WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.359

Rosenhøj

Pædagog til vuggestue i Hvidovre

Hvidovre

Pædagog til vuggestuen i Hvidovre Børnehuset Rosenhøj med passion for den gode hverdag med børn fra 0-3 år

Brænder du for børn i 0-3 års alderen? Ser du også potentialet for udvikling i hverdagens rutiner? Sætter du pris på den faglige dialog med kollegerne? Så søg en stilling hos os, hvor du kan bygge videre på din erfaring og fortsætte din faglige udvikling.

En dagligdag med fokus på pædagogiske aktiviteter og nærvær.

Som pædagog hos os er du med til at skabe fundamentet for struktureret hverdag, med aktiviteter der udvikler vores børn. Vi arbejder med den nye styrkede lærerplan i vores hverdagsaktiviteter, hvor vi arbejder med ugeplaner og månedlige personalemøder. En hverdag med samvær, nærvær og tilstedeværelse i børnehøjde som en forudsætning for kerneopgaven.

Vi bruger blandt andet TOPI, sprogtrappe og dialogprofiler. På den måde kan vi sikre, at alle børn bliver set og mødt med udfordringer, der svarer til nærmeste udviklingstrin. Vi tager vores praksiserfaringer alvorligt og er sammen nysgerrige på hvordan vi arbejder.

Vi samarbejder med kommunen pædagogiske konsulenter, psykologer og socialrådgivere. Du deltager i dette tværfaglige arbejde, når det vedrører børn fra din stue.

Pædagog med lyst til at lære nyt og udvikle dine pædagogiske færdigheder.

Du forventes at tager et ansvar på stuen og har mod på at udfordre dig selv, sammen med kollegerne. Du er med til at tilrettelægge børnenes hverdag, og du møder børnene på deres intentioner og på en anerkendende og nysgerrig måde. Du undrer dig og reflekterer sammen med både børn og voksne. Du har et tæt samarbejde med vores forældre.

Du bidrager til et tæt samarbejde, gennem dialog, åbenhed, handlekraft og feedback. Hvor du kan se og arbejde med at relations arbejdet er det vigtigste fundament for udførelsen af kerneopgaven.

Derudover forventer vi at du har en pædagogisk uddannelse, erfaring fra daginstitution og taler og forstår dansk.

Børnehuset Rosenhøj 

Vi er en skøn institution med en velfungerende børnegruppe og en medarbejderflok, der vil det gode børneliv for vores børn. Vi har gode fysiske rammer og vores store legeplads er et naturligt samlingssted. Hos os bliver du mødt af et smil og ’velkommen til’. 

I Rosenhøj er vi 23 dygtige og dedikerede medarbejdere fordelt på tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi hjælper hinanden, når der er behov for det, og vi får hverdagen til at fungere – hver dag. alle i Rosenhøj er engagerede og erfarne.

Vi har fornøjelsen af 85-90 skønne børn i dagligdagen og har et godt samarbejde med deres engagerede forældre. I vores bestyrelse, som er overordnet ansvarlig for institutionen, sidder 5 forældrerepræsentanter. Derudover er der en formand og næstformand, som er udpeget af Børneringen, og medarbejderrepræsentanter.

Læs mere om Rosenhøj: https://boernehuset-rosenhoej.dk/

Vi er en selvejende institution under Børneringen. Se mere om at være pædagog en selvejende institution her: https://youtu.be/_-adAssTOTU

Vi glæder os til at høre fra dig

Interesseret i at blive en del af vores team? Så send dit CV og en motiveret ansøgning.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daginstitutionsleder Thomas Storm på mail Toss@hvidovre.dk eller tlf. 30140636. Du er også meget velkommen til at ringe og aftale et besøg, så du kan mærke stemningen her hos os.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Thomas Storm

Leder I Rosenhøj

Kettegård alle 12-16

2650 Hvidovre

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 11/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Havehuset

Socialpædagog søger til Botilbuddet Havehuset

Bornholm

Vi søger en socialpædagog til botilbuddet Havehuset pr. 1. januar 2026, eller snarest derefter.

Stillingen er på 37 timer gennemsnitlig om ugen i en fast stilling. Arbejdstiderne er både dag og aften vagter, samt hver anden weekend.


I Havehuset bor 10 voksne beboere med forskellige udviklingstrin, fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne og individuelle behov.

Vi arbejder ud fra vores fælles kerneopgave i forhold til at støtte, drage omsorg og kompensere for borgernes fysiske og psykiske funktionsnedsættelser i et udviklende perspektiv, for at borgerne kan lykkes i livet på egne præmisser.

Vi søger en kollega, der kan arbejde med beboere der har individuel støtte, men du vil også være en del af fællesskabet og gruppen i Havehuset.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er uddannet socialpædagog.
  • Har en anerkendende og etisk funderet tilgang, hvor beboerne er i centrum og sikre deres ret til selvbestemmelse.
  • Det er en forudsætning, at du kan arbejde struktureret med dagsrutiner.
  • At du kan arbejde selvstændigt 1-1 med beboerne i deres lejligheder.
  • Har overblik, kan tage ansvar og reflektere over egen og andres praksis.
  • Bidrager til det gode samarbejde.
  • Har gode kommunikationsevner og er tydelig i din verbale og nonverbale kontakt med borgeren.
  • Har kørekort til bil og vil køre sammen med borgerne i tilbuddets biler/busser.
  • Vil arbejde med omsorg og pleje.
  • Vi anvender KRAP i vores praksis og forståelsesramme.
  • Vil deltage på beboerferie efter borgernes ønsker.       
  • Kan samarbejde tværprofessionelt med andre faggrupper.
  • Har en god fysik.
  • Kan formulere dig skriftligt i vores fagsystem Cura, faglige planer m.m. såvel som mundtligt.

Vi kan tilbyde:

  • En arbejdsplads med mulighed for stor indflydelse på nye tiltag og eget faglige arbejde.  
  • Kollegaer som er gode til at hjælpe, anerkende og udfordre hinanden, samt er glade for at gå på arbejde.
  • En kultur med fokus på at finde muligheder frem for begrænsninger.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.
Kørekort til kategori B - Almindelig bil er et krav.

Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

07-12-2025

Samtaletidspunkt

10.12.2025

Ansættelsesdato

01-01-2026

Kontaktperson

leder af Stjernehuset, Havehuset og Krid
Susanne Blem Koefoed

Arbejdssted

Havehuset
Klintebovej 10 1, 3720 Aakirkeby

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Allerød Kommune

Pædagog til specialpædagogisk tilbud - Engholmskolen

Allerød

Brænder du for at arbejde med afsæt i ny pædagogisk psykologisk viden og for at skabe den bedste skoledag og SFO for børnene? Vil du gerne være en del af et godt team og arbejdsfællesskab? Så er det dig vi søger som pædagog til specialpædagogisk tilbud på Engholmskolen, Allerød Kommune.
 

Om stillingen
Vores gruppeordning har på nuværende tidspunkt 50 børn/unge fordelt på tre trin: Indskoling, mellemtrin og udskoling. Den ledige stilling er i vores indskolingsgruppe. Stillingen er på 37 timer ugentligt med ansættelse pr. 1. januar 2026 eller hurtigst muligt. 

Gruppeordningens målgruppe er normaltbegavede børn med vanskeligheder i forhold til socialt samspil, kontakt, kommunikation og forestillingsevne, hvor der i indskolingens-gruppen p.t. er 16 børn fra 0.- 3. kl.  – primært med vanskeligheder inden for autisme- og/eller ADHD-spekteret. Du kommer til at indgå i et team med høj specialpædagogisk faglighed og mange års erfaring.

Du vil få ansvaret som kontaktperson for en del af børnegruppen. Du vil blive en del af en skoledag og fritidstilbud, hvor vi har fokus på krop, sanser og bevægelse. Hvor vi sammen sikrer, at børnene kender dagens rytme og støttes visuelt gennem hele dagen. Du vil få mulighed for at være med til at styrke vores ugentlige udeskole dag og bringe dine erfaringer og ideer i spil, både ift. vores skoledag og vores SFO, hvor vi har et stærkt samarbejde på tværs af faggrupper. Vores energi og drivkraft udspringer af høj faglighed og gode løsninger af vores fælles opgave – børnenes trivsel og udvikling - og vi hilser ny inspiration ude fra velkommen.

Om dig:

  • Du har erfaring med at arbejde med børn der har særlige behov
  • Du spreder godt humør omkring dig, er fuld af energi og initiativ og har lyst til at være i et konstant lærende miljø
  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret, samtidig med at du er dygtigt til at samarbejde på tværs af faggrupper
  • Som dine kolleger, er du tolerant og inkluderende, og du møder børn, forældre og kolleger på en imødekommende og professionel facon – også når der er stærke følelser og sorg på spil
  • Du kan motivere børn – også når det er svært for dem at komme i skole
  • Du har erfaring med at arbejde struktureret og autisme venligt
  • Du har viden og gerne efteruddannelse i forhold til målgruppen
  • Du har humor og et varmt glimt i øje og hjerte
  • Du har kørekort og tager gerne de børnene med til undervisning og dannelse - uden for skolens vante rammer - i vores minibus
  • Du er glad for bevægelse og leg


Derfor skal du vælge os
På Engholmskolen tør vi udfordre de gængse rammer. Vi har personale, der brænder for deres arbejde og dagligt glæder sig til at guide, lege, undervise og samarbejde. 
Vi har et tæt samarbejde med PRR.
Vi har fokus på at gøre alle børn livsglade og parate i samarbejde med deres forældre. Børn og unge gør det bedste de kan. Vi tager dem i hånden og viser vejen.

Engholmskolen har en god beliggenhed op til grønne områder, og vi er nemme at nå med offentlige transportmidler. Skolen er velfungerende med gode traditioner for både børn og personale, hvor engagement, tillid og faglighed er nøgleord.

I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og ungepolitik med dertilhørende underliggende børne- og læringssyn.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Løn – og ansættelsesvilkår bliver fastsat efter gældende overenskomster for pædagoger.

Du er velkommen til at kontakte leder for gruppeordningen, Bjørn Fouchard tlf. 21 53 59 47 for at høre nærmere om stillingen.
Du søger stillingen digitalt via linket i annoncen senest den 24. november 2025. Vi indkalder løbende til samtaler med sidste samtale den 26. november 2025. 
Vi indhenter referencer inden tilbud om ansættelse og forud for endelig ansættelse vil der blive indhentet straffeoplysninger og børneattest. 

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning. 

 

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. 

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Valmuen - private børnehave vuggestue ApS

Pædagog med hjertevarme og med fællesskaber i fokus søges til nyoprettet børnegruppe

Middelfart

Vi søger:
Vores lille børnehus søger pr. 1. januar en pædagog
Vuggestuegruppen vokser, og vi ønsker at imødekomme de ældste børns behov for mere udfordring i vuggestuelivet.
Derfor vil vi gerne starte en småbørnsgruppe op, og måske er det lige netop dig vi mangler.
Vi forestiller og at gruppen skal rumme børn ca. ml. 2,5 og 3,5 år, og din kerneopgave vil være at skabe en god og tryg overgang til børnehaven.
Struktur, gode rutiner i en overskuelig og udviklende hverdag samt små læringsgrupper vil være blot nogle af de kerneopgaver som vi forventer du vil være med til at implementere i denne lille gruppe.

Om os:
Valmuen er et lille integreret børnehus normeret til 40 børn.
Vi vægter tætte relationer i de enkelte grupper, men ser også muligheder i at arbejde på tværs i huset.
Hos os trækker et tæt forældresamarbejde tråde med sig ud i børnegrupperne og danner grobund for stærke relationer til børnene.

Vi søger en erfaren kollega til vores nyetablerede overgangsgruppe.
Her vil du skulle arbejde selvstændigt, og samtidigt have øje for vigtigheden af at skabe bro mellem overgangen fra vuggestue til børnehave så børnene får en glidende start og lettere mestrer det mere udfordrende børnehaveliv.

Vi vægter humor og et glimt i øjet i vores gode, men travle hverdag.
Vi ser muligheder frem for begrænsninger, og i Valmuen står vi klar med spændende faglige opgaver, hvor du kan sætte dine kompetencer i spil sammen med dygtige kollegaer.
Vi sammensætter hverdagen så der er tid og ressourcer til både at tage sig af børnene og tid til faglig sparring med kollegaer.

Vi søger dig som:

  • Kommer med god enerig og engagement og som har lyst til at sætte din faglighed i spil

  • Har en omsorgsfuld og nærværende tilgang til børnene.

  • Er god til relationsarbejde og ser børnene lige hvor de er, og er klar til at føre dem trygt videre til næste step.

  • Ikke er bange for at tænke i nye baner, og du ved, at udvikling sker i fællesskab.

  • Du brænder for dit fag og er fagligt velfunderet.

  • Er omstillingsparat, da vi er en lille institution, som kan have brug for kollegaens hjælp.

  • Har lyst til at blive en del af en personalegruppe der vægter godt humør og en god humor.

Vi tilbyder:

I Valmuen har vi mange muligheder for at skabe forskellige legemiljøer og legezoner, hvor vi er tæt på mindre børnegrupper.
Derfor er det vigtigt, at du er en god rollemodel når du "leder" din egen gruppe i løbet af dagen.
Forældresamarbejdet bygger på tydelig men god kommunikation og en daglig god dialog om børnenes læring, udvikling og trivsel.

Vores børnesyn er, at alle børn har ret til at blive set, hørt og inkluderet, store som små, og at hvert barn er unikt og kan bidrage til vores fællesskab.
Vores tilgang til børnene er, at de har ret til at lege og mulighed for at tilegne sig ny livsserfaring gennem leg.

I vores hverdag bruger vi nærområdet til spændende oplevelser med og for børnene.
Vi tager på ture i skoven, vi besøger bondegården og fodrer dåhjortene flittigt.
Vi har fine muligheder for en bustur til dyreparken eller på bibliotekt.

Vi har en engageret forældrebestyrelse som involverer sig positivt i Valmuens hverdag og udvikling.
På vores årlige pædagogisk weekend samt på vores vigtige og udviklende personalemøder har vi rig mulighed for at faglig sparring med hinanden.

Yderligere oplysninger:

Har stillingsopslaget vagt din nysgerrighed, eller har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Helle Schjødtpå telefon 64442444

Ansættelse og kontakt:

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV samt andre relevante bilag, som du kan sende til os på
info@valmuen-brenderup.dk
Vi indkalder løbende til samtaler - og tillader os at lukke rekrutteringen hvis vi finder den rette kandidat.

Løn og ansættelsesvilkår lægger sig op ad DLO´s overenskomst med BUPL

Vi glæder os til at høre fra dig



Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Børnehuset Islemark

Pædagogmedhjælper eller PAU uddannet søges til børnehaven i Islemark

Rødovre

Vores ene pædagogmedhjælper bliver uddannet pædagog til januar, og får dermed en anden stilling i vores hus. Vi søger derfor en erfaren pædagogmedhjælper eller PAU-uddannet til vores børnehave. Stillingen kan være fra 30 til 37 timer, alt efter hvad du ønsker.

Du har minimum 4-5 års erfaring fra børnehave, og har lyst til at gøre en forskel i din hverdag. Du har et positivt menneskesyn med en anerkendende og nærværende tilgang til børn, forældre og kollegaer. Du tager afsæt i det gode børneliv og derved sikrer, at skabe et tillidsfuldt og udviklende miljø for både børn og voksne. Du har kendskab til "Den Styrkede Pædagogiske Læreplan. Du kan starte d.01.01.2026 eller tidligere.

Som én af de få kommuner i landet er Rødovre fortsat organiseret med et nærværende og tilstedeværende ledelsesteam i selve dagtilbuddet. I Børnehuset Islemark har vi ledelse helt tæt på, i form af én leder, én souschef og én afdelingsleder. Ledelsen er altid let tilgængelig indgår som sparringspartner omkring kerneopgaven og ikke mindst dit arbejdsmiljø. Ligeledes deltager ledelsen i team-møder, refleksionsmøder, udviklingsmøder, forældresamtaler osv.

Børnehuset Islemark er en aldersintegreret institution med en vuggestueafdeling og en børnehaveafdeling. Der er 3. stuer i vuggestuen og 3 i børnehaven. Vi er 13 pædagoger, 6 medhjælpere, vikarer, 1 afd.leder, 1 souschef, 2 køkkendamer og 1 leder, der alle arbejder sammen om at skabe de bedste vilkår for trivsel, læring, dannelse og udvikling for alle vores børn. Vi har åbent fra kl.7-17 (fredag kl.7-16).
Vi har til huse i en trelænget og renoveret bondegård og et stuehus med god og rummelig plads, og vi har tre legepladser, som vi bruger hver dag i al slags vejr.

Vi har igennem længere tid arbejdet med det gode børneliv, og vores fokus er på at skabe et godt læringsmiljø for alle børn, gennem leg og rutiner samt spontane og planlagte aktiviteter krydret med masser af omsorg, fordybelse og nærvær.
Vi har et professionelt arbejdsmiljø, med masser af smil og grin i hverdagen, sammen med børnene. Dette skaber tryghed og trivsel for børnene, og arbejdsglæde for personalet.

Vi er en engageret personalegruppe, der er nysgerrige på hinandens praksis og deltager aktivt i den faglige dialog. Vi ser på vores forskellighed som en ressource og en kvalitet for institutionen. Vi har fokus på et tillidsfuldt og respektfuldt forældresamarbejde og har fokus på hele barnet.

Hvis du vil vide mere eller har lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte Leder Malene Dideriksen eller souschef Trine Windekilde på 30768900. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende og sletter stillingsopslaget, såfremt vi har fundet et match inden ansøgningsfristen

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Mariagerfjord Kommune

Mestringsvejleder til hjemløseindsats

Mariagerfjord

Vores hjemløseteam søger en kollega, som har lyst til at arbejde med borgere, som skal støttes til at bo i og fastholde egen bolig. 

Vores hjemløseindsats er under udvikling i forbindelse med hjemløsereformen, som blev vedtaget i maj 2023, og vi har bl.a. samlet myndighed og udfører under samme ledelse.

Hvem er vi?

Social Støtte

Social Støtte består af 3 afdelinger (Rusmiddelcenter, Lettere Adgang og Mestringsvejledningen). Den ledige stilling i hjemløseindsatsen er forankret i Rusmiddelcenteret.

Social Støtte er et fagligt stolt område, der dækker flere specialer – støtte til borgere med forskellige ressourcer og udfordringer i form af psykiatri, rusmiddelproblematikker, kognitive udfordringer, autismespektrum forstyrrelse/ADHD, senhjerneskade og borgere i hjemløshed.

Vores opgave er i samarbejde med borgeren at skabe muligheder for, at den enkelte kan bruge og udvikle sine ressourcer hen imod så selvstændigt et liv som muligt og opnå øget livskvalitet.

Rusmiddelcentret

Mariagerfjord Rusmiddelcenter består af en ambulant behandlingsafdeling, substitutionsbehandling /værested, udekørende kontaktpersoner og hjemløseteamet. Vi er i alt 14 medarbejdere, som sammen med borgerne arbejder med at forebygge, reducere eller ophøre et misbrug og de skadevirkninger, misbruget påfører det enkelte menneske, dennes familie og det omgivende samfund.

I Rusmiddelcentret arbejder flere forskellige faggrupper, blandt andet pædagoger, SSA, socialrådgivere og psykologer. Vi sætter en ære i at være fagligt opdateret og lave helhedsorienteret og sammenhængende indsatser. Vi læner os op ad evidensbaseret metoder, de nationale retningslinjer, vejledninger og instrukser på området.

Hjemløseteamet

Hjemløseteamet består af tre medarbejdere, hvoraf to arbejder som mestringsvejledere og den tredje er myndighedsrådgiver. Myndighedsrådgiver har ansvaret for samarbejdet omkring borgeren, så længe denne er indskrevet på en § 110 institution. I overgangen til egen bolig kobles mestringsvejleder på samarbejdet, i en kontaktskabende fase. Ved borgers overgang til ophold i egen bolig, er det primært mestringsvejleder, som har kontakten til og samarbejdet omkring borgeren.

Opgaverne som mestringsvejleder kan være mange og meget forskellige, afhængig af den borger, som skal modtage støtten. Det undersøges altid sammen med borgeren, hvilke områder og opgaver, som der skal ydes vejledning og støtte til. Formålet er altid at hjælpe borgeren i den kritiske overgang fra at være hjemløs til at bo i egen bolig. Der er ofte behov for stor grad af koordinering og samarbejde med eller etablering af andet støttenetværk.

Hjemløsetemaet holder ugentlige teammøder, har fælles sagssparring og supervision. 

Vi søger en kollega der

  • Har en social- eller sundhedsfaglig uddannelse
  • Meget gerne erfaring med målgruppen
  • Har efteruddannelse i metoderne der knytter sig til Housing First og dobeltdiagnose
  • Har erfaring med at arbejde recovery orienteret – og kan arbejde rehabiliterende
  • Kan arbejde med komplekse problemstillinger og forstår at arbejde skadesreducerende
  • Er fleksibel og trives med at arbejde alene og samtidig indgå i team samarbejde omkring den fælles opgaveløsning
  • Er bevidst om sin fagprofessionelle rolle og grænser, hvor man både evner at rumme, respektere, realitetskorrigere og støtte borgeren
  • Evner en konfliktnedtrappende kommunikation og vægter et trygt arbejdsmiljø
  • Har gode og insisterende samarbejdskompetencer og en nysgerrig tilgang til andres fagligheder og perspektiver
  • Kan arbejde loyalt og professionelt ud fra de rammer og vilkår, der gør sig gældende i en politisk styret organisation
  • Har flair for administrativt arbejde
  • Er selvstændig og holder sig opdateret på den sidste nye viden på området 
  • Er i stand til selvstændigt at planlægge og koordinere arbejdstid og opgaver

 Hvad tilbyder vi?

  • Kollegaer der er kendte for høj faglighed, engagement og forskellighed
  • Et kollegialt fællesskab med en uformel tone og plads til humor
  • En arbejdsplads der er optaget af at ”vi er hinandens arbejdsmiljø”
  • En arbejdsplads hvor vi er hinandens forudsætninger og løfter i flok
  • En arbejdsplads i udvikling med mulighed for indflydelse og frihed under ansvar
  • Faste teammøder og supervision
  • Mentor og intro program

Vi gælder os til at modtage din motiverede ansøgning vedlagt relevant dokumentation via vores rekrutteringssystem. Vi vil gerne i ansøgningen kunne se eksempel på hvordan du reflekterer over og forklarer dine faglige valg.

Arbejdstider
At være mestringsvejleder indbefatter en arbejdstid, der kan ligge i tidsrummet 07.00 - 23.00 og som tilrettelægges ud fra borgernes støttebehov og arbejdspladsens mødeaktivitet. Du skal derfor være indstillet på at være fleksibel i forhold til arbejdstid og opgaver.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.  

Der må forventes en del kørsel i hele kommunen. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.

Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.  

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Hvis du vil vide mere
Du er velkommen til at kontakte Afdelingsleder Anne Mølholt Dahl på 21830604 (send gerne sms så vi kan aftale tidspunkt).


Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.
Stillingen ønskes besat senest pr. 01.02.2025.

Der er ansøgningsfrist til stillingen 8. december. 
Samtaler forventes gennemført d. 10. december
 

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.   

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.  

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 08/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Gården

Social og sundhedsassistent søges til bosted i Årslev

Faaborg-Midtfyn

Vi søger en SOSU til 25-30 timer ugentligt på bostedet Sommerfuglen.  

Da vi er opnomreret med en ekstra beboer, søger vi nu en sundhedsfagligt uddannet til en fast stilling.

Sommerfuglen er et bosted for 19 voksne med nedsat psykisk funktionsevne. Vi har 2 afdelinger som ligger i Årslev på Fyn. Vi har eksisteret siden 2004 og er en dynamisk arbejdsplads med plads til det hele menneske. Sommerfuglen er oprettet som en almennyttig fond, og har borgere på både midlertidigt og permanent ophold.

På Sommerfuglen gør vi os stor umage for at leve op til det værdigrundlag, vi har. Det er vores hjertesag at arbejde med sårbare og udviklingshæmmede mennesker. Vores primære fokus i hverdagen bygger på følgende tre elementer: Praktisk bo træning, omsorg/kærlighed og Neuropædagogik. Vores hovedpædagogiske linje er Gentle Teaching og Neuropædagogik samt Motiverende Samtaler. På vores hjemmeside kan du læse mere omkring hvad vi står for og vores pædagogiske retning.

Vi lægger stor vægt på at du er:

• Uddannet SOSU/sundhedfaglig uddannelse
• Meget gerne erfaring i at arbejde med sårbare personer med nedsat psykisk funktionsevne.
• Har et helhedsorienteret livssyn og et positivt sind.
• Kan arbejde både dag, aften og weekend vagt.
• Har gyldigt kørekort til bil.
• Er mødestabil, psykisk og fysisk robust samt god til at samarbejde.

Som ansat hos os, vil du deltage i personalemøder ca. 2 gange om måneden, du får supervision, deltager i temadage og har mulighed for faglig uddannelse og opkvalificering.  Du vil indgå i et sundhedsteam, bestående af en SOSU og en sygeplejerske. De fleste timer vil dog primært være i bodelen, hvor du vil være kontaktperson for et par beboere samt deltage i alm. vagter.

Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du har nogle spørgsmål.

Du kan læse mere om hvem vi er og hvad vi står for på vores hjemmeside www.sommerfuglen-fyn.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som du sender til job.sommerfuglen@proton.me

Vi vurderer løbende ansøgninger og afholder samtaler løbende, som foregår i en uformel og afslappet atmosfære, hvor vi fortæller lidt mere om vores bosted, og hvor du får rig mulighed for at fortælle om dig selv, og stille uddybende spørgsmål.

Jobstart senest 1. januar 2026 eller efter aftale. Ansøgningsfrist d. 10.12.2025

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Uddannet pædagog til Vibenshus Skoles KKFO (barselsvikariat på 28 timer ugentligt)

København

En af vores skønne pædagoger går på barsel i december. Derfor søger vi en pædagog frem til december 2026.

Vi er en dejlig KKFO, Fritidsinstitutionen ved Vibenshus Skole, der ligger i hjertet af Østerbro, som søger en uddannet pædagog til at varetage KKFO-tid og forberedelse af ugens opgaver. Du bliver tilknyttet vores hus med store børn (2.-3. klasse).

Som institution prioriterer vi at værne om et godt samarbejde mellem skole og KKFO med udgangspunkt i en høj faglighed. Vi arbejder med fælles værdier for skole og KKFO og har fælles fokus på omsorg, engagement, samskabelse, ligeværdighed for børn, medarbejdere og forældre. Vi arbejder bl.a. ud fra 'Fri for mobberi', børn med eksplosiv adfærd samt spejling og jeg-støtte som fundament for vores pædagogiske praksis.

Vi søger en pædagog, som har lyst til at være faciliterende og deltagende med børnene, og som kan bidrage med en stærk pædagogisk indgangsvinkel til det daglige samarbejde.

Som personalegruppe har vi en uformel, hyggelig og humoristisk omgangstone, og vi lægger stor værdi i at møde kolleger såvel som børn og forældre med nysgerrighed og åbenhed.

Du kan læse mere om os her under fanen 'KKFO'.

Hvis du kan se dig selv blive en del af vores KKFO med høj faglighed, plads til forskellighed, hjertevarme og godt kollegaskab, vil vi se frem til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår
Barselsvikariatet er på 28 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt. Vi har faste personalemøder i tidsrummet kl. 10-17.00. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte KKFO-leder Thomas Springer på 35 26 11 56 (tast 4).



Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 26. november 2025

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Pædagog til Børnehuset Dronningens Asyl

Odense

Børnehuset Dronningens Asyl har til huse i en ældre villa i Odense C og med nem adgang til bus og letbane. Vi er optaget af at skabe stærke børnefællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle børn. Lyder det som noget for dig?

Børnehuset Dronningens Asyl søger en pædagog på 35 timer ugentlig med ansættelse den 1. februar 2026 eller snarest derefter.

Om os
Dronningens Asyl er et selvejende børnehus, som er en del af Institution Munkebjerg, der består af børnehusene Albanigade, Vandtårnet, Strikkegården, Børneborgen, Chr. Sonnesvej og Globehuset.
 
Børnehuset Dronningens Asyl har til huse i en ældre villa i Odense C og med nem adgang til bus og letbane.

Vi er et hus med 12 vuggestuebørn og en børnegruppe med 40-44 børnehavebørn, der arbejder med åbenplan. Du vil få base i børnehaven sammen med 4 andre pædagoger og en medhjælper, men du skal kunne arbejde i hele huset.

Vi er 10 engagerede kollegaer, der spænder vidt i alder og erfaring og som brænder for
samværet med børnene og udviklingen af det gode børneliv. Vi arbejder ud fra børnesynet: ”børn gør det godt, når de kan” og ”børn er ikke problemet, de viser problemet.

Vi er optaget af at skabe stærke børnefællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle børn med udgangspunkt i Den styrkede Pædagogiske Læreplan og Odense kommunes fokusområder omkring dannelse og sprog samt ”Barn I Odense- En fælles politisk vision for et godt børneliv.” Læs mere på Odense Kommunes hjemmeside.

Vores arbejdsmiljø er vigtigt for os, derfor er vi optaget af vores fælles samarbejdes værdier som bl.a. har fokus på, at alle er medskaber af det gode samarbejde. Vi hjælper hinanden med at skabe det bedste fundament for løsningen af vores kerneopgaven. Det er et fælles ansvar at nå i mål.

Hvad har vi fokus på
  • At vi vil være en arbejdsplads, som arbejder målrettet med skabe de bedste betingelser for at det enkelte barn bliver livsdueligt.
  • At understøtte det gode børneliv, hvor alle børn er en del af et fællesskab og oplever sig betydningsfulde i relationer og samspil med børn og voksne.
  • At arbejde med positioneringer gennem hele dagen, som skaber nærvær, gode mødeøjeblikke og overskuelighed for børn og voksne.
  • Vi arbejder med forskellige typer af læringsrum, som kan understøtte såvel det lille som det store børnefælleskab.
  • Vi tager barnets perspektiv og justere læringsmiljøet ud fra børnenes behov.
  • At arbejde bevidst med hverdagspædagogikken for at gøre rutinerne i vores børnehus til en læringsarena for børnene.
  • At vi samarbejder som et team, og har fokus på, at alle voksne tager ”ledelse af læringsmiljøet” med henblik på at skabe optimale rammer i den pædagogiske dagligdag.
  • At vi samarbejder i et professionelt læringsfællesskab, hvor vi er indstillet på og har et fælles ansvar for at stille undrende spørgsmål i hverdagen og give feedback på praksis.
  • At udvikle kerneopgaven gennem refleksioner, faglig udvikling feedback samt tid til forberedelse.
  • Vi er bevidste om, at alle børn og voksne har forskellige behov, potentialer og kompetencer, som kræver noget forskelligt af os som fagprofessionelle.
  • Vi arbejder målrettet med alle elementer i Den styrkede pædagogiske læreplan.
  • At forældrene er en vigtig samarbejdspartner ift. barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.
 Vi tilbyder
  • En mentorordning og tid til at lære huset og kulturen at kende.
  • En arbejdsplads hvor dine perspektiver og din faglighed er vigtig.
  • En arbejdsplads med fokus på fællesskab, udvikling og glæde – for børn og voksne.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så send en ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, dine kompetencer og erfaringer.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at henvende dig til daglig leder Hanne Dueholm på tlf.: 29 10 44 23.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse den 1. februar 2026 eller snarest herefter.

Det praktiske
Der er ansøgningsfrist den 27.november 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 50.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Socialfaglig medarbejder til vikariat hos Behandlingscenter Odense

Odense


Vi søger en engageret, udviklingsorienteret, kvalitetsbevidst og nærværende socialfaglig medarbejder, der trives i arbejdet med mennesker i sårbare livssituationer. Hos os bliver du en del af et behandlingsarbejde, hvor udvikling skabes gennem tillidsfulde relationer og en traumebevidst tilgang – og hvor din faglighed dagligt udfordres af høj kompleksitet i borgerforløbene.

Stillingen er et vikariat på 12 måneder (37 timer/uge), primært forankret i vores heroinbehandling og stabiliseringsteam hvor vi arbejder med borgere indskrevet i heroinbehandling.

Om os
Behandlingscenter Odense er et ambulant behandlingstilbud for voksne over 30 år med stofmisbrug. Vi arbejder ud fra De Nationale Retningslinjer, den motiverende samtale (MI) og kognitiv adfærdsterapi – med afsæt i en traumebevidst tilgang.

Hos os er samarbejde, respekt og faglig nysgerrighed grundlæggende værdier. Vi arbejder teambaseret og tværfagligt med fokus på at skabe trygge rammer og udvikling – både for borgere og medarbejdere.

Vi tror på, at mennesker udvikler sig bedst i relationer præget af tillid, tryghed og anerkendelse. Vi er en afdeling i løbende udvikling, hvor vi lærer af hinanden og af vores erfaringer – vi gør os umage, vi øver os, og vi lærer af vores fejl.

Om stabiliseringsteamet
Stabiliseringsteamet varetager behandling af borgere, der ønsker at skabe stabilitet i deres livssituation eller forebygge tilbagefald.

Arbejdet tager udgangspunkt i borgerens egne mål og ønsker via behandlingsplanen og sker gennem sociale indsatser i tæt samarbejde med vores sundhedsfaglige kollegaer. Dette kræver koordinering og tværfagligt samarbejde.

Din opgave i stabiliseringsteamet vil primært være at varetage den socialfaglige behandling for borgere, der er indskrevet i medicinsk behandling med lægeordineret heroin.

Vi arbejder med at skabe forudsigelighed, struktur og tryghed, så borgeren kan opnå større mestring, stabilitet og livskvalitet.

Dine opgaver
Som socialfaglig medarbejder i stabiliseringsteamet vil du:
  • Udarbejde og følge op på individuelle behandlingsplaner i tæt samarbejde med borgeren
  • Arbejde traumebevidst og motiverende – med blik for den enkeltes livshistorie og ressourcer
  • Understøtte borgerens motivation, mestring og ønsker gennem individuelle og gruppebaserede forløb ved hjælp af kognitive metoder og den motiverende samtale (MI)
  • Give råd, vejledning og psykoedukation til borgere, pårørende og øvrige fagpersoner
  • Deltage aktivt i faglig sparring, supervision og metodeudvikling
  • Dokumentere og bidrage til kvalitetssikring
  • Indgå aktivt i risikostyring via Nexus og teamets daglige koordinering
  • Samarbejde på tværs af fagligheder, teams, afdelinger og sektorer
Om dig
Vi søger dig, der:
  • Har en socialfaglig uddannelse (pædagog eller socialrådgiver) og gerne erfaring med misbrugsbehandling og/eller komplekse borgerforløb
  • Møder mennesker med nysgerrighed, rummelighed og mentaliseringsevne
  • Kan bevare ro og overblik i pressede situationer
  • Har stærke kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt – og arbejder struktureret og reflekteret
  • Er indstillet på og i stand til at reflektere over egen praksis med henblik på personlig og faglig udvikling
  • Vil arbejde med egen selvforståelse og reaktionsmønstre
  • Ser tværfagligt samarbejde og kollegial trivsel som et fælles ansvar
  • Gerne påtager dig tovholderfunktioner med højt engagement
  • Har viden om eller interesse for traumebevidst praksis, MI og kognitiv metode
  • Behersker IT på sikkert brugerniveau
Vi tilbyder
  • Et fagligt stærkt og rummeligt arbejdsfællesskab, hvor relationer og refleksion vægtes højt
  • Fokus på metodeudvikling med afsæt i De Nationale Retningslinjer, den motiverende samtale og kognitiv adfærdsterapi
  • Supervision, faglig sparring og løbende kompetenceudvikling
  • Et tværfagligt arbejdsmiljø med plads til humor, læring og faglig nysgerrighed
  • Sundhedsordning og fokus på trivsel
  • Mulighed for at præge og udvikle vores traumebevidste tilgang i praksis
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. februar 2026.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte:
  • Karsten Brøndmark, afdelingsleder for Behandlingscenter Social – tlf. 23 39 95 32
  • Nette Nøhr-Jensen, afdelingsleder for Behandlingscenter Sundhed – tlf. 24 85 38 75
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 7. december 2025. Samtaler afholdes den 11.december 2025.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling