WorkWithUs
close-button

Rekruttering Djursland

For flere kunder på Sjælland søger Rekruttering Djursland dygtige maskinførere og entreprenørfolk

Brøndby

Maskinførere søges til entreprenørarbejde på Sjælland

For flere kunder på Sjælland søger Rekruttering Djursland dygtige maskinførere og entreprenørfolk til både små og store opgaver.

Der er tale om seriøse virksomheder med ordnede forhold, gode arbejdspladser og løn- og ansættelsesvilkår efter gældende aftaler under Dansk Industri.

Arbejdsopgaver

Arbejdet kan blandt andet bestå af:

  • Kørsel med entreprenørmaskiner

  • Gravearbejde, planering og jordarbejde

  • Arbejde på byggepladser, veje, anlæg og industriområder

  • Betjening af både små og store maskiner

  • Arbejde med eller uden GPS-styring

Vi søger folk til

  • Små maskiner

  • Store entreprenørmaskiner

  • Maskiner med GPS

  • Maskiner uden GPS

  • Både erfarne maskinførere og dygtige folk fra entreprenørbranchen

Erfaring med GPS er en fordel, men ikke et krav til alle stillinger.

Vi forventer, at du

  • Har erfaring fra entreprenørbranchen, anlæg, jordarbejde eller maskinkørsel

  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar

  • Møder stabilt og til tiden

  • Passer på maskiner, kollegaer og arbejdspladsen

  • Taler og forstår dansk i det omfang, arbejdet kræver det

  • Har kørekort B

Maskinbeviser, trailerkort eller erfaring med GPS-styring er en fordel.

Vi tilbyder

  • Arbejde hos seriøse entreprenørvirksomheder på Sjælland

  • Ordnede løn- og ansættelsesforhold

  • Gode kollegaer og professionelle arbejdspladser

  • Mulighed for både korte og længerevarende opgaver

  • Mulighed for fastansættelse for de rette personer

Ansøgning

Lyder det som noget for dig, så søg stillingen via ansøgningslinket:

https://RekrutteringDjursland.reqruiting.com/Pages/Application/Apply.aspx?id=28524

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marwan hos Rekruttering Djursland.

Bemærk: Ansøgninger modtages ikke på mail grundet GDPR-lovgivningen. Alle ansøgninger skal sendes via ansøgningslinket.

Kontakt ved spørgsmål:
Marwan Ghailani
Konsulent & Partner
Rekruttering Djursland
Mail: mgh@rekrutteringdjursland.dk
Telefon: +45 42791176

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
76
Få flere jobtilbud
Array

Vasik ApS

Patruljeleder til Storkøbenhavn/Nordsjælland (Aften/Nat)

Brøndby

Patruljeleder til Danmarks største danskejede vagtselskab

Vil du kombinere ledelse, drift og kundekontakt i en central rolle som patruljeleder i Vasik?

En af vores nuværende patruljeledere ønsker at skifte til en dagfunktion. Derfor søger vi hans afløser til vores patruljeafdeling i Storkøbenhavn og Nordsjælland.

Det giver dig muligheden for at træde ind i en veletableret funktion med ansvar for både drift, medarbejdere og kunder.

Stillingen er for dig, der trives med ansvar, overblik og daglig kontakt med medarbejdere, kunder og kollegaer i driften.

Som patruljeleder hos Vasik leder du ikke fra et fjernt kontor. Du er en aktiv del af holdet, går selv vagt og kender opgaverne i praksis. Det giver en jordnær og nærværende ledelsesstil, hvor du møder dine kollegaer i øjenhøjde, forstår deres hverdag og fungerer som en synlig rollemodel.

Du motiveres af at skabe struktur, sikre høj kvalitet og være en tryg base for både medarbejdere og kunder. Stillingen kombinerer ledelse, administration og operationel drift, hvilket giver dig en varieret hverdag med stor indflydelse og ansvar.

En spillende træner i øjenhøjde

Du bliver en del af en flad organisation med dedikerede vagter og ledere, hvor samarbejde, faglighed og ansvarlighed er nøgleord. Samtidig får du en betroet rolle med både operationelle og ledelsesmæssige ansvarsområder, hvor du kombinerer det praktiske med det strategiske – og er med til at sikre en stabil, professionel og kundeorienteret drift.

Om patruljeafdelingen

Du bliver en del af en velfungerende patruljeafdeling med dygtige og engagerede medarbejdere, der hver dag løser opgaver inden for alarmkørsel, kontrolrunder, tilsyn og akutte kundehenvendelser. Vi tror på synlig ledelse, stærkt samarbejde og frihed under ansvar, og vi arbejder målrettet for at skabe en afdeling, hvor kvalitet, faglighed og godt kollegaskab går hånd i hånd.

Afdelingen består af både kvinder og mænd, og aldersspændet går fra 21 til 71 år. Vi tror på, at forskellige erfaringer og kompetencer bidrager positivt til både samarbejdet og vores opgaveløsning.

Derfor skal du vælge Vasik

  • Fast månedsløn på 37.000-40.000 kr. samt pension, ferie med løn og 5 feriefridage.

  • Funktionæransættelse.

  • Mulighed for at udvikle dig som leder.

  • En arbejdsplads med korte beslutningsveje.

  • Danmarks største danskejede vagtselskab.

  • En spillende trænerrolle med stor indflydelse på den daglige drift.

  • Udvidet sundhedsforsikring og løbende efteruddannelse.

  • Julegave samt attraktive medarbejderfordele, herunder rabat på tandlæge og alarmordning.

  • Gode kollegaer og en jordnær ledelse, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.

 I Vasik er der ikke noget "JEG", men der er et tydeligt "VI". Fjerner man "VI" fra Vasik, står der ASK. Det er mere end en ordleg. Det beskriver den måde, vi arbejder på. Vi hjælper hinanden, løfter i flok og tager ansvar for fællesskabet. Derfor søger vi mennesker, der ikke kun spørger, hvad de kan få ud af jobbet, men også hvad de kan bidrage med til holdet.

Dine primære opgaver

  • Ledelse og udvikling af patruljevagter

  • Vagtplanlægning og bemanding

  • Sikring af kvalitet og kundetilfredshed

  • Opstart af nye opgaver og kunder

  • Opfølgning på driftsmæssige afvigelser

  • Kundekontakt og kundemøder

  • Sikring af korrekt dokumentation og fakturagrundlag

  • Deltagelse i den operative drift

Din profil

  • Du har lyst til ansvar og ledelse. Ledererfaring er ikke afgørende, men du er initiativrig, handlekraftig og motiveret for at udvikle dig i en lederrolle.

  • Du bevarer overblikket i en travl hverdag og skaber tillid blandt både kunder og medarbejdere.

  • Du arbejder struktureret, følger op på aftaler og tager ansvar for, at opgaver bliver løst.

  • Du motiveres af at skabe struktur, høj kvalitet og gode løsninger.

  • Du har forståelse for arbejdstidsregler, lovgivning og kundekrav.

  • Du har kørekort, kan fremvise anmærkningsfri straffeattest og trives med samarbejde og fælles ansvar.

 Krav til stillingen

  • Uddannelse: Du har bestået AMU-kurset Grundlæggende Vagt eller har en dispensation fra Politiets Administrative Center (PAC).

  • Sprog: Du skal kunne tale og skrive dansk.

  • IT-færdigheder: Du har IT-erfaring på minimum brugerniveau (særligt i Outlook, Word og Excel).

  • Kommunikative evner: Du kan kommunikere tydeligt og respektfuldt med forskellige mennesker og møder opgaver og udfordringer med en positiv og løsningsorienteret tilgang.

  • Baggrund: Du har en anmærkningsfri straffeattest i henhold til Lov om Vagtvirksomhed § 7, Straffelovens § 78 samt kravspecifikationen for vagtvirksomhed pkt. 70.20 b.

Derudover forventer vi, at du

  • Altid selv fremstår som et godt eksempel i uniformering, opgaveudførsel og professionel optræden.

  • Bidrager aktivt til at sikre en stabil drift og hjælper ved behov med at finde løsninger ved ferie, sygdom eller uforudsete hændelser.

  • Bidrager aktivt til et godt og sundt arbejdsmiljø.

Det er et plus, hvis du har

  • Vagterfaring – og eventuelt ledererfaring fra en lignende stilling, sikkerhedsbranchen eller f.eks. militæret eller Hjemmeværnet.

  • Kendskab til Guardtools rapporteringssystem.

  • Kendskab til tekniske anlæg som AIA, ADK, ABA og gerne ITV.

Lidt om os

  • Vasik er en del af HAE-koncernen – http://www.haekoncern.dk/

  • 215 ansatte.

  • Et af Danmarks største vagtselskaber – og Danmarks største 100 % danskejede vagtselskab.

  • Har afdelinger i Allerød, Brøndby, Esbjerg, Fredericia, Odense og Silkeborg.

  • Opfylder alle kravspecifikationer omkring alarmkørsel fra Forsikring og Pension.

  • Autoriseret af Rigspolitiet.

  • Organiseret under VSL.

  • ISO 9001:2015-certificeret af Bureau Veritas inden for både vagtservice og livvagt.

  • Vi lægger vægt på faglighed, ordentlighed og respekt for hinanden og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.

Arbejdstid og vilkår

Stillingen er på 144 timer pr. måned på aften/nat, og der indgår weekend- og helligdagsarbejde.

Der kan forekomme ekstra vagter og akut vagtdækning, når driften kræver det. Ansættelsen er omfattet af funktionærloven og forudsætter, at du kan godkendes efter de krav, der gælder for vagtbranchen, herunder relevante myndigheds- og kundegodkendelser.

Du refererer til teamlederen for patruljeafdelingen og samarbejder tæt med afdelingens øvrige ledere.

Mødested: Brøndby/Allerød

Ansættelsesdato:

Stillingen er klar til at blive besat hurtigst muligt, så tøv endelig ikke med at sende din ansøgning – vi afholder jobsamtaler løbende.

Ansættelsesvilkår

Løn: 37.000-40.000 kr. pr. måned afhængig af kvalifikationer, erfaring og relevante kompetencer.

Pension: 11 % arbejdsgiverbidrag og 2 % medarbejderbidrag.

Interesseret:

Ansøgning, CV og andre relevante dokumenter bedes uploadet til din kandidatprofil.

Lyder det som dit næste karriereskridt? Så send os din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef:

Jesper Fantoni

Tlf. 2434 3457

Mail: JVF@vasik.dk

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

JobTeam Metal Glostrup

Mekaniker eller Diagnosetekniker – premium brand – flere lokationer

Brøndby

Vil du arbejde med nogle af de lækreste biler – i en organisation med fokus på din udvikling og en arbejdsdag helt i top?

JobTeams kunde søger fagligt stærke mekanikere og diagnoseteknikere med gode samarbejdsevner, teamånd og lyst til at blive værkstedets betroede ekspert på bilerne.

Du får en hverdag med både el- og brændstofsbiler fra den øverste hylde – under nogle af branchens bedste arbejdsforhold, når det gælder værksted, værktøj og udstyr.

Oveni får du dygtige kolleger i en topprofessionel organisation, hvor tanken er enkel: glade og velfungerende medarbejdere skaber succes. Derfor får du løbende mulighed for certificeringer og videreuddannelse, så du kan udvikle dig i den retning, du ønsker.

Stillingen er ikke et vikariat.

Der er tale om en direkte fastansættelse hos virksomheden, hvor du bliver en del af værkstedet fra første dag.

Rekrutteringen håndteres af os, men ansættelseskontrakten indgås direkte med virksomheden.


Din hverdag:

Du bliver en del af et værksted med en uformel, humoristisk og respektfuld tone. Der er musik i baggrunden og kolleger, der hjælper hinanden – også selvom hver især har egne biler og opgaver.

Du kommer både til at arbejde selvstændigt og på opgaver, hvor I er to om bilen, så I kan levere hurtige og kvalitetsbevidste løsninger til kunderne.

Her arbejder man skulder ved skulder, og der er plads til alle.


Dig:

  • Fagligt stærk mekaniker eller diagnosetekniker

  • Motiveret for fortsat udvikling og nye certificeringer

  • En god kollega, der møder andre med humor, respekt og hjælpsomhed


Du får:

  • Moderne værksted i opgraderingsfase – state of the art faciliteter

  • Arbejde med de flotteste biler af højeste kvalitet Attraktive personalegoder relateret til biler

  • Kolleger med stærk teamånd og god humor

  • Erfaren ledelse med professionel tilgang til udvikling

  • Fokus på balance mellem arbejde og privatliv

  • Gode muligheder for faglig udvikling

  • En stabil virksomhed med lys fremtid


Praktisk information

Ansættelse: Fast, fuldtid — stillingen besættes hurtigst muligt (vi afholder samtaler løbende)

Send dit CV og en kort ansøgning til Glostrup-M@jobteam.dk (angiv “H43” i emnefeltet), eller ring på 21541034 — vi ser frem til at høre fra dig.

Stillingen er ikke et vikariat.

Der er tale om en direkte fastansættelse hos virksomheden, hvor du bliver en del af værkstedet fra første dag.

Rekrutteringen håndteres af os, men ansættelseskontrakten indgås direkte med virksomheden.


❓ Hvorfor er jobbet anonymt?

Vi rekrutterer som ekstern partner og holder derfor virksomheden anonym i første omgang.

Det betyder:

  1. Du er anonym over for virksomheden, indtil du selv siger ja

  2. Du får fuld information, når der er gensidig interesse

  3. Ingen bøvl eller akavede situationer, hvis du allerede er i job

Fortroligt. Trygt. Fair.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Stark Nationalt Distributionscenter

Lagermedarbejder – STARK National Distributionscenter

Brøndby

Leder du efter et job, hvor du kan mærke effekten af din indsats hver eneste dag? Brænder du for at skabe struktur, kvalitet og gode kundeoplevelser – og trives du i et miljø, hvor tempoet er højt, og samarbejde er en naturlig del af hverdagen? Til STARKs Nationale Distributionscenter, søger vi en engageret lagermedarbejder, der vil være med til at sikre en knivskarp varehåndtering af små butiksvarer og en service, vores kunder kan regne med.  

 
Din rolle som Lagermedarbejder i STARK 
Du bliver en del af STARKs nye Nationale Distributionscenter i Brøndby,  hvor der arbejdes målrettet med lagerstyring for at give vores kunder den bedste service, når vi sender light building materials ud til hele landet. Du får derfor som STARKs nye lagermedarbejder en vigtig rolle i sikre effektiv og præcis håndtering af både ind- og udgående varer, samt bidrage til et ryddeligt og sikkert lager.  
Det betyder at du varetager følgende arbejdsopgaver: 

  • Modtage og kontrollere leverancer, registrere afvigelser og sikre høj datakvalitet i lagerstyringssystem (NYCE). 

  • Aflæsse og håndtere varer sikkert – herunder påpladslægning og indlagring i AutoStore i overensstemmelse med gældende sikkerhedsprocedurer. 

  • Plukke varer fra AutoStore  efter ordrespecifikationer samt registrere pluk og eventuelle afvigelser. 

  • Pakke og klargøre varer til forsendelse, herunder korrekt emballering og mærkning.  

  • Løbende sikre korrekte beholdninger, orden og effektiv drift gennem systemanvendelse. 

  • Rapportere sikkerhedsrisici, skader og uoverensstemmelser samt bidrage til høj kvalitet og kundeservice i alle processer. 

 
Vores nye Lagermedarbejder 
Du vil blive en del af at sikre, at vi efterlever vores værdier. Det betyder, at vi udviser ordentlighedpassion og stolthed overfor vores samarbejdspartnere, leverandører og kollegaer i det daglige arbejde. For at trives i rollen er det vigtigt, at du:  

  • Er detaljeorienteret, systematisk og sikrer høj kvalitet i udførslen af dine arbejdsopgaver 

  • Er stabil og tager ejerskab over dine opgaver og lægger vægt på det gode samarbejde. 

  • Trives med skærmarbejde og digitale processer. 

Vi opfordrer alle til at søge, uanset baggrund. Erfaring med brug af lagerstyringssystemer kan være nyttigt, men det er ikke en forudsætning. Det vigtigste for os er din interesse og motivation for at arbejde med varehåndtering, at du er nysgerrig på de systemer, vi bruger til at håndtere varerne, og at blive en del af STARK holdet. 
 
Bliv en del af STARK holdet
 

Hos STARK ser vi mangfoldighed som en værdifuld egenskab, og vores medarbejderes bidrag er nøglen til vores fremgang. Vi opfordrer derfor alle, som kan se sig selv i stillingen til at søge. Udover gode arbejdsforhold og ansættelse på overenskomst, har vi personalepolitikker der tilgodeser medarbejderen i tråd med STARKs værdi om ordentlighed. 

Der kan være mulighed for at arbejde både fuldtid og deltid, med arbejdstider mandag til fredag i tidsrummet 06.00-22.00 fordelt på to hold for hhv. Dag: 06.00-18.00 og aften: 12.00-22.00.  

Der er mulighed for opstart 1. september 2026. 

Send os dit CV med en kort beskrivelse af din motivation for at søge stillingen hos STARK National Distributionscenter via linket, samt om du ønsker en fuldtids- eller deltidsstilling. Vi inviterer til samtaler løbende og afslutter, når den rette kandidat er fundet. 

Har du spørgsmål jobbet, eller er du nysgerrig på at vide mere om STARK som din kommende arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Lagerchef – Mike Frigast-Schou +45 26 47 52 86 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 

___________________________________________________ 
 

Om STARK  

STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med flere end 80 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder også faglig rådgivning og en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.400 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med flere end 18.500 medarbejdere og 1.050 forretninger og distributionscentre i Norden, Storbritannien, Tyskland og Østrig, er en førende leverandør af byggematerialer i Europa. 

STARK Group har SBTi-godkendte net zero klimamål for 2050. Koncernen har underskrevet FN’s Global Compact principper og er anerkendt af EcoVadis med en Platinum-rating for sin bæredygtighedsindsats.  

Vi bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres.

Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Handicapformidlingen ApS

Skal du være med til at give mig en tryg og god start i skolen? – Brøndby Strand

Brøndby

OMRÅDE: 2660 Brøndby Strand

LIDT OM MIG:
Jeg hedder Meryem, er 7 år og skal efter sommerferien begynde på Kirkebækskolen i Vallensbæk. Derfor søger jeg en eller flere omsorgsfulde hjælpere, som kan følge mig fra jeg skal i skole om morgenen og til jeg har fri fra skole og er hjemme hos min familie igen.

Jeg bor sammen med min mor, far og mine to søstre. Indtil nu er jeg blevet passet hjemme, så det bliver både spændende og stort for mig at skulle begynde i skole.

Jeg har ikke et verbalt sprog, men jeg kommunikerer tydeligt gennem min mimik og de lyde, jeg laver. Når du lærer mig at kende, vil du hurtigt begynde at kunne se, om jeg er glad, træt, utilpas eller utilfreds.
Mit syn er meget nedsat, men jeg kan se silhuetter og holder særligt meget af lys og lyde. Jeg kan godt lide at følge med i, hvad der sker omkring mig, og jeg nyder at være en del af fællesskabet. Tidligere har jeg blandt andet gået til svømning, ridning og fysioterapi.

Jeg sover en del i løbet af dagen og har brug for, at min hverdag foregår i et roligt tempo med plads til pauser.

DIN ARBEJDSDAG:
Du møder ind hjemme hos mig og min familie. Herfra følges vi med flextrafik til Kirkebækskolen, hvor du er sammen med mig gennem hele skoledagen. Når skoledagen er slut, følger du mig hjem igen.

I skolen deltager du sammen med mig i undervisningen og de forskellige aktiviteter. Du hjælper mig med at være en del af skoledagen, samtidig med at du holder øje med mine signaler og sørger for, at jeg føler mig tryg.
Mine skoledage vil i begyndelsen være forholdsvis korte, da jeg nemt kan blive overstimuleret og har brug for stille og roligt at vænne mig til mine nye omgivelser.

HVAD HAR JEG BEHOV FOR HJÆLP TIL:
Jeg har en svær kromosomafvigelse og flere medfødte helbredsmæssige udfordringer. Jeg bruger altid kørestol, har ingen selvstændig motorik og kan ikke holde mit hoved selv.

Jeg kan holde op med at trække vejret flere gange i timen. Derfor er det meget vigtigt, at du hele tiden er opmærksom på mig og hjælper mig ved at løfte min hage, så mine luftveje igen bliver frie.
Jeg danner meget slim og har derfor indimellem behov for at få suget mine luftveje med en sugemaskine. Jeg får desuden al mad og væske gennem sonde.

Min familie sørger naturligvis for, at du bliver grundigt oplært i både kæbeløft, sugning og sondemadning, så du føler dig tryg ved opgaverne.

Jeg bruger også ble og har behov for hjælp til personlig pleje, lejring og stillingsskift i løbet af dagen.

KVALIFIKATIONER:
Det vigtigste er, at du er rolig, omsorgsfuld og meget opmærksom. Du skal kunne bevare overblikket og reagere hurtigt, hvis min vejrtrækning ændrer sig.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med børn med omfattende funktionsnedsættelser, respiratoriske udfordringer, sonde eller sugning, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og er tryg ved at blive oplært af min familie.

Du skal kunne:

  • være nærværende og holde et konstant, men roligt opsyn med mig

  • aflæse små signaler i min mimik og mine lyde

  • arbejde respektfuldt sammen med min familie og skolens personale

  • deltage aktivt i min skoledag og samtidig give mig plads til pauser

  • være stabil, ansvarsbevidst og møde mig med tålmodighed og varme

Vi håber at finde et fast team af hjælpere, som har lyst til at lære mig godt at kende og være med til at give mig en tryg og god start på skolelivet.

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Snarest muligt

  • Deltid: 32 timer i ugen

  • Sidste frist for ansøgning: 26.08.2026

  • Afholdelse af samtaler: Løbende

  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet

  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Efter uddannelse og kvalifikationer

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning og CV til Konsulent Trine på mail: trine@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Trine på mail: trine@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 99 90 95 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 300287.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 26/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Brøndby Kommune

Socialpædagog til 37 timers stilling i sanse gruppen, Sans og Snoezel, Job & Aktivitetscenter Vestegnen

Brøndby

Et samværs- og aktivitetstilbud for voksne borgere med fysisk og psykiske handicaps.

Vi søger en socialpædagog eller en kollega med anden relevant faglig erfaring til en fast stilling på 37 timer til tiltrædelse den 1. september 2026 eller hurtigst muligt

Drømmer du om et job, hvor dine vigtigste redskaber er din faglighed, dit nærvær og din evne til at skabe den gode trygge kontakt til borgeren? Så læs videre.

Hos os er kuglemadrassen vigtigere end kontorstolen. Vi arbejder med sanser og livskvalitet, og derfor er arbejdet både nærværende og fysisk. Forflytninger er en naturlig del af hverdagen, fordi det giver borgerne mulighed for at komme ud af kørestolen og ind i sansestimulerende oplevelser, hvor ro, tryghed og glæde kan få plads.

Velkommen til Sans og Snoezel

Sans og Snoezel er et tilbud for borgere med stort kommunikativt og/eller fysisk støttebehov – hvoraf flere er kørestolsbrugere. Vi skaber rum for personlig og social udvikling, gennem aktiviteter der bygger på nærvær og fællesskab. 

"Vi har et program for dagen – men vi er aldrig bange for at ændre den, hvis borgerens behov kalder på noget andet” – Julie 

Som en del af personalegruppen bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi tænker på tværs og samarbejder om, at skabe de bedste muligheder for den enkelte. Sammen understøtter vi, at borgerne kan deltage i aktiviteter, der er tilpasset deres ønsker, behov og ressourcer – både i gruppen og på tværs af organisationen. 

Sanserne i centrum

I Sans og Snoezel arbejder vi ud fra en grundlæggende tro på, at sanser og nærvær kan være med til at skabe meningsfulde øjeblikke og styrke den enkeltes trivsel. Gennem sanseintegration og sansestimulerende aktiviteter skaber vi en hverdag, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov, ressourcer og forudsætninger. Snoezelen er en integreret del af vores pædagogiske praksis – både i hverdagen i gruppen og i Snoezelhuset.

”Når en borger får en god oplevelse gennem sanser og nærvær ved vi, at vi har ramt noget vigtigt" – Cecilie

Din hverdag i Sans og Snoezel 

I Sans og Snoezel bliver du en del af et team på fire engagerede kolleger med forskellige faglige baggrunde. Sammen skaber vi et meningsfuldt tilbud til ni borgere, som kommer i tilbuddet mandag til fredag med individuelle fremmødedage.

Kom ind i et fagligt fællesskab i JAC Vestegnen

Du vil hurtigt mærke, at du er en del af et større fagligt fællesskab. Vi har fælles morgenmøder på tværs af grupperne, planlagte fællesmøder og temadage mm. JAC Vestegnen er en stor organisation med flere forskellige faggrupper, hvilket giver god mulighed for bred sparring på tværs af organisationen.  

Det kan du se frem til;

  • En kollegagruppe der vægter det gode samarbejde højt – og ikke mindst et godt grin
  • Indflydelse på den daglige planlægning og pædagogiske retning under hensyntagen til borgernes ønsker, behov og mulighed for udvikling
  • Arbejde i selvstyrende teams, hvor du sammen med dine kollegaer tilrettelægger og planlægger egen hverdag med reference til funktionsleder
  • Din arbejdstid vil primært være i dagtimer og på hverdage
  • Du bliver en del af en stor organisation med mulighed for faglig sparring og kompetenceudvikling
  • At være med til at arbejde med Snoezel samt KRAP. 

Din profil/ vi ønsker en kollega der;

  • Vi søger en pædagog eller en person med anden faglig eller relevant erfaring
  • Du brænder for at arbejde med voksne mennesker med stort støttebehov og du tror på udviklings- og læringsmuligheder for alle
  • Du er interesseret i at arbejde med sanseintegration
  • Vægter nærvær med borgerne højt og ser værdien i 1:1 arbejdet såvel som i det store fællesskab
  • Har lyst til at arbejde med totalkommunikation, såsom Tegn Til Tale, talecomputere, kropslig kommunikation, kommunikationstavler osv.
  • Er ansvarsbevidst og initiativrig
  • Du er god til at skabe dig et overblik
  • Du sætter samarbejdet højt og ved at du er ansat til to ting, både samarbejde og faglighed
  • Er velfunderet i såvel teori som praksis og kan bidrage til faglige refleksioner og sparring i teamet og har gerne erfaring med KRAP/Neuro

Selvom du måske ikke kan vinge alle punkterne af i forhold til din profil, så send endelig en ansøgning alligevel. Vi søger ikke det perfekte men det bedste.

Løn og ansættelsesvilkår: 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår aftales individuelt efter gældende overenskomst. 

Yderligere information kan findes på vores hjemmeside på www.jacvestegnen.dk

Du er mere end velkommen til at ringe til Sans og Snoezel på 23322223 eller funktionsleder Lena Jensen på 20525249/Susan Petersen 30668360 og høre mere om hverdagen, eller hvis du har andre spørgsmål, inden du sender din ansøgning.

Der afholdes løbende samtaler dog senest den 26. august 2026

Stillingen er på 37 timer til tiltrædelse den 1. september 2026 eller hurtigst muligt

Ansøgningsfrist:

21-08-2026
 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Skadeservice.nu ApS

Fugttekniker / Projektleder med fugtspeciale til Skadeservice.nu i Brøndby

Brøndby

Vil du have frihed, ansvar og muligheden for at gøre en reel forskel?

Vi søger en erfaren fugttekniker/projektleder, som brænder for skadeservice og ønsker en hverdag med stor selvstændighed, spændende opgaver og fokus på kvalitet frem for hurtige standardløsninger.

Hos os bliver du en central del af virksomheden, hvor din faglige vurdering og dine beslutninger har stor betydning – både for kunden og for det endelige resultat.

Dine primære opgaver

  • Besigtigelse af alle typer skader inden for vand, brand, skimmel, socialsager mv.

  • Fugtmålinger og udarbejdelse af fugtrapporter.

  • Planlægning og styring af affugtningsforløb.

  • Installation og tilsyn med affugtningsudstyr.

  • Kundekontakt med boligforeninger, ejendomsadministratorer og erhvervskunder.

  • Koordinering af egne sager fra første besigtigelse til afslutning.

  • Udarbejdelse af dokumentation, tilbud og rapporter.

  • Planlægning af sanitører.

Mere end en projektleder
Vi søger ikke bare en medarbejder – vi søger en nøgleperson.

Du får stor indflydelse på dine egne projekter og bliver en vigtig sparringspartner i udviklingen af vores forretning. Har du ambitioner om på sigt at få et større ansvar, ser vi det som en styrke.

På sigt vil der være mulighed for blandt andet at:

  • Tage ansvar for større og mere komplekse projekter.

  • Være med til at udvikle arbejdsgange og standarder.

  • Oplære og sparre med nye kolleger.

  • Få et større ansvar for kunder og samarbejdspartnere.

  • Udvikle dig til en ledende rolle, hvis det matcher dine ambitioner.

Vi tror på, at de bedste medarbejdere udvikler sig gennem ansvar – ikke gennem unødvendige hierarkier.

Vi forventer, at du

  • Har erfaring fra skadeservicebranchen.

  • Har arbejdet med affugtning, fugtmålinger og skadesanering.

  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine egne projekter.

  • Er struktureret og god til dokumentation.

  • Har forståelse for kundeservice og kommunikation.

  • Har kørekort (kategori B).

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at udarbejde rapporter til forsikringer og/eller boligselskabet.

Hos os får du

  • En stilling med stor frihed under ansvar.

  • Mulighed for at præge arbejdsgange og udviklingen af virksomheden.

  • Moderne udstyr og de rigtige værktøjer.

  • Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje.

  • En virksomhed, hvor kvalitet, tempo, ansvar og dokumentation er kerneværdier.

  • Attraktiv lønpakke, pensionsordning og gulplade firmabil.

Hvem er du?
Du tager naturligt ansvar og ser løsninger frem for begrænsninger. Du sætter en ære i at levere høj kvalitet og skabe tryghed for kunder, der ofte står i en presset situation.

Du trives med både det tekniske arbejde, planlægningen og dialogen med kunderne. Du motiveres af at følge en sag helt til dørs og sikre, at arbejdet bliver udført korrekt – første gang.

Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og dit CV til os på info@skadeservice.nu Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Mathias Brandhøj på telefon 40 22 51 93 eller mail mathias@skadeservice.nu

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 08/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

INTERGLAS ApS

🚚 Driver Wanted for Van – Routes in Denmark, Sweden & Norway

Brøndby

Interglas is looking for a reliable and responsible driver to handle deliveries in Denmark, Sweden, and Norway using a van and somtimes with a trailer (B+E license required). If you're motivated, flexible, and enjoy life on the road, we’d love to hear from you!

🧭 About the Job

You will be responsible for delivering goods (mainly glass and windows) to both private and business customers. Route durations vary from 1 to 4 days, and overnight stays in hotels will be required on longer trips. Since workdays are often longer than 8 hours, we typically operate with a 4-day work week. Starting date is as soon as possible.

What We Offer

  • A stable position in a well-established company

  • Good salary and proper working conditions

  • A great team spirit and friendly colleagues

  • Social activities and company events throughout the year

  • Training provided – experience with glass and windows is a plus, but not required

🧰 Requirements

  • Valid B driver’s license, issued in Denmark or another EU country

  • Legal work permit in Denmark and a Danish CVR number 

  • A Danish bank account

  • Willingness to do physical work – loading and unloading is part of the job

  • Friendly and service-minded – you’ll be meeting both private and professional customers

  • Basic English communication skills

💡 Nice to Have (Not Required)

  • Trailer (B+E License)

  • Truck driver’s license (C)

  • Forklift license

  • Previous experience handling glass and windows

📍 Start Location

Your trips will start from our base in Denmark and cover deliveries across Scandinavia.

Interested?
Send us your application with relevant details as soon as possible. Interviews are held on an ongoing basis, and the position will be filled when the right candidate is found.

Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

GLOBE SYSTEMS A/S

AV Account Manager – New Business (Øst)

Brøndby

Er du typen, der hellere vil skabe kunder end vente på dem?

Hos Globe Systems leder vi ikke efter den mest erfarne AV-sælger.

Vi leder efter den person, der får energi af at ringe til den næste kunde, booke det næste møde og lukke den næste ordre. Du behøver ikke at vide alt om AV-løsninger, Microsoft Teams Rooms eller videokonference. Det lærer vi dig. Det vigtigste er, at du har ambitioner, masser af energi og lysten til at blive en af Danmarks bedste B2B-sælgere.

Et marked med kæmpe potentiale

Vi oplever stor vækst inden for AV og møderumsløsninger. Vi arbejder allerede med nogle af Danmarks største virksomheder og samtidig adgang til et stort offentligt marked, hvor potentialet kun bliver større de kommende år.

Du kommer derfor ikke til at starte fra nul. Du bliver en del af en virksomhed med et stærkt brand, et eksisterende kundegrundlag og nogle af markedets bedste producenter i ryggen – men din vigtigste opgave bliver at finde de kunder, vi endnu ikke samarbejder med.

Din vigtigste opgave

Du skal skabe vækst. Det betyder blandt andet, at du:

  • arbejder målrettet med opsøgende salg

  • booker møder hos nye kunder

  • opbygger din egen pipeline

  • rådgiver kunder om professionelle AV- og møderumsløsninger

  • udvikler relationer til både private virksomheder og offentlige organisationer

  • samarbejder tæt med vores AV-specialister, så kunderne får den rigtige løsning.

Vi forventer ikke, at du kan designe komplekse AV-løsninger fra første dag. Vi forventer til gengæld, at du har lyst til at åbne dørene.

Hvem er du?

Du kan komme fra mange forskellige brancher. Måske arbejder du allerede med B2B-salg.

Måske sælger du noget helt andet i dag. Måske er du relativt ny på arbejdsmarkedet.

Det vigtigste er, at du kan genkende dig selv i flere af disse punkter:

  • Du får energi af at tale med mennesker.

  • Du elsker at skabe nye kunder.

  • Du accepterer ikke et nej uden at prøve én gang mere.

  • Du arbejder struktureret og følger dine kunder til dørs.

  • Du motiveres af mål, resultater og bonus.

  • Du vil gerne udvikle dig og lære nyt.

  • Du har kørekort.

Erfaring med AV er en fordel – men ikke et krav.

Hvad får du hos os?

Hos Globe Systems får du ikke bare et salgsjob. Du får muligheden for at bygge din egen forretning op med støtte fra et stærkt team.

Vi tilbyder blandt andet:

  • En virksomhed med høj vækst og store ambitioner.

  • Stor frihed under ansvar.

  • Et stærkt fællesskab med dygtige kolleger.

  • Grundig oplæring i AV-løsninger og møderum.

  • Samarbejde med nogle af branchens største producenter.

  • Attraktiv lønpakke med bonus.

  • Mulighed for at udvikle dig til en af virksomhedens nøglespillere.

Hvem er vi?

Globe Systems blev etableret i 1999 og har siden udviklet sig til en førende leverandør af en bred vifte af kommunikations- og IT-løsninger til danske virksomheder.

Vi er specialister inden for headsets, diktering, IT-tilbehør, møderumsløsninger & AV-udstyr, skærme, Busylights, monitorer og PC’er. Vores primære kundegruppe findes blandt de 1.000 største virksomheder, statslige og kommunale institutioner, med en årlig omsætning på et trecifret millionbeløb.

Hvad vil vi gerne anerkendes for?

Vi vil gerne anerkendes for vores uvildige og professionelle tilgang til et bredt produktudvalg, konkurrencedygtige priser, høj leveringssikkerhed, stærke faglige kompetencer og værdiskabende partnerskaber.

Interne værdier

Vi efterlever fire værdier, som præger vores forretning og den måde, vi arbejder sammen på: ambition, åbenhed og troværdighed, fællesskab samt frihed under ansvar.

Vi er ambitiøse

I Globe Systems er vi ambitiøse og sætter udfordrende og attraktive mål for virksomheden og vores ansatte. Vi tror på, at motivation og glæde opnås, når vi skaber og præsterer noget ekstraordinært.

Åbenhed og troværdighed

Vi kommunikerer åbent og direkte. Ligefrem kommunikation reducerer risikoen for misforståelser, og tillid er betinget af, at vi kan stole på hinanden, ligesom vi er afhængige af at vores kunder har tiltro til det, vi siger og gør.

Fællesskab

Uden et fællesskab, der binder os sammen, mister vi kontakten til hinanden, og vores organisatoriske identitet vil blive svagere. Fællesskab er en forudsætning for en deltagende adfærd, der gør alle medarbejdere fortrolige med, hvad vi kan og hvad vi ikke kan.

Frihed under ansvar

Der er frihed og fleksibilitet til selvstændigt at disponere sin tid i forhold til de opgaver, jobbet indbefatter. Målet er frihed til selv at planlægge og udføre sit job under hensyn til de gensidige forpligtelser, aftaler og vilkår, organisationen er bundet op på.

Praktisk:

  • Arbejdssted: Kirkebjerg Alle 86A (2605 Brøndby)

  • Tiltrædelse: Snarest muligt. Sprog: Dansk & engelsk.

  • Ansættelsesforhold: Fuldtidsstilling på 37 timer med løn efter kvalifikationer og mulighed for bonus. Arbejdstiden er som udgangspunkt kl. 08-16, men fleksibilitet er vigtig – og vi er naturligvis fleksible den anden vej.

Hvis du har konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores CCO, Anders Blak Pedersen på telefon +45 25 53 94 00.

Lyder ovenstående som noget for dig? Så send os din ansøgning og CV til Robert Leisgaard Jensen, Operations & Compliance Manager, på e-mail rlj@globesystems.dk.

Skriv meget gerne et par linjer omkring din mest målbare salgsindsats og hvad du konkret gjorde for at lykkes. Vi vil løbende afholde samtaler og ser frem til at høre fra dig.

Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Lægerne Brøndbyvester I/S

Fuldtidslægesekretær / sundhedsfaglig medarbejder til Lægerne Brøndbyvester

Brøndby

Vi, Lægerne Brøndbyvester, søger en engageret og serviceminded kollega. En profil der trives med ansvar og som har lyst til at blive en central del af vores team. Tiltrædelse er den 1. september 2026 eller efter nærmere aftale.

Om stillingen

Som vores nye lægesekretær er du klinikkens ansigt udadtil og den første, patienterne møder – både i receptionen og over telefonen. Du får en alsidig hverdag med en kombination af administrative opgaver, koordinering og mindre kliniske laboratorieopgaver.

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Vi lægger vægt på en grundig oplæring, så du føler dig tryg i vores arbejdsgange fra start.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

- Patientkontakt: Patientmodtagelse, telefonvisitation og tidsbestilling.

- Administration: Journalføring, korrespondance, tolkebestilling og koordinering af patientforløb.

- Drift: Bestilling af varer samt rengøring af kliniske instrumenter.

- Økonomi(efter aftale): Ansvar for bogføring og regnskab i e-conomic samt lønkørsel.

- Kliniske opgaver: Håndtering af urinprøver, laboratoriearbejde og andre praktiske opgaver.

Vi forventer, at du:

- Er uddannet lægesekretær eller har en anden relevant sundhedsfaglig baggrund. Erfaring fra almen praksis er en fordel.

- Er fortrolig med IT og har flair for administrative systemer og tal.

- Er professionel, rolig og imødekommende – også når der er travlt i venteværelset.

- Arbejder struktureret, har et godt overblik og tager selvstændigt initiativ.

- Mestrer dansk fejlfrit i skrift og tale og kan kommunikere på engelsk ved behov.

Vi tilbyder:

- En spændende fuldtidsstilling i en velfungerende og moderne klinik.

- Et tæt samarbejde med engagerede kolleger i et arbejdsmiljø, hvor trivsel vægtes højt.

- Gode muligheder for faglig sparring og udvikling.

- Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning:

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest den 9. august 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 18. august 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Med venlig hilsen

Lægerne Brøndbyvester

Kontaktperson: Mustafa Gøncü

E-mail: sekretaer@lbvester.dk

Adresse: Søndre Ringvej 55, 2605 Brøndby

Indrykket:12/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

VIRENA APS

Butik salgsmedarbejder

Brøndby

Butiksmedarbejder med flair for kundepleje søges til Virena – 


Vi tilbyder attraktive arbejdstider – mandag til fredag i tidsrummet kl. 7.00 til 16.30 med flex tid Lukket i weekender.

Er du serviceminded, har salg i blodet og trives med både faste rammer og frihed? Synes du, det lyder spændende at kombinere butikssalg og kundepleje?  Så er det måske dig, vi leder efter!

Hos Virena søger vi en butiksmedarbejder, som har lyst til både at tage ansvar i vores engrosbutik. Det daglige arbejde foregår i tæt samarbejde med vores butikschef og øvrige team.

Hvem er vi ? Virena er en professionel leverandør af rengøringsartikler, udstyr og løsninger til erhverv. Vi har en flad ledelsesstruktur og et stærkt samarbejde på tværs af afdelinger. Hos os er der ikke langt fra idé til handling, og vi arbejder tæt sammen for at skabe de bedste løsninger for vores kunder. Og vi har det sjovt sammen. 

Dine arbejdsopgaver

  • Salg, kundebetjening og rådgivning i vores engrosbutik.

  • Ordrebehandling, varebestilling og vareopfyldning

  • Sikre, at butikken altid fremstår præsentabel, indbydende og professionel

  • Medvirke til at sikre, at vores kunder har det rette udstyr og de nødvendige produkter

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med butik, kundeservice eller rådgivende salg

  • Er udadvendt, engageret og god til at skabe og vedligeholde relationer

  • God til at arbejde selvstændigt

  • Har lyst til at lære om vores produkter og løsninger – vi sørger for grundig oplæring

  • Har kørekort (B) 

  • Arbejder selvstændigt, struktureret og tager ansvar

Hvad tilbyder vi?

  • Et afvekslende job med både kundekontakt, butik og udekørende opgaver

  • Grundig oplæring i produkter, rådgivning og salg

  • Gode kollegaer og en uformel tone i alle vores 7 afdelinger

  • Flad struktur og kort vej til beslutninger

  • Frihed under ansvar

  • Fast løn og gode medarbejderforhold

  • Ingen weekend arbejder der har vi lukkede

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:11/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

For flere kunder på Sjælland søger Rekruttering Djursland dygtige maskinførere og entreprenørfolk

Maskinførere søges til entreprenørarbejde på Sjælland

For flere kunder på Sjælland søger Rekruttering Djursland dygtige maskinførere og entreprenørfolk til både små og store opgaver.

Der er tale om seriøse virksomheder med ordnede forhold, gode arbejdspladser og løn- og ansættelsesvilkår efter gældende aftaler under Dansk Industri.

Arbejdsopgaver

Arbejdet kan blandt andet bestå af:

  • Kørsel med entreprenørmaskiner

  • Gravearbejde, planering og jordarbejde

  • Arbejde på byggepladser, veje, anlæg og industriområder

  • Betjening af både små og store maskiner

  • Arbejde med eller uden GPS-styring

Vi søger folk til

  • Små maskiner

  • Store entreprenørmaskiner

  • Maskiner med GPS

  • Maskiner uden GPS

  • Både erfarne maskinførere og dygtige folk fra entreprenørbranchen

Erfaring med GPS er en fordel, men ikke et krav til alle stillinger.

Vi forventer, at du

  • Har erfaring fra entreprenørbranchen, anlæg, jordarbejde eller maskinkørsel

  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar

  • Møder stabilt og til tiden

  • Passer på maskiner, kollegaer og arbejdspladsen

  • Taler og forstår dansk i det omfang, arbejdet kræver det

  • Har kørekort B

Maskinbeviser, trailerkort eller erfaring med GPS-styring er en fordel.

Vi tilbyder

  • Arbejde hos seriøse entreprenørvirksomheder på Sjælland

  • Ordnede løn- og ansættelsesforhold

  • Gode kollegaer og professionelle arbejdspladser

  • Mulighed for både korte og længerevarende opgaver

  • Mulighed for fastansættelse for de rette personer

Ansøgning

Lyder det som noget for dig, så søg stillingen via ansøgningslinket:

https://RekrutteringDjursland.reqruiting.com/Pages/Application/Apply.aspx?id=28524

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marwan hos Rekruttering Djursland.

Bemærk: Ansøgninger modtages ikke på mail grundet GDPR-lovgivningen. Alle ansøgninger skal sendes via ansøgningslinket.

Kontakt ved spørgsmål:
Marwan Ghailani
Konsulent & Partner
Rekruttering Djursland
Mail: mgh@rekrutteringdjursland.dk
Telefon: +45 42791176

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Rekruttering Djursland

Hovedgaden 8961

Vigtige datoer

Indrykket: 23 June 2026

Ansøgningsfrist: 18 August 2026

Kontaktperson

Marwan Ghailani

mgh@rekrutteringdjursland.dk

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling