WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
33

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale

Vi søger SSA eller SSH til fast aftenvagt og yderligere et 3-måneders vikariat til Torndalshave og en SSA fast aftenvagt med ansvarshavende funktion til Dybenskærshave afdeling stuen

Hvidovre

Ønsker du et nyt job i kufferten efter sommerferien? Så læs videre her. Vi søger 1 SSA eller SSH til fast aftenvagt og 1 SSH/SSA til et 3-måneders vikariat med mulighed for eventuel forlængelse. Derudover 1 SSA til fast aftenvagt med ansvarshavende funktion.

Trives du i aftenvagten, og motiveres du af at skabe tryghed, nærvær og livskvalitet for beboerne? Så er det måske dig, vi søger!

Om arbejdspladsen og hverdagen Torndalshave er en skærmet enhed for 12 beboere, som lever med demens.
Hos os bliver du en del af et fast aftenteam hvor I arbejder tæt sammen om opgaverne, og har fokus på helheden omkring beboeren. Vi arbejder i et tværfagligt team bestående af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og pædagoger.

Dybenskærhave afdeling stuen er der 24 beboere. Du får en fast hjælpermakker og en springer, som du arbejder tæt sammen med om at sikre det gode liv for beboerne på afdelingen. Du vil desuden indgå i et tværfagligt samarbejde med social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og sygeplejerske.

Hos os arbejder vi med daglig triagering og reflekterer sammen over vores praksis, hvilket er med til at udvikle vores faglighed. Vi har også en høj grad af tillid mellem medarbejdere og ledelse, og vi lytter til gode idéer og nye perspektiver. Hos os ser vi muligheder frem for begrænsninger.

Typiske arbejdsopgaver Som aftenvagt er du med til at sikre, at beboerne får en god afslutning på dagen og en tryg overgang til natten. Du:

  • arbejder ud fra sociale handleplaner og de aftaler, der er indgået omkring den enkelte beboer
  • varetager pleje, omsorg og sygeplejefaglige opgaver
  • arbejder personcentreret med afsæt i den enkelte beboers behov og livshistorie
  • bidrager til struktur, overblik og kontinuitet i aftenvagten
  • arbejder med triagering, tidlig opsporing, dokumentation og opfølgning samt sikrer gode overleveringer til kolleger, så kvaliteten omkring beboeren fastholdes
  • håndterer komplekse og uforudsete situationer med faglig ro og overblik
Som ansvarshavende vil du også:

  • være med til at sikre patientsikkerhed og den gode kvalitet
  • medicinhåndtering og udlevering samt dispenseringer i akutte tilfælde eller ændringer
  • du kan blive tilkaldt til andre afdelinger, men du er stadig en del af plejen på afdelingen
  • være med til sygeplejefaglige udredninger og vurdering af beboernes behov
  • faglig sparring til kolleger og ledelsen forlængede arm ind i aftenvagt og være med til kompetenceudvikling og holde et overblik
  • samarbejde med akutteam, hjemmesygeplejen og 1813
Vi forestiller os, at du:
  • har interesse for eller erfaring med demens, der er mulighed for opkvalificering med demens
  • trives med at arbejde ud fra helhedspleje og ser værdien i det
  • motiveres af at skabe en god og tryg afslutning på dagen for beboerne
Hos os får du
  • du mødes med tillid til din faglighed og frihed til at tænke kreativt og skabe gode stunder for beboerne
  • vi prioriterer din faglige udvikling og investerer i kompetenceudvikling med afsæt i de opgaver og indsatser, vi løser i hverdagen. På Torndalshave får du blandt andet et 5-dages demenskursus fra start
  • du får grundig onboarding, en fast sparringsmakker og god oplæring, så du får en tryg start
Om Dybenskærhave Hos os er der plads til både faglighed, nærvær og humor. Vi arbejder ud fra værdierne respekt, sammenhold, faglighed og tillid – og det mærkes i hverdagen.

Dybenskærhave rummer i alt 4 afdelinger; 3 afdelinger med 24 beboere i hver, heraf er en afdeling delt i et demensafsnit og et plejeafsnit, der arbejder tæt sammen. Derudover 1 demensafdeling, Torndalshave, med 12 beboere, der ligger på en separat matrikel. Omkring beboere, pårørende og medarbejdere står et stærkt tværfagligt team bestående af: Aktivitetsteamet, Serviceteamet, Ernæringsteamet, to Kvalitetssygeplejersker, hvoraf den ene er klinisk vejleder, Elevansvarlig og Administrationsteamet samt vores nyansatte vagtplanlægger.

Du kan læse mere om os, vores værdier og aktiviteter på vores hjemmeside her Plejehjemmet Dybenskærhave.

Hos os emmer hverdagen af nærvær og tæt kontakt til beboerne. Vi glæder os til at høre fra dig og fortælle mere om, hvad vi kan tilbyde dig som en del af vores team.

Løn og ansættelsesvilkår Torndalshave: arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 15/15:30-23/23:30. Derudover indgår der weekendvagter.

Dybenskærhave afdeling stuen: arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 15:30-23:30, hvor onsdag og torsdag er faste dage. Derudover indgår der weekendvagter i lige uger.

Ansøgningsfrist d. 7. august

Vi holder samtaler i uge 34

Stillingerne ønskes besat pr. 1. oktober eller opstart hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Nysgerrig?

Du er meget velkommen til at kontakte Britt-Marie, plejehjemsleder på tlf. 93516198 eller på mail: gnj@hvidovre.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen på Torndalshave. Eller Mia på tlf. 20668919 eller på mail: mtu@hvidovre.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen på Dybenskærhave.
Du er også velkommen til at ringe og aftale en aftale en rundvisning.

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale

Vi søger en basissygeplejerske til demensenheden Torndalshave – vær med til at skabe livskvalitet for mennesker med demens

Hvidovre

Vi søger en basissygeplejerske til demensenheden Torndalshave – vær med til at skabe livskvalitet for mennesker med demens Er du passioneret omkring demens og ønsker at gøre en mærkbar forskel i borgernes hverdag? På demensenheden Torndalshave får du mulighed for at anvende din sygeplejefaglighed lige der, hvor den virkelig tæller – tæt på vores 12 beboere, deres pårørende og deres hverdag.

Lyder det som noget for dig? Så læs videre her.

Om jobbet og hverdagen Vi arbejder ud fra personcentreret omsorg med afsæt i Tom Kitwoods principper og har fokus på høj faglighed, triage, tidlig opsporing og beboerkonferencer. Hos os er der plads til at tænke nyt, udfordre eksisterende arbejdsgange og bidrage med ideer til den fortsatte udvikling af vores faglige praksis på afdelingen.

I rollen er du med til at skabe struktur omkring beboernes forløb, følge op på indsatser og facilitere beboerkonferencer. Samtidig får du en rolle i at vejlede og sparre med kollegaer i hverdagen, så den faglige kvalitet styrkes kontinuerligt. Du arbejder tæt på beboerne og er med til at sikre sammenhængende og helhedsorienterede forløb og holder fast i og følger op på aftaler.

Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, teamkoordinator og afdelingsleder.

Vi oplever en høj grad af tillid mellem medarbejdere og ledelse. Ledelsen er tilgængelig, ærlig og transparent, og der er altid plads til sparring.

De typiske arbejdsopgaver inkluderer
  • Du varetager pleje, omsorg og akutte sygeplejefaglige opgaver

  • Du bidrager til triage, tidlig opsporing og faglige refleksioner i samarbejde med kolleger og afdelingslederen

  • Du samarbejder med teamkoordinatoren om at understøtte kollegaerne og styrke den faglige kvalitet

  • Du indgår i et fagligt fællesskab med plejehjemmets øvrige sygeplejersker og bidrager til koordineringen af den daglige drift i samarbejde med afdelingslederen.

  • Du sikrer implementering af faglige metoder og udarbejder handleplaner og samarbejder tæt med pårørende

Vi forestiller os, at du Er uddannet sygeplejerske, gerne med erfaring i demens, men det er ikke et krav.

Derudover så tænker vi, at:

  • Trives med at arbejde ud fra helhedspleje og ser værdien i det

  • Har erfaring med dokumentation og cura, men det er ikke et krav

Hvorfor vælge os
  • Du får grundig onboarding, en fast sparringsmakker og løbende supervision

  • Vi prioriterer kompetenceudvikling med afsæt i de opgaver og indsatser, vi løser i hverdagen. Vi investerer i dig fra start med blandt andet et 5-dages demenskursus

  • Et arbejdsmiljø med fokus på fællesskab og sociale arrangementer som sommerfest og julefrokost, hvor beboere og personale deltager

  • Høj grad af medindflydelse og medansvar for den fælles arbejdsopgave

Om Dybenskærhave Hos os er der plads til både faglighed, nærvær og humor. Vi arbejder ud fra værdierne respekt, sammenhold, faglighed og tillid – og det mærkes i hverdagen.

Dybenskærhave rummer i alt 4 afdelinger; 3 afdelinger med 24 beboere i hver, heraf er en afdeling delt i et demensafsnit og et plejeafsnit, der arbejder tæt sammen. Derudover 1 demensafdeling, Torndalshave, med 12 beboere, der ligger på en separat matrikel. Omkring beboere, pårørende og medarbejdere står et stærkt tværfagligt team bestående af: Aktivitetsteamet, Serviceteamet, Ernæringsteamet, to Kvalitetssygeplejersker, hvoraf den ene er klinisk vejleder, Elevansvarlig og Administrationsteamet samt vores nyansatte vagtplanlægger.

Du kan læse mere om os, vores værdier og aktiviteter på vores hjemmeside her Plejehjemmet Dybenskærhave.

Hos os emmer hverdagen af nærvær og tæt kontakt til beboerne. Vi glæder os til at høre fra dig og fortælle mere om, hvad vi kan tilbyde dig som en del af vores team.

Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er en dagvagt på 37 timer med weekendvagt hver tredje weekend. Der kan forekomme aftentimer i forbindelse med støtte til øvrige vagter, oplæring af nye afløsere og deltagelse i arrangementer.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober eller snarest muligt derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Det må påregnes, at rekrutteringsforløbet kan omfatte to samtaler.

Ansøgningsfristen er den 7. august 2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 33.

Du er meget velkommen til at kontakte Britt-Marie, plejehjemsleder på tlf. 93516198 eller på mail: gnj@hvidovre.dk, hvis du har spørgsmål eller ønsker at komme forbi og mærke den gode stemning.

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Amager og Hvidovre Hospital

Sygeplejerske til et af Danmarks mest specialiserede gastroenterologiske semi-intensive afsnit – Gastroenhedens semi-intensive afsnit 322, Hvidovre Hospital

Hvidovre

Vil du fordybe dig i kompleksiteten hos patienter med gastrointestinale blødninger, svær pancreatitis, hepatisk encefalopati, sepsis og akutte højrisikopatienter efter abdominal kirurgi?

På Gastroenhedens semi-intensive afsnit 322 bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor høj specialisering, klinisk dømmekraft og nærværende sygepleje går hånd i hånd.

Vi er en del af Danmarks største gastroenhed og varetager pleje og behandling af nogle af specialets mest komplekse medicinske og kirurgiske patienter. Vores patienter kræver tæt observation, hurtige kliniske vurderinger og sygepleje af høj kvalitet. Hos os får du tid til at fordybe dig, udvikle dine kompetencer og gøre en reel forskel for patienter med nogle af gastroenterologiens mest komplekse sygdomsforløb.

Vi tror på, at de bedste patientforløb skabes, når høj faglighed går hånd i hånd med nærvær, refleksion og et stærkt kollegialt fællesskab.

Det får du hos os

Tid til den komplekse sygepleje
På 322 har du som udgangspunkt ansvar for 1-2 patienter. Alle patienter er monitorerede, og den høje normering giver dig mulighed for at arbejde systematisk med observation, kliniske vurderinger og tidlig opsporing af ændringer i patientens tilstand.

En introduktion, der giver tryghed
Vi ved, at det tager tid at blive dygtig til semi-intensiv sygepleje. Derfor får du et introduktions- og kompetenceudviklingsprogram med en mentor, tæt sparring fra erfarne kolleger samt støtte fra vores kliniske sygeplejespecialist og udviklingssygeplejerske.

Faglig udvikling er en del af hverdagen
Kompetenceudvikling stopper ikke efter introduktionen. Vi prioriterer ugentlig undervisning, månedlige simulationstræninger, Journal Club, refleksion og løbende faglig sparring. Har du lyst til at fordybe dig i et særligt patientområde, får du mulighed for at bidrage til udviklingen af sygeplejen i afsnittet.

Tværfaglighed, der gør en forskel
Vi arbejder tæt sammen med gastroenterologiske speciallæger og det akutte kirurgiske team på Hvidovre Hospital. Som noget særligt har vi en fast fysioterapeut i aftenvagt, hvilket giver optimale muligheder for tidlig mobilisering og sammenhængende patientforløb.

To afsnit – ét fagligt fællesskab
Vi deler dagligdag og kontorfaciliteter med AHA-afsnit 326. Det betyder, at vi sparrer med hinanden på tværs af afsnittene, hjælper hinanden i hverdagen og deler erfaringer og kompetencer. Sammen skaber vi et stærkt fagligt miljø, hvor vi udvikler os sammen og bruger hinandens viden til gavn for patienterne.

Vi udvikler det gode patientforløb
Vi arbejder målrettet med at udvikle sammenhængende patientforløb for patienter med gastrointestinale blødninger, sepsis, hepatisk encefalopati og svær pancreatitis.

Med afsæt i Fundamentals of Care udvikler vi sygeplejen med fokus på høj klinisk kvalitet, tværfagligt samarbejde og patientens samlede forløb. Vi tror på, at de bedste resultater skabes, når behandling går hånd i hånd med nærværende sygepleje, tidlig mobilisering, ernæring og aktiv inddragelse af patienter og pårørende.

Har du lyst til at være en del af et afsnit, hvor udvikling ikke blot er en ambition, men en naturlig del af hverdagen, så er 322 måske det rette sted for dig.

Hvem er du?
Du er autoriseret sygeplejerske – nyuddannet eller erfaren – og har lyst til at udvikle dig inden for den komplekse gastroenterologiske sygepleje.

Du er nysgerrig, engageret og trives med komplekse patientforløb. Du har lyst til at lære, tage ansvar og bidrage til et arbejdsmiljø, hvor høj faglighed, samarbejde og udvikling er en naturlig del af hverdagen.

Praktiske oplysninger
Stillingen er på fuld tid eller et timetal efter aftale i blandede vagter med arbejdsweekend hver 3.-4. weekend. Tiltrædelse den 1. september 2026 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn med lønindplacering som sygeplejerske uden specialuddannelse.

Har du lyst til at høre mere om stillingen eller komme forbi til en kop kaffe og en rundvisning, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi viser gerne vores afdeling frem.

Du er også velkommen til at kontakte oversygeplejerske Katrine Ellegaard på telefon 20 53 02 91.

Ansøgningsfrist den 9. august
Samtaler afholdes løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale

Sygeplejerske til nattevagt i Hjemme- og Sygeplejen – Hvidovre Kommune

Hvidovre

Er du sygeplejerske med et skarpt klinisk blik, ro i pressede situationer og lyst til et selvstændigt ansvar? Så er du måske vores nye kollega på nattevagt. Vi søger en autoriseret sygeplejerske til en fast nattevagtsstilling i Hjemme- og Sygeplejen i Hvidovre Kommune.

Du arbejder i et 7/7-rul med vagter i lige uger, hvilket giver dig fri i de ulige uger. Stillingen giver en god balance mellem arbejdsliv og fritid, samtidig med at du bliver en vigtig del af vores natteam.

Om stillingen Som nattevagt er du ansvarshavende sygeplejerske for hele Hvidovre Kommune. Du træffer selvstændige kliniske beslutninger og sikrer høj faglig kvalitet i pleje og behandling af borgerne. Du arbejder tæt sammen med to social- og sundhedshjælperkolleger og har et tæt tværsektorielt samarbejde med 1813 og andre relevante samarbejdspartnere.

Arbejdet er varieret og kræver, at du kan bevare overblikket, prioritere opgaver og handle hurtigt og sikkert, når situationen kræver det.

Vi søger en sygeplejerske, der:
  • Er autoriseret sygeplejerske.
  • Arbejder med omhu, samvittighedsfuldhed og høj faglig kvalitet.
  • Kan tage ansvar og træffe selvstændige beslutninger.
  • Bevarer overblikket i komplekse og akutte situationer.
  • Vægter samarbejde, tværfaglighed og respektfuld kommunikation højt.
  • Sætter borgerens behov, værdighed og selvbestemmelse i centrum.
  • Trives med et selvstændigt arbejde, hvor ingen nætter er ens.
Vi tilbyder
  • En fast nattevagtsstilling i et 7/7-rul med arbejde i ulige uger og fri i lige uger.
  • En spændende og selvstændig funktion med ansvar for sygeplejen om natten i hele kommunen.
  • Et stærkt samarbejde med engagerede social- og sundhedshjælperkolleger samt 1813.
  • Dygtige kolleger med fokus på sparring, faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø.
  • En arbejdsplads, hvor tillid, ansvar, kvalitet og tværfagligt samarbejde er grundlæggende værdier.
Hos os bliver du en del af et engageret natteam, hvor vi løfter i fællesskab, hjælper hinanden og arbejder for, at borgerne oplever tryghed, kvalitet og kontinuitet – også om natten.

Ved spørgsmål kontakt teamleder Hazel tlf. 41850314 eller Lise 41850257

Ansættelse fra den 1. september 2026

Samtaler afholdes i uge 32.

Vi glæder os til at høre fra dig.



Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Handicapformidlingen ApS

Vil du være med til at skabe hyggelige stunder sammen med Malthe på 9 år?

Hvidovre

LIDT OM MIG:
Hej, jeg hedder Malthe, og jeg er 9 år.

Jeg er en glad dreng med et stort gåpåmod, og jeg elsker, når der sker noget omkring mig. Jeg holder meget af lyde, vand, sang og musik, og jeg nyder at være sammen med mennesker, der møder mig med ro, nærvær og omsorg.
Jeg har tuberøs sclerose, som blandt andet betyder, at jeg har knuder i nyrerne og hjernen. Det påvirker min hverdag på flere måder.
Jeg har ikke noget verbalt sprog, og jeg har brug for hjælp til at komme omkring. Når jeg er ude, bruger jeg kørestol, og derhjemme gumper jeg mig rundt.
Min familie arbejder også med min motorik, blandt andet med fokus på, at jeg kan øve mig i at kravle og komme op at gå.
Selvom jeg ikke taler med ord, har jeg en god mimik, og når du lærer mig at kende, vil du kunne aflæse mine behov, ønsker og humør. Jeg har også en talemaskine, som min familie øver med mig i at bruge.
Jeg har epilepsi, men den er velmedicineret, og der er derfor langt imellem mine anfald. Jeg bruger ble, men jeg er god til at samarbejde ved bleskift.
Jeg får også specialkost og væske gennem sonde, da jeg er på en særlig diæt grundet min lidelse. Det vil du naturligvis blive grundigt oplært i.

JOBBESKRIVELSE:
Din vigtigste opgave er at bruge hyggelige, trygge og gode timer sammen med mig, samtidig med at min familie bliver aflastet.

Det kan både være stille og rolige stunder derhjemme, hvor vi hører musik, synger, leger med lyde eller laver aktiviteter i mit tempo.
Det kan også være, at vi tager ud af huset og oplever noget sammen.
Jeg kan godt lide, når der sker noget, og der er derfor god mulighed for små ture, frisk luft, oplevelser med vand, musik eller andre aktiviteter, som passer til mig og mit energi niveau.

Du skal ikke komme og “fikse” noget — du skal komme og være sammen med mig.
Være nærværende, tålmodig og tryg, og have lyst til at lære mig at kende, som den glade og modige dreng jeg er.

KVALIFIKATIONER:

  • kørekort B

  • Fleksibel

  • Omsorgsfuld og rolig i din tilgang

  • Relations stærk og har lyst til at lære mig at kende

  • Kan møde mig i mit tempo

  • Har lyst til at skabe gode oplevelser sammen med mig

  • Er tryg ved personlig pleje eller har lyst til at blive oplært

  • Kan tage ansvar og samtidig skabe en rar og hyggelig stemning

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Hurtigst muligt

  • Deltid: 5 timer om ugen, som udgangspunkt på hverdage. Familien ønsker dog også mulighed for at spare timer op, så du indimellem kan komme flere timer ad gangen i en weekend.

  • Sidste frist for ansøgning: 17.08.2026

  • Afholdelse af samtaler: Løbende

  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet

  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Du aflønnes ud fra uddannelse og kvalifikationer.

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning til konsulent Trine på mail: trine@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Trine på mail: trine@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 99 95 09 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 300267

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder.
Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Amager og Hvidovre Hospital

Specialuddannet anæstesisygeplejerske søges til en stærk faglig afdeling med fokus på kvalitet, udvikling og fællesskab

Hvidovre

Vil du være en del af en anæstesiafdeling, hvor høj faglighed, udvikling og et stærkt kollegialt fællesskab går hånd i hånd?

Vi søger en engageret anæstesisygeplejerske, som ønsker at gøre en forskel for både elektive, akutte og komplekse patienter. Hos os bliver du en del af en afdeling med et højt fagligt ambitionsniveau, hvor vi samarbejder tæt om at skabe de bedst mulige patientforløb.

Derfor skal du vælge os Hos os bliver du en del af en afdeling, hvor patienten altid er i centrum, faglig kvalitet og kontinuerlig udvikling er en naturlig del af hverdagen. Der er plads til forskellighed, humor og gode idéer. Vi hjælper hinanden og løfter i fællesskab. Vi har fokus på både trivsel og balance mellem arbejdsliv og privatliv og vi prioriterer et stærkt socialt fællesskab, hvor kolleger også mødes uden for arbejdstiden – eksempelvis til saunagus, strikkeklub, vinsmagning eller andre fælles arrangementer.

Faglig udvikling Vi tror på, at høj kvalitet skabes gennem læring og videndeling.

Du får blandt andet mulighed for:

  • Individuelt tilpasset introduktion og oplæring.
  • Daglige faglige input gennem "Fem faglige minutter".
  • Ugentlig undervisning.
  • Tværfaglig sparring med anæstesilæger og kirurgiske specialer.
  • Temadage og personalemøder med fokus på udvikling.
  • Deltagelse i faglige interesseteams med mulighed for fordybelse og udvikling inden for særlige kompetenceområder.
  • Aktiv deltagelse i undervisning og udviklingsarbejde.
Vi har desuden en vigtig uddannelsesopgave og medvirker til uddannelse af anæstesikursister, ambulancebehandlere, paramedicinere, medicinstuderende og jordemoderstuderende.

Om afdelingen Vi er en velfungerende afdeling bestående af:

  • Ca. 50 anæstesisygeplejersker
  • 1 udviklingssygeplejerske
  • 1 Uddannelsesansvarlig sygeplejerske
  • 5 social- og sundhedsassistenter
Vi samarbejder tæt på tværs af faggrupper med fokus på høj kvalitet, patientsikkerhed og et godt arbejdsmiljø.

Dine arbejdsopgaver Du kommer til at yde anæstesi inden for blandt andet:

  • Gastrokirurgi
  • Ortopædkirurgi
  • Gynækologi og obstetrik
  • Endoskopi
  • Pædiatri
  • ECT-behandling
  • MR-scanning
  • Traumemodtagelse
  • Hjertestop
  • Øvrige behandlinger og undersøgelser med behov for anæstesiologisk assistance
Arbejdstid Vagtformer omfatter: Normal dagvagt: 7.30-15.00 og enkelte senvagter til henholdsvis 16.00 og 18.00. Aftenvagt: 14.45-22.45. Aften/nat 14.45-7.30 med rådighed fra vagtværelse samt weekendvagt.

Desuden bemander vi Amager Hospital, som er en døgnvagt og som er frivillig.

Du vil have stor indflydelse på sammensætning af din arbejdsplan.

Vi søger dig, som Er specialuddannet anæstesisygeplejerske og har høj faglighed og ønsker fortsat udvikling. Du trives i et tværfagligt samarbejde og bidrager positivt til fællesskabet, hvor du møder patienter og kolleger med engagement, respekt og omsorg.

Lyder det som noget for dig og kan du starte 1. oktober? Hvis du har lyst til at høre mere om vores afdeling, er du meget velkommen til at komme forbi afdelingen eller ringe til oversygeplejerske Susanne Sørensen tlf. nr. 3862 5716 eller oversygeplejerske Charlotte Jessen tlf. nr. 3862 5482.

Ansøgningsfrist: 10. august 2026. Ansættelsessamtaler holdes løbende.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Amager og Hvidovre Hospital

Lægesekretær/SAK'er søges

Hvidovre

Lægesekretær/SAK’er søges til Afd. for Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin, Amager-Hvidovre Hospital.

Vi søger en ny, dygtig medarbeder, så har du lyst til at arbejde på en travl og spændende afdeling, hører vi meget gerne fra dig.
Der er tale om en vagtfri stilling på fuld tid, hvor arbejdstiden ligger fra 7.30 til 15.00 med start pr. 1. oktober eller efter aftale.

Dine arbejdsopgaver:

  • håndtering af henvisninger
  • visitering af røntgenundersøgelser
  • booking og indkaldelse af patienter
  • besvare telefonopkald
  • koordination af undersøgelser og fremmøde
  • deltage i den daglige opgaveløsning med andre faggrupper
  • modtagelse af patienter
  • håndtering af røntgenbilleder
  • andre administrative opgaver
Vi arbejder i teams og dit ansvar vil ligge inden for MR-specialet, men på sigt vil du også skulle være back uo på andre specialer –
det giver en større fleksibilitet og mere kendskab til til vores forskellige arbejdsopgaver, men også et mere afvekslende og varieret arbejde for dig.
Sekretærerne er en vigtig brik i vores afd. og inddrages aktivt i udviklingen så vi får indfyldelse på de nye, spændende arbejdsopgaver.

Du vil også være i tæt kontakt med afdelingens andre faggrupper, hospitalets afdelinger samt praksislægerne.

Om dig:

  • er uddannet lægesekretær/SAK
  • har et højt fagligt engagement og er ansvarsbevidst
  • har en positiv tilgang og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • kan arbejde selvstændigt, bevare overblikket og prioritere i stressede situationer
  • besidder gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • er struktureret i din hverdag
  • er mødestabil
  • har kendskab til billeddiagnostiske it-systemer, fx Sectra, tæller positivt, men er ikke et krav
Vi tilbyder

  • en arbejdsplads med høj trivsel, hvor vi vægter smil, samarbejde og arbejdsglæde
  • gode og ansvarsbevidste kollegaer
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • vi gør meget ud af oplæring/genopfriskning til både nye og etablerede kollegaer
  • en afdeling, hvor sekretærernes indsats er vigtig og meget værdsat 
  • fokus på inddragelse, indflydelse og ansvar
Om afdelingen
Afd. for Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin (RSNA) er en afdeling med 350 ansatte. Vi er sammensat af Radiologisk Sektion (matrikler på Hvidovre og Amager), Klinisk fysiologisk/ nuklearmedicinsk sektion og MR-forskningssektion. Vi er i alt 15 sekretærer med opgaver på de forskellige sektioner.

Radiologisk Sektion er den største sektion i RSNA og har samtlige undersøgelsesmodaliteter. Vi arbejder med RIS/PACS (Sectra) og også lidt med SP.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst på området.
Dit arbejdssted vil være Hvidovre-matriklen
  
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Annemette Kiær, telefon 38623348 eller på annemette.kiaer@regionh.dk

Ansøgningsfristen er 16. august 2026 med opstart af samtaler i uge 34.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.









Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Handicapformidlingen ApS

Har du roen, nærværet og lysten til at lære Malik på 13 år at kende? – Hvidovre

Hvidovre

LIDT OM MIG:
Hej, jeg hedder Malik, og jeg er 13 år.

Jeg søger en rolig, nærværende og fleksibel afløser, som har lyst til at lære mig at kende og være sammen med mig på en tryg og omsorgsfuld måde.
Din vigtigste opgave er at skabe gode stunder sammen med mig og samtidig give min familie lidt aflastning i hverdagen.
Jeg er en glad dreng, som trives bedst med voksne, der møder mig roligt, tålmodigt og i mit tempo.
Jeg holder meget af musik, musikvideoer, sang og dans, og jeg kan godt lide at følge med i, hvad der sker omkring mig.
Jeg er meget visuel og nyder at observere mennesker og aktiviteter i mine omgivelser. Jeg kommunikerer primært gennem kropssprog, mimik og enkelte tegn til tale.
Derfor har jeg brug for en voksen, der har lyst til at lære mine signaler at kende og støtte mig med ro, tydelighed og forudsigelighed.

I hverdagen har jeg brug for hjælp og støtte til de fleste ting, blandt andet hyggelige aktiviteter, nærvær, personlig pleje og spisesituationer.
Det vigtigste er, at du hjælper mig på en tryg og omsorgsfuld måde, hvor jeg får tid til at være med.
Jeg bruger kørestol, men kan også bevæge mig rundt ved at kravle eller gå med støtte fra en voksen.
Jeg har brug for tæt voksenstøtte i hverdagen, og jeg trives bedst, når rammerne omkring mig er rolige og genkendelige.

JOBBESKRIVELSE:
Når du er sammen med mig, handler det først og fremmest om at skabe en tryg og hyggelig stund.
Du skal være sammen med mig, underholde mig og støtte mig i de situationer, hvor jeg har brug for hjælp.
Nogle gange kan jeg blive frustreret, især hvis noget ikke bliver, som jeg havde forestillet mig. Her har jeg brug for, at du kan bevare roen, give mig lidt plads og samtidig blive i nærheden.
Det hjælper mig, når du anerkender mine følelser og møder mig med tålmodighed.

Spisesituationer og bleskift kan være svære for mig, og her er det vigtigt, at du er rolig, forberedt og følger min families vejledning.
Du bliver selvfølgelig klædt godt på til opgaven, så du ved, hvordan du bedst støtter mig.

KVALIFIKATIONER:
Jeg forventer ikke, at du kan det hele fra start. Det vigtigste er, at du er rolig, tålmodig og har lyst til at lære mig at kende.
Du skal kunne være nærværende, skabe trygge rammer og følge den vejledning, min familie giver.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med børn eller unge med særlige behov, men det vigtigste er din tilgang til mig.
Det er også en fordel, hvis du er robust og kan bevare roen i situationer, hvor jeg har brug for ekstra støtte, tid og omsorg.

Jeg har brug for en afløser, der kan være tydelig på en omsorgsfuld måde, bevare roen og møde mig med respekt, også når noget er svært for mig.

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: hurtigst muligt

  • Deltid: 10 timer om ugen

    • fordelt på 2 dage – hovedsageligt onsdag, torsdag eller fredag, eftermiddag/aften

  • Sidste frist for ansøgning: 13.08.2026

  • Afholdelse af samtaler: Løbende

  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet

  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Løn gives efter uddannelse, erfaring og kvalifikationer.

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning til konsulent Trine på mail: trine@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Trine på mail: trine@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71999095 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da at det drejer sig om stillingen hos Malik.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Amager og Hvidovre Hospital

Fødeafdelingen på Hvidovre Hospital søger ambitiøs vicechefjordemoder

Hvidovre

På Hvidovre Hospital arbejder vi målrettet med at skabe de bedste patientforløb for alle de ca. 7.000 familier, som årligt har graviditet- og fødsels – og barselsforløb hos os. Derfor brænder vi også for at skabe et bæredygtigt og meningsfuldt arbejdsliv som fundament for, at vores ca. 170 jordemødre har lyst til - og mulighed for at få et langt og godt arbejdsliv som jordemoder hos os. Vi mener, at dette er grundlaget for, at vi kan yde den bedste kvalitet for alle familierne. Og vi tror på, at dette skal understøttes gennem god, respektfuld og nærværende ledelse, der har blik for det enkelte menneske og behandler alle med samme respekt.

Dine primære ansvarsområder som vicechefjordemoder:

  • Drift og udvikling af svangreafsnittet med 10 sengepladser, klinik for igangsættelser samt ét eller flere ambulante spor, herunder telemedicin. Inden for de kommende år skal svangreafsnittet midlertidigt genhuses et andet sted på hospitalet, hvilket indebærer en betydelig ledelsesunderstøttelse.
  • Sikre sammenhængende patientforløb for gravide med komplicerede forløb på tværs af indlæggelse og ambulant forløb i tæt samarbejde med din lægelige lederkollega. Herunder vil du i løbet af det første år af din ansættelse deltage i arbejdet med fremtidens ambulatorie samt implementere evt. tiltag herfra.
  • Personaleledelse for jordemødre med funktioner på tværs af fødeområdet, hvor størstedelen har deres vagter på fødegangen i kombination med funktion i enten sengeafsnit eller ambulant funktion.
  • Daglig driftsledelse hvor du sammen med 2 af dine vicechefjordemoderkollegaer er ansvarlig for den daglige drift i alle afsnit. Det betyder, at du skal sikre, at de rette ressourcer og kompetencer altid er til stede, både her og nu og i fremtiden. Et par gange om ugen vil du have ansvaret for døgnets drift og koordinering på fødeområdet. Her forventes mødetid kl. 07.00 om morgenen.
Du bliver nærmeste leder for ca. 40 medarbejdere, hovedsageligt jordemødre. Som nærmeste leder har du den primære kontakt til medarbejderen, og du har ansvar for at afholde ansættelsessamtaler, MUS, sygefraværssamtaler og holde dig opdateret på medarbejderens trivsel på afdelingen. Du bliver en del af den tværfaglige ledergruppe og vil som vicechefjordemoder have en bred tværfaglig samarbejdsflade. Vi forventer, at du bidrager aktivt i planlægningen og udførelsen af kvalitets- og udviklingsarbejde. Desuden forventer vi, at du indgår i samarbejde med de uddannelsesansvarlige jordemødre og medvirker til, at vi uddanner nye kompetente jordemødre.

Hvad ønsker vi af vores kommende vicechefjordemoder?

I vores kommende vicechefjordemoder søger vi en leder, som er fagligt og menneskeligt engageret. Du skal brænde for både at løse den daglige drift, udvikle kvalitet og arbejdsgange med medarbejdere og lederkolleger. Du vil have en væsentlig rolle i arbejdet med at sikre - og udvikle de bedste patientforløb for alle vores patienter.

Øvrige krav til din kompetenceprofil:

  • Fagligt velfunderet og har bred klinisk erfaring inden for det meste af jordemoderens virksomhedsområde.
  • Gerne relevant ledererfaring og uddannelse.
  • Indsigt i obstetriske patientforløb og nysgerrighed på, hvordan vi fortsat kan udvikle obstetrikken for at sikre det bedste tilbud til familierne.
  • Stærke samarbejdsevner og lyst til at indgå i både mono- og tværfaglige ledelsessamarbejder.
  • Kan se både de store linjer og detaljerne i arbejdet og kan handle strategisk.
  • Er komfortabel med at navigere i en politisk ledet organisation og kan omsætte politiske krav til konkrete handlinger.
Hvad kan du forvente af os?

Dine 4 vicechefjordemoderkollegaer, Stine, Louise, Malene og Sisse, har mellem 3 og 11 års ledererfaring på Amager og Hvidovre hospital. Vi vil derfor kunne understøtte dig i alle dine opgaver, og du vil komme til at indgå i et lederteam, som dagligt er i tæt og løbende kontakt med hinanden. Vi vægter det kollegiale fællesskab højt, hvorfor vi også prioriterer sociale arrangementer i teamet. Teamet har løbende supervision, som du forventes at deltage i.

Du bliver en del af det tværfaglige lederteam i afdelingen, hvor vi sammen med afdelingsledelsen arbejder målrettet for at sikre sammenhængskraft i afdelingen og den fælles ledelsesopgave. Der er særligt et tæt samarbejde med ledende obstetriske overlæger og oversygeplejersker på samarbejdende afsnit, hvor vi hele tiden samarbejder om at sikre og udvikle sammenhængende patientforløb af høj kvalitet.

I afdelingsledelsen refererer du til chefjordemoder Katrine Hornum-Stenz.

Din arbejdstid ligger på hverdage med fleksibel mødetid, som afstemmes med dine vicechefjordemoderkollegaer. Der kan planlægges med enkelte hjemmearbejdsdage, men størstedelen af din arbejdstid vil ligge med fysisk tilstedeværelse i og omkring afdelingen.

Hvis du ikke kommer fra et andet lederjob i Region H forventer vi, at du i løbet af det første 1-1½ år gennemfører Region H´s lederuddannelse. Denne indeholder både introduktion til dit driftsansvar samt værktøjer til ledelse af medarbejdere.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for ledere på Danske Fysioterapeuters, Ergoterapeutforeningens og Jordemoderforeningens område mellem RLTN og Jordemoderforeningen m.fl. med indplacering som jordemoderleder.

Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2026.

Ansøgningsfrist: 6. august 2026

Samtaler: 12. og 19. august 2026 efter kl. 15.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefjordemoder Katrine Hornum-Stenz på telefon: 38 62 34 33 eller mail: katrine.hornum-stenz@regionh.dk

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Amager og Hvidovre Hospital

Projektsygeplejerske til Lungemedicinsk Forskningsenhed, Hvidovre Hospital

Hvidovre

Lungemedicinsk Forskningsenhed, Hvidovre Hospital



Vil du være en del af en af Danmarks største forskningsenheder inden for lungemedicin – og arbejde tæt med patienter i et stærkt fagligt miljø?

Lungemedicinsk Forskningsenhed på Hvidovre Hospital forsker i nye behandlingsmuligheder til patienter med bl.a. astma, allergi, bronkiektasier, kronisk hoste og KOL. Vi oplever stigende aktivitet og søger derfor en engageret og fagligt dygtig projektsygeplejerske til vores team.

Hvad kan vi tilbyde

Hos os får du:

  • Et selvstændigt job med stor indflydelse på din egen arbejdsdag
  • Tæt og kontinuerlig kontakt med patienter
  • Et velfungerende tværfagligt samarbejde
  • Grundig oplæring tilpasset dine kompetencer og erfaring
  • Sparring og tæt samarbejde med afdelingens 2 erfarne projektsygeplejersker
Vi er en ambitiøs og effektiv enhed med højt fagligt niveau, hvor godt humør og kollegialt sammenhold prioriteres. Samtidig vægter vi en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Om stillingen

Som projektsygeplejerske får du en central rolle i gennemførelsen af kliniske forskningsprojekter. Du vil arbejde med både kliniske, praktiske og administrative opgaver i alle projektets faser – fra planlægning til afslutning.

Dine primære opgaver

  • Rekruttering af patienter til forskningsprojekter
  • Planlægning og koordinering af patientbesøg i henhold til protokoller
  • Gennemførelse af patientundersøgelser, herunder lungefunktionsmålinger, blodprøvetagning og bronkiale provokationstests
  • Sikring af, at projekter gennemføres i overensstemmelse med protokol, gældende lovgivning og GCP
  • Indtastning af data i Case Report Forms (CRF)
  • Dokumentation af patientforløb i Sundhedsplatformen (SP)
  • Samarbejde med monitorer samt opfølgning på studierelaterede opgaver
  • Deltagelse i sponsor- og monitoreringsbesøg
Vi søger dig, der:

  • Har erfaring med den medicinske patient
  • Har erfaring med eller lyst til at arbejde med lægemiddel forskning
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Trives med ansvar og mange forskellige opgaver
  • Bidrager positivt til arbejdsmiljøet – også med et godt humør
Ansættelsesvilkår

  • Fast stilling på 37 timer ugentligt, primært dagtid i hverdage
  • Løn efter kvalifikationer
Yderligere information:

Kontakt professor Charlotte Ulrik charlotte.suppli.ulrik@regionh.dk eller på 21623648.

Du er også velkommen til at kontakte en af vores projektsygeplejersker Vicki eller Dorte på tlf. 3862 2177.

Ansøgningsfrist d. 17. august 2026, ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 24. august

2026.





Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling