WorkWithUs
close-button

Københavns Kommune

Visitatorer (sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut) til myndighedsafdelingen Nord i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

København

Vil du arbejde med forløbskoordinering og tage tovholderrollen i komplekse borgerforløb? Brænder du for at sikre, at borgerne får den rette hjælp på det rette tidspunkt og bidrage til udvikling af nye tiltag – f.eks. den nye ældrelov og tværfaglige teams med nærvisitation? Så er det dig, vi søger.

Vi er i en spændende udvikling og har derfor fået mulighed for at udvide vores visitatorteam med flere ny kolleger. Vi arbejder med helhedssagsbehandling, som bidrager til at sikre kvalitet og sammenhæng i de enkelte borgerforløb. Du vil blive en del af et fagligt stærkt miljø med kolleger med bred erfaring og viden. Vi har fokus på vidensdeling og kollegial sparring for at sikre et ensartet serviceniveau i en sagsbehandling præget af høj kompleksitet.

En hverdag med spændende arbejdsopgaver
Foruden opgaver som administrativ sagsbehandling, koordinering af demensforløb, koordinering af borgerforløb samt medvirken til at sikre kontinuitet i indsatsen og kontakt med interne og eksterne samarbejdspartnere, borgere samt pårørende, vil dine opgaver bl.a. være

  • deltagelse i tværfaglige borgermøder med hjemme- og sygepleje
  • sagsbehandling af ansøgninger efter ældreloven og serviceloven indenfor personlig pleje og praktisk hjælp, pleje -og ældreboliger, midlertidige døgnophold, tekniske hjælpemidler, boligindretning samt genoptræning m.v.
  • visitationsbesøg i borgers hjem samt på midlertidige pladser med henblik på vurdering af videre forløb
  • medvirken til at styrke det tværfaglig samarbejde internt i afdelingen og på tværs i organisationen
Dit kommende arbejdsteam
Visitation Nord er en tværfaglig enhed bestående af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og socialrådgivere. Vi er ca. 70 visitatorer, to faglige koordinatorer og fire afdelingsledere. Vi dækker områderne Indre By/Østerbro, Bispebjerg/Nørrebro og Vanløse/Brønshøj/Husum. Vi kommer oftest omkring på cykel – med eller uden el. Hos os vægter vi fællesskab og trivsel højt.

Du bliver en del af en afdeling med
Stor selvstændighed i opgaveløsningen med samtidig plads til løbende faglig sparring med kolleger, faglige koordinatorer og ledelse for at fremme et godt sagsforløb. Vi har en høj grad af tværfagligt samarbejde og derfor et stærkt og velfungerende arbejdsmiljø baseret på høj faglighed, respekt og hjælpsomhed.

Som vores nye kollega, vil du opleve et grundigt introduktionsforløb, så du kommer godt ind i dine nye arbejdsopgaver. Dertil vil du mærke en arbejdsplads i udvikling, hvor du både inspireres og udfordres i dit daglige arbejde. Vi er en organisation med fokus på trivsel, og vi ønsker en kollega, der ligeså vil bidrage til det gode arbejdsmiljø. Vi vægter, at vores kolleger fysisk er på arbejdspladsen, da det skaber det bedste udgangspunkt for tværprofessionelt samarbejde, men vi er også klar over, at privatlivet skal gå op – og vi finder sammen en løsning, der imødekommer alles behov. Vi har fleksibel arbejdstid med flekstidsordning.

Som vores kommende kollega, ønsker vi, at du

  • er uddannet fysioterapeut, ergoterapeut eller sygeplejerske
  • er fagligt velfunderet og professionel, gerne med erfaring fra eller kendskab til myndighedsområdet
  • aktivt bidrager til et godt arbejdsfællesskab og et sundt arbejdsmiljø
  • løbende reflekterer over egen praksis og har lyst til faglig og personlig udvikling
  • har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt samtidig med, at du indgår aktivt i tværfaglige samarbejder og teams
Det er vigtigt, at du er handlekraftig og kan træffe fagligt ansvarlige beslutninger. Det betyder bl.a., at du aktivt deltager i faglig sparring med kolleger og samarbejdspartnere for at fremme den gode sagsbehandling. I dette arbejde er det nødvendigt at være serviceminded og anerkendende i mødet med borgere, kolleger og samarbejdspartnere. Derfor er det godt, hvis du har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner, da du får en bred kontaktflade. Vi lægger desuden vægt på, at du arbejder helhedsorienteret og naturligt inddrager relevante samarbejdspartnere i borgerforløb med afsæt i borgerens ønsker og behov.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse. Der indhentes referencer og straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med start den 1. oktober 2026. Vi arbejder med flekstid, og arbejdstiden er placeret på hverdage i dagtimerne.

Visitation Nord er beliggende på Helsingborggade 16, tæt på Svanemøllen Station.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her.

Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til afdelingsledere Rikke R. Madsen på 20 29 26 93, Kristina Stjernstrøm på 27 51 00 84 eller Pernille H. Christensen på 26 88 52 77.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest torsdag den 13. august 2026
Ansættelsessamtalerne finder sted tirsdag den 18. august 2026.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på Vores hverdag | Vores hverdag (indsæt link: https://vores-hverdag.kk.dk/)

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

SOFIEGÅRDENS VUGGESTUE

Pædagog med hjertet i vuggestuelivet søger til Sofiegårdens Vuggestue

København

Da en af vores pædagoger har valgt at gå en helt anden vej, søger vi en ny kollega, der både kan tage vare på det, der fungerer godt, og samtidig være med til at sætte sit præg på hverdagen i vores vuggestue.

Bemærk: Stillingen er betinget af intern besættelse af en anden stilling i institutionen.

Vi holder til i Sofiegården på Christianshavn og har omkring 43 af byens skønneste vuggestuebørn. Vi er ca. 17 engagerede og autentiske medarbejdere, som brænder for vuggestuelivet. Vi er en selvejende institution under Børneringen, hvor faglighed, nærvær, humor og fællesskab går hånd i hånd.

Hos os tænker vi stort om de små. Vi lægger vægt på både børns og voksnes trivsel og planlægger hverdagen, så den understøtter vores pædagogik. Samtidig værner vi om nærværet, relationerne og de små øjeblikke, som er med til at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for både børn og voksne.

For os handler et godt samarbejde om både faglighed og personlighed. Vi søger derfor en kollega, der tager ansvar, er nysgerrig på sin egen praksis og bidrager positivt til fællesskabet.

Stillingen er på 28-30 timer om ugen. Vi har åbent mandag til fredag kl. 7.00-16.45 og har ikke sommerferielukket.

Som pædagog i Sofiegården forventer vi, at du

  • brænder for vuggestuelivet og har masser af humor

  • er bevidst om dit pædagogiske grundlag og kan sætte ord på dine refleksioner

  • er nysgerrig på egen praksis og har lyst til fortsat udvikling

  • tager ansvar og bevarer overblikket i den daglige pædagogiske praksis

  • kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter

  • er mødestabil og fleksibel

  • har gode samarbejdsevner.

Hos os får du

  • en arbejdsplads med høj faglighed og et godt arbejdsmiljø

  • medbestemmelse og medansvar

  • plads til faglige refleksioner og udvikling

  • en institution, hvor nærvær, relationer og børnenes trivsel er omdrejningspunktet

  • en månedlig fridag.

Stillingen ønskes besat den 1. oktober 2026 eller snarest derefter. Vi venter gerne på den rette kandidat.

Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning og relevante bilag, så snart du er klar.

Har du lyst til at opleve stemningen i huset, er du meget velkommen til at kontakte leder Maja på 5210 6596 eller 35258@buf.kk.dk eller Lotte (stuepædagog) 5210 6593 for en rundvisning eller en uforpligtende snak.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Valby Friplejehjem

Nærværende og ansvarsbevidst sygeplejerske søges

København

Vil du bruge din faglighed der, hvor den virkelig gør en forskel?

Og vil du være en del af en værdibåret arbejdsplads, hvor hjerterum, trivsel og fællesskab betyder noget?

Så er du måske vores nye sygeplejerske på Valby Friplejehjem

Hvem er vi

Valby Friplejehjem rummer 48 boliger og er en del af Danske Diakonhjem. Det betyder at det kristne menneskesyn er fundamentet for vores måde at drive plejehjem på. Vi er centralt beliggende, på Trekronergade 94 i Valby, nær bus og togstation.

Hvem er du?

Vi søger en sygeplejerske, der kan være med til at sikre en god kvalitet i den daglige pleje i samarbejde med det øvrige personale. Arbejdet vil foregå i tæt kontakt med beboer og pårørende og du formår at kommunikere anerkendende med beboer, pårørende og kolleger selv, når der er meget at lave.

Du trives i et miljø med faglige udfordringer og tværfagligt samarbejde og har mod på at tænke nyt og kreativt. Du bidrager med både faglig styrke, humor og et varmt menneskesyn. Du ser værdien i at være tæt på beboerne og ved at pårørende er en uundværlig ressource, hvor relationen skal plejes.

Du har erfaring med den tværfaglige indsats til beboere med demens og den komplekse geriatriske sygepleje til beboer på plejehjem.

Dine opgaver vil bl.a. være

  • At have en klinisk ledende rolle
  • At sikre kompetenceudvikling af øvrige plejepersonale, herunder undervisning og sidemandsoplæring i tæt samarbejde med udviklingssygeplejersken.
  • At være rollemodel, hjælpe og guide, samt være med til at skabe en god kultur, hvor det enkelte menneske altid er i fokus.
  • At skabe kontinuitet og sammenhæng og være koordinerende i forhold til pleje og behandling af den enkelte beboer

Vi ved at glade medarbejdere giver glade beboere - derfor har vi en tilgang, hvor vi dagligt sætter rammerne for at medarbejderne trives.


Hvad kan du forvente af os?

Din trivsel har stor betydning, og du vil gennemgå et grundigt introduktionsforløb med løbende opfølgning. Vi har fokus på kompetenceudvikling og arbejdet med nøglefunktioner.

Du får stor selvbestemmelse på egen arbejdsdag og dermed også et stort ansvar for at relevante opgaver bliver løst. En arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet og tillid.

Vi har fokus på faglighed og udvikling, der vil være plads til ideer og afprøvninger af nye tiltag, ligeledes vil der mulighed for at lære og udvikle dig som menneske og fagperson.

Vi deltager alle i måltidsfællesskabet, hvor der serveres mad fra eget produktionskøkken. Vi tilbyder en fordelagtig madordning mod et mindre beløb, så madpakkerne kan du slippe for.

En anerkendende organisation, hvor vi investerer i dig, når du investerer i os.

Om stillingen

Stillingen er på 30-32 timer, med mødetid fra kl. 7-15 på hverdage, ingen weekender dog med enkelt helligdage i løbet af året.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Sundhedsforsikring med mulighed for ægtefælle /samlever og børne dækning, der blandt andet tilbyder fysioterapeut, kiropraktor m.m.

Tiltrædelse: d. 1. november 2026 eller efter aftale.

Samtaler afholdes i uge 39 eller løbende hvis den rette kandidat søger jobbet.

Yderligere oplysning kan hentes hos:

Forstander Mette Færch Jessen på 2477 4977 eller mfj@diakon.dk

Læs mere på vores hjemmeside valbyfriplejehjem.dk eller besøg os på Facebook https://www.facebook.com/valbyfriplejehjem

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Triton Depth ApS

Electrical Engineer

København

Triton Depth is one of Europe's fast-growing venture-backed defence tech companies, building underwater surveillance sensors that monitor what moves through European waters. Our first units are in sea trials right now — real hardware, in real water, doing real work. We operate where hardware, software and brutal environments collide, and we're scaling the team with people who can keep up.

About the role

You'll own embedded systems end-to-end — electronics design, soldering iron in hand, all the way through to C++ on the device. Recent graduates, juniors and senior engineers: we don't care about your years, we care about your output. What we do care about is hunger — to learn, to build, to ship. We deploy new sensor versions into the sea multiple times a week. That's the loop. If you want to dedicate real time to real work on a team that iterates at that pace, this is the place.

We imagine that you:

  • Have experience with or a strong interest in C++ for embedded systems

  • Are comfortable using AI tools as part of your development process

  • Have a basic understanding of electronics and are not afraid of a soldering iron

  • Bonus points if you've built hardware that has survived a brutal environment — sea, space, vibration, heat, or anything similarly unforgiving

  • Can obtain security clearance

  • Are fluent in English — it's our working language

As a person, you are:

  • Curious and independent

  • Hard-working and adaptable

  • Ready to also take on the less glamorous tasks — because that's the reality in a company that builds real products

Practical

We're based in a great spot in Copenhagen — in person, together. We're a young team and we work hard. Your code and electronics end up underwater.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Vejingeniør til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen

København

Til enheden Vejviden søger vi en vejingeniør, der skal udarbejde udbudsmateriale, bidrage til tilsynet med vores vejes tilstand og udvælge strækninger der trænger til istandsættelse – gerne med et blik for at udvikle vejområdet gennem brug af fx ny teknologi.

Om jobbet
Som vejingeniør i Vejviden får du en central rolle i den daglige forvaltning med at forbedre vejenes tilstand samt udvikling af vejområdet. Dine opgaver vil bl.a. være at

  • udarbejde udbudsmateriale for rammeaftaler og forestå kontraktstyring
  • identificere og registrere behov for vedligehold og renovering af belægningerne på kommunens vejnet
  • udvælgelse og klargøre strækninger til genopretning og vedligehold
  • udarbejde faglige oplæg, sagsfremstillinger og budgetoplæg
  • bidrage til udvikling af vejområdet blandt andet med afsæt i ny teknologi
Du får et tæt samarbejde med en række faggrupper og kolleger i Vejviden samt andre enheder i forvaltningen. Vi tilbyder en hverdag med stor faglig bredde, hvor du får en nøglerolle i at sikre godt samarbejde om at skabe gode vejbelægninger, der sikrer høj trafiksikkerhed, fremkommelighed og en effektiv drift af vejnettet.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en baggrund som ingeniør eller lignende inden for vej, anlæg, byggeri eller tilsvarende. Derudover lægger vi vægt på, at du

  • har flere års erfaring med renovering af veje, baseret på data om vejenes tilstand
  • er struktureret og beslutningsdygtig
  • forstår vigtigheden af godt samarbejde
  • er løsningsorienteret, kan arbejde selvstændigt og er god til at kommunikere på skrift og dokumentere dit arbejde
  • er omhyggelig og pligtopfyldende og forstår vigtigheden af at agere professionelt og serviceorienteret
  • trives i en stor organisation, er samarbejdsorienteret og har lyst til at få tingene til at lykkes i fællesskab
  • har kendskab og lyst til at arbejde i en politisk styret organisation
Om os
Enheden Vejviden er en del af afdeling for Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold og forvalter vejinfrastruktur, herunder udvælgelse af veje til rettidig renovering og vedligehold. Enheden består af ca. 30 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde inden for blandt andet planlægning, anlæg, projektstyring, byggeledelse samt trafik- og vejområdet.

Fælles for os er et stærkt fokus på tværfagligt samarbejde og en ambition om at finde de bedste løsninger på vores opgaver. Vi er engagerede i vores arbejde og stolte af at bidrage til den positive udvikling af København.

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en stilling med en 37-timers arbejdsuge. Som ansat i Københavns Kommune har du arbejdsforhold, der gør det muligt for dig at balancere arbejdsliv og privatliv. Arbejdspladsen ligger på Islands Brygge og der er mulighed for hjemmearbejde. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst for AC. Forventet ansættelsesstart er den 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Jonas Stræde på 21 22 64 47 eller enhedschef Niels Peter Fredslund på 41 95 30 03. Du kan læse mere om Klima-, Miljø og Teknikforvaltningen og Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold her:

Søg via linket senest søndag den 9. august 2026
Vi forventer at holde samtaler i uge 34.

Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sundhedsstyrelsen

Studentermedhjælper til kommunikation på ældreområdet i Sundhedsstyrelsen

København

Vil du bruge dit kommunikationstalent på et studiejob, der giver mening? I Videnscenter for ældrepleje i Sundhedsstyrelsen arbejder vi med at gøre ældrereformen til virkelighed, og vi har brug for dig til at hjælpe med at løfte vores hjemmeside og øvrige kommunikation.

Om Videnscenter for ældrepleje
Videnscenter for ældrepleje søger en studerende til at hjælpe med opgaver primært omkring Videnscentrets hjemmeside, men også andre kommunikationsopgaver. Videnscenter for ældrepleje er placeret i Sundhedsstyrelsens enhed for Ældre og demens og skal hjælpe med at gøre ældrereformen til virkelighed med viden, inspiration og kompetenceudvikling til ældreplejen.

Din hverdag hos os
Du kommer til at arbejde tæt sammen med Videnscentrets kommunikationskonsulent og faglige medarbejdere på området.

Dine opgaver indebærer bl.a.:

  • Opdatering og kvalitetssikring af vores hjemmeside
  • Mindre ad hoc-opgaver inden for web, billedbehandling og grafik
  • Statistik opgaver på hjemmeside og SoMe
  • Idéudvikling på og tekstforfatning af SoMe-opgaver.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du er i gang med en længere videregående uddannelse inden for kommunikation.

Vi forestiller os, at du:

  • kender til arbejdet med hjemmesider og CMS-systemer (vi bruger Umbraco) – eller har mod på at gå ombord i det
  • er god til at skrive
  • måske har arbejdet med Photoshop, videoredigering og Canva
  • er idérig og har mod på at kaste dig ud i nye udfordringer
  • er god til – og holder af – at samarbejde med kollegaer
  • arbejder struktureret, selvstændigt og kan tage ansvar.
Vi tilbyder

  • Et studiejob ca. 15 timer ugentligt fordelt på to-tre dage
  • Fleksibilitet i forhold til hvilke dage du kan arbejde, og med respekt for eksamensperioder
  • Et lærerigt studiejob med mulighed for at sætte dit eget præg
  • En masse super søde og sjove kollegaer i et uformelt miljø med højt til loftet
  • Mulighed for at deltage i Sundhedsstyrelsens Studenter- og Praktikantnetværk
  • Fri adgang til Sundhedsstyrelsens træningscenter.
Om ansættelsen
Ansættelse sker efter gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedrørende timelønnede.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 15 timer med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder.

Stillingen er til besættelse d. 1. oktober 2026 eller snarest muligt.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om jobbet ved at ringe til kommunikationskonsulent Maria Louise West-Hansen på tlf. 2179 3233 i perioden d. 3.8 – 6.8 eller d. 10.8.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og karakteroversigt. Vi afholder samtaler den 20. august. Hvis du bliver kaldt til samtale, vil du som optakt blive bedt om at udføre en lille skriveøvelse ca. 30 minutter før samtalens start.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

CAFÉ SEBASTOPOL ApS

Kok søges

København

Sebastopol på Sankt Hans Torv,

Søger en engageret og erfaren kok til vores klassiske franske bistro,

en veletableret restaurant med mere end 30 år i byens restaurantliv.

Du bliver en del af et professionelt og erfarent team i et uformelt og hyggeligt miljø,

hvor god service, samarbejde og godt humør er i fokus.

Vi tilbyder:

  • stabil arbejdsplads med god stemning

  • erfarne og dygtige kollegaer

  • en restaurant med historie og faste gæster

  • løn efter erfaring og kvalifikationer

Vi søger dig, som:

  • gerne har erfaring, men det er ikke et krav, hvis du har lyst til at lære

  • er serviceminded, ansvarsbevidst og mødestabil

  • trives i et travlt miljø og arbejder godt i team

ansøgning sendes til: ole@sebastopol.dk

venlig hilsen

Ole Saabye

venligst

Ole Saabye

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

FINANSTILSYNET

Bliv en del af noget større - jurist til regulering og rådgivning i Finanstilsynet

København

Finanstilsynets juridiske kontor er på udkig efter en nysgerrig jurist, der interesserer sig for lovgivningsarbejde, og som er klar til at yde juridisk sparring af høj kvalitet til resten af huset.

Vil du arbejde med lovgivning, der har betydning for hele samfundet? Bliv en del af holdet, der sikrer tilliden til Danmarks finansielle sektor, og sæt dit juridiske præg på fremtidens regulering. Du får ansvar, indflydelse og mulighed for at udvikle dig – sammen med kolleger, der brænder for at gøre en forskel og har let til smil og latter.

Jobbet
Vi søger en jurist til JURA, der er Finanstilsynets interne juridiske sparringskontor.

Finanstilsynets juridiske kontor er bl.a. ansvarlig for koordinering og kvalitetssikring af husets tværgående lovgivningsarbejde og for at yde juridisk bistand til Finanstilsynets øvrige kontorer, bestyrelse og direktion.

En af kerneopgaverne i Finanstilsynets juridiske kontor er at arbejde med finansiel regulering. Ansvaret for at drive Finanstilsynets lovforslag bliver fordelt mellem sagsbehandlerne i kontoret, og du vil som udgangspunkt løbende være involveret i processerne omkring et lovforslag sammen med en eller flere kollegaer og i tæt samarbejde med Skatte- og vækstministeriets departement. Du vil opleve, at ingen dage i kontoret er ens. Vores opgaver spænder bredt, og det betyder, at du bl.a. kommer til at have stor kontaktflade internt i Finanstilsynet.

JURA arbejder team-baseret og har bl.a. et strafferetsteam, som behandler sager om administrative bødeforelæg på hvidvaskområdet, sparrer med husets øvrige kontorer om politianmeldelser, tvangsbøder, selvinkriminering, jurisdiktion m.v. Vi giver også sparring til husets øvrige kontorer om spørgsmål indenfor forvaltningsret, GDPR, aktindsigt og om den finansielle regulering, som kontorerne fører tilsyn efter.

Du vil blive en del af et kontor med 23 medarbejdere, som primært er jurister, og du vil blive knyttet til teams og fagområder afhængig af kompetencer og interesse. Der er god mulighed for at rokere mellem forskellige teams og opgaver. Du behøver ikke at vide noget om fagområdet på forhånd, når du bliver en del af et team, så længe du er nysgerrig på at lære.

Om dig
Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. og har lyst til at arbejde med lovgivning og hjælpe andre godt videre med juridiske problemstillinger.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at udarbejde love, bekendtgørelser og vejledninger, eller hvis du har erfaring med lovgivningsprocessen, f.eks. fra et departement eller en styrelse. Det kan også være, du har erfaring fra den finansielle sektor, konsulentbranchen, et advokatkontor, anklagemyndigheden eller en interesseorganisation.

Vi forventer, at du

  • Har et højt fagligt niveau og ambitioner for dine produkter

  • Kan arbejde selvstændigt og gerne påtager dig et ansvar

  • Kan sætte dig ind i komplekse områder, finde og løse de relevante problemstillinger

  • Er nysgerrig og vil sætte din faglighed i spil sammen med andre på tværs af Finanstilsynet

  • Er detaljeorienteret, skriver godt og kan videreformidle kernen i en sag klart og præcist

  • Er processtærk, holder snor i dine opgaver og får dem videre i processen indenfor deadline

  • Har gode samarbejdsevner og bidrager til den gode stemning i arbejdsfællesskabet

Vi tilbyder et spændende job med et godt arbejdsmiljø
Det er vigtigt for os, at du har det godt, når du går på arbejde. Du vil få kompetente kolleger i et miljø, hvor vi vægter den gode stemning i kontoret højt, herunder sociale tiltag i kontoret såvel som i huset. Som nyansat vil du blive taget godt i mod med et særligt introprogram, og alle dine kolleger står klar til at sparre med dig om dine nye opgaver.

Vi har en god kantine, og vi prioriterer at spise frokost sammen. Derudover har vi en aktiv personaleforening, som byder på fredagsbarer, fester, bordfodboldturneringer m.v. Du kan også blive en del af Finanstilsynets strikke-, vin-, fodbold-, badminton- og/eller løbeklub.

Som medarbejder i Finanstilsynet får du desuden adgang til et internt karriere- og kompetenceprogram, flekstidsordning, betalt frokostpause, massageordning og renseriordning.

Ansættelsesvilkår
Stillingen forventes besat med start hurtigst muligt eller senest den 1. oktober 2026.

Du kan blive indplaceret som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af din erfaring og baggrund og bliver ansat efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet med mulighed for at forhandle individuelle tillæg efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for at arbejde i Finanstilsynet, at du kan fremvise en ren straffeattest.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Karina Ankergren på telefonnummer 33 55 82 58 eller KAAN@FTNET.DK.

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår får du ved at henvende dig til vores HR-partner Iben Schulin-Zeuthen på telefon 91 33 70 80.

Sådan søger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest den 10. august 2026. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 33/34 og 2. samtaler i uge 34/35.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Er du en af vores nye livreddere til Ørestad Svømmehal?

København

Vil du have et meningsfuldt job, hvor du gør en forskel og holder dig i form?

Vi søger engagerede og ansvarsfulde livreddere til den nyåbnede Ørestad Svømmehal.

Københavns Kommunes svømmeanlæg drives af SvømKBH under Kultur-, Fritid- og Borgerserviceforvaltningen. Vi står for hele byens svømmehaller, friluftsbade, havnebade og strande. Vi er ca. 150 livreddere fordelt på byens mange svømmehaller – og vi vil gerne have dig med på holdet.

Vi sørger for onboarding og kompetenceudviklingsforløb tilrettet alle vores nye medarbejdere. Det omhandler de mange forskellige aspekter af livredning, værtskab, vandbehandling, rengøring og svømmehalsdrift.

Vi tilbyder

  • mulighed for fast job på fuldtid eller deltid
  • et stærkt fællesskab med ca. 10 kolleger i Ørestad
  • en aktiv og meningsfuld hverdag med stor kontakt til byens borgere og gæster
  • uddannelse og oplæring – vi klæder dig på til opgaven
Hvad går jobbet ud på?
Du får en vigtig rolle som livredder/vært, hvor du i samarbejde med gode kollegaer er med til at skabe tryghed, yde god service og sikre gode oplevelser for tusindvis af københavnere – fra morgenbaderne til børnefamilier, motionister og konkurrencesvømmere.

Du indgår i et dedikeret team, hvor samarbejde, fleksibilitet og ansvar er nøgleord, og samtidig trives du med at arbejde på alle vores svømmeanlæg rundt om i byen.

Du motiveres, når dine primære opgaver er, at

  • være en venlig og professionel vært for vores mange gæster og sammen med dine kolleger være svømmehallens ansigt udadtil
  • holde opsyn ved vores bassiner og badegæsternes sikkerhed
  • bidrage med høj rengøringsstandard, så svømmehallen og badearealerne fremstår ren, tryg og imødekommende
  • hjælpe med drift og vedligehold – og tage ansvar, når det gælder
Er det her dig?
Udover at være en holdspiller og imødekommende, skal du være en habil svømmer med en god fysik, da jobbet kræver dette.

Du skal bestå erhvervslivredderprøven, som omfatter dyk (min. 3,8 meter) efter livredderdukke, som er en betingelse for ansættelse. Du finder mere information om prøven her: Erhvervslivredderprøven.

Alle vores svømmeanlæg er åbne i dag- og aftentimerne samt i weekenderne, det er derfor vigtigt, at du er indstillet på skiftende arbejdstider. Arbejdstiderne ligger typisk imellem kl. 05.00-00.00, og du skal trives med skiftende arbejdstider.

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til førstehjælp eller erfaring inden for svømmehalsbranchen.

Vi forventer, at du

  • er serviceminded og tager ansvar, når opgaverne eller situationen kræver det, at dine samarbejdsevner er gode, og man kan regne med dig som kollega
  • kan kommunikere professionelt med gæster og kolleger såvel som eksterne leverandører
  • har et digital mindset, da Københavns Kommune arbejder med mange nye digitale løsninger i forhold til fx adgangskontrol, livredningssystemer og vagtplanlægning
Om SvømKBH
Faciliteter står for arealplejen af alle boldbaner, yder viceværtsservice til alle biblioteker, idrætsanlæg, kulturhuse, spillesteder og museer, hvor vi har ansvaret for ejendomsdriften, vedligehold, rengøring og meget mere. Faciliteter driver alle svømmehaller, friluftsbade, havnebade og strande i Københavns Kommune. Endelig står Faciliteter for natteværterne i det københavnske natteliv, havneværterne i Københavns Havn, og servicerunderinger om aftenen på alle faciliteterne. Geografisk dækker vi hele Københavns Kommune med kultur- og idrætsfaciliteter til glæde for mere end 630.000 københavnere.

I dagligdagen bliver du en del af Svøm KBH, som er organiseret med en fagchef og to sektionsledere. Der er en distriktsleder, en driftkoordinator og en medarbejderstab på 10-30 livreddere i hver af de otte svømmehaller.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold ifølge gældende overenskomst (FOA).

Du ansættes enten på deltid eller fuldtid i faste stillinger. Fuldtid svarer til gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Deltid varierer og skal være minimum otte timer om ugen. Og din vagtplan kan ligge imellem kl. 05.00-00.00 med skiftende arbejdstider.

Vi ønsker stillingerne besat pr. 1. oktober 2026 eller snarest muligt derefter.

Vi indhenter børneattest og reference i forbindelse med ansættelsen.

Klar til at tage springet?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte distriktsleder Camilla Foli Seelig på 30 36 68 97 i tidsrummet kl. 9.00-12.00 mandag til fredag.

Søg via linket senest tirsdag den 4. august 2026
Vi afholder samtaler i uge 33 og eventuelt i uge 34. Ansøgere vil blive bedt om at aflægge svømmeprøve før samtalen.

Om Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
I Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen arbejder vi hver dag for at skabe gode rammer for kultur- og fritidslivet i byen, og for at give københavnerne samt byens gæster en professionel og nærværende service. Fra biblioteker, kulturhuse og museer til idrætsfaciliteter, borgerservice og byens grønne rum – skaber vi rammer for fællesskaber, hvor københavnerne kan mødes og udfolde sig. Vores fælles mål er at gøre København til et godt sted at leve, mødes og engagere sig.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

To pædagoger til børnehaven i Børnebastionen

København

Tid til at blive til nogen … (Pia Olsen Dyhr).

Børnebastionen er et hyggeligt, lille og integreret dagtilbud med to børnehavegrupper og to vuggestuegrupper på Christianshavn lige ud til Volden, som er et stort grønt område med flere legepladser. Lige nu er der to ledige pædagogstillinger i børnehaven (en på hver stue), og hvis du brænder for at gøre en forskel for børn, så er det måske dig, vi leder efter.

Når du træder ind ad døren i Børnebastionen, bliver du mødt af en flok glade, ivrige og nysgerrige børn, som har ventet på, at du kom, fordi du er god til at lege, du fortæller nogle sjove historier og du giver de bedste krammere. Og så har du en engels tålmodighed, når det gælder om at støtte dem i at være selvhjulpne.

I børnenes øjne er du superstar – og det er du faktisk også i dine kollegers, idet du er kompetent og autentisk. Du er inspirerende at være sammen med og du er god til at improvisere, når dagen pludselig ser anderledes ud, fordi der fx er sygdom på stuen. Forældrene er også glade for dig, fordi du altid er nærværende, har et glimt i øjet og tid til at fortælle lidt om, hvordan dagen har været.

For os er legen essentiel. Det legende univers er altafgørende for børnenes trivsel og udvikling. Derfor er vi meget optagede af at indrette alle hjørner og kroge til steder, hvor man kan lege – både ude og inde. Vi arbejder med voksenstyrede rollelege for at give børnene de bedste legekompetencer. Vi inddrager styrede rollelege i handleplansforløb for børn i udsatte positioner.

Mad og måltider er omdrejningspunktet i Børnebastionen. Vi arbejder med 'Madro' og laver madaktiviteter på stuerne på ugentlig basis. Hos os bestemmer børnene selv, hvad de vil lægge på deres tallerken og i hvilken rækkefølge, de vil spise deres mad. Under måltidet taler vi med hinanden om de ting, vi har lavet i løbet af dagen eller pludselig blev optaget af. Den voksne bliver siddende ved bordet og har primært fokus på at inkludere alle børnene i dialogen.

Vi arbejder systematisk med Low Arousal-lege, som styrker børnenes kerne og giver dem mere ro i kroppen, så de kan fokusere på de relationer, de har, og de fællesskaber, de er en del af.

At blive set som den man er, er det vigtigste for både børn og voksne. Derfor leder vi efter en pædagog, der frem for alt kan være nærværende og mærke, hvornår nogen har brug for et knus, en hånd, hjælp til at finde ind i en leg, hjælp til at finde sig selv som en betydningsfuld del af fællesskabet.

I Børnebastionen er der tid til at forberede og planlægge aktiviteter, samtaler og andre opgaver, idet vi holder stuemøder én gang om ugen og også indimellem har tid til et stuemøde på de månedlige p-møder. Ved større opgaver (fx statussamtaler), bliver der afsat tid til forberedelse. Vi arbejder systematisk med TOPI og overleveringsredskaber i Aula.

Børnebastionen er en del af Indre By/Østerbro Klunge A på Christianshavn, som består af Børnehuset på Holmen, Børnebastionen, Krudthuset, Blikfang og Smørklatten.

Kan du se dig selv som en del af vores arbejdsplads, så send en motiveret ansøgning.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om fastansættelser i børnehaven på minimum 35 timer om ugen. Hvis du ønsker fuld tid, er det også en mulighed. Vi ønsker, at du kan starte den 1. september 2026 eller hurtigst muligt derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du kan læse mere på vores hjemmeside. Du er også velkommen til at ringe til pædagogisk leder Mette Fjordside på 21 54 43 25, hvis du har spørgsmål eller vil på en rundvisning.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 30. juli 2026
Vi holder jobsamtaler løbende samt tirsdag den 4. og onsdag den 5. august om formiddagen.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog til Skovtours – skab meningsfulde weekendoplevelser for unge med udviklingshæmning (13-timers stilling)

København

Har du lyst til at skabe meningsfulde weekendoplevelser for unge med udviklingshæmning?
Kan du kombinere faglighed, nærvær og fællesskab med lysten til at tage på tur?

Så er du måske vores nye pædagog i Skovtours.

Hos Skovtours tilbyder vi aflastning for hjemmeboende unge i alderen 12-25 år med udviklingshæmning – primært Downs syndrom. Vores tilbud foregår på farten, hvor vi sammen skaber trygge, udviklende og sjove weekendfællesskaber. Det kan være i et sommerhus på Sjælland, på sheltertur i Skåne eller på oplevelser i storbyen. Fælles for alle ture er, at relationer, ungdomsliv og gode oplevelser er i centrum.

Vi søger en pædagog, der kan være en tydelig og tryg voksen og samtidig være med til at skabe et ungdomsmiljø, hvor de unges interesser og ressourcer er i fokus. Måske brænder du for musik, madlavning, gaming, sport, friluftsliv eller kreative aktiviteter og har lyst til at bringe det i spil sammen med de unge.

Vi forestiller os, at du

  • er fagligt nysgerrig og pædagogisk reflekteret
  • møder unge mennesker med respekt, nærvær og anerkendelse
  • arbejder selvstændigt og tager ansvar
  • bevarer overblikket i en hverdag, hvor rammerne kan ændre sig
  • trives med både relationsarbejde og praktiske opgaver
Arbejdet hos os spænder bredt. Du er med til at planlægge og gennemføre weekendforløbene og deltager i alt fra madlavning og aktiviteter til støtte, omsorg og pædagogisk arbejde med de unge.

Arbejdstid
Stillingen er en gennemsnitlig 13-timers stilling. Arbejdet er primært samlet på 12 weekendforløb om året, hvor du arbejder fra fredag kl. 14.00 til søndag kl. 14.00. Derudover indgår personalemøder, fleksible arbejdstimer og rådighedsvagter i henhold til vores lokalaftale. Den samlede årsnorm svarer til en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 13 timer.

Det betyder, at du ikke arbejder hver uge, men indgår i planlagte weekendforløb hen over året. Derfor er det vigtigt, at du trives med weekendarbejde og med en arbejdsform, hvor rammerne skifter.

Vi forventer, at du

  • har kørekort (Kategori B)
  • har lyst til at indgå aktivt i både det pædagogiske arbejde og de praktiske opgaver omkring weekenderne
I din ansøgning vil vi gerne høre om

  1. Hvad er din største styrke i arbejdet med unge mennesker?
  2. Hvad brænder du for, og hvordan kan du bringe det i spil sammen med vores målgruppe?
Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat den 1. september 2026. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og rammerne for lokal løndannelse. Vi indhenter referencer inden ansættelse.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores koordinator Morten på 26 77 46 92. Du kan læse mere om Skovtours her.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest onsdag den 5. august 2026
Vi forventer at afholde samtaler i uge 34.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Visitatorer (sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut) til myndighedsafdelingen Nord i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vil du arbejde med forløbskoordinering og tage tovholderrollen i komplekse borgerforløb? Brænder du for at sikre, at borgerne får den rette hjælp på det rette tidspunkt og bidrage til udvikling af nye tiltag – f.eks. den nye ældrelov og tværfaglige teams med nærvisitation? Så er det dig, vi søger.

Vi er i en spændende udvikling og har derfor fået mulighed for at udvide vores visitatorteam med flere ny kolleger. Vi arbejder med helhedssagsbehandling, som bidrager til at sikre kvalitet og sammenhæng i de enkelte borgerforløb. Du vil blive en del af et fagligt stærkt miljø med kolleger med bred erfaring og viden. Vi har fokus på vidensdeling og kollegial sparring for at sikre et ensartet serviceniveau i en sagsbehandling præget af høj kompleksitet.

En hverdag med spændende arbejdsopgaver
Foruden opgaver som administrativ sagsbehandling, koordinering af demensforløb, koordinering af borgerforløb samt medvirken til at sikre kontinuitet i indsatsen og kontakt med interne og eksterne samarbejdspartnere, borgere samt pårørende, vil dine opgaver bl.a. være

  • deltagelse i tværfaglige borgermøder med hjemme- og sygepleje
  • sagsbehandling af ansøgninger efter ældreloven og serviceloven indenfor personlig pleje og praktisk hjælp, pleje -og ældreboliger, midlertidige døgnophold, tekniske hjælpemidler, boligindretning samt genoptræning m.v.
  • visitationsbesøg i borgers hjem samt på midlertidige pladser med henblik på vurdering af videre forløb
  • medvirken til at styrke det tværfaglig samarbejde internt i afdelingen og på tværs i organisationen
Dit kommende arbejdsteam
Visitation Nord er en tværfaglig enhed bestående af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og socialrådgivere. Vi er ca. 70 visitatorer, to faglige koordinatorer og fire afdelingsledere. Vi dækker områderne Indre By/Østerbro, Bispebjerg/Nørrebro og Vanløse/Brønshøj/Husum. Vi kommer oftest omkring på cykel – med eller uden el. Hos os vægter vi fællesskab og trivsel højt.

Du bliver en del af en afdeling med
Stor selvstændighed i opgaveløsningen med samtidig plads til løbende faglig sparring med kolleger, faglige koordinatorer og ledelse for at fremme et godt sagsforløb. Vi har en høj grad af tværfagligt samarbejde og derfor et stærkt og velfungerende arbejdsmiljø baseret på høj faglighed, respekt og hjælpsomhed.

Som vores nye kollega, vil du opleve et grundigt introduktionsforløb, så du kommer godt ind i dine nye arbejdsopgaver. Dertil vil du mærke en arbejdsplads i udvikling, hvor du både inspireres og udfordres i dit daglige arbejde. Vi er en organisation med fokus på trivsel, og vi ønsker en kollega, der ligeså vil bidrage til det gode arbejdsmiljø. Vi vægter, at vores kolleger fysisk er på arbejdspladsen, da det skaber det bedste udgangspunkt for tværprofessionelt samarbejde, men vi er også klar over, at privatlivet skal gå op – og vi finder sammen en løsning, der imødekommer alles behov. Vi har fleksibel arbejdstid med flekstidsordning.

Som vores kommende kollega, ønsker vi, at du

  • er uddannet fysioterapeut, ergoterapeut eller sygeplejerske
  • er fagligt velfunderet og professionel, gerne med erfaring fra eller kendskab til myndighedsområdet
  • aktivt bidrager til et godt arbejdsfællesskab og et sundt arbejdsmiljø
  • løbende reflekterer over egen praksis og har lyst til faglig og personlig udvikling
  • har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt samtidig med, at du indgår aktivt i tværfaglige samarbejder og teams
Det er vigtigt, at du er handlekraftig og kan træffe fagligt ansvarlige beslutninger. Det betyder bl.a., at du aktivt deltager i faglig sparring med kolleger og samarbejdspartnere for at fremme den gode sagsbehandling. I dette arbejde er det nødvendigt at være serviceminded og anerkendende i mødet med borgere, kolleger og samarbejdspartnere. Derfor er det godt, hvis du har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner, da du får en bred kontaktflade. Vi lægger desuden vægt på, at du arbejder helhedsorienteret og naturligt inddrager relevante samarbejdspartnere i borgerforløb med afsæt i borgerens ønsker og behov.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse. Der indhentes referencer og straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med start den 1. oktober 2026. Vi arbejder med flekstid, og arbejdstiden er placeret på hverdage i dagtimerne.

Visitation Nord er beliggende på Helsingborggade 16, tæt på Svanemøllen Station.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her.

Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til afdelingsledere Rikke R. Madsen på 20 29 26 93, Kristina Stjernstrøm på 27 51 00 84 eller Pernille H. Christensen på 26 88 52 77.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest torsdag den 13. august 2026
Ansættelsessamtalerne finder sted tirsdag den 18. august 2026.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på Vores hverdag | Vores hverdag (indsæt link: https://vores-hverdag.kk.dk/)

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Københavns Kommune

Borups Allé 2400

Vigtige datoer

Indrykket: 29 July 2026

Ansøgningsfrist: 13 August 2026

Kontaktperson

Pernille H. Christensen

26 88 52 771

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling