WorkWithUs
close-button

Næstved Kommune

Teamchef for Sygedagpenge og Jobafklaring

Næstved

Center for Arbejdsmarked – Næstved Kommune
Har du lyst til at stå i spidsen for et område, hvor faglighed, menneskelighed og retning går hånd i hånd? Brænder du for at skabe ro, kvalitet og udvikling - og for at være den leder, der får medarbejdere og borgere til at lykkes, samtidig med at sikre fremdrift og økonomistyring? 

Så er du måske vores nye Teamchef for Sygedagpenge og Jobafklaring.

Om stillingen
Sygedagpenge- og jobafklaringsområdet er et centralt og højt prioriteret område i Næstved Kommune. Som teamchef får du det faglige og personalemæssige ansvar for et stærkt team, der hver dag gør en vigtig forskel for målgruppen.

Du får en nøglefunktion i Center for Arbejdsmarked, hvor vi arbejder ambitiøst med kvalitet, trivsel og helhed i indsatsen. Du bliver en del af vores ledelsesfællesskab og får stor mulighed for at påvirke udviklingen – både fagligt, organisatorisk og kulturelt.

Dine vigtigste opgaver

  • Sætte en klar faglig retning på sygedagpenge- og jobafklaringsområdet
  • Sikre høj kvalitet i sagsbehandlingen og en ensartet praksis
  • Skabe trivsel, tryghed og stabilitet i teamet gennem nærværende og tydelig ledelse
  • Understøtte tværfagligt samarbejde internt og eksternt
  • Arbejde databaseret og omsætte indsigter til konkrete forbedringer
  • Bidrage aktivt til ledelsesgruppen og udviklingen af hele Center for Arbejdsmarked

Hvem er du?

Vi søger en leder, der både kan være fagligt stærk og menneskeligt solid. En leder, som medarbejderne kan spejle sig i – og som går forrest med ro, mod og integritet.

Du er kendetegnet ved:

  • Evnen til at skabe tillid, sikre retning og klarhed
  • Respektfuld kommunikation og en empatisk lederstil
  • Dyb indsigt i sygedagpengelovgivningen og jobafklaringsforløb
  • Faglig vedholdenhed og evne til at prioritere 
  • Mod til at stå fast, forklare retning og tage ansvar
  • Økonomisk og strategisk tyngde. 

Vi tilbyder

  • Dygtige og engagerede medarbejdere, der ønsker en leder med hjertet på rette sted
  • Et stærkt ledelsesfællesskab med sparring og udvikling
  • En organisation, hvor både kvalitet og trivsel er højt prioriteret
  • Mulighed for at præge fremtidens sygedagpengeindsats i Næstved Kommune

Løn og ansættelse
Efter gældende overenskomst og principper for lokal løndannelse. 

Tiltrædelse efter aftale.

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Vil du vide mere?
Kontakt: Teamchef Marja Elverhøi, telefon: 40448143 eller Arbejdsmarkedschef Torben Bahn Petersen, telefon: 40356312

Ansøgning og afholdelse af samtaler
Frist for ansøgning 
onsdag den 17. december 2025 kun via vores rekrutteringssystem. 

Vi forventer at afholde samtaler fredag den 19. december 2025

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 17/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
160
Få flere jobtilbud
Array

Færdselsstyrelsen Næstved

Prøvesagkyndige til Sydsjælland og Lolland-Falster

Næstved

Bliv en del af Færdselsstyrelsen når vi uddanner nye prøvesagkyndige
Hos Færdselsstyrelsen er vi på udkig efter nye prøvesagkyndige til Sydsjælland og Lolland-Falster, der vil være med til at bidrage til færdselssikkerheden.

Der vil blive afholdt åbent hus-arrangement den 18. november 2025, kl. 16.30-18.30 på lokationen i Næstved (Toldbuen 6) hvor teamlederen vil være til stede og oplyse om ansættelsesforhold, samt én eller flere prøvesagkyndige, der vil fortæller om arbejdsfunktionen og hverdagen

Om stillingen
Du får en vigtig rolle i varetagelsen af vores kerneopgave, som er afholdelse af teoretiske- og praktiske køreprøver. Som prøvesagkyndige får du en spændende hverdag, hvor din vigtigste opgave er at skabe et trygt rum for eleverne og sikre kvaliteten i vores arbejde.

Vi har brug for dig, som kan sætte rammerne for de gode prøver, uanset om eleven går der fra med en bestået prøve eller ej. Det kræver empati og rummelighed.

Sammen med dit team skal du være med til at få Færdselsstyrelsen sikkert i mål og bidrage til et godt arbejdsmiljø i teamet.

Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke væsentlig, men det er helt afgørende, at du har den rette indstilling til jobbet.

Vi ser i øvrigt gerne, at du

  • er en erfaren bilist og har et stort fokus på trafiksikkerhed
  • kan håndtere og støtte eleverne i pressede situationer
  • forstår at fremstå myndig i embedsmandsrollen, hvor der dagligt skal træffes fagligt funderede afgørelser
  • fremstår tillidsvækkende
  • er stabil og kan håndtere udfordringer med ro og professionalisme
Om uddannelsen
Såfremt du ikke allerede er uddannet prøvesagkyndig, starter din ansættelse med et 9 ugers uddannelsesforløb til kategori B. Du får fuld løn under uddannelsen.

Opbygning af uddannelsen er som følgende

  • 5 ugers teoretisk uddannelse i Roskilde med overnatning mandag-fredag
  • 3 ugers praktisk mentor forløb i dit team
  • 1 eksamensuge
Det er en betingelse for ansættelsen, at uddannelsen gennemføres og bestås, ligesom du skal bevare førerretten under hele din ansættelse.

Formelle krav

  • Du er fyldt 23 år og har haft kørekort til kategori B i mindst 3 år
  • Du må ikke være erhvervsaktiv som kørelærer ved siden af din ansættelse som prøvesagkyndig
  • Du kan stille egen bil til rådighed til transport mellem prøvestederne
  • Du behersker dansk og engelsk på et godt kommunikativt niveau i tale.
  • Du behersker IT på brugerniveau og er villig til at lære ny teknologi.

Teamet
Team Sydsjælland og Lolland-Falster består af 1 teamleder, 1 fagkonsulent, 1 tilsynsførende og 15 prøvesagkyndige fordelt på 6 lokationer. Du skal således regne med at fordele din tid mellem flere lokationer.

Løn og ansættelsesforhold
Der er 2 stillinger på fuldtid til besættelse, og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsesstart er 1/2-26.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomstgrundlag - Cirkulære om organisationsaftale for overenskomstansatte køreprøvesagkyndige i Færdselsstyrelsen

Basislønnen udgør årligt 341.814,00 kr. (april 2025-niveau), derudover tildeles et fleksibilitetstillæg på årligt 26.636,82 kr. (april 2025-niveau)

+ arbejdsgiverbetalt pension på 18,40%

Hvis du har yderligere spørgsmål om stillingen vil vi opfordre til at møde op til vores åbent hus-arrangement. Alternativ kan du ved konkrete spørgsmål kontakte teamleder Kenneth Bøgh Hansen. Send en sms på 21 67 63 46, så ringer han tilbage.

Ansøgning
Send ansøgning sammen med cv og anden relevant dokumentation senest den 30/11-25.

Vi gennemfører samtaler i uge 50/51.

Samtalerne afholdes på vores lokation i Næstved.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge. I ansættelsesforløbet indhenter vi desuden straffeattest og referencer.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Er du til høj faglighed, udvikling, grin og god tone?

Næstved

Social- og sundhedsassistent søges til Sterilcentralen Næstved Sygehus, 32 t pr 1/1-2025

Er du typen, der kan finde ro i orden – og samtidig nyder at have styr på detaljen.
Så er du måske vores nye kollega i Sterilcentralen.

Her sørger vi for, at alle instrumenter bliver gjort rent, sterilt og klart til brug – og vi gør det med både faglighed, ordentlighed og respekt. Vi holder styr på logistikken, så alle afsnit får de produkter, som de har bestilt.

Hvad går jobbet ud på?

  • Via rengøring, kontrol og vedligeholdelse af operationsinstrumenter, betjening af vaskemaskiner og autoklaver sørger du for, at alt udstyr er skinnende rent, sterilt og klar til aktion.
  • I vores sterile udlevering bestiller og pakker du sterile engangsprodukter til alle afsnit.
  • Vores arbejde planlægges, så vi skiftes til at arbejde i de forskellige funktioner. På den måde udvikler vi os sammen og fagligheden højnes.
  • Du bliver en del af et team, hvor vi tager arbejdet seriøst – men aldrig os selv alt for seriøst.
  • Sterilcentralen har åbent ugens 5 hverdage fra kl. 8.00-18.00. Dine vagter er altid på 8 timer. Du har fast senvagt (kl 10-18) hver torsdag. Resten af ugen arbejder du 8-16.
    I ferieperioder, ved vakante stillinger eller sygdom dækker vi for hinanden og alle byder ind på lige fod.
  • Der vil blive udarbejdet et individuelt uddannelsesprogram til at sikre din grundige oplæring, og vi anvender mentor-ordning.

Hvem er du?

  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent.
  • Du trives, når der er system i tingene, men håndterer også, når planerne ændrer sig.
  • Kendskab til instrumenter er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du er lærenem, grundig, fysisk robust og værdsætter høj kvalitet og hygiejne.
  • Du har minimum 2 års klinisk erfaring fra hjemmeplejen eller sygehus.
  • Du har sans for samarbejde og teamfølelse. Du trives ved at være det uundværlige led i kæden – ligesom alle de andre led
  • Du bidrager til en god tone og et trygt arbejdsmiljø – både i ord og handling.
  • Du er en ægte teamplayer, der løfter dine kollegaer og skaber energi omkring dig. Sammen finder vi løsninger og når resultater, der gør en forskel.
  • Og vigtigst af alt: du bidrager til en god stemning.

Vi tilbyder

  • En 32-timers stilling med fri alle weekender og helligdage.
  • Et fantastisk team på 11 kollegaer bestående af sygeplejersker, SSA og servicemedarbejder.
  • Et arbejdsmiljø med humor, teamspirit og hverdagsglæde. Vi er afhængige af hinanden- også på tværs af afsnittene.
  • Et team, der passer på hinanden – og på instrumenterne.
  • Vi nørder, dyrker fagligheden, udvikler os samtidig med at vi griner højt, elsker kager og fortæller en stabil mængde dårlige jokes.
  • Vi kan virke uhøjtidelige, men tag ikke fejl af vores faglighed og stolthed

Klar til at blive en del af holdet?

Nysgerrig på stillingen? Du er altid velkommen til at ringe til souschef Berith Thonesen på 54 67 23 31 eller oversygeplejerske Mette Ohrberg på 56 51 35 29 – de fortæller gerne mere.

Send din ansøgning til os – gerne med et par linjer om, hvorfor du trives i et miljø, hvor både høj faglighed og teamspirit er i fokus.

Vi glæder os til at høre fra dig – og måske snart kunne sige: “Velkommen til det fantastiske team.

Løn i forhold til gældende overenskomster.

Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag d. 26/11-2025

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

BoligNæstved

Fleksibelt studiejob i BoligNæstveds administration

Næstved

Er du studerende og på udkig efter et fleksibelt studiejob fra januar 2026? Hos os får du erfaring med alt fra økonomi og kommunikation til digitale løsninger og mindre bygge-/driftsopgaver.

Om jobbet
Som studentermedhjælper hos os får du lov til at prøve lidt af det hele. Du kommer til at hjælpe os med:
- Udvikling og optimering af digitale værktøjer
- Praktiske og administrative opgaver i hverdagen
- Økonomiopgaver såsom afstemninger, analyser og bogføring
- Kommunikation med beboere og samarbejdspartnere
- Udarbejdelse af korte tekster til opslag, breve og hjemmeside
- Medvirke ved håndtering af mindre bygge-/driftsopgaver

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Er studerende på en videregående uddannelse – fx finansøkonom eller finansbachelor, men andre retninger kan også være relevante
- Er struktureret, men kan også springe på forskellige opgaver fra dag til dag
- Er god til at tale med andre og kan give en venlig service
- Har flair for IT og digitale løsninger
- Kan arbejde fleksibelt 5–15 timer om ugen ved siden af studiet

Vi tilbyder
- Et studiejob med stor variation i opgaverne – du kommer til at lære meget forskelligt
- Erfaring inden for både økonomi, administration, kommunikation og bygge-/driftsopgaver
- Fleksible arbejdstider, der tilpasses dit studie, ferie m.v.
- Et uformelt arbejdsmiljø med kolleger, der gerne hjælper dig godt i gang

Løn og ansættelsesvilkår
- Timeløn: 160 kr. pr. time
- Ansættelsen sker efter Funktionæroverenskomst for Handel, Viden og Service, og løn- og ansættelsesforhold følger overenskomstens gældende bestemmelser

Ansøgning
Send en kort ansøgning og dit CV senest 1. december 2025 til administrationschef Martin Bonde-Mortensen på mbm@bolignaestved.dk. Du er også meget velkommen til at få afklaret evt. spørgsmål inden da på tlf. 30 93 56 00.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

HOLMEGAARDS DELI ApS

Team leder søges til pølsemageri

Næstved

Kom og bliv vores nye team leder for pølsemageri!

Vi søger en slagter, pølsemager, kok eller en kollega med anden relevant uddannelse/ erfaring indenfor fødevare fremstilling.

Holmegaards Deli ligger i Næstved og udvikler, producerer og sælger kødprodukter af høj kvalitet med udgangspunkt i dyrevelfærd, økologi og gedigent håndværk. Vi brænder for at give vore kunder et højt service niveau med minimum af fejl, og forbrugerne en særlig god smagsoplevelse.

Du behøver ikke være 100% flydende på dansk eller at have erfaring med pølsemageri, men det er en fordel. Du kan lide at arbejde effektivt, hurtigt og til tider have en travl hverdag.

Dine hovedopgaver er her:

- detail planlægge produktionen ud fra leders produktionsplan

- koordinere og lede produktionspersonale

- på sigt instruere personale/ nye kollegaer i pølsemageriets opgave 

- samle og klargøre maskiner 

- udpakning og hakning af kød

- afvejning af krydderier

- fremstilling af farser

- fremstilling af pølser

- saltning af røgvarer 

- ophængning af røgvarer

- lave status på krydderier, tørre råvarer, kød og saltede varer 

- deltage i produktudvikling nogle gange om året 

- andet forefaldende arbejde

Vi forventer ikke, at du kan alle disse opgaver fra start, men vi kan lære dig det meste, det vigtigste er, at du er mødestabil, positiv, team player, fokuseret på detaljer og interesseret i at lære nye ting. Du vil kunne tilegne dig alle håndværksmæssige forudsætninger for fremstilling af de fleste pølse typer og røgvarer.  

Arbejdstiden ligger hovedsageligt i dagtimerne mandag til fredag, mødetid aftales individuelt men vil typisk være 06.00. Vi arbejder en sjælden gang (indtil videre ikke i 2025) en lørdag i højsæsonen og ved helligdage, det forventes også, at du kan afsætte noget tid ud over de 37 timer, hvis det er påkrævet særligt i højsæsonen fra april til august. Vi tilbyder en meget konkurrence dygtig løn, som forhandles individuelt efter kvalifikationer, . 

Kontakt Thomas Flytkjær på 22173017 ved spørgsmål, ellers send dit CV og en kort ansøgning på jobs@holmegaardsdeli.dk

Start: hurtigst muligt.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 29/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Næstved Kommune

Pædagogisk medarbejder søges til køkken i beskyttet beskæftigelse (§103)

Næstved

Brænder du for at gøre en forskel for mennesker med særlige behov – og har du samtidig flair for madlavning og pædagogik? Så er det måske dig, vi leder efter!

Om stillingen

CSI – Center for Sociale Indsatser søger en engageret og fagligt stærk pædagogisk medarbejder til vores køkken, hvor vi tilbyder beskyttet beskæftigelse efter SEL §103 og STU Erhvervslinje. Din primære opgave bliver at støtte og vejlede beskyttede medarbejdere og elever i deres daglige arbejde i køkkenet – med fokus på udvikling, trivsel og meningsfulde aktiviteter.

Du vil have din daglige gang på to matrikler, der ligger side om side, men skal være indstillet på samarbejde på tværs af hele CSI.

Køkkenet – en arbejdsplads med puls og pædagogik

Køkkenet består pt. af to faste personaler og 16–20 beskyttede medarbejdere og elever. Her produceres dagligt morgenmad til 15–20 personer og frokost til 30–80 kuverter, som sælges i kantinen. Vi laver så meget som muligt fra bunden – herunder bagværk, syltning og både kolde og varme retter.

Du bliver en aktiv del af produktionen og skal samtidig sikre høj hygiejnestandard og være rollemodel i forhold til rengøring, datomærkning og oprydning.

Din rolle

Du skal kunne tilrettelægge og skabe arbejdsopgaver, der giver mening for den enkelte beskyttet medarbejder og elev – uanset kognitive eller fysiske udfordringer. Det kræver, at du er selvstændig, initiativrig og har blik for både det pædagogiske og det praktiske.

Du skal kunne bevare overblikket i pressede situationer og være tydelig i din kommunikation. Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor vi arbejder med fælles værdier: engagement, nysgerrighed, faglighed og trivsel.

Vi tilbyder

  • et alsidigt job med både pædagogiske og gastronomiske udfordringer
  • stor medindflydelse og fleksibilitet i opgaveløsningen
  • tæt samarbejde med faste kollegaer
  • et team med bred faglighed og mulighed for sparring
  • supervision og ugentlig faglig sparring
  • undervisning i relevante fagsystemer

Vi forventer, at du

  • har relevant pædagogisk uddannelse eller erfaring
  • gerne har kendskab til STU og §103
  • er stærk i relationsarbejde og arbejder anerkendende og struktureret
  • er loyal, positiv og imødekommende
  • tør tage ansvar og lære fra dig
  • har humor, empati og tydelig rammesætning
  • er nysgerrig og refleksiv omkring egen og andres praksis
  • har erfaring med dokumentation – gerne i Nexus

Du kan se job- og personprofilen her.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation (FOA og SL).

Tiltrædelse den 1. januar 2026. 

Arbejdstid pr. uge 32 timer.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Lena Rasmussen på telefon 2652 4705.

Ansøgningsfrist den 20. november 2025. 

Ansættelsessamtaler afholdes den 25. november 2025. 

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune

Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Billigblomst

Handyman - Næstved

Næstved

Handyman søges til Billigblomst Næstved – er du vores nye altmuligmand?

Er du den praktiske type, der kan fikse lidt af hvert og trives med at holde udendørsområder pæne og velfungerende? Måske er du tidligere pedel og nu på efterløn – og mangler et hyggeligt og fleksibelt bijob? Så er det lige dig, vi leder efter!

Billigblomst har siden vores start i 2009 været på en udviklings- og vækst rejse og er i dag en af Danmarks hurtigst voksende detailkæder. Vores 10. center åbnede vi i Holbæk i marts 2023 og derudover åbnede vi vores 11. center i Fredericia i september 2024. Skynd dig at skrive en ansøgning og kom med på vores vækstrejse! 
 

Vi tilbyder:

Du vil få mulighed for at få alsidige arbejdsopgaver og for at tage ansvar for den daglige trivsel samt drift i vores havecenterDu bliver en del af en sund og tryg arbejdsplads med en fri omgangstone, hvor faglighed og trivsel står højt på agendaen. Medarbejderne er vores vigtigste ressource, og et af kardinalpunkterne hos Billigblomst er, at det skal være sjovt at gå på arbejde, også når det går stærkt.

Derudover kan du nyde godt af:

  • Personalerabat 
  • Spændende og dynamisk hverdag
  • Stærkt samarbejde i havecenteret og på tværs af organisationen
  • Ansættelsesvilkår efter HK’s butiksoverenskomst, som f.eks. pension og sundhedsordning

Om jobbet: 

Billigblomst Næstved søger en handyman til at hjælpe os ca. 4-6 timer om ugen med forskellige praktiske opgaver i og omkring vores plantecenter.

Som vores handyman bliver du en vigtig del af holdet, der sørger for, at vores center altid fremstår pænt, velholdt og klar til kunderne. Du får en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver – og stor frihed til selv at planlægge dine timer.

I din hverdag kan du forvente:

  • Græsslåning og vedligehold af udendørsområder
  • Lugning og fjernelse af ukrudt
  • Afrensning af belægninger
  • Udskiftning af defekte lysstofrør og mindre reparationer
  • Renholdelse af ydre områder
  • Andre forefaldende handyman-opgaver, som løbende opstår

Vi forestiller os, at du: 

  • Er vant til at bruge hænderne og har teknisk eller praktisk sans
  • Måske tidligere har arbejdet som pedel, vicevært eller lignende
  • Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ
  • Er fleksibel, pålidelig og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde

Hvis du kan se dig selv i denne stilling, så send endelig din ansøgning afsted til os. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Souschef Julie Vang Nielsen på tlf.nr.: +45 31778904.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, vi kigger dem løbende igennem, så søg i dag eller senest 30-11-2025.

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Lægesekretær med stærk faglighed søges til Distriktspsykiatrien Næstved, Psykiatrien Syd

Næstved

Er du vores nye lægesekretær?

Er du:

  • Uddannet lægesekretær
  • Selvstændig, engageret og omhyggelig
  • Glad for at lære fra dig og for at udfordre dig selv fagligt
  • Certificeret i Sundhedsplatformen, med solidt kendskab til denne samt ambulatorieerfaring – gerne fra psykiatri
  • Gode samarbejdsevner og er mødestabil
  • Konstruktiv i din tilgang til opgaveløsningen i et ambulatoriesekretariat med mangeartede opgaver
  • Har god humor, er venlig, imødekommende og rummelig

Så er Distriktspsykiatrien Næstved lige noget for dig.

Hvem er vi?

Distriktspsykiatrien Næstved - Vordingborg varetager ambulant behandling af henviste patienter med længerevarende psykiske lidelser i alderen 18- 75 år, der ligger indenfor målgruppen.

Vi har ansat sygeplejersker, psykologer, ergoterapeut, socialrådgiver, læger, kontorassistent, Peer-medarbejdere og lægesekretærer. Du vil blive en del af dette brede tværfaglige samarbejde og have et tæt samarbejde med teamets anden sekretær.

Vi er uddannelsessted for sygeplejersker, læger, sekretærer og specialpsykologer.

Dine opgaver

Dine opgaver bliver mangeartede og omfatter bl.a. telefonbetjening og opgaver i Sundhedsplatformen. Vi arbejder intensivt med registreringsarbejdet i Sundhedsplatformen. Det er lægesekretæren, som kvalitetssikrer data og disse data danner beslutningsgrundlag for et væld af vigtige opgaver.

Vi arbejder med videokontakter til både patienter, kollegaer og samarbejdspartnere. Her har lægesekretæren også en væsentlig rolle.

Du skal være glad for at lære fra dig og for at udfordre dig selv fagligt, samt kunne arbejde med mange bolde i luften på samme tid.

Som sekretærer samarbejder vi tæt med sekretærerne specielt i psykiatrisk klinik i Næstved samt Distriktspsykiatrien i Vordingborg.

Du refererer direkte til afsnitsledelsen

Vi tilbyder

  • Selvstændig arbejds- og opgavetilrettelæggelse
  • Egne ansvarsområder og specialopgaver
  • Gode fysiske rammer
  • Et godt arbejdsmiljø med en høj grad af fokus på trivsel og faglig udvikling.
  • Gode engagerede kollegaer med høj aktivitet og stor spørgelyst
  • Et højt fagligt niveau
  • En arbejdsplads hvor der er god humor og frugtordning
  • Sociale aktiviteter

Løn og ansættelsesvilkår

Ansøgningsfristen er d. 23. november 2025

Samtaler forventes at blive afholdt d. 26. november 2025

Ansættelsesdato er d. 1. januar 2026 eller hurtigst muligt.

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Løn er efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen, er du altid velkommen til at kontakte os. Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres.

Vi indhenter referencer og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Næstved Kommune

Kreativ lærer søges til mellemtrinnet på Kobberbakkeskolen, afdeling Sjølund

Næstved

Er du en engageret og kreativ lærer med kompetencer inden for håndværk og design, billedkunst og dansk – og måske også fransk? Så er du den kollega, vi leder efter!

På Kobberbakkeskolen søger vi en lærer, der brænder for at kombinere faglighed og kreativitet i undervisningen. Du vil primært undervise på mellemtrinnet, men der kan også være enkelte hold i udskolingen. Hvis du samtidig kan undervise i fransk, er det et ekstra plus.

Om skolen

Kobberbakkeskolen er en distriktsskole i Næstved Kommune, fordelt på tre matrikler.
Vi arbejder målrettet med skoleudvikling og ønsker at være en vidensbaseret skole, hvor høj faglighed, trivsel og udvikling for alle elever er i centrum.

Vi lægger vægt på at skabe inkluderende læringsfællesskaber, hvor alle elever udvikler sig fagligt, socialt og personligt gennem positive oplevelser, nærvær og samarbejde.
Vores pædagogiske tilgang er udviklings- og ressourceorienteret og bygger på et stærkt fællesskab blandt medarbejdere, elever og forældre.

Vi tilbyder

  • En afdeling med elever fra 4. til 9. årgang
  • En skole, hvor læring og trivsel prioriteres højt
  • Et fagligt og kollegialt fællesskab med engagerede og anerkendende medarbejdere
  • En arbejdsplads med høj social kapital og fokus på professionelt samarbejde

Vi forventer, at du

  • Er uddannet lærer
  • Har kompetence til og erfaring med klasserumsledelse
  • Har stærke evner inden for relationsarbejde
  • Arbejder anerkendende, inkluderende og struktureret
  • Har en kreativ og motiverende tilgang til undervisning og læring
  • Er engageret, samarbejdsorienteret og mødestabil

Skolens fokusområder

  • Opbygning og vedligeholdelse af stærke relationer til eleverne
  • Pædagogisk udvikling med fokus på faglighed og læringsfællesskaber
  • Teamsamarbejde og fælles forberedelse på tværs af årgange
  • Et ressourceorienteret forældresamarbejde baseret på dialog og tillid
     

Ønsker du at bidrage til et fagligt stærkt miljø, hvor kreativitet, trivsel og læring går hånd i hånd, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og DLF

Tiltrædelse 1. januar 2026

Arbejdstid pr. uge 37 timer ugentlig

Vil du vide mere

Du er velkommen til at kontakte afd. leder Anna Borge, 29 74 36 90

Vi opfordrer til, at du besøger os for at få en snak og ser skolen.

Ansøgningsfrist fredag den 21. november 2025

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 25. november 2025

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag. 

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Erhvervsuddannet eller ufaglært serviceassistent til Serviceafsnittet NSR, Næstved Sygehus

Næstved

Vi søger erhvervsuddannede eller ufaglærte serviceassistenter til at varetage serviceopgaver på Næstved Sygehus - Serviceafsnittet.

Serviceafsnittet på Næstved Sygehus søger dedikerede og engagerede medarbejdere til at deltage i vores organisation som servicerer sygehuset 24 timer i døgnet, året rundt. Som afdeling er vi motiverede og klar til fremtidens udvikling, og vi stræber efter at levere den bedst mulige service og kvalitet til patienter og kolleger på sygehuset. Dette er helt i tråd med sygehusets fælles strategi: "SAMMEN ER VI BEDST”.

Til stillingerne er der blandt andet tilknyttet følgende arbejdsopgaver/funktioner

  • Rengøringsopgaver efter INSTA 800 og NIR Rengøring
  • Vask, opredning samt udbringning af senge
  • Forefaldende drifts- og serviceopgaver, herunder tilberedning af mad til patienterne
  • Deltage i ad hoc opgaver på sygehuset

Vi har følgende forventninger til, at du:

  • kan arbejde i skiftende vagter i tidsrummet 5.30 til 19
  • Har overblik, og kan holde hovedet koldt i et til tider hektisk arbejdsmiljø
  • Har lyst til at være med i forreste række, når patienterne og vores samarbejdspartnere har brug for vores ydelser
  • Har lyst til og interesse i et afvekslende job med fart på, som byder på udfordringer hver eneste dag
  • Taler og skriver godt dansk
  • Er samarbejdsvillig
  • Er humørstabil og har et positivt menneskesyn
  • Er fleksibel og omstillingsparat
  • Er service- og kvalitetsbevidst
  • Såfremt du ikke er erhvervsuddannet serviceassistent med speciale i hospitalsservice, ansættes du som ufaglært serviceassistent. Det er i din ansættelse et krav, at du påbegynder og gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannet serviceassistent med speciale i hospitalsservice inden udgangen af dit 2. ansættelses år, såfremt du opfylder betingelserne herfor- ellers påbegyndes uddannelsen, så snart du opfylder betingelserne, og uddannelseshold oprettes. Under uddannelsen er din gennemsnitlige ugentlige arbejdstid 37 timer pr. uge i blandede vagter.
  • Kan efterleve retningslinjerne for børneattester i Region Sjælland

Hvorfor skal du vælge os

  • Fordi vi kan tilbyde dig en spændende og udfordrende stilling i en dynamisk beredskabsorganisation med en række spændende ambitioner inden for service og kvalitet – med stor fokus på anerkendelse og tillid som de bærende værdier
  • Fordi vi kan tilbyde dig en uddannelse som erhvervsuddannet serviceassistent, hvis du ikke har den i forvejen
  • Fordi du bliver en del af et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab, som er båret af en stor grad af selvstændighed og robusthed
  • Fordi vi lægger stor vægt på at have en sund og meningsfuld arbejdsplads, hvor det gode arbejdsmiljø understøtter de rette kompetencer og udviklingsmuligheder

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål eller har du brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Serviceleder Jeppe Kaufmann Lund på tlf.: 56 51 24 01.

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst med relevant faglig organisation.

Søg jobbet
Lyder jobbet som noget for dig, så send en motiveret ansøgning med cv via knappen "Søg jobbet" nederst på siden.
Jobbet kan ikke søges via mail.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 21. november 2025.

Samtaler
Ansættelsessamtaler forventes at blive holdt i løbet af uge 48.

Ansættelsens startdato:
1. december 2025 eller snarest muligt.

Serviceafsnittet NSR løser serviceopgaver for sygehusene i Næstved, Slagelse og Ringsted inden for leverance af rengøring og tilhørende serviceydelser samt post og logistik.
I Serviceafsnittet NSR er der beskæftiget ca. 350 medarbejdere.

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Takumi Sushi Næstved ApS

Erfaren kok til sushi køkken søges

Næstved

Vi leder efter en dygtig og passioneret kok med erfaring inden for sushi-tilberedning.

Om jobbet:

  • Forberedelse og tilberedning af sushi og japanske retter
  • Sikre høj kvalitet og præsentation af retterne
  • Opretholdelse af hygiejne-og sikkerhedsstandarder i køkkenet
  • Samarbejde med teamet af sikre en effektiv drift

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med sushi-tilberedning
  • Er ansvarsbevidst og kvalitetsorienteret
  • Arbejder struktureret og kan håndtere travle perioder
  • Har en positiv attiude og gode samarbejdsevne

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling i en velrenommeret sushi-restaurant
  • Mulighed for personlig og falig udvikling
  • Godt arbejdsmiljø og et professionelt team

Arbejdssted: Kindhestegade 13, 4700 Næstved

Startdato: Hurtigst muligt

Er du interesseret? Send din ansøgning og CV til os. Vi glæder os til at høre fra dig.

Der er 1 ledig stilling

Indrykket:02/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

🔧 RØRLÆGGER – Holbæk og Viby Sj.

Entreprenør MCH A/S

Holbæk

Er du en erfaren mand/kvinde med hænderne godt skruet på, og har du styr på jord, kloak og anlægsarbejde?
Så har vi jobbet til dig.

favourite-job-icon Gem

Teamchef for Sygedagpenge og Jobafklaring

Center for Arbejdsmarked – Næstved Kommune
Har du lyst til at stå i spidsen for et område, hvor faglighed, menneskelighed og retning går hånd i hånd? Brænder du for at skabe ro, kvalitet og udvikling - og for at være den leder, der får medarbejdere og borgere til at lykkes, samtidig med at sikre fremdrift og økonomistyring? 

Så er du måske vores nye Teamchef for Sygedagpenge og Jobafklaring.

Om stillingen
Sygedagpenge- og jobafklaringsområdet er et centralt og højt prioriteret område i Næstved Kommune. Som teamchef får du det faglige og personalemæssige ansvar for et stærkt team, der hver dag gør en vigtig forskel for målgruppen.

Du får en nøglefunktion i Center for Arbejdsmarked, hvor vi arbejder ambitiøst med kvalitet, trivsel og helhed i indsatsen. Du bliver en del af vores ledelsesfællesskab og får stor mulighed for at påvirke udviklingen – både fagligt, organisatorisk og kulturelt.

Dine vigtigste opgaver

  • Sætte en klar faglig retning på sygedagpenge- og jobafklaringsområdet
  • Sikre høj kvalitet i sagsbehandlingen og en ensartet praksis
  • Skabe trivsel, tryghed og stabilitet i teamet gennem nærværende og tydelig ledelse
  • Understøtte tværfagligt samarbejde internt og eksternt
  • Arbejde databaseret og omsætte indsigter til konkrete forbedringer
  • Bidrage aktivt til ledelsesgruppen og udviklingen af hele Center for Arbejdsmarked

Hvem er du?

Vi søger en leder, der både kan være fagligt stærk og menneskeligt solid. En leder, som medarbejderne kan spejle sig i – og som går forrest med ro, mod og integritet.

Du er kendetegnet ved:

  • Evnen til at skabe tillid, sikre retning og klarhed
  • Respektfuld kommunikation og en empatisk lederstil
  • Dyb indsigt i sygedagpengelovgivningen og jobafklaringsforløb
  • Faglig vedholdenhed og evne til at prioritere 
  • Mod til at stå fast, forklare retning og tage ansvar
  • Økonomisk og strategisk tyngde. 

Vi tilbyder

  • Dygtige og engagerede medarbejdere, der ønsker en leder med hjertet på rette sted
  • Et stærkt ledelsesfællesskab med sparring og udvikling
  • En organisation, hvor både kvalitet og trivsel er højt prioriteret
  • Mulighed for at præge fremtidens sygedagpengeindsats i Næstved Kommune

Løn og ansættelse
Efter gældende overenskomst og principper for lokal løndannelse. 

Tiltrædelse efter aftale.

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Vil du vide mere?
Kontakt: Teamchef Marja Elverhøi, telefon: 40448143 eller Arbejdsmarkedschef Torben Bahn Petersen, telefon: 40356312

Ansøgning og afholdelse af samtaler
Frist for ansøgning 
onsdag den 17. december 2025 kun via vores rekrutteringssystem. 

Vi forventer at afholde samtaler fredag den 19. december 2025

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Næstved Kommune

Vigtige datoer

Indrykket: 20 November 2025

Ansøgningsfrist: 17 December 2025

Kontaktperson

Marja Elverhøi

404481431

Jobhandlinger

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling