WorkWithUs
close-button

Odense Kommune

Digitaliseringskonsulent i Børn- og Ungeforvaltningen

Odense

Digitaliseringskonsulent i Børn- og Ungeforvaltningen



Brænder du for at sikre gode digitale forhold for byens børn og kommunens medarbejdere? Kan du skabe gode processer, hvor der er styr på inddragelsen, samtidig med at alle delopgaver kommer i mål? Og vil du være en del af et team, hvor opgaverne varierer meget - og hvor vi sætter samarbejdet højt? Så er det dig, vi søger som vores nye digitaliseringskonsulent.



Børn- og Ungeforvaltningen er den største forvaltning i Odense Kommune med 5.800 medarbejdere. Vi har høje ambitioner for byens børn og unge. Deres udvikling og læring er en afgørende faktor for, hvordan vores samfund former sig i fremtiden.



Vi har brug for dig…

… til at hjælpe os med at blive endnu stærkere til at understøtte hele organisationen bedst muligt inden for digitaliseringsområdet. Vi arbejder teamorienteret – det betyder, at du får en bred vifte af typer af opgaver, men at du aldrig er alene. Vi værdsætter samarbejde, og vi hjælper hinanden dér, hvor vi hver især er stærke.

Det betyder, at du blandt andet får spændende opgaver inden for styring af hele processen fra idé til færdig implementering på nye fagsystemer. Du får også opgaver med at holde orden i vores dokumentation af de eksisterende fagsystemer. Samtidig får du opgaver, hvor vi selv udvikler mindre digitale værktøjer, der understøtter forretningens processer og får dem fra manuelle arbejdsgange til digitale værktøjer. Der er derfor behov for, at du er teknisk minded.



Vi har derfor brug for,

  • at du er vedholdende og god til at arbejde struktureret
  • at du er god til at samarbejde med andre mennesker
  • at du er god til at lytte og forstå – men også holde fast på ideen i projektet, så vi bevæger os i den rigtige retning
  • at du er god til at færdiggøre dine opgaver


Vores samarbejdspartnere spænder vidt fra borgernære funktioner til dybt specialiserede teknikere. Du skal derfor kunne sætte dig i dine modtageres forskellige udgangspunkter.



Om os

Du kommer til at være ansat i Digitalisering, der er forankret i Økonomi og Styring sammen med Data og Analyse og Økonomi og Planlægning i Børn- og Ungeforvaltningen. Vi har til opgave at understøtte fagafdelingerne i forvaltningen med forskellige typer af opgaver. Hos os sætter vi pris på samarbejdsrelationer. Vi brænder for vores arbejde og sidder ofte koncentrerede for at udvikle gode løsninger til glæde for medarbejdere og borgere. Vi har en uformel omgangstone og værdsætter humor og tillid. Vi nyder at gå på arbejde, fordi vi alle brænder for det, vi laver.



Om jobbet

Dine opgaver vil som beskrevet spænde vidt – men digitalisering vil være omdrejningspunkt for dem alle. Du kommer til at stifte bekendtskab med mange forskellige mennesker med forskellige baggrunde – fordi vores løsninger altid skal være bygget, så de rammer behovet.

Den meste af din arbejdstid kommer til at være i vores kontormiljø. Her vil du indgå som en naturlig del af opgaveløsningen i teamet.



Konkrete arbejdsopgaver:

  • Være understøttende i at få sikkerhedsgodkendt og implementeret nye fagsystemer.
  • Sikre god porteføljestyring af vores nuværende IT-systemer
  • Analysere og kortlægge manuelle arbejdsgange og være med til at udvikle værktøjer, der automatiserer dem.
  • Holde orden og sikre vores dokumentation er korrekt og fyldestgørende – blandt andet inden for informationssikkerhed.
  • Generel understøttelse af forvaltningen inden for digitalisering.
  • Teknisk/administrative opgaver inden for skiftende systemer.


I proces- og projektstyringen vælger vi sammen de værktøjer, der understøtter opgaven bedst.

Når vi bygger automatiseringsløsninger, anvender vi ofte XFlow. Til dokumentation anvender vi hovedsageligt produkter fra Microsoft Office-pakken.



Vi forestiller os, at du

  • har en relevant videregående uddannelse, som fx Cand.IT.
  • har gode samarbejdsevner.
  • har lyst til at være en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og hele tiden støtter hinanden – både hvis noget er svært og hvis der er for mange opgaver samtidig.
  • brænder for at skabe gode rammer for børn og unge i Odense Kommune.


Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes besat fra 1. oktober 2026 og er en fast stilling eller en projektansættelse.



Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale.



Vil du vide mere?

Hvis du har konkrete spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Digitaliserings- og Datachef Sander Ehmsen på 3024 1559.

Alle henvendelser behandles fortroligt.



Det praktiske

Ansøgningsfrist er onsdag d. 16. august 2026. Samtaler afholdes tirsdag d. 20. august.
Du bedes vedhæfte relevante eksamensbeviser ved din ansøgning.



Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
452
Få flere jobtilbud
Array

Syddansk Universitet

Vi søger en karriere- og employabilitetskonsulent til SDU RIO, Team Collaboration & SDU Startup Station, Odense

Odense

Er du god til at skabe relationer, forstå strategiske behov og omsætte idéer til aktiviteter, der skaber værdi for forskere, undervisere, studerende og eksterne samarbejdspartnere? Bliver du motiveret af både at agere konsultativt i fagmiljøerne, sparre med undervisere om at inddrage praksis i deres undervisning og selv udvikle og facilitere karrierelæring? Interesserer du dig for, hvordan studerende kan skabe værdi, tænke innovativt og bidrage til udvikling i eksisterende organisationer som en del af deres karriereforståelse? Så kan dette være en stilling for dig.

Vi søger en engageret konsulent til Team Collaboration & SDU Startup Station i SDU RIO (Research and Innovation Organisation). Her bliver du del af et fagligt stærkt team, der bygger bro mellem universitetet og omverdenen og styrker de studerendes kompetence- og relevansforståelse gennem fagnære praksis- og karriererelaterede aktiviteter.

Om stillingen

Du bliver en del af Team Collaboration og arbejder tæt sammen med fakulteternes forskere, undervisere, uddannelsesledelser, studerende og eksterne samarbejdspartnere. Centralt i rollen er strategisk fakultetsunderstøttelse af fakulteternes individuelle strategiske fokuspunkter gennem uddannelsesnære, praksis- og karriererettede indsatser.

Vi arbejder i fakultetsgrupper tæt på SDU’s fakulteter. Du skal derfor kunne forstå den enkelte uddannelses kontekst og omsætte strategiske ambitioner til aktiviteter, der skaber værdi i praksis.

Du udvikler og faciliterer forløb, hvor studerende arbejder med reelle behov, anvender deres faglighed og sætter ord på den værdi, de kan skabe. En vigtig del af arbejdet er at understøtte de studerendes evne til at se sig selv som værdiskabende aktører – ikke kun som kommende ansatte, men som fagpersoner, der kan identificere behov, udvikle løsninger og skabe forandring i eksisterende organisationer. Derfor er det en fordel, hvis du har interesse for intraprenørskab og value creation som en del af karrierelæring og employability.

Det kan ske gennem cases med eksterne, projektsamarbejder, praksisnær undervisning, fagnære karriereaktiviteter, workshops eller andre forløb, hvor læring kobles til arbejdsmarked, samfundsbehov og fremtidige kompetencer. Nogle gange vil du være mest aktiv som sparringspartner på, hvordan de enkelte aktiviteter kan se ud – andre gange vil det være dig selv, der står på gulvet foran de studerende.

Du kan læse mere om, hvordan vi i Team Collaboration arbejder med praksisinddragelse her: https://sdunet.dk/da/undervisning-og-eksamen/undervisning/praksis-i-undervisning 

I Team Collaboration arbejder vi bl.a. med afsæt i value creation, future skills, karrierelæring, praksisinddragelse, innovation, entreprenørskab/intraprenørskab. Opgaven er at skabe rammer, hvor studerende allerede under uddannelsen kan anvende viden, udvikle bidrag og forstå hvordan deres faglighed er både relevant og værdifuld i en omverdenskontekst.

Du rådgiver, koordinerer, faciliterer og følger op. I samarbejde med undervisere og fagmiljøer afdækker du behov, kobler aktiviteter til læringsmål, udvikler formater og bringer behov fra virksomheder, offentlige organisationer eller andre aktører ind i uddannelsesnære aktiviteter. 

Dine opgaver vil blandt andet være at

  • sparre med forskere, undervisere, uddannelsesledelser og fagmiljøer om praksisinddragelse og strategisk fakultetsunderstøttelse

  • understøtte fakulteternes individuelle strategiske fokuspunkter gennem aktiviteter, der kobler uddannelse, arbejdsmarked og samfundsrelevans

  • udvikle og gennemføre praksisnære undervisningsaktiviteter, caseforløb og fagnære karriereformater

  • styrke de studerendes relevans- og kompetenceforståelse gennem facilitering af bl.a. karrierelæring og kompetenceafklaring

  • facilitere workshops, events, webinarer og ECTS-belagte kurser i karrierelæring for danske og internationale studerende

  • indgå i interne udviklings- og optimeringsprojekter med afsæt i nyeste viden og data

  • understøtte aktiviteter, hvor studerende arbejder med intraprenørskab, value creation og innovation som en del af deres karrierelæring og kompetenceudvikling

Om dig

Du har en relevant kandidat- eller ph.d.-uddannelse og erfaring fra uddannelsesverdenen. Du har arbejdet med undervisning, læring, uddannelsesudvikling, karrierelæring, praksisinddragelse eller beslægtede områder og har erfaring som eksempelvis konsulent, rådgiver, underviser, facilitator eller projektleder.

Du trives med mange samarbejdsflader og skaber tillidsfulde relationer. Du lytter, stiller kvalificerede spørgsmål og omsætter behov til konkrete løsninger. Du har blik for både strategi og praksis og kan bevæge dig sikkert mellem ledelser, undervisere, studerende, kolleger og eksterne samarbejdspartnere.

Du kommunikerer stærkt på dansk og engelsk, formidler tydeligt i større forsamlinger og den nære faglige dialog, faciliterer processer, skaber fremdrift og sikrer kobling til læringsmål, kompetenceudvikling og fakulteternes strategiske behov.

Vi forestiller os desuden, at du har erfaring med flere af følgende områder:

  • udvikling og facilitering af workshops, events, undervisningsforløb eller webinarer

  • innovation, entreprenørskab/intraprenørskab, value creation og eksternt samarbejde i undervisning, læring og karriereudvikling 

  • uddannelsesudvikling, praksislæring, karrierelæring og kompetenceafklaring

  • employability og overgang til arbejdsmarkedet

  • projekt- og procesledelse

  • strategisk fakultets-, uddannelsesunderstøttelse

Det er vigtigt, at du arbejder systematisk, metodisk, vidensbaseret og datadrevet. Du kan se dig selv i en stor offentlig organisation med omverdensorienteret udvikling, strategisk styret arbejde og en omskiftelig opgaveportefølje. Erfaring fra en politisk styret organisation vil være en fordel.

Hvem er vi?

I Team Collaboration bygger vi bro mellem undervisere, studerende og arbejdsmarkedet. Vi understøtter SDU’s ambition om at uddanne attraktive og værdiskabende dimittender gennem aktiviteter, hvor studerende anvender faglighed, udvikler fremtidige kompetencer og forstår den værdi, de kan bidrage med.

Team Collaboration driver desuden SDU Studiejob & karriere. Her udvikler og faciliterer vi karriererådgivning, webinarer, workshops og andre karriererelaterede aktiviteter, der styrker studerendes mulighed for at forstå og anvende deres faglighed i praksis.

SDU RIO tæller omkring 100 medarbejdere og arbejder blandt andet med innovation, juridisk support, forskerstøtte, iværksætteri, karriererådgivning og praksisnær undervisning.

Vi tilbyder

  • et meningsfuldt job med stor kontaktflade og mulighed for at gøre forskel for studerende, undervisere og fakulteter

  • en afdeling med høj trivsel, dygtige kollegaer, tryg arbejdsatmosfære og fleksibilitet

  • frihed under ansvar og gode muligheder for at præge dine opgaver og udvikle dine kompetencer

  • et stort netværk både på SDU og i det omkringliggende erhvervs- og samfundsliv

Det praktiske

Yderligere oplysninger fås hos Teamleder, Anja Saaby Soto, tlf.: 42429220 eller ansoto@sdu.dk.

Stillingen er en AC-fuldmægtigstilling på 37 timer pr. uge og ønskes besat 01-11-2026. Tjenestestedet er Odense. Der bør indregnes rejseaktivitet til øvrige SDU-lokationer, da flere opgaver skal løses i SDU’s campusbyer.

Ansøgningsfrist er 14.08.2026 kl. 23.59.59. Forventede ansættelsessamtaler: d. 31-08-2026 og 2. runde samtaler d. 07-09-2026 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn fastsættes i henhold til gældende overenskomst og på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, herunder stillingens indhold, ansvar og krav til kvalifikationer.

Du har som ansøger ret til information om startløn og lønspænd for stillingen. Disse oplysninger kan fås i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

SDU indhenter ikke oplysninger om ansøgeres tidligere løn.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om SDU

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

VVS Søberg A/S, Hammelev

VVS-montører søges til spændende projekter og opgaver på Fyn

Odense

Er du en erfaren VVS-montør, der sætter pris på at have indflydelse på din egen hverdag? Har du erfaring med VVS-service og/eller fjernvarmeinstallationer? Så er dette job måske noget for dig!

Vi har gang i bl.a. mindre projekter, fjernvarmekonverteringer og renoveringer på Fyn og opland. Derfor søger vi dygtige VVS-montører, som enten kan lidt af det hele eller har interesse i nogle af nedenstående opgaver.

Om jobbet

Jobbet er meget afvekslende, og du får stor indflydelse på din egen arbejdsdag. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Renoverings- og serviceopgaver samt mindre projekter til privat- og erhvervskunder
  • Service- og monteringsopgaver
  • Fjernvarmeinstallationer
  • Energiinstallationer
  • Fejlsøgning på opgaver og anlæg
  • Rejsearbejde kan forekomme i perioder

Du er med i planlægningen af din egen hverdag i samarbejde med vores kundecenter eller Serviceleder.

Om dig
  • Du er VVS-uddannet og har den nødvendige viden og erfaring til at kunne arbejde selvstændigt
  • Du tager ansvar og følger dine opgaver helt til dørs
  • Som person er du positiv, samarbejdsvillig og har lyst til at prøve nye ting
  • Du formår at løse opgaver på egen hånd og tænke kreativt, når dagene ikke forløber som planlagt
  • Du har selvfølgelig kørekort
Vi tilbyder
  • En virksomhed med en stærk historie og en flad struktur, hvor beslutninger træffes hurtigt
  • Et velfungerende kundecenter, der planlægger dagligdagen i samarbejde med dig og dine kolleger
  • Stor frihed med ansvar og gode personaleforhold

Du får blandt andet:

  • Fast arbejde og ordnede forhold
  • Løn efter kvalifikationer
  • Veludstyret firmabil
  • Et stærkt set up omkring planlægning og support
  • Fokus på din udvikling med mulighed for kurser og videreuddannelse
  • Sociale arrangementer og personaleforening
Er du blevet nysgerrig?

Vi har travlt så jo før du kan starte jo bedre. Vi holder samtaler løbende.

Du er meget velkommen til at kontakte Thomas Hansen på 24919557 – ring eller send en sms – hvis du ikke er i tvivl så upload dit CV med det samme.

Lidt mere om os

Som ansat i VVS Søberg bliver du en del af et team af dygtige medarbejdere med stor erfaring inden for VVS og energi. Vi har en stor kærlighed til faget, og for os er kunden altid i centrum – uanset opgavens størrelse. Vores samarbejde bygger på fem værdier: ansvarlighed, engagement, troværdighed, effektivitet og positivitet. Vi arbejder løbende på at udvikle hinanden og give vores kunder en god oplevelse.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 27/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Syddansk Universitet

Projektleder til PMO i Strategisk Stab – med blik for data, effekt og forandringer

Odense

Er du en erfaren projektleder med styr på værktøjskassen - og trives du med at dykke ned i data, finde mønstre og omsætte analyser til konkrete anbefalinger og handlinger? Så læs med her. 

I SDU Uddannelse har vi sikker drift som fundament, samtidig med at vi driver strategiske indsatser, udviklings- og implementeringsprojekter og sikrer robuste løsninger med brugerne i fokus. Ambitionen er, at studerende og undervisere oplever en enkel, tydelig og tryg adgang til hjælp – baseret på fælles rammer og sammenhængende processer. Samtidig arbejder vi målrettet for, at uddannelsesadministrationen er gearet til et uddannelseslandskab i forandring med nye krav, systemer og behov for effektiv og professionel opgaveløsning.

Efter en omlægning af hele universitetets uddannelsesadministration pr. 1. januar 2026 er SDU Uddannelse blevet en markant større og mere samlet enhed i en ny fælles organisering.

På den baggrund har vi et tydeligt fokus på både stabil drift og fortsat konsolidering og udvikling af strukturer og samarbejder på tværs af organisationen. 

Om stillingen i Projektkontoret (PMO)
Stillingen er placeret i Projektkontoret (PMO), et nyetableret team i Strategisk Stab i SDU Uddannelse. Du bliver en del af et fagligt stærkt team med tre projektledere og en daglig leder og arbejder tæt sammen med ledelsen og projektledere på tværs af SDU Uddannelse.

PMO’et er en tværgående, understøttende funktion, der har til opgave at sikre, at SDU Uddannelse er på forkant med de krav og rammer vi møder, og kan implementere de nødvendige løsninger der skal til for at opretholde en stabil og professionel drift. Vores arbejde tager afsæt i brugernes behov og fokuserer på sammenhængende, effektive processer, solidt datagrundlag og løbende forbedringer af den uddannelsesadministrative opgaveløsning.

PMO’et er etableret som en varig, tværgående funktion, der skal understøtte ledelsen og organisationen i at skabe overblik, sikre prioritering og omsætte strategiske beslutninger til konkrete tiltag i praksis. Samtidig skal PMO’et styrke den samlede projekt-, proces- og porteføljekapacitet og bidrage til den fortsatte konsolidering og langsigtede udvikling af SDU Uddannelse.

Projektkontoret er et af tre teams i Strategisk Stab og du får en bred kontaktflade til øvrige kollegaer i Strategisk Stab og SDU Uddannelse og fakulteterne, samt den overordnede ledelse, særligt chefgruppen i SDU Uddannelse. 

Din rolle
Vi søger en erfaren projektleder med en stærk data- og analyseprofil. Som projektleder skal du drive større og mindre projekter fra idé til implementering med fokus på fremdrift, risikostyring, interessenthåndtering og forankring. Samtidig skal du bidrage til at udvikle SDU Uddannelses arbejde med målstyring, gevinstrealisering, løbende effektvurdering og datadrevet ledelsesunderstøttelse. Stillingen kræver derfor, at du både kan skabe retning og resultater i konkrete projekter og omsætte materiale, data og viden til analyser og anbefalinger, der understøtter prioritering, læring og ledelsesbeslutninger.

Vi tilbyder en selvstændig stilling i et stærkt team, hvor du arbejder med strategisk vigtige projekter og får en central rolle i opbygningen af PMO’et og i den videre udvikling af SDU Uddannelse. Du bliver del af et engageret og fagligt stærkt miljø med stor organisatorisk betydning, bred kontaktflade og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. 

Dine primære opgaver bliver at

  • lede større og mindre projekter fra opstart til implementering, fx udbudsprocesser, strategiske indsatser samt effektivisering og forbedring af uddannelsesadministrative processer med brugerne i fokus

  • skabe struktur, fremdrift og ejerskab i projekter med mange interessenter, afhængigheder og beslutningsniveauer

  • bidrage til datadrevet ledelsesunderstøttelse ved at kortlægge og følge op på KPI’er, opstille baseline og måltal samt følge op på effekter og gevinster på tværs af projekter og indsatser

  • Udarbejde ledelsesinformation i form af analyser, prognoser, konsekvensberegninger og risikovurderinger, der giver grundlag for anbefalinger, beslutninger og proaktivitet

  • tilrettelægge opfølgnings- og læringsforløb, hvor data bruges til at vurdere effekter, justere indsatser og understøtte løbende forbedringer i praksis

  • planlægge og facilitere workshops, afklaringsprocesser og tværgående samarbejder, der skaber fælles retning, fremdrift og beslutningskraft

  • understøtte PMO’ets porteføljestyring, tværgående overblik samt udvikling af fælles metoder og værktøjer inden for projekt-, proces- og gevinstarbejde 

Om dig
Vi forventer, at du

  • har stærke projektleder- og proceskompetencer samt dokumenteret erfaring med at drive komplekse forandrings- eller implementeringsprojekter i en større organisation

  • har erfaring med datadrevet styring, målstyring, gevinstopfølgning, effektvurdering og/eller ledelsesrapportering

  • trives i rollen som både projektleder og analytisk sparringspartner og kan omsætte data til klare indsigter, prognoser, konsekvensberegninger og anvendelige beslutningsoplæg

  • har blik for risici, afhængigheder og datakvalitet og kan selvstændigt vurdere, hvornår data giver et tilstrækkeligt grundlag for styring, læring og beslutning

  • har arbejdet med facilitering af workshops og møder

  • er relationelt stærk og en god holdspiller

  • kan kommunikere sikkert og modtagerbevidst både på skrift og i tale med blik for budskab, detaljer og kontekst

  • kan tage initiativ og bringe dig selv og din faglighed relevant i spil

  • har en relevant lang videregående uddannelse 

For at lykkes i stillingen forventer vi, at du 

  • arbejder selvstændigt, skaber ro og fremdrift i komplekse forløb og trives i perioder med højt opgavetryk. Du bidrager aktivt til et tillidsfuldt og samarbejdsorienteret 

  • arbejdsfællesskab og har mod på at udfordre eksisterende praksis på en respektfuld måde gennem dialog, faglighed og blik for organisationens samlede behov. 

Om Strategisk Stab
I Strategisk Stab er vi 14 kompetente og engagerede kolleger med et stærkt kollegialt sammenhold præget af tværfaglig sparring og godt humør. Arbejdsopgaverne er udfordrende, og der er plads til både samarbejde og selvstændighed på et universitet i udvikling.

Området rummer gode faglige og personlige udviklingsmuligheder. Du vil indgå i mange spændende og lærerige samarbejder på tværs af fællesadministrationen og fakulteterne på SDU.

Vi er optaget af kvalitet i opgaveløsningen og gode arbejdsfællesskaber. Vi tror på at fleksibilitet i forhold til såvel opgavernes behov og den enkeltes behov giver de bedste forudsætninger for at trives og lykkes.

Syddansk Universitet er til for at løse samfundets store udfordringer og er en vigtig aktør i Region Syddanmarks udvikling. Vi stræber efter at være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker, udvikler og fastholder højt kvalificerede og engagerede medarbejdere. SDU står på de klassiske akademiske dyder som fri, kritisk og uafhængig forskning og uddannelse, men er præget af en pionerånd og et godt samarbejde mellem ledere, medarbejdere og studerende.

Om SDU Uddannelse
SDU Uddannelse er en central og forretningskritisk enhed ved Syddansk Universitet (SDU) med samarbejdsflader til fakulteterne, fællesadministrationen, Rektors Stab, ledelsen og eksterne myndigheder. Vi arbejder i krydsfeltet mellem regler, mål og drift og understøtter universitetets samlede uddannelsesadministration gennem tværgående løsninger, standardisering og udvikling. 

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschef Trine Andersen på trian@sdu.dk eller tlf. 21 78 06 24, eller 
leder af Projektkontoret (PMO) Maria Cecilie Horn Vonsild på mcv@sdu.dk eller tlf. 26 27 88 43. 

Af hensyn til sommerferieperioden kan vi kontaktes fra uge 29, men der må forventes længere svartid, da vi begge holder ferie frem til og med uge 31.

Ansøgningsfristen er den 9. august 2026 kl. 23.59.59.

Vi forventer at holde 1. samtalerunde den 17. august og 2. samtalerunde den 20. august 2026.

Jobstart den 1. oktober 2026.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Løn fastsættes i henhold til gældende overenskomst og på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, herunder stillingens indhold, ansvar og krav til kvalifikationer. Du har som ansøger ret til information om startløn og lønspænd for stillingen. Disse oplysninger kan fås i forbindelse med rekrutteringsprocessen. SDU indhenter ikke oplysninger om ansøgeres tidligere løn.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Assisterende rehabiliteringsleder til Rehabilitering & Bostøtte i Forløb Sindslidelse

Odense

Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker med sindslidelser – og samtidig stå i spidsen for faglig udvikling og stærke arbejdsfællesskaber? Så søger rehabilitering og bostøtte en assisterende leder! I Rehabilitering og Bostøtte arbejder vi hver dag for at skabe de bedste muligheder for, at borgere med psykiske lidelser og komplekse sociale problemstillinger kan mestre eget liv. Det gør vi gennem fagligt stærke indsatser, tværfagligt samarbejde og en recoveryorienteret tilgang, hvor borgerens håb, ressourcer og mål er i centrum.

Vi søger nu en assisterende leder, der motiveres af at skabe gode rammer for medarbejdernes arbejde og samtidig har lyst til at bidrage til udviklingen af et område i vækst. Som assisterende leder bliver du en vigtig sparringspartner for både medarbejdere og rehabiliteringsleder, og du får mulighed for at sætte dit præg på både faglighed, kultur og samarbejde tæt på praksis.

Om jobbet I Rehabilitering og Bostøtte yder vi praktisk og pædagogisk støtte til borgere i eget hjem. Vores målgruppe er primært borgere med psykiske lidelser og/eller komplekse sociale problemstillinger. Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat og arbejder ud fra en recoveryorienteret og rehabiliterende tilgang.

Området er i løbende udvikling og oplever en stigende tilgang af borgere. Derfor arbejder vi kontinuerligt med organisatoriske tilpasninger for at sikre, at vores indsatser, fagligheder og kompetencer matcher målgruppens behov.

Aktuelt består området af 43 fastansatte medarbejdere fordelt på tre teams, som samlet leverer bostøtte til omkring 450 borgere. Medarbejderne er placeret på to matrikler, der dækker henholdsvis den nordlige og sydlige del af Odense.

Som assisterende leder skal du i tæt samarbejde med rehabiliteringslederen bidrage til at skabe sammenhæng, kvalitet og udvikling på tværs af teams og matrikler – til gavn for både borgere og medarbejdere.

Dine opgaver Som assisterende leder vil du blandt andet:

  • Medvirke til at vedligeholde og udvikle de faglige tilgange i bostøtten med fokus på kerneopgaven og borgernes behov.
  • Bidrage til implementering og forankring af nye tiltag, der udspringer af politiske beslutninger, organisatoriske udviklingsinitiativer eller medarbejdernes egne faglige idéer, så de omsættes til værdi i den daglige praksis.
  • Være tovholder for faglige netværk og indsatsområder, herunder blandt andet stemmehørernetværk, Åben Dialog og traumebevidste tilgange. Du skal være med til at sikre, at kompetencer og viden fastholdes og udvikles til gavn for borgerne.
  • Koordinere opstarten af nye borgere i samarbejde med rehabiliteringslederen. Det indebærer blandt andet at sikre struktur omkring opstarten, dokumentation i relevante fagsystemer samt den nødvendige koordinering mellem medarbejdere omkring borgerforløbene.
  • Tilbyde faglig sparring og støtte til medarbejderne i deres daglige arbejde.
  • Bidrage til planlægning og koordinering af vagtplaner, ferieafvikling og øvrige driftsopgaver.
Om dig Vi søger en leder med mod, engagement og lyst til at skabe de bedst mulige rammer for medarbejdernes løsning af kerneopgaven. Du trives i samarbejde og ønsker at udvikle arbejdspladsen i tæt dialog med både rehabiliteringslederen og medarbejderne.

Stillingen kræver gode samarbejdsevner, en dialogbaseret ledelsesstil og evnen til at skabe tillid. Medarbejderne arbejder i høj grad selvstændigt ude hos borgerne, og derfor er det vigtigt, at du kan udøve nærværende ledelse – også når medarbejderne ikke er fysisk til stede.

Derudover motiveres du af at udvikle både faglighed, samarbejde og kultur med udgangspunkt i målgruppen og kerneopgaven.

Vi forestiller os, at du
  • Har erfaring med – eller lyst til – at arbejde med udvikling, implementering og vedligeholdelse af faglige processer og projekter.
  • Har erfaring med ledelse eller mod på at træde ind i en lederrolle, gerne kombineret med viden om psykiatri eller arbejdet med mennesker i udsatte positioner.
  • Arbejder struktureret og selvstændigt, samtidig med at du værdsætter tæt dialog og samarbejde med både rehabiliteringsleder og medarbejdere.
  • Har stærke kommunikative og relationelle kompetencer, der bygger på tydelighed, respekt og tillid.
  • Kan skabe rum for refleksion og forskellige perspektiver, men samtidig være tydelig og stå fast, når situationen kræver det.
  • Har lyst til at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor psykologisk tryghed, læring og kollegial feedback prioriteres højt.
Vi tilbyder
  • En spændende lederrolle med ansvar for fagligt kompetente og engagerede medarbejdere, der brænder for kerneopgaven.
  • Mulighed for aktivt at præge og udvikle bostøtteindsatsen sammen med rehabiliteringsleder og medarbejdere.
  • En arbejdsplads, hvor faglig udvikling, samarbejde og kultur går hånd i hånd.
  • Et formaliseret samarbejde på tværs af forløb Sindslidelse.
  • Deltagelse i et større ledelsesteam på tværs af forløbet med både N4- og N5-ledere, præget af stærk faglighed, samarbejde og høj social kapital.
  • Gode muligheder for at udvikle både dine ledelsesfaglige, faglige og personlige kompetencer gennem supervision, sparring og relevant efteruddannelse.
  • Mentorordning det første ansættelses år samt en grundig onboarding i organisationen
Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Christel Borg på telefon 21 26 70 56 eller mail cbor@odense.dk. (Bemærk, at der afvikles ferie i uge 28-30.)

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og løn sker i henhold til gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses forud for en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen er uden øvre arbejdstid.

Tiltrædelse: 01.10.2026 – eller hurtigst muligt derefter.

Det praktiske Ansøgningsfrist: 16. august 2026

1. samtale: 21. august 2026

2. samtale: 26. august 2026

Kandidater, der går videre til anden samtalerunde, skal gennemføre en personlighedstest og forberede en case.

Har du mod på ledelse tæt på praksis og lyst til at udvikle i fællesskab, hører vi meget gerne fra dig.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Envases Europe A/S

Ihærdige og løsningsorienterede teknikere til dag-, aften-, nat- og weekendhold

Odense

Har du hænderne skruet rigtigt på, og brænder du for at fastholde og forbedre dagligdagen samt sikre høj kvalitet i dit arbejde, så har du nu muligheden for at blive en del af Envases’ produktion.

Envases – kvalitetsdåser til hele verden

Vi har brug for ekstra hænder til vores tekniske afdeling, der sammen med dygtige kolleger skal være med til at sikre, at vores maskiner kører optimalt. Du vil arbejde med vedligehold, fejlfinding og forbedringsopgaver samt bidrage til, at vi leverer kvalitetsprodukter og overholder vores leverancer til kunderne.

Vi tilbyder ansættelse til alle skift; dag-, aften-, nat- og weekendhold.

Opgaver

Dine primære opgaver i stillingen er:

  • Deltage i driften af produktionslinjer sammen med produktionsoperatører.
  • Opretholde en stabil drift, så linjerne leverer den ønskede kvalitet og output.
  • Udførelse og/eller deltagelse i forebyggende service og vedligeholdelsesopgaver.
  • Deltage i omstillinger, forbedringer samt problemløsning i snitfladerne mellem teknik, proces og mennesker.
  • Træde til ved nedbrud og understøtte, at årsagen til nedbrud elimineres.
  • Bidrage til trivsel og samarbejde på tværs af faggrupper og afdelinger.
  • Deltage i større skemalagt vedligehold samt ekstraordinært vedligehold.
  • Varetage ad hoc tekniske opgaver.

Der er følgende arbejdstider på henholdsvis dag-, aften-, nat- og weekendhold:

Daghold: Mandag til torsdag kl. 06:00-13:50, fredag kl. 06:00-13:40.

Aftenhold: Mandag til torsdag kl. 13:45-22:45.

Nathold: Søndag kl. 21:30-06:06, mandag til torsdag kl. 22:34-06:06

Weekendhold: Fredag kl. 13:35-01:35, søndag kl. 10:40-22:40.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en faglig uddannelse som smed, mekaniker eller anden teknisk baggrund. Alternativt kan du være uddannet elektriker med interesse for at arbejde med mekaniske opgaver.

Det vigtigste er, at du har hænderne godt skruet på og en solid teknisk forståelse. Du motiveres af at observere, analysere og udbedre tekniske udfordringer, og trives med at finde holdbare og effektive løsninger. Samtidig sætter du pris på et tæt samarbejde med ledelse og kolleger i det daglige arbejde.

Det er vigtigt for os, at du er både fleksibel og energisk, ligesom du har viljen til at arbejde med dine opgaver, indtil de er løst på bedste vis. Du vil passe godt ind i vores afdeling, hvis du er god til at samarbejde, har en uformel omgangstone, og er kendt for at smitte dine omgivelser med dit gode humør.

Det er et krav i stillingen, at du taler og forstår dansk.

Hvad tilbyder vi dig?

På vores fabrik i Løsning er vi ca. 150 medarbejdere. Vi er kendetegnede ved, at vi er dedikerede og stolte af vores produkter. Vi værdsætter en respektfuld og uformel omgangstone, og har plads til det gode grin i hverdagen. Vi har en flad organisationskultur, hvor vi hjælper og støtter hinanden på kryds og tværs.

Ud over en attraktiv mulighed for at udvikle dine kompetencer i en spændende ordreproducerende

virksomhed, tilbyder vi dig ordnede løn- og ansættelsesforhold, behandling af fysioterapeut og forebyggende træning i Hedensted Centret, og hvis du ønsker det, har du også mulighed for at indgå i en attraktiv sundhedsforsikring.

Er du interesseret i en stilling som tekniker hos Envases i Løsning?

Så send os dit CV. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når den rette kollega dukker op.

Vi værdsætter mangfoldighed, og betragter det som en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater, uanset baggrund, til at søge stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Envases

Vi er en global leder inden for emballageløsninger, der er drevet af mod, passion, fleksibilitet og ordentlighed. Vi er en ambitiøs virksomhed, der altid stræber efter at være bedre i morgen end i dag.

Vores europæiske hovedkontor er placeret i Danmark, hvor vi har 5 fabrikker, der producerer metalemballage til mange forskellige formål.

Md et stort fokus på bæredygtighed arbejder vi aktivt på at minimere vores miljøpåvirkning. Vi investerer kontinuerligt i forskning og udvikling for at skabe løsninger, der opfylder markedets skiftende behov.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 27/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Lungstedvangen Børnehus søger en pædagog

Odense

Lungstedvangen Børnehus søger en pædagog 37 timer pr. uge.



Kan du både gi’ en krammer og gi’ den gas? og er du en fagligt engageret pædagog, der brænder for at være med til at udvikle pædagogik, struktur og læringsmiljøer, så kom med på holdet i Lungstedvangen.

Vi søger en pædagog til en fast stilling med mulighed for 37 timer ugentlig med start d. 1.9.2026 eller snarest derefter.



Om os

Lungstedvangen er et integreret dagtilbud med en vuggestue og tre børnehavegrupper. Vi er en del af de tilsammen ni dagtilbud, der udgør Børneinstitutionen Syd-Sydvest.



Stillingen er i første omgang hos Regnbuerne, som er vores ældste børnehavegruppe. Der er foruden dig tilknyttet to voksne til gruppen, som er på 20 sjove, nysgerrige og videbegærlige børn.

Vi er aldersopdelte de fire første formiddage om ugen, og resten af tiden er vi fælles i børnehaven.



Vi er beliggende i Bellinge med gode busforbindelser til omegnen og Odense C, hvor vi ofte gør brug af vores årskort til ZOO. Vi har to el-cykler, som giver mulighed for ture i nærmiljøet med op til 10 børn. Vi har en godt beplantet legeplads med bakket terræn, som giver gode muligheder for motorisk udfoldelse.



Med dig ombord bliver vi en stabil medarbejdergruppe, der er i gang med at udvikle på både rammer, struktur og indhold i institutionens hverdag.

Vi lægger vægt på nærvær i mødet med børn og har fokus på, at alle børn skal føle sig som en del af fællesskaber. Det skal være sjovt, udviklende og lærerigt at være barn hos os, så derfor øver vi os på at skabe inspirerende og dynamiske læringsmiljøer, der tager udgangspunkt i børneperspektivet og er begrundet i vores faglighed, så alle børn får mulighed for at trives og udvikles bedst muligt.

Vi arbejder oftest i mindre grupper om formiddagen, så hvert enkelt barn har mulighed for at komme til orde. Vi forsøger at fremme børnenes nysgerrighed på omverdenen, så derfor følger vi børnenes spor og holder af at undre os sammen med børnene.





Om dig

Du har relevant uddannelse

Du ser børnenes udvikling og trivsel som din fornemste arbejdsopgave

Du er stærk i at skabe gode relationer til børn, forældre og kolleger

Du ser betydningen af et tæt og professionelt forældresamarbejde

Du kan se bagom barnets intentioner og møder børnene med nysgerrighed og

nærvær

Du kan li’ at lege og er ikke bange for at sætte dig selv i spil i samværet med

børn og kolleger

Du er fagligt stærk men også åben for andres blik på vores fælles pædagogiske

praksis, og for at vi sammen kan udvikle denne



Vi tilbyder

En arbejdsplads i go’ udvikling og med fokus på personaletrivsel

Skønne og sjove kolleger, der gerne vil samarbejde og udvikling

Mulighed for at være med til at præge udformningen af vores pædagogiske

læringsmiljøer

Mulighed for at udvikle dig fagligt og menneskeligt

En ledelse, der arbejder tillidsbaseret, bakker dig op og inviterer til samarbejde



Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og BUPL.



Vil du vide mere?

Hvis vi har vakt din nysgerrighed, er du er velkommen til at kontakte daglig

pædagogisk leder Anne Mette Møller-Iversen på 20 54 17 37. Vi modtager gerne

besøg efter aftale.



Det praktiske

Ansøgningsfrist er torsdag d. 20. august 2026. Vi forventer at afholde samtaler

torsdag d. 27. august 2026.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Syddansk Erhvervsskole

SPS-vejleder til studiestøtte på Byggeri, Energi og Konstruktion

Odense

Kunne du tænke dig en spændende og meningsfuld hverdag i et dynamisk uddannelsesmiljø, hvor du yder studiestøtte til elever på fagretningen Byggeri, Energi og Konstruktion (BEK)? Så har du lige nu muligheden for at blive SPS-vejleder på Syddansk Erhvervsskole i Odense.
 

Som vores nye SPS-vejleder kommer du til at varetage en bred vifte af opgaver relateret til specialpædagogisk støtte (SPS) for vores elever på uddannelserne Murer, Bygningsmaler, VVS & Energi og Tømrer.

Opgaven løfter du i tæt samarbejde med undervisere, kontaktlærere, uddannelses- og erhvervsvejledere, afdelingsledere og uddannelseschefen på BEK.

Din opgave bliver at yde studiestøtte til elever, der – af den ene eller anden årsag - er udfordret på at gennemføre deres erhvervsuddannelse.
 

Dit fokus bliver blandt andet, at:

  • Yde faglig sparring og vejledning, der hjælper elever med at udvikle strategier, der støtter indlæringen og fastholder faglig viden
  • Arbejde med strategisk læseforståelse i forhold til studierelevante tekster og opgaver
  • Understøtte opgaveløsning med fokus på strukturering af det faglige indhold
  • Hjælpe med eksamensforberedelse ift. både faglige emner og prioritering af opgaver
  • Understøtte eleven i lærepladssøgning og strukturering af samme
  • Varetage administrative opgaver i relation til SPS-forløbene

Du vil afhængigt af dine kompetencer og afdelingens behov evt. også kunne komme til at varetage undervisning på sigt. 
 

 Vi lægger vægt på, at du: 

  • Har erfaring fra tilsvarende rolle, der inkluderer studiestøtte – optimalt set fra en erhvervsskole
  • Er engageret i at støtte de særligt udfordrede elever i at gennemføre deres uddannelse
  • Har kendskab til diagnoser og erfaring med at guide og være mentor for unge mennesker
  • Har stærke kompetencer til IT og administration – erfaring med fx SPS-flow vil være et stort plus
  • Er omhyggelig, detaljeorienteret og god til at systematisere dit arbejde
  • Er god til at vejlede og formidle din viden samt samarbejde med lærerteamet
  • Behersker dansk skriftligt på højt niveau


Det vil være en fordel, hvis du også har erfaring med at undervise.
 

Du vil opleve gode kollegaer i et inspirerende arbejdsklima med en uformel tone og en alsidig og varieret arbejdsdag, hvor der lægges stor vægt på selvstændig og fleksibel arbejdstilrettelæggelse.

Om ansættelsen

Stillingen er på fuldtid med flekstidsordning.

Arbejdssted er på Syddansk Erhvervsskole i Odense.

Ansættelse, løn og pension i henhold til OAO-fællesoverenskomsten med tilhørende organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Tiltrædelse pr. 1. oktober 2026 – eller snarest muligt efter nærmere aftale.

Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge.

Send din ansøgning med dokumentation for uddannelser via  sde.dk/ledigestillinger, så vi har den senest søndag d. 2. august 2026 kl. 23.59.

Ansættelsessamtaler finder sted d. 6. august 2026.

Bemærk venligst datoen, da vi indkalder med kort varsel.  

En evt. 2. samtalerunde gennemføres i uge 33, hvor der vil indgå case.
 

Vil du vide mere?
Du kan læse mere om Syddansk Erhvervsskole på www.sde.dk, og du er meget velkommen til at ringe til uddannelseschef Rikke Søgren Raisa 24468457 på for at høre mere om stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Tornos ApS

Køkkenmedarbejder søges til pizzeria

Odense

Dansk (English below)

Vi søger en engageret og ansvarsbevidst fuldtidsmedarbejder til vores pizzeria. Du bliver

en vigtig del af et travlt, men velfungerende køkken, hvor kvalitet, samarbejde og god

stemning er i fokus.

Dine opgaver:

Tilberedning af pizza og øvrige retter•

Forberedelse af råvarer (snitning, klargøring m.m.)•

Rengøring og oprydning i køkkenet•

Bidrage til et effektivt og positivt arbejdsmiljø•

Vi forventer, at du:

Har erfaring fra køkken eller pizzabageri (oplæring kan tilbydes)•

Er mødestabil, ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt•

Trives i et travlt miljø og kan bevare overblikket•

Kan kommunikere på dansk eller engelsk (andre sprog er en fordel)•

Vi tilbyder:

Fuldtidsstilling i et professionelt og venligt team•

Et uformelt, men seriøst arbejdsmiljø•

Mulighed for udvikling og mere ansvar over tid•

Hurtig opstart – samtaler afholdes løbende•

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning og evt. CV.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kitchen staff wanted for pizzeria

We are looking for a dedicated and responsible full-time employee for our pizzeria. You

will become an important part of a busy but well-functioning kitchen, where quality,

teamwork, and a positive atmosphere are key.

Your tasks:

Preparing pizzas and other dishes•

Preparing ingredients (cutting, organizing, etc.)•

Cleaning and tidying up in the kitchen•

Contributing to an efficient and positive work environment•

We expect that you:

Have experience from a kitchen or pizzeria (training can be provided)•

Are reliable, responsible, and able to work independently•

Thrive in a busy environment and can stay focused under pressure•

Can communicate in Danish or English (other languages are a plus)•

We offer:

Full-time position in a professional and friendly team•

An informal yet serious work environment•

Opportunities for development and more responsibility over time•

Immediate start – interviews are held on an ongoing basis•

Does this sound like the right job for you?

Send your application and CV.

We look forward to hearing from you!

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Syddansk Universitet

Studentermedhjælper til sekretariatet på Økonomisk Institut

Odense

Økonomisk Institut søger en struktureret og omhyggelig studentermedhjælper til administrativt arbejde i instituttets sekretariat. 

Arbejdssted er SDU Campus Odense.

Ansættelsesstart er august efter nærmere aftale. 

Arbejdsopgaver vil være:

  • Assistere instituttets sekretariat og forskere med diverse administrative opgaver

  • Bestilling af hotel, forplejning, restaurant ved konferencer, workshops og øvrige events på instituttet 

  • Praktisk assistance ved konferencer og workshops

  • Ansvarlig for opstilling og afvikling ved ph.d.-forsvar

  • Rengøring og opfyldning af instituttets kaffemaskine

  • Oprydning på instituttets fællesområder, køkken og frokoststue

  • Ad-hoc opgaver

Vi forventer at du

  • er udadvendt og serviceminded

  • har ordenssans

  • er fortrolig med programmerne i Office pakken

  • har gode formuleringsevner på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt

  • ikke er bange for at spørge, hvis du er i tvivl

Der vil være fleksible arbejdstider som passer til dit studie, men udgangspunktet er 3-5 timer om ugen i gennemsnit. Ved større arrangementer på instituttet kan der blive tale om længere arbejdsdage.

Kontakt sekretær Charlotte Visbech Madsen, cvm@sam.sdu.dk hvis du har spørgsmål til stillingen. 

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.


 

Bemærk: Ved ansættelse som studentermedhjælp eller faglig vejleder er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.


 

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Såfremt du endnu ikke har været til eksamen, skal ansøgningen i stedet for eksamensudskrift indeholde din indskrivningsbekræftelse. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.


 

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.


 

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb. 


 

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.


 

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


 

Om SDU

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Socialrådgiver til socialafdelingerne Nord, Syd, Øst, Vest

Odense

Vil du være med til at sikre, at Odenses børn får den rette hjælp på det rette tidspunkt?

I Børn- og Familierådgivningen er vi i fuld gang med en ambitiøs udviklingsrejse. Vi investerer markant i flere socialrådgivere, lavere sagstal og højere kvalitet i indsatser – fordi børn og familier fortjener den bedste støtte på det rigtige tidspunkt.

Vi tror på, at de mest virkningsfulde løsninger skabes i tæt samarbejde med børn, forældre og netværk. Derfor er dygtige, engagerede socialrådgivere nøglen til, at flere børn får den rette støtte på det rette tidspunkt. Vi har allerede set gode resultater i et af vores teams, hvor lavere sagstal har ført til højere faglig kvalitet, bedre trivsel hos børn og familier, lavere sygefravær og markant mindre personaleomsætning. Disse erfaringer er vi nu i gang med at implemtere til alle teams.

Din rolle som socialrådgiver
I Børn- og Familierådgivningen arbejder vi for, at alle børn i Odense får de bedste muligheder for trivsel og udvikling. Som socialrådgiver kan du blive en del af Socialafdelingen, her arbejder vi tæt på børnene, familierne og netværket – med hver deres faglige fokus og målgrupper.
Du er med til at skabe trygge og sammenhængende forløb gennem systematisk dialog, faglige vurderinger og koordinering af indsatser

Socialrådgiver i Børn og Familierådgivningen arbejder bl.a. med:

  • inddragende samtaler med børn og unge under 15 år, løbende netværksmøder og løbende opfølgning
  • tæt samarbejde/sparring med kollegaer i hele sagsforløbet – fra første bekymring til udviklende indsats og afslutning
  • faglige vurderinger, afdækninger, børnefaglige undersøgelser
  • et inddragende og tillidsfuldt forældresamarbejde
  • at sikre, at barnets perspektiv er styrende i alle beslutninger
  • tværfagligt samarbejde med skoler, dagtilbud, sundhed og familieindsatser
Om dig
Vi leder efter dig, der er uddannet socialrådgiver og gerne erfaring fra at arbejde med børn og familier. Du skal kunne arbejde inddragende, relationelt og ressourcefokuseret, hvorfor dette er vigtigt som et grundlæggende mindset hos dig. Samtidig skal du have mod på at være en aktiv del af en organisation der er i løbende udvikling.

Vi tilbyder
Vi tilbyder dig tid til faglighed, refleksion og kvalitet. Du bliver en del af et stærkt, engageret og hjælpsomt kollegafællesskab på tværs af fagkompetencer. Vi gør os umage med at lave en struktureret onboarding og løbende kompetenceudvikling. Vi er en arbejdsplads, hvor trivsel, ordentlighed og høj faglighed går hånd i hånd og hvor man tilbydes faglig supervision. Helt særligt skal det nævnes, at vi har understøttende funktioner, der hjælper med fx aktindsigter og leverandørmatch.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst med et forventet lønniveau i intervallet 33.800 kr.- 36.800 kr. pr. måned eksklusiv pension. Lønindplacering er afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Vil du vide mere?
Spørgsmål til Socialafdelingen: Teamleder Litzi Overvad på 21 52 42 83 eller afdelingsleder Mette Frost Jørgensen på 21 68 55 10.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 19. august 2026. Samtaler afholdes den 24, 25 og 26. august 2026.

Arbejdssted: Tolderlundsvej 3, 5000 Odense C.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Overskrift

RØDE KORS HJEMMET

Assens

Skriv eller indsæt teksten til jobannoncen her

favourite-job-icon Gem

Digitaliseringskonsulent i Børn- og Ungeforvaltningen

Digitaliseringskonsulent i Børn- og Ungeforvaltningen



Brænder du for at sikre gode digitale forhold for byens børn og kommunens medarbejdere? Kan du skabe gode processer, hvor der er styr på inddragelsen, samtidig med at alle delopgaver kommer i mål? Og vil du være en del af et team, hvor opgaverne varierer meget - og hvor vi sætter samarbejdet højt? Så er det dig, vi søger som vores nye digitaliseringskonsulent.



Børn- og Ungeforvaltningen er den største forvaltning i Odense Kommune med 5.800 medarbejdere. Vi har høje ambitioner for byens børn og unge. Deres udvikling og læring er en afgørende faktor for, hvordan vores samfund former sig i fremtiden.



Vi har brug for dig…

… til at hjælpe os med at blive endnu stærkere til at understøtte hele organisationen bedst muligt inden for digitaliseringsområdet. Vi arbejder teamorienteret – det betyder, at du får en bred vifte af typer af opgaver, men at du aldrig er alene. Vi værdsætter samarbejde, og vi hjælper hinanden dér, hvor vi hver især er stærke.

Det betyder, at du blandt andet får spændende opgaver inden for styring af hele processen fra idé til færdig implementering på nye fagsystemer. Du får også opgaver med at holde orden i vores dokumentation af de eksisterende fagsystemer. Samtidig får du opgaver, hvor vi selv udvikler mindre digitale værktøjer, der understøtter forretningens processer og får dem fra manuelle arbejdsgange til digitale værktøjer. Der er derfor behov for, at du er teknisk minded.



Vi har derfor brug for,

  • at du er vedholdende og god til at arbejde struktureret
  • at du er god til at samarbejde med andre mennesker
  • at du er god til at lytte og forstå – men også holde fast på ideen i projektet, så vi bevæger os i den rigtige retning
  • at du er god til at færdiggøre dine opgaver


Vores samarbejdspartnere spænder vidt fra borgernære funktioner til dybt specialiserede teknikere. Du skal derfor kunne sætte dig i dine modtageres forskellige udgangspunkter.



Om os

Du kommer til at være ansat i Digitalisering, der er forankret i Økonomi og Styring sammen med Data og Analyse og Økonomi og Planlægning i Børn- og Ungeforvaltningen. Vi har til opgave at understøtte fagafdelingerne i forvaltningen med forskellige typer af opgaver. Hos os sætter vi pris på samarbejdsrelationer. Vi brænder for vores arbejde og sidder ofte koncentrerede for at udvikle gode løsninger til glæde for medarbejdere og borgere. Vi har en uformel omgangstone og værdsætter humor og tillid. Vi nyder at gå på arbejde, fordi vi alle brænder for det, vi laver.



Om jobbet

Dine opgaver vil som beskrevet spænde vidt – men digitalisering vil være omdrejningspunkt for dem alle. Du kommer til at stifte bekendtskab med mange forskellige mennesker med forskellige baggrunde – fordi vores løsninger altid skal være bygget, så de rammer behovet.

Den meste af din arbejdstid kommer til at være i vores kontormiljø. Her vil du indgå som en naturlig del af opgaveløsningen i teamet.



Konkrete arbejdsopgaver:

  • Være understøttende i at få sikkerhedsgodkendt og implementeret nye fagsystemer.
  • Sikre god porteføljestyring af vores nuværende IT-systemer
  • Analysere og kortlægge manuelle arbejdsgange og være med til at udvikle værktøjer, der automatiserer dem.
  • Holde orden og sikre vores dokumentation er korrekt og fyldestgørende – blandt andet inden for informationssikkerhed.
  • Generel understøttelse af forvaltningen inden for digitalisering.
  • Teknisk/administrative opgaver inden for skiftende systemer.


I proces- og projektstyringen vælger vi sammen de værktøjer, der understøtter opgaven bedst.

Når vi bygger automatiseringsløsninger, anvender vi ofte XFlow. Til dokumentation anvender vi hovedsageligt produkter fra Microsoft Office-pakken.



Vi forestiller os, at du

  • har en relevant videregående uddannelse, som fx Cand.IT.
  • har gode samarbejdsevner.
  • har lyst til at være en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og hele tiden støtter hinanden – både hvis noget er svært og hvis der er for mange opgaver samtidig.
  • brænder for at skabe gode rammer for børn og unge i Odense Kommune.


Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes besat fra 1. oktober 2026 og er en fast stilling eller en projektansættelse.



Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale.



Vil du vide mere?

Hvis du har konkrete spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Digitaliserings- og Datachef Sander Ehmsen på 3024 1559.

Alle henvendelser behandles fortroligt.



Det praktiske

Ansøgningsfrist er onsdag d. 16. august 2026. Samtaler afholdes tirsdag d. 20. august.
Du bedes vedhæfte relevante eksamensbeviser ved din ansøgning.



Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Odense Kommune

Flakhaven 5000

Vigtige datoer

Indrykket: 28 July 2026

Ansøgningsfrist: 16 August 2026

Kontaktperson

Sander Ehmsen

302415591

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling