WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.741

Psykiatrisk Center Amager

Sygeplejerske søges til intensivt døgnafsnit B2 – som har sup speciale i psykoselidelser for patienter over 35 på Psykiatrisk Center Amager

København

Har du mod på at arbejde med de mest sårbare psykiatriske patienter, hvor fokus er at skabe en tryg og stabil ramme for patienternes behandling? - så er du måske den vi søger.

Vi er et nystartet døgnafsnit som åbnede den 1. september 2025 og vi mangler nu kun få dygtige medarbejdere for at vores hold er helt samlet – så har du modet og lysten til at være med til at opstarte vores nye intensive døgnafsnit så skal du læse med her.

Jobbet og din hverdag

Vi er et intensivt døgnafsnit med plads til 15 patienter over 35 år med psykoselidelser. Din kerneopgave bliver at sikre patienternes trivsel, behandling og rehabilitering.

Du vil i tæt samarbejde med dine tværfaglige kolleger arbejde med beroligende metoder og deeskalerende teknikker.

Du vil arbejde miljøterapeutisk med meningsfulde aktiviteter tilpasset den enkelte patient hvor der er behov for struktur og forudsigelighed i hverdagen.

Nogle af dine konkrete arbejdsopgaver bliver:

  • Være primær kontaktperson for ca. 3-4 patienter, og etablere en tillidsfuld relation - være til stede og til rådighed
  • Observere patienternes tilstand og dokumentere symptomer samt ændringer i tilstand.
  • Udarbejde individuelle patientplaner ud fra patientens tilstand
  • Forebygge og håndtere konflikter, udvise ro og tryghed i akutte situationer
  • Anvende kognitiv adfærdsterapi
  • Medicinhåndtering
Derudover bliver du tovholder for nogle af de tiltag der er i afsnittet - alt efter hvad du kommer med af kompetencer samt hvad du brænder for.

Hvem er du?
Du er uddannet sygeplejerske og brænder for det psykiatriske speciale, du kan se det meningsfulde i komplekse menneskelige udfordringer og har lyst til at være med til at gøre en forskel.

Du hviler i dig selv, kan bevare roen og holde hovedet koldt og hjertet varmt samt rummer et vidst overskud til at vi også kan hygge os sammen som kollegaer i pausen.

Som vores nye kollega for du en central rolle i behandlingen af vores patienter, du bliver en del af et meget engageret team hvor vi sammen løfter opgaverne for at skabe det bedste behandlingsforløb.

Så skal du være med på vores hold så leder vi efter en kollega der kan håndtere alt fra akutte situationer til almindelig hverdags spørgsmål.

Hvem er vi?
Vi er ca 35 dedikerede, dygtige og tværfaglige kollegaer.

Vi er en ny personalegruppe, men fælles er at vi alle kommer fra centeret og kender hinanden på den ene eller anden måde. Vi er en social gruppe som også værner meget om den psykologiske tryghed

Hos os findes inden dumme spørgsmål, og det er vigtigt for os, at vi bruger hinanden i vores faglighed!

Vi er godt i gang med og arbejder struktureret med Kognitiv Adfærds Terapi (KAT), Sideløbende arbejder vi også med Safewards-principperne og har generelt en recovery-orienteret tilgang og møder patienterne hvor de er.

Noget af det vigtigste for os er at nedbringe brugen af tvang samt nedsætte angst og aggressioner ved brug af beroligende metoder.

Vi kan tilbyde dig

  • At du bliver klædt godt på fra start med en mentor i afsnittet, som vil hjælpe dig med sparring, spørgsmål og en god start. Du får desuden et grundigt oplærings- og introduktionsprogram med fokus på kompetenceudvikling.
  • Fokus på dine behov: Du bliver en del af en arbejdsplads der har fokus på work/life balance og fordeling af opgaver med respekt for den enkeltes kapacitet og evner.
  • Faglig udvikling: Vi tilbyder supervision og gode muligheder for at udvikle dine kompetencer igennem diverse kurser og efteruddannelse. Din hverdag bliver afvekslende og spændende med mange forskellige udfordringer.
  • Samarbejde med en synlig og nærværende afdelingsledelse, hvis dør altid står åben og som værdsætter dine input.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt i gennemsnit med tiltrædelse pr. 1. februar 2026.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter og med weekendvagter som udgangspunkt, hver 3. weekend i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.

Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Er du nysgerrig?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Sarah Wibholm via mail sarah.wibholm@regonh.dk eller mobil 20279388.

Ansøgningsfristen er den 4. december.

Ansøgningen skal indeholde motiveret ansøgning, CV og oplysninger om autorisation og/eller uddannelsesbevis.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler og de sidste bliver afholdt senest den 9. december.



Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning og byder også gerne på en rundvisning og en kop kaffe.



Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatri Plus

Vær med til at styrke vores respiratoriske indsats

Glostrup

Psykiatri Plus søger stabile og omsorgsfulde sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter, der har lyst til at indgå i et respiratorisk team omkring et 6 årigt barn på Sydsjælland. 

Der vil være mulighed for ugentlige vagter og vi søger både faste medarbejdere og afløsere til teamet.

Barnet er kognitivt alderssvarende, men har efter en ulykke behov for respiratorisk støtte og kontinuerlig overvågning.

Hvem søger vi?

Vi leder efter dig, der er uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent og som har respiratorisk bevis fra RCØ.

Som person er du:

  • Tryg i at arbejde selvstændigt og tage ansvar i komplekse plejeopgaver
  • Pædagogisk, rolig og god til at skabe tillid i relationen til barnet og forældrene
  • Stabil og indstillet på at være en del af et team i en længere periode
  • Bevidst om betydningen af integritet, faglighed og nærvær i arbejdet

Teamet du bliver en del af

Du bliver en del af et velfungerende respiratorisk team på 8–10 dygtige fagpersoner, som alle er tilknyttet Psykiatri Plus. Teamet ledes på distance af en teamleder, der er uddannet respiratorisk rådgiver fra RCØ.

I mødes jævnligt i fagligt forum, og der er mulighed for løbende supervision og sparring.

Dine arbejdsopgaver

  • Kontinuerlig overvågning og pleje af barnets respiratoriske behov
  • Håndtering, rengøring og vedligehold af respiratorisk udstyr
  • Skabelse af et trygt, roligt og støttende miljø for barnet og den ene forælder
  • Samarbejde og tydelig kommunikation med barnets familie
  • Deltagelse i teammøder og faglige opfølgninger

Oplæringen tilpasses dine ønsker og behov – både ift. vagttyper og oplæringsdage.

OBS: Der er flere dyr i hjemmet, bl.a. hund og kanin.

Arbejdstider

Plejen foregår døgnet rundt alle ugens dage:

13-timers dag/aftenvagter

12-timers aften/nattevagter
– altid med én times overlap.

I dagvagter følger du barnet i skole, hvor I bliver afhentet og bragt hjem med bestilt transport.

Vi er meget fleksible i forhold til vagtønsker og arbejdsdage, og vi tilpasser så vidt muligt efter dine behov.

Om Psykiatri Plus

Som medarbejder hos Psykiatri Plus, er du medvirkende til at gøre en forskel for børn, unge og voksne med sociale udfordringer og psykisk sygdom. Gennem vores vikarydelser og vores samarbejde med det offentlige, har vi gennem 23 år gjort os umage med at levere høj kvalitet inden for forebyggelse, behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. Vi er specialister i særligt komplicerede forløb inden for psykiatrien.

Når du er tilknyttet som vikar hos Psykiatri Plus, har du også mulighed for at byde ind på andre respiratoriske opgaver, og opgaver der måtte passe til din profil. Dog rekrutterer vi i dette opslag kun ind til nævnte stilling. 

Kontakt og ansøgning

Er du interesseret i stillingen? Upload CV, uddannelsesbeviser og evt. kursusbeviser, så kontakter vi dig hurtigst muligt. 

Hvis du har spørgsmål, er du er velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent, Christina Gronemann, på telefon 31 57 61 74 på hverdage mellem kl. 09.00-10.00, eller send en e-mail til cgr@psykiatriplus.dk

Ansøgningsfrist: 15. december

Vi ser frem til at høre fra dig!

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 15/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Silkeborg Kommune

Administrativ klinikassistent til Tandplejen - Genopslag

Silkeborg

Er du uddannet klinikassistent og har du lyst til at sætte dit præg på en tandpleje i udvikling? 

Brænder du for det administrative arbejde, har du et godt overblik og kan du lide at have mange bolde i luften? 

Så kom og vær med på holdet i en tandpleje i vækst og udvikling. 

Vi søger en eller flere dygtige klinikassistenter til 37 timer pr. uge til faste stillinger. Ansættelsesstart pr. 1. februar 2026 eller efter aftale. 

Som administrativ medarbejder vil du vil være det første møde med vores patienter i receptionen samt i telefonen. Derudover vil du være med til at stå for den daglige drift på klinikken med tilsætning af patienter, opfølgning på behovslister, håndtering af arbejdsplaner for at sikre en effektiv drift af hele klinikken. Der vil også være mulighed for at assistere på klinikkerne, hvis behov i en travl hverdag.

Vi arbejder med TK2 og EDI, men det er ikke et krav, at du har arbejdet med disse tidligere.

Om Tandplejen i Silkeborg
Silkeborg Kommunale Tandpleje er en tandpleje med meget flotte sundhedsresultater. 

Tandplejen arbejder behovsorienteret og med fokus på non-operativ cariesbehandling samt den forebyggende og sundhedsfremmende indsats. 
Vi lægger vægt på et højt fagligt niveau, og mulighed for efteruddannelse.

Som ansat i Silkeborg Kommunale Tandpleje får du lov til at arbejde på flere klinikker, dette er med til at give faglig udvikling, da der kan være forskel på specialer og borgere på de enkelte klinikker.

Tandplejen leverer tandpleje til 26.000 børn og unge, omsorgstandpleje til 400 borgere og specialtandpleje til 410 borgere samt socialtandpleje. Vi er 80 medarbejdere fordelt på seks klinikker, hvoraf den ene er tandreguleringsafdelingen.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et individuelt introduktionsprogram 
  • En dynamisk arbejdsplads med fokus på sundhedsfremme og non-operativ cariesterapi
  • En tandpleje hvor vi arbejder i teams
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Vi forventer, at du:

  • Er en holdspiller med gode kommunikations- og samarbejdsevner 
  • Er ansvarsbevidst, arbejder struktureret og med overblik
  • Har mod på efteruddannelse og personlig udvikling     

Du kan læse mere om Silkeborg Kommune på www.silkeborg.dk, hvor du også finder tandplejens hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte overtandlæge Marianne Bank-Mikkelsen på tlf. 24 86 55 97.

Ansøgningsfrist 10. december 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 15. december eller løbende efter aftale.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte. 

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

SOSU-assistent til Aalholmhjemmet – et hjem med omsorg, liv og leverum (barselsvikariat)

København

SOSU-assistent på Aalholmhjemmet – et hjem med omsorg, liv og leverum

  • Her er vi sammen om at skabe en meningsfuld hverdag og understøtte det gode liv for beboere og brugere
  • Her oplever beboere og brugere frihed til at vælge og sikkerhed for at blive hjulpet
  • Her skaber vi trygge rammer for tilknytning og inklusion gennem engagement og ansvarlighed
  • Her vil vi den gode dialog med tillid og respekt for hinanden
– det er vores målsætning.

Vi har et barselsvikariat på ca. 8 måneder og med 32 ugentlige timer i dagvagt med weekend hver 3. uge. Vikariatet er ledigt fra januar 2026.

Hvis du tænker, at det må du bare være en del af, så læs videre.

Om dig og jobbet
Vi leder efter den helt rigtige SOSU-assistent, som vil være medskaber af den gode dag og det gode liv og arbejdsliv her på Aalholmhjemmet.

Du vil blive kontaktperson for 3-4 beboer med helhedspleje, derudover vil der være sygeplejefaglige opgaver ud fra kompetencer samt dokumentation.

Du vil indgå i en dagligdag på lige fod med dine kollegaer, hvor det at opfylde vores målsætning er omdrejningspunktet for kerneopgaven.

Der vil være både introduktion og oplæring.

Hvem er vi
Aalholmhjemmet er et af Københavns Kommunes demenscentre. Vi er et moderniseret plejehjem med 32 toværelses lejligheder fordelt på to etager. Ligeledes har vi et lille daghjem med plads til 10 borgere, der bor uden for Aalholmhjemmet.
Vi tilstræber, at alle medarbejdere har specifikke kompetencer inden for demensområdet i form af kurser og efteruddannelse på forskellige niveauer. Vi har mange forskellige faggrupper og lægger vægt på tværfagligt samarbejde.

Du kan læse mere om Aalholmhjemmet her.

Vi forventer, at du

  • har interesse i at skabe omsorg for mennesker med demens
  • er kreativ og udviser socialpædagogisk forståelse i din tilgang til beboerne og kollegaer
  • er god til at kommunikere og arbejde tværfagligt, for at sikre sammenhængskraft
  • er medskaber for at beboerne oplever høj livskvalitet
  • kan dokumentere og italesætte din faglighed gennem den røde tråd, så der er sammenhæng i sygeplejen og omsorgen
  • er medansvarlig for at udfordre og udvikle den faglige tilgang til beboernes bedste
  • trives i en ofte uforudsigelig hverdag
  • er idemager til og udfører aktiviteter med beboerne ift. deres ønsker og behov
  • taler og skriver dansk på et meget forståeligt niveau
Vi tilbyder

  • en spændende arbejdsplads med mulighed for udvikling
  • stor indflydelse på arbejdsdagens tilrettelæggelse
  • tværfagligt samarbejde både i og udenfor huset
  • en arbejdsplads med fagligt dygtige og engagerede kolleger, der hver dag yder en stor indsats for at beboerne oplever en meningsfuld hverdag
  • en arbejdsplads, hvor alle bliver respekteret, uanset uddannelsesniveau – hvor alles meninger og holdninger er betydningsfulde
Når du nu er nået hertil og stadig er meget interesseret og føler, at du vil opøve dine kompetencer inden for demensområdet, så send os en ansøgning.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Der er tale om et barselsvikariat, der løber i ca. 8 måneder og hvor arbejdstiden udgør 32 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1. januar 2026.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi og straffeattest samt referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Bettina D. Hansen på 35 30 20 48.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her.

Søg via linket senest torsdag den 4. december 2025
Der vil være ansættelsessamtaler løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Fysioterapeut til Aktivitet VKV til bydækkende træningsindsats for borgerne i Københavns Kommune

København

Er du fysioterapeut, og har du lyst til at samarbejde omkring udviklingen af den bydækkende træningsindsats for borgerne i Københavns Kommunes aktivitetscentre i syd?
Kan du omsætte dine gode idéer til konkrete træningstilbud til aktivitetscentrene og deres borgere?
Er du fagligt velfunderet og har erfaring med træning af den geriatriske borger?
Brænder du for at samarbejde med ældre, der søger sociale fællesskaber og meningsfulde aktiviteter?

Så er du måske vores nye kollega.

I Københavns Kommune ønsker vi, at borgerne har et godt og aktivt liv så længe som muligt. Vi har stærkt fokus på forebyggelse og træningsindsatsen for de borgere, som allerede er medlemmer på de otte aktivitetscentre i København Syd. Målet er, at flere borgere skal tilbydes fysisk træning, så borgernes funktionsniveau fastholdes i længere tid og dermed får udskudt deres behov for hjælp. Vi ønsker at sætte barren højt på et område med et stort potentiale for at styrke borgernes udfoldelsesmuligheder i hverdagen.

Om stillingen
Vi søger en fysioterapeut til at styrke den fysiske træning på aktivitetscentrene i København Syd. Som bydækkende terapeut skal du være med til at sikre kvaliteten af den træning, som finder sted på tværs af aktivitetscentrene i København.

Træningsindsatsen er under vedvarende udvikling. Det er derfor vigtigt, at du kommer med det nødvendige gåpåmod og fleksibilitet i forhold til at udvikle, iværksætte, afprøve, ændre og tilrette indsatsen på tværs af byen.

En central del af dit arbejde består i, at du og dine kolleger bevæger jer rundt på de forskellige aktivitetscentre for at vejlede og kompetence løfte aktivitetscentrenes faste medarbejdere i at forestå holdtræning og fysiske aktiviteter for centrenes medlemmer. Desuden kan I også forestå dele af holdtræning og fysiske aktiviteter for nogle af centrenes medlemmer. Vi lægger vægt på, at du er god til at skabe relationer, arbejde tværfagligt og har erfaring med at skabe læring, at vejlede og formidle viden og er klar til at deltage i en bred vifte af opgaver.

Vi leder efter dig, der

  • er uddannet fysioterapeut gerne med erfaring indenfor arbejdet med den geriatriske borger
  • kan deltage i udviklingen af den bydækkende træningsindsats på aktivitetscentrene i København
  • har lyst til at deltage i udviklings- og erfaringsmøder på området
  • kan sparre med og vejlede aktivitetscentrenes faste medarbejdere i deres arbejde med fysisk træning, holdtræning og fysiske aktiviteter
  • kan opsamle erfaring og løbende identificere potentialer til forbedringer og handle på det
  • har faglige ambitioner der kommer til udtryk ved, at du vedholdende finder nye veje og muligheder efter bedste terapeutiske/pædagogiske intervention til mennesker med forskellige og/eller komplekse problemstillinger
  • har erfaring med at observere funktionsniveau
  • værdsætter at indgå i et tværfagligt team
  • er tålmodig og har gode kommunikative evner
Hvem er vi?
Aktivitetscenter VKV tilbyder aktiviteter til hjemmeboende borgere i alderen 65+, som har brug for let støtte eller hjælp til iværksættelse af og deltagelse i fælles opgaver og aktiviteter. Vi tilbyder træning og har et bredt fokus på sundhedsfremme og forebyggelse og vi tager udgangspunkt i at understøtte den enkelte borgers ressourcer.

Aktivitet VKV består af 14 faste aktivitetsmedarbejdere med forskellige uddannelser og baggrund. Vi er tilknyttet tre forskellige aktivitetsenheder: AC Langgadehus, AC Vigerslevhus og AC Vesterbro. Du vil have din base på AC Langgadehus i Valby og vil herfra køre ud til de andre AC'ere i område syd.

Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads med ambitiøse og engagerede kolleger. Det gode samarbejde og den faglige kvalitet vægtes højt, også når vi har rigtig travlt. Ingen dage ligner hinanden, hvilket vi sætter pris på.

Vi anerkender borgerne for deres unikke personligheder og udfordringer, som vi er stolte af at arbejde med.

Om de 16 almene aktivitetscentre
I Københavns Kommune har vi 16 almene aktivitetscentre, som har ca. 1200 ældre borgere som medlemmer. Tilbuddet henvender sig til hjemmeboende borgere +65 år, som har brug for let til moderat støtte (fysisk, psykisk eller socialt) til at kunne indgå i sociale sammenhænge med andre medborgere. Derfor er kernen i aktivitetscentertilbuddet at tilbyde borgene et socialt fællesskab og både forebyggende og vedligeholdende træning. Vores ambition er at give borgerne redskaber til at blive boende bedst muligt, længst muligt i deres eget hjem.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat med tilhørsforhold til Aktivitetscenter Langgadehus, hvor du vil referere til aktivitetscenterleder Kirsten Tolstrup Wester. Stillingen er på 37 timer ugentligt. Løn i overensstemmelse med anciennitet og gældende overenskomst. Tiltrædelse den 1. februar 2026.

Spørgsmål
Kontakt aktivitetscenterleder Kirsten Tolstrup Wester på 30 46 33 61.

Søg via linket senest torsdag den 4. december 2025
Vi forventer at holde samtaler i uge 50.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Glostrup Hospital

Erfaren sygeplejerske til Afsnit for Rygmarvsskader

Glostrup

Faglig udvikling

Rygmarvsskader er fundamentalt livskritiske, den fysiske udfordring følges med den psykiske udfordring, som kan være mindst lige så invaliderende. Livet er ikke blot truet, men er oftest fra det ene øjeblik til det næste , fuldstændigt forandret. Der er brug for den højtspecialiserede sygepleje - og der er brug for grunde og motivation til at bevare håbet, og her har sygeplejersken en helt særlig rolle. Med afsæt i begrebsrammen Fundamentals of Care arbejder vi ud fra en helhedsorienteret praksis, der udgør kernen i vores sygepleje. Størstedelen af vores patienter modtager vi direkte fra intensiv eller semiintensiv. Derfor spænder vores sygepleje fra pleje af den stabile rygmarvsskadepatient til højt specialiserede indsatser hos den ustabile. Denne patientsammensætning giver rige muligheder for både at bringe dine eksisterende kompetencer i spil og samtidig udvikle nye.

Sygeplejen til patienter med rygmarvsskade er kompleks, tværfaglig og højt specialiseret. Patienterne har ofte omfattende motoriske og sensoriske udfald samt påvirkning af vitale funktioner som respiration, tryksår og blære- og tarmfunktion. Sygeplejen omfatter derfor et højt observationsniveau, avanceret behandling, rehabilitering og rådgivning. Du vil som sygeplejerske arbejde tæt sammen med fysioterapeuter, ergoterapeuter, læger, socialrådgivere og psykologer.

Vi lægger vægt på at støtte patienten i at genvinde mest mulig selvstændighed og livskvalitet gennem målrettet pleje, undervisning og rehabilitering.

Huset er indrettet med gode træningsfaciliteter såsom et stort varmtvandsbassin, en træningssal, et træningskøkken, et Krearum og en stor multihal. Alt sammen er med til at danne den gode ramme, for den vigtige daglige træning af vores patienter. Vores udenomsareal er ligeledes skabt med øje for den vigtige daglig træning og med muligheden for afslapning og restitution i skønne rolige omgivelser.

Sygeplejen til patienter med rygmarvsskade er kompleks, tværfaglig og højt specialiseret. Patienterne har ofte omfattende motoriske og sensoriske udfald samt påvirkning af vitale funktioner som respiration, tryksår og blære- og tarmfunktion. Sygeplejen omfatter derfor et højt observationsniveau, avanceret behandling, rehabilitering og rådgivning. Du vil som sygeplejerske arbejde tæt sammen med fysioterapeuter, ergoterapeuter, læger, socialrådgivere og psykologer.

Vi lægger vægt på at støtte patienten i at genvinde mest mulig selvstændighed og livskvalitet gennem målrettet pleje, undervisning og rehabilitering.

Huset er indrettet med gode træningsfaciliteter såsom et stort varmtvandsbassin, en træningssal, et træningskøkken, et Krearum og en stor multihal., der alt sammen er med til at danne den gode ramme, for den vigtige daglige træning af vores patienter. Vores udenomsareal er ligeledes skabt med øje for den vigtige daglig træning og med muligheden for afslapning og restitution i skønne rolige omgivelser.

Høj trivsel

Høj trivsel er en vigtig faktor i vores arbejdsfællesskab og noget vi arbejder bevidst med. Høj trivsel for os er bl.a.:

En stor følelse af fællesskab.

I afdelingen arbejder vi i og med et miljø, hvor fællesskab og samarbejde på tværs af alle faggrupper er vigtigt for os, både i arbejdet med kerneopgaven og i vores arbejdsmiljø.

Arbejdet er meningsfuldt.

Vi har et tæt samarbejde med hver enkelte medarbejder, for sammen at kunne skabe og sætte retning for en meningsfuld arbejdsplads.

Tæt relation til dine kolleger og leder.

Vi har en flad ledelses struktur og arbejder med en åben og nysgerrig kultur, hvor vi forsøger at skabe plads til den enkelte både som fagperson og som menneske.

Der skal være balance imellem arbejdsliv og privatliv.

Der er er mulighed for fortrinsvis at arbejde i 2 holds skift, dag/nat, dag/aften eller aften/nat, der er mulighed for at arbejde 6 - 12 timer per vagt og med weekend hver 2., 3. eller 4. (her skal man ofte forvente 12 timers vagter), og før hver vagtplan frigives, er der mulighed for at afgive særlige ønsker.

Du vil før din ansættelse få tilbudt en snak med din nærmeste leder omkring dine ønsker til vagtplan, hvilke behov har du lige nu og hvordan spiller det sammen med vores muligheder i arbejdet med kerneopgaven.

I samarbejde med den enkelte medarbejder, udarbejder vi i fællesskab, individuelle udviklingsplaner, hvori vi tager udgangspunkt i medarbejders viden og kunnen. Dette gør sig også gældende for nyansattes introduktion program.

Vi søger en erfaren sygeplejerske med lyst til at dele ud af sin viden, mod på nye arbejdsfællesskaber og nysgerrig på udvikling og viden.

For flere oplysninger er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Bettina Pedersen tlf.: 29273284 eller mail: bettina.kjoeller.pedersen.01@regionh.dk , det er også muligt at besøg vores hjemmeside: https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/neuro/hjerne-og-rygmarvsskader/Sider/default.aspx

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er omfattet af retningslinjer for indhentelse af børneattest.


Ansøgningsfrist: torsdag den 11. december 2025

Samtaler afvikles: onsdag den 17.december.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 11/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Sundhedsfaglig kontaktperson til Amager Fælled Ungehjem

København

Brænder du for at gøre en forskel for nogle af de mest sårbare og udsatte unge i Københavns Kommune? Har du ambitioner på sårbare og udsatte unges vegne? Tror du på, at alle kan udrette noget stort, hvis de får den rette støtte?

Så er det måske dig, vi søger til Amager Fælled Ungehjem som vores nye sundhedsfaglige kollega.

Vi har et stort fokus på at skabe mere lighed i sundhed og søger derfor en engageret og fagligt kompetent sundhedsfaglig kollega, gerne med erfaring indenfor socialområdet, misbrug og psykiatri til vores døgntilbud for unge i alderen 12-18 år.

Om Amager Fælled Ungehjem
Amager Fælled Ungehjem er en åben døgninstitution på Amager. Vi giver plads til udsatte og kriminalitetstruede unge i alderen 12-18 år, og vi arbejder med fokus på relationer, struktur og vedholdenhed. Vores tilgang er præget af insisterende socialpædagogik, og vi giver ikke op.

I samarbejdet med de unges familier samt byens skoler, foreninger og virksomheder giver vi de unge mulighed for at få mere tryghed og bedre trivsel i hverdagen. Vi har ressourcerne og tålmodigheden til at samarbejde med børn og unge, som har brug for en insisterende socialpædagogisk indsats.

Vores kernefokus er på

  • en tryg hverdag med struktur, familieliv og venskaber
  • en aktiv hverdag med skole, uddannelse eller arbejde
  • udvikling af sunde relationer og positive fællesskaber
Vi har særlig ekspertise i

  • reduktion af rusmiddelforbrug
  • botræning og forberedelse til voksenlivet
  • familieorienterede indsatser i hjemmet
  • anbringelser med særlige vilkår
  • korte, målrettede overgangsforløb
  • individuelt tilpassede løsninger
Stillingen er på fuld tid og indebærer skiftende dag- og aftenvagter samt en fast rådighedsvagt (RV) ca. hver anden uge, som ligger på en onsdag. Skemaet ligger fast, men der er altid muligheder for at kunne rykke rundt alt efter, hvad opgaverne kalder på. Fleksibilitet går begge veje, og de ansatte her sætter stor pris på det.

Hvad er en RV-vagt?
En rådighedsvagt (RV) er en 25-timers vagt, hvor du sover på stedet i et personalerum. Der er altid en vågen nattevagt i huset med det primære ansvar, men du står til rådighed ved behov. Dagen efter afsluttes din vagt kl. 11.00 efter morgenarbejde.

Om stillingen
Dine opgaver vil spænde bredt og omfatte både det socialpædagogiske og sundhedsfaglige fx

  • understøtte de unges trivsel, sundhed og udvikling gennem samtaler og systematisk dokumentation
  • varetage sundhedsfaglige opgaver fx medicinhåndtering, utilsigtede hændelser og sundhedssamtaler med de unge
  • samarbejde og koordinering med øvrige sundhedsfaglige aktører fx praktiserende læge, psykiatri, hospitaler, tandlæge og misbrugsbehandling
  • deltage aktivt i hverdagen og i aktiviteter med de unge
  • skabe struktur, omsorg og tydelige rammer
  • indgå i tæt tværfagligt samarbejde med kollegaer, forældre og netværk
Du bliver kontaktperson for to unge mennesker, en kontaktperson støtter, vejleder og hjælper. Opgaven indebærer typisk at hjælpe med alt fra skole, uddannelse og arbejde til personlig udvikling, sociale relationer og praktiske gøremål. Formålet er at styrke den enkeltes trivsel, selvstændighed og livskvalitet. Dette sker i samarbejde med nogle stærke kollegaer og gode samarbejdspartnere.

Du vil blive den eneste sundhedsfaglige på tilbuddet, men vil indgå i et samarbejde med områdets øvrige sygeplejersker og indgå i et sundhedsfagligt netværk på tværs af Center for Børn og Unge.

Vi søger dig, der

  • har en relevant sundhedsfaglig baggrund og gerne erfaring fra psykiatrien, misbrug og socialområdet
  • kan arbejde relationsbaseret med tydelighed og varme
  • er struktureret, ansvarsfuld og god til at bevare overblikket i pressede situationer
  • trives i et tværfagligt arbejdsmiljø med mange samarbejdspartnere
  • har lyst til at gøre en forskel og være en del af et dedikeret team
Vi tilbyder

  • et meningsfuldt og udviklende job, hvor du er med til at skabe livsforandringer
  • et fagligt stærkt fællesskab med tæt samarbejde og engagement
  • supervision, faglig sparring og mulighed for efteruddannelse
  • indflydelse på opgaveløsningen og plads til faglighed
  • en arbejdsplads med humor, varme og høj faglighed
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er en fastansættelse på 37 timer om ugen. Arbejdstiden er skiftende dag- og aftenvagter og en RV-vagt ca. hver anden uge.

Tiltrædelse ønskes pr. 1. februar 2026.

Der vil blive indhentet straffe- og børneattest samt referencer i forbindelse med ansættelsesprocessen.

Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte tilbudsleder Mark Hansen på 24 48 02 69.

Du kan også læse mere om os her: Amager Fælled Ungehjem | Udsatte unge.

Søg via linket senest tirsdag den 16. december 2025
Der vil være samtaler den 18. december 2025.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 16/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordsjællands Hospital (Frederikssund)

Operationssygeplejerske til delestilling mellem operationsgang/opvågning - Friklinikken, Frederikssund

Hillerød

Du bliver en del af et lille team med høj faglighed, hvor din faglighed som operationssygeplejerske kommer i spil både i operationsafsnittet og i opvågningsafsnittet.

Faste arbejdstider mandag til torsdag – planlægges efter Friklinikkens åbningstider.

Vi har brug for dig der

  • er erfaren operationssygeplejerske
  • har kendskab til arbejdet på et opvågningsafsnit
  • har lyst til at videreudvikle og styrke Friklinikkens funktion
  • har en anerkendende tilgang til samarbejde i et mindre team med fokus på udvikling og optimering af arbejdsgange
Du får mulighed for

  • en smidig hverdag med lette arbejdsgange præget af mange funktioner og arbejdsopgaver
  • et lille unikt afsnit med et godt tværfagligt teamsamarbejde
  • at videreudvikle det bedste patientforløb med et optimalt flow
  • synlig ledelse
Hvem er vi
Friklinikken har kirurgi indenfor flere specialer, vores specialer er:

  • Gynækologi
  • Ortopædi
  • Kirurgi
  • Øre-næse-hals
Vi er et lille sammendagskirurgisk afsnit beliggende på Frederikssund Hospital, som hører under Anæstesiologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital, Hillerød.

Friklinikken udfører operationer på lette patientforløb og har derfor stor fokus på hurtigere flow og teamsamarbejde mellem vores forskellige faggrupper.

Siden slutningen af 2022 har vi hjemtaget en del af de patienter som tidligere blev sendt ud til behandling på privathospitaler.

Friklinikken har åbent mandag til torsdag og består af et modtage-/opvågningsafsnit med 8 sengepladser, samt en operationsgang hvor vi opererer på 3 lejer.

Nyt Hospital Nordsjælland

Friklinikken er en del af Anæstesiologisk Afdeling, og vi arbejder frem mod indflytning i vores nybyggede hospital, som forventes færdig ultimo 2027.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er til besættelse 01.02.26 på 37 timer/ugentlig eller efter aftale – fast dagvagter planlægges efter Friklinikkens åbningstider. Mødetiderne i opvågningsafsnittet er 07.00-15.00, 08.00-16.00 og 10.00-18.00, mens mødetiderne på operationsgangen er 07.30-15.30.

Ferie afholdes i vores lukkeperioder.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

Er du blevet nysgerrig og vil vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, arbejdstider og indhold, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Kirsten Pedersern på telefon 48293522.

Ansøgningsfrist den 3. december 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 49/50.

Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 03/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rolighed Hjemmeservice v/Jeanette

ssh/ssa

Slagelse

Da en af vores aftenvagter går på orlov, søger vi en til en fast stilling på 28 timer.

der køres 3-2. hver 2. weekend.

Overenskomst med foa.

Leverandør til Slagelse Kommune.

Så er du smilende og arbejder med hjertet og fleksibel så savner vi dig.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Handicapformidlingen ApS

Fast vikar søges af ung fyr fra Risskov

Lejre

OMRÅDE:  8240 Risskov

LIDT OM MIG:
Jeg hedder Nicklas og er en ung fyr på 25 år. Jeg har muskelsvind og dertilhørende respirator, der hjælper mig med at trække vejret. Jeg har gået på Egmont i 3,5 år, men er flyttet til Risskov, hvor jeg har boet i snart et år. Jeg er en fyr som godt kan lide at være social og er interesseret i al sport. Jeg kan også godt lide at slappe af ved at spille PS4, se fodbold eller en god film.

JOBBESKRIVELSE:
Jeg søger en fast hjælper. Det er vigtigt for mig at du er fleksibel, ansvarsbevidst og klar på nogle gode stunder sammen med mig.
Et arbejde hos mig er meget fleksibelt og dagene ligner ikke hinanden, fordi jeg godt kan lide at lave forskellige ting som at tage på stadion, cafe, besøge venner og drikke et par øl en gang imellem.

I arbejdet hos mig indgår der også nogle praktiske gøremål som rengøring af min lejlighed, tøjvask, medicin og indkøb, med andre ord skal du være mine arme og ben.

Derudover er der en oplæringsplan, der indeholder følgende:

  • 1x 6 timers respirations kursus på Skejby sygehus

  • 2x 12 timers dagsvagt

  • 2x 12 timeres nattevagt

  • 1x 12 timeres selvstændig dagsvagt

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B

  • Fleksibel

  • Selvstændig

  • Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem

  • Jævnaldrende hjælper

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Snarest muligt

  • Vikar

  • Sidste frist for ansøgning: 17.12.2025

  • Afholdelse af samtaler: Løbende

  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet

  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg X i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 200439@handicapformidlingen.dk - gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Thomas Søe på mail: Thomas@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 997 388 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200439

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 17/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling