WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.742

Handicapformidlingen ApS

Fuldtids og/eller Deltids Hjælper Søges

Aarhus

OMRÅDE:  8200 Aarhus N

LIDT OM MIG:
Jeg er 27 år gammel og kommer oprindeligt fra Australien. Til hverdag er jeg førtidspensionist og bruger derfor det meste af min tid foran skærmen i forbindelse med gaming med venner. Derudover streamer jeg meget og håber på det kan blive større. Som person er jeg meget socialt, humoristisk, åben og ærlig.

JOBBESKRIVELSE:
Uddannelse er ikke et krav, da oplæring vil finde sted. Du skal bare være åben for at prøve noget nyt. Du skal bl.a. hjælpe ved toiletbesøg, bad, af- og påklædning, ved forflytninger, være mine arme og ben. Hjælpe med at lave mad, handle ind, dele maden og hjælpe med praktiske ting hjemme og ude. Da jeg her egen bil, er kørekort et krav. Du skal være stabil og fleksibel samt være meget punktlig. Det er meget vigtigt, at du kan underholde dig selv, når du ikke udfører hjælperopgaver. Det er en fuldtidsstilling og/eller deltidsstilling med længerevarende vagter.. Desuden er jeg respirator bruger, hvilket man også vil blive oplært i.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

 KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B

  • Fleksibel

  • Ikke ryger

  • Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem

  • Høj hygiejnestandard

  • Jævnaldrende hjælper

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: hurtigst muligt

  • Fuldtid/deltid

  • Sidste frist for ansøgning: 30.11.25

  • Afholdelse af samtaler: Løbende

  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet

  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

 LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 2 i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 200488@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Thomas  på mail: thomas@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71997399 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200488

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

CFD København rådgivning og vejledning

KONTAKTPERSON TIL MAND, SOM ER BLIND OG HAR ET HØRETAB – HERLEV

Herlev

Er du interesseret i et lille, men betydningsfuldt job, hvor du hjælper en mand med hverdagsaktiviteter både i og udenfor hjemmet? Så er dette job som kontaktperson måske noget for dig.

På vegne af Københavns Kommune søger CFD Rådgivning en kontaktperson til en mand, som er blind og hører dårligt. Kommunikationen med ham foregår med tydelig og direkte tale.

Arbejdstiden er fast tre timer ugentligt suppleret med 150 puljetimer årligt, som manden kan bruge efter ønske og behov. Arbejdstiden er fortrinsvis sen eftermiddag, aften eller weekend. Ved behov også enkelte formiddage.

Som kontaktperson skal du bl.a. ledsage, beskrive omgivelserne (synsbeskrive), hvor I færdes, og fungere som bindeled til omgivelserne.

Inden du påbegynder arbejdet, skal du gennemgå et e-læringsforløb (samlet cirka 2,5 timers varighed), som giver en introduktion til arbejdet. Denne undervisning foregår hjemme hos dig selv ved egen computer.

Arbejdsopgaverne er bl.a.

  • kommunikere om dagligdagen og aktuelle begivenheder

  • læse papirer og post

  • synsbeskrive ting i hjemmet som datomærkning på fødevarer og gennemgang af tøj for pletter og huller

  • fungere som bindeled til omgivelserne i kommunikation med andre, både skriftligt og mundtligt

  • ledsage og synsbeskrive ved fx

    • indkøb

    • gåture

    • besøg hos læge

    • møder hos kommunen

    • koncerter

    • sociale arrangementer indenfor og udenfor hjemmet.

Der kan også være tale om ledsagelse og synsbeskrivelse på ophold, der varer over flere dage (med overnatning).

For at passe godt til stillingen skal du

  • være positiv og have god energi

  • være mødestabil og professionel

  • være tålmodig og have en god situationsfornemmelse

  • tale klart og tydeligt dansk.

Mere information og ansøgning

Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her. Og du kan se, hvad andre kontaktpersoner fortæller om deres arbejde i disse korte videoer.

Aflønning og ansættelsesforhold aftales med Københavns Kommune, som er ansættende myndighed. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte døvblindekonsulent Stinne Sørensen på stso@cfd.dk eller 2112 9905.

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til job_ktp@cfd.dk. Skriv "Kontaktperson – Herlev" i emnefeltet.

Stillingen skal besættes hurtigst muligt, så samtaler vil blive afholdt løbende. Hvis du ikke har hørt fra os senest 15 januar, er stillingen besat til anden side.

OBS: Vi har løbende brug for kontaktpersoner. Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger, hvis du ikke får denne stilling. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 08/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup

Assisterende afsnitsleder til døgnafsnit B201 i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup

Glostrup

Har du lyst til at udleve dine ledelsesmæssige kompetencer og blive assisterende afsnitsleder på et dagafsnit. Så har vi muligheden her!


Velkommen hos B201

Vores målgruppe er børn imellem 7-13 år. Vi udreder og behandler børn under dagindlæggelse i ca. 8 uger. Barnets mor eller far er medindlagt under indlæggelsen. Der er 6 børn indlagt ad gangen sammen med deres familiemedlem.

Du vil møde børn med psykiske sygdomme, der har en eller flere diagnoser. Vi ser en del børn, der har vanskeligheder indenfor autismespekteret, OCD, ADHD, psykose og adfærdsvanskeligheder. Derudover er både barn og familie i krise både i starten og undervejs i indlæggelsen. Patientforløbene er komplekse og spændende at arbejde med. Du kan virkelig gøre en forskel.



Hvilke arbejdsopgaver vil du få?

I samarbejde med oversygeplejersken og afsnitsleder, vil du have medansvar for den daglige drift, udvikling og ledelse af afsnittet.

I tæt parløb med oversygeplejersken og afsnitsleder får du mulighed for at udvikle dine egne lederkompetencer.

Sammen har vi ansvaret for afsnittets kvalitet og sammenhængende patientforløb, trivsel, udvikling af forbedringskultur, effektive arbejdsgange, udvikling af kompetente medarbejdere samt sikre at medarbejderressourcer sammensættes på bedste vis i en kompleks hverdag.

Du kan evt. være kontaktperson i komplekse forløb, men for det meste har du en understøttende funktion for personalet i hverdagen.

Dine konkrete opgaver vil yderligere være:

  • Daglig koordinering af diverse opgaver og planlægning af gode patientforløb og øvrige drift og ledelsesmæssige opgaver.
  • Aktivt deltage i inddragelsen af forældre og patienter i indlæggelsesforløbet.
  • Stedfortræder ved fravær for oversygeplejersken og afsnitsleder
  • Støtte og dækning af mødeplan
  • Systematisk arbejde med undersøgelse, behandlings- og patientplaner.
  • Arbejde med miljøterapeutiske principper og kontaktpersonsordning, hvor væsentlige funktioner er relations-behandling og psykoedukation.
  • Arbejde med en recovery-orienteret kultur, empowerment-tænkning samt fokus på styrkelse af familie inddragelse.
  • Stå for introduktion og oplæring af nyt personale i samarbejde med fast personale

Vi har fokus på, at du får en god start

Det er vigtigt for os at understøtte et godt læringsmiljø og sikre, at du kommer godt fra start. Derfor skræddersyr vi din introduktion til afsnittet og patientgruppen med udgangspunkt i dine kompetencer og erfaring.


Vores faglige og personlige forventninger til dig

Du er autoriseret sygeplejerske. Det er en fordel, at du har kendskab til målgruppen. Husk du er ikke alene – der er tale om teamwork og daglig sparring.

Vi søger dig, der tager ansvar og er god til at prioritere dine opgaver i en travl hverdag. Du er god til at lede andre og er indstillet på at ”gå foran”. Du er god til at fordele opgaver på en måde, der tager hensyn til både patienter, medarbejdere og driften.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har en anerkendende og respektfuld tilgang til kollegaer og patienter.
  • Udviser overblik, engagement og gennemslagskraft.
  • Har fokus på at fastholde og videreudvikle den faglige tilgang og indsats i teamet. I den forbindelse er du tydelig omkring forventninger og følger op, evaluerer og giver feedback.
  • Understøtter et godt arbejdsmiljø samt god trivsel, og kommunikation i afsnittet, og evner at igangsætte og motivere den enkelte såvel som hele teamet.


Ansættelsesforhold

Vi ønsker, at du starter pr. 1. januar 2026. Stillingen er på fuld tid.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

I henhold til gældende lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise anmærkningsfri børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder dit ansættelsesbrev.



Vil du at vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske eller Helle Winding og afsnitsleder Hanne Hillebrecht på 20 25 49 11 eller en sekretær på 38 64 05 59.


Søg stillingen

Send din ansøgning, CV, uddannelsesbevis via linket senest den 27. november

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.


Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to større kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner samt en stor forskningsenhed. Samlet er vi omkring 1000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 16.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2024). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.



Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Tysingehave Pleje- og Dagcenter

Social- og sundhedsassistent

Holbæk

Tysingehave Pleje- og Dagcenter søger SSA eller SSH til nattevagt 28 timer

Vi søger en erfaren nattevagt der:

  • Er uddannet SSA eller SSH.
  • Kan arbejde selvstændigt med omsorgs, praktiske og personlige plejeopgaver til vores beboere. 
  • Er motiveret og dedikeret for jobbet med (syge)plejeopgaver.
  • Kan samarbejde på alle niveauer i overensstemmelse med eget ansvars - og kompetenceniveau. 
  • Kan tilrettelægge og overskue eget arbejde ud fra de opgaver der skal løses inden for den tid der er til rådighed.
  • Kan bidrage til at opretholde og bevare et godt arbejdsmiljø.
  • Inden for ældreområdet vægter de menneskelige værdier som tryghed, tillid, omsorg, respekt og omhu i udførelsen af pleje - og omsorgsopgaverne. 
  • Kan være loyal over for vision, værdi - og idegrundlag for Danske Diakonhjem. 
  • Kan arbejde hver anden weekend.

Vi tilbyder:

  • God introduktion og oplæring i teamet og den øvrige del af huset. 
  • Mulighed for kompetenceudvikling.
  • Et nyt hjem og en ny arbejdsplads der udvikles og forandres løbende i takt med udviklingen inden for ældresektoren.
  • En arbejdsplads med fokus på arbejdsmiljø og trivsel som et fælles ansvar.
  • En organisation og arbejdsplads hvor der er fokus på medarbejdernes sundhed, sundhedsforsikring og mulighed for gratis træning efter arbejde.

Ansættelse snarest muligt eller senest 1. januar 2026.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med FOA. I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet en straffeattest.

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte forstander Susan Härtel telefon 20206389, teamleder Helle N. Dall telefon 21133465 eller teamleder Lone Zimling telefon 24672806.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag. Ansøgningen sendes elektronisk via link på vores hjemmeside www.tysingehave.dk/job.

Ansøgningsfrist torsdag den 27. november 2025 kl. 12.00. Bemærk at ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Plejecenteret er nummer to i Danmark af Offentligt Privat Partnerskab (OPP). Det første på Sjælland indgået mellem Danske Diakonhjem og Holbæk Kommune. Plejecenteret har 65 boliger og 52 dagcenterpladser til visiterede borgere. Vores vision er, at det afspejler det som beboerne forstår ved det gode hjem, stedet med liv, livskvalitet, hvor livet leves, er samlingspunktet og aktivet både for den enkelte ældre og for den ældre i lokalsamfundet med vægt på hjemlighed. 

Vores værdi - og idegrundlag hviler på det kristne livs - og menneskesyn. Som arbejdsplads har medarbejderne fokus på kerneopgaven, er uddannet og har en fagprofessionel tilgang med mulighed for kompetenceudvikling, ansvar og udnyttelse af den enkeltes ressourcer - en arbejdsplads hvor der er lagt vægt på det gode arbejdsmiljø, som alle bidrager med, i en forståelse af at trivsel er et fælles ansvar.

Se mere om Danske Diakonhjem på www.diakonhjem.dk.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Sygeplejerske eller social-/og sundhedsassistent til højtspecialiseret rehabilitering

Favrskov

Vi søger ny kollega til sengeafsnit 10 på Hammel Neurocenter. 
Er du sygeplejerske eller social-og sundhedsassistent og ønsker du at arbejde med højt specialiseret rehabilitering sammen med de bedste kollegaer, så læs videre her. 

Afsnit S10 
S10 er et sensomotorisk sengeafsnit med plads til 13 voksne patienter med erhvervet hjerneskade med både fysiske og kognitive problemstillinger i forskellige grader og kompleksitet. Patienterne er i gennemsnit indlagt ca. 30 dage på S10, hvilket giver mulighed for at danne en tæt relation til både patient og pårørende. 

Vi brænder for at lave gode patientforløb med høj faglighed og patient og pårørende som vigtigste samarbejdspartnere. Rehabiliteringen foregår døgnet rundt og i høj grad som hverdagsrehabilitering, både gruppebaseret og individuelt. 

Personalegruppen består af både nyuddannede og meget erfarne kollegaer, som indgår i et tæt tværfagligt samarbejde. Vi har en tillidsfuld atmosfære og en lærende tilgang. Vi hjælper hinanden så meget vi kan og værner om vores fælles gode arbejdsmiljø. 

Sygepleje i et tværfagligt samarbejde 
Som neurorehabiliterende sygeplejerske/social-og sundhedsassistent er du med til at gøre en forskel for patienter, hvis liv på kort tid er forandret. 

Du indgår du i et tæt tværfagligt samarbejde omkring patienten og du er en vigtig aktør i hele patientens rehabiliteringsforløb. Dine opgaver vil spænde vidt fra basal- til højtspecialiseret sygepleje, medicinadministration, stuegang, udarbejdelse af rehabiliteringsplaner og plejeforløbsplaner, koordinering og diverse mødeaktiviteter. Herudover har vi et stort fokus på det sammenhængende patientforløb, hvorfor udskrivelse og et godt samarbejde med primær sektor vægtes højt, så overgangen bliver så tryg som muligt for patienten. 

Vi søger en sygeplejerske eller social-/og sundhedsassistent som: 

  • Har erfaring – eller lyst til at tilegne sig erfaring - inden for neuro-rehabilitering 
  • Arbejder helhedsorienteret med udgangspunkt i patientens behov og ønsker 
  • Ser vigtigheden i præcis og tydelig kommunikation og dokumentation 
  • Har et godt overblik og kan tage klinisk lederskab i patientforløbene 
  • Har gode samarbejdsevner og brænder for tværfagligt samarbejde 
  • Bidrager til det gode arbejdsmiljø og har stabilt fremmøde 
  • Har lyst til at lære nyt og trives på en arbejdsplads, hvor der løbende sker udvikling 

Vi tilbyder dig: 

  • Udfordringer og udvikling der afstemmes i forhold til dine kompetencer 
  • Introduktion til afsnittet og det neurologiske speciale, herunder introduktionsdage i vores uddannelsesafdeling 
  • En mentor i de første måneder og en masse hjælpsomme kollegaer 
  • Høj faglighed i patientforløbene i en organisation med en stærk faglig profil 
  • Et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø 
  • Indflydelse på egen arbejdsplan 

Stillingen er ledig pr. 1.2.26 eller efter aftale.  Stillingen er på fuld tid i skiftende vagter med stor indflydelse på egen vagtplan. 

Hvis ovenstående har vakt din interesse, så hører vi meget gerne fra dig. 

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Mieke Stoumann Hoeks på tlf. 61150285.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 11. december 2025. 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 16. december 2025. 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 11/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Syddjurs Kommune

Ressourceplanlægger i Borgerteams

Syddjurs

Ressourceplanlægger til Borgerteams i Klynge Midt i Syddjurs Kommune

Vi opnormerer og udvikler på vores planlægningsfunktion, og i den forbindelse søger vi endnu en ressourceplanlægger, der ønsker at indgå i et allerede stærkt og ambitiøst team.

”Er græsset grønnere i borgerteams i Syddjurs Kommune?” Det er det ikke altid, men lige her mener vi bestemt det er. 

Vi har i Syddjurs Kommune arbejdet i faste tværfaglige borgerteams siden 2022, og har derfor allerede nu velfungerende og selvstændige teams, der selv deltager aktivt i den daglige planlægning. Som ressourceplanlægger er du en af Klynge Midt’s ’nøgleholdere’. Det betyder, at du med din planlægning sidder med en ’nøgle’, der kan skabe høj trivsel, kontinuitet og faglighed hos borgerne, og til økonomi i balance. Det er derfor en meget central position i Klynge Midt du vil få.

Der er i Syddjurs Kommune, for nuværende, 8 planlæggere til 4 klynger. I Klynge Midt overtager vi planlægningsopgaven for kommunens sundhedsfaglig klynge, ligesom vi får en tværgående koordinerende rolle i implementering af et kommende nyt ruteplanlægnings system. Det er baggrunden for, at vi har vi brug for endnu en stærk ressourceplanlægger til teamet.

Klynge Midt består af fire teams og dækker området fra Nimtofte, Ryomgård og Kolind til Feldballe, Mols og Helgenæs. Sundhedsfaglig Klynge dækker hele kommunen med specialistfunktioner, akutsygeplejen, sygeplejeklinikker og natteam. Begge klynger er kendetegnet ved lavt sygefravær, høj trivsel, og drift i balance. 

Som ressourceplanlægger bliver din primære opgave at ressourcestyre og vagtplanlægge i Cura Plan og i EG Optima for sundhedsfaglig klynge, samt understøtte de øvrige ressourceplanlæggere i Klynge Midt, herunder bl.a.

  • Lægge ydelser i CuraPlan og understøtte borgerteamets ruteplanlægning.
  • Ferieplanlægning og sikre afholdelse af løbende afspadsering og FO dage
  • Deltage i økonomimøder.  
  • Kvalitet i form af sammenhæng mellem kompetencer og varetagelse af funktioner og opgaver.
  • Ressourcestyring på tværs af borgerteams i Klynge Midt – og når det er påkrævet i samarbejde med de andre ressourceplanlæggere i kommunen. 
  • Løbende justeringer af grundplaner både i Optima og CuraPlan mhp. tilpasning til ressourcebehov og kontinuitet hos borgerne.
  • Vejlede borgerteams i hvordan de bedst muligt udnytter ressourcerne. 

Derudover vil du også skulle modtage og dække sygemeldinger, varetage ad hoc-opgaver og koordinere i implementeringen af nyt ruteplanlægnings system. Du vil have vagt hv. 8. weekend, hvor du har ressourceplanlæggerfunktion og opgaver på tværs af alle borgerteams.

Vi tilbyder:

En arbejdsplads med skønne kollegaer, hvor du bliver en del af et stærkt planlægger- og teamleder team, hvor udvikling, dialog og gennemsigtighed er i fokus. 

  • En høj grad af frihed til tilrettelæggelse af egen arbejdsdag, og med mulighed for hjemmearbejdsdag når opgaverne kalder på særlig ro eller dit liv kalder på det.
  • En åbenhed for dine inputs til hverdagens opgaver og behovet for udvikling.
  • En arbejdsplads, hvor løbende kompetenceudvikling er omdrejningspunktet, og hvor du ugentlig deltager i møde med ledelsen og dine kollegaer, samt også har solosamtaler med din nærmeste leder hv. 2. uge.
  • Kompetenceudvikling i forbindelse med din kommende opgave og rolle, samt en grundig introduktion til dine arbejdsopgaver og borgerteam filosofien. 

Vi kunne ønske os en kollega der bl.a. kan bidrage med følgende

  • Erfaring med at arbejde i EG Optima og CuraPlan.
  • Erfaring eller kendskab til ruteplanlægnings system
  • Kendskab til og viden om overenskomster og faglige retningslinjer
  • Indsigt og forståelse i sammenhæng mellem god planlægning og medarbejder trivsel samt sund økonomi.  
  • En åben, nysgerrig og coachende tilgang, hvor du er klar til at udfordre både dig selv og dine kolleger.    
  • At du er serviceminded og tager aktiv del i den løbende opbygning og udvikling af ressourcestyringsområdet. 
  • At du er selvstændig, løsningsorienteret og omstillingsparat. 
  • At du er nysgerrig på at skabe de mest effektive arbejdsgange både for dig selv, Klynge Midt og på tværs af de andre klynger i Syddjurs Kommune. 
  • Stor fleksibilitet i forhold til opgaveløsning og forskellige indmøde steder

Derudover kan det være en fordel for opgaveløsningen, hvis du har kendskab til den digitale borgerjournal CuraCare. 

Vi søger en ressourceplanlægger med tiltrædelse pr. 1. februar 2025 eller hurtigst muligt. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer/uge med indmødested på Lyngevej 3 i Knebel eller efter nærmere aftale. Der vil herudover også være behov for at have dage i både Thorsager og Ryomgård, for at styrke samarbejdet på tværs af enhederne. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse. 

Ansøgningsfrist: 5. december 2025. Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag den 16. december 2025 fra kl. 8.30 og evt. 2. samtale afholdes 19. december 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig!   


Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Herlev Hospital

Vikariat: Klinisk sygeplejespecialist med interesse for geriatrisk sygepleje

Herlev

Brænder du for at udvikle sygeplejen til ældre patienter og vil du være med til at sikre høj faglig kvalitet i pleje og behandling?

Vi søger en klinisk sygeplejespecialist til et vikariat på 12 måneder i vores sengeafsnit for ældresygdomme. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Hos os arbejder vi målrettet med evidensbaseret sygepleje, kompetenceudvikling og formidling af sygeplejefaglig viden. Som klinisk sygeplejespecialist bliver du en central drivkraft i udviklingen af sygeplejen. Du skal:

  • Sikre kvaliteten i klinisk praksis og implementere nyeste viden inden for det geriatriske speciale
  • Formidle, vejlede og undervise i praksis og bidrage til et reflekterende og anerkendende læringsmiljø
  • Monitorere faglig kvalitet og planlægge udviklingstiltag og undervisning på baggrund af data
Du bliver tæt forankret i praksis og får et nært samarbejde med oversygeplejersken, assisterende oversygeplejerske, den anden kliniske sygeplejespecialist, den funktionsansvarlig overlæge og dine tværfaglige kollegaer. Vi værdsætter et arbejdsmiljø præget af faglig nysgerrighed, åbenhed og samarbejde – både mono- og tværfagligt.

Vi tilbyder

  • Et vikariat på 37 timer pr. uge, primært i dagvagter
  • Arbejdsweekend hver 4. weekend
  • Inddragelse i plejen i ferieperioder og på helligdage efter aftale
  • Et inspirerende afsnit med plads til faglig fordybelse og udvikling
  • Daglige “15 faglige minutter” med undervisning og sparring
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde med læger, ergo- og fysioterapeuter, præst og diætist
  • Understøttende kursusaktiviteter, bl.a. geriatrisk grundkursus
Om afsnittet

Ældresygdomme, sengeafsnit 1 er en del af en stor medicinsk afdeling, som modtager patienter via Akutmodtagelsen.
Der er tilknyttet følge-hjem-sygeplejersker, faldklinik, udkørende geriatrisk team samt et tæt samarbejde med geriatrisk team i Akutmodtagelsen.
Vi arbejder ud fra Fundamentals of Care og skaber individuelle, fleksible og værdige forløb for vores patienter.

Din profil

  • Autoriseret sygeplejerske med minimum 2 års klinisk erfaring
  • Videreuddannelse på kandidat- eller masterniveau er en fordel men ikke et krav
  • Pædagogiske evner og erfaring med undervisning og bedside-vejledning
  • Nysgerrig, opsøgende og analytisk tilgang
  • Trives med kompetenceudvikling af både nyuddannet og erfarent personale
  • Lægger vægt på samarbejde med patienter og pårørende for at skabe gode forløb
Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer pr. uge, hvor du ca. én dag ugentligt indgår i normeringen.
Som en del af ”Sammen om vagtarbejdet” indgår du i weekendarbejde hver 4. weekend samt 2-3 helligdage årligt.

Vil du vide mere?

Kontakt oversygeplejerske Louise Skøtt Djurslev på tlf. 21 35 92 57 eller mail louise.skoett.djurslev.01@regionh.dk.
Du er også meget velkommen til at aftale et besøg og en kop kaffe i afsnittet.

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund til at søge.

Ansøgningsfrist: 15/12-2025
Der afholdes løbende samtaler.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 15/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Attrives

Bliv Johannes’ nye hjælper – en aktiv og nysgerrig dreng i Brønshøj (7 år)

Herlev

Vi søger en engageret og tålmodig hjælper til Johannes på 7 år, der bor i Brønshøj tæt på legeplads, bålsted, mose, skov og natur.

Johannes er en nysgerrig dreng, der elsker bevægelse, cykelture, bagning og madlavning. Han er en rigtig science-entusiast, der nyder at udforske livet i mosen, og han elsker udendørshygge ved bålet. Han snakker meget og kan være insisterende i sin kommunikation – det skal man kunne rumme og gå med på.

Johannes kan bruge høretelefoner, når han bliver overstimuleret, og du skal være indstillet på at hjælpe ved toiletbesøg, da han kan have uheld.

Da alle tre søskende har en hjælper på samme tid, vil man nogle gange være hjemme med Johannes, men der skal altid være én eller flere børn, som er ude med deres hjælper – fx på legepladsen, i mosen eller ved bålet.

Om dig:

  • Du er rummelig og kan bevare roen i pressede situationer.
  • Du kan lide udendørs aktiviteter, bål og måske også lidt bagning.
  • Du er klar på at lytte meget – og være en aktiv samtalepartner.

Arbejdstid: 9 timer pr. måned, fordelt på fredage eller lørdage á 3 timer.

Ansøgning og kontakt 

Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.   

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Jessica Carstensen på mail jessica.carstensen@oliviadanmark.dk 

Vi ser frem til at høre fra dig.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederikshavn Kommune

SSH til Østervrå Ældrecenter

Frederikshavn

Østervrå Ældrecenter søger Social- og Sundhedshjælper til en fast stilling primært dagvagt fra 1.1. 2026 eller snarest herefter.  Har du en anden sundhedsfaglig uddannelse eller har et ønske om at uddanne dig indenfor SOSU-fagene, er du velkommen til at søge. 

Østervrå Ældrecenter er placeret i hjertet af Østervrå by og har 31 permanente boliger og 1 midlertidig plads. Østervrå Ældrecenter og Dybvad Ældrecentre er i samme afdeling og der er et tæt samarbejde centrene imellem.

Vores vision er:

Østervrå Ældrecenter og Dybvad Ældrecenter er beboernes hjem – vores huse.

  • Her bevarer det enkelte menneske sin identitet og mødes med respekt og empati.

  • Her er et godt og trygt arbejdsmiljø.

  • Her er gæster velkomne.

Vores mission er:

  • Østervrå Ældrecenter og Dybvad Ældrecenter har fokus på beboernes selvstændighed og selvbestemmelse og understøtter dette med personalets faglighed.

  • Østervrå Ældrecenter og Dybvad Ældrecenter har fokus på beboernes ressourcer og justerer indsatsen så beboerne får hjælp til det, de ikke selv kan.

  • På Østervrå Ældrecenter og Dybvad Ældrecenter gør vi os umage og er engageret og opmærksomme både i samarbejdet med beboerne og i samarbejdet med kollegaerne.

  • På Østervrå Ældrecenter og Dybvad Ældrecenter vægtes høj faglighed med en kontinuerlig udvikling af faglige kompetencer.

  • På Østervrå Ældrecenter og Dybvad Ældrecenter er vi nærværende og til stede i livets forskellige faser.

Vi er i gang med et stort udviklingsprojekt som løber over det næste år. Her deltager alle ansatte på Østervrå Ældrecenter i kompetenceudvikling med omdrejningspunkt i personlig og faglig udvikling med henblik på at skabe den allerbedste arbejdsplads. Dette inkluderer ud over undervisning også supervision. Denne udvikling vil du blive en del af.

Du vil møde:

  • fagligt dygtige og skønne kollegaer

  • et spændende og udfordrende job, hvor din faglighed kommer i spil

  • et fokus på tværfagligt samarbejde og det gode arbejdsfællesskab

  • at du får indflydelse på egen mødeplan

  • et fokus på uddannelse af SOSU-elever

  • et tæt samarbejde med Dybvad Ældrecenter

  • en ledelse der brænder for at vi alle kan gøre en forskel for borgerne

Ønsker du at blive en del af team Østervrå Ældrecenter, kan nu nok svare ja til dette:

  • du er optaget af at gøre en forskel for andre

  • du er mødestabil og dygtig til dit fag

  • du trives med at arbejde sammen med andre og dermed spille både dig selv og andre gode

  • du er i stand til at planlægge, koordinere og prioritere arbejdet med afsæt i borgernes mål og ønsker

  • du er god til at se det der virker og gøre mere af det

  • du er ansvarsbevidst og handlekraftig og bruger dette i løsning af kerneopgaven

  • du er fagligt engageret

  • er positiv og imødekommende og en god kollega, der bidrager til et godt og sundt arbejdsmiljø

Du skal forvente at de fleste vagter vil være i dagvagt. Der kan være tale om at nogle af vagterne foregår på Dybvad Ældrecenter. Stillingen indeholder weekendarbejde hver 2 weekend i lige weekender. 

Du skal fremvise straffeattest ved ansættelsen. Løn efter gældende overenskomst. 

Stillingen er opslået med ansættelse pr 1. januar 2026 eller efter aftale. Vi venter gerne på den rette kandidat. Elever der endnu ikke har afsluttet deres elevtid, er også velkommen til at søge.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte tillidsrepræsentant Merete Dam Holmberg Nielsen 24854899

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sundhedscenter - Uddannelsessektionen

Fuldtidsvejleder til to Plejehjem i Hillerød Kommune

Hillerød

Brænder du for vejledning og undervisning af SOSU-elever i deres oplæringsperioder. Vil du være med til at skabe et fantastisk læringsmiljø, hvor der er tid til feedback, udvikling og refleksion og være med til at give vores SOSU-elever en faglig stærk og udviklende oplæring – så er det dig vi søger.

Hillerød Kommune søger pr. 1. februar 2026 én engageret fuldtidsvejleder til at støtte og vejlede SOSU-elever i deres uddannelsesforløb. Vi har allerede tre Fuldtidsvejledere i tilsvarende stilling fordelt på to plejehjem og vores Hjemmeplejegrupper. Du vil derfor blive en del af et inspirerende og fagligt stærkt team.

Hillerød Kommune ønsker at arbejde ud fra værdierne tillid, interesse, tid og omsorg (TITO-værdierne). Vi fokuserer på trivsel, udvikling og arbejdsglæde.

Vi søger
  • Én vejleder som vil blive tilknyttet to plejehjem i Kommunen

Ansættelsessted
Sundhedsfremme og Uddannelse. Du vil have din daglige arbejdstid på oplæringsstederne.

Arbejdstid
37 timer ugentligt, vagtfri stilling.

Kvalifikationer
  • Relevant sundhedsfagliguddannelse (social- og sundhedsassistent eller lignende) og har mindst 2 års erfaring fra Primærsektor
  • Erfaring med vejledning, formidling og pædagogik i praksis
  • Fordel hvis du har oplæringsvejlederuddannelse for focial- og fundhedsassistenter på SOSUH
  • Du vil blive tilbudt modulet ”Pædagogik og kommunikation” på akademiuddannelsen; hvis ikke du har dette i forvejen
  • Erfaring i at arbejde i dokumentations systemet Nexus og gerne erfaring i Eduadm, dog ikke nødvendigt

Arbejdsopgaver
  • Introducere eleverne til Hillerød Kommune som uddannelsessted
  • Sikre tid til refleksion og læring i oplæringsperioderne for både focial- og fundhedshjælperelever og focial- og fundhedsassistentelever
  • Planlægge og deltage i alle formelle samtaler med elever, samt dokumentation af disse
  • Støtte eleverne i at koble teori og praksis - med udgangspunkt i elevens kompetencer og behov
  • Samarbejde med uddannelseskonsulenter ved problematiske elevforløb
  • Være sparringspartner for daglige vejledere
  • Planlægge og koordinere elevforløb
  • Deltagelse i styrkelsen af elevfællesskab

Forventninger
  • At du selvstændigt kan planlægge og koordinere egne opgaver og arbejdsdag
  • At du har erfaring og eller lyst til at formidle til elever og relevante kollegaer
  • At du er empatisk, stærk og rolig i din Kommunikation
  • At du er god til at skabe relationer og styrke samarbejde
  • At du er motiverende og inspirerende
  • At du er løsningsorienteret

Stillingen er midlertidig fra 1.februar 2026 til 31.december 2026. Det forventes at der vil være mulighed for forlængelse.

Der vil være 2 ansættelsessamtaler
  1. Samtale 4.december
  2. Samtale 17. december. Ved denne samtale vil du blive præsenteret for en case, som du skal løse.

Ansøgningsfrist
30. november 2025.

For yderligere information
kan du kontakte
  • Uddannelseskonsulent Majbrit Formann på telefon 72 32 61 44 eller
  • Sektionsleder Kristne Backholm på telefon 72 32 28 00.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling