hånd. 
  • Mulighed for at udvikle dig fagligt i takt med reformens nye rammer. 
  • De bedste kollegaer, som er der for hinanden. 
 Vi forventer, at du:  
  • Er uddannet Social- og Sundhedshjælper. 
  • Har en rehabiliterende tilgang og interesse for ældreområdet. 
  • Er robust, ansvarlig og selvstændig med et godt overblik. 
  • Er fleksibel, mødestabil samt har et positivt og åbent sind. 
  • Har flair for dokumentation. 
  • Kender til Nexus.
  • Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og fællesskab. 

 Vil du være en del af et team, der arbejder med hjertet og med høj faglighed? Så glæder vi os til at høre fra dig, og måske til at byde dig velkommen i vores gruppe her i Omsorg Sjælland.

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt og opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem FOA og Dansk Erhverv

Kørekort:
B Almindelig bil

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Lægesekretær / Sundhedsadministrativ koordinator

Køge

Billeddiagnostisk Afdeling – Sjællands Universitetshospital, Køge
Tiltrædelse: 1. januar 2026 eller efter aftale
Arbejdstid: 37 timer

Vi søger en dygtig og dedikeret lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til vores team på Billeddiagnostisk Afdeling i Køge. Afdelingen består af BDA Køge og BDA på Sundhedscenter Faxe med fælles ledelse og tæt samarbejde på tværs – din arbejdsplads bliver i Køge.

Billeddiagnostisk Afdeling SUH betjener både indlagte, ambulante og patienter fra primærsektoren, samt patienter henvist gennem det frie sygehusvalg. Som en del af vores sekretærteam får du en vigtig rolle i at sikre sammenhæng og kvalitet i patientforløbene.

Dine arbejdsopgaver

  • Booking af henvisninger til MR, CT, UL og konventionel røntgen
  • Registrering og modtagelse af patienter
  • Telefonbetjening af patienter, læger og samarbejdspartnere
  • Daglig dialog med radiografer og radiologer
  • Opfølgning på blodprøvesvar før billeddiagnostiske undersøgelser

Vi søger dig, der

  • Har relevant uddannelse og/eller erfaring fra lignende funktion
  • Er selvstændig, positiv, engageret og motiveret
  • Er fleksibel, imødekommende og serviceminded
  • Har gode kommunikationsevner og behandler alle med respekt
  • Har en struktureret tilgang og kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • Er fortrolig med IT og nye systemer

Vi tilbyder

  • Et stærkt og hjælpsomt sekretærteam
  • Et godt arbejdsmiljø med plads til humor
  • Tæt tværfagligt samarbejde med både radiografer og læger
  • Varierede arbejdsopgaver og mange kontaktflader
  • Gode transport- og parkeringsforhold tæt på både motorvej og Ølby Station

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ansøgning

Send din ansøgning senest den 7. december 2025.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 50.

Har du spørgsmål?

Kontakt gerne:

  • Ledende overradiograf Kenneth Fuglevig Grinderslev, tlf. 93 57 02 13, mail: kgri@regionsjaelland.dk
  • Overradiograf Susan Bang, tlf. 47 32 54 52, mail: suban@regionsjaelland.dk

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Psykiatrisk sygeplejerske til team for vurdering og udredning

Viborg

Er du psykiatrisk sygeplejerske? Her er chancen for at afprøve noget nyt og spændende!

Pr. 1. januar 2026 eller snarest derefter, søger vi 1 sygeplejerske på 37 timer ugentlig i en tidsbegrænset stilling frem til 31. december 2026 ved Team for Vurdering og Udredning (TVU) i Regionspsykiatrien Midt.

TVU modtager alle patienter der henvises til Viborg og Skive både til udredning og ambulant behandling inden for alle psykiatriske diagnoseområder. Patienterne er tilknyttet TVU indtil diagnosen er stillet og relevant behandlingstilbud er valgt. 
Du vil således indgå i et højt specialiseret udredningsteam, som arbejder meget struktureret og professionelt.
Du vil indgå i et tværfagligt team bestående af speciallæger, psykologer, sygeplejersker og sekretærer. Der afholdes daglige konferencer, hvor der lægges stor vægt på læring og høj faglighed. Vi har en god og anerkendende tilgang, hvor vi hjælper hinanden.
Arbejdet foregår i dagtid på hverdage.

Vi kan tilbyde:
•    Spændende arbejdsmæssige udfordringer og høj faglighed
•    Et meget lærerigt miljø
•    Fagligt kompetente og engagerede kollegaer, hvor der er plads til faglig støtte, udvikling og diskussion
•    Et godt arbejdsmiljø med en uhøjtidelig omgangstone
•    Gode muligheder for kurser og efteruddannelse
•    Psykiatribussen – som kører mellem Århus og Viborg, hvor det er muligt at påbegynde og afslutte arbejdsdagen i bussen
Vi ønsker:
•    Minimum 2 års psykiatri erfaring
•    Erfaring med vurdering af psykiatriske problemstillinger
•    Høj grad af selvstændighed
•    Gode samarbejdsevner og et godt humør
•    Engagement, ansvarlighed og fleksibilitet

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos Kristina Espersen, Souschef, tlf. 78 47 42 60 eller Anna Kirstine Goul, Oversygeplejerske, tlf. 2135 8940.

Ansøgningsfrist: 1. december 2025
Ansættelsessamtaler: 3. december 2025

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Stenslundcentret

Aftenvagt søges til Stenslundcentret, Odder Kommune

Odder

Hvem er vi?

Stenslundcentret er et plejehjem beliggende i Odder omkranset af både Odder gymnasium, en børnehave og et aktivitetscenter for bo- og beskæftigelse. Vi er et plejehjem med plads til 84 beboere fordelt i mindre teams. Vi favner bredt i sygdomme til den ældre beboer, men de fleste af vores beboere lever med demens eller kognitive udfordringer. Vi lægger stor vægt på det levede liv, og de aktiviteter som her følger med.

Stenslundcentret er en arbejdsplads, hvor tværfaglighed og personcentret omsorg er nøgleord i den pleje, som vi yder til de beboere, som bor ved os. Vi gør meget ud af, at det er beboernes eget hjem, som de bor i, og vi arbejder derfor målrettet imod at skabe det gode og trygge hverdagsliv – både for beboere, pårørende og vores ansatte.



Vi søger en social og sundhedshjælper eller social og sundhedsassistent, som brænder for at arbejde med den ældre målgruppe af borgere, og som vil være med til at understøtte vores slogan: ” Faglighed i hænderne, nærvær i hjertet, mennesket i fokus”





Vores forventninger til dig:

  • Du er uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent
  • Du arbejder primært i aftenvagt, hvor vagtstart enten er klokken 14 eller klokken 15
  • Du arbejder hver anden weekend i aftenvagt
  • Du har lyst til/interesse for at arbejde med ældre beboere
  • Du er god til at aflæse, og leve dig ind i og imødekomme andre menneskers følelser og behov
  • Du tager altid et individuelt udgangspunkt og arbejder personcentreret i din tilgang
  • Du tænker i muligheder, ser skæve vinkler i opgaveløsningen og har lyst til at gøre en forskel hver dag
  • Du bidrager aktivt til det faglige og sociale fællesskab


Hos os får du mulighed for:

  • At være medinddragende i din vagtplan
  • At skabe tryghed og livsglæde, så hverdagene bliver meningsfulde for vores beboere
  • At blive en del af en fagligt stærk og dedikeret medarbejdergruppe med fokus samarbejde og udvikling
  • At blive en del af et mindre team, så din primære arbejdstid er i kendte rammer – både kollegialt og beboermæssigt
  • At blive tilknyttet en mentor og en buddy, hvis fornemmeste opgave er at støtte dig i dine første ansættelsesmåneder


Vil du vide endnu mere, så kontakt:





Hvis du vil høre mere, så find os på facebook: Stenslundcentret, kontakt én af ovenstående ledere eller kom ud til en rundvisning.




Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.



Yderligere information:

Ansættelsessamtaler afholdes den 25. november og den 18. december.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Valby Friplejehjem

Social- og sundhedsassistent inden for ældreplejen

København

Er du social og sundsassistent og har du lyst til at arbejde i fast aftenvagt på et skønt Friplejehjem midt i Valby?

Valby Friplejehjem åbnede i april 2019. Vi har plads til 48 beboere fordelt på 2 afdelinger. Vi er et Friplejehjem under Danske Diakonhjem. Hvis fundamentet er at yde pleje og omsorg for medmennesker med udgangspunkt i det kristne livs- og menneskesyn. Vi lægger vægt på at skabe rammer, der sikrer værdighed og respekt om det enkelte menneske. Vi tager altid udgangspunkt i beboernes livshistorie, ønsker og muligheder. Det er vores mål, at der i vores hverdag skal være hjemlighed, plads til udfoldelse, selvbestemmelse, fællesskab og mening med tilværelsen. Læs mere på www.diakonhjem.dk

Vi søger 1 social og sundhedsassistenter til aftenvagten med start d. 1/1 2026 eller efter aftale. Stillingen er på 28 timer. Arbejdstiden er 5/2 med weekendvagt hver 2. weekend.  

Som vores ny kollega kan vi tilbyde en arbejdsplads, hvor:

  • Kerneopgaven - er beboernes livskvalitet
  • Dine kompetencer sættes i spil og du er med til at sætte dit præg på dagligdagen
  • Fagligt stærke SSA og SSH-kollegaerne som sætter pris på faglig sparring
  • Vi har højt til loftet og arbejder kreativt med at indfri beboernes ønsker
  • Sundhedsforsikring med mulighed for ægtefælle- og børne- dækning
  • Madordning fra eget køkken
  • Gode muligheder for efteruddannelse og ansvarsområder
  • Godt onbording program

Vi søger en kollega, der:

  • Er faglig velfunderet og har lyst til at arbejde med mange delegerede opgaver
  • Ser hele mennesket og kan møde beboerne både fysisk, psykisk, socialt og åndeligt
  • Brænder for tværfagligt samarbejde med kollegaer, beboere og pårørende
  • Har et godt overblik, er selvstændig og arbejder struktureret
  • Har lyst til at skabe et HJEM for beboerne

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte forstander Mette Færch Jessen på tlf. 2477 4977 eller mail: mfj@diakon.dk

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 7/12 2025 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling