WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
5

Nordsjællands Hospital (Hillerød)

Afsnitsledende overlæge til FACT Helsingør - Psykiatrisk Center Nordsjælland

Helsingør

Vil du være med til at forme fremtidens ambulante psykiatri?

En af vores værdsatte kolleger går på pension efter mange år på Psykiatrisk Center Nordsjælland. Derfor søger vi en engageret speciallæge i psykiatri, som har lyst til at kombinere klinisk arbejde med faglig og ledelsesmæssig udvikling som afsnitsledende overlæge i FACT Helsingør.

Hos os bliver du en del af et velfungerende, erfarent og engageret team, hvor høj faglighed, tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd. Du får mulighed for at gøre en reel forskel for mennesker med svære psykiske lidelser – samtidig med, at du er med til at sætte retning for den fortsatte udvikling af afsnittet.

Om FACT Helsingør

FACT Helsingør er en del af Psykiatrisk Center Nordsjælland og er beliggende på Esrumvej i Helsingør. Vi dækker Helsingør, Gribskov, Fredensborg og Hørsholm kommune og arbejder ud fra Flexible Assertive Community Treatment (FACT)-modellen.

Vi tilbyder en fleksibel, opsøgende og helhedsorienteret behandling til mennesker med svære og komplekse psykiske lidelser, hvor behandlingen tilpasses patienternes aktuelle behov.

Vi består af to tværfaglige FACT-teams med høj faglighed og stærkt kollegialt sammenhold. I teamene arbejder blandt andet: speciallæger, sygeplejersker, specialpsykolog, socialrådgiver, recoverymentor, sekretærer samt faggrupper under uddannelse.

Vi prioriterer en kultur præget af faglig nysgerrighed, gensidig respekt, humor og hjælpsomhed. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab, og vi lægger stor vægt på tværfaglig sparring og fælles beslutningstagning.

Din rolle

Som afsnitsledende overlæge bliver du en synlig og nærværende faglig leder, der sammen med oversygeplejersken har ansvaret for den daglige drift og udviklingen af FACT Helsingør.

Du bliver en del af centerets samlede afsnitsledelse og får stor indflydelse på både den faglige retning og udviklingen af behandlingen.

Du vil blandt andet:

  • have det lægefaglige ansvar og medvirke til fortsat høj kvalitet i behandlingen
  • være med til at udvikle afsnittets faglige profil og arbejdsgange
  • sikre sammenhængende patientforløb i tæt samarbejde med kommuner, botilbud, almen praksis og døgnpsykiatrien
  • understøtte et godt arbejdsmiljø og et stærkt tværfagligt samarbejde
  • supervisere og sparre med læger og øvrige medarbejdere
  • deltage aktivt i den kliniske behandling med en patientportefølje, der tilpasses ledelsesopgaven
  • bidrage til undervisning, kvalitetsudvikling og udviklingsprojekter.
Hvem er du?

Du er speciallæge i psykiatri med solid klinisk erfaring og ledelseserfaring, eller et tydeligt lederpotentiale. Det vigtigste er, at du motiveres af at skabe gode rammer for både patienter og medarbejdere.

Vi forestiller os, at du:

  • brænder for ambulant psykiatri og behandling af patienter med komplekse psykiske lidelser
  • arbejder systematisk og med høj faglig kvalitet
  • kommunikerer tydeligt og anerkendende
  • er god til at skabe relationer og samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer
  • motiveres af at udvikle både medarbejdere, arbejdsmiljø og behandlingstilbud
  • trives med både ledelsesopgaver og klinisk arbejde.
Hvad tilbyder vi?

Hos os får du en stilling med stor variation, høj grad af indflydelse og mulighed for at præge udviklingen.

Vi tilbyder blandt andet:

  • et velfungerende FACT-ambulatorium med høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab
  • engagerede og erfarne medarbejdere med stor tværfaglig ekspertise
  • et tæt ledelsesmakkerskab med oversygeplejersken
  • en erfaren og hjælpsom gruppe af speciallæger på tværs af centret
  • stor fleksibilitet og indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag
  • gode muligheder for supervision, faglig udvikling, undervisning og kvalitetsudvikling
  • mulighed for forskning og deltagelse i udviklingsprojekter.
Vi prioriterer introduktion og oplæring højt og tilrettelægger et individuelt introduktionsforløb, der passer til dine erfaringer og kompetencer.

Om Psykiatrisk Center Nordsjælland

Psykiatrisk Center Nordsjælland varetager både akut, stationær og ambulant psykiatrisk behandling for borgere i en stor del af Region Hovedstaden.

Centret omfatter en døgnåben psykiatrisk akutmodtagelse i Hillerød, 13 døgnafsnit samt otte ambulatorier og specialiserede teams, herunder OPUS og ældrepsykiatri, fordelt på matrikler i Hillerød, Helsingør og Frederikssund.

Vi arbejder målrettet med at skabe sammenhængende patientforløb, rationel medicinering, høj behandlingskvalitet og mindst mulig anvendelse af tvang.

Som universitetshospital prioriterer vi forskning, uddannelse og udvikling højt. Der er derfor gode muligheder for at engagere sig i undervisning, forskning og kvalitetsudvikling.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2026 eller snarest muligt derefter.

Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag til fredag. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum. Som overlæge i Region Hovedstaden er du dog vagtforpligtet.

Har du lyst til at høre mere?

Vi fortæller meget gerne om stillingen og viser ambulatoriet frem.

Kontakt:

Cheflæge Bille Borck
Telefon: 22 72 36 90

Oversygeplejerske Janny Sørensen
Telefon: 20 81 22 27

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og speciallægeanerkendelse senest den 16. august 2026.

Ansøgningen bedes udarbejdet med udgangspunkt i de syv lægelige kompetenceområder for speciallæger.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 24. august 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig, og til at byde en ny kollega velkommen i FACT Helsingør.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Biblioteket Kulturværftet

Bibliotekar og koordinator til ungeområdet

Helsingør

Har du lyst til at skabe spændende og fagligt stærke biblioteksoplevelser med særligt fokus på unge og studerende i Helsingør?

Så er det måske dig, vi søger som vores nye bibliotekar og koordinator for ungeområdet.

Vi søger en kollega, der kan indgå i den daglige biblioteksbetjening for alle borgere og samtidigt løfte den koordinerende rolle i vores arbejdsgruppe på ungeområdet.

Arbejdsgruppen på ungeområdet består i alt af fire engagerede kolleger og hører til i afdelingen Formidling, hvor godt 25 kolleger varetager betjening, aktiviteter/arrangementer, samlingen med meget mere.

Ungegruppen arbejder med undervisning for gymnasieklasser inden for nutidig informationssøgning og kildekritik. De arrangerer også andre arrangementer, fx en litteraturdag; et større scenearrangement, hvor elever på ungdomsuddannelser præsenteres for levende litteraturmøder med yngre og nye forfattere. Gruppen samarbejder også med andre aktører i kommunen om unge i deres fritid.

Dine vigtigste opgaver
  • Betjene besøgende i alle aldre på alle vores biblioteker på Kulturværftet, Espergærde og i Hornbæk.
    Vagter ligger i tidsrummet kl. 9-20.15 på hverdage samt weekendvagter (ca. hver 4. weekend lørdag kl. 9-16.15 og hver 8. søndag kl. 10-16.15). Der vil også være vagt på en-to søgnehelligdage i løbet af året.
  • Koordinere arbejdet i vores ungegruppe (15-20-årige), herunder arbejde efter vores strategi, sikre fremdrift og praktisk planlægning af møder og agere tovholder på samarbejder internt og eksternt.
  • Varetage undervisning for gymnasie-, mellemtrin- og udskolingsklasser i informationssøgning og kildekritik. Interesse for og kendskab til brugen af AI er i denne sammenhæng et krav.
  • Indgå i samarbejde med andre kulturaktører i kommunen om aktiviteter for unge.

Om dig
  • Relevant faglig og akademisk baggrund, formentlig som bibliotekar, cand.scient. eller cand.mag.
  • Erfaring fra arbejdet på et folkebibliotek og informationssøgning er en stor fordel.
  • Erfaring og interesse i at arbejde med unge som målgruppe – enten i deres fritidsliv eller i en uddannelsesmæssig sammenhæng.
  • Gode samarbejdsevner. Du har blik for at inddrage dine kolleger i opgaveløsningen og er nysgerrig på både deres og – ikke mindst – borgernes perspektiver.
  • Du kan arbejde systematisk og har evne til at sætte dig ind i og anvende bibliotekets fagsystemer, så som Cicero, Netpunkt m.fl. Vi anvender Teams i vores daglige kommunikation og planlægning.
  • En væsentlig del af jobbet (ca. 40 %) består af betjeningsvagter, og det er derfor vigtigt, at du trives med denne vigtige formidlingsopgave.

Vi tilbyder
  • Et fagligt spændende job med gode kolleger og mange samarbejdsflader på tværs af biblioteket, kommunen og det lokale kulturliv.
  • En stilling på 37 timer om ugen med flekstid og mulighed for hjemmearbejde efter aftale. Størstedelen af arbejdstiden lægges på arbejdspladsen.
  • En arbejdsplads, hvor vi ønsker at være en lærende organisation med plads til både udvikling, fejl og fejringer. Vi tror på, at trivsel og gode resultater går hånd i hånd.
  • Vi tilrettelægger din oplæring i betjeningen med afsæt i din erfaring og baggrund.
  • Løn og vilkår efter gældende overenskomst.
I Helsingør Kommunes Biblioteker arbejder vi efter en ny strategi med fokus på bæredygtighed, fællesskaber, litteraturformidling, værtskab og aktuel viden. Du kan læse strategien her: Strategi 2026-2030 for Biblioteket | Helsingør Kommunes Biblioteker.

Ansættelsesdato: 1. november 2026

Ansøgningsfrist: 9. august 2026

Samtaler forventes afholdt: 19. august, og evt. 2. samtale d. 27. august.

Helsingør Kommunes Biblioteker indhenter børneattest ved ansættelse.

Har du spørgsmål, kontakt afdelingsleder Noa Rathje på mail noara@helsbib.dk i uge 32 (ikke tilgængelig i uge 31).

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Borupgårdskolen

Skolerne i Snekkersten søger en skolebibliotekar.

Helsingør

Vil du være med til at styrke læselyst, nysgerrighed og fællesskab gennem vores skolebibliotek?

Brænder du for læsning, læring og styrke børns nysgerrighed?
Har du lyst til at være med til at udvikle et levende og inspirerende skolebibliotek, der understøtter både undervisning og fællesskaber?
Så er det måske dig, vi leder efter!

Til det kommende skoleår søger vi en engageret og fagligt stærk skolebibliotekar, der vil spille en central rolle i udviklingen af vores skolebibliotek på tværs af vores to matrikler.

Din primære opgave er at udvikle skolebiblioteket som et centralt læringsrum på tværs af vores to matrikler. Der vil desuden indgå undervisning i et mindre omfang fx i dansk.

Hvad du kan forvente:
Hos os bliver du en del af en skole, hvor vi arbejder målrettet med at skabe fællesskaber, udvikle nysgerrighed og styrke børns tro på egne evner. Vi tror på, at alle børn kan udvikle sig, når de mødes med høje forventninger og tydelig støtte.

Du får:
  • En engageret og professionel medarbejdergruppe, der samarbejder tæt og bakker hinanden op
  • En involverende ledelse, der skaber rum for faglig udvikling og medindflydelse
  • En kultur med højt til loftet, humor og uhøjtidelighed
  • Mulighed for at være med til at udvikle et moderne skolebibliotek som pædagogisk og didaktisk ressource
  • En central rolle i samarbejdet med lærere om læsning, informationskompetence og læringsforløb
  • Arbejde på tværs af to matrikler, hvor du er med til at skabe sammenhæng og retning
Citat fra en af vores lærere:
"På Skolerne i Snekkersten er der en særlig åbenhed og tillid mellem kolleger og ledelse. Jeg oplever, at mine idéer bliver lyttet til, og at vi har en kultur, hvor man tør prøve nyt. Vi er seriøse med vores fag – men vi griner også meget!" Lærer på mellemtrinnet
Hvem er du?
  • Du har en relevant faglig baggrund
  • Du brænder for at skabe læselyst og gode møder mellem børn og litteratur
  • Du er nysgerrig på udvikling af skolebiblioteket som læringsrum
  • Du arbejder struktureret og selvstændigt, men også tæt sammen med kolleger
  • Du er opsøgende, idérig og god til at skabe relationer til både elever og medarbejdere
  • Du har blik for både det fysiske og det digitale bibliotek
  • Du trives også i undervisningsrollen

Stillingen er på fuld tid og ansættelse hurtigst muligt.

Sådan søger du
Send din ansøgning, CV og relevant dokumentation via Helsingør Kommunes rekrutteringssystem senest 12. august kl. 12. Vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Julie Dynes på 25313518 eller jum08@helsingor.dk eller skoleleder Mikkel Høgh på 21430252 eller mihog@helsingor.dk

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

Indrykket:24/06/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bygninger

Projektansvarlige for bygninger i Helsingør Kommune

Helsingør

Vi søger to nye kollegaer, der kommer til at indgå i Team Anlæg og Vedligeholdelse, som varetager både ud- og indvendigt vedligehold af kommunens bygninger samt gennemfører byggeopgaver.

Helsingør Kommunes bygninger er opført i forskellige tidsperioder og til mange forskellige formål, hvilket stiller krav til individuelle løsninger, faglige vurderinger og en bred byggeteknisk forståelse.

Opgaverne er ofte projektbaserede og løses i tæt samarbejde med kollegaer i eget team, det tekniske team, de tekniske servicemedarbejdere samt ejendommenes brugere.

Vi søger dig, der trives i et godt arbejdsmiljø med høj grad af tværfagligt samarbejde, frihed under ansvar og stor tillid til den enkelte medarbejders faglighed. Stillingen giver gode muligheder for udvikling både fagligt og personligt.

Vi står i en spændende udvikling, hvor vi ønsker at løse flere opgaver med egne kompetencer og skabe endnu større værdi for kommunens bygninger og brugere. Derfor søger vi en kollega, der trives med ansvar, tager initiativ og har lyst til at præge udviklingen frem for blot at administrere den.

Hos os får du stor indflydelse på dine projekter og beslutninger. Til gengæld forventer vi, at du tager ejerskab, bruger din faglighed aktivt og bidrager til at omsætte gode idéer til konkrete resultater. Vi tror på, at arbejdsglæde skabes gennem engagement, faglig udvikling og ved at se sine projekter lykkes i praksis.

Dine ansvarsområder
  • Projektansvarlig for udvalgte mellemstore anlægsprojekter
  • Ansvar for planlægning og gennemførelse af vedligeholdelses- og byggeopgaver i samarbejde med kommunens øvrige centre og institutioner med fokus på brugernes behov
  • Udarbejdelse af projektbeskrivelser og budgetoverslag
  • Dialog og koordinering med entreprenører, rådgivere, brugere og øvrige samarbejdspartnere gennem hele projektforløbet

Vi forventer, at du
  • Har en håndværksmæssig baggrund suppleret med relevant videreuddannelse eller tilsvarende erfaring inden for bygge- og projektledelse, fx konstruktør
  • Har erfaring med bygningsdrift, byggeprojekter, projektering, byggeledelse og udarbejdelse af udbudsmateriale
  • Har stærke projektlederkompetencer og kan skabe fremdrift i projekter med mange interessenter og forskellige behov
  • Har en solid byggeteknisk forståelse og kan omsætte behov og idéer til konkrete løsninger og projekter
  • Kan bevare overblikket over komplekse problemstillinger og træffe velbegrundede beslutninger på et fagligt grundlag
  • Er struktureret og formår at styre økonomi, tid og kvalitet gennem projektets forskellige faser
  • Hviler i din faglighed, tør træffe beslutninger og kan fastholde de aftalte rammer i dialogen med entreprenører, rådgivere og øvrige samarbejdspartnere
  • Kan samarbejde og kommunikere på alle niveauer både internt og eksternt
  • Trives med ansvar, tager initiativ og har lyst til at præge udviklingen frem for blot at administrere den
  • Bidrager til det gode arbejdsmiljø i afdelingen med et godt humør

Vi tilbyder
En arbejdsplads, hvor samarbejde, sparring og trivsel er i fokus
  • Plads til humor og socialt fællesskab, hvor der også er mulighed for deltagelse i uformelle grupper og netværk, som er drevet af medarbejdere
  • En arbejdsplads centralt placeret i Helsingørs smukke bykerne med kort afstand til stationen
  • Flextid og mulighed for hjemmearbejde op til to dage om ugen

Stillingen er placeret i Center for Økonomi og Ejendomme. Centeret understøtter, servicerer og rådgiver Byråd, direktion, øvrige centre og decentrale enheder i Helsingør Kommune vedrørende økonomi og bygninger.

Stillingerne er fuldtidsstillinger til besættelse 1. oktober 2026. Aflønning sker efter gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere om stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte leder for området Mathias Bleibach, tlf. 25312445 (sommerferie fra 25/6 til 14/7).

Ansøgningsfristen er onsdag den 12. august 2026. Samtaler afholdes forventeligt onsdag den 19. august 2026.
Stillingen søges via Helsingør Kommunes hjemmeside/ Ledige jobs, ved brug af knappen ”Søg jobbet” i stillingsopslaget.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Børne- og Ungerådgivning

PPR-psykolog til vores nye specialskole?

Helsingør

Vores PPR-team på Specialskolen ved Rønnebær Allé søger en erfaren psykologkollega! Vores nuværende kollega går på pension, og derfor har du mulighed for at søge dette spændende job, hvis du brænder for specialområdet - og vil være med til at bygge noget nyt op sammen med os.

Du vil være ansat i Børne- og Ungerådgivningen (PPR) som en del af en stor psykologgruppe med en kombination af nye og erfarne kolleger.

Du kan ’møde’ dine måske nye kolleger og høre lidt om din kommende arbejdsplads i denne lille video: Lille film om os

Foruden psykologer består vi desuden af tale-hørekonsulenter og specialpædagoger.

Tæt team-samarbejde på Specialskolen
Vi er et team på fire psykologer på Specialskolen, der brænder for specialområdet og for at hjælpe forældre og personale til at lykkes med de børn, der har det allersværest.

Skolen åbnede sidste sommer, hvor vores tidligere tilbud for børn med ADHD samt vores dagbehandlingsskole flyttede sammen. I år og næste år følger vores tilbud for børn med autisme med.

I praksis har de fleste børn begge diagnoser (plus andre komplekse udfordringer), og grupperne bliver på den nye skole fremadrettet sammensat ud fra, hvilke børn, der har glæde af at gå sammen med hvem.

Børnene er flyttet ind sammen med deres tidligere klassekammerater og med deres kendte lærere og pædagoger. Din primære tilknytning vil i starten være til grupper for børn med ADHD som primære udfordring.

Meget er helt nyt og skal finde sin form i løbet af det kommende år eller to.

Du må derfor godt kunne trives med, at ikke alt er faldet helt på plads.

Til gengæld får du mulighed for at være medskaber af forandringsprocesserne på specialområdet, og du kan blive en del af det spændende arbejde med at skabe et godt skoletilbud til denne særlige gruppe af børn.

En arbejdsplads med god stemning, høj faglighed og psykologisk tryghed
Selv om tempoet er højt og opgaverne komplekse, har vi en god og sjov hverdag, hvor vi bruger hinanden til sparring og griner sammen, når vi mødes.

Vi har base på Specialskolen, snart skal vi dele et nyt kontor og glæder os til, at du flytter ind.

En typisk arbejdsuge kan f.eks. indeholde aktiviteter som:
  • Sparring med et lærerteam
  • Observation i en klasse
  • Frokost med kolleger
  • Psykoedukation
  • Samtaler med et forældrepar
  • Testning af et barn
  • Skrive en PPV
  • Samarbejde med en familierådgiver
  • Holde et forældrekursus
  • Måske deltage i en arbejdsgruppe i Børne- og Ungerådgivningen, der planlægger julefrokost eller et fagligt oplæg…
Vi søger en erfaren psykolog
Selvom dine arbejdsopgaver vil være meget varierede, er målet altid at hjælpe de voksne omkring børnene til at skabe faglige og sociale deltagelsesmuligheder for børnene i skolen.

For at få dette til at lykkes med vores børnegruppe, er det vigtigt med viden om målgruppens særlige behov – og erfaring fra PPR eller andet lignende psykologarbejde vil selvfølgelig være en fordel.

Oplæring og faglig udvikling
Du vil blive mødt af en tillidsfuld ledelsesstil, der giver plads til dine inputs og idéer, samtidig med, at du selvfølgelig vil få den nødvendige oplæring, guidning og løbende sparring, du har brug for.

En tur i bølgerne efter arbejde?
Vi er så heldige at have mange kilometers kyst og adskillige skønne sandstrande, så hvis du drømmer om at tage en dukkert på vej til eller fra arbejde, er der masser af muligheder – sommer såvel som vinter!

Hvis du har spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte os
  • Sidsel Bondo, leder af Børne- og Ungerådgivningen (2531 2683)
  • Lotte Strandgaard, psykolog på Specialskolen (2531 2711)
  • Mette Bjerregaard, psykolog på Specialskolen (4186 9649)

Skolens nye hjemmeside er under udarbejdelse, men du kan læse lidt om den her, fra da den åbnede: Nyhed om Specialskolen

Praktisk info
Ansøgningsfrist er søndag d. 2. august 2026 kl. 23.59.
Vi holder ansættelsessamtaler onsdag d. 12. august i dagtimerne.
Opstart 1. oktober.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, hvis du tænker, at vi måske er et match 😊



I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

Indrykket:08/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling