Hørsholm Fysioterapi & Rygcenter ApS
Fredensborg
Hørsholm Fysioterapi og Rygcenter søger en fysioterapeut 15-20 timer/ugen pr. 15.01.26
Har du lyst til at arbejde på klinik og blive en del af vores gode team?
Vi søger dig, der kan lide at arbejde med alle slags patienter, dig der ser muligheder og tænker hele vejen rundt om det enkelte menneske.
Vi er 8 fysioterapeuter, der arbejder sammen, for at gøre det bedste for hinanden og vores patienter.
På vores klinik er alle med til, at skabe det gode klima, der giver os lyst til at gå på arbejde hver dag. Vi udveksler faglig viden og erfaringer, gør hinanden klogere og har det sjovt sammen.
Udover fysioterapeuterne har vi sekretær.
Vi har gode træningsfaciliteter i en spritny klinik.
Der er nemt at komme til og fra klinikken, da der går bus til Kbh, Hillerød og Holte lige ved siden af.
Vi har overenskomst med regionerne og arbejder både indenfor og udenfor sygesikringen.
Vi søger en indlejer og bruger DF´s kontrakt ”Aftale om leje af praksisret”.
Vi er nysgerrig på hvem du er, hvad du brænder for, og hvor din passion indenfor fysioterapi ligger. Måske er du ny i faget, måske har mange års erfaring.
Send os en mail.
Vi glæder os til at tale med dig.
Du kan blive klogere på klinikken ved at se på vores hjemmeside www.horsholmfys.dk
Indrykket:20/11/2025
Ansøgningsfrist: 15/01/2026
Center Sjælsmark
Fredensborg
Indrykket:20/11/2025
Ansøgningsfrist: 04/12/2025
Asminderød-Grønholt Sogn
Fredensborg
Spændende deltidsstilling som Korproducent for Fredensborg Slotskirkes Pigekor
Vi søger nu en ny kollega til vores spændende og innovative kormiljø med start 1. februar 2026 eller tidligere.
Din ansættelse er dedikeret til Fredensborg Slotskirkes Pigekor, men vi ser gerne at du indgår i samarbejdet med Nordsjællands Korskole, som både er et professionelt tilbud om sangundervisning til alle børn og unge og et aspirantmiljø til vores dygtige Pigekor.
Helt overordnet bliver din opgave at holde styr på Pigekorets mange aktiviteter og interessenter, holde snor i økonomien og sikre at korets aktiviteter er velfunderet i Asminderød-Grønholt Sogn og Menighedsråd.
Du vil indgå et tæt partnerskab med vores korledere, sognets kontaktperson og din daglige sparringspartner vil være Pigekorets dirigent og musikalske leder, Cille Buch.
Dine opgaver
o Koncertplanlægning
o Planlægning af én eller flere årlige koncertrejser (udland eller indland)
o Facilitering og organisering af praktik omkring korets aktiviteter
o Ledelse af forældrehjælpere
o PR og kommunikation på SoMe og hjemmeside
o Fundraising er en meget væsentlig del (fonde, sponsorer mv.).
o Økonomi (aftaleindgåelser, fakturering og budgettering)
o Administration (statusrapport, mødeledelse)
Du har
o Sans for at skabe organisatoriske rammer for et trygt og ambitiøst læringsmiljø for børn og unge
o Flair for projektledelse og logistik
o Gode evner som mødeleder
o Stærke kommunikative evner (også på engelsk)
o Forståelse for Folkekirkens rammer, som Pigekoret og Korskolen drives under
o Ser skiftende arbejdstider og -steder som en naturlig del af jobbet
Vi tilbyder
o Mulighed for selv at tilrettelægge dine arbejdstider, vi ser gerne at du både deltager i det fysiske arbejdsmiljø i Sognegården, men også at du i vid udstrækning kan planlægge din egen arbejdstid som hjemmearbejde.
o Et miljø med en smuk forening af kirke og kultur
o Stor mulighed for at påvirke korenes hverdag og udvikling
o En verden af skønne øjeblikke i arbejdet med børn og unge
o En arbejdsplads, hvor hver uge er forskellig
o En perlerække af de mest fantastiske koncertoplevelser
Deltid
Stillingen er på 30 timer. Timetallet vil i spidsbelastningsperioder kunne øges til 37 timer efter nærmere aftale parterne imellem. Ansættelse og aflønning sker hos Asminderød-Grønholt Menighedsråd i henhold til overenskomst for kirke- og kulturmedarbejdere under CO10’s og kirkekultur.nu’s forhandingsområde. Stillingen ønskes besat senest pr. 1. februar 2026.
Praktik
Send din ansøgning til Asminderød-Grønholt Menighedsråd, Asminderødgade 48, 3480 Fredensborg på 9334fortrolig@sogn.dk
Ansøgningsfristen er mandag den 1. december 2025 kl. 12.00. Samtaler afholdes løbende.
Kort om Fredensborg Slotskirkes Pigekor (FSP)
Elitekoret Fredensborg Slotskirkes Pigekor hører til blandt landets bedste kirkekor.
Pigekoret består af godt 40 sangere i alderen 14 – 22 år, og vi har i løbet af de seneste 5 år opnået et fornemt niveau med et bredt repertoire, som spænder vidt fra klassisk kirkelig til populær musik.
Mere info: www.fredensborgslotskirkespigekor.dk
Kort om Nordsjællands Korskole (NK)
Alle syv sogne i Fredensborg Provsti tilbyder børn i Nordsjælland fra 5 år og op professionel sangundervisning. Vi ønsker at give vores sangere mulighed for at lære at udtrykke sig gennem stemmen og få en masse gode oplevelser sammen med andre børn. Nordsjællands Korskole har i øjeblikket ca. 150 børn og unge i to Spirekor, to Børnekor, to Juniorkor og et Ungdomskor. Alle kor har årligt to til tre optrædener. Vores erfarne korledere skaber et rytmisk, vokalmæssigt og musikalsk samvær med klassisk og moderne repertoire.
Vi lægger vægt på at skabe dygtige kor; finde og motivere sangtalenterne samt at skabe et fællesskab og bygge bro mellem de forskellige kor.
Mere info: www.nordsjaellandskorskole.dk
Indrykket:20/11/2025
Ansøgningsfrist: 01/12/2025