WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
33

Amager og Hvidovre Hospital

SAMMEN GØR VI EN FORSKEL! @gaskir313_hvh

Hvidovre

Vi har lidt af et babyboom blandt vores kolleger, så derfor søger vi FAST sygeplejerske til afsnit 313 på Hvidovre Hospital.

Hos os får du en veletableret mentorordning, høj faglighed og et stærkt socialt fællesskab - og så kan du vælge mellem 3 forskellige weekendrul. Det kan du umuligt sige nej til



Lidt fagligt om os:

Vi er en del af Danmarks største Gastroenhed og varetager primært kirurgisk pleje og behandling af elektive patienter med sygdomme i tyk- og endetarm. Vores patienter er i alderen 18 til 100 år, og omfatter især patienter med kræft eller inflammatoriske tarmsygdomme. Vi har også patienter, der skal gennem mindre kirurgiske indgreb såsom blindtarmsbetændelse, abscesser eller som er her til udredning for tarmsygdom.

Vi arbejder efter de accelererede principper (ERAS), som vi faktisk var de første til at implementere i afdelingen, for mere end 25 år siden (nogle af os kan stadig huske det… Shhh). Dengang var vi frontløbere - og det er vi stadig.

I dag arbejder vi også målrettet med hospitalets sygeplejefaglige referenceramme (Fundamentals of Care og Familiefokuseret Sygepleje). Det betyder, at relations arbejdet og den faglige tilgang til patienten er den samme, uanset om patienten er akut eller elektivt indlagt. Det er vi meget stolte af.

Vi har vores eget sygeplejeambulatorium i afsnittet, hvor vores elektive patienter ikke blot bliver grundigt forberedt til operation, men også bliver mødt i samtalen, om hvad der er vigtigt for dem i netop deres liv og situation. To gange om ugen tilbyder vi struktureret gruppebaseret undervisning for patienter, der har fået stomi.

Hverdagen på 313 er altså alsidig. Du vil møde både stabile, planlagte forløb og ustabile patienter, der kan kræve akut operation. Vi varetager også pleje af terminale patienter, svære og eksistentielle samtaler, stomioplæring og komplekse udskrivelser. Hos os favner vi bredt, og du starter derfor din sygeplejekarriere med stærk sygeplejefaglig ballast.



Din onboarding på afsnit 313:

  • Den bedste start med fast mentorteam og grundig oplæring (ingen fast tidsramme).
  • Du er uden for normeringen, indtil vi SAMMEN vurderer, at du er klar.
  • Trygt og støttende arbejdsmiljø, hvor vi hjælper og løfter hinanden.
  • Sparring og refleksion er en naturlig del af hverdagen og grundlag for faglig udvikling.
  • Fokus på trivsel, arbejdsglæde og fællesskab fra dag ét.
  • En tydelig leder gennem hele dit forløb.
  • Relevante kurser, bl.a. Start I Sygeplejen, Godt på vej i Sygeplejen og lokal supervision for nyuddannede sygeplejersker.
Det får du også hos os:

  • 15 faglige minutter 1–2 gange om ugen.
  • Team-/tværfaglige møder.
  • Plads til at udvikle dig fagligt, og plads til dine spørgsmål og initiativer.
  • Relevante kurser fx. efteruddannelse inden for gastrokirurgisk sygepleje.
  • Mangfoldigt team med både yngre og ældre kollegaer.
  • Rummelighed, humor, faglig stolthed og engagement både på kontoret og ude hos patienterne.
  • Fællesskab også uden for arbejde: Pizzaaftener, en øl på Torvet, saunagus, middage, fester - måske dit forslag er det næste sociale arrangement?
  • Fleksibelt timetal vælg mellem 32 og 37 timer om ugen.
  • Weekendvagter hver 2., 3. eller 4. weekend (hver 4. i 12-timers vagter).


Hvem er du så?

Vi søger både nyuddannede og erfarne sygeplejersker. Det vigtigste for os er, at du er nysgerrig, videbegærlig og har lyst til faglig refleksion og udvikling – og at du bidrager positivt til vores fællesskab. Du kan starte så snart det passer dig.

Lyder det for godt til at være sandt? Kig gerne med vores instagramprofil @gaskir313_hvh. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du også meget velkommen til at kontakte nogle af vores nyere sygeplejersker i afsnittet. Alle startede her som nyuddannede og kan fortælle om deres oplevelse af både mentorordningen og hverdagen på afsnittet.

Rebecca: rebchr@outlook.dk

Majken: frk.mulle@gmail.com

Sarah: Sarah_159357@hotmail.com

Du kan også kontakte Oversygeplejerske Katja Balle Levring Glud katja.balle.levring.glud@regionh.dk eller assisterende oversygeplejerske Christina Theil christina.theil@regionh.dk. Tlf 38625713.

Ansøgningsfrist d. 21.august kl. 12.00. Samtaler afholdes løbende.



Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Indrykket:30/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Amager og Hvidovre Hospital

Vil du at være med til at forske i implementering af Telemedicin og det nære sundheds-væsen?

Hvidovre

På Afdeling for Hjertesygdomme søger vi en forskningsassistent til følgeforskning af det nationale implementeringsprojekt Telehjerte

Er du sygeplejerske med stor interesse for forskning, og kunne du tænke dig at arbejde med protokolskrivning til et forskningsprojekt? Så er det måske dig, vi søger som forskningsassistent til følgeforskning af Telehjerte – telemedicin til patienter med hjertesvigt.

Om projektet:

Stillingen er tilknyttet følgeforskningen af det nationale projekt Telehjerte, som har til formål at udvikle og evaluere anvendelsen af telemedicinske løsninger i behandlingen af patienter med hjertesvigt. Projektet har fokus på at understøtte og udvikle viden om implementering af Telemedicin til gavn for patienter og pårørende mhp. at de skal opleve sammenhængende og digitale behandlingsforløb på tværs af sektorer til patienter med hjertesvigt.

Følgeforskningens overordnede formål er at bidrage med viden om implementering, anvendelse og effekt af telemedicinske løsninger i klinisk praksis.

Stillingen:

Vi søger en forskningsassistent, som selvstændigt og i tæt samarbejde med erfarne forskere kan:

  • Udarbejde en videnskabelig forskningsprotokol til følgeforskning af det nationale projekt Telehjerte
  • Bidrage til projektbeskrivelsen, studiedesign og metodevalg
  • Forberede ansøgninger til relevante myndigheder (f.eks. Datatilsynes og Videnskabsetisk Komité)
  • Medvirke til at udarbejde fondsansøgninger og inddrive fondsmidler til lønmidler og kongresser
  • Indgå i tværfagligt forskningssamarbejde
  • Bidrage til opbygning af samarbejdsrelationer på tværs af afdelinger og sektorer
Stillingen er en tværgående stilling med 50% forskning og 50% klinisk arbejde i vores sengeafsnit på Hvidovre hospital.

På sengeafsnittet vil du være ansat i blandende vagter og helligdagsarbejde svarende til din ansættelsesbrøk og med arbejde hver 6. weekend.

Stillingen er tidsbegrænset i et år. Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Opnås der finansiering til et 3-årigt ph.d.-projekt, og fungerer du godt i stillingen, vil du kunne fortsætte som ph.d.-studerende i Afdeling for Hjertesygdomme.

Du vil blive tilknyttet Afdeling for Hjertesygdomme, ansat af afdelingsledelsen med reference til chefsygeplejerske Jette Beck Mieritz.

Din daglige ledelse ift. forskningen vil være Postdoc og Klinisk sygeplejespecialist Stine Rosenstrøm.

Hvad kan vi tilbyde:

  • Kompetent vejledning og støtte i hele forløbet
  • Du vil komme til at indgå i et spirende forskningsmiljø i Afdeling for Hjertesygdomme med flere andre forskningsårsstuderende og ph.d.-studerende (læger/sygeplejerske)
  • Du vil på sigt kunne blive en del af Netværket for ph.d.-studerende (sygeplejersker og jordemødre) på Amager-Hvidovre Hospital, aktuelt med 9 ph.d.-studerende
  • Hospitalet afholder årligt et Symposium, for de mellemlange uddannelser og en Forskningsdag for alle ansatte
  • Deltagelse i relevante i kongresser både nationalt og internationalt.
Dine faglige kvalifikationer:

  • Sygeplejerske med klinisk erfaring. Erfaring fra kardiologisk afdeling ønskes.
  • Du har en sundhedsvidenskabelig kandidatgrad (120 ETCS-point)
  • Du har dokumenteret projekterfaring og erfaring med kvalitative og/eller kvantitative forskningsmetoder
  • Du har erfaring med at skrive og formidle, og er god til at formulere dig både på dansk og på engelsk.
  • Har evne og lyst til at arbejde tværfagligt og på tværs af afsnit og sektorer.
  • Du er motiverende, empatisk og inddragende i din tilgang til dine kollegaer
  • Nyder at arbejde kliniknært og tæt på patienter og kollegaer
  • Have lyst til på sigt at indgå i et 3-årigt ph.d.-forløb.
Løn og ansættelsesforhold:

Stillingen er en tidsbegrænset og delt mellem forskning og sengeafsnit. Der må i løbet af de første måneder søges om fondsmidler (stipendium) med henblik på et 3-årigtph.d.-forløb.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem RLTN og Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd, med lønindplacering som sygeplejerske uden specialuddannelse.

Ansættelse 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Ansøger skal være indstillet på, at der vil blive indhentet referencer.

Ansøgningsprocedure:

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte postdoc forsker

Stine Rosenstrøm på mobil: 30277208 eller e-mail: Stine.maria.rosenstroem@regionh.dk

Din ansøgning skal indeholde 1) motiveret ansøgning, 2) CV med oplysninger

om universitetsgrad, 3) hidtidige ansættelser og 4) oplysninger om evt.

tidligere forsknings- og publiceringserfaring samt 5) kopi af

eksamensbeviser.

Ansættelsessamtaler vil foregå i uge 33.

Ansøgningsfristen er d. 6/8

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Amager og Hvidovre Hospital

Udviklingssygeplejerske til Gastrokirurgisk Operationsgang

Hvidovre

Vil du være med til at udvikle nogle af landets mest erfarne operationssygeplejersker?

På Gastrokirurgisk Operationsgang, Hvidovre Hospital tilbyder vi en spændende stilling i en faglig stærk afdeling, hvor du, som vores kommende kollega, får medansvar for udviklingen af operationssygeplejen.

Vi leder efter en kollega, der motiveres af at udvikle sygeplejen og sygeplejerskerne, ved at skabe følgeskab, inspirere erfarne kolleger og omsætte ny viden til klinisk praksis.

Hos os handler udvikling om at skabe en læringskultur, hvor dygtige operationssygeplejersker fortsat udvikler deres kompetencer, udfordrer praksis og sammen skaber de bedste patientforløb. Kvalitetsudvikling og implementeringsopgaver er der selvfølgelig også.

Hvem er vi?

Vi er Region Hovedstadens største gastrokirurgiske operationsgang med 36 operationssygeplejersker organiseret i tre faglige teams.

Vi varetager både elektive og akutte operationer inden for hele det gastrokirurgiske speciale – fra cancerkirurgi til inflammatorisk tarmsygdom, adipositas og komplekse akutte patientforløb. Derudover har vi landsdelsfunktion inden for flere højt specialiserede operationer og har som en af de første afdelinger implementeret robotkirurgi med Medtronic Hugo.

Vi arbejder målrettet med udvikling af ekspertkompetencer, høj patientsikkerhed og evidensbaseret sygepleje. Derudover prioriterer vi synlig ledelse og gensidigt samarbejde samt et arbejdsmiljø præget af tillid, arbejdsglæde, tværfagligt samarbejde og synlig ledelse.

Din vigtigste opgave

Du bliver den faglige drivkraft i den fortsatte udvikling af operationssygeplejen.

Du skal kunne se udviklingspotentialer – både hos den enkelte medarbejder, i de faglige teams og i organisationen – og omsætte dem til konkrete lærings- og udviklingsaktiviteter.

Du bliver en tæt samarbejdspartner for oversygeplejersken, teamsygeplejerskerne og afdelingens øvrige nøglepersoner og får en central rolle i at styrke den faglige kultur.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • facilitere kompetenceudvikling af afdelingens operationssygeplejersker
  • understøtte udviklingen mod ekspertkompetencer i de tre faglige teams
  • skabe læring gennem refleksion, feedback og praksisnær sparring
  • identificere udviklingsbehov og omsætte dem til konkrete initiativer
  • styrke implementeringen af evidens og kliniske retningslinjer
  • planlægge og gennemføre undervisnings- og udviklingsaktiviteter
  • være vejleder for sygeplejersker på regionens efteruddannelse i operationssygepleje
  • deltage i kvalitets- og udviklingsprojekter på tværs af afdelingen
  • fastholde egne kliniske kompetencer gennem klinisk arbejde.
Vi forestiller os, at du

  • er en erfaren operationssygeplejerske med høj faglig troværdighed
  • motiveres af at udvikle andre og trives i rollen som facilitator frem for ekspert med alle svarene
  • kan skabe engagement omkring forandringer og har blik for, hvordan udvikling lykkes i en travl klinisk hverdag.
Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • kan skabe følgeskab blandt erfarne medarbejdere
  • er nysgerrig og udviklingsorienteret
  • har stærke relationelle og pædagogiske kompetencer
  • kan give konstruktiv feedback på bl.a. det kliniske felt og facilitere faglig refleksion
  • arbejder systematisk og kan drive udviklingsprocesser fra idé til implementering
  • har organisatorisk forståelse og kan samarbejde på tværs af faggrupper
  • har eller er i gang med en kandidat- eller masteruddannelse
  • har erfaring med kvalitets- og udviklingsarbejde.


Derfor skal du vælge os

Hos os får du ikke blot en udviklingsfunktion – du får mulighed for at sætte et tydeligt fagligt aftryk på et af Danmarks største og mest specialiserede operationsafsnit.

Du bliver en del af en afdeling med høj faglighed, engagerede kolleger og en ledelse, der prioriterer udvikling og giver plads til nye idéer.

Du får stor indflydelse på, hvordan vi udvikler operationssygeplejen – både i dag og i fremtiden



Ansættelse

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Omkring 50 % af arbejdstiden vil være klinisk arbejde, og der indgår weekendarbejde cirka hver fjerde uge.

Tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: 14. august 2026

Samtaler afholdes løbende efter ansøgningsfristen.

Har du lyst til at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte: Oversygeplejerske Inge Merete Bramsholm på telefon 3862 2460 eller Chefsygeplejerske Henriette Pedersen på telefon 3862 2213



Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn med lønindplacering som sygeplejerske uden specialuddannelse.

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

BPA - Formidlingen

Jeg søger en hjælper til 5-6 mdl. 24 t vagter i Hvidovre

Hvidovre

Jeg er 46 år og bor sammen med min hustru og vores lille hund i Hvidovre tæt på S-tog og i cykelafstand til København C. Jeg arbejder som kommunikationskonsulent fire dage om ugen. Jeg elsker sport- både som udøver, hvor jeg selv træner eller dyrker sport et par gange om ugen, og som ivrig sportsinteresseret i det hele taget.

Jeg er tetraplegiker efter en ulykke for mange år siden. Jeg har 24 t. hjælp og har brug for hjælp til de fleste daglige gøremål, personlig pleje, ledsagelse i forbindelse med arbejde, træning mv., madlavning, hjemlige sysler som rengøring etc.

Jeg har et godt velfungerende hjælperteam, hvor jeg altså nu står og mangler et ekstra sæt hænder til en stilling på 5-6 vagter om måneden.

Du har kørekprt og er ikke-ryger. Erfaring underordnet. Anæsttelsen fra 16 september. Der afholdes samtaler løbende.

Håber at høre fra dig, hvis det har fanget din interesse.

Ansøgninger sendes til sejeroe@gmail.com

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Amager og Hvidovre Hospital

Sygeplejerske søges til spændende stilling i Gastroenhedens kirurgiske ambulatorium 331 K

Hvidovre

Vi er et stort ambulatorie med 18 erfarne og imødekommende sygeplejersker, som glæder sig til at få en ny kollega, med interesse for korttidssygepleje i et stort ambulatorium. Du har fokus på høj fagliglighed, gode patientforløb og lyst til at indgå i et stærkt tværfagligt team.

En tryg start hos os:

Vi lægger vægt på, at du bliver klædt godt på til dine arbejdsopgaver. Derfor får du:

  • Individuel tilrettelagt introduktionsprogram med gradvis oplæring
  • En mentor som følger dig tæt i opstartsperioden.
  • Sidemandsoplæring, hvor du arbejder sammen med erfarne kollegaer, indtil du er tryg ved at varetage opgaverne selv.
  • Løbende status og forventningssamtale, så vi sikrer at du føler dig støttet i din udvikling
Du vil derfor aldrig blive kastet ud i opgaver, før du er klar

Om ambulatoriet:

Vores ambulatorie har et stort patientflow, med mere end 100 daglige konsultationer. Vi udreder og behandler patienter med lidelser indenfor mavetarmsystemet. Vi har desuden nogle højt specialiserede funktioner samt landsdelsfunktion for visse lidelser. De hyppigste diagnoser er kolorektalcancer, spiserørsbrok- og motilitetsforstyrrelser, hernier, galdesten, analfysiologiske sygdomme, proktologiske lidelser samt diverse sårkomplikationer.

En stor del af vores kerneopgaver er den nære patientkontakt, hvor samtaler med omsorg, information og vejledning om undersøgelser og livsstilsændringer, spiller en central rolle.

Lidt om vores teams:

For de fleste teams gælder det, at der er en kombination af selvstændige sygeplejefaglige og tværfaglige konsultationer med ugentlige konferencer.

Motilitet team: Afdelingen har høj specialiseret funktion indenfor sygdomme i spiserøret, hvor patienterne udredes for refluks, synkebesvær, kramper i spiserør og spiserørsbrok.

Hernie og galde team: Vi har et stort indtag af patienter til udredning og planlægning af operation for galdesten og hernier. Et tværfagligt indsatsområde er klinisk fælles beslutningsstøtte til patienterne. Derudover arbejder vi særligt med kroniske smerter efter hernieoperation, et område der udvikler sig.

Analfysiologiske team: Afdelingen har en høj specialiseret funktion til patienter med obstipation og afføringsinkontinens. Der udføres bl.a. anal fysiologiske undersøgelser og vi tilbyder patientskole.

Procto/sårteam: Vi behandler patienter med proktologiske problemstillinger som perianale abscesser, fistler, hæmorider, analfissur, pilonidal-sygdomme, sår og hudproblemer.

Colorectal team: Vi modtager patienter som er til udredning i kræftpakke for colorektal cancer. Patienterne bliver hurtigt udredt og klargjort til det videre forløb som kan være undersøgelser, videre til onkologisk behandling eller operation. Vi har også en klinik for senfølger.

Udover ovenstående har vi nogle fælles sygeplejeopgaver, hvor der er mulighed for at anvende sin instrumentelle sygepleje: Vi har en endoskopistue, Der gives i.v. infusioner og patienter klargøres til operation og undersøgelser. Derudover har vi en åben patienttelefon dagligt fra kl. 8-15.

Du vil starte i et team af sygeplejersker ud fra dine og vores ønsker.

Der er sidenhen mulighed for at gå på tværs og indgå i andre teams.

Vi tilbyder:

  • En faglig stærk personalegruppe, hvor der er mulighed for at præge udviklingen af sygeplejen
  • Sygeplejefaglig specialisering som giver indsigt og fordybelse i særlige områder af sygeplejen
  • Skemalagt ugentligt møde til undervisning eller personalemøde
  • Kurser og temadage
  • Mulighed for at arbejde med vores fælles referenceramme for sygeplejen på AHH, Familiesygepleje og Fundamentals of Care
  • Tværfaglige forskningsprojekter i afsnittet
  • Et super godt arbejdsmiljø præget af en god stemning og samarbejde mono og tværfagligt
  • Sociale arrangementer flere gange om året
Vores forventninger til dig:

  • Gerne gastroenterologisk og/eller ambulatorie erfaring
  • Du er faglig velfunderet og deltager aktivt i udvikling af sygeplejen
  • Du har en empatisk og åben fremtoning, der bidrager til at skabe en tillidsfuld relation
til patienter og pårørende

  • Du besidder gode kommunikative evner og er i stand til at favne patientens aktuelle behov
  • Du evner at arbejde selvstændigt og reflekterende
  • Du tager medansvar for afdelingens grønne omstilling
  • Du er god til at samarbejde
  • Du tager ansvar for vores trivsel og er en god rollemodel i personalegruppen
Stillingen er på 32-37 timer ugentligt med ansættelse 1 september eller efter aftale.

Stillingen indeholder weekendvagt i et af Gastroenhedens sengeafsnit hver 6. uge, efter ca. et halvt års ansættelse, samt dækning af vagter på sengeafsnit en til to uger i sommerperioden

Opstart af weekendvagter vil være forudgået af forventningssamtale og introduktionsperiode.

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen eller har lyst til at komme ind og hilse på teamet, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Christina Hupfeld på tlf. 38 62 67 14.

Ansøgningsfristen er 14 august. Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn med lønindplacering som sygeplejerske uden specialuddannelse.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Amager og Hvidovre Hospital

Fast stilling som Kendt Jordemoder på Amager og Hvidovre Hospital – en unik mulighed

Hvidovre

Brænder du for kontinuitet, relationer og trygge forløb? Så er dette din chance.
Hvidovre Hospital søger tre jordemødre til vores velfungerende Kendt Jordemoderordning (KJO) – et tilbud der skaber tryghed for familierne og giver dig som jordemoder en god work-life-balance.

Hos os får du mulighed for at følge familierne gennem hele graviditets-, fødsels- og barselsforløbet. Du bliver en del af et stærkt team, hvor faglighed, samarbejde og fleksibilitet går hånd i hånd.

Hvorfor vælge at være jordemoder i KJO?

  • Du får kontinuitet i arbejdet og mulighed for at opbygge tætte relationer med familierne
  • Du bliver en del af et mindre team med stor indflydelse på planlægning af arbejds- og ferietid
  • Du får en varieret hverdag med konsultationer, fødsler, forældreforberedelse og rådighedsvagter fra hjemmet
Et KJO-team består af tre fuldtidsjordemødre, der sammen varetager omsorgen for ca. 170 familier årligt. Arbejdstiden planlægges af teamet selv og består af:

  • Faste konsultationsdage
  • Forberedelse til fødsel og barsel
  • Rådighedsvagter fra hjemmet med kald til fødsler
  • Ambulante kontakter før og efter fødslen
    På tre uger har du typisk 2 konsultationsdage og 7 vagtdøgn
Vi søger dig, der:

  • Brænder for relationsarbejde og hele forløb med familierne
  • Får energi af at møde ”dine” familier på fødegangen
  • Trives med variation og fleksibilitet i arbejdet
  • Har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i et mindre team
  • Har minimum 1 års erfaring som jordemoder (gerne med konsultationserfaring)
  • Bidrager til faglig udvikling og har et godt humør
Om os på Hvidovre Hospital

  • Vi har et stærkt fagligt miljø med højt til loftet og et godt kollegaskab
  • Ca. 7000 gravide og fødende årligt – et bredt udsnit af befolkningen
  • Fokus på høj faglighed, tværfagligt samarbejde og udvikling
  • To kliniske jordemodersupervisorer i vagt døgnet rundt – altid mulighed for sparring
  • Bredt klinisk felt: fra ukomplicerede fødsler på vores fødeklinik til komplicerede forløb.
  • Du får en grundig introduktion og tilbud om supervision sammen med dine kollegaer
Praktisk info

Stillingerne er til besættelse: 1. oktober 2026

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre mellem RLTN og Jordemoderforeningen m.fl. med lønindplacering som jordemoder.

Er du nysgerrig eller overvejer at søge?
Ring til Vicechefjordemoder Stine Tobiasen på tlf. 2962 6769 for en uforpligtende snak eller aftale om besøg.

Protokollat for ordningen kan rekvireres ved at skrive til stine.doile.tobiasen@regionh.dk.

Ansøgningsfrist: Torsdag d. 13. August 2026

Ansættelsessamtaler: Finder sted i uge 34







Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Amager og Hvidovre Hospital

Operationssygeplejerske til spændende speciale søges.

Hvidovre

Gastroenheden på Hvidovre Hospital søger en operationssygeplejerske på 37 timer i blandede vagter.

Her er der tid til at koncentrere sig om én patient ad gangen og til at yde operationssygepleje på højt fagligt niveau. Vi opererer mange forskellige patientgrupper, som kommer med cancer, IBD, adipositas og inkontinens, samt en bred vifte af akutte patienter med forskellige problemstillinger. Vi varetager derudover landsdelsfunktionen for flere specialoperationer, så vores afdeling tilbyder en hverdag med forskelligartede opgaver og mulighed for subspecialisering indenfor det mave-tarmkirurgiske speciale. Udviklingsmulighederne er mange, det sidste år har vi implementeret robotkirurgi, hvor vi blandt andet er de første, der opererer rectumcancer på vores Medtronic Robot Hugo.

Hvem er du?

Måske er du operationssygeplejerske med erfaring og har lyst til nye udfordringer. Måske er du sygeplejerske uden operationserfaring, men med lyst til at udforske denne del af sygeplejen. Vi ser gerne, at du har erfaring fra en sengeafdeling, men dette er ikke et krav. Ligegyldigt hvad – har vi oplæring tilpasset dine kompetencer. Vi forventer, at du har gåpåmod og er god til at tage ansvar for egen læring. Du får til gengæld en engageret gruppe omkring dig, som gerne vil deltage i faglige refleksioner, samt hjælpe dig godt på vej i operationssygeplejen.

Vores hverdag indeholder en stor del instrumentel sygepleje, hvilket kræver teknisk flair, men vi har også meget fokus på korttidskontakt og relationen til patienten. Evnen til at samarbejde tværfagligt er utrolig vigtig, da vi arbejder tæt sammen med anæstesi, kirurger og andre samarbejdspartnere til gavn for patienten.

I de første 3-4 måneder er du på oplæring i dagtid, hvor dine to-tre faste mentorer sørger for, at du bliver klar til at arbejde selvstændigt, og bliver klar til at gå i vagt. Vi arbejder med kompetencekort for nye sygeplejersker i operationssygeplejen. Har du allerede operationserfaring, så er der også mulighed for at tage kompetencekort samt evt. efteruddannelse. Efter et års ansættelse bliver du tilknyttet et team, som varetager særlige operationstyper.

Hvem er vi?

Personalegruppen består af 36 operationssygeplejersker i en god blanding af både alder og dyb og bred erfaring. Vi har det godt sammen og mødes til sociale arrangementer både samlet og i mindre grupper flere gange årligt.

Hverdagen er præget af en vekslen mellem både akutte og elektive operationer.

Du får mulighed for indflydelse på egen vagtplan via Optima/LOOP, og vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden med byt af vagter. Vi har 3-4 vagter fordelt på fire uger, hvoraf den ene er weekendvagt hver tredje weekend. Vagterne kan være rene aftenvagter, men primært har vi 16-timersvagter med rådighed fra vagtværelse. Vi er tre sygeplejersker til at dække et enkelt operationsleje om natten, og vi skiftes således til at sove. Hver dag er to lejer reserveret til akutte operationer, så vi kan gøre vores bedste for at minimere mængden af operationer uden for almindelig dagtid.

Vi arbejder med fem faglige minutter flere gange ugentligt, og derudover er hver torsdag morgen dedikeret til undervisning og faglig udvikling. Derudover tilstræbes to årlige temadage samt et sygeplejesymposium en gang årligt.

Afdelingen er organisatorisk en del af Gastroenheden på Hvidovre Hospital. Fysisk bor vi og vores seks operationsstuer på den centrale operationsgang, som også består af specialerne anæstesi, ortopædkirurgi og obstetrik/gynækologi.

Arbejdstid:

En dagvagt er i tidsrummet 7.30-15.15, enkelte dage har vi senvagt til 15.30, og x 1 pr måned til kl. 18. Aftenvagterne er 15-23, og aften/nat 15-7.30. Efter kl. 23 har vi rådighedsvagt fra vagtværelse.

Vækker ovenstående din interesse, og vil du være vores nye kollega, så send en ansøgning.



Stillingen er til besættelse D. 1/9 -2026, eller efter aftale.



Stillingen er som udgangspunkt 37 timer/uge, men deltid kan aftales efter endt oplæring.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.



Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til

Oversygeplejerske

Inge-Merete Bramsholm på tlf. 21 28 43 60.

Mail: inge.merete.bramsholm@regionh.dk



Ansøgningsfrist: 9/8-2026



Ansøgning sendes til:

Oversygeplejerske

Inge Merete Bramsholm

Gastroenhedens Operationsafsnit 438/756

Hvidovre Hospital

Kettegård Allé 30

2650 Hvidovre

Mail: inge.merete.bramsholm@regionh.dk



Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for akademikere ansat i regioner m.v. indgået mellem RLTN og DM, DJØF m.fl. med lønindplacering som akademiker med kandidat.

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Amager og Hvidovre Hospital

Klinisk sygeplejespecialist til Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Hvidovre

Vil du være med til at udvikle fremtidens gastroenterologiske sygepleje i en stor og kompleks afdeling, hvor høj faglighed, kliniknær udvikling og tværgående samarbejde går hånd i hånd?

Vi søger en klinisk sygeplejespecialist, der kan omsætte evidens, kvalitetsudvikling og faglig nysgerrighed til meningsfulde forbedringer i klinisk praksis – og som trives med at udvikle sygepleje tæt på patienterne sammen med medarbejdere og tværfaglige samarbejdspartnere.

Om Gastroenheden

Gastroenheden består af seks døgnafsnit, ét 5-døgnsafsnit, ét daghospital, ét kirurgisk og ét gastro-medicinsk ambulatorium, én endoskopienhed samt COP. Der er ca. 530 fastansatte, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter (ca. 310 plejerpersonaler) samt lægesekretærer og læger.

Gastroenheden varetager pleje og behandling af patienter med komplekse gastroenterologiske og hepatologiske sygdomme. Patienterne kan have simple eller komplekse forløb, varierende sygdomsbilleder og indlæggelse af forskellig varighed. En del patienter har sygeplejefaglige behov, som kræver høj klinisk faglighed, stærke observationsevner og tværfagligt samarbejde.

Sygeplejen spænder fra den grundlæggende og person- og familiecentrerede sygepleje til specialiseret gastroenterologiske sygepleje. Vi arbejder målrettet med at udvikle både de basale og de specialiserede sygeplejefaglige kompetencer, fordi vi ved, at høj kvalitet i patientforløbene forudsætter begge dele.

Om stillingen

Du refererer til chefsygeplejersken og er organisatorisk placeret i stab. Du indgår i et stærkt sygeplejefagligt team med to øvrige kliniske sygeplejespecialister, hvoraf den ene er post.doc. Derudover forventes et tæt samarbejde med udviklings- og kliniske sygeplejespecialister i afsnittene samt gruppen af oversygeplejersker, tværfaglige samarbejdspartnere m.fl. ”Dit team” arbejder sammen med hospitalets øvrige kliniske sygeplejespecialister, om fælles hospitals- og regionalt igangsatte sygeplejefaglige indsatser.

Som klinisk sygeplejespecialist bliver du en central faglig aktør og får en vigtig rolle i at udvikle, implementere og fastholde evidensbaseret sygeplejepraksis på tværs af afdelingens afsnit.

Vi ønsker en klinisk sygeplejespecialist, som er synlig og tilgængelig i hverdagen, og som ser udvikling, læring og kvalitet som noget, der skabes sammen med medarbejderne i patientnære situationer. I Gastroenheden er kompetenceudvikling en integreret del af den daglige kliniske praksis.

Som klinisk sygeplejespecialist vil du have en central rolle i følgende opgaver:

  • sikre sammenhæng mellem kompetenceudvikling, kvalitet og patientbehandling
  • drive kvalitetsudviklingsinitiativer med fokus på patientsikkerhed og patientoplevet kvalitet
  • være rollemodel og klinisk sparringspartner i komplekse sygeplejefaglige situationer ved at understøtte klinisk beslutningstagen og faglig refleksion
  • Arbejde systematisk med kompetencekort og kompetenceudviklingsforløb
  • Styrke medarbejdernes kliniske ræsonnement og faglige dømmekraft
  • Identificere lærings- og udviklingsbehov i klinikken og facilitere refleksion, læring og faglige diskussioner i klinikken
  • planlægge og gennemføre undervisning, vejledning og supervision
  • medvirke til udvikling, monitorering og evaluering af sygeplejefaglig kvalitet
  • facilitere udvikling af sammenhængende patientforløb bl.a. gennem tværfagligt samarbejde på tværs af afsnit, specialer og sektorer
Tværgående samarbejde og fælles læring

Vi prioriterer et stærkt fagligt fællesskab på tværs af Gastroenhedens afsnit. Derfor ønsker vi, at undervisning, kompetenceudvikling, implementering og kvalitetsudvikling i videst muligt omfang foregår på tværs af enheden. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes gennem fælles læring, videndeling og tværgående samarbejde.

Du bliver derfor en vigtig aktør i arbejdet med at skabe sammenhæng, udvikle fælles læringsaktiviteter og understøtte en stærk sygeplejefaglig kultur i hele Gastroenheden.

Kvalitetsudvikling, formidling og forskning

I Gastroenheden arbejder vi systematisk med kvalitetsudvikling og implementering af ny viden. Vi ønsker at forbedre egen praksis, men også at bidrage aktivt til udviklingen af gastroenterologisk sygepleje nationalt og internationalt.

Vi understøtter, at kliniske udviklings- og kvalitetsprojekter omsættes til abstracts, posters og præsentationer på faglige symposier og konferencer.

Vi har ambitioner om, at kliniske problemstillinger identificeret i praksis udvikles til systematiske kvalitetsprojekter og – når det er relevant – vil kunne danne afsæt for forskningsprojekter.

Vi ønsker en kultur, hvor udvikling og forskning udspringer af klinikkens og patienternes behov, og hvor sygeplejersker på alle niveauer inviteres til at bidrage.

Vi forventer, at du

  • har dansk autorisation som sygeplejerske og relevant master- eller kandidatuddannelse
  • har erfaring med kvalitetsudvikling, implementering og forandringsprocesser
  • har stærke kliniske kompetencer og en tydelig sygeplejefaglig profil
  • arbejder analytisk, systematisk og vedholdende
  • trives med at arbejde tæt på klinikken og skabe udvikling gennem relationer
  • har gode samarbejds- og kommunikationsevner
Udover det der er beskrevet, tilbyder vi

  • et introduktionsprogram som tager udgangspunkt i både dine og vores behov
  • et udfordrende og ansvarsfuldt job i et sundhedsvæsen under markant forandring
  • en arbejdsplads med positive forventninger til dig og plads til innovative løsninger
I RegionH er vi fælles om vagtarbejdet - vi vil have en drøftelse af hvordan det giver bedst mening.

Vi glæder os til at høre fra dig. For yderligere information er du velkommen til at kontakte:

Henriette P. Pedersen, chefsygeplejerske, tlf. 2160 2337, (i uge 33-34, bedes du sende en sms, hvor du skriver ”ansøger”, så bliver du ringet op). Fortrolighed ved henvendelser er en selvfølge.

Nedenstående kan rekvireres ved forespørgsel

Stillingsbeskrivelse, Klinisk Sygeplejespecialist.

”Strategi for sygeplejen på Amager og Hvidovre Hospital”

”Referenceramme for sygeplejen på Amager og Hvidovre Hospital”

Ansøgningsfrist: fredag d. 21. august 2026.

Samtaler forventes afholdt i uge 35, evt. 36.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale

Social- og sundhedsassistent til dagvagt på Strandmarkshave

Hvidovre

Vil du være med til at skabe et hjem, hvor ældre mennesker kan leve et værdigt og meningsfuldt liv?

På Strandmarkshave søger vi engageret social- og sundhedsassistent til en fast dagvagtsstilling.

Hos os handler pleje om meget mere end opgaver. Vi arbejder ud fra vores kerneopgave:

"Sammen med borgeren skaber vi et hjem, hvor vi understøtter mestring af eget liv og retten til selvbestemmelse."

Det betyder, at vi møder hver enkelt beboer med respekt, nærvær og faglighed – og ser mennesket før opgaven.

Hvem er vi?

Strandmarkshave er et moderne plejehjem i Hvidovre med tre plejeafdelinger, daghjem, køkken, aktivitetsområde, teknisk service og administration.

Vi er i gang med en spændende udvikling, hvor vi styrker fagligheden, samarbejdet og den rehabiliterende tilgang. Vi tror på, at høj kvalitet skabes gennem stærke relationer, tværfagligt samarbejde og medarbejdere, der har lyst til at gøre en forskel.

Du bliver en del af vores afdeling, hvor 24 beboere bor fordelt på to teams. Her bliver du en del af et engageret team bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejerske, aktivitetsmedarbejder og rengøringspersonale.

Vi lægger vægt på et arbejdsmiljø præget af humor, ordentlighed, tillid og hjælpsomhed.

Dine opgaver

Som social- og sundhedsassistent får du en central rolle i beboernes hverdag. Og sammen med dine kolleger skal du blandt andet:

  • Yde helhedsorienteret pleje og omsorg med udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker og behov
  • Varetage sygeplejefaglige opgaver og koordinere komplekse plejeforløb
  • Dokumentere og arbejde systematisk med kvalitet og patientsikkerhed
  • Vejlede elever og bidrage til faglig udvikling
  • Samarbejde tæt med beboere, pårørende, sygeplejersker, terapeuter, læger og øvrige samarbejdspartnere
  • Bidrage til aktiviteter og skabe nærvær, livskvalitet og gode oplevelser i hverdagen.
Vi søger dig, som

  • Er autoriseret social- og sundhedsassistent
  • Har lyst til at arbejde med ældre mennesker og ser ressourcer frem for begrænsninger
  • Er fagligt nysgerrig og ønsker at udvikle dig
  • Tager ansvar og arbejder selvstændigt
  • Har blik for både den enkelte beboer og fællesskabet
  • Bidrager positivt til samarbejde og arbejdsmiljø
  • Har humor, engagement og lyst til at gøre en forskel – også på de travle dage.
Erfaring fra plejehjem er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er din faglighed, dit engagement og din lyst til at være en del af vores fællesskab.

Vi tilbyder

Hos Strandmarkshave bliver du en del af et hus, hvor vi investerer i både faglighed og trivsel.

Vi tilbyder blandt andet:

  • En spændende dagvagtsstilling
  • Arbejde hver 3. weekend
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • Mulighed for faglig sparring, kompetenceudvikling og medindflydelse
  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, udvikling og et godt arbejdsmiljø
  • Sociale arrangementer og et godt kollegialt fællesskab.
Praktiske oplysninger

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem KL og FOA.

Ansøgningsfristen er mandag den 31. august 2026.

Tiltrædelse efter aftale – vi venter gerne på den rette kollega.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:

Anne-Mette Ahlbom Jørgensen

afdelingsleder
Tlf. 5158 7623

Mail: ajm@hvidovre.dk

Eller

Rikke Louise Clausen

afdelingsleder
Tlf. 2936 7362

Mail: rcq@hvidovre.dk

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelsen er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.

Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen til Strandmarkshave.

Hos os bliver du ikke bare en medarbejder – du bliver en del af et fællesskab, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et trygt, værdigt og meningsfuldt hjem for vores beboere. Hvis det lyder som et sted for dig, så send din ansøgning. Vi glæder os til at møde dig.



Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale

timeløn og afløser til distrikt nord i hjemmeplejen

Hvidovre

Er du studerende inden for sundhedsområdet – eller ønsker du et meningsfuldt studiejob, hvor du gør en forskel for andre mennesker? Hos Hvidovre Hjemme- og Sygepleje, Distrikt Nord, søger vi timelønnede og afløsere, som har lyst til at blive en del af et engageret og fagligt stærkt team.

Vi tilbyder Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor samarbejde, faglighed og omsorg går hånd i hånd. Vi arbejder tværfagligt i faste teams og har borgeren i centrum. Vores arbejde tager udgangspunkt i den nye ældrelov, hvor vi har fokus på at understøtte borgernes selvbestemmelse, livskvalitet og ressourcer.

Vi tilbyder:

  • Fleksible vagter, der kan tilpasses dit studie. F.eks. faste weekendvagter.
  • Grundig introduktion og oplæring.
  • Et godt kollegialt fællesskab med hjælpsomme og engagerede kolleger.
  • Mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer.
  • Et job, hvor du hver dag gør en positiv forskel for borgerne.
Vi søger dig, som:

  • Er studerende – gerne inden for sundhedsområdet, men det er ikke et krav.
  • Har lyst til at arbejde med mennesker og bidrage med omsorg og nærvær.
  • Kan arbejde selvstændigt og træffe fornuftige beslutninger i hverdagen.
  • Er ansvarsbevidst, mødestabil og fleksibel.
  • Trives i et tæt samarbejde med kolleger på tværs af faggrupper.
  • Har et naturligt omsorgsgen og møder borgerne med respekt og empati.
Om jobbet Som timelønnet eller afløser bliver du en vigtig del af vores hverdag. Du vil indgå i pleje- og omsorgsopgaver hos borgerne og arbejde tæt sammen med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere.

Vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt, samtidig med at du ved, hvornår du skal sparre med dine kolleger. Hos os står du aldrig alene – vi hjælper hinanden og løfter opgaverne i fællesskab.

Har du lyst til et studiejob, hvor du får værdifuld erfaring, udvikler dine kompetencer og bliver en del af et stærkt fællesskab? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Ansøgning Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst

Ansøgningsfrist: fredag den 28. august 2026

Ved spørgsmål kontakt teamleder Hazel tlf. 41850314 eller teamleder Lise tlf. 41850257

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling