WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.359

Østre Skole

Pædagogmedhjælper til Østre Skole

Thisted

Østre Skole søger en dygtig og engageret pædagogmedhjælper

På Østre Skole søger vi en pædagogmedhjælper til skolens SFO. Ansættelsen rummer desuden timer som støtte i skolens indskoling.

Om skolen
Østre Skole er en folkeskole med mere end 500 elever, der er opdelt i fire afdelinger; indskolingen, mellemtrinet, udskolingen samt specialafdelingen Flex. SFO’en huser pt. omkring 70 skønne indskolingsbørn.

Vi søger en pædagogmedhjælper, der er:
  • inkluderende og anerkendende i sin tilgang og kan opbygge stærke relationer til eleverne.
  • fleksibel, omstillingsparat og mødestabil.
  • kompetent til at indgå i et professionelt læringsfællesskab med de øvrige kollegaer og ledelsen.
  • villig til at bidrage bidrage, så vi i fællesskab løser skolens kerneopgave bedst muligt.
  • idérig, positiv og kommer med et godt humør.
  • tolerant, ansvarlig og har respekt for andre.

Om os
På Østre Skole arbejder vi ud fra Thisted Kommunes børne- og ungestrategi, der er grundlaget for vores tilgang til eleverne. Skolen er desuden en del af projektet ’Din Skole’ – der skal være med til at tydelig- gøre skolens arbejde for at skabe lyst, læring og fællesskab.

Vi arbejder målrettet på at skabe et undervisnings- og læringsmiljø, hvor det enkelte barn kan udvikle stærke faglige og sociale kompetencer. Vi lægger stor vægt på gode relationer, og at der er en anerken- dende tilgang blandt alle på skolen. Vi har desuden fokus på, at skolens mangfoldighed skal være en styrke, der medvirker til at skabe fællesskab samt forståelse for den verden, der er uden for skolen.

For at opnå et godt undervisnings- og læringsmiljø skal dagligdagen være præget af Østre Skoles værdier: Tolerance, Ansvarlighed, Respekt for andre.

Som skole er vi desuden engageret i projektet ”Thy til teknologi og makerspace”, hvor eleverne i Thisted Kommune bliver dannet og uddannet til at tænke, arbejde og agere kreativt og innovativt med analoge såvel som digitale teknologier.

Løn- og ansættelsesvilkår
01. januar 2026 og efter gældende overenskomst. Der vil være tale om en fastansættelse på 32 timer om ugen.
Forud for ansættelse vil der blive indhentet børneattest.

Yderligere information
Ønsker du at besøge skolen, eller har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Nicolai T. A. Jensen telefon 99 17 35 40 eller skoleleder Søren Østergård telefon 99 17 35 24.

Ansøgningsfrist
23. november 2025 kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 26 november 2025.

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Center for Job og Socialservice

Socialrådgiver til Social Boligindsats

Greve

Vil du være med til at sikre sammenhængende og helhedsorienterede indsatser overfor vores mest socialt udsatte borgere? I Social Boligindsats arbejder vi med implementering af hjemløsereformen og med udgangspunkt i Housing First-tilgangen. Derfor søger vi en socialrådgiver, som kan varetage en håndholdt indsats overfor borgere, der er socialt udsatte og som befinder sig i en sårbar boligmæssig situation. Det er en nyoprettet stilling, og du får en vigtig rolle i implementeringen af hjemløsereformen i Greve Kommune.

Målgruppe

Målgruppen er socialt udsatte borgere, der har komplekse sociale problemer, herunder boligmæssige problemer, og som har brug for helhedsorienterede og håndholdte sociale indsatser. Det kan for eksempel være borgere, som bor på gaden, forsorgshjem eller krisecentre, borgere i udslusningsbolig, borgere som henvender sig om husvilde problematikker, som er udsættelsestruede eller som på anden vis er socialt udsatte og befinder sig i en sårbar boligsituation.

Opgaver

Gennemgående for opgaveporteføljen er, at du skal sikre helhedsorientering og sammenhæng i de løsninger vi iværksætter sammen med borgeren.

Du skal være en gennemgående person i arbejdet med borgeren og varetage en håndholdt og koordineret indsats. Håndholdt indebærer tæt og hyppig opfølgning på borgerens samlede situation og støtteforanstaltninger. Det overordnede formål er at borgeren fastholder eller opnår en stabil boligsituation, sideløbende med at der arbejdes med øvrige sociale problemstillinger.

Du skal samarbejde med alle relevante interne og eksterne aktører omkring en borger. Herunder også for eksempel sundhedsvæsnet, kriminalforsorgen og/eller samarbejdspartnere i boligområderne og i civilsamfundet i øvrigt.

Konkrete opgaver er blandt andet forebyggende indsatser overfor udsættelsestruede borgere, råd og vejledning efter Serviceloven § 80, tæt opfølgning på borgere med ophold på gaden eller på boformer efter Serviceloven §§ 109-110, tæt opfølgning på borgere i udslusningsbolig, sager om socialt frikort og sager om social rengøring. Du skal desuden kunne udarbejde en udredning efter VUM metoden og derigennem afklare borgere til eventuelle foranstaltninger og indstille til bevilling af støtte efter Serviceloven, for eksempel §§ 85-85a eller midlertidigt botilbud efter Serviceloven § 107.

Vores forventninger til dig

Vi forventer at du brænder for at skabe sammenhængende og helhedsorienterede løsninger for og sammen med vores mest socialt udsatte borgere. Forhåbentlig har du talent for at samarbejde og koordinere med interne og eksterne aktører omkring borgere i målgruppen. Du skal være stærk i såvel skriftlig som mundtlig kommunikation, da du skal kunne kommunikere professionelt, respektfuldt og løsningsorienteret med både borgere, kolleger og samarbejdspartnere.

I din profil lægger vi vægt på at du

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • er uddannet i Recovery-orienteret Rehabilitering og motiveret til at omsætte metoden i praksis, samt at du har kendskab til Housing First metoderne CTI og ICM
  • både kan bidrage aktivt til vores samlede opgaveløsning og arbejde selvstændigt og indbyde til samarbejde
  • sætter en ære i at alle borgere får en værdig behandling
  • selv bidrager til et godt arbejdsmiljø, socialt samvær og har en respektfuld omgangstone.
Hvem er vi

I Social Boligindsats er vi et lille team bestående af to medarbejdere i den sociale boliganvisning, dig og en teamleder. Vi er en del af Center for Job & Socialservice, og vi har et tæt samarbejde med rådgiverteamet på det specialiserede socialområde, som du også vil få et fagligt kollegafællesskab med. Vi refererer alle tre til vores teamleder, som foruden ledelsen af vores team, også arbejder med opgaveledelse på tværs i centret, for at skabe sammenhænge omkring socialområdets forskellige boligindsatser og boligtilbud.

Vi tror på, at sammen kan vi mere. Derfor bakker vi hinanden op, vi er konstruktive i samarbejdsrelationer og vi sætter en ære i at møde borgerne professionelt og værdigt. Vi har højt humør, højt til loftet og høje ambitioner om faglighed og godt kollegaskab.

Ansøgning

Stillingen er med tiltrædelse den 1. februar 2026 og vi glæder os til at modtage din ansøgning. Ansøgningsfristen er den 27. november 2025 og vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 8. december 2025. Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til teamleder Lisbeth Bybeck Nielsen på tlf. 24480741.

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

LATA Støtte & Forsorg ApS

2 socialfaglige medarbejdere til nyt Forsorgshjem i Nykøbing Sjælland

Odsherred

LATA Forsorgshjem Nykøbing Sjælland henvender sig til målgruppen jf. SEL § 110. Vores målgruppe er hjemløse borgere i alderen 18-85 år, der også kan have andre sociale udfordringer. Borgerne har ikke et aktivt misbrug, eller psykiatriske lidelser som de ikke er udredt for. Der er 7 pladser på LATA Forsorgshjem Nykøbing Sjælland.

Vigtige tilgange og metoder på LATA Forsorgshjem er Housing First, Empowerment, hjælp til selvhjælp, ADL og Motiverende samtale.

Vi søger:

2 socialfaglige medarbejdere - som socialfaglig medarbejder på LATA Forsorgshjem vil du have funktion som socialfaglig kontaktperson, og du vil indgå i et team af kontaktpersoner, der varetager det løbende arbejde, pædagogisk, socialfagligt og praktisk i samarbejde med den enkelte beboer og gruppen af beboere på Forsorgshjemmet.

Opgaverne vil indebære løbende trivselssamtaler med beboere om deres ophold på Forsorgshjemmet og deres tanker og ønsker for en tilfredsstillende fremtid, således at der skabes grundlag for at støtte beboeren bedst muligt i en positiv udvikling af deres samlede livssituation.
Derudover vil der være opgaver i form af støtte til samtaler i jobcenter og andre relevante samarbejdspartnere samt hjælpe borger med at søge kontanthjælp og andre ydelser.

Du tager gerne initiativ til at arrangere aktiviteter med beboerne i og udenfor huset. Herudover er der opgaver af praktisk karakter, som er forbundet med driften af Forsorgshjemmet.
Du vil blive en del af et socialt- og tværfagligt sammensat team, hvor du skal være med til at udvikle indsatsen og den faglige profil for Forsorgshjemmet.

Arbejdstiden vil fortrinsvis være i lange vagter inden for tidsrummet 07:45-22:15 med mulighed for døgnvagter. Der vil være 1 døgnvagt hver 3. weekend.

Din profil:

Du er uddannet socialrådgiver eller pædagog. Du brænder for det socialfaglige arbejde i relation til en sårbar og udsat målgruppe, og du kan se de pædagogiske udfordringer i selv de små ting. Du kan metodisk og struktureret foretage observationer og beskrivelser, samt foretage faglige vurderinger af behov i en socialpædagogisk kontekst.

Du kan skriftliggøre dine beskrivelser og observationer i vores elektroniske journalsystem ”Danjournal”. Du har erfaring med metoderne MI, CTI, ICM, hjælp til selvhjælp, og du kan arbejde med en anerkendende og empowerment-baseret tilgang til målgruppen. Det vil være et plus, hvis du har erfaring med at arbejde med hjemløse borgere med sociale udfordringer.

Du trives med at arbejde selvstændigt og kan samtidig indgå i kompetenceudvikling bl.a. i form af supervision, temadage og faglig sparring med dit team. Du har erfaring med at arbejde med mennesker fra forskellige kulturelle og sociale baggrunde. Du er psykisk og fysisk robust, og du kender dine egne grænser og kan bevare roen i arbejdet med sårbare og udfordrede mennesker.

Løn og ansættelsesforhold:

Stillingerne er på 32-37 timer pr. uge. Samtaler afholdes løbende.

Stillingen lønnes efter kvalifikationer og kompetencer.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Tilbudsleder Rebecca Lund på tlf. 4040 5114 eller på rel@lata.dk.

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Botilbuddet Østrup

Har du lyst til at gøre en reel forskel i et hus, hvor nærvær og omsorg går hånd i hånd?

Vesthimmerland

Så er du måske vores nye kollega i Botilbuddet Østrup.

Vi søger en kollega, der kan indgå i botilbuddets faste team og samtidig blive en del af et særligt team omkring én beboer, der har behov for ekstra tæt og kontinuerlig støtte.

Det betyder, at du både bliver en del af husets fælles hverdag og det kollegiale fællesskab og samtidig arbejder mere målrettet omkring én beboers trivsel, udvikling og relationer. Du får mulighed for at arbejde med fordybelse, tydelige strukturer og et tæt samarbejde med kollegaer, som kender beboeren indgående.

Det er en stilling for dig, der trives i et miljø med både helhed og nærvær, og hvor relationerne er det bærende element i det pædagogiske arbejde.

Hvem er vi?

Hyldgaard & Larsen tilbyder pædagogisk støtte og udvikling til unge og voksne (17–85 år) med psykiske, adfærdsmæssige og sociale udfordringer efter Servicelovens §§ 43, 85, 107 og 108. Vi mener, at vores medarbejdere er nøglen til vores succes. Vores virksomhedskultur vægter medmenneskelighed, samarbejde og engagement højt. Vi er passionerede omkring vores arbejde med mennesker og tror på, at fælles indsats og samarbejde er essentielt for at skabe en meningsfuld hverdag.

I Botilbuddet Østrup har vi skabt et varmt og imødekommende hjem, hvor hver dag er præget af omsorg, struktur og veltilrettelagte aktiviteter, der støtter både fællesskab og individuelle behov. Vi prioriterer den enkeltes velvære og personlige udvikling højest. Vi tror på, at det bedste arbejde sker i trygge rammer, hvor vi møder hinanden med respekt, faglighed og menneskelighed.

Vi søger en kollega, der:

✔ Har en pædagogisk, sundhedsfaglig eller anden relevant baggrund
✔ Arbejder roligt, reflekteret og med hjertet forrest
✔ Kan skabe tryghed, struktur og stabilitet i samspil med andre
✔ Tager ansvar, samarbejder åbent og bidrager positivt til fællesskabet
✔ Trives i et miljø, hvor humor, faglighed og omsorg går hånd i hånd

Hos os får du:
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel hver dag
  • Omkring 200 gode kollegaer fordelt på forskellige afdelinger i Hyldgaard & Larsen
  • Frihed og fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen
  • En grundig onboardingproces
  • Temadage, kurser og muligheder for videreuddannelse
  • Kontinuerlig fokus på arbejdsglæde og trivsel for dig og dine kollegaer
  • Et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok
  • Et nærværende og engageret ledelsesteam med en flad ledelsesstruktur
Dine opgaver vil bl.a. være at:

• Støtte beboerne i deres daglige liv og personlige mål
• Skabe ro, struktur og forudsigelighed i hverdagen
• Indgå aktivt i tværfagligt samarbejde
• Bidrage til pædagogiske drøftelser, dokumentation og udvikling
• Deltage i husets aktiviteter og skabe gode fælles oplevelser

Vi anvender Low Arousal og LA2 metoderne, som er pædagogiske tilgange til at skabe Trivsels- og Tryghedsplaner. Disse metoder hjælper os med at forebygge vold, trusler og magtanvendelser, og fremmer trivsel på botilbuddene. Du får uddannelse hos os.

Praktiske forhold:

Stillingen er placeret i Botilbuddet Østrup, beliggende på Svoldrupvej 167, 9600 Aars, Vesthimmerland.
Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer. Sundhedsforsikring inkluderet.

Interesseret?

Send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette person.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Nicolai Nørtoft Norup, tlf. 92 92 25 59.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om os på www.hyldgaardoglarsen.dk

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Herlev Kommune

Engageret kollega til dynamisk socialpsykiatrisk tilbud i Herlev søges

Herlev

Er du en erfaren, progressiv og dynamisk medarbejder på udkig efter en kreativ og spændende arbejdsplads? Så er du måske vores nye kollega i et dynamisk socialpsykiatrisk tilbud i Herlev!

På grund af en stigning i arbejdsopgaver søger vi en engageret medarbejder til vores team. Vi har brug for en ekstra fagperson, der kan bidrage til at løfte opgaverne og styrke vores faglige indsats.
 

Om os
Vores tilbud retter sig både mod sårbare unge fra det attende år samt voksne med behov for en recovery-orienteret og rehabiliterende indsats. Som en del af vores team vil du få ansvar for en bred vifte af opgaver inden for servicelovens § 85, § 82a, § 82b, § 99 og § 104.

Vi tilbyder en midlertidig stilling på 37 timer om ugen, hvor arbejdstiden fordelt på alle ugens hverdage i dagtimerne. Stillingen er tidsbegrænset fra den 1. januar 2026 til den 31. december 2027, hvor der måske kan blive mulighed for forlængelse eller fastansættelse.

De seneste år har vi udviklet nye og spændende tilbud som mindfulnessforløb, naturterapi, NADA, yoga, ungetilbud, motionstilbud og Den Åbne Dør - en åben rådgivning.
 

Dine opgaver
Som medarbejder i vores team vil du yde socialpædagogisk støtte til psykisk sårbare borgere i deres egen bolig samt udføre opsøgende arbejde i forhold til isolerede borgere, der ikke benytter eksisterende tilbud. Du vil også fungere som ressourceperson og tovholder i samarbejdet med jobcenter, psykiatrisk center, læger mv.

 

Vi søger dig, der:
  • Har en relevant videregående uddannelse inden for socialpædagogik, socialrådgivning, ergoterapi eller anden social- og sundhedsfaglig baggrund, fx social- og sundhedsassistent.
  • Har erfaring med målgruppen. 
  • Er humoristisk, kreativ og fagligt engageret.
  • Har erfaring med at arbejde i borgerens hjem. 
  • Er fleksibel, vedholdende og stærk i relationsarbejde.
  • Arbejder systematisk, konstruktivt og er tydelig i både skrift og tale.
     
Vi tilbyder:
  • En socialpsykiatri med høj faglighed og et udviklingsorienteret miljø.
  • Supervision, kollegial sparring og mulighed for medindflydelse.
  • En spændende og uforudsigelig hverdag med inspirerende kolleger.
  • En arbejdsplads beliggende kun 5 minutters gang fra Herlev Station.
  • En uhøjtidelig omgangstone, hvor humor og latter er en del af hverdagen.

Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst, og lønnen aftales efter principperne om ny løn. Der indhentes straffeattest. Stillingen ønskes besat fra den 5. januar 2026 og
ansøgningsfristen er fredag den 21. november 2025. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
 

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger kan du kontakte leder af Socialpsykiatriske Tilbud, Johan Sørensen på telefon  4452 6336 eller mobil 2925 3640. Du kan også læse mere om Socialpsykiatriske Tilbud på vores hjemmeside: socialpsykiatrisketilbud-herlev.dk.

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Kontaktperson til Sundbyhus – et specialiseret socialpsykiatrisk botilbud med høj medarbejdertrivsel

København

Sundbyhus er et specialiseret socialpsykiatrisk botilbud til borgere med samtidigt aktivt misbrug og psykiske udfordringer. Oftest udfordringer i form af sindslidelse.

Sundbyhus ligger på indre Amager, ikke langt fra Københavns Universitet og Amagerbro Metro.

Vi byder på et virkeligt godt (social)psykiatrisk fagligt miljø, og vi byder på et veludbygget tværgående og tværsektorielt samarbejde. De ting giver sig udslag i indsatser med velkoordineret sammenhæng, og det giver sig udslag i gode resultater, også med hensyn til recovery og dermed ”flow” til mindre støttende eller til ikke-dobbeltdiagnose specialiserede botilbud. Eller i nogle tilfælde til eget hjem.

Heldigvis er ovenstående kombineret med en høj grad af oplevet medarbejdertrivsel.

Trivselsundersøgelse i 2025 (100% besvarelse) gav score på 6,3 af max. 7 mulige på spørgsmålet: ”Vil du anbefale andre at søge en stilling på din arbejdsplads?”. Langt de fleste enkeltspørgsmål besvares over 6.

Du kan læse lidt om Sundbyhus i kort PowerPoint-form her hos Sundhedsstyrelsen: Konference om fremme af mental sundhed og indsatser for mennesker med psykiske lidelser - Sundhedsstyrelsen.

Du kan finde en artikel om os i Fagbladet FOA nr. 2/2022.

Hvem er du?
Du har lyst til at prøve at arbejde i et spændende socialpsykiatrisk speciale, på et botilbud med godt styr på kerneopgaverne og på samarbejdet internt og tværgående og med gode kolleger. Du har en af grunduddannelserne: pædagog, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, ergoterapeut eller socialrådgiver.

Du har lyst til og faglig interesse for arbejdet med mennesker, som er belastede dobbelt af både misbrug og sindslidelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring med det, men det er ikke et krav. Vigtigst er, at du ejer bred faglig nysgerrighed – og du også har både ro, overblik og empati.

Du kan lide at arbejde selvstændigt som kontaktperson – og du er samtidig glad for at indgå i tværfaglige teams med fokus på faglig sparring og for at deltage i intensiv brobygning til eksterne samarbejdspartnere.

Du finder det både spændende og rart at arbejde med afsæt i et veludbygget tværfagligt, tværgående og tværsektorielt samarbejde med andre aktører. Et samarbejde, du er aktivt med til at videreudvikle.

I stedet for detaljeret at få at vide hvad du skal, så holder du af at kunne identificere behovet for en indsats, at planlægge og udføre den og evaluere den – og du elsker at gøre det med høj faglig kvalitet.

Du har en helt grundlæggende nysgerrighed omkring andre mennesker, som du ser som unikke med hensyn til livsforudsætninger, kompetencer, udfordringer og drømme. Du har en klar fornemmelse af, hvem du selv er. Du ”står godt på gulvet” – også når andre omkring dig måske lejlighedsvis ikke gør det.

Du trives med en uforudsigelig dag med alsidige opgaver som fx relationelt arbejde som kontaktperson, her-og-nu-problemløsning, medicinhåndtering, dokumentation og praktikvejledning.

Du ser det som meget væsentligt, at du indgår i nært professionelt samarbejde med bl.a. udgående psykiatrisk overlæge og sygeplejerske i Region Hovedstaden (RH) Botilbudsteam, ditto i RH Retspsykiatrisk Team ROPS, ditto i RH Misbrugsteam MOPS og naturligvis med udgående kommunal misbrugsbehandler, myndighedssagsbehandler, beskæftigelseskonsulent m.fl. og aktører i den samlede rehabiliterende og skadesmindskende indsats. Alt efter hvem det er for den enkelte borger.

Hvem er vi?
Vi er 12 kontaktpersoner. Sygeplejerske, social- og sundhedsassistenter, pædagoger og en socialrådgiver. Vi arbejder tværfagligt og fungerer alle som kontaktpersoner for de i alt 27 beboere. Vi er derudover også et erfarent lederteam på 2.

Vi prioriterer kommunikation og faglig sparring højt. Vi ved, hvor vigtigt det er, at den enkelte føler sig hjemme i personalegruppen. Og at det er naturligt og trygt både at bede om og at give feedback.

Vi arbejder med afsæt i bl.a. de vidensbaserede metoder Motiverende Samtale (MI) og Low Arousal og med inspiration fra den terapeutiske tankegang i DAT (Dialektisk Adfærdsterapi).

På kort sigt arbejder vi ofte skadesreducerende – og vi har altid recovery som langsigtet mål. Regionalt team af psykiater og psykiatrisk sygeplejerske er hos os på Sundbyhus flere gange ugentligt. Kommunal misbrugsbehandler fra URUS og Københavns Kommunes myndighedssagsbehandler er også på Sundbyhus flere dage ugentligt.

Vi har jævnlig supervision med ekstern, psykologuddannet supervisor.

Vi arbejder efter København Kommunes værdigrundlag om borgernes rettigheder, respekt, værdighed, omsorg samt samarbejde og høj kvalitet i indsatsen.

Siden 2018 har Sundbyhus haft et exitflow af borgere, som har kunnet flytte til enten eget hjem eller til ikke-misbrugsspecialiseret socialpsykiatrisk botilbud på 18-33% af beboerne i tilbuddet pr. år.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi har mulighed for at tilbyde en fuldtidsstilling som kontaktperson.

Tiltrædelse snarest muligt, efter nærmere aftale.

Timerne er fordelt på en fem dages arbejdsuge med skiftende vagter dag og aften mellem kl. 7:00 og 22:00 og arbejde hver 3. weekend.

Sundbyhus er en del af Center for Midlertidige og Selvstændige Boformer (CMSB) i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffeattester ved alle nyansættelser. En ansættelse forudsætter, at der på straffeattesten ikke fremgår forhold, der kan have betydning for ansættelsen.

Sundbyhus anvender referencer som en del af rekrutteringsprocessen.

Kontakt
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du yderst velkommen til at kontakte botilbudsleder Jaqueline Andersen på mobil 30 45 41 46 eller afdelingsleder Henrik Mielche på mobil 4048 44 52.

Søg via linket senest fredag den 21. november 2025
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV samt uddannelsesbevis og autorisation.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Tømmerup Fri- og Efterskole

Pædagog til børnehave med fokus på tryghed, friluftsliv og bevægelse

Kalundborg

Pædagog til Tømmerup Friluftsbørnehave

Vi søger en pædagog på fuldtid fra den 1. januar 2026, med faglig ballast, godt humør, entusiasme og som har lyst til at have det sjovt med 42 skønne børnehavebørn og gode kollegaer. Du skal have lyst til at lege med og udvikle livsduelige børn, gå i dialog med kompetente forældre og indgå i et fagligt arbejdsmiljø med masser af sparring. Du byder ind med selvstændigt initiativ og er klar på fantastiske og spontane naturoplevelser.

Vi har ikke travlt i vores børnehave. Vi skal ikke nå noget. I vores børnehave er tryghed, livsduelighed, nysgerrighed og leg vigtigere end at nå at spise på et bestemt tidspunkt. Vi tager os god tid til at opbygge en solid selvhjulpenhed, kropsfornemmelse, empati og evne til at indgå i fællesskabet.

Vi søger dig, der: 

  • Er nysgerrig på både pædagogik, natur og friluftsliv
  • Er glad og nysgerrig af natur
  • Har lyst til og kan se potentialet i at være ude det meste af dagen
  • Har lyst til at lege og have det sjovt
  • Har fundet dit pædagogiske ståsted
  • Tør at udfordre andre og dig selv, og samtidig blive udfordret

Vi tilbyder til gengæld:

  • Gode naturomgivelser og en hyggelig børnehave, som er i udvikling
  • Stor indflydelse på eget arbejde og kort vej fra tanke til handling
  • Mulighed for at afprøve pædagogiske overbevisninger og overvejelser
  • Refleksions- og sparringskultur sammen med fagligt kompetente kollegaer – både i børnehave, sfo og skole
  • Mulighed for uddannelse og deltagelse i kurser
  • Minimum af dokumentation, men mest mulig tid sammen med børnene

Vi ønsker at afspejle hjemmets ro og masser af nærvær, tillid, humor og omsorg, og indretningen af børnehaven er derfor også præget af dette. Af samme grund har vi ikke en ”legeplads”, men en ”have”.

Pædagogisk tager vi afsæt i planlagte læringsrum, men er opmærksomme på hvilke lege og hvilken opmærksomhed børnene retter mod naturen. Derigennem bevæger vi os med børnene og igennem deres initiativer gennemfører pædagogiske aktiviteter med mening og læring for det enkelte barn og fællesskabet.

Børnehaven er en del af Tømmerup Fri- og Efterskole som bygger på de Grundtvig-Koldske skoletanker.  I friskolen er der glade 200 elever, der er 94 skønne teenagere i efterskolen og i børnehaven er der 42 nysgerrige børn. Skole og børnehave er beliggende i en hyggelig landsby ca. 4 km. fra Kalundborg centrum.

Vi stræber efter at være en arbejdsplads, der tager hensyn til, og udviser tillid til den enkelte. Vi tilbyder et fagligt miljø, hvor vi på tværs af alle vores afdelinger (børnehave, sfo, friskole og efterskole) har faglige og sociale arrangementer.

Vi viser dig rigtigt gerne rundt vores børnehave, hvis du kommer på besøg. Det vil selvfølgelig også være en fordel at besøge hjemmesiden og læse vores pædagogiske læreplan. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte børnehaveleder Cilie Sommer på telefonnummer 23824381.

Ansættelse fra den 1. januar 2026. Ansættelsen sker i henhold til vilkår aftalt mellem BUPL/FOA og Aftaleenheden ved frie grundskoler.

Vi modtager kun ansøgninger på vores jobportal, https://tfe.dk/job. Sammen med ansøgningen skal du sende relevante papirer og udtalelser. Når du sender din ansøgning, giver du samtykke til, at vi må behandle dine data.

Vi skal modtage din ansøgning senest, men gerne før, søndag den 23. november. Vi holder samtaler i løbet af uge 48.

Læs meget mere om børnehaven på vores website https://toemmerupfri.dk.

Tømmerup Friluftsbørnehave er en del af Tømmerup Fri- og Efterskole der bygger på de Grundtvig-Koldske skoletanker.  I friskolen er der 200 elever, der er 92 elever i efterskolen og i børnehaven er der 40 børn. Skolen er beliggende i en hyggelig landsby ca. 4 km. fra Kalundborg centrum.

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Silkeborg Kommune

Pædagogmedhjælper til Kragelund Børnehus

Silkeborg

Har du lyst til at gøre en forskel i 0-6-årige børns hverdag? Trives du i en hverdag fyldt med leg, læring og nærvær? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger en engageret og omsorgsfuld pædagogmedhjælper til vores daginstitution til et vikariat på op til 37 timer om ugen. 

Kragelund Børnehus er en del af Daginstitutionen 3-Høje, som består af tre børnehuse: Skægkær Børnehus, Funder Kirkeby Børnehus og Kragelund Børnehus. 

I alle tre huse arbejder vi ud fra samme pædagogiske fundament, som er NEST-principperne, neuropædagogik, samt Stærke Børnefællesskaber. Dette betyder, at vi som børnehus og på institutionsniveau vil sætte fokus på kerneopgaven og fundamentet for det gode børneliv på tværs af vores børnehuse. Vi ser derfor gerne, at du er omstillingsparat og klar på at møde nye måder at tænke det gode børneliv på, og at du kan bidrag dertil. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang og vægter tryghed, trivsel og udvikling højt i vores daglige pædagogiske arbejde. 

Kragelund Børnehus er certificeret friluftsinstitution og ligger naturskønt i den vestlige del af Silkeborg kommune, med adgang til skov, marker og boldbaner. Vi bruger naturen og alle de muligheder der er i den dagligt, og vi håber derfor, at vores nye kollega også kan bidrage til gode idéer og oplevelser her. Børnehuset er godt forankret i lokalsamfundet og har god forældreopbakning med et aktivt aktivitetsråd. Institutionen er normeret til 16 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn.

Vi er en engageret og fagligt stærk personalegruppe, der samarbejder tæt og vægter fællesskabet højt – både blandt børn og voksne.

Om dig:

  • Du har en naturlig interesse i at arbejde med børn, og en interesse i at udvikle dig indenfor det pædagogiske felt
  • Du er interesseret i natur og udeliv, og er klar på at være ude i al slags vejr
  • Du er nærværende, ansvarsbevidst og mødestabil
  • Du kan bidrage til at skabe trygge og udviklende rammer for børnene
  • Du kan indgå i et tæt samarbejde med det øvrige personale og forældre
  • Du kan arbejde selvstændigt og tage initiativ

Erfaring fra arbejde med børn er en fordel – men ikke et krav.

Vi tilbyder:

  • En hverdag med glade og nysgerrige børn
  • Et åbent og støttende arbejdsmiljø
  • Mulighed for faglig sparring og udvikling
  • En arbejdsplads med fokus på samarbejde og arbejdsglæde

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. 

Stillingen er op til 37 timer, men færre er også muligt. Med opstart hurtigst muligt.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Daglig leder Anne Lauritzen på tlf. 24 89 79 44, eller Institutionsleder Cathrine Sørensen på tlf. 24 52 03 19.

Vi indkalder kandidater til samtaler løbende, og afslutter processen, når den rette er fundet.

Vi ser frem til at høre fra dig :)

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 29/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Horsens Kommune

Familiebehandler til Familiebehandlingen, Horsens kommune

Horsens

Familiebehandler til Familiebehandlingen, Horsens kommune

I Familiebehandlingen i Horsens kommune søger vi en familiebehandler til en fast stilling, 32 timer ugentligt, fra den 1.1.2026 eller snarest derefter.

Vi søger en familiebehandler, der vil være en del af et dynamisk praksisfællesskab og bidrage med faglig nysgerrighed og engagement i mødet med familier, der står i udfordrende situationer. 

Vores nye kollega skal have erfaring med og lyst til at indgå i forskellige former for familiebehandlingsarbejde især målrettet familier med børn og unge, der har en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse. Desuden skal man være interesseret i at indgå i arbejdet med gruppeforløb inden for samme målgruppe og man skal være indstillet på at indgå i arbejdet med overvåget og støttet samvær.

I det samlede Familiecenter er vi optaget af at tænke velfærd på nye måder. Vi er optaget af tilgangen til det sociale arbejde og er i gang med at modne os til en mere visionær og bæredygtig fremtid. En fremtid hvor vi møder familierne mere ligeværdigt og viser åbenhed for at lade dem sætte retningen for samarbejdet i tråd med principperne i relationel velfærd.

I Familiebehandlingen er vi i alt 30 engagerede familiebehandlere og psykologer, der løser en bred vifte af opgaver i forhold til familier med børn i alderen 0 til 18 år, der har særligt behov for støtte, jf. bestemmelserne i Barnets Lov. Vi arbejder ud fra et familieperspektiv med relationer, som det vigtigste forankringspunkt i familierne. Vi anvender forskellige evidens- og erfaringsbaserede metoder. Vores opgave er at yde behandling og støtte med henblik på, at familierne bliver i stand til at tage vare på en positiv udvikling. Vi sætter faglig udvikling og det ressourceorienterede perspektiv højt, og der er god mulighed for sparring og vidensdeling på tværs i afdelingen

Det behandlingsmæssige arbejde foregår i tæt samarbejde med myndighedsrådgiverene. Arbejdet inkluderer udfærdigelse af skriftlig rapportering samt andet dokumentations arbejde. Vi udvikler løbende vores tilbudsvifte, så den matcher familiernes behov og efterspørgslen fra myndighedsområdet. Arbejdet foregår enten i Familiebehandlingens egne lokaler eller i familiernes hjem.

Forventninger til vores nye kollega:
  • Er uddannet pædagog, socialrådgiver eller tilsvarende, gerne med relevant efteruddannelse
  • Er nærværende og engageret i mødet med mennesker, der oplever at være presset.
  • Har viden om og erfaring med gennemførelse og udvikling af familiebehandlingsarbejde via samtaler og familieaktiviteter
  • Er god til at samarbejde i en travl hverdag om konkrete arbejdsopgaver, men også evner at arbejde selvstændigt.
  • Har lyst til at bidrage til den faglige udvikling af Familiebehandlingen og i øvrigt bidrage til et godt og tværfagligt arbejdsmiljø med høj grad af fagligt engagement.
  • Er god til at strukturerer sit arbejde og planlægge sin tid
  • Har skriftlige formidlingsmæssige kompetencer ift. rapportskrivning
  • Er indstillet på at arbejdstiden nogle dage også kan være mellem kl. 16 og 18.
Vi kan tilbyde:
  • Et interessant og afvekslende arbejde
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdsdagen
  • Et engageret og godt kollegaskab
  • Kollegiale sparringsgrupper og ekstern supervision
  • Fokus på faglig udvikling

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Der stilles ikke krav om egen bil, men det er en fordel. Ansættelsesstedet er Familiebehandlingen, Samsøgade 5, 8700 Horsens.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos leder af Familiebehandlingen Thomas Hansen tlf. 51 80 91 07, faglig koordinator Lene Møller Leth tlf. 51 58 99 44, TR Steffen Schreiber Bratbøl tlf. 24 78 64 83.

Der er ansøgningsfrist mandag den 1.12. 2025. Der forventes afholdt samtaler mandag den 15.12.2025.



 

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Lunde Forsorgshjem, Sydfyn

Timelønnede medarbejdere søges til Lunde Forsorgshjem

Svendborg

Har du hjertet på rette sted, og har du lyst til at skabe tryghed, stabilitet og mening i hverdagen for mennesker med komplekse livsudfordringer?

Hos Lunde Forsorgshjem i Stenstrup søger vi engagerede og fleksible timelønnede medarbejdere til dag-, aften- og nattevagter. Her bliver du en del af et nærværende og fagligt stærkt fællesskab, hvor respekt, relationer og rummelighed er grundstenen i vores arbejde.

Om Lunde Forsorgshjem

Lunde Forsorgshjem tilbyder et midlertidigt hjem til voksne, der står uden bolig og samtidig lever med komplekse sociale og psykiske udfordringer. Vi møder alle mennesker med respekt, nysgerrighed og anerkendelse. Vi tror nemlig på, at alle fortjener at blive mødt som hele mennesker uanset deres livssituation.

Vi accepterer aktivt misbrug under opholdet og arbejder ud fra beboernes egne håb og drømme for fremtiden. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker, ressourcer og tempo og støtter der, hvor motivationen og relationen bærer.

Hos os handler socialfagligt arbejde om forståelse, relationer og tålmodighed – og om at skabe et trygt sted, hvor mennesker får mulighed for at finde fodfæste og tro på egne muligheder.

Din rolle

Som medarbejder på Lunde Forsorgshjem bliver du en vigtig del af beboernes hverdag. Du støtter med struktur og stabilitet, og bidrager til at skabe et trygt, roligt og nærværende miljø, hvor der er plads til forskellighed.

Du vil arbejde tæt sammen med dygtige kollegaer med pædagogisk og socialfaglig baggrund, og dine opgaver vil bl.a. bestå af:

  • At hjælpe med praktiske opgaver, rådgivning og aktivering.

  • At skabe ro, tryghed og struktur i hverdagen.

  • At bidrage til beboernes udvikling og trivsel.

  • At samarbejde med kollegaer om trivsel, udvikling og fællesskab i huset.

Om dig

Du er empatisk, respektfuld og har et oprigtigt ønske om at gøre en forskel for mennesker med komplekse livsudfordringer. Erfaring er en fordel, men vigtigst for os er din tilgang til mennesker; at du møder dem med respekt, ro og et åbent sind.

Vi leder efter dig, der:

  • Arbejder helhedsorienteret, anerkendende og tværfagligt med beboerne i centrum.

  • Er ansvarsbevidst, stabil og robust.

  • Har stærke relationskompetencer og er god til at skabe kontakt.

  • Er initiativrig og deler viden med kollegaer.

  • Har et godt humør og er nysgerrig på mennesker.

  • Trives i en hverdag med skiftende arbejdstider. Også i weekender og på helligdage.

  • Er fortrolig med IT og dokumentation.

Hvorfor os?

Lunde Forsorgshjem er en del af Den Socialfaglige Organisation, som er en værdibåret virksomhed, der, udover forsorgshjem, driver en række botilbud og kvindekrisecentre over hele landet. Vi arbejder ud fra fem stærke værdier: respekt, inddragelse, trivsel, fællesskab og faglighed. Hos os betyder det, at vi møder mennesker med forståelse og ordentlighed, og at vi tror på, at relationer og tillid er forudsætningen for udvikling.

Vi tilbyder dig:

  • Et meningsfuldt job, hvor du gør en reel forskel.

  • En arbejdsplads med højt fagligt niveau og plads til dine idéer.

  • En arbejdsplads præget af tillid, humor og samarbejde.

  • Et miljø, hvor faglig refleksion og læring er en naturlig del af hverdagen.

  • Et sundt arbejdsmiljø med fokus på både fysisk og psykisk trivsel.

Praktisk information

Der er tale om timelønnede stillinger med skiftende arbejdstider, der kan inkludere dag-, aften- og nattevagter, også i weekender og på helligdage.

Fremvisning af straffeattest og kørekort til personbil er påkrævet.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte vagtplanlægger Tina Møller på tlf. 51 95 58 15 eller på mail tmo@densocialfaglige.dk eller daglig leder Sabine Christensen Bostan på tlf. 42 48 35 25.

Ansøgning og CV sendes via link.

Vi behandler ansøgninger og holder samtaler løbende, så tøv endelig ikke med at sende din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling