WorkWithUs
close-button

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Slotsholmsgade

Processtærke akademikere med politisk forståelse og stærke samarbejdsevner søges til Udlændinge- og Integrationsministeriets departement

København

Kunne du tænke dig at arbejde i et stærkt fagligt og socialt miljø og løse centrale samfundsopgaver på et område, der er genstand for stor politisk interesse og mediebevågenhed? Så har du nu muligheden for at blive en del af holdet i kontorerne Internationalt Migrationssamarbejde eller International Arbejdskraft og EU-ophold.



Velkommen til Udlændinge- og Integrationsministeriets departement
I Udlændinge- og Integrationsministeriet beskæftiger vi os med spørgsmål som:

  • Hvem må indrejse og opholde sig i landet?
  • Hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet?
  • Hvordan sikrer vi, at personer uden lovligt ophold forlader landet?
Dette er vigtige spørgsmål, som alle lande skal forholde sig til – og det er netop vores kerneopgaver.

Du kan læse mere om vores kerneopgaver og vores ministerium her: https://uim.dk/

Vi er i alt ca. 250 medarbejdere, som ser frem til at byde dig velkommen til en hverdag præget af høj faglighed, stort engagement, masser af sparring og et godt socialt miljø.



Om International Migrationssamarbejde

Kontoret beskæftiger sig med det internationale samarbejde på migrationsområdet - særligt det europæiske Schengen- og asylsamarbejde, herunder bl.a. grænser, visum, tilbagesendelse og asyl. Derudover er Migrationstaskforcen forankret i kontoret, som i samarbejde med Udenrigsministeriet, har ansvaret for opgaver relateret til indfrielsen af ambitionen om nye løsninger inden for asylsystemet. Du vil få en væsentlig rolle i det fortsatte arbejde hermed.

Som en del af Migrationstaskforcen i Internationalt Migrationssamarbejde vil dine arbejdsopgaver bl.a. kunne omfatte:

  • Planlægning, koordinering samt deltagelse i rejser på såvel minister- som embedsmandsniveau
  • Forberedelse og afvikling af møder og større arrangementer på såvel minister- som embedsmandsniveau
  • Udarbejdelse af juridiske og praktiske udredninger
  • Er fleksibel og serviceminded
  • Varetagelse en bred kontaktflade og sikre et godt samarbejde med andre relevante lande og internationale samarbejdspartnere.
Alt med det formål, at bidrage til at fremme mulighederne for regeringens ønske om at etablere udrejse- og modtagecentre i tredjelande.

Til denne stilling må der forventes en del rejseaktivitet ligesom gode sprogkundskaber vil være en fordel.



Om International Arbejdskraft og EU-ophold

I kontoret for International Arbejdskraft og EU-ophold understøtter og udvikler vi politik på udlændingeområdet. Kontoret har ansvaret for bl.a. udlændingelovens regler om international arbejdskraft og internationale studerende fra lande udenfor EU. Det omfatter de opholdsordninger, som giver bl.a. kvalificerede internationale arbejdstagere adgang til det danske arbejdsmarked, samt regler for studerendes adgang til Danmark, herunder sundhedspersoner, praktikanter og au pair-personer. Hertil kommer reglerne om myndighedernes adgang til løbende kontrol af betingelserne for ophold og arbejde.

Kontoret har herudover ansvaret for EU-reglerne om personers fri bevægelighed, familiesammenføring på grundlag af unionsborgerskabet, associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet, samt udtrædelsesaftalen, hvor vi bl.a. varetager danske interesser i retssager anlagt ved EU-Domstolen og sikrer den løbende implementering i dansk ret.

Som en del af International Arbejdskraft og EU-ophold vil dine arbejdsopgaver omfatte klassisk ministerbetjening, som bl.a. indebærer, at sagerne skal udgøre et godt beslutningsgrundlag og være skåret rigtigt til politisk. Derudover kan opgaverne bestå i at koordinere og udarbejde politiske udspil, lovforslag, bekendtgørelser, svar til Folketinget mv. samt betjening af minister og departementschef i relation til regeringssager, møder og lignende. Opgaverne i kontoret er præget af en analytisk tilgang, hvor mulige løsninger bidrager til at sikre den fortsatte udvikling af opholdsordningerne med udgangspunkt i de politiske tendenser på området og arbejdsmarkedets behov.



Om dig
Du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. cand.scient.pol., cand.jur. eller lignende, og har stærke analytiske kompetencer samt erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.

Du bliver en del af et politisk miljø, hvor høj faglighed og samarbejde på tværs er i højsædet, og hvor vi forventer, at du:

  • Har gode formidlingsevner - både skriftligt og mundtligt
  • Har høj arbejdskapacitet, er processtærkt og trives med mange arbejdsopgaver og tidsfrister
  • Arbejder effektivt, analytisk og struktureret og leverer høj kvalitet i dit arbejde – også når det skal gå stærkt
  • Er selvstændig og tager ansvar for egne opgaver
  • Trives i en politisk styret organisation, har et godt overblik og kan håndtere skiftende prioriteringer og deadlines
  • Har gode samarbejdsevner og har flair for at opbygge netværk og relationer
  • Er robust og kan agere i en hverdag med mange aktører på et område med stor politisk interesse og mediebevågenhed
  • Har en positiv indstilling, er omgængelig og bidrager til en god stemning på arbejdspladsen.


Yderligere information

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte kontorchef i Internationalt Migrationssamarbejde Louise Berth Andersen på tlf. 61 98 33 20 eller kontorchef i International Arbejdskraft og EU-ophold Charlotte Barslev på tlf. 61 98 34 67.



Er du vores nye kollega?

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest onsdag den 12. august 2026.

I forbindelse med din ansøgning må du gerne tilkendegive, hvis der er et af de to kontorer, som du er særligt interesseret i.

Vi forventer at holde samtaler i uge 34.



Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent afhængig af dine kvalifikationer og erfaring. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Der er tale om faste stillinger på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Stillingerne er med tiltræden snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er departementet Slotholmsgade 10-12, 1216 København K.

For at kunne blive ansat hos os skal du kunne bestå et sikkerhedstjek eller opnå sikkerhedsgodkendelse til FORTROLIGT eller HEMMELIGT afhængigt af, hvilket kontor du ansættes i. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.



Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

Althea Care ApS

Behandlande psykolog på distans

København

Är du psykolog med dansk legitimation och är intresserad av att arbeta på en psykiatrisk mottagning i Köpenhamn? 

Om jobbet
Althea Care är i behov av fler psykologer till vår mottagning i Köpenhamn. Althea Care arbetar med en effektiv och välstrukturerad vårdprocess som skapar utrymme för en sammanhållen och individuellt anpassad vård. 

Just nu söker vi särskilt psykologer med inriktning på behandling av barn och ungdomar på distans. Tjänsten kan utformas antingen som konsultuppdrag eller som anställning.

Kvalifikationer
Krav:
Svensktalande
Dansk legitimation eller beredskap att påbörja ansökan om dansk legitimation.

Om Althea Care 
Althea Care är en dansk psykiatrisk mottagning i Köpenhamn för danska och svenska medborgare. Bolaget etablerades 2023 och tar emot barn och vuxna patienter för utredning och behandling.

Mottagningen är belägen i Köpenhamn där huvuddelen av det kliniska arbetet består av utredning och behandling av neuropsykiatriska diagnoser. Patienter med beroendeproblematik ingår inte i mottagningens uppdrag. 

Vårdprocesser i Althea Care är tydligt strukturerade och baseras på nationella riktlinjer för respektive diagnos. I det kliniska arbetet finns riktlinjer som värnar om patientsäkerheten och samtidigt skapar utrymme för individuellt anpassad vård. 

Hos oss arbetar läkare, psykologer, sjuksköterskor och vårdadministratörer.

Vi arbetar systematiskt med att skapa ett hållbart och trivsamt arbetsliv för samtliga medarbetare. Vår organisation präglas av tydliga rutiner, samarbete, få möten och förutsägbarhet där varje medarbetare planerar sitt arbete under eget ansvar.

Rekrytering sker löpande och tjänsten kan komma att tillsättas innan sista ansökningsdag.

Arbesmiljö och förmåner
Arbetet är generellt förlagt till dagtid på vardagar, men med möjlighet att anpassa arbetstiden till
kvällar och helger om så önskas.

Om anställningen
Arbetsplats: Distans
Omfattning: Heltid/deltid
Varaktighet: Tillsvidare

Arbetsgivaren
Althea Care
https://www.altheacare.se/

Kontakt
Josephine Nemark
administration@altheacare.dk
Verksamhetschef/Leg. psykolog

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Projektleder til daginstitutions- og skolebyggeri i København

København

Vil du være med til at planlægge og udvikle de fysiske rammer på københavnske skoler og dagtilbud?
Kan du bygge bro mellem pædagogisk praksis og byggeriet?

Så er det dig, vi søger til Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Vi søger en projektleder, der kan lede komplekse projekter med mange interessenter.

København er fortsat i rivende udvikling og befolkningstallet stiger løbende. Vi har i team Kapacitet fokus på at understøtte det gode børneliv, de funktionelle krav og den pædagogiske praksis, både i nybyggede og ældre institutioner.

Vi leder efter en projektleder, der kan hjælpe med at udvikle grundlaget for byggerierne og være med til at planlægge byggerier og supportere brugerne, så de nye rammer fungerer optimalt for vores brugere. Med dine kompetencer inden for projektledelse og inddragelse bliver du en af del af dette arbejde.

Arbejdsopgaverne
Du skal være med til at beskrive fysiske rammer i daginstitutioner, skoler og fritidstilbud, der understøtter den pædagogiske praksis. Sammen med relevante aktører skal du medvirke til, at brugerne indgår i en god proces og kan koncentrere sig om deres kerneopgave gennem hele byggeprocessen.

Opgaverne som projektleder i teamet har mange facetter. Der kan både være tale om at indgå i en projektgruppe for et konkret byggeprojekt sammen med Byggeri København eller om udvikling af nye vejledninger eller redskaber, der kan bruges i forbindelse med brugerprocessen. Fælles for opgaverne er, at du er med til at sikre koordinering og samarbejde på tværs af forvaltningerne i den daglige projektledelse.

Anlægsprojekterne i teamet spænder bredt fra opførelse af helt nye skoler og daginstitutioner – heraf en del med specialtilbud, renovering af skoler og daginstitutioner til samtænkning af skole- og kulturfaciliteter eller etablering af den gode genhusningsløsning. Teamet arbejder også med at forbedre de allerede eksisterende rammer, på de ældre skoler. I byggeriets faser arbejder du tæt sammen med kommunens bygherrerenhed Byggeri København og eksterne rådgivere, eller direkte med Københavns Ejendomme.

Om stillingen
Stillingen er placeret i team Kapacitet i Administrativt Ressourcecenter i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Centeret varetager opgaver på tværs af økonomi, kapacitetsstyring, ledelsesinformation og digitalisering og har ansvaret for, at skoler og institutioner modtager administrativ support af høj kvalitet. I team Kapacitet er vi 21 medarbejdere, der har til opgave at sikre velegnede fysiske rammer til skoler og institutioner i Københavns Kommune.

I Børne- og Ungdomsforvaltningen tror vi på, at løsningen på det øgede behov for kapacitet både skal findes i nybyggeri, strukturændringer og i bedre udnyttelse af kvadratmeter på de eksisterende skoler og daginstitutioner. Denne måde at tænke på skal spille sammen med ambitionen om, at alle børn og unge trives, udvikler sig og lærer, så de får de bedste muligheder i deres liv. Vi arbejder derfor for at sammentænke den fysiske kapacitet med faglighed og økonomi.

Om dig
Vi lægger vægt på, at du

  • har konkret erfaring fra byggeprojekter og kender og forstår byggeriets faser
  • kan forstå plantegninger og rumligheder (er en fordel)
  • kan drive inddragelsesprocesser på egen hånd
  • evner at indgå i både eksterne og interne samarbejdsmiljøer
  • er strategisk og innovativ tænkende, når løsninger på projekter skal findes under hensyntagen til konkurrerende dagsordener
  • er dygtig på skrift og evner at tage mødeledelsen
  • er struktureret og har flair for dokumenthåndtering
  • kan arbejde i AutoCAD, InDesign og Illustrator med erfaring fra arkitektfage (er en fordel)
Vi kan tilbyde

  • et spændende og udfordrende job i Danmarks største forvaltning
  • en dynamisk arbejdsplads med engagerede og dygtige kolleger
  • et fagligt udviklende og afvekslende job i en uhøjtidelig omgangstone
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fastansættelse. Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2026. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Mere information
For mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte kapacitetschef Lars Hornung Bahn på 24 85 11 26. Her kan du desuden læse mere om Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsesbevis og evt. øvrige relevante bilag.

Søg via linket senest fredag den 7. august 2026
Vi forventer at holde samtaler i uge 33.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Entreprise-Gruppen ApS

🪚 VANLØSE: TØMRER SØGES – TRÆT AF DEN SAMME BYGGEPLADS HVER ENESTE DAG?

København

🪚 VANLØSE: TØMRER SØGES – TRÆT AF DEN SAMME BYGGEPLADS HVER ENESTE DAG?

Kan du bedst lide at møde nye mennesker, løse forskellige opgaver og tage hjem med følelsen af, at du virkelig har gjort en forskel?

Så kunne det her være dit næste job.

🔨 𝗗𝗶𝗻𝗲 𝗮𝗿𝗯𝗲𝗷𝗱𝘀𝗼𝗽𝗴𝗮𝘃𝗲𝗿

🛠️ Serviceopgaver

🏡 Renovering

🚪 Montering og udskiftning af døre og vinduer

🪵 Diverse tømrerarbejde

📋 Selvstændig planlægning af dine opgaver

✅ 𝗩𝗶 𝗳𝗼𝗿𝘃𝗲𝗻𝘁𝗲𝗿, 𝗮𝘁 𝗱𝘂

✔ Er uddannet tømrer

✔ Har erfaring med service og renovering

✔ Har kørekort B

✔ Er mødestabil

✔ Kan arbejde selvstændigt

🎁 𝗩𝗶 𝘁𝗶𝗹𝗯𝘆𝗱𝗲𝗿

🚐 Firmabil

💰 Løn efter kvalifikationer

🤝 En arbejdsplads med ordnede forhold

📈 Fast arbejde

🔨 Masser af afveksling

Hvis du hellere vil bruge dagen på godt håndværk end på lange møder, så vil vi gerne høre fra dig.

📩 Send dit CV til:
nicklas@entreprisegruppen.com

📞 Eller ring på:
49 90 21 38

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagogisk konsulent til team Visitation og Tilsyn i Børne- og Ungdomsforvaltningen

København

Vil du gøre en forskel for børn og unge på specialområdet?
Vil du skabe de bedste rammer for børn og unge med særlige behov?
Og har du erfaring med visitationsarbejdet?

Så er det måske dig, vi søger som vores nye pædagogiske konsulent og visitator i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.

Efter syv år har en af vores dygtige kolleger valgt at prøve kræfter med nye udfordringer – og nu leder vi efter den helt rigtige profil til vores team. Hvis du er struktureret, målrettet og har erfaring med visitationsarbejde, vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Hos os får du

  • et engageret og fagligt stærkt team, der brænder for at gøre en forskel
  • varierede opgaver og masser af spændende udfordringer
  • mulighed for faglig og personlig udvikling i Danmarks største forvaltning
  • et uformelt og hyggeligt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt sammen
  • gode muligheder for at sætte dit præg på opgaverne
Dine opgaver bliver blandt andet

  • at visitere børn og unge til specialskoler i København
  • løbende dialog og samarbejde med forældre, skoler, PPR og andre samarbejdspartnere
  • at understøtte og sparre om sagsarbejdet i visitationsteamet
  • at deltage i udviklingsopgaver, hvor vi sammen løfter specialområdet
  • at bidrage til et stærkt, samarbejdende og inkluderende miljø på tværs af fagligheder
  • at understøtte og implementere den nye strategi om 'mangfoldige børnefællesskaber' – læs mere her
Vi forestiller os, at du

  • har en relevant uddannelse, fx lærer, psykolog, socialrådgiver eller lignende og gerne med erfaring fra praksis
  • trives i myndighedsrollen og samtidig kan navigere i, at rollen er under forandring hen mod en mere rådgivende og lyttende funktion
  • kan navigere i en politisk styret organisation
  • arbejder struktureret, selvstændigt og effektivt – uden at gå på kompromis med kvaliteten
  • er god til at samarbejde på tværs af faggrupper og forvaltninger
  • kan navigere sikkert i lovgivningen på det specialpædagogiske område og bringe din viden i spil i visitationen
  • har en skarp pen og kan formidle komplekse sager på en let og forståelig måde
  • sætter pris på faglig sparring og ser værdien i fællesskab
Praktisk info
Stillingen er placeret i teamet Visitation og Tilsyn, som er en del af Bydækkende Center for Unge og Special i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Visitation og Tilsyn løser en række supportopgaver indenfor specialområdet til de Københavnske skoler. Visitation og Tilsyn har ligeledes ansvaret for de centrale visitationsudvalg på 0-5-års området og skoleområdet. Din daglige base bliver på Gyldenløvesgade i København V – tæt på Vesterport station og Københavns Rådhus.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte faglig chef Ulrikke von Tangen Rothe på 23 34 09 60 (ferie uge 29-31), pædagogisk konsulent Jan Bertelsen på 23 35 79 06 (ferie uge 29-32) eller specialkonsulent Sanne Kaiser på 23 81 46 19 (ferie uge 30-33). Læs mere om Københavns Kommune og Børne- og Ungdomsforvaltningen på.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest tirsdag den 11. august 2026
Vi holder samtaler mandag den 17. og torsdag den 20. august og evt. 2. samtaler tirsdag den 25. august.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Specialarbejder til flyverfunktion i Teknisk Drift hos Københavns Ejendomme

København

Kan du lide ejendomsdrift, hvor to dage ikke er ens?
Så er jobbet som flyver i Københavns Ejendomme, Teknisk Drift, måske noget for dig. Vi udvider vores team og søger en ny kollega, der trives med variation, skiftende arbejdssteder og en hverdag, hvor du gør en forskel dér, hvor behovet er størst.

Du er den, der skaber sammenhæng i driften. Med teknisk indsigt, god service og stærke koordineringsevner sikrer du, at kunder, brugere, håndværkere og kolleger arbejder mod det samme mål, og at opgaver bliver løst effektivt og professionelt.

Dine opgaver
Du får en central rolle i den daglige drift på tværs af flere ejendomme. Nogle opgaver løser du selv, mens andre kræver, at du koordinerer med kunder, teknikere og samarbejdspartnere for at sikre, at driften fungerer – hver dag. Dine opgaver vil blandt andet være at

  • varetage daglig drift og vedligehold – både inde og ude
  • koordinere opgaver og være bindeled mellem kunder, brugere, teknikere og samarbejdspartnere
  • følge op på aftaler og sikre, at opgaver bliver ført til dørs
  • arbejde med dokumentation og digitale arbejdsredskaber
  • udføre mindre reparationer og praktiske opgaver
  • føre tilsyn med tekniske anlæg (fx varme- og brandtekniske installationer)
  • varetage arealpleje og renhold af udeområder
Din profil
Vi leder efter en kollega, der tager ansvar og trives med en selvstændig rolle. Desuden foventer vi, at du

  • er serviceminded og trives med at skabe gode relationer og koordinere mellem mange forskellige mennesker
  • tager initiativ og arbejder struktureret
  • har teknisk indsigt og kan omsætte tekniske problemstillinger til praktiske løsninger
  • kan bevare overblikket og prioritere, når flere opgaver opstår samtidig
  • trives i en hverdag med skiftende tempo og arbejdssteder
  • har situationsfornemmelse og kan begå dig i forskellige miljøer
Det er en fordel, hvis du er uddannet ejendomsservicetekniker eller har en håndværksmæssig baggrund.

Derudover forventer vi, at du

  • taler og forstår dansk
  • har kørekort (kategori B)
  • er fortrolig med IT og digitale arbejdsredskaber
Du skal vælge os fordi, at du får

  • en alsidig rolle, hvor du både bruger dine tekniske kompetencer og dine evner til at koordinere og skabe gode kundeoplevelser
  • frihed til at planlægge din arbejdsdag
  • en hverdag med stor variation og tæt kontakt til kunder, brugere og kolleger
  • løbende sparring fra din leder
  • et stærkt fællesskab med ca. 65 kolleger i Teknisk Drift
  • mulighed for både at bruge hænder og hoved
Om jobbet
Du bliver en del af Center for Ejendomsservice i Teknisk Drift, mens din dagligdag foregår ude hos vores kunder rundt om i København.

Du har ikke én fast ejendom. I stedet bliver du en del af et team, der understøtter driften dér, hvor behovet opstår. Det giver en hverdag med stor variation, mange samarbejdsflader og mulighed for at gøre en mærkbar forskel.

Du arbejder tæt sammen med de faste driftsmedarbejdere på lokationerne og med brugerne af bygningerne – ofte kommunale tilbud for borgere i sårbare situationer. Derfor er det vigtigt, at du møder mennesker med respekt, har situationsfornemmelse og kan skabe tryghed i mange forskellige miljøer.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Ansættelsesstedet er på Borups Allé 177 i København NV. Arbejdsstedet er hos kunder på vores lokationer rundt om i København. Løn efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest.

Mere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Sara Mia Petersen på 23 41 55 53 (tirsdag-torsdag mellem kl. 10-12.00).

Søg via linket senest torsdag den 30. juli 2026
Vi holder samtaler løbende.

Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m². Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Socialpædagoger til Københavns Kommunes nye børne- og ungehjem Glucksvej

København

Vil du være med til at etablere et nyt børne- og ungehjem og være med til at forme en stærk faglig kultur fra begyndelsen?

Vi etablerer et kommunalt børne- og ungehjem for unge mellem 13 og 18 år. Indsatsen er helhedsorienteret og intensiv, hvor barn, familie og fagprofessionelle samarbejder om at skabe udvikling og nye muligheder.

Vi søger socialpædagoger, der vil indgå i et fagligt fællesskab med fokus på relationer, nysgerrighed og samarbejde som grundlag for praksis.

Vi arbejder ikke kun med at etablere et nyt tilbud – vi er samtidig i gang med at opbygge en kultur, hvor børn, unge, familier og medarbejdere indgår i forpligtende fællesskaber, fordi vi ved, at udvikling skabes i fællesskab.

Kom til åbent hus
Er du nysgerrig på stillingen eller det nye børne- og ungehjem, inviterer vi til åbent hus tirsdag den 11. august 2026 kl. 14.00-18.00 på Glucksvej 2, 2450 København SV.

Her kan du høre mere om stillingen og den faglige tilgang samt møde ledelsen og stille spørgsmål. Ingen tilmelding – du møder bare op.

Vi møder
Vi møder børn og unge med den forståelse, at de ikke er problemet – de viser problemet.

Vi ser ikke adfærd som modstand. Vi ser den som en invitation til sammen at undersøge det, vi endnu ikke har forstået.

Det betyder, at vi møder adfærd med nysgerrighed frem for hurtige konklusioner. Vi undersøger de erfaringer, relationer og livsbetingelser, som barnets eller den unges handlinger er et svar på.

Vi ved, at udvikling sjældent begynder med et svar. Den begynder i en relation, hvor den unge mødes af en voksen, der bliver ved med at være nysgerrig, nærværende og vedholdende.

Vores faglige udgangspunkt bygger på en transdisciplinær forståelse, hvor vi arbejder på tværs af fagligheder, sektorer og relationer. Ingen profession kan alene skabe den udvikling, et barn eller en ung har brug for. Derfor udvikler vi løsninger sammen med barnet, familien og de mennesker, der er en del af den unges liv.

Vi ser
Tilbuddet henvender sig til unge mellem 13 og 18 år med komplekse sociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige udfordringer.

Mange har oplevet en opvækst præget af utryghed, ustabile relationer eller gentagne brud. Flere har haft vanskeligheder i skole, fællesskaber eller familien og kan reagere med mistrivsel, konflikter, tilbagetrækning, misbrug, kriminalitet eller psykiske vanskeligheder.

Den unge kan have behov for tydelige voksne, stabile rammer og støtte til at skabe struktur i hverdagen, fastholde skole eller uddannelse, udvikle sociale relationer og styrke kontakten til familie og netværk.

Vi ved, at de største forandringer sjældent opstår i mødelokalet. De opstår i hverdagen – i relationer, i konflikter og i de små øjeblikke, hvor en voksen bliver ved med at være der.

Vi udvikler
Vi ved, at ingen profession alene kan skabe den udvikling, et barn eller en ung har brug for.

Derfor arbejder vi tæt sammen med familie, myndighed, skole, behandlingspsykiatri og den unges netværk. Familien er ofte den vigtigste blivende relation, og derfor er familiearbejdet en integreret del af indsatsen.

Vi arbejder for, at den unge bevarer eller genopbygger tilknytning til skole, uddannelse, fritidsliv og fællesskaber. Samtidig prioriterer vi supervision, kompetenceudvikling og fælles faglig refleksion, fordi vi ved, at stærk praksis udvikles i fællesskab.

Som medarbejder bliver du en del af et fagligt miljø, hvor vi hele tiden udvikler os – ikke kun for at blive dygtigere, men for bedre at forstå de børn og unge, vi arbejder med.

Vi søger
Vi søger socialpædagoger, der ønsker at bidrage til et stærkt fagligt fællesskab og en kultur, hvor vi udvikler praksis sammen.

Vi forestiller os, at du

  • er uddannet socialpædagog eller har en anden relevant socialfaglig uddannelse
  • har erfaring med, eller interesse for, døgnområdet og arbejdet med udsatte børn og unge
  • kan skabe trygge, tydelige og vedholdende relationer
  • kan bevare roen, når den unge mister sin
  • ser samarbejdet med familie, netværk og skole som en naturlig del af arbejdet
  • trives i et miljø med refleksion, faglig sparring og tværfagligt samarbejde
  • har lyst til faglig udvikling og til at bidrage aktivt til fællesskabet.
Vi tilbyder

  • mulighed for at være med til at etablere et nyt kommunalt børne- og ungehjem
  • en arbejdsplads med en tydelig faglig retning
  • et stærkt fokus på relationer, familiearbejde og tværfagligt samarbejde
  • høj prioritering af uddannelse, supervision og faglig udvikling
  • et engageret kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at blive dygtigere
  • en ledelse med fokus på nærvær, kvalitet og udvikling
  • døgnvagter og en hverdag, hvor to dage sjældent er ens
Praktiske oplysninger
Stillingen er på fuld tid og indebærer døgnvagter.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst, og der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Arbejdssted: Glucksvej 2, 2450 København SV

Tiltrædelse: 1. oktober 2026

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Jens H. Løhndorf på 20 43 11 06 (ikke tilgængelig i uge 30-32).

Vi ser frem til at høre fra dig.

Søg via linket senest torsdag den 13. august 2026.
Samtaler afholdes i uge 34.



Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Klimadatastyrelsen

Vær med til at bygge Danmarks digitale funda-ment – bliv it-arkitekt eller teknisk projektleder i Klimadatastyrelsen

København

Vi er i gang med en ambitiøs transformation af vores digitale platform: Vi konsoliderer systemlandskabet, indfører modulær open source-arkitektur og bygger AI ind fra dag ét. Kursen er sat – nu søger vi de kollegaer, der kan tage de næste store skridt sammen med os. Måske som arkitekt. Måske som projektleder. Måske er du lidt af begge dele.

Klimadatastyrelsen leverer de data, der skal til for at skabe et klimarobust Danmark. Vores platforme bruges til forvaltning og udstilling af data for myndigheder, virksomheder og borgere – hver dag, hele døgnet. Open source er vores foretrukne tilgang, ikke som ideologi, men fordi det giver os transparens, fleksibilitet og kontrol over egne løsninger.

Din rolle

Du bliver en central figur i vores transformation og arbejder i krydsfeltet mellem strategi og leverance. Som it-arkitekt sætter du retningen for, hvordan vores platforme skal se ud om tre år – du dokumenterer ikke bare arkitektur, du former den og udfordrer eksisterende valg. Som teknisk projektleder driver du de migrerings- og konsolideringsprojekter, der gør målarkitekturen til virkelighed – du styrer fremdrift, risici og afhængigheder på tværs af interne teams og eksterne leverandører og har teknisk pondus til at udfordre både arkitekter og leverandører. Fælles for begge roller er, at du skal kunne balancere en driftskritisk hverdag med løbende forbedringer.

Dine opgaver

Afhængigt af din profil kommer du bl.a. til at:

  • Bidrage til at definere og realisere målarkitekturen for Klimadatastyrelsens digitale platform – og planlægge og drive de migrerings- og konsolideringsprojekter, der følger med, herunder udfasning og erstatning af systemer med open source-alternativer
  • Etablere arkitekturprincipper, der reducerer kompleksitet, undgår vendor lock-in og fremmer genanvendelse – og styre teknologigæld aktivt
  • Designe en sammenhængende, modulær platform på open source-teknologier som Kubernetes, PostgreSQL, GDAL og Dagster – med veldefinerede API-snitflader, microservices og event-drevne mønstre
  • Sikre at nye løsninger er designet til AI og machine learning fra starten – ikke som eftertanke – med data pipelines med sporbarhed, versionering og datakvalitet egnet til ML
  • Designe og levere løsninger med høj tilgængelighed og resiliens, der virker under pres og i krisesituationer – med offline-kapabilitet og degraded mode tænkt ind
  • Understøtte krav til informationssikkerhed og datasuverænitet, herunder hosting på egne eller statslige infrastrukturer frem for hos kommercielle hyperscalers, og muliggøre sikker datadeling med Forsvaret, politiet og andre beredskabsaktører
Hvem er du?

Du kan komme fra flere forskellige baggrunde – vi forestiller os, at du har:

  • Solid erfaring med enterprise- og løsningsarkitektur eller teknisk projektledelse af komplekse it-projekter – gerne fra en offentlig eller reguleret kontekst
  • Bred praktisk erfaring med open source-teknologier – og forståelse for at vælge, vurdere og forankre dem ansvarligt i en myndighedskontekst
  • Kendskab til cloud-native platforme, gerne på åbne infrastrukturer som OpenStack eller on-premise Kubernetes
  • Erfaring med eller stærk interesse for AI/ML-arkitektur og MLOps – og praktisk erfaring med sikkerhedsarkitektur og zero trust-principper
  • Evnen til at kommunikere klart om teknik – både til udviklere og til ledelse uden teknisk baggrund
Det er et plus, hvis du kender til geodata-teknologier (MapServer, GeoServer, PostGIS, QGIS, OGC-standarder), statens it-projektmodel, Fællesoffentlig Digital Arkitektur (FDA) eller TOGAF. Og det vægter positivt, hvis du er tidligere udvikler og har beholdt et halvt ben i udviklingen undervejs.

Bliv en del af et fællesskab med plads til videndeling og sjov

Du bliver en del af Center for IT, som har det samlede ansvar for drift, vedligehold og videreudvikling af løsningerne på Klimadatastyrelsens platforme. Driften er outsourcet til en ekstern platformsleverandør, og centerets rolle er derfor at sikre professionel styring, tydelige krav og tæt opfølgning på leverancerne. Dine kollegaer spænder fra jurister, ingeniører og geografer til datamatikere og dataloger. Vi arbejder tæt sammen, hjælper hinanden og har en uformel tone med plads til både faglig fordybelse og sparring – og du får en central rolle i arbejdet med en af Danmarks mest centrale datainfrastrukturer, gode muligheder for kompetenceudvikling og fleksible rammer med balance mellem arbejde og privatliv.

Løn og vilkår

Du bliver ansat i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation med mulighed for forhandling af tillæg afhængigt af kvalifikationer. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Vi glæder os til at høre fra dig

Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest den 9. august 2026.

Samtaler forventes afholdt i uge 33 og 34.

Tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Hanne Majken Andersen på 7254 5938 /e-mail hamaa@kds.dk eller kontorchef Jesper Stæhr Mikkelsen på 7254 5749/ e-mail jestm@kds.dk

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Kiin Kiin Bao Bao

Kitchen assistant searched - Kiin Kiin Bao Bao

København

We are Kiin Kiin Bao Bao, an Asian tapas restaurant who cooks Asian food & fresh baos with fresh & high-quality ingredients to deliver good and tasty food for our customers/guests daily. We are looking for a kitchen assistant who can help cooking Asian food and Gao Baos and has some kitchen skills. You must be service-minded with good hygiene and positive attitude who can contribute a good team work to our team. 

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Specialarbejder til Teknisk Drift i Københavns Ejendomme

København

Frisk luft, grønne områder og en arbejdsdag, hvor du kan se forskellen. Det er hverdagen hos os – og fordi vi udvider vores team i Arealplejen, renhold og ad hoc, søger vi en ny kollega.

Hvis du trives med fysisk arbejde, samarbejde og en varieret hverdag, kan det være dig, vi leder efter i Københavns Ejendomme, Arealplejen.

Din hverdag
Du bliver en del af driften på en række adresser i København, hvor du er med til at sikre, at udearealer og ejendomme fremstår pæne, sikre og velfungerende.

Dine opgaver vil bl.a. være

  • Arealpleje og renhold af udendørs områder fx græsslåning, beskæring og hækklipning, ukrudtsbekæmpelse samt affaldsindsamling
  • Mindre praktiske opgaver i og omkring bygninger
  • Kontakt med eksterne håndværkere
  • Løbende ad hoc-opgaver
Hverdagen er varieret. Afhængigt af opgaverne arbejder du enten i makkerpar eller selvstændigt. Du har ansvar for dine egne opgaver, men er samtidig en del af et team, hvor I hjælper hinanden og sammen sikrer, at dagens opgaver kommer godt i mål.

Du får dermed en hverdag med både samarbejde og ansvar.

Dit team
Du bliver en del af et mindre team på seks kollegaer, hvor I hjælper hinanden og dækker ind ved fravær. Samtidig indgår du i et større fagligt fællesskab med ca. 65 kollegaer i Teknisk Drift.

Hvad vi leder efter

Du behøver ikke kunne det hele fra start, men det er en fordel, hvis du

  • har erfaring med arealpleje og praktisk arbejde
  • trives med udendørs fysisk arbejde
  • kan samarbejde og samtidig tage ansvar for opgaverne
  • har sans for service og møder borgere og samarbejdspartnere professionelt
  • har kørekort til kategori B – trailer er et plus
  • har grundlæggende IT-forståelse mht. mail, opgaver m.m.
  • kan tale og forstå dansk
Det vigtigste er din indstilling, at du er positiv, stabil og engageret, trives med samarbejde, er fleksibel i forhold til opgaverne og har fokus på at levere god service og høj kvalitet.

Om jobbet
Du bliver ansat i Center for Ejendomsservice, men har din daglige arbejdsdag ude hos kunder i København.

Om os
Center for Ejendomsservice er en del af Københavns Ejendomme, hvor vi hver dag arbejder for at sikre velfungerende bygninger og gode rammer for byens borgere.

Vi lægger vægt på

  • En god kundeoplevelse
  • Ordentlighed og samarbejde
  • Høj faglighed
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med start hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ansættelsessted: Borups Allé 177, 2400 København.

Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.

Yderliger oplysninger
Har du spørgsmål kan du kontakte leder Sara Mia Petersen på 23 41 55 53 tirsdag til torsdag mellem kl. 10–12.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest 30. juli 2026. Søg via linket.

Vi holder samtaler løbende.

Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.900 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,9 mio. m2. Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være bæredygtigt, nemt og effektivt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk



Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

GOTHERSGADE 35 ApS

garderobepersonale søges wardrobe staff wanted

København

gardrobepersonalele søges  til weekend nattetimer sjovt hyggeligt  , du skal gerne være fleksibel og kan arbejde ca. 6 -8 gange pr måed serviceminded og godt humør??  Er det dig så send os en frisk ansøgning info@ibizabeachbar.dk

Næste

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Processtærke akademikere med politisk forståelse og stærke samarbejdsevner søges til Udlændinge- og Integrationsministeriets departement

Kunne du tænke dig at arbejde i et stærkt fagligt og socialt miljø og løse centrale samfundsopgaver på et område, der er genstand for stor politisk interesse og mediebevågenhed? Så har du nu muligheden for at blive en del af holdet i kontorerne Internationalt Migrationssamarbejde eller International Arbejdskraft og EU-ophold.



Velkommen til Udlændinge- og Integrationsministeriets departement
I Udlændinge- og Integrationsministeriet beskæftiger vi os med spørgsmål som:

  • Hvem må indrejse og opholde sig i landet?
  • Hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet?
  • Hvordan sikrer vi, at personer uden lovligt ophold forlader landet?
Dette er vigtige spørgsmål, som alle lande skal forholde sig til – og det er netop vores kerneopgaver.

Du kan læse mere om vores kerneopgaver og vores ministerium her: https://uim.dk/

Vi er i alt ca. 250 medarbejdere, som ser frem til at byde dig velkommen til en hverdag præget af høj faglighed, stort engagement, masser af sparring og et godt socialt miljø.



Om International Migrationssamarbejde

Kontoret beskæftiger sig med det internationale samarbejde på migrationsområdet - særligt det europæiske Schengen- og asylsamarbejde, herunder bl.a. grænser, visum, tilbagesendelse og asyl. Derudover er Migrationstaskforcen forankret i kontoret, som i samarbejde med Udenrigsministeriet, har ansvaret for opgaver relateret til indfrielsen af ambitionen om nye løsninger inden for asylsystemet. Du vil få en væsentlig rolle i det fortsatte arbejde hermed.

Som en del af Migrationstaskforcen i Internationalt Migrationssamarbejde vil dine arbejdsopgaver bl.a. kunne omfatte:

  • Planlægning, koordinering samt deltagelse i rejser på såvel minister- som embedsmandsniveau
  • Forberedelse og afvikling af møder og større arrangementer på såvel minister- som embedsmandsniveau
  • Udarbejdelse af juridiske og praktiske udredninger
  • Er fleksibel og serviceminded
  • Varetagelse en bred kontaktflade og sikre et godt samarbejde med andre relevante lande og internationale samarbejdspartnere.
Alt med det formål, at bidrage til at fremme mulighederne for regeringens ønske om at etablere udrejse- og modtagecentre i tredjelande.

Til denne stilling må der forventes en del rejseaktivitet ligesom gode sprogkundskaber vil være en fordel.



Om International Arbejdskraft og EU-ophold

I kontoret for International Arbejdskraft og EU-ophold understøtter og udvikler vi politik på udlændingeområdet. Kontoret har ansvaret for bl.a. udlændingelovens regler om international arbejdskraft og internationale studerende fra lande udenfor EU. Det omfatter de opholdsordninger, som giver bl.a. kvalificerede internationale arbejdstagere adgang til det danske arbejdsmarked, samt regler for studerendes adgang til Danmark, herunder sundhedspersoner, praktikanter og au pair-personer. Hertil kommer reglerne om myndighedernes adgang til løbende kontrol af betingelserne for ophold og arbejde.

Kontoret har herudover ansvaret for EU-reglerne om personers fri bevægelighed, familiesammenføring på grundlag af unionsborgerskabet, associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet, samt udtrædelsesaftalen, hvor vi bl.a. varetager danske interesser i retssager anlagt ved EU-Domstolen og sikrer den løbende implementering i dansk ret.

Som en del af International Arbejdskraft og EU-ophold vil dine arbejdsopgaver omfatte klassisk ministerbetjening, som bl.a. indebærer, at sagerne skal udgøre et godt beslutningsgrundlag og være skåret rigtigt til politisk. Derudover kan opgaverne bestå i at koordinere og udarbejde politiske udspil, lovforslag, bekendtgørelser, svar til Folketinget mv. samt betjening af minister og departementschef i relation til regeringssager, møder og lignende. Opgaverne i kontoret er præget af en analytisk tilgang, hvor mulige løsninger bidrager til at sikre den fortsatte udvikling af opholdsordningerne med udgangspunkt i de politiske tendenser på området og arbejdsmarkedets behov.



Om dig
Du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. cand.scient.pol., cand.jur. eller lignende, og har stærke analytiske kompetencer samt erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.

Du bliver en del af et politisk miljø, hvor høj faglighed og samarbejde på tværs er i højsædet, og hvor vi forventer, at du:

  • Har gode formidlingsevner - både skriftligt og mundtligt
  • Har høj arbejdskapacitet, er processtærkt og trives med mange arbejdsopgaver og tidsfrister
  • Arbejder effektivt, analytisk og struktureret og leverer høj kvalitet i dit arbejde – også når det skal gå stærkt
  • Er selvstændig og tager ansvar for egne opgaver
  • Trives i en politisk styret organisation, har et godt overblik og kan håndtere skiftende prioriteringer og deadlines
  • Har gode samarbejdsevner og har flair for at opbygge netværk og relationer
  • Er robust og kan agere i en hverdag med mange aktører på et område med stor politisk interesse og mediebevågenhed
  • Har en positiv indstilling, er omgængelig og bidrager til en god stemning på arbejdspladsen.


Yderligere information

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte kontorchef i Internationalt Migrationssamarbejde Louise Berth Andersen på tlf. 61 98 33 20 eller kontorchef i International Arbejdskraft og EU-ophold Charlotte Barslev på tlf. 61 98 34 67.



Er du vores nye kollega?

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest onsdag den 12. august 2026.

I forbindelse med din ansøgning må du gerne tilkendegive, hvis der er et af de to kontorer, som du er særligt interesseret i.

Vi forventer at holde samtaler i uge 34.



Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent afhængig af dine kvalifikationer og erfaring. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Der er tale om faste stillinger på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Stillingerne er med tiltræden snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er departementet Slotholmsgade 10-12, 1216 København K.

For at kunne blive ansat hos os skal du kunne bestå et sikkerhedstjek eller opnå sikkerhedsgodkendelse til FORTROLIGT eller HEMMELIGT afhængigt af, hvilket kontor du ansættes i. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.



Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Slotsholmsgade

Slotsholmsgade 1216

Vigtige datoer

Indrykket: 29 July 2026

Ansøgningsfrist: 12 August 2026

Kontaktperson

Louise Berth Andersen

lbas@uim.dk

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling