WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.742

Esbjerg Kommune

Hjemmeplejen Hedelund, Team Jerne søger en SSA/SSH i dagvagt

Esbjerg

Udeteamet Team Jerne på Hedelund søger en social- og sundhedsassistent eller en social- og sundhedshjælper til en fast stilling på 37 timer i dagvagt med tiltrædelse 1. januar 2026 eller hurtigst muligt.

Vi er en hjemmeplejegruppe bestående af fleksible medarbejdere, der forstår at hjælpe hinanden, at sætte borgeren i fokus og arbejder med kreative ideer for at hjælpe kerneopgaven i mål.

Vi kan tilbyde dig:

  • en foranderlig hverdag
  • engagerede kollegaer med hjertet på det rette sted
  • høj faglighed
  • en god introduktion
  • et godt arbejdsmiljø
  • mulighed for kompetenceudvikling

Vi forventer, at du:

  • er rummelig og udviser tålmodighed
  • sætter borgeren i centrum
  • er fleksibel og god til det tværfaglige samarbejde
  • har erfaring med selvstændigt at udføre, planlægge og koordinere pleje og omsorgsopgaverne hos borgerne, og kan dokumentere efter retningslinjerne
  • er uddannet SSA/SSH

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, som konstant er i bevægelse og udvikling, med fokus på kerneopgaven.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Carina Ley Pedersen på tlf. nr. 76 16 41 10.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:
1. december 2026

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Allerød Kommune

En social- og sundhedshjælper til en fast dagvagtsstilling på somatisk afdeling

Allerød

Udvikling, omsorg, humor og glad for gode kollegaer! 

Hvad søger vi?

  • Social- og sundhedshjælper med start 2. januar 2026 eller efter aftale.
  • Stillingen er på 35-37 timer ugentligt og hver 3. weekend.

Hvem er vi?
Skovvang består af både en somatisk enhed og en demensenhed og er det største af Allerød Kommunes i alt 4 plejecentre. Vi er et nyere, lyst og lækkert plejecenter og danner rammen for 100 plejeboliger fordelt på 7 afdelinger. På Skovvang er vi en dygtig skare af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, engagerede plejemedhjælpere, ergoterapeuter, aktivitetsmedarbejdere, ernæringsassistenter samt elever og studerende. Vi brænder for vores arbejde og fokuserer på, at det vi gør, skal skabe værdi for vores beboere. Vi værdsætter et godt samarbejde med hinanden, vores beboere og deres pårørende. 

Hvad forventer vi?

  • Du er uddannet social- og sundhedshjælper.
  • Du er empatisk og omsorgsfuld. 
  • Du vil gerne være en del af et team og samtidig trives med at arbejde selvstændigt.
  • Du er bevidst om egne kompetencer, og har lyst til fortsat at udvikle dig.
  • Bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø via dialog, åbenhed, respekt og troværdighed.

Hvorfor skal du vælge os?’

  • Individuel introduktion og obligatoriske kurser.
  • Fagligt stærke og omsorgsfulde kolleger samt nærværende ledelse.
  • Fokus på kompetenceudvikling, hvor du har medansvar for din egen udvikling.
  • Undervisning af læger, eksterne samarbejdspartnere og sygeplejersker månedligt.
  • Afdelingsmøder, triagemøder og fællesmøder månedligt.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne. 

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.

Lyder stillingen som noget for dig? 
Du er velkommen til at kontakte virksomhedsleder Sanne May Frovst tlf. 61135131 eller Souschef Stina Møller tlf.: 23651792 for at høre nærmere om stillingen. Du er også velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og hilse på os, inden du sender din ansøgning. 
Du søger stillingen elektronisk via linket i annoncen senest den 7. december 2025. Uddannelsesbevis, dokumentation for eventuel tidligere erfaring og andre relevante bilag uploader du separat sammen med din ansøgning.
Der forventes at blive afholdt samtaler løbende, samt der indhentes referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. 

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Indrykket:16/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Svane Pleje, Haderslev

Ergoterapeut søges til Mettes Hjemmeservice Haderslev.

Haderslev

Brænder du for at støtte borgerne i et værdigt liv gennem rehabilitering, genoptræning og forebyggelse?

Mettes Hjemmeservice og Svane Pleje, med 25 års erfaring inden for privat hjemmepleje, står foran en spændende fremtid med implementeringen af den nye ældrelov fra 1/7-25. Vi fokuserer på selvbestemmelse, livskvalitet og inddragelse af civilsamfundet — værdier, der er centrale for os.

Om stillingen

Stillingen som ergoterapeut i Mettes Hjemmeservice omfatter mange opgaver, og det er forudsætning, at du kan se dig selv som generalist og har lyst til at tage et bredt fagligt ansvar. Vi søger en ergoterapeut, der kan styrke vores tværfaglige teams, og bidrage til implementeringen af den nye ældrelov i samarbejde med afdelingsleder, planlæggere, kollegaer og samarbejdspartnere.

Din dag vil være relativ selvadministrerende, hvor du oftest vil starte ude ved borgerne. Her vil du have ansvar for rehabilitering, genoptræning og forebyggelse, hvor du vurderer borgere og laver individuelle handlingsplaner. Derudover vil du have administrative opgaver, så som at bestille hjælpemidler, dokumentere, samt følge op på data i forbindelse med kvalitetssikring. Du vil ligeledes skulle deltage i kompetenceudvikling samt team-møder.

Det vigtigste er, at du har lyst til at ”gå på tværs” af opgaver, har lyst til at dele ud af viden og understøtte dine kolleger, så vi sammen lykkes med kerneopgaven.

Du får base i vores afdeling i Haderslev og skal dække Haderslev kommune. Det vil være muligt med faglig sparring med terapeuter i andre kommuner, og det kan forekomme, at du skal varetage opgaver i andre nærliggende afdelinger.

Vi ser frem til at finde dig – en nysgerrig og engageret terapeut, der ønsker at gøre en forskel for vores borgere.

Om dig – faglige kompetencer

• Du arbejder rehabiliterende med borgeren under besøg og vurderer deres genoptræningspotentiale.

• Du udarbejder funktionsevnevurderinger og aktivitetsanalyser, og sikrer løbende opfølgning på forløb.

• Du inddrager kolleger i borgerens planlægning, så de kan bidrage til træningen.

• Du værdsætter sparring og kvalitet i opgaveløsningen gennem samarbejde med kolleger og myndigheder.

• Du bringer frivillighed og civilsamfundet ind i rehabiliteringsprocessen.

• Du faciliterer teammøder og fremmer faglig refleksion samt undervisning.

• Du formulerer dig klart både skriftligt og mundtligt.

• Du er engageret i oplæring af nye medarbejdere og sikrer en god fordeling af opgaver.

Om dig – Personlige kompetencer

• Du trives med alsidige og til tider uforudsigelige opgaver.

• Du er komfortabel med at være eneste terapeut i afdelingen og søger monofaglig sparring på tværs.

• Du brænder for at støtte borgere i at nå deres mål.

• Du har stærke samarbejdsevner og vægter det tværfaglige samarbejde.

Vi tilbyder:

• Deltagelse i en spændende forandringsproces med den nye ældrelov.

• Nyoprettet stilling, hvor du kan præge indholdet.

• Tæt samarbejde med teamkoordinatorer, planlæggere og afdelingsleder.

• Mulighed for vidensdeling på tværs af afdelinger og Svane Plejes kvalitetsgruppe.

• Kort vej fra beslutning til handling.

Ansøgning og ansættelsesforhold

Vi tilbyder en fastansættelse, hvor du i samarbejde med din daglige leder kan aftale din ugentlige arbejdstid, typisk i hverdage mellem 7-16.

Stillingen ønskes besat snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.

Løn- og ansættelsesforhold efter kvalifikationer.

Har du spørgsmål eller ønsker du flere detaljer, kan du kontakte:

• Daglig Leder Tobias Østergaard, på tlf. 2835 2818, hverdage kl. 09.00-14.00 eller via e-mail: tob@svanepleje.dk

Ansøgningen sendes til tob@svanepleje.dk

Indrykket:15/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Svane Pleje Horsens

Svane Pleje Horsens søger social- og sundhedsassistent eller Social- og sundhedshjælper i aftenvagt til vores udekørende team

Horsens

Drømmer du om en hverdag som udekørende social- og sundhedsassistent eller hjælper i hjemmeplejen, der er præget af selvstændighed, medbestemmelse og nærvær og har du lyst til at være en del af selvorganiserede teams, hvor vi er sammen om at give vores borgere den bedste pleje og omsorg? Så søger vi måske dig.

Svane Pleje søger lige nu en social- og sundhedsassistent eller hjælper i aftenvagt i 3/2 rul til vores afdeling i Horsens.

Vi søger en kollega, der kan arbejde selvstændigt og yde den bedste pleje og omsorg til vores borgere. Vi tilbyder en fast stilling på 28 timer om ugen i vores team af aftenvagter med faste vagter hver anden weekend.

Som social- og sundhedsassistent eller hjælper i aftenvagt varetager du pleje og praktisk hjælp til vores borgere i eget hjem. Hos Svane Pleje arbejder vi rehabiliterende i tæt samarbejde med borgere og pårørende og gør alt for at skabe de bedste rammer for vores borgere – med særlig fokus på netop deres livssituation. Vi har derfor stort fokus på udvikling af interne arbejdsgange og at gøre tid og plads til det kollegiale samarbejde. Deltagelse i teams og planlagt tid til sparring er derfor en af de aktiviteter i hverdagen, som vi ønsker alle tager del af og ansvar for – og du vil herigennem kunne præge teamet med dine initiativer.

Arbejdsopgaverne er primært:

• Grundlæggende pleje- og omsorgsopgaver

• Praktisk hjælp og personlig pleje, der støtter borgeren i at bevare deres værdighed og skaber livsglæde

• Observation, test og screening af borgerne med henblik på tidlig opsporing og sygepleje

• Samarbejde med borgere, kollegaer og kommunale samarbejdspartner

• Dokumentation i omsorgssystemet KMD-Nexus

Vil du med på holdet?

Vi søger dig, der er uddannet social- og sundhedsassistent eller hjælper, som brænder for at arbejde med borgere i eget hjem, og gennem en helhjertet og professionel indsats, vil gøre en stor forskel for vores borgeres hverdag og trivsel.

Vi forestiller os derudover, at:

• du har et kæmpe omsorgsgen og kan lide at arbejde med mennesker

• du er i stand til at arbejde selvstændigt

• du er dygtig til at kommunikere og arbejde tværprofessionelt

• du kan skabe tryghed og ro hos borgeren og kollegaer gennem dit overblik

• du er mødestabil, ansvarsbevidst og kan arbejde på egen hånd

Vi tilbyder:

• en fast stilling på 28 timer

• et grundigt introduktionsforløb, hvor du kører sammen med en kollega den første tid og bliver oplært i vores systemer

• stor frihed under ansvar

• et arbejdsmiljø, hvor faglighed anerkendes og tid sættes af til kollegial sparring

• synlig og nærværende ledelse, der har fokus på det gode arbejdsmiljø og det gode samarbejde

Sammen skaber vi gode rammer for din ansættelse

Dit primære arbejdssted er i Horsens, hvor der på adressen er mulighed for at låne en af vores firmabiler, som står til rådighed.

Du bliver en del af et team af assistenter, hjælpere og afløsere i overlap med dag- og nattevagterne. Vi arbejder værdibaseret og er motiverede af medinddragelse og medindflydelse. Med borgeren i centrum har vi fokus på at give den enkelte borger mulighed for at leve et værdigt liv med trivsel og livsglæde.

Ansøgning og ansættelsesforhold

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt og opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Vi glæder os meget til at modtage dit opkald og ansøgning.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker stillingsopslaget uddybet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gitte Jensen på telefon 7044 4846 ml. kl. 8.00-14.00 eller på e-mailadressen; gkj@svanepleje.dk

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem FOA og Dansk Erhverv

Indrykket:15/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

SVANE PLEJE, SYD ApS

Svane Pleje Middelfart søger en social- og sundhedsassistent i dagvagt

Middelfart

Drømmer du om en hverdag som udekørende social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen, der er præget af selvstændighed, medbestemmelse og nærvær og har du lyst til at være en del af selvorganiserede teams, hvor vi er sammen om at give vores borgere den bedste pleje og omsorg? Er du fagligt velfunderet i dokumentation af SUL indsatser? Har du også lyst til koordinator funktioner? Så søger vi måske dig.

Svane Pleje søger lige nu en social- og sundhedsassistent i dagvagt med vagt hver 4. weekend og bagvagtsfunktion, gerne hver 2. weekend til vores afdeling i Middelfart.

Vi søger en kollega, der kan arbejde selvstændigt og yde den bedste pleje og omsorg til vores borgere. Vi tilbyder en fast stilling på 32 timer ugentligt og med mulighed for at snuppe en aftenvagt i ny og næ.

Som social- og sundhedsassistent i dagvagt varetager du primært opgaver efter sundhedsloven og hjælp til vores borgere i eget hjem. Hos Svane Pleje arbejder vi rehabiliterende i tæt samarbejde med borgere og pårørende og gør alt for at skabe de bedste rammer for vores borgere – med særlig fokus på netop deres livssituation. Vi har derfor stort fokus på udvikling af interne arbejdsgange og at gøre tid og plads til det kollegiale samarbejde. Deltagelse i teams og planlagt tid til sparring er derfor en af de aktiviteter i hverdagen, som vi ønsker alle tager del af og ansvar for. Du skal sammen med din SSA kollega afholde teammøder for dine andre kollegaer, og du vil herigennem kunne præge teamet med dine initiativer.

Arbejdsopgaverne er primært:

• Grundlæggende pleje- og omsorgsopgaver.

• Opgaver efter sundhedsloven.

• Praktisk hjælp og personlig pleje, der støtter borgeren i at bevare deres værdighed og skaber livsglæde.

• Observation af borgerne med henblik på tidlig opsporing af sygdom med henblik på at melde det ind til vores samarbejdspartnere i den pågældende kommune.

• Samarbejde med borgere, kollegaer og kommunale samarbejdspartner.

• Koordinator funktioner.

• Dokumentation i omsorgssystemet KMD-Nexus.

Vil du med på holdet?

Vi søger dig, der er uddannet social- og sundhedsassistent, som brænder for at arbejde med borgere i eget hjem, og gennem en helhjertet og professionel indsats, vil gøre en stor forskel for vores borgeres hverdag og trivsel. Vi søger dig, som er stærk i det sundhedsfaglige i forhold til dokumentation.

Vi forestiller os derudover, at:

• du har et kæmpe omsorgsgen og kan lide at arbejde med mennesker

• du er i stand til at arbejde selvstændigt

• du er dygtig til at kommunikere og arbejde tværprofessionelt

• du kan skabe tryghed og ro hos borgeren og kollegaer gennem dit overblik

• du er mødestabil, ansvarsbevidst og kan arbejde på egen hånd

• du har lyst til at undervise dine kollegaer i faglige emner via vores årshjul

Vi tilbyder:

• en fast stilling på 32 timer

• et grundigt introduktionsforløb, hvor du kører sammen med en kollega den første tid og bliver oplært i vores systemer

• stor frihed under ansvar

• et arbejdsmiljø, hvor faglighed anerkendes og tid sættes af til kollegial sparring

• synlig og nærværende ledelse, der har fokus på det gode arbejdsmiljø og det gode samarbejde

Sammen skaber vi gode rammer for din ansættelse

Dit primære arbejdssted er i Middelfart, hvor der på adressen er mulighed for at låne en af vores firmabiler, som står til rådighed.

Du bliver en del af et team af SSA, SSH og omsorgshjælpere i overlap med aften- og nattevagterne. Vi arbejder værdibaseret og er motiverede af medinddragelse og medindflydelse. Med borgeren i centrum har vi fokus på at give den enkelte borger mulighed for at leve et værdigt liv med trivsel og livsglæde.

Ansøgning og ansættelsesforhold

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt og opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Vi glæder os meget til at modtage dit opkald og ansøgning.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker stillingsopslaget uddybet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Susan Nielsen på mail; sni@svanepleje.dk og har du brug for at høre mere m jobbet, så kan Susan kontaktes på tlf.: 60295654

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem FOA og Dansk Erhverv

Indrykket:15/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Fysiofresh ApS

Fysioterapeut til hjemmebehandlinger i Herlev

Herlev

Få et meningsfuldt job som udekørende fysioterapeut.

Jobbeskrivelse

Er du en dygtig fysioterapeut, som brænder for at hjælpe ældre borgere til en aktiv og meningsfuld hverdag? Vi søger engagerede fysioterapeuter i hele landet til vores team af udekørende sundhedspersonale, som kommer hjem til klienterne og hjælper dem med at genoptræne og vedligeholde deres funktionsevne.

Om os

Fysiofresh er en dansk velfærdsvirksomhed, som tilbyder skræddersyede behandlingsforløb til ældre med fokus på selvhjulpenhed i hverdagen, forebyggende træning og optimering af livskvalitet. Vores vision er at holde ældre friske hele livet og at bidrage positivt til fremtidens sundhedsudfordringer.

Dine ansvarsområder

  • Varetage fysioterapeutiske behandlingsforløb for ældre borgere i dit lokalområde.

  • Udarbejde og justere individuelle behandlingsplaner baseret på klienternes behov.

  • Vejlede og motivere klienterne til at opnå de bedste resultater.

  • Skabe en positiv og tryg oplevelse for klienterne gennem nærvær og omsorg.

  • Samarbejde med resten af teamet for at sikre den bedst mulige behandling.

Dine kompetencer

  • Autoriseret fysioterapeut med interesse for det geriatriske område.

  • Imødekommende og dygtig til at tilpasse dig klienternes behov.

  • Ansvarsfuld og struktureret i din arbejdsform.

Hvad vi tilbyder

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en stor forskel for ældres livskvalitet.

  • Fleksible arbejdstider, 15-30 timer om ugen.

  • Konkurrencedygtig aflønning og gode arbejdsvilkår.

  • Tech-platform og supportteam, så du kan fokusere på klienterne.

  • Stærkt fællesskab med kollegaer i hele landet.

Er du klar til at gøre en forskel? Så send os din ansøgning og bliv en del af vores team. Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:15/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Gribskov Rehabilitering

Social- og sundhedsassistenter til på Gribskov Rehabilitering

Gribskov

Gribskov Rehabilitering søger social- og sundhedsassistenter til dagvagt og aftenvagt, men og også hvis du er interesseret i blandede vagter. Vi er en tværfaglig organisation, som arbejder interdisciplinært, hvor alle arbejder sammen om at nå borgerens mål, om at komme tilbage til eget hjem, videre på plejecenter – eller afslutte livet på en værdig måde.

Vi går op i faglighed! Og vi går op i at dygtiggøre os – både monofagligt og tværfagligt.

Hvilke muligheder ligger i jobbet?
Arbejdslivet på Gribskov Rehabilitering er alsidigt og omskifteligt. Vores borgere har multikomplekse problemstillinger, hvor det kræver at man som social - og sundhedsassistent kan arbejde med flere diagnoser, varetage b.la. rehabilitering og palliation i et tæt tværfagligt team.

Hvad får du hos os?
  • God introduktion og oplæring.
  • Faglig sparring med tværfaglig sundhedspersonale.
  • Gode muligheder for personlig - og faglig udvikling.
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kollegaer.
  • En arbejdsplads hvor der er stor frihed under ansvar.
  • Mulighed for at kombinere både dag - og aftenvagt.
  • Kende dine arbejdsdage mindst 8 uger forud.

Hvad indeholder jobbet?
Du bliver en del af en tværfaglig gruppe bestående af social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Vi vægter faglig sparring og triage højt og vi samarbejder målrettet på, at skabe en god arbejdsplads med fokus på faglighed, kvalitet og udvikling. Som ny medarbejder på Gribskov Rehabilitering, vil der blive taget godt hånd om dig, og du vil modtage en grundig introduktion i opstarten.

Opgaverne tilpasses din baggrund og dine kompetencer, men overordnet kan nævnes
  • Helhedsplejen på dine borgere.
  • Rehabilitering, sårpleje, ernæring, palliation m.m.
  • Tæt sparring og samarbejde med dine kollegaer.
  • Ansvar for, at der lægges handleplaner på sygeplejeopgaver.
  • Dialog og samarbejde med borgernes familie og venner, som ofte er i krise.
  • Tværfagligt samarbejde med fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætist og farmakonom.
  • Samarbejde med visitationen og vurdering af borgers behov for pleje, når de skal videre hjem, i egen bolig.
  • Samarbejde med tværsektorielle samarbejdspartnere som f.eks. hospitalet.
  • Samarbejde med borgeres egen læge.
  • Test og screening af borgerne, med henblik på tidlig opsporing, som f.eks. trykspor.

Hvad kendetegner dig som social- og sundhedsassistent?
Du er uddannet social- og sundhedsassistent med interesse for, hvordan den sygeplejefaglige indsats i det tværfaglige arbejdsfællesskab, er med til at skabe et trygt og effektivt rehabiliteringsforløb for borgeren, ofte med inddragelse af familie og venner.

Du har interesse og gerne erfaring inden for rehabilitering, sygehus eller viden fra akutområdet
  • Erfaring fra lignende stilling eller erfaring fra sygehuset.
  • Har viden om og tager ansvar i sygeplejen, i samarbejde med teamets sygeplejersker og øvrige personale.
  • Tager ansvar for høj sygeplejefaglig kvalitet i teamet samt værdsætter tværfagligt samarbejde.
  • Kan vejlede kollegaer i de sygeplejefaglige problemstillinger.
  • Har et godt overblik.
  • Kan indgå aktivt i udviklingen af praksis, både sygeplejefagligt og tværfagligt.
  • Behersker IT og kan dokumentere elektronisk. Vi bruger IT systemet Nexus Standard.
  • Er mødestabil og ansvarsbevidst.
  • At du er fleksibel og omstillingsparat.
  • Har lysten til at lære fra dig, vejlede og rådgive.

Gribskov Rehabilitering – hvem er vi?
Gribskov Kommune er en del af det primære sundhedssystem, hvor Gribskov Rehabilitering er afdeling for rehabilitering, som ligger på Helsingegården.
På Gribskov Rehabilitering har vi 24 pladser.

På Gribskov Rehabilitering kommer borgere fra hospitalet eller eget hjem, med en eller flere sygeplejefaglige komplekse problemstillinger. Borgerne kommer med et behov for rehabilitering og genoptræning inden de igen, kan være i egen bolig.

Gribskov Rehabilitering har en personalesammensætning bestående af engagerede og kompetente sygeplejersker, social - og sundhedsassistenter, social - og sundhedshjælpere, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Vi har altid mulighed for at få kontakt til vores diætist og farmakonom, som har faste dage på Gribskov Rehabilitering.

Har du lyst til at høre mere?
Hvis du synes, at det vi tilbyder, er attraktivt for dig, men du fortsat er lidt i tvivl om Gribskov Rehabilitering er noget for dig, er du meget velkommen til at kontakte Centerleder Jesper Olesen på telefon 72 49 77 83 eller Stedfortræder Nanna Rygaard på telefon 72 49 77 93. Har du eventuelt lyst til en kaffeaftale, hvor du kan høre mere om stillingen, er du også meget velkommen til at kontakte os.

Det praktiske
Der medfølger mange rettigheder og fordele ved at være ansat i det offentlige, som fx overenskomstforhandlet løn, gode pensionsordninger, 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse, barsel med løn, 2 årlige omsorgsdage pr. barn under 7 år og overenskomstbestemte seniordage.

Løn og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst, med mulighed for forhandling ud fra kvalifikationer.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist og samtaler
Søg gerne nu - vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig! Vi holder samtaler løbende. Du hører fra os hurtigst muligt efter, at du har sendt din ansøgning.

Holder du – lige som os – meget af at hjælpe andre mennesker, så glæder vi os til at høre fra dig.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Indrykket:15/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Plejecenter Solgaven

SSA eller SSH søges til aftenvagt på Plejecenter Solgaven

Vejle

Er DU social- og sundhedsassistenten eller social- og sundhedshjælperen, der har lyst at arbejde med blinde og svagtseende borgere og samtidig er ansvarlig, stabil og fagligt velfunderet?

Så hører vi meget gerne fra dig.


Om jobbet
Til Solgaven, søger vi en social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til aftenvagt og vagt hver 2. weekend. Vi kan tilbyde fastansættelse på ca. 30 timer om ugen. Det eksakte timeantal aftales ud fra dit ønske.

Tiltrædelse 1. februar 2026 eller efter aftale.

Vi forventer af dig:
  • At du har et højt fagligt engagement, brænder for ældreområdet og kan lide samværet med beboerne.
  • At du kan bidrage med faglighed i samarbejdet med SSH, SSA og sygeplejerske.
  • At du indgår aktivt i den daglige pleje og hverdag, og at et ligeværdigt samarbejde med kolleger og beboere er naturligt for dig.
  • At du bidrager med ”helhedsorienterede briller” i målsætningen, beskrivelsen og den praktiske guidning af beboeren.
  • At du er sparringspartner for dine kolleger og deler ud af din erfaring og viden.
  • At du er ansvarlig og stabil.
  • At du har en tydelig og let forståelig danskudtale, da vores beboere pga. synshandicap ikke kan støtte sig til mundaflæsning.

Vi tilbyder dig
  • At blive en del af et team bestående af SSA, SSH og sygeplejerske.
  • Et subspeciale, hvor du har mulighed for selv at lære og bidrage med viden.
  • Medindflydelse på opbygning af hverdag og kultur, idet vi til stadighed er i udvikling af stedet.
  • Specialtilrettelagt undervisning, når du har været her i nogle måneder.
  • Dejlige kolleger, der brænder for stedet og arbejdet.
  • Vi bruger tid på at dygtiggøre os og på at styrke det kollegiale samspil; det håber vi, du vil være en del af.
  • Flotte omgivelser inde som ude.

Om os
Solgaven er et bo- og aktivitetscenter under Dansk Blindesamfund, specielt indrettet til borgere med synshandicap. Vi har 54 beboere og ca. 8 dagcenterbruger dagligt, som alle er synshandicappet. Der er stor aldersspredning, og det er kendetegnende for beboerne, at de fleste er mentalt velbevarede. Der er dog også beboere med særlige alderssvarende udfordringer. På Solgaven vægter vi ligeværdighed og respekt for forskelligheder højt, både i forhold til beboere og personalegruppen. Solgaven er en arbejdsplads med ca. 70 ansatte fordelt på mange forskellige faggrupper. Rengøring og tøjvask udføres af særskilt personale, og er ikke en del af plejepersonalets opgaver. Det er ikke usædvanligt at have været ansat på Solgaven i mange år.

Der er en god og fri tone både personalet imellem og i samværet med beboerne.

Du kan læse mere om os på www.solgaven-vejle.dk.

Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 12. december 2025.

Vi afholder samtaler i løbet af uge 51.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.

Vi kan tilbyde fastansættelse på ca. 30 timer om ugen i aftenvagt og med vagt hver 2. weekend. Det eksakte timeantal aftales ud fra dit ønske.

Tiltrædelse 1. februar 2026 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger
Du meget velkommen til at kontakte sygeplejefaglig leder Louise Laursen på 30 84 18 92 eller centerleder Jonna Thorstensen på 30 84 18 91.

Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Indrykket:15/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederiksberg Kommune

Bliv en del af Frederiksberg Kommunes Tandpleje – hvor faglighed, fællesskab og trivsel går hånd i hånd!

Frederiksberg

Har du lyst til at gøre en forskel for børn og unge? Så har vi en spændende mulighed til dig som klinikassistent i Frederiksberg Kommunes Tandpleje.

Vi søger to nye kolleger – én til en fast fuldtidsstilling og én til et barselsvikariat med mulighed for forlængelse, begge med start februar 2026.

Stillingerne er primært i børne- og ungdomstandplejen, der kan dog også blive mulighed for enkelte dage i omsorgstandplejen.

Hos Frederiksberg Kommunes Tandpleje arbejder vi hver dag for at skabe tryg og professionel tandpleje for børn og unge, ældre og udsatte borgere. Vi er omkring 68 engagerede kolleger fordelt på 11 moderne klinikker, og vi tilbyder børne- og ungdomstandpleje, specialtandpleje, omsorgstandpleje og socialtandpleje. Vi er én samlet tandplejeenhed, hvor samarbejde og videndeling er en naturlig del af hverdagen. Vi tror på, at faglighed og trivsel går hånd i hånd.

Vi bruger TK2 journalsystem, har digitalrøntgen og webbooking. 

Hos Frederiksberg Kommunes Tandpleje får du:

  • Et stærkt fagligt miljø med plads til sparring og udvikling.
  • En arbejdsplads med fokus på samarbejde og anerkendende kommunikation.
  • En uformel tone, hvor vi tager arbejdet seriøst – men ikke os selv alt for højtideligt.
  • Fælles møder for hele tandplejen, hvor vi dyrker både faglighed og fællesskab.

Vi leder efter dig, der:

  • Har lyst til at arbejde med børn og unge– gerne med erfaring fra kommunal tandpleje.
  • Er fagligt dygtig og har et godt overblik.
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar.
  • Har lyst til at udvikle dig og bidrage til fællesskabet.
  • Har en positiv tilgang og gerne humor – det styrker trivslen.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med Frederiksberg Kommune.

Sådan søger du:

Send din ansøgning online og husk at vedhæfte eksamensbevis, CV, anbefalinger og andre relevante dokumenter – kun komplette ansøgninger behandles.
Tjek din spammappe, da mails fra os kan havne der.

Har du spørgsmål?
• Overtandlæge Lotte Høier: tlf. 38 21 02 00
• Tillidsrepræsentant Stina Søderholm: tlf: 38 21 03 60

Ansøgningsfrist: Onsdag den 26. november 2025 kl. 12.00
Samtaler forventes at blive afholdt: Mandag den 8. december 2025

Vi glæder os til at høre fra dig!


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Klinisk Farmakonom til barselsvikariat til medicinservice, Region Sjælland Sygehusapoteket, Holbæk

Holbæk

Da en af vores erfarne farmakonomer skal på barsel, søger vi dig, som har lyst til prøve kræfter med klinisk farmaci. Du får muligheden for at gøre en forskel for patienter og hjælpe sygeplejersker og læger. Kom og bliv en del af vores spændende sygehusapoteksmiljø.

Teamet består af en ledende farmakonom og 13 farmakonomer.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsklima, og er et team med gode samarbejdsevner og godt humør.

Vi kan tilbyde

  • Et års vikariat på 37 timers arbejdsuge eller efter aftale
  • Et selvstændigt, spændende og meningsfuldt job med afvekslende arbejdsopgaver
  • En grundig oplæring og kvalificering i medicinservice, dispensering og administration
  • Tværfagligt samarbejde med de kliniske afdelinger og med andre kliniske farmakonomer og farmaceuter på Sygehusapoteket

Vi forventer, at du er uddannet farmakonom. Hvis du har erfaring med medicinservice eller medicinmanagement er det et plus, men ikke en forudsætning for ansættelsen.

Derudover lægger vi vægt på, at du

  • Besidder stor og velfunderet farmakologisk viden
  • Har gode kommunikations- og formidlingsevner i tale og på skrift
  • Er initiativrig, serviceorienteret og ansvarsfuld
  • Har evne til at arbejde selvstændigt, systematisk og målrettet
  • Er udadvendt, i godt humør og har gå-på-mod
  • Kan møde kl. 7.00
  • Kan arbejde i weekenden hver 6 uge i et fast rul

Sygehusapotekets opgaver for kliniske farmakonomer

Som Sygehusapotek er en af vores vigtige opgaver at levere serviceydelser, såsom medicinservice til sygehusene, hospice og Psykiatri i Region Sjælland. Medicinservice er en kontraktbaseret ydelse, hvor vi som Sygehusapotek indgår aftaler med sygehusafdelingerne om at løse opgaver på vegne af dem

Medicinservice er organiseret som seks Medicinserviceteams på regionens største sygehusgeografier. Som ansat i Medicinserviceteamet i Holbæk udføres medicinservice, medicindispensering og -administration samt udlevering af vederlagsfri lægemidler til særlige patientgrupper på Holbæk Sygehus. Herudover varetages medicinservice hos Sundhedscenter Kalundborg og Nykøbing Sjælland, samt i Psykiatrien.

Arbejdsopgaver i Medicinservice

  • Foretage ordinationsgennemgang af medicin til indlagte patienter
  • Dispensere og administrere medicin til indlagte patienter i tæt samarbejde med afdelingens læger og sygeplejersker
  • Indgå i dialog med afdelingens personale mht. valg af lægemidler, samt medvirke til at løse lægemiddelrelaterede problemstillinger
  • Være til rådighed for besvarelse af relevante lægemiddelrelaterede spørgsmål fra afdelingerne
  • Lagerstyring af medicinrum, herunder bestilling og påpladssætning af medicin
  • Vurdere medicinforbrug i relation til standardsortiment og rekommandationer
  • Håndtering, registrering og udlevering af lægemidler som udleveres vederlagsfrit til særlige patientgrupper på sygehusets ambulatorier

Ansættelse

  • Løn og ansættelse følger relevant overenskomst
  • Forventet ansættelse pr. 1. marts 2026

Ansøgningsfrist d. 29. december 2025.​

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 1+2

Kontakt

Du er meget velkommen til at henvende dig til ledende farmakonom Heidi Dalsgaard Bang på telefonnummer 41 87 84 28, hvis du har spørgsmål.

Om Sygehusapoteket
Sygehusapoteket er et selvstændigt virksomhedsområde med 250 medarbejdere, som leverer lægemidler, medicinservice og klinisk farmaceutisk service til sygehusene i Region Sjælland. Vi indkøber lægemidler og producerer også lægemidler både til lager og til den enkelte patient, især kemoterapi til kræftpatienter. Vi håndterer lægemidler for 1 mia. kr. om året.

”Med fokus på lægemidler gør vi vores bedste for, at medmennesker med behov for sygehusbehandling er trygge, velbehandlede og bedre i stand til at klare dagen i morgen”

Du kan læse mere om Sygehusapoteket her https://www.regionsjaelland.dk/fagfolk/medicin-og-medicoteknik/sygehusapoteket

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 29/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling