WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
75

Kære Pleje Odense ApS

SOSU - hjælper søges til nyopstartet hjemmepleje virksomhed i Odense

Odense

Er du passioneret omkring ældrepleje og ønsker at gøre en forskel i menneskers hverdag? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi er en nyopstartet virksomhed i Odense Kommune, som tilbyder hjemmepleje – både efter serviceloven og ældreloven – i hele Odense Kommune. Vi har store ambitioner om at levere pleje med hjertet. Derfor søger vi en engageret SOSU-hjælper, der kan se sig selv i et arbejdsmiljø præget af omsorg, respekt, tryghed og fleksibilitet.

Om jobbet:

  • Stillingen er på minimum 30 timer om ugen i dagvagt

  • Tiltrædelse hurtigst muligt

  • Arbejdet foregår hos borgere i hele Odense Kommune

Vi tilbyder:

  • Et stærkt fællesskab i en virksomhed i udvikling

  • Fokus på godt arbejdsmiljø, sund arbejdskultur og høj stabilitet

  • Mulighed for medindflydelse og fleksibilitet i arbejdet

  • En arbejdsplads, hvor din indsats virkelig betyder noget

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet SOSU-hjælper

  • Brænder for at arbejde med ældre borgere

  • Møder mennesker med respekt og nærvær

  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar

  • Bidrager til et positivt og trygt arbejdsmiljø

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning og CV til odense@kaerepleje.dk hurtigst muligt – vi indkalder til samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på 50 55 46 50.

Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde dig velkommen i vores team! ❤️

Indrykket:08/10/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Handicaphjælpere søges til vågne nattevagter og dag-aftenvagter – Med start snarest!

Odense

Handicaphjælpere søges til vågne nattevagter og dag-aftenvagter – Med start snarest!

Grundet skolestart, søges nu nye hjælpere. Hvorfor nøjes med et kedeligt job, når du kan være en del af vores team som handicaphjælper? Vores tidligere nattevagt måtte desværre stoppe af personlige årsager, så vi leder nu efter en nattevagt til vores team (30-32 timer ugentligt) – og en ekstra hjælper til dag- og aftenvagter (ca. 20-30 timer ugentligt)

Stillingen er hos en humoristisk og lattermild kvinde på 55 år, med muskelsvind (BPA-ordning), som er bosiddende i Odense SV. Hun bor i eget hjem med to allergivenlige hunde. 

Hvad tilbyder vi:
- Hyggelige vagter i eget hjem med to hunde og gode grin
- Et team, der består af stabile og erfarne kolleger. Nogle har været her 6-10 år
- Fleksibilitet og mulighed for at have indflydelse på egen vagtplan

Nattevagter (00-11, 01-11 eller 00-08):

- Respiratorisk overvågning (ingen bevis nødvendig – vi sørger for sidemandsoplæring)
- Lettere personlig pleje
- Vendinger i sengen om natten

Dag- og aftenvagter (11-17 eller 17-00/15-00):

- Lettere personlig pleje
- Respiratorisk overvågning (ingen bevis nødvendig – vi sørger for sidemandsoplæring)
- Hverdagens små gøremål, hvis du elsker orden og at organisere, er det et plus ;-)
- Hjælp til spisesituationer
- Agere arme og ben

Vi leder efter dig, hvis: 
Du er ansvarsfuld og mødestabil
- Du har en god sans for humor – vi elsker at grine!
- Du har gåpåmod og ikke er bange for at lære noget nyt
- Du er glad for hunde

Så tøv ikke med at sende en ansøgning! Vi vil elske at have dig med i vores team. Send din ansøgning til Dominique på dominiquefrederiksen@outlook.dk, vi ser frem til at høre fra dig

Indrykket:07/10/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Handicapformidlingen ApS

Ledig stilling hos mandlig borger i Odense

Odense

OMRÅDE: 5250 Odense SV

LIDT OM MIG:
Har du lyst til at blive vores nye kollega, så søger jeg for øjeblikket en hjælper til en deltidsstilling på ca. 18 timer pr. uge.

Så har du som jeg et lyst og venligt sind, et godt humør og let til latter og smil, sat sammen med viljen til at gøre en forskel, så er det måske dig vi lige mangler. Det er vigtigt, du hviler i dig selv, kommer med overskud, kender din rolle som hjælper i privat hjem og har dit bagland i orden, inden du søger.

Jeg er 63 år, kørestolsbruger og har brug for hjælp til meget i hverdagen inkl. personlig pleje. Alle forflytninger foregår med loftlift.

Du bliver mine arme og ben, og skal kunne se dig selv i et job hvor der i hverdagen er meget struktur, så du er endvidere i besiddelse af god ordens sans og har en daglig god hygiejne.

Min fritid bruger jeg sammen med familie og venner, computer, træning hjemme og hos fysioterapeut, ugentlig træning i varmt vand bassin, en tur i f.eks. biografen, og er altid åben for nye oplevelser. Jeg elsker god mad, så absolut en kæmpe fordel, hvis du kan lide at lave mad.
Nogle dage er travle med aktiviteter ud af huset, andre mere rolige og afslappende og med pligter som fx rengøring. Der er hjælperværelse, men også mulighed for at slå dig ned i en hvilestol i stuen med en bog, din computer og en kop kaffe eller se lidt tv med mig.

Vagterne er længerevarende, og ligger i fast rul fra kl. 10.30.
Der arbejdes alle ugens dage hele året, også påske, jul og nytår, samt når jeg skal på weekendtur/ferie, hvor mine hjælpere altid er med.

Jeg har en handicapbil, så du har selvfølgelig kørekort og er en dygtig og rutineret bilist.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort

  • Fleksibel

  • Selvstændig

  • Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem

  • Høj hygiejnestandard

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Hurtigst muligt.

  • Deltid: 18 timer pr. uge

  • Sidste frist for ansøgning: 21.11.2025

  • Afholdelse af samtaler: Løbende

  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet

  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 0 i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 200751@handicapformidlingen.dk –  med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Jesper på mail: jesper@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71997391 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200751

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

Indrykket:06/10/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

BPA Support ApS

24-årig kvinde søger hjælper til længerevarende vagter i Odense N (fuldtidsstilling)

Odense

Jeg er en ung og frisk kvinde med cerebral parese, som sidder i el-kørestol. Jeg skal have hjælp til alt det praktiske, såsom personlig pleje, af- og påklædning, toiletbesøg, bad, måltider/madlavning, rengøring, medicin og generel støtte i hverdagen. Der vil være en del forflytninger, men jeg har gode hjælpemidler og god ståfunktion samt god funktion i den ene arm. Jeg kan godt lide at være aktiv, såsom gåture med min hund, fysioterapi og anden træning, ridning og især svømning. Jeg er førtidspensionist, så bruger ikke tid på uddannelse eller arbejde. Jeg har for nyligt også fået diagnosen ADHD, hvilket fylder en del ift. min generelle trivsel og måder at reagere på i forskellige situationer. Du skal derfor kunne rumme dette aspekt af min personlighed.

Derudover har jeg en hund, som jeg nyder at gå ture med og bruge tid på. Udover fysisk træning kan jeg også godt lide rolige aktiviteter, såsom at se film og serier, slappe af i solen og snakke om stort og småt. Jeg kan godt lide at tage på tur i min bil (med høj musik,) f.eks. strandture, shopping og caféture.

Jeg skal også have hjælp til træning hos fysioterapeut og lægebesøg. Som oftest er jeg glad, positiv og fuld af energi, men jeg har også mine mindre gode dage, hvor jeg har brug for ekstra empati, omsorg og forståelse.

Du vil opleve mig i både frustration og optimisme, vrede og glæde, opture og nedture, så du skal kunne håndtere disse facetter af min personlighed, når du er på arbejde, så jeg kan være mig selv i mit eget hjem.

Det er meget vigtigt for mig, at der er en god kemi imellem os, men at vi samtidig bevarer et professionelt arbejdsforhold. Jeg værdsætter en humoristisk tilgang til tingene, men uden at det går på kompromis med eller erstatter fagligheden. I mit hjem kan jeg godt lide en meget uformel omgangstone, og jeg har ikke meget filter på, når jeg kommunikerer, og jeg er i virkeligheden nok lidt en ”drengepige”. Det er vigtigt for mig, at vi begge bruger humor i vores kommunikation og samarbejde.

Jeg går op i, at mit hjem ser rent og pænt ud, og ser gerne at du selv kan tage initiativ til rengøring og andre praktiske gøremål i hjemmet. Desuden forventer jeg, du er erfaren i alsidig madlavning og kan begå dig i et køkken.

Jeg er selv et ordensmenneske, der har godt styr på mine ting. Men det er vigtigt, at du går mindst lige så meget op i at have godt styr på tingene, da jeg ikke vil gå ned på hverken renlighed, personlig hygiejne, medicin osv. Du skal derfor have et godt overblik samt kunne arbejde struktureret og effektivt.

Min hund Balou er helt og holdent hyggehund, men jeg er meget bevidst om, hvordan jeg gerne vil omgås ham, så jeg forventer, at du vil have respekt for og støtter op om måden, jeg har hund på samt tager stor del i hverdagen med ham. Han fylder en hel del i mit liv, men han er god som dagen er lang og vil meget gerne nusses og leges med.

KRAV TIL DIG:

  • Alder 24-40 år (ufravigeligt)

  • Kørekort B (ufravigeligt). Du er en stabil, erfaren og sikker bilist, der er tryg ved manuelt gear. Du behøver ikke have erfaring med handicapbus.

  • Du skal være ikke-ryger.

  • Du skal kunne lide at være aktiv og have god energi.

  • Det er vigtigt du er udadvendt, har humor og en positiv tilgang til tingene.

  • Det forventes, at du er fleksibel, ift. vagter og hverdagens struktur.

  • Du skal være engageret og initiativrig – du må gerne byde ind hvis du har nogle forslag til og aktiviteter eller gøremål for dagen.

  • Du er opmærksom på egen hygiejne, da vi kommer i meget tæt kontakt med hinanden.

  • Du skal være selvkørende, tænke selvstændigt og kunne se forefaldende arbejde.

  • Du må gerne være guidende og støttende, men ikke opdragende.

  • Du har erfaring med alsidig madlavning, da jeg sætter pris på et veltilberedt og nærende hjemmelavet måltid.

  • Det er vigtigt, at du har evnen til at kunne sætte dit tempo efter mit tempo og behov, da jeg ofte bliver udtrættet pga. min hjerneskade. Her skal du være særligt opmærksom på mine behov, så jeg kan spare på min egen energi.

  • Du skal kunne tage imod konstruktiv kritik. Jeg bestræber mig på som leder at være ærlig overfor mine hjælpere, hvorfor jeg derfor også forventer ærlighed fra jer. På den måde er der størst potentiale for at skabe det optimale samarbejde med en gensidig respekt.

  • Kommunikation og sparring er en stor og vigtig del for mig, og derfor har jeg ofte brug for at mine tanker, følelser og meninger bliver talt godt igennem. Du skal også kunne være i stilhed, hvis jeg har brug for en pause.

Vagterne ligger både i hverdage og weekender samt helligdage, men tilpasses i høj grad, hvornår du kan arbejde. Jeg skal også have hjælp om natten, men du må gerne sove i mellemtiden.

Jobbet indebærer også at deltage i familiesammenkomster, også i København. Der kan ligeledes forekomme rejser (ferier) af 1-2 ugers varighed, hvis du er interesseret i det.

Jeg ønsker hverken en rengøringsdame, sygeplejerske eller anden form for fagperson, men derimod en person som er villig til, og har lysten til at lære. Det vigtigste er at have hjertet på rette sted. Jobbet er ikke ”bare” et almindeligt 8-16 job, men en gensidig og ligeværdig relation, gerne med lidt modspil – også fra dig.

Lønvilkår: 152,99 kr. + tillæg.

Med venlig hilsen

Sahra

KONTAKT

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.30) eller på job@bpasupport.dk

Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, samt CV og gerne et vellignende billede til job@bpasupport.dk Husk at skrive i ansøgningen at det er hos mig du søger.

BPA Support

Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger.
Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælper profil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.
Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil
HER

Indrykket:29/09/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

BPA Support ApS

Initiativrig, kreativ og hundeglad kvindelig handicaphjælper søges til mit dreamteam.

Odense

Jeg har to søde studerende, der snart er færdige med deres uddannelse og skal videre på arbejdsmarkedet. Derfor får jeg brug for dig. Der er tale om 4-6 længerevarende vagter om måneden fra 1. Januar 2026.

 Mit navn er Line,  jeg er 31 år og bor i et rækkehus i Odense SØ, med min lille, søde hund Bella. Hun er husets diva! (hvis man spørger hende). 

Jeg er født med rygmarvsbrok, bruger el-kørestol, og har BPA hjælpere 24/7 med længerevarende vagter. 

Jeg er en stille og rolig type, næsten altid glad. 

Jeg går meget op i, at jeg og mine hjælpere har en god kemi og synes om at lave ting sammen. Det fungerer bedst for mig. 

Jeg bruger meget tid derhjemme, hvor mine interesser er kreative ting, som fx. at lave personlige kort, spille spil, tage i biffen, shopping, på café og fx. til koncerter mm. Dog ikke sports interesseret! Ellers er jeg glad for stille og rolige aftener, og bruger en del tid på TV og serier.  

 Hvad søger jeg?  

Jeg søger en sød, glad og fleksibel kvinde, der har lyst til at blive en del af mit team.

Mit team består af i alt 7 søde kvinder (incl. dig), som har et varierende antal vagter om måneden. 

Du skal helst være moden og have noget erfaring i rygsækken, så aldersmæssigt gerne ca. 23-50 år gammel. Men en god kemien imellem os er det vigtigste.

 Hvem søger jeg?  

Jeg søger en positiv, smilende, kreativ person (ikke-ryger).

Det er vigtigt for mig, at du er:

·   ansvarsbevidst

·   selvstændig

·   fleksibel 

·   imødekommende

·   kan tage opgaver af dig selv (har dog en ugeplan)  

·   lyttende

·   tålmodig (jeg kan være svær at forstå og taler lavt)

·   frisk og glad

·   ordensmenneske

·   er nem at snakke med 

·   glad for hunde

 Hvad skal du hjælpe mig med? 

·   personlig pleje  

·   af- og påklædning

·   toiletbesøg  

·   indkøb og madlavning

·   rengøring og oprydning i hjemmet  

·   luftning, vask og pleje af Bella

·   ledsagelse ud af huset (i min Ford Transit bus) til alt det jeg skal (nogle gange også på ferier)

·   tøjvask og andre forekommende huslige opgaver

·   lettere havearbejde

·   du vil altid have en assistent lige ved hånden, som følger med i det hele og glæder sig til du kommer igen. Denne assistent er Bella😊

 Hvad kræver jobbet:  

·   erfaring inden for pleje er en fordel, men ikke et krav, da du vil blive oplært inden du starter. Jeg har hjælpemidler til det hele, men fysisk robusthed er en fordel

·   gerne erfaring med,- og god til smagfuld madlavning

·   kørekort og erfaring med bilkørsel

·   en ren straffeattest

·   fleksibilitet i forhold til sygdom og ferie (teamet dækker så vidt muligt ind for hinanden)

·   at du er klar på også at tage vagter i weekender og på helligdage, fx.jul/nytår

·   at du taler og forstår flydende dansk, da jeg ikke taler andre sprog

·   en fordel hvis du bor på Fyn og selv har bil

Hvad får du ud af det?  

Udover en fast og meningsfuld stilling får du mulighed for et tæt samarbejde med mig, som altid sætter pris på at hygge og lave aktiviteter sammen med mine hjælpere. Du skal derfor ikke forvente, at du kommer til at opholde dig meget på hjælperværelset.

Du bliver en vigtig del af mit liv, og får mulighed for at gøre en reel forskel.

Hvis du synes, det lyder som noget for dig, så send mig endelig en besked/ansøgning. Jeg vil gerne høre lidt om:   

- Hvem du er og hvad du kan byde ind med, i et evt. kommende samarbejde.

- Din tidligere erhvervserfaring, evt. med referencer

- Hvilke interesser har du? er du kreativ?

- Hvorfor du søger jobbet som min personlige hjælper?

- Et billede eller en video af dig selv.

LØN: 152,99 kr + tillæg

 Der ansættes løbende.

 Jeg glæder mig til at høre fra dig😊 Send venligst mail til: lineskands4@gmail.com

 Med venlig hilsen  

Line Skands

Indrykket:22/09/2025

Ansøgningsfrist: 31/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling