WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.742

Handicapkonsulenterne ApS

HANDICAPHJÆLPER SØGES TIL 8 TIMER UGENLIGT HOS EN PIGE I SØNDERBORG 

Sønderborg

Handicapkonsulenterne søger en kvindelig hjælper til aflastning i et privat hjem hos en pige og hendes familie. 
Som handicaphjælper i denne stilling, vil det være din opgave at træde til og aflaste familien. 

Det er vigtigt, at du er klar til at arbejde i et privat hjem under vejledning af familien. Vi søger en person med omsorgsfulde og nærværende egenskaber, der kan opretholde en positiv atmosfære. 

Vi søger en entusiastisk person, der trives med at arbejde med børn, har masser af gå-på-mod og tålmodighed, og som ser udfordringer som muligheder for at gøre en forskel. Tidligere erfaring med handicappede, både i private hjem og institutioner, eller en pædagogisk baggrund er en bonus, men det vigtigste er, at du brænder for at gøre en positiv indvirkning. 
 

Pigen bor lidt uden for Sønderborg med sine forældre og søskende. 
Hun er en sød og glad mindre årig pige, der elsker "typiske pige ting" som at danse og udføre kreative aktiviteter. 

 
Vagterne ligger fra omkring middagstid og 3 timer frem i hverdagen.  
Stillingen lyder på 8 timer i ugen, men der kan tilbydes flere timer hvis dette ønskes.  

Der vil være weekend arbejde, som aftales sammen med familien.  

Arbejdstiderne vil blive fastlagt i samarbejde med pigens forældre og kan derfor inkludere dag-, aften- og weekendvagter. 
Fleksibilitet er et nøgleord, både i forhold til vagter og din tilgang til opgaverne. 
 

KVALIFIKATIONER: 

Ansvarsbevidst 

Mødestabil og punktlig 

Fleksibel 

Stor lyst til at gøre en forskel 

Engagement i arbejdet med børn 

Tålmodighed 

Positiv indstilling 
Kørekort er at foretrække men ikke et krav 

Køn: Kvindelig 

Alder: 20+ 
 

PRAKTISKE INFORMATIONER: 

Startdato: Hurtigst muligt 

Sidste frist for ansøgning: 
Ansøgninger behandles løbende. 

Samtaler vil blive afholdt løbende, og vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslaget før sidste frist, hvis den rette kandidat findes. 
 

LØN: 

Du vil blive aflønnet i henhold til gældende overenskomst, inklusive tidstillæg for aften-, nat- og weekendarbejde. 
 

ANSØGNING: 

Send din ansøgning hurtigst muligt til:  amalie@handicapkonsulenterne.dk med et bilede af dig selv.  

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 22/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

SSF SR Seniorcenter Bakkegården

Fire assistenter til dagvagt på Bakkegården – Husk hyggen og nærværet

Gladsaxe

Er du SSA og på jagt efter en helt ekstraordinær udfordring indenfor demensområdet? Hos os får du muligheden for at være en del af noget helt særligt, hvor din indsats kan skabe en markant forskel i vores beboers liv. Er du klar til at træde ind i en verden, hvor hver dag byder på nye muligheder og betydningsfulde opgaver? Så tøv ikke – send din ansøgning til os nu! Vi kan ikke vente med at høre fra dig!

Bakkegården søger nemlig FIRE engagerede og kompetente social- og sundhedsassistenter, som deler vores vision om at sikre et højt fagligt niveau for vores beboere. Vi lægger stor vægt på omsorg, livskvalitet og muligheden for at skabe et hjemligt miljø, hvor beboerne har en aktiv og meningsfuld hverdag. Vi værner om vores beboers trivsel og ser frem til at byde nye kollegaer velkommen, som kan være med til at gøre en forskel.

Bakkegården er et demenscenter med 107 boliger fordelt på 7 bofællesskaber, hvor vi arbejder ud fra et helhedsorienteret syn på både vores beboere og medarbejdere. Vi er nytænkende i vores tilgang, og her værdsætter vi det tætte tværfaglige samarbejde mellem forskellige faggrupper, som sikrer en fælles indsats for vores beboers trivsel.

Vi arbejder med en personcentreret omsorg inspireret af Tom Kitwood og The Eden Alternative, hvor vi hver dag tager udgangspunkt i beboernes livshistorie og individuelle behov. Kendskab til disse metoder er en fordel, men vi tilbyder grundig oplæring og kurser, så alle har mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt hos os.

Bakkegården er ikke kun et hjem for vores beboere – det er også et sted, hvor naturen og dyrene spiller en vigtig rolle i hverdagen. Vi har får, hunde, katte, fugle og fisk, og medarbejderne er også velkomne til at tage deres egne hunde med på arbejde. Børn og unge er også en del af vores hverdag, da vi har regelmæssige besøg fra omkringliggende børnehaver og skoler.

Vi værner om vores beboers livskvalitet og samtidig om udviklingen af vores medarbejdere, så vi sammen kan skabe et trygt og hjemligt miljø.

Om stillingen
Stillingen er i dagvagt, med arbejdsweekend hver 3. uge. Stillingen er på 37 timer ugentligt – men hvis fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, taler vi gerne om det om ugentlige timetal.

Vi ønsker, at du
  • Er fagligt velfunderet og ynder at arbejde med beboerne i centrum.
  • Er positiv, anerkendende og respektfuld i din tilgang til opgaverne, beboerne og kollegerne
  • Er engageret og initiativrig og bidrager med gode refleksioner og faglig sparring
  • Medvirker til at skabe en sund og hjemlig dagligdag for vores beboer
  • Kan arbejde selvstændigt såvel som samarbejde både mono- og tværfagligt
  • Er stabil og imødekommende
  • Er god til at bevare roen i akutte situationer med et fagligt overblik

Vi kan tilbyde
  • En arbejdsplads med fokus på et højt fagligt niveau med masser af faglig og personlig udvikling
  • Masser af mulighed for at anvende sine faglige kompetencer og komme med faglige inputs
  • Faglig afdækning af egne kompetencer
  • Kurser og undervisning i relevante og aktuelle emner
  • Fagligt kompetente kollegaer at sparre med

Løn- og ansættelsesforhold
efter gældende overenskomst og principper i Ny Løn.

Ønsker du yderligere oplysninger
Er du velkommen til at kontakte daglig leder Mickey Torp-Schøndorff på telefon 21 13 88 11.

Du kan læse mere om Seniorcenter Bakkegården på Bakkegårdens hjemmeside og Eden Alternative på Eden Danmarks hjemmeside

Frist
Ansøgning vedlagt relevant dokumentation søges via linket og skal være os i hænde senest 10. december 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende og stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Sygeplejerske til Rosengårdsgruppen

Odense

Er du uddannet sygeplejerske, og vil du være med til at implementere faste tværfaglige teams, og brænder du for det gode samarbejde med erfarne kollegaer og en nærværende og synlig ledelse, så søg ud til os!

I Rosengårdsgruppen har vi øget borgertilgang, og vi søger derfor en ny kollega.

Vi kan tilbyde dig en fast stilling på 32-37 timer ugentligt med arbejde fast hver 7. weekend. Ansættelse hurtigst muligt eller senest den 1. februar 2026. 

Om vores arbejdsplads i Rosengårdsgruppen
Vi er en personalegruppe med 50 dygtige medarbejdere fordelt på social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, en fysioterapeut samt flere elever og studerende og faste afløsere, der dækker ved sygdom og ferie. Ledelsen består af Alexia og Camilla, der altid har døren åben til faglig sparring eller blot en hyggelig samtale.  

Vi bor i forbindelse med Havebæk Plejehjem og har gode parkeringsmuligheder, fine fællesfaciliteter og fri kaffeordning. I Rosengårdsgruppen arbejder vi med trivslen og lige nu er vi landet et godt sted, hvilket også afspejles i et lavt sygefravær og et budget i balance.

Hvem er vi?
Sygeplejegruppen består på nuværende tidspunkt af 6 sygeplejersker hvoraf 2 af os er kliniske vejledere. Vi har alle forskellige funktioner og kompetencer, der bidrager til høj faglighed.

Som vores nye kollega får du meget fleksible arbejdsforhold, hvor du har indflydelse på vagtplan og dit timeantal. Vi er bruttonormeret og hjælper altid hinanden med at løse opgaverne hos borgerne, men også med at få vagtplaner til at hænge sammen, hvilket giver en god trivsel og tilfredsstillelse i sygeplejegruppen.

Sygeplejeopgaver kan variere med både komplekse sårbehandlinger, medicindispenseringer, injektioner, kompressionsbehandling, komplekse koordinerende og støttende opgaver hos borgere, hvilket kan være alt fra kontakt med pårørende, tæt samarbejde med læger og sygehus, afholde tværfaglige møder i hjemmene med fx myndighed og demenskoordinator.

I sygeplejegruppen arbejder vi også med supportfunktion, så det vil være en fordel, hvis du har erfaring med planlægning og Nexus, men dette er ikke et krav. Vi holder jævnlige triagering- og tværfaglige møder og vi har generelt et stort fokus på faglig og tværfaglig sparring og udvikling på tværs af hele gruppen.

Vi er en del af Forløb vedvarende sygdomsudvikling og kommer til borgere med Demens, Parkinson og Sklerose. Geografisk dækker vi den syd- og sydøstlige del af Odense Kommune, og vi tilbyder enten bil eller el-cykler, hvilket vi er gode til at fordele imellem os.

Vores borgere og rehabilitering i fokus
I Ældre- og Handicapforvaltningen og hos Rosengårdsgruppen er rehabilitering grundlaget for samarbejdet med vores borgere. Alle borgerne tildeles et rehabiliteringsforløb alt efter hvilken livssituation de befinder sig i. Læs mere om vores forvaltning, de forskellige forløb og borgergrupper Odense Kommunes hjemmeside.
 
 Vi kender vores borgere godt og følger dem gennem et langt sygdomsforløb. Hos os har vi fokus på helhedspleje, overskuelige mål samt samarbejde og koordinering med pårørende, fagpersoner og andre relevante specialister. Det skaber en spændende og udfordrende hverdag, hvor vi som medarbejdere og ledere skal tænke i koordinering af indsatser med de rette fagpersoner, forebyggelse, træningspotentiale, brug af velfærdsteknologi og meget mere.

Er du vores nye kollega?
Vi ønsker os en ny kollega, der er uddannet sygeplejerske og som allerede har erfaring med, eller har lyst til at lære at arbejde med borgere med vedvarende og ofte komplekse sygdomsforløb. Størstedelen af vores borgere har demens eller andre kognitive udfordringer.

Derudover lægger vi vægt på følgende værdier, som vi alle selv praktiserer:
  • at vi er åbne, imødekommende og har lyst til at sparre med hinanden, da det bidrager til og øger fagligheden og kvaliteten i gruppen.
  • at vi er positive, motiverende og ordentlige kollegaer.
  • at vi selv kan og vil planlægge, strukturere og dokumentere fagligt i vores dokumentationssystem.
  • at vi kommunikerer anerkendende med hinanden og har lysten til at samarbejde.
  • at vi bidrager med stabilitet og ansvar i forhold til vagtplanen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi er en familievenlig arbejdsplads med fleksible rammer og plads til privatlivet.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Du er altid velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Alexia Cortes på 24 63 90 60, hvis du har spørgsmål. Du er også meget velkommen til at komme forbi for at hilse på os og se vores arbejdsplads, bare ring så aftaler vi en dag.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 30. november 2025, og vi afholder løbende samtaler.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Sygeplejerske til udviklende og kompetencerig sygeplejegruppe - barselsvikariat

Odense

Nu har du muligheden for at blive en del af vores fantastiske Sygepleje Team. Kan du sætte din faglighed i spil og dele ud af din viden? Er du træt af skiftende vagter, og har du en stærk monofaglighed, og vil du arbejde hver 5. weekend? Så er du måske vores nye sygeplejerske.

Vi søger lige nu en kollega til vores sygeplejegruppe. Stillingen er et 1 årigt barselsvikariat på 34-37 timer om ugen med arbejde hver 5. weekend. Teamet består af 8 sygeplejersker, som besidder en høj faglighed og er vant til at lære fra sig. Vi møder primært ind på Ejlstrup Plejehjem, som er vores faste base.

Hvad skal du lave?
Som vores nye plejehjemssygeplejerske bliver du en del af det sygeplejerske-team, der er tilknyttet Botilbuddet Fælledvej, Sukkerkogeriet, Bolbro, Ejlstrup og Villestofte Plejehjem. Kørekort er nødvendigt, men du skal også være indstillet på at cykle på en elcykel til opgaverne.

Vi ønsker at understøtte fagligheden på plejehjemmene. Der er mange komplekse opgaver at løse og mange fællesskaber at indgå i. Som sygeplejerske i teamet, skal du bl.a. være med til at videreudvikle det tværfaglige arbejde i hverdagen og rent fagligt understøtte vores personalegrupper.

Du skal arbejde rehabiliterende og forbyggende, hvilket betyder, at du skal spille ind med din faglighed i opgaveløsningen til gavn for beboerne. Herunder udredning, uddelegering, dokumentation og undervisning.

Om dig
Dine faglige og personlige kompetencer:
  • Du holder af at arbejde med mennesker og udviser respekt for beboerne i et rehabiliterende perspektiv
  • Du har lyst til udvikling og læring
  • Du trives med at blive udfordret og har det godt med at træffe beslutninger på egen hånd
  • Du prioriterer samarbejde højt og er dygtig til at strukturere og bevare overblikket
  • Du er inkluderende i forhold til andre fagligheder og arbejdskulturer og er indstillet på at uddelegere til dine samarbejdspartnere
  • Du udviser rummelighed og har pædagogiske evner
  • Du kan bidrage med arbejdsglæde og godt humør
  • Du er omsorgsfuld, anerkendende og empatisk i alle samarbejdsrelationer
  • Du kan bruge IT i det daglige arbejde
  • Du har en særlig interesse for demens og den ældre medicinske borger
Vi tilbyder
  • Et kompetent, fagligt rum i et tværfagligt miljø
  • Mulighed for at medudvikle positionen for sygeplejerskerne på plejehjemmene
  • Gode muligheder for udvikling. Herunder tilbydes sygeplejerskerne at deltage i relevante kurser samt komme afsted på ønskede uddannelser
  • Motiverede kollegaer som brænder for - sammen med dig, at udvikle samarbejdet og skabe de bedste rammer for et godt arbejdsfællesskab
  • God introduktion
  • God og synlig sygeplejefaglig ledelse
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1. januar 2026 eller hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte konstitueret assisterende plejehjemsleder Camilla Gleerup Berg på 21 73 68 35 / cagbe@odense.dk.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 27. november 2025. Samtaler afholdes løbende eller den 28. november 2025. 

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Gentofte Hospital

Sekretær søges til Lungesygdomme Klinik 2, Gentofte-matriklen

Gentofte

Vil du være en del af verdens bedste arbejdsplads?
Vi synes selv, at vores stillinger er helt perfekte – så måske synes du det samme?

Er du en dygtig og ansvarlig sekretær, der trives med at arbejde i et højt specialiseret område, på tværs af flere lungespecialer? Kan du lide at samarbejde med mange kolleger og sætter du en ære i at levere høj faglig kvalitet? Så er det dig, vi leder efter til Lungesygdomme Klinik 2.

Vi ser gerne, at du er uddannet administrativt som lægesekretær, sekretær eller evt. SAK. Om du er nyuddannet eller har flere års erfaring er ikke afgørende – det vigtigste er, at du har interesse for specialet og lyst til at lære og lysten til at samarbejde.

Hvem er vi?

Vi er i alt 13 engagerede lungemedicinske ekretærer, der blot mangler dig som ny kollega!
Vi er faktisk glade for at gå på arbejde hver dag og sætter pris på et godt grin sammen, samtidig med at vi har fokus på ro og fordybelse i vores vigtige opgaver.

Du bliver en del af hele sekretærgruppen i alle klinikker men også en del af de 38 sekretærer i Afdeling for Medicinske Sygdomme – vi har et stærkt fællesskab og samarbejde.

Hvem er sekretærledelsen?

Rikke er vores daglige leder, som leder sekretærgruppen i lungesygdomme og sørger for at rammerne er på plads, så vi kan gøre det vi er bedst til.

Dine arbejdsopgaver

  • Varetage patientforløb inden for KOL-Alfa-1, Astma, Center for komplicerede lungeinfektioner, Interstitielle lungesygdomme og Søvnapnø.
  • Alle daglige opgaver i SP & Callcenter
  • Bidrage til et stærkt teamarbejde, hvor vi løfter i flok.
Hvorfor vælge os?

  • En specialafdeling med komplekse og spændende opgaver.
  • Høj faglighed og respekt for hinandens roller.
  • Et godt arbejdsmiljø med kompetente og hjælpsomme kolleger.
  • Plads til både seriøsitet og smil i hverdagen.
Vores klinikker varetager udredning, kontrol & behandling af alle lungesygdomme og er samtidig en del af hele Afdeling for Medicinske Sygdomme på Herlev og Gentofte Hospital.
Vi består af Lungesygdomme klinik 1, 2 & 3, Klinik for kikkertundersøgelser samt to store sengeafsnit for lungesygdomme.
Vi er i dag beliggende både på Herlev og Gentofte Hospital. I dag arbejder vi fysisk fra Gentofte-matriklen i denne stilling, men på sigt samles vi forventeligt på Herlev-matriklen.
Vi modtager mellem 500-600 nye henviste patienter månedligt til vores ambulante klinikker. Vi har ca. 36.000 årlige ambulante kontakter.

Praktisk information

  • Stillingen: Fast, 37 timer pr. uge.
  • Arbejdstid: Hverdage kl. 7:30-15:30 (aftales nærmere).
  • Løn: Efter gældende overenskomst.
  • Ansøgningsfrist: fredag den 12. december 2025 kl. 12.00.
  • Samtaler: Afholdes løbende, senest i uge 51.
  • Tiltrædelse: Snarest muligt – vi venter på den rette.
Har du spørgsmål eller ønsker du et uforpligtende besøg?
Kontakt Funktionsleder Rikke Westmark Fynboe på tlf. 24 91 82 08.
Send din ansøgning via linket.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ikast-Brande Kommune

Rolighedsparken søger 2 Social og sundhedsassistent til dagvagt pr. 01.01.26 eller snarest herefter.

Ikast-Brande

Vi har udvidet vores hus med yderligere 6 plejeboliger fra 01.09.26, og mangler derfor netop dig til at supplere vores team med din faglighed. Har du let til smil, er du humoristisk og en rigtig teamplayer, så er du måske netop den kollega vi søger?

Vi tilbyder 2 faste stillinger pr. 01.01.2026 eller snarest herefter – timeantal er på 32 timer om ugen, flere timer kan aftales, i fortrinsvis dagvagt, med 2 aftenvagter i et rul på 12 uger. Du kommer til at arbejde hver tredje weekend, plus en ekstra lørdag eller søndag hver 12. uge.

Rolighedsparken Plejecenter ligger i hjertet af Ikast, Rolighedsparken er Ikasts største plejecenter, vi har pt. 52 plejeboliger. Vi arbejder ud fra den personcentrerede omsorg efter Tom Kidwoods teorier, hvor vi har fokus på det enkelte menneske, trygge rammer og det gode hverdagsliv og den rehabiliterende tankegang. Alle vores medarbejdere har været på kursus omkring personcentreret omsorg, og det vil du også komme.

Du vil komme til at indgå i et team, hvor der fokuseres på, at arbejde tværfagligt sammen med ERGO, sygeplejersker, Social og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere, og ufaglært plejepersonale.

Vi forventer:

  • at du er uddannet Social- og Sundhedsassistent
  • at du kan arbejde selvstændig inden for eget kompetenceområde
  • at du brænder for at omgive vores beboer med kærlighed og omsorg
  • at du er opsøgende og engageret og har fokus på egen og andres faglige og personlige udvikling.
  • at du brænder for personcentreret omsorg og kan udføre dette i praksis. 
  • at du er fortrolig med elektronisk dokumentation, og bruger det som et fagligt redskab - Ikast-Brande kommune dokumenterer i Cura.
  • at du trives med det gode pårørende samarbejde 
  • at du er mødestabil

 Vi tilbyder dig: 

  • en arbejdsplads, hvor humor og teamwork er et must.
  • en arbejdsplads i faglig udvikling.
  • humoristiske og fagligt kompetente kollegaer, der vil beboerne og hinanden.
  • En arbejdsplads der påskønner kreativitet, innovative og skøre ideer. 
  • ca. 60 engagerede, fagligt dygtige, ansvarsfulde og humørfyldte kollegaer.

Vores vision er: “Rolighedsparken er et eftertragtet sted at bo og arbejde. Vi har fokus på kvalitet & faglighed, glæde & udvikling - så livet leves, hele livet”
 
Løn og ansættelsesvilkår:
Aftale om løn- og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst med den faglige organisation. 

Har du spørgsmål vedrørende stillingen: kontakt gerne leder Markus Rauer tlf. 22466910 eller via mail: marraue@ikast-brande.dk.    
Ansøgningsfrist er den 24.11.2025, kl.:12:00. Samtaler forventes afholdt den 26.11.2025

Du bedes sende din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Når vi ansætter personale inden for Sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Handicapformidlingen ApS

Ung mand fuld af energi og ideer til gode oplevelser søger weekendvikar – Aarhus

Aarhus

OMRÅDE:  8200 Aarhus N

Er du til comedy, biografbesøg, spabesøg og sport? Og har du lyst til at lave det som en del af dit arbejde – en hel weekend hver 3-4 måned, så læs mit jobopslag igennem!

LIDT OM MIG:
Mit navn er Nikolaj og jeg er 28 år. Jeg er en meget aktiv person, der bruger en stor del af min fritid på handicapsport, så derfor vil det være en fordel, hvis du har interesse i sport, men det er dog ikke et krav. Derudover styrketræner jeg to gange i ugen samt svømmer og går i kurbad. Min fritid bliver desuden brugt på besøg af venner og familie. Jeg bor i min egen lejlighed i Skejby.

JOBBESKRIVELSE:
Jobbet består i at være min praktiske hjælper i hjemmet, personlig pleje, ledsagelse samt hjælp til at udføre daglige opgaver. Du skal både kunne være fluen på væggen og selv kunne se, når hjælpen påkræves. Desuden forventer jeg, at du er en meget stabil person og kan tiltræde i tilfælde af sygdom mm, da det er meget vigtigt for mig, at jeg kan få min hverdag til at hænge sammen. Jeg har en BPA-ordning, som dækker alle mine hjælpertimer.

Arbejdstiden vil være fra fredag kl. 15.45 – 23.00, lørdag og søndag længerevarende vagter med start kl. 06.45. Der vil være oplæring, og du skal forvente, at der tilsammen bruges en hel dag til oplæring.

Da jobbet indebærer skæve arbejdstider, vil det være en fordel at være fleksibel i forhold til arbejdstider og transport.

Jeg håber, at ovenstående har interesse, og såfremt det har, kan du sende mig en ansøgning på min mail 201037@handicapformidlingen.dk senest d. 10.12.2025 – her har du også mulighed for at skrive til mig, såfremt du har yderligere spørgsmål til jobbet.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B

  • Mand mellem 20-40 år

  • Fleksibel

  • Kan være fluen på væggen

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: 12.01.2026 (medio januar 2026)

  • Deltid: 9 timer pr. uge

  • Sidste frist for ansøgning: 10.12.2025

  • Afholdelse af samtaler: Løbende

  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet

  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 2 i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 201037@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Liza Christensen på mail: liza@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 999 785 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 201037

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Næstved Kommune

Social- og sundhedsassistent til udekørende team på Tommerupvej, Distrikt Sydøst

Næstved

Er du vores nye kollega, i det udekørende team, på Tommerupvej?

Brænder du for at tage udgangspunkt i borgernes individuelle behov, og trives du i et tværfagligt miljø, hvor samarbejde, faglig sparring og udvikling går hånd i hånd? 

Så læs videre.

Vi søger en social- og sundhedsassistent på 37 timer pr. uge (timetal kan forhandles), til blandede dag- og aftenvagter og weekendvagt hver anden uge. 

Om os

Vi er godt i gang med at implementere den nye ældrereform. Vi arbejder i tværfaglige miniteams på tværs af dag- og aftenvagter. Her skaber vi overblik, deler viden og finder de bedste løsninger sammen, altid med borgerens behov i centrum og med et stærkt rehabiliterende fokus.

Vi udvider nu med en social- og sundhedsassistent, fordi vi har fået flere visiterede timer, og fordi vores borgere i stigende grad har komplekse sundhedsudfordringer. Hos os får du derfor rige muligheder for at bringe hele din faglighed i spil.

Om dig

Du er uddannet social- og sundhedsassistent, er nysgerrig, ser muligheder frem for begrænsninger og trives med at arbejde selvstændigt i borgerens hjem. Du ser det som en selvfølgelighed at samarbejde på tværs med kolleger, borgere, pårørende og øvrige samarbejdspartnere.

Vi prioriterer et stærkt læringsmiljø og sætter en ære i at uddanne fremtidens kolleger. Derfor leder vi efter en kollega, der enten allerede er uddannelsesvejleder eller har lyst til at blive det for vores SSH- og SSA-elever. 

Kørekort er en fordel, men ikke en forudsætning, da vores arbejdsområde primært er koncentreret omkring Tommerupvej.

Vi tilbyder

Du får en arbejdsplads med høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab. Hverdagen er præget af tæt tværfagligt samarbejde, løbende kompetenceudvikling og et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes. Fagligheden kommer borgerne til gode gennem blandt andet triagering, borgerkonferencer og supervision.

Vi tilrettelægger et individuelt introduktionsforløb, så du kommer godt fra start, og vi sikrer, at du får det rette faglige udfordringsniveau. 

Du vil opleve en ledelse, der giver plads til, at du tager ansvar og træffer selvstændige beslutninger. 

Vi lægger vægt på en god balance mellem arbejdsliv, kompetencer og ressourcer, og du får indflydelse – i samarbejde med dine kolleger – på planlægningen af dine daglige opgaver samt din ferie og dine fridage.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og FOA.

Tiltrædelse efter aftale og senest den 1. januar 2026. 

Arbejdstid pr. uge 37 timer. Timetal kan forhandles.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte teamleder Simona Craciun på mail simcra@naestved.dk eller tlf. 2545 1101.

Ansøgningsfrist onsdag den 26. november 2026. 

Ansættelsessamtaler afholdes løbende. 

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation, elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ældreområdet er en del af Center for Sundhed og Ældre. Det er opdelt i 2 distrikter hvert bestående af et hjemmeplejeområde samt et antal plejecentre. 

Vi er godt i gang med at fuldende en fusionsproces af 2 store distrikter, så organisationen nu, blandt meget andet, består af 750 medarbejdere, der yder pleje, træning, sygepleje og praktisk hjælp, med skarpt fokus på rehabilitering til omkring 1000, primært ældre borgere, der enten bor i plejebolig eller modtager besøg af hjemmeplejen.

Vi er i fuld gang med at implementere ”Vi ses i morgen”, hvor målet er at arbejde i små teams, tæt på en mindre gruppe af borgere.

Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmesideFacebook og LinkedIn.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Center for Ældre og Forebyggelse

Aktivitetsmedarbejder til Humlebæk Dagcenter

Fredensborg

Aktivitetsmedarbejder til Humlebæk Dagcenter – vær med til at skabe livsglæde, fællesskab og bevægelse for seniorer i Humlebæk

Drømmer du om et job, hvor du hver dag er med til at skabe glæde, fællesskab og mening for aktive seniorer? Hvor små smil, store grin og fælles bevægelse gør en reel forskel for sundhed, trivsel og livskvalitet?

Så kan du være vores nye aktivitetsmedarbejder i Humlebæk Dagcenter – et åbent, levende og engageret fællesskab i hjertet af Humlebæk.

Humlebæk Dagcenter er et aktivitets- og samværshus fyldt med liv – lige ved Humlebæk Station. Her mødes seniorer til sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter – båret af et stærkt samspil mellem brugere, frivillige og medarbejdere.

Din rolle – relationsskaber, fællesskabsfacilitator og bevægelsesmotivator
Som aktivitetsmedarbejder bliver du en central medspiller i husets puls. Du får mulighed for både at skabe, udvikle og drive fællesskaber gennem nærvær, bevægelse og samarbejde. Dine opgaver vil blandt andet være at:
  • Skabe en imødekommende og levende hverdag – hvor brugere føler sig set, velkomne og inkluderede
  • Understøtte fællesskaber og relationer – både mellem brugere, frivillige og kolleger, så huset opleves som et trygt, hjerteligt og engageret samlingspunkt.
  • Planlægge og afholde meningsfulde aktiviteter – fra træningshold og gåfællesskaber til kreative workshops og sæsonbaserede arrangementer.
  • Bidrage til udvikling og nytænkning – særligt inden for sundhedsfremmende og forebyggende tiltag for seniorer.
  • Rekruttere, inspirere og samarbejde med frivillige – som en vigtig del af husets bæredygtige og inkluderende kultur.
  • Inddrage nye brugere – også de mere sårbare – og skabe trygge veje ind i fællesskaberne gennem opsøgende indsats og brobygning.

Hvem er du?
Vi ser dig som en relationel ildsjæl med energi, struktur og hjertet på rette sted. Vi forestiller os, at du:
  • Har en sundheds-, social- eller pædagogisk baggrund
  • Har erfaring med forebyggelse, fysisk aktivitet eller kreative senioraktiviteter
  • Brænder for fællesskaber og inkluderende fælles oplevelser
  • Kan motivere og engagere – både individuelt og i grupper
  • Er tryg ved at lede aktiviteter og guide frivillige
  • Er en samarbejdende relationsbygger med godt humør og nysgerrighed på mennesker

Hvad får du?
  • Et job med mening og medborgerskab i centrum
  • Et lille, nærværende team på tre kolleger med stærkt sammenhold
  • Stor indflydelse på husets udvikling og dine egne opgaver
  • Mulighed for faglig sparring og kompetenceudvikling
  • En hverdag fyldt med fællesskab, bevægelse, kreativitet og livsglæde

Praktisk information
  • Arbejdssted: Humlebæk Dagcenter, Ida Tesdorpfsvej 2, 3050 Humlebæk
  • Arbejdstid: 19 timer om ugen – onsdag til fredag inden for kl. 9-16
  • Tiltrædelse: 1. februar 2026
  • Ansøgningsfrist: 30. november 2025
  • Samtaler: Uge 49

Vil du være med til at skabe rammerne for aktive og meningsfulde seniorliv?
Så glæder vi os til at høre fra dig! Du er også velkommen til at kontakte os eller kigge forbi til en rundvisning og en snak:
  • Forebyggelseschef Pernille Bay Neimann – 21 52 93 27
  • Aktivitetskoordinator Marianne Fragoso – 21 28 52 01

Bliv en del af et engageret fællesskab – og vær med til at give seniorlivet energi, indhold og sammenhold i Humlebæk Dagcenter.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ringsted Kommune, Plejecenter Ortved

Vil du starte 2026 i et nyt fedt job, så bliv vores nye SSA kollega i aftenvagten

Ringsted

Vi er klar til at byde dig velkommen på vores dejlige Plejecenter Ortved, som ligger i herlige landlige omgivelser her i Ringsted. Det er ikke nødvendigvis afgørende, at du har mange års erfaring, men vigtigst, at du har faglige kompetencer og hjertet på rette sted i forhold til at skabe rammer for et trygt hjem og et godt liv for vores 57 beboere.

Vi arbejder målrettet med højfagligheden og arbejdsmiljøet, så vi kan være de bedste til at udføre vores kerneopgave. Dette er vi meget stolte over.  

Du vil opleve, at vi har et godt sammenhold, arbejder målrettet og velstruktureret i dagligdagen, samtidig med vi er lydhør og inddragende i vores tilgang til hinanden og værdsætter andre perspektiver, hele tiden med fokus på at skabe den bedst mulige dagligdag for vores beboere og hinanden.

Vi arbejder med afsæt i en værdig ældrepleje, tænker rehabiliterende og helhedsorienteret, samt har fokus på tidlig opsporing, demens og kommunikation, hvor vi tager afsæt i livshistorien.

Vores kerneopgave er at støtte den enkelte beboer i et aktivt og værdigt liv med glæde og tryghed i alle relationer.

Vi tilbyder dig:

  • Godt humør og uformel tone
  • En arbejdsplads i rivende udvikling
  • Medindflydelse på egne vagt ønsker
  • Tæt samarbejde i teams, samt på tværs i huset
  • Et godt pårørendesamarbejde
  • Et godt netværk og samarbejde med frivillige
  • At gå forrest i implementeringen af nye tiltag
  • Fra 28 timer pr. uge i et 5-2 rul med weekendvagt i lige uger
  • Godt on-boarding program
  • Synlig ledelse som er lydhør

Vores forventninger til dig:

  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Du kan bidrage med høj faglighed og din erfaring
  • Du har lyst til faglig og kollegial udvikling, herunder undervisning af nye kollegaer
  • Du medtænker vores kerneopgave i hverdagen
  • Du har gerne erfaring med demens og psykiatri
  • Du har en anerkendende tilgang til beboere, kolleger og samarbejdspartnere
  • Du ser pårørende som en ressource
  • Kan igangsætte aktiviteter på eget initiativ

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder, Vibeke Andreasen på mobil 2122 8332 eller centerleder, Heidi Granvig Dahl på mobil 2960 3607.

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende indtil den rette kandidat er fundet med ansættelse snarest muligt eller pr. den 1. januar 2026.

Ansøgningsfrist den 26. november 2025.

Ringsted kommune er Midt i mulighederne. Du bør dog alligevel sikre dig, at det er muligt for dig at komme hertil med offentlig transport eller i bil, da vi bor lidt længere ude på landet.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling