WorkWithUs
close-button

F9700U - Brønderslev (Sean Højer)

Fastansat maskinoperatør til Blokmaskine

Hjørring

Vi søger en frisk, engageret og teknisk stærk produktionsmedarbejder til daghold nær Sindal. Arbejdsopgaverne er primært maskinbetjening og at sikre at produktionsprocesserne og driften kører effektivt og fejlfrit. 

Så er du mødestabil, morgenfrisk og motiveret og vil du udvikle dine kompetencer indenfor produktionsarbejde, så er det lige dig vi søger!

Løn: 180 kr. i timen. Der er en fast stilling

Mødetid: mellem 4.00 - 16.00 delt på 2 skift med overlap

Lyder det som noget for dig? Så send dit CV til broenderslev-u@jobteam.dk


Arbejdsopgaver

Arbejdsopgaver:

  1. Betjening og overvågning af produktionsudstyr og maskiner
  2. Kvalitetskontrol af produkter
  3. Samarbejde med kollegaer om at sikre en effektivt og fejlfri drift
  4. Overholdeldse af virksomhedens sikkerhedsprocedurer og retningslinjer



Faglige Kvalifikationer

Kvalifikationer: 

  1. Erfaring med blokmaskine er vigtigt
  2. Forstand på Hydraulik
  3. God fysisk form og evne til at udføre opgaver, der kræver en vis fysik
  4. Besidder evnen til at arbejde selvstændigt, såvel som i et team
  5. Gode kommunikationsevner på dansk



Personlige kvalifikationer

Personlige kvalifikationer:

  1. Morgenfrisk og effektiv
  2. Mødestabil og tillidsvækkende
  3. Arbejdsom og struktureret
  4. Positiv indgangsvinkel til arbejdsopgaver



Særlige forhold
  1. Løn: 180 kr. i timen
  2. Mødetid: mellem 4.00 - 16.00 delt på 2 skift med overlap



Ansøg nu

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og vi holder derfor løbende samtaler, men venter også på den rigtige. Så lyder dette som noget for dig, så send dit CV til broenderslev-u@jobteam.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:21/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
87
Få flere jobtilbud
Array

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Lønsagsbehandler på deltid til tidsbegrænset projektstilling i Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Hjørring

Lønsagsbehandler på deltid til tidsbegrænset projektstilling i Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Vi søger en profil med gode kompetencer inden for lønområdet, med både vilje og evne til at levere en kvalitativ og rettidig opgaveløsning.

Så bliver du motiveret af en hverdag inden for lønadministration i en stor koncern med markante målsætninger, så er det måske dig, vi søger?

Om os

Du bliver en del af lønsektionen, hvor vi er ca. 50 medarbejdere med et fælles mål om at sikre rettidig og korrekt løn til tiden for ca. 25.000 ansatte under Forsvarsministeriet.

Vi er midt i et IT-udviklingsprojekt, hvor målet er, at koncernens lønadministration skal anvende Statens Lønsystem fra primo 2026. Vores ansvarsområder ændrer sig derfor, mens organisationen udvikler sig.

Vores læringskultur bygger på systematisk videndeling og sidemandsoplæring, og vi vægter både faglig og personlig kompetenceudvikling samt videre- og efteruddannelse.

Vi skaber en interessant og varieret hverdag, hvor der er et solidt samarbejde mellem kollegerne og fokus på trivsel.

Om stillingen

Stillingen omfatter lønadministrative opgaver og specifikt vil der skulle løses opgaver i forbindelse med overgang til nyt lønsystem, som falder udenfor den daglige sagsbehandling.

Der kan desuden forventes øvrige sagsbehandlingsopgaver, som forekommer i vores lønsektion, som f.eks. ansættelse, afgang, ferieafregning og bemanding af telefonisk hotline.

Vi har kontinuerligt fokus på løbende optimering af processer og opgaveløsninger samt en øget anvendelse af digitalisering.

Om dig

Vi kræver en kontoruddannelse, eventuelt suppleret med akademifag.

Du har lønadministrativ erhvervserfaring fra en lignende stilling.

Du evner at udmønte din viden i praktiske handlinger, og du er faglig interesseret, omhyggelig og udviser et stort ansvar.

Du har motivationen til at gøre en indsats gennem samarbejde, og du kommunikerer klart, positivt og konstruktivt.

Dit gode humør er et kendetegn, og du er teamorienteret.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen er på deltid med 30 timer fordelt på 4 dage om ugen og vil endvidere være tidsbegrænset til 2 år.

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg i forbindelse med ansættelsen. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Dit faste arbejdssted er i Hjørring.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationaleoperationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredskabende, humanitære og lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Jette Henriksen på telefon 7281 0991.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, Morgan Mathilde Nancke på telefon 3266 5492.

Ansøgningsfristen er den 24. november 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 5. januar 2025.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Mimosa By Pottehaven

Mimosa By Pottehaven, søger en blomsterdekoratør/blomsterbinder

Hjørring

Mimosa by Pottehaven, søger en blomsterdekoratør/Binder
Adresse: Bispensgade 33, 9800 Hjørring

Er du kreativ, og elsker du at arbejde med blomster?
Mimosa by Pottehaven søger en engageret og dygtig blomsterdekoratør/binder, der har lyst til at blive en del af vores team. Uddannelse er et krav. 
Arbejdsopgaver
Som vores nye kollega vil du få en bred vifte af spændende opgaver, herunder:
• Binde smukke buketter og lave kreative blomsterdekorationer.
• Ekspedere og rådgive vores kunder med et smil.
• Hjælpe med at skabe flotte udstillinger i butikken.
• Pakke varer ud og sørge for, at butikken altid fremstår indbydende.
• Tage imod og håndtere kundeordrer, både i butik og over telefonen.
• Diverse opgaver, der hører til i en travl blomsterbutik.
• Begravelsesbinderi
Arbejdstid og ansættelse
• Timeantal: 30-37 timer pr. uge, efter aftale.
• Tiltrædelse: Hurtigst muligt.
• Arbejdstider: Aftales individuelt med arbejdsgiver ved ansættelsen.
Vi tilbyder
• Et kreativt og inspirerende arbejdsmiljø.
• Mulighed for at udvikle dine evner inden for blomsterbinding og kundeservice.
• En arbejdsplads med en positiv atmosfære og gode kolleger.


Ansøgning
Send din ansøgning og CV til:
pottehavenhj@gmail.com, eller kig forbi butikken for en personlig snak.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Laila Mosegaard Sørensen på 60143359.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 02/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hjørring Kommune

Aktivitetsmedarbejder / Ergoterapeut til Aktivitetscenter Soldalhus

Hjørring

Grundet løbende tilgang af brugere til Aktivitetscenter Soldalhus, søger vi en ny kollega pr. 1. januar 2026.

Vi forventer, at vores nye kollega er uddannet ergoterapeut og kan være med til at supplere og styrke det tværfaglige samarbejde med sine faglige- og personlige kompetencer.

Vi søger derfor dig, som har hjertet på rette sted. Du har en brændende interesse for at arbejde med ældre mennesker med forskellige somatiske og/eller kognitive udfordringer i større eller mindre grad.
  • Du er energisk og evner samtidig at skabe ro omkring dig samt at være nærværende og lyttende.
  • Du kan tage ansvar, bevare overblikket og roen i forskellige situationer.
  • Du kan formidle og gøre opmærksom på dine faglige kompetencer i din interaktion med brugere og kollegaer.
  • Du forventes at være klar til at tage andel i vores backstage opgaver, f.eks. dokumentation, madbestilling, varebestilling, lave månedsprogram, praktiske opgaver m.m.
  • Du forventes at kunne køre en ni personers minibus (b-kørekort) samt fysisk kunne holde til at bespænde kørestole i bussen.
  • Du gerne have viden om og erfaring med at arbejde ud fra Tom Kitwoods personcentrede omsorgsteori samt den neuropædagogiske tilgang.
     
På Aktivitetscenter Soldalhus kan vi tilbyde dig:
  • Et nyt og levende hus med mange muligheder og funktioner samt samarbejdspartnere (frivillige, Café VIKA, Ældrecenter, træningsenhed og sygeplejeklinik og serviceteam.)
  • Et tværfagligt team sammensat af SSA’er, SSH’er, pædagog, beskæftigelsesvejleder, og husassistent.
  • Et team, som trives i et fagligt fællesskab og ser vores forskellige fagligheder, som en styrke.
  • Erfarne og engagerede kollegaer, der brænder for at arbejde med ældre.
  • Et løsningsorienteret team, der tænker ud af boksen i forhold til opgaveløsning også i forhold til at få enderne til at hænge sammen i pressede situationer, når der er brug for det.
  • Fleksible kollegaer, der også hjælper på de andre aktivitetscentre, når der er brug for det.
     
Vi har et tæt og uvurderligt samarbejde med pårørende, da vi blandt andet selv henter de demensramte brugere i eget hjem og kører dem hjem igen.

Vi har et særligt fokus på fysisk aktivitet – gymnastik, siddegymnastik, siddedans, dans, gåture, boldspil, træning i maskiner og ture ud i naturen m.m.

Vi arbejder i mindre grupper og har stort fokus på at differentiere og matche brugerne ud fra interesser, personlighed og funktionsniveau.

Styrkelse og vedligeholdelse af de kognitive funktioner er ligeledes en vigtig del af vores hverdag. Det kan være aktiviteter som sang, læsegrupper, snak om dagligdags emner, besøg af præst, gudstjenester, socialt samvær etc.

Fælles for os alle er, at vi brænder for at arbejde med vores kerneopgave, som er at:

”Skabe livskvalitet for borgeren ved at tilbyde en aktiv og meningsfuld hverdag for den enkelte, i fællesskab med andre”.

Hvis du tænker YES i forhold til ovenstående, vil vi rigtig gerne høre fra dig – for  kan det meget vel være dig, vi mangler!

Praktiske oplysninger
Er du interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Dorthe Rueskov Andersen på tlf.: 41225196.

Ansøgningsfristen er den 23. november 2025. Ansættelsessamtaler holdes 26. november 2025. Kommer du i betragtning kan du forvente at høre fra os mandag den 24. november 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning og CV samt eventuelt relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
 

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hjørring Kommune

Kantinemedhjælper søges

Hjørring

Vi søger en kantinemedhjælper til rådhuskantinen. Stillingen er en fast stilling på 30 timer/ugen med tiltrædelse 1. januar 2026. Du vil blive en del af et team bestående af 6 medarbejdere.

Din opgaver vil bl.a. være rengøring i kantinen, opvask, klargøring og levering af mødeservering samt andet forefaldende arbejde.

Vi forventer:
  • At du kan gå til hånde
  • Er mødestabil
  • Kan arbejde selvstændigt
Vi tilbyder:
  • En arbejdsplads med et godt kollegialt fællesskab
  • Et godt arbejdsmiljø med en uformel tone
  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, samarbejde og respekt for hinanden
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Har du brug for yderligere oplysninger vedr. stillingen, kan du kontakte kantineleder Tina Thomsen på tlf. 41223261.

Ansøgningsfrist den 21.11.2025.
Samtaler i uge 48.
Ansættelse den 1. januar 2026.


Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

VIGTIGT - Grundet tekniske problemer kan stillingen pt. kun søges via hjoerring.dk. Du finder stillingen her: Ledige stillinger hos Hjørring Kommune | Hjørring Kommune

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Chef for Vedligeholdelsesafdelingen

Hjørring

Vil du som chef være med til at forme de fysiske rammer om fremtidens forsvar? Kan du sætte retning og skabe resultater? Kan du samtidig bevare helhedsperspektivet som chef for en stor vedligeholdelsesafdeling der har ansvar for Forsvarets bygninger? Så kan du blive vores nye kollega!



Om os
Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) arbejder sammen med resten af Forsvaret for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed. Vi understøtter myndigheder og styrelser under Forsvarsministeriet ved at bygge, vedligeholde og drive bygninger, anlæg, arealer og andre faciliteter som udgør de fysiske rammer om Forsvarets samlede opgaveløsning.

Vi har klare ambitioner for god ledelse og vægter stærke ledelseskompetencer lige så højt, som stærk faglighed. For os er ledelse mere en gerning end en titel. Vi stiller krav til vores ledere som rollemodeller for adfærd og meningsskabelse. Vi har derfor brug for ledere, der henter deres energi i både at lykkes gennem andre og sammen med andre, samt naturligt går forrest i at tage ansvar og udvikle en stærk ledelseskultu



Om stillingen

Vedligeholdelsesafdelingen er placeret i Kapacitetdivisionen og består af 12 sektioner med ca. 125 dedikerede medarbejdere fordelt på 12 lokationer over hele landet. Du bliver dermed chef for 12 sektionschefer, hvoraf de 11 er placeret decentralt i hver sit kapacitetscenter.

Du vil som chef for vedligeholdelsesafdelingen referere til chefen for Kapacitetdivisionen. Som chef indgår du i et ledelsesteam på fire afdelingschefer, idet Kapacitetdivisionen ud over Vedligeholdelsesafdelingen består af Planlægningsafdelingen, Bygge- og Anlægsafdelingen og Sikkerhedsafdelingen.

Som chef for afdelingen har du det overordnede bygherreansvar for alle vedligeholdelsesprojekter. Du har ansvaret for den samlede portefølje i afdelingen, og det er din opgave at sikre, at afdelingen kommer i mål med opgaveløsningen – både i forhold til tid, økonomi og kvalitet. Projektporteføljen for 2025 er omkring 900 mio. kr., fordelt på ca. 600 projekter. Projekterne varierer fra renovering af flyfelter til udskiftning af ventilationsanlæg, renovering af klimaskærm, energioptimering og optimering af eksisterende bygningsmasse.

Vi værner om et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet og et godt socialt fællesskab. Som chef for Vedligeholdelsesafdelingen er det helt centralt, at du kan skabe og fastholde det gode arbejdsmiljø, hvor både åbenhed, respekt og tillid prioriteres - også når det går stærkt.

Med det aktuelle forsvarsforlig tager vi et stort skridt mod at fremtidssikre Forsvarets kapaciteter. Forliget har medført en væsentlig forøget økonomisk ramme, og bliver løbende justeret og vi har derfor en dynamisk portefølje, som du som afdelingschef har ansvaret for, at vi kommer i mål med.

Udviklingen vil accelerere de kommende år og vi befinder os i en tid, der er stærkt præget af vækst, kompleksitet og forventning til fremdrift og resultater. Vores tilgang til flerårig vedligeholdsplanlægning skal videreudvikles, ligesom vi løbende genbesøger vores koncepter i øvrigt.




Om dig
Vi søger dig som har ledelsesmæssig tyngde til at varetage et chefjob, som er en del af kommandoens ledelse på taktisk og strategisk niveau. Du har gode lederevner og gerne erfaring fra lignende stillinger på samme niveau.

Du trives i en chefrolle, hvor dialog og medindflydelse er en afgørende faktor og du er en stærk personaleleder, der ønsker at udvikle både dine chefer og medarbejdere. Du trives samtidig med at træde ind i en stilling, hvor du ofte skal prioritere opgaver i et krydspres af hastighed og faglighed.

Du skal være indstillet på et stort tværfagligt samarbejde med de øvrige chefer i Etablissement- og Terrænkommandoen, da vi støtter hinanden i den samlede opgaveløsning.

Du skal derfor være god til at opbygge relationer og finde og iværksætte opgaveløsninger med baggrund i forskellige faglige perspektiver. Du skal herudover kunne repræsentere Etablissement- og Terrænkommandoen i mødefora på styrelses- og departementsniveau.

En af dine vigtigste kvalifikationer er dit helhedssyn, hvor du formår at tænke koncernens udvikling og drift ind i virket for dit ansvarsområde i overensstemmelse med kommandoens mission og vision. Du bliver ansat i en politisk styret organisation og er en vigtig medspiller i udvikling og implementering af Forsvarets og koncernens strategier, som du gennem din organisation formår at omsætte i samarbejde med dine kolleger og medarbejdere.

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til de vilkår og processer, der gælder for offentligt byggeri, og du kan håndtere den interne og eksterne bevågenhed, som vedligeholdelsesprojekter påkalder sig. Det er derudover også en fordel, at du har en baggrund indenfor byggeri og gerne renovering og har ledelseserfaring fra enten Forsvaret eller privat bygherrevirksomhed, entreprenør, eller lignende. Vi forventer, at du kan kommunikere i klart og tydeligt sprog så dine budskaber høres på alle niveauer i organisationen.

Du kan sætte retning, besidder en stor ledelsesfaglighed og har en professionel tilgang til opgaveløsningen.Du bidrager til gode samarbejdsrelationer - ikke bare i egen afdeling, men også på tværs af Etablissement- og Terrænkommandoen, ud mod resten af Forsvaret og med eksterne samarbejdspartnere. Du må påregne rejseaktivitet i forbindelse med møder og medarbejder besøg i de enkelte kapacitetscentre i hele landet.



Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 1.

Derudover er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. Stillingen er som udgangspunkt med ansættelse på åremål.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pension.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 37 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal stiles til Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 37.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. februar 2026.

Dit daglige tjenestested er Etablissement- og Terrænkommandoen i Hjørring.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Du skal kunne opfylde Forsvarets helbredskrav til deltagelse i internationale missioner samt kunne bestå fysiske tests i henhold til Forsvarets krav.

Såfremt du er udpeget til INTOS skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.


KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte divisionschef Johan Otte på telefon 2334 2402.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Melina Omercajic på telefon 3266 5577.

Ansøgningsfristen er den 30. november 2025, og samtaler forventes afholdt i uge 50 eller 51.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.



Om Etablissement- og Terrænkommandoen
Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og Facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje.

Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner. ETK har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Vi er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videns fællesskaber.

Vi har ca. 2,5 millioner kvadratmeter bebyggelse i vores portefølje, et samlet areal på ca. 32.000 hektar, over 580 etablissementer i hele Danmark, og vi beskæftiger ca. 1.900 medarbejdere. Se evt. mere om Etablissement- og Terrænkommandoen på www.ejendomsstyrelsen.dk

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk



Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarets Kantine og Rengøring Hjørring

Bliv rengøringsteknikerelev på Hjørring kaserne

Hjørring

Er du klar til at tage dit første skridt ind i en spændende karriere inden for rengøring og service? Etablissement- og terrænkommandoen søger nu en rengøringsteknikerelev til Hjørring. Vi tilbyder en lærerig uddannelse, hvor du får mulighed for at udvikle dine færdigheder og bidrage til vores vigtige opgave.

Om os:

Etablissementspartnerelement Hjørring og øvrige, har ansvaret for rengøring flere steder i Danmark.

Dog er de faste rengøringsmedarbejdere tilknyttet Hjørring kaserne og nogle få steder omkring Hjørring.

Vi er i elementet 28 ansatte som fordeler sig på Kontoransatte, ejendomsserviceteknikere, håndværkere samt rengøringpersonale.

Om stillingen:

Som elev ved Etablissement- og Terrænkommandoen vil du:

  • Få ansvaret for at sikre, at vores faciliteter altid fremstår rene og indbydende.
  • Lære om effektive rengøringsmetoder, brug af rengøringsmidler og –maskiner samt vigtigheden af hygiejne og sikkerhed.
  • Være en del af et team, der sørger for, at vores gæster og medarbejdere får den bedste serviceoplevelse.
Vi søger rengøringstekniker- eller serviceassistentelever – også voksenelever eller dem, der ønsker et ”Ny Mesterlære” forløb. Du vil blive en del af vores rengøringsteam på 16 medarbejdere og indgå i en organisation, hvor trivsel, udvikling og kvalitet går hånd i hånd.

Om dig:

  • Du kan enten have grundforløbet eller starte i ny mesterlære
  • Du har en positiv indstilling og lyst til at lære
  • Du trives med at have travlt og arbejde i et team, hvor kvalitet og ansvar er i fokus


Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om elevstillingen, er du meget velkommen til at kontakte tilsynsførende Anita Thomsen på mobil 5164 6619.

Har du spørgsmål om ansættelse eller vilkår, kan du kontakte i HR-konsulent Katharina Ankjær Hammer fra Personelkommandoen på telefon 3266 5913.

Sådan søger du

Søg stillingen via linket. De dokumenter du som minimum skal uploade er, din motiverede ansøgning, dit CV, folkeskolens eksamensbevis, grundforløbsbeviset fra den tekniske skole og eventuelt et realkompetencebevis.

Er du 25 år eller derover, skal du huske at vedhæfte et realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet denne på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en, til en mulig ansættelse.

Ansøgningsfristen er den 30. november 2025. Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag - vi glæder os til at høre fra dig.

Stillingen er med tiltrædelse 1. februar 2026 eller efter aftale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM ETABLISSEMENT- OG TERRÆNKOMMANDOEN

Etablissement- og terrænkommandoen (FES) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

  • Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud ver hele Danmark.
  • Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
  • Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.
Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Professionshøjskolen UCN

Pædagoguddannelsen i Hjørring søger en engageret timelærer til undervisning og vejledning i skole- og fritidsspecialiseringen

Hjørring

Har du lyst til at blive en del af en uddannelse med fokus på høj faglig kvalitet, studiemiljø og pædagogik? 

Så er denne stilling som timelærer måske noget for dig. Vi søger en timelærer, der har erfaring med og lyst til at undervise og vejlede pædagogstuderende i vores skole- og fritidsspecialisering. 

Dine opgaver:

Vi søger en timelærer til Pædagoguddannelsen, som har lyst til at indgå i et engageret og fagligt velfunderet kollegialt fællesskab. 

Opgaverne er varierende og kan tilpasses dine kompetencer og interesser, men vil typisk omfatte undervisning og vejledning inden for skole og fritid. 

Det er en fordel, hvis du har bredt kendskab til Pædagoguddannelsen og herunder pædagogers grundfaglighed. 

Vi ønsker os en timelærer, der har erfaring fra skole og fritidspædagogisk praksis og fx er eller har været ansat i en SFO.

Vi har brug for en fleksibel og fagligt stærk underviser, der trives med forskelligartede opgaver, og som kan bidrage aktivt til udviklingen af uddannelsen.

Hvem er du?

Vi lægger vægt, på at du:

  • Har en relevant professionsuddannelse med videreuddannelse på master- og/eller kandidatniveau – gerne indenfor det sociologiske område. 
  • Har erfaring med skole og fritidsområdet – gerne fra pædagogisk praksis
  • Har undervisnings- og/eller formidlingserfaring
  • Er optaget af at skabe værdi gennem tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning
  • Kan tilrettelægge og gennemføre opgaver med stor selvstændighed.
  • Bidrager til et kollegialt miljø med videndeling, gensidig hjælp og fokus på trivsel og faglig udvikling

Hvem er vi?

Pædagoguddannelsen i Hjørring er kendetegnet ved et stærkt kollegialt og udviklingsorienteret miljø, hvor vi brænder for de studerende, studiemiljøet og en stærk faglig uddannelse. 

Du bliver en del af et kollegialt fællesskab med holdånd, hvor vi arbejder tæt sammen på kryds og tværs og er optaget af hinandens ve og vel.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Der er tale om en midlertidig timelærerstilling på 3 år med forventeligt ca. 200 timer om året. Timerne er varierende og aftales periodevis under hensyntagen til modulernes placering og skemalægning.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.

Tjenestestedet er på Campus Skolevangen i Hjørring. Stillingen ønskes besat senest pr. 1. januar 2026. 

Yderligere oplysninger:

Ansøgningsfrist er mandag den 1. december 2025.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført fredag den 19. december 2025.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til uddannelsesledere: Anne Lohman på mail: aal@ucn.dk eller telefon 72690349.

Læs mere om Professionshøjskolen UCN på www.ucn.dk og studieordningen.

UCN ønsker, at vores medarbejderstab afspejler diversiteten i det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder, etnicitet, religiøsitet, handicap og seksuel orientering til at søge stillingen.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Professionshøjskolen UCN er Nordjyllands største praksisnære uddannelsesinstitution med seks adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted. Vi tilbyder over 30 videregående erhvervs- og professionsuddannelser inden for pædagogik/læring, sundhed, business og teknologi. Vi udvikler Nordjylland gennem uddannelser, livslang læring og praksisnær forskning – altid i tæt dialog med vores omverden. Vi er godt 900 medarbejdere. Sammen gør vi vores bedste for de over 9.500 studerende og 9.400 kursister, der har valgt os til.

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hjørring Kommune

Ressourceplanlægger/SSA søges til Sygehjemmeplejen Hjørring Syd

Hjørring

Ambitiøs og positiv SSA søges til stilling som ressourceplanlægger.

Da vores nuværende ressourceplanlægger har fået nyt arbejde tættere på sit hjem er denne spændende stilling ledig.
Der er tale om en fast stilling på 32-34 timer ugtl. uden weekend-/helligdagsvagter. Mødetidsrummet kan planlægges fra kl. 6.30 og indtil kl. 15.30.

Stillingen er til besættelse pr. 1 januar 2026 eller efter aftale.

Du vil indgå i et administrativt teamsamarbejde med afdelingsleder, assisterende afdelingsleder, 2 andre ressourceplanlæggere, en sygeplejeplanlægger samt en administrativ medarbejder omkring planlægningen af ruter og til dels vagtplanlægning.

Aktuelt står vi overfor en stor og spændende opgave med implementering af den nye ældrelov og særligt dannelsen af faste teams i afdelingen.

Om os
Du får en fantastisk arbejdsplads, hvor du bliver en del af et team, med et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi løser dagens opgaver i fællesskab, både for Sygeplejen og Hjemmeplejen. Vi arbejder sammen om at sikre de fremadrettede arbejdsopgaver ud fra vores koncept om Fremtidens hjemmehjælp og den nye ældrelov, så trivsel og kontinuet opleves for kollegaerne og borgerne.

Ledelsesmæssigt er vi i hovedtræk organiseret med en afdelingsleder til personaleledelse og en assisterende leder til faglig ledelse, hvilket giver os en unik mulighed for at understøtte både dig og dine kolleger på bedste vis.

Vores kerneopgave formulerer vi sådan her:

’Fremtidens hjemmehjælp handler om at støtte borgerne i at blive eller forblive mest muligt selvhjulpne, samtidig med at de svageste borgere sikres den nødvendige hjælp’

Vores mindre faste teams arbejder i hvert sit geografiske område og i hvert team er der flere forskellige fagligheder repræsenteret, hvilket sikrer et godt tværfagligt samarbejde og kompetenceudvikling.  

Vi lægger stor vægt på at yde en god kvalitet og service i tæt samarbejde med borgerne og de pårørende. Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og ønsker ud fra de visiterede ydelser.

Vi er en spændende arbejdsplads med dygtige og engagerede medarbejdere, hvor de overordnede værdier tillid, dialog og arbejdsglæde ikke blot er værdibegreber, men emner vi har fokus på hver eneste dag. Ingen opgave er for stor eller for lille at hjælpe hinanden med. I Hjørring Kommune er der 6 distrikter hvor Syd repræsenterer den sydlige ende af Hjørring by, Sæsing, Lørslev, Tårs, Poulstrup og Harken

Om stillingen
I funktionen som Ressourceplanlægger, skal du varetage planlægningen af både hjemmeplejens aftenruter og understøtte Sygeplejen i deres planlægning af sygeplejeruter og ydelser i både dag- og aftenvagt, alt efter hvad der aktuelt er brug for.
Det er derfor en fordel hvis du har kendskab Servicelovsydelser (SEL) og Sundhedslovsydelser (SUL), og ydermere til omsorgssystemet Cura.

Med funktionen som ressourceplanlægger, skal du kunne:
  • Planlægge og koordinere medarbejdernes ruter og opgaver.
  • Tilpasse planerne ved sygdom, fravær eller ændringer i borgernes behov.
  • Sikre at plejepersonalets kompetencer anvendes bedst muligt.
  • Sikre kontinuitet i borgerbesøgene.
  • Sikre kvalitet i opgaveløsningen hos borger.
  • Have en særlig evne til at ville planlægge ud fra både borgers og medarbejders ønske, men også kunne stå fast på beslutninger ud fra organisationens politik, og tåle at ikke alle er enige i beslutningen.
  • Medvirke til at afdelingens økonomiske ressourcer anvendes bedst muligt.
  • Bidrage til en kvalificeret dokumentation, heraf sikre opfølgning og dokumentation i planlægningssystemerne.
  • Sikre samarbejdet med borger, pårørende og eksterne tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Have tæt samarbejde med medarbejdere og andre planlæggere samt ledelsen.
Hvad kan vi tilbyde?
I tilknytning til stillingen som ressourceplanlægger tilbyder vi:
  • Gode kolleger.
  • Tværfagligt samarbejde.
  • Udfordringer i hverdagen.
  • En fleksibel arbejdsplads med plads til forskellighed.
  • En arbejdsplads med fokus på udvikling af ældreområdet.
Om dig
Vi lægger vægt på, at du:
  • Har erfaring med planlægningsopgaver, gerne fra hjemmeplejen.
  • Har kendskab til Cura Plan og Cura Produktion – eller er hurtig og nysgerrig på at sætte dig ind i nye IT-systemer.
  • Har et godt overblik, kan træffe beslutninger og bevare roen i en travl hverdag.
  • Er serviceminded, samarbejdsorienteret og har sans for detaljen.
  • Kommunikerer klart og venligt, både mundtligt og skriftligt.
  • Er rollemodel for det gode samarbejde.
  • Formår at have og skabe et overblik samt prioritere opgaverne.
  • Er teamplayer, der formår at arbejde selvstændigt.
  • Er kreativ og omstillingsparat.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at
kontakte Afdelingsleder Maria Sandager Toft på tlf.: 51282037 eller Assisterende Leder Line Lauritsen på tlf.: 20348379.
Vi giver også gerne en kop kaffe hvis du har lyst til at komme ud og besøge os.

Ansøgningsfrist den 23. november 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes 27. november 2025.

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Toma Facility Danmark A/S

Toma søger rengøringsassistent til kunde i Hjørring

Hjørring

Smiler du med øjnene, er klar til at levere en høj rengøringsstandard, og har et stort gåpåmod? Så tror vi på, at du er vores nye rengøringsassistent.

Vi søger en frisk rengøringsassistent til Tomas kunde i Hjørring.

Arbejdstiden er 2,25 timer pr. dag mandag til fredag kl. 15.00 til 17.15

Din profil

· Erfaring med rengøring

· Kan arbejde både selvstændigt og i team

· Har interesse for renlighed, øje for detaljer og du sætter en ære i at udføre dine opgaver med omhu

· Som person er du udadvendt og serviceminded

Vi tilbyder

· Grundig oplæring

· Gode arbejdsforhold

· Løn iht. overenskomst

· Sundheds- og pensionsordning

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Serviceleder Nina Breitner på mail: nina.breitner@toma-as.dk

Send gerne din ansøgning med billede og CV hurtigst muligt, da vi løbende inviterer kvalificerede ansøgere til samtale.

Mailadresse: job@toma-as.dk

Toma er landsdækkende i Danmark, og vi har 750 dygtige medarbejdere.

Vi stiller krav til kvalitet, bæredygtighed, uddannelse, og arbejder seriøst med miljø og arbejdsmiljø.

Vi er medlem af Servicenormen, er ISO 9001, 14001 og 45001 certificeret, samt har certifikat på Svanemærket rengøring.

Vi investerer i vores medarbejdere både socialt og udviklingsmæssigt, og tilbyder spændende karrieremuligheder for de rette kandidater.

Vi lever for vores serviceløfte om at skabe gode service-oplevelser og give folk en bedre arbejdsdag.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

H. JESPERSEN/P.L. Service ApS

Industrielektriker søges

Hjørring

El-installationsfirmaet H.Jespersen/PL Service ApS søger dygtig samt engageret industrielektriker, til at give vores kunder indenfor industrien den bedste service.

Du skal kunne varetage følgende arbejdsopgaver:

  • Fejlfinding på industriinstallationer.

  • Service og vedligehold hos vores industrikunder.

Om stillingen og dig:

  • Du skal indgå i teamet af vores industrielektrikere.

  • Uddannet elektriker og gerne erfaring fra lignende job.

  • Du har evne og lyst til at arbejde med fejlfinding og løsning af akutte opgaver.

  • Serviceminded, selvstændig samt fleksibel med forståelse for perioder med travlhed.

  • kan og vil holde dig ajour med uviklingen inden for det el-tekniske fagområde.

  • Kørekort er en nødvendighed.

Som person ser vi dig som positiv, udadvendt og med et godt humør. Du ser muligheder frem for begrænsninger og det du ikke kan, er du ikke bange for at sætte dig ind i. Ligeledes skal du havegode kommunikations-og samarbejdsevner samt flair for teamwork og god kundeservice.

Vi kan tilbyde:

  • En dagligdag med faglige udfordringer og gode udviklingsmuligheder.

  • Fagligt samarbejde med vores øvrige tesam af dygtige og engagerede industrielektrikere.

  • En positiv og uformel omgangstone.

  • Attraktive personaleforhold og løn efter kvalifikation.

El-installationsfirmaet H.jespersen/PL Service ApS, som hører til i Hjørring/Hirtshals området med yderligere afd. i Randers/Kolding samt på Sjælland beskæftiger i dag omkring 90 medarbejdere og er inde i en spændende udvikling, som kræver flere dygtige medarbejdere.

Ansøgning fremsendes pr. mail til: hjs@h-jespersen.dk

Ansættelse hurtigs muligt.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Vi søger smed eller lignende faglært med kvalitetsansvar

ab Aluminium A/S

Thisted

ab Aluminium A/S i Thisted producerer alt fra simple komponenter til komplekse produkter i aluminium. Med en bred vifte af kompetencer i huset kan vi bearbejde stort set ethvert tænkeligt produkt i aluminium.

Vi søger en ansvarsfuld smed eller lignende faglært, som brænder for kvalitetsarbejde. Du får en central rolle i produktionen og er med til at sikre, at vores kunder altid modtager produkter, der lever op til vores høje standarder.

favourite-job-icon Gem

Fastansat maskinoperatør til Blokmaskine

Vi søger en frisk, engageret og teknisk stærk produktionsmedarbejder til daghold nær Sindal. Arbejdsopgaverne er primært maskinbetjening og at sikre at produktionsprocesserne og driften kører effektivt og fejlfrit. 

Så er du mødestabil, morgenfrisk og motiveret og vil du udvikle dine kompetencer indenfor produktionsarbejde, så er det lige dig vi søger!

Løn: 180 kr. i timen. Der er en fast stilling

Mødetid: mellem 4.00 - 16.00 delt på 2 skift med overlap

Lyder det som noget for dig? Så send dit CV til broenderslev-u@jobteam.dk


Arbejdsopgaver

Arbejdsopgaver:

  1. Betjening og overvågning af produktionsudstyr og maskiner
  2. Kvalitetskontrol af produkter
  3. Samarbejde med kollegaer om at sikre en effektivt og fejlfri drift
  4. Overholdeldse af virksomhedens sikkerhedsprocedurer og retningslinjer



Faglige Kvalifikationer

Kvalifikationer: 

  1. Erfaring med blokmaskine er vigtigt
  2. Forstand på Hydraulik
  3. God fysisk form og evne til at udføre opgaver, der kræver en vis fysik
  4. Besidder evnen til at arbejde selvstændigt, såvel som i et team
  5. Gode kommunikationsevner på dansk



Personlige kvalifikationer

Personlige kvalifikationer:

  1. Morgenfrisk og effektiv
  2. Mødestabil og tillidsvækkende
  3. Arbejdsom og struktureret
  4. Positiv indgangsvinkel til arbejdsopgaver



Særlige forhold
  1. Løn: 180 kr. i timen
  2. Mødetid: mellem 4.00 - 16.00 delt på 2 skift med overlap



Ansøg nu

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og vi holder derfor løbende samtaler, men venter også på den rigtige. Så lyder dette som noget for dig, så send dit CV til broenderslev-u@jobteam.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

F9700U - Brønderslev (Sean Højer)

9870

Vigtige datoer

Indrykket: 21 November 2025

Ansøgningsfrist: 5 December 2025

Kontaktperson

1

Jobhandlinger

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling