WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.741

Region Midtjylland

Ergoterapeut eller fysioterapeut søges til bostøtteteams på Sct. Mikkel, Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland

Viborg

Da vi har udvidet Sct. Mikkel med flere lejligheder, søger vi lige nu en fysioterapeut eller ergoterapeut til vores teams. 

Er du fagligt stærk og stolt af dit fag som ergoterapeut eller fysioterapeut? Drømmer du om at gøre en forskel for mennesker med psykiatriske lidelser ved at anvende netop din faglighed? Så er du måske vores kommende kollega. 

Vi søger lige nu en ergoterapeut eller fysioterapeut, som har lyst til at gøre en forskel for borgere med psykiatriske lidelser gennem hverdagsaktiviteter og selvhjælp. Hos Sct. Mikkel indgår borgeren i et psykosocialt rehabiliteringsforløb, der understøtter den individuelle recoveryproces. Med udgangspunkt i blandt andet relationsdannelse, LA2 og Neuroaffektiv Udviklingspsykologi (NAU) arbejder vi sammen med borgeren om at understøtte deres personlige recovery-proces.

Arbejdet med borgeren er centreret om støtte til det liv, borgeren finder meningsfuldt. I samarbejde med borgeren, er der fokus på at styrke dennes oplevelse af livskvalitet, selvbestemmelse og en meningsfuld hverdag. Samarbejdet foregår altid ud fra en oprigtig interesse for den enkelte borgers håb og drømme og med afsæt i det enkelte menneske som unikt.

Vi søger en kollega, der:

  • kan omsætte teori og faglighed til daglig praksis.
  • er god til at skabe relationer som gør borgeren tryg.
  • kan fastholde og udvikle borgerens sociale netværk og motivere borgeren til at deltage i fællesskaber og aktiviteter.
  • har erfaring med sansemotoriske dysfunktioner og sanseintegration samt forstår hvordan man regulerer arousal ved brug af aktiviteter eller hjælpemidler.
  • kan fokusere på aktivitetsudførsel, aktivitetsmønstre, aktivitetsproblematikker og aktivitetsanalyser til gavn for den enkelte borgers hverdag, hvad end det er daglige gøremål eller i sociale sammenhænge.
  • besidder gode skriftlige kompetencer.

Teamsamarbejde prioriteres højt på Sct. Mikkel - både igennem etablerede fagteams og på tværs af botilbuddet. Vores sammenhængskraft giver dig mange kollegaer, muligheder for sparring og faglig udvikling.

Vi tilbyder:

  • Fokus på monofaglige opgaver ind i en fælles kerneopgave.
  • En arbejdsplads, hvor der er fokus på faglig- og personlig udvikling.
  • Kompetente og fagligt dygtige kollegaer.
  • Løbende kompetenceudvikling under din ansættelse.
  • Mulighed for specialfunktioner og karriereudvikling.
  • Sparring og tværfagligt samarbejde med dine kollegaer på tværs af teams og botilbud.

Det har ingen betydning om du er nyuddannet eller er mere erfaren; det vigtigste er, at du vil være med til at sikre kvaliteten af vores kerneopgave, som handler om borgeren.

Om Sct. Mikkel:
Sct. Mikkel er et af botilbuddene inden for Specialområde Socialpsykiatri Voksne (SVO) ved Region Midtjylland. Sct. Mikkel er et døgndækket botilbud for voksne, der i kortere eller længere perioder har brug for en specialiseret indsats i et trygt, rummende og stimulerende miljø. Her bor fortrinsvist yngre, voksne mennesker med komplekse psykosociale problemstillinger. Sct. Mikkel har fokus på en recovery-orienteret psykosocial rehabiliterende indsats, hvor den enkelte borger får mulighed for at mestre eget liv.

Sct. Mikkel består af 36 boliger – Henholdsvis under almenboligloven med støtte efter servicelovens §§ 83-85 samt lejligheder efter servicelovens §107 - 108. 

SVO arbejder for at styrke borgernes livskvalitet, selvbestemmelse og selvstændighed med afsæt i deres håb og drømme. 

Ansøgning og ansættelse:
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men den kan tilpasses den rette kandidat.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes straffeattest, hvilket accepteres elektronisk.

Ansøgning med bilag sendes via linket senest d. 14. december 2025. Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest d. 1. februar 2026. 

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 51. 

Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Sebastian Villadsen på tlf. 5143 1114 eller mail SEBANI@rm.dk eller tilbudsleder Eva Nedergaard på tlf.: 3053 7317 eller mail evaskov.nedergaard@social.rm.dk 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Fast Nattevagt søges til specialiseret botilbud på Tagdækkervej i Hammel

Favrskov

Brænder du for det sundhedsfaglige og socialpædagogiske arbejde, og kan du lide at arbejde om natten? Så er det dig, vi søger!

Da en af vores nattevagter har fået nyt job, så søger vi en fast nattevagt på 30-32 timer til vores botilbud på Tagdækkervej.

Vi tilbyder dig:

•    Grundigt introduktionsprogram
•    Højt tværfagligt miljø med borgeren i centrum 
•    Synlig ledelse 
•    Relevante kurser 
•    Gode kollegaer
•    Løbende faglig sparring og feedback
•    Personalemøder med supervision/faglig vejledning

Vi er en spændende arbejdsplads, hvor faglighed og trivsel er i fokus. Du kommer til at få en grundig viden om og erfaring med målgruppen som er borgere med erhvervet hjerneskade, samt blive kollega til et stabilt nattevagtshold. Man er som nattevagt altid på arbejde 3 af gangen, så man er på intet tidspunkt alene om natten. Da vi har en respiratorborger, så vil oplæring og lyst til at få oplæring i dette være nødvendigt, så man i teamet kan afløse hinanden i denne opgave.

Vi søger dig, som brænder for:

•    At bruge din uddannelse som assistent/hjælper
•    At arbejde indenfor det specialiserede socialområde 
•    At gøre en forskel og bidrage i det faglige miljø
•    At skabe udvikling og trivsel for borgerne 
•    At møde borgerne i eget hjem
•    At bidrage til et godt arbejdsfællesskab omkring kerneopgaven
•    At blive oplært i respirator og fremadrettet kunne varetage respiratorborger

Som nattevagt på Tagdækkervej vil du blive en del af et større arbejdsfællesskab, hvor det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, kan træffe beslutninger samt naturligt tager ansvar for de fælles opgaver omkring borgerne i samspil med dine kollegaer. Der vil være overlap i vagtens start samt ved afslutningen af nattevagten, hvilket medvirker til at alle gives nyttig viden omkring borgerne.

Vi søger en stabil, loyal og tålmodig nattevagt. Du har en anerkendende tilgang til borgerne, dine kollegaer og vægter samarbejde højt. Du møder på arbejde med godt humør og er altid klar til at give en kollega en hjælpende hånd.

Vi søger en ny kollega der med fordel har erfaring som nattevagt og kender til det socialpædagogiske felt. Du kan have en faglig baggrund som sosu assistent/hjælper. Nattevagtvikarer vil få introduktion til opgaverne og få oplæring ved Respirationscenter Vest i forhold til varetagelse af respiratorboger.


Din hverdag på Tagdækkervej
Dine arbejdsopgaver vil være sammen med dine nattevagtskollegaer at løse de primære opgaver omkring borgerne om natten. En nattevagt sidder ved respiratorbruger og de 2 andre deles om resten af huset. I bostøtten er der 24 borgere og i NRM er der 5 borgere, som alle dækkes af nattevagtsteamet.

Om stillingen
Den faste stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. januar 2026. 
Samtaler afholdes den 2.12.2025.

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte afdelingsleder Karina Bøgholm på 29120475 eller sende mail på karibg@rm.dk.

Om Specialområde Hjerneskade
Specialområde Hjerneskade er en del af Socialområdet i Region Midtjylland. Området består af seks døgntilbud, et rehabiliteringstilbud og flere dagtilbud i Østjylland. Målgruppen er voksne med erhvervet hjerneskade og/eller en varig fysisk funktionsnedsættelse.

Du kan læse mere på vores hjemmeside www.soh.rm.dk.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
 


 

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Hovedstadens Psykiatri

Nattevagt til akut intensivt modtageafsnit C3, Psykiatrisk Center Amager

København

Er du social- og sundhedsassistent med ben i næsen og interesse for akut psykiatri? Så er det dig, vi søger, og dette er din chance, for at være med til at sætte dit præg på akutpsykiatrien.

Hvem er vi og hvad tilbyder vi?

Vi specialiserer vores intensive afsnit og åbnede nyt akut intensivt modtageafsnit pr. 1. september 2025.

Afsnit C3 er en del af vores akutsøjle, der består at psykiatrisk skadestue, akutteam, åbent modtageafsnit og akut intensivt modtageafsnit.

C3 har tæt samarbejde med de andre enheder i akutsøjlen, samt de andre intensive afsnit på PCA. Herudover samarbejder vi også med de ambulante enheder, der er tilknyttet PCA.

På C3 har vi patienterne indlagt op til 7 dage. Vi modtager patienter med behov for et intensivt forløb, og det er vores opgave at afklare, om patienterne kan udskrives indenfor de 7 dage, eller om de skal visiteres videre til et af de andre afsnit på PCA. Der er altså tale om korte intensive patientforløb.

Afsnittet har plads til 12 patienter og normeringen om natten er 3 medarbejdere. Personalegruppen består af både erfarne og mindre erfarne sygeplejersker og sosu-assistenter. Herudover er der tilknyttet terapeuter, der sammen med plejepersonalet sørger for en god tværfaglig behandling til patienterne.

Der er tilbud om supervision én gang om ugen i afdelingen, og personalegruppen er gode til at sparre med hinanden om tværfaglige problematikker. Der tilbydes relevant efteruddannelse, så der er mulighed for såvel faglig som personlig udvikling.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte

  • Håndtering af medicin ved behov i eget afsnit
  • Tage aktivt del i nattevagtsopgaverne i afsnittet
  • Løbe til alarmsituationer på andre afsnit
  • Sparring med kolleger omkring vanskelige patienter
Hvad vi søger

Vi søger en social- og sundhedsassistent med medicinkompetence – eller lyst til at få det. Vi dækker med ansvarshavende sygeplejerske fra andet afsnit i ulige uger, så du skal kunne stå for medicineringen i eget afsnit. Der vil naturligvis være mulighed for at sparre med ansvarshavende sygeplejerske.

Derudover leder vi efter en som:

  • Finder det spændende at være en del af det gode korte intensive forløb for vores patienter
  • Har en deeskalerende tilgang til patienterne
  • Tænker kreativt ift at løse akutte behov, der opstår hos patienterne
  • Er serviceminded og fleksibel
Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med fast nattevagt i ulige uger.

Tiltrædelse sker pr. 01. februar 2026 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter på andre tidspunkter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Vil du vide mere?

Kontakt gerne oversygeplejerske Line Rahr telefon 51561321 eller 38641625.

Du er ligeledes velkommen til et uforpligtende besøg i afsnittet efter aftale.

Ansøgningsprocedure

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om autorisation og eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser.

Der indhentes altid, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse.

Ansøgningsfristen er den 4. december 2025

Der afholdes ansættelsessamtaler løbende og sidste samtale afholdes den
8. december, så skynd dig at sendes din ansøgning til os.

Ansøgning sendes via nedenstående link – vi glæder os til at læse din ansøgning!

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Hovedstadens Psykiatri

Sygeplejerske til intensivt akutmodtageafsnit – Psykiatrisk Center Amager

København

Brænder du for akut psykiatri, og motiveres du af et arbejdsfelt, hvor både tempo og faglighed er højt?

Vi søger snarest muligt en sygeplejerske i blandede vagter, der finder det spændende og udfordrende at arbejde med korte, afklarende patientforløb, hvor fokus er på den gode modtagelse og den diagnostiske afklaring. Hvis du trives med at skabe tryghed i de første, kritiske timer af en indlæggelse, er det her, du skal være.

Vi er en nystartet funktion, hvor vores primære mål er at sikre patienterne den bedst mulige modtagelse og en professionel, omsorgsfuld start på deres indlæggelsesforløb.

Patienterne ligger hos os op til 7 dage, hvorefter de enten er udskrevet eller overflyttet til relevant stamafsnit.

Vi tilbyder:

  • Mentorordning og individuelt tilpasset introduktionsprogram
  • Mulighed for relevant efter- og videreuddannelse
  • Et engageret og tæt tværfagligt samarbejde i et udviklingsorienteret miljø
  • Indflydelse på egen arbejdstid
  • En arbejdsplads med højt til loftet, fokus på psykologisk tryghed og stærkt sammenhold
Vi søger dig, der:

  • Er autoriseret sygeplejerske
  • Brænder for akut psykiatri og har lyst til at arbejde i et intensivt modtageafsnit med korte og ofte intense forløb.
  • Har stærke samarbejdsevner og bevarer roen i pressede situationer
  • Er fleksibel, rummelig, serviceminded og trives i en omskiftelig hverdag
  • Værdsætter samarbejde på tværs af faggrupper
  • Bidrager positivt til arbejdsmiljøet
Har du lyst til at være med til at præge en ny funktion og skabe de bedste rammer for vores patienter, glæder vi os til at høre fra dig, og vi byder gerne på en kop kaffe og en rundvisning/lille snak.

Løn- og ansættelsesvilkår

Det er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt i gennemsnit med tiltrædelse den 1. februar 2026 eller efter aftale.

Du ansættes efter overenskomsten for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter og med weekendvagt i gennemsnit hver 3. weekend i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Interesseret?

Kontakt afdelingssygeplejerske Line Rahr på tlf. 51561321 eller på mail: line.rahr@regionh.dk for at høre mere, eller for et uforpligtende besøg i afsnittet.

Søg stillingen ved at uploade ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter via linket her på siden.

Ansøgningsfristen er den 4. december 2025.

Der afholdes ansættelsessamtaler løbende og sidste samtale afholdes den 8. december.



Vi ser frem til at modtage din ansøgning!



Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

SOSU-assistent ved Pleje og Rehabilitering distrikt Syd, Skåde, Aarhus Kommune

Aarhus

Om jobbet:

Vi søger en social-  og sundhedsassistent primært i dagvagt til vores hjemmepleje i Skåde.

Borgerforløb i hjemmeplejen vil både omfatte komplicerede borgerforløb ift. terminale, kronikere og multisyge borgere samt mindre komplicerede forløb for borgere, der primært får støtte til praktiske opgaver eller til mindre plejeopgaver.

Vi er i fuld gang med at implementere den nye ældrelov og sætte et ny mindset op ift opgavevaretagelsen.

I distrikt Syd arbejder vi med faste tværfaglige teams, som består af sosu personale, terapeuter og sygeplejersker.

Her spiller vi hinanden gode og sikrer de rette kompetencer til at løse kerneopgaven.

Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang og med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, borgeroplæring og borgersikkerhed. Vi arbejder med afsæt i systematikken i Sundhed og Omsorgs Forløbsmodel. I hjemmeplejen vil der være særligt fokus på at vedligeholde borgers funktionsevne og forebygge tab af funktionsevne.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.

      

 Opgaver:

  • Du varetager sygeplejefaglig behandling og pleje.
  • Du varetager plejeopgaver hos borgere, hvor du vil være forløbsansvarlig for borgere i komplekse forløb
  • Du arbejder med borgeroplæring, inddragelse af borgers familie/netværk, frihedsteknologi og har fokus på mulighederne for opgaveoverdragelse af konkrete sygeplejeindsatser til social- og sundhedshjælpere i henhold til kompetencekrav og det konkrete borgerforløb. 
  • Du arbejder systematisk med kvalitet og borgersikkerhed og arbejder efter Sundhed og Omsorgs gældende instrukser.
  • Du vil indgå i samarbejdsnetværk/opgavefællesskaber med sygeplejersker, terapeuter, social og sundhedsassistenter og social og sundhedshjælpere.
  • Du bidrager aktivt til at få implementeret ældreloven og de tværfaglige teams

Kandidatens profil:

Vi søger en kollega, der kan genkende sig selv i nedenstående:

  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent.
  • Du har erfaring med at varetage klinisk sygepleje, understøtte borgere i at leve et meningsfuldt liv med de helbredsmæssige udfordringer, der er opstået, samt at forebygge yderligere helbredsmæssige udfordringer.
  • Du motiveres af at understøtte borgerne i at vedligeholde deres helbred og funktionsevne, så de kan blive ved med at være mest muligt selvhjulpne
  • Du kan lide at indgå i længerevarende relationer med borgere og pårørende og følge borgernes udvikling
  • Du ser styrkerne ved at indgå i et tværfagligt samarbejde omkring borgerforløb
  • Du arbejder systematisk med kvalitet og borgersikkerhed og arbejder efter Sundhed og Omsorgs gældende instrukser.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med højt til loftet
  • En arbejdsplads i konstant udvikling og med fokus på god trivsel
  • Et spændende job med mange udfordringer
  • En engageret, selvstændig og fleksibel personalegruppe og gode kollegaer
  • En god og grundig introduktion til arbejdet i hjemmeplejen
  • Relevante kurser
  • Arbejde svarende til hver 4.weekend

Løn og ansættelsesvilkår: 

Stillingen ønskes tiltrådt 1.2.2026

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder Ida Bjørn Nielsen på tlf. nr. 5157 6428 eller på mail Ibn@aarhus.dk

Ansøgning: 

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Ansøgningsfristen er den 14.12.2025

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 18.12.2025.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.



  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Spændende stilling som Sygeplejerske til Børn og Unge 2 Klinik, Aarhus Universitetshospital

Aarhus

Har du lyst til at arbejde med børn og unge i et engageret team med fokus på infektionssygdomme, blodsygdomme, immunsygdomme og led og bindevævssygdomme - så læs med her:

Vi har en ledig stilling i Børn og Unge klinikken pr. 1. januar 2026 eller efter aftale. Stillingen er på fuld tid, men nedsat tid kan aftales.

Børn og Unge 

Børn og Unge på AUH er en universitetsafdeling, der behandler børn og unge i alderen 0-18 år. Vi er en af landets største børn- og ungeafdelinger med 71 senge, 6.500 indlæggelser og mere end 25.000 ambulante besøg årligt. 
Afdelingen er organiseret i tre sengeafsnit med tilhørende klinikker. 

Børn og Unge 2 klinik

Børn og Unge 2 Klinikken indeholder patientforløb i Børnecenter for Lunge- og allergisygdomme, Børnecenter for Cystisk Fibrose, Center for børneinkontinens. Derforuden arbejder vi med patientforløb med sygdomme i mave-tarm-lever, nyre, urinveje, blod, led og bindevæv, infektion, samt ortopædkirurgi.

Vi arbejder med udvikling af den højt-specialiserede sygepleje, der gerne skal være med til at understøtte og optimere vores patientforløb

Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med mange faggrupper. Derudover har vi samarbejde med bl.a. hospitalsklovnene, legeheltene og SMILET på AUH. 

Afsnittet er opdelt i klynger, hvor vi har fokus på at alle kan varetage basale sygeplejefaglige opgaver på tværs af afsnittets specialer. Vi har fokus på samarbejde med et godt kollegialt arbejdsmiljø, hvor man hjælper hinanden med de daglige opgaver, og hvor der er plads til både udvikling og humor. 

Vi søger en kollega, som primært er tilknyttet klynge 3 med specialerne i infektionssygdomme, blodsygdomme, immunsygdomme og led og bindevævssygdomme.

Arbejdstiden ligger fortrinsvis i dagstid i klinikken, og med vagter i sengeafsnit 2 - heraf bl.a. hver 4. weekend.

Vi søger en ny kollega

  • som har erfaring - eller ønsker erfaring med sygepleje til børn og unge 
  • er udadvendt og arbejder selvstændigt med høj faglighed 
  • har erfaring med et eller flere af vores specialer 
  • er engageret, stabil og løsningsorienteret
  • tør tage ansvar og kan prioritere og skabe overblik i en hverdag med vekslende opgaver
  • har gode samarbejdsevner – både monofagligt og tværfagligt
  • fagligt og personligt engagement, med initiativ og handlekraft
  • har lyst til at lære nyt og bidrage til udvikling
  • lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder

  • 28 engagerede og positive kolleger, med en høj faglig stolthed 
  • et dynamisk afsnit, med et stort engagement og ambitioner  
  • gode kolleger med omsorg for hinanden og godt humør – vi griner sammen og løfter i flok 
  • en arbejdsplads med fokus på et åbent og respektfuldt arbejdsmiljø
  • dialog og respekt som bærende værdier i alle relationer  
  • tilpasset intro- oplæringsprogram som tager udgangspunkt i dine kompetencer 
  • kompetenceudvikling med mulighed for at deltage i kurser og videreuddannelse 

Vi er en børne- og ungeafdeling, der stiller store krav til kvaliteten, og vi tager afsæt i det faglige, organisatoriske og brugeroplevede område. Vi har et fælles 
sygeplejefagligt værdigrundlag for det professionelle arbejde med børn og unge, 
forældre og netværk. 

Læs mere om afsnittet og Børn og Unge her: https://www.auh.dk/afdelinger/born-og-unge/ 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er 
betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. 

Ansøgningsfrist: d. 3. december 2025

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 50

Er du nysgerrig og har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte oversygeplejerske Charlotte Stær Nielsen på tlf.: 6119 1848
Vi glæder os til at høre fra dig


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 03/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Tandlægerne Hvidkløvervej 12 Else From & Jes Halfdan Nielsen

Klinikassistent til lille, nærværende klinik i Aarhus N

Aarhus

Klinikassistent til lille, nærværende klinik i Aarhus N
28–37 timer pr. uge • Tandlægerne Hvidkløvervej – vi udvider teamet!
Vi udvider teamet, da en kollega starter på tandlægestudiet. Derfor leder vi efter dig, som sætter
patienttryghed og godt samarbejde højt – og som trives i en lille klinik med kort vej fra idé til handling.
Dine opgaver
• Stoleassistance ved behandlinger
• Arbejde i steril med overblik og struktur
• Hjælp i receptionen ved behov: mail, EDI, regninger og telefon
Vi forestiller os, at du
• Er uddannet klinikassistent (erfaring er et plus)
• Taler/skriver dansk
• Er hjælpsom, selvkørende og trives i en lille klinik
• Har erfaring med operation – eller er lærevillig
• Det er en fordel, hvis du har kendskab til DentalSuite
• Kan tage ansvar og initiativ på egen hånd
• Har fokus på, at patienterne får en god oplevelse
Vi tilbyder
• Nært team med højt humør og høj faglighed
• Moderne udstyr (Trios & panorama)
• Betalt frokost, sundhedsforsikring & medarbejderrabat
• Fleksibel arbejdstid 28–37 timer
• Fuld diskretion i rekrutteringsprocessen
• Løn efter kvalifikationer
Når og hvordan
• Ansøgningsfrist: 26/11 – samtaler i starten af december
• Tiltrædelse: 01/02/2026
• Send ansøgning og CV til receptionen: post@tand-hvid.dk
• Eller direkte til chefen: else@tand-hvid.dk
• Ved spørgsmål kontakt Stina på klinikkens mail eller 86 10 26 24

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Center Kildegården

Erfaren og empatisk social- og sundhedsassistent til fast dagvagt på afdeling A1 Kildegården – Midlertidige Pladser

Gladsaxe

Er du en faglig stærk social- og sundhedsassistent, meget gerne med erfaring, og ønsker du at arbejde i et udviklende miljø præget af høj faglighed og en masse engagerede kolleger, så er du den vi søger.

Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde dig?
På A1 er vi et stort tværfagligt hold, præget af en skøn omgangstone og et højt engagement, som samarbejder om at skabe de bedste forløb for borgere og pårørende. Vi har 18 stuer på vores afdeling, hvoraf 10 stuer er øremærkede til at kunne rumme neurologiske borgere.

Vores borgere bliver indlagt på A1 primært fra hospitalet med komplekse og uafklarede sundhedsproblemer og oftest en genoptræningsplan. Derfor skal vores midlertidige pladser være gearet til at fungere som ”det kommunale mini-hospital”. Eksempler på hyppige sundhedsfaglige problemstillinger hos borgerne er apoplexi, lårbensbrud, sårproblematikker, smerteproblematikker, dysfagi og sondeernæring samt faldende funktionsniveau.

De fleste borgere forventes at kunne returnere til eget hjem, hvorfor tværfaglig rehabilitering er en meget vigtig del af opholdet på Kildegården. En gennemsnitlig indlæggelsestid hos os er ca. 1 måned. Vi har i alle borgerforløb desuden et tæt samarbejde med de pårørende.

Samlet på hele Kildegården, Midlertidige pladser er vi ca. 80 social- og sundhedsassistenter fordelt på 3 afdelinger, 12 sygeplejersker, 14 ergo- og fysioterapeuter, en læge, en diætist, en neuropsykolog, en logopæd samt en brobygger som har tværgående funktioner.

Du vil indgå i et struktureret introduktionsprogram den første måned af din ansættelse, ledet af vores udviklingssygeplejerske og AFK-er (assistentfaglig koordinator). Du vil blive mødt af en inkluderende og hjælpsom kollegagruppe, som står klar til at introducere dig til de forskellige opgaver i afdelingen.
Vi arbejder løbende med kompetenceudvikling og undervisning for at sikre at vores medarbejdere er klædt på til opgaven. Vi forventer et fagligt engagement fra vores ansatte og at de har et ønske om at deltage i udvikling på afdelingen.

Hvem er du og hvad er du god til?
Du er social- og sundhedsassistent gerne med erfaring indenfor arbejdet med komplekse ældre borgere. Du er omsorgsfuld, empatisk og med en anerkendende, åben og nysgerrig tilgang til borgeren. Du er faglig engageret, har struktur og overblik og du kan lide at arbejde tværfagligt med flere faggrupper om borgernes forløb i en uforudsigelig og spændende hverdag.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Er du blevet nysgerrig på Kildegården kan du se lidt mere her

Tiltrædelse
Opstart den 1. januar 2026 eller efter aftale.

Arbejdssted
Kildegården, Midlertidige Pladser.

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentligt, med weekendarbejde hver 3. weekend. Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.

Din løn vil være efter gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn.

Kontakt os endelig, hvis du er nysgerrig på stillingen
Ring til daglig leder Marie Thorsager på mobil 29 29 79 61 hvis du har nogle uddybende spørgsmål. Du er også meget velkommen til at besøge os her på Kildegården til en kaffe og en rundvisning.

Frist
Vi skal have din ansøgning senest 15. december 2025 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler vil blive afviklet onsdag 17. december 2025

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 15/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Social og sundhedsassisent med kompetancer inden for det socialpsykiatriske område søges til botilbuddet Sct. Mikkel, Specialområde Socialpsykia

Viborg

Da vi har udvidet Sct. Mikkel med flere lejligheder, søger vi lige nu en social og sundhedsassistent til vores teams. 

Har du lyst til at arbejde med psykisk sårbare yngre voksne med komplekse psyko-sociale problemstillinger? Vil du udvikle dine kompetencer inden for det socialpsykiatriske område? Trives du med tværfagligt teamarbejde på en arbejdsplads i udvikling, som vægter den faglige kvalitet og prioriterer tid og ro til fordybelse til hver enkelte borger? Så er du måske vores nye kollega. 

Vi søger lige nu en social- og sundhedsassistent, som værdsætter det stærke tværfaglige miljø og som har lyst til at understøtte psykisk sårbare menneskers håb og drømme gennem en professionel og nysgerrig tilgang til opgaverne. Du vil samtidig bidrage til at vores borgere får en oplevelse af et sammenhængende rehabiliteringsforløb i en rolig og struktureret hverdag. 

Som social- og sundhedsassistent på Sct. Mikkel vil du arbejde med alsidige arbejdsopgaver og sammen med teamet bidrager du til at sikre kvaliteten af vores kerneopgave, ved at gå i dybden med psykiatrisk sygdom og samtidig sikre den somatiske indsats. Du vil blive en del af et stærkt tværfagligt miljø, hvor teamsamarbejde prioriteres højt - både igennem etablerede fagteams og på tværs af botilbuddet. Vi har stor fokus på løbende kompetence udvikling, og er medinddragende i forhold til personalets ønsker til karriereudvikling. Medinddragelse gør sig også gældende i forhold til vagtplanen, hvor du på trods af blandede dag- og aftenvagter samt arbejde min. 2 weekender på 6 uger, vil have indflydelse på fordelingen. 

I hvert vagtlag er der afsat tid til refleksion samt faglig kollegial sparring, hvor ledelsen også vil være deltagende. 

På Sct. Mikkel kan du også roligt lade madpakken blive hjemme, da det er muligt at tilmelde sig kostordning fra egen produktionskøkken. 

Vi søger en ny kollega der:

  • Besidder lysten til personlig og faglig udvikling i en specialiseret indsats. 
  • Besidder gode kommunikative evner og er medinddragende i forhold til borgeren.
  • Kan tage ansvar for medicinhåndtering og andre sundhedsfaglige tiltag.
  • Ser mulighed i hver enkelt borgers livsproces.
  • Kan udfolde monofaglige kompetencer i et tværfagligt team.
  • Kan omsætte teori til praksis til gavn for borgeren. 

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads i udvikling med stor fokus på faglig- og personlig udvikling og trivsel.
  • Fokus på monofaglige opgaver ind i en fælles kerneopgave.
  • Kollegial samarbejde med dygtige kollegaer og med sparring på tværs af faglighed.
  • Kompetenceudvikling og opkvalificering inden for flere metoder og tilgange som bruges i hverdagen på bostedet herunder kan bl.a. nævnes NAU og LA2.

Om Sct. Mikkel:
Sct. Mikkel er et af botilbuddene inden for Specialområde Socialpsykiatri Voksne (SVO) ved Region Midtjylland. Sct. Mikkel er et døgndækket botilbud for voksne, der i kortere eller længere perioder har brug for en specialiseret indsats i et trygt, rummende og stimulerende miljø. Her bor fortrinsvist yngre, voksne mennesker med komplekse psykosociale problemstillinger. Sct. Mikkel har fokus på en recovery-orienteret psykosocial rehabiliterende indsats, hvor den enkelte borger får mulighed for at mestre eget liv.

Sct. Mikkel består af 36 boliger – Henholdsvis under almenboligloven med støtte efter servicelovens §§ 83-85 samt lejligheder efter servicelovens §107 - 108. 

Ansøgning og ansættelse:
Vi forestiller os at stillingen er fuldtid men den kan tilpasses den rette kandidat. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes straffeattest, hvilket accepteres elektronisk.

Ansøgning med bilag sendes via linket senest d. 14. Dec. 2025. Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest d. 1. februar 2026. 

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 51. 

Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Sebastian Villadsen på tlf. Tel. 5143 1114 eller mail SEBANI@rm.dk eller tilbudsleder Eva Nedergaard Tel. 78476250 eller mail Evaned@rm.dk

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale. Der kan dog blive indkaldt til samtale tidligere.   

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

 

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Carelink Pleje – Århus

Carelink Pleje søger social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere til nyopstartet afdeling i Århus

Aarhus

Vil du være med, når vi starter Carelink Pleje op i Aarhus? Vi har brug for dygtige medarbejdere til alle vagtlag fra den 1. februar 2026

Tænk på en arbejdsdag, hvor du bruger størstedelen af din tid på at skabe tryghed og livskvalitet for borgere i deres eget hjem. Her hjælper du med daglige behov og opbygger relationer, der gør en positiv forskel i deres liv. Lyder det som noget for dig? Hvis ja, så læs videre – måske er du Carelink Plejes nye kollega i vores nye Århus afdeling.

Hvorfor vælge Carelink Pleje som din nye arbejdsplads?

  1. Du træder ind i en vigtig rolle, hvor du bidrager til at skabe tryghed og omsorg i borgernes hverdag. Hos Carelink Pleje får du mulighed for at sætte dit præg på den lokale hjemmepleje og den måde, vi skaber livskvalitet for mennesker på.
  2. Du kommer tæt på de borgere, vi hjælper. Med din faglige ekspertise og omsorg kan du gøre en mærkbar forskel i deres liv. Sammen med borgerne finder du løsninger, der passer til deres individuelle behov og ønsker.
  3. Du bliver en del af et stærkt fællesskab med kollegaer, der brænder for omsorg og nærvær. Vi støtter hinanden, sparrer om udfordringer og fejrer de succeser, vi skaber sammen. For os er samarbejde nøglen til at lykkes – hver dag.
  4. En fleksibel arbejdsplads, hvor vi forstår, at livet skal hænge sammen. Har du brug for en løsning, der matcher din hverdag, finder vi ud af det sammen. Vores værdier er initiativ, omtanke, fællesskab og nr. 1 i service – det gør os til en arbejdsplads, der tager hensyn til dig som menneske.

Dine tre vigtigste arbejdsopgaver:

  1. Omsorg og pleje i borgernes hjem (ca. 70%)
    Du spiller en central rolle i borgernes hverdag ved at levere omsorg og støtte, som gør en reel forskel for deres livskvalitet. Du sørger for, at den rette hjælp gives til rette tid, så borgerne føler sig trygge og godt tilpas i deres eget hjem. Dette omfatter personlig pleje, praktisk hjælp og nærværende samtaler. Din gode kommunikationsevne og empati gør dig til en afgørende støtte for borgerne.
  2. Koordination og samarbejde (ca. 25%)
    Du samarbejder tæt med kollegaer, pårørende og andre fagfolk for at sikre høj kvalitet i plejen og servicen. Du koordinerer indsatsen på tværs af interessenter og sikrer, at borgernes individuelle behov opfyldes med omtanke og kvalitet. Dette indebærer løbende dokumentation og opfølgning for at leve op til vores værdier om at være nr. 1 i service.
  3. Køretid mellem borgerne (ca. 5%)
    En del af din arbejdsdag vil inkludere transport mellem borgernes hjem. Vi giver dig de nødvendige ressourcer og værktøjer, så du kan koncentrere dig om det vigtigste – at gøre en forskel for borgerne. Du skal have gyldigt kørekort, og om nødvendigt kunne stille egen bil til rådighed.

For at være en succes i stillingen er det vigtigt:

  1. At du er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper
  2. Stillingen er på 30-35 timer ugentligt og inkluderer arbejde hver anden weekend.
  3. Vi søger dig, der kan arbejde selvstændigt, men som også trives i et fællesskab, hvor vi løfter i flok og leverer service på højeste niveau.
  4. Hos Carelink Pleje er vores mission klar: "Vi skaber rammerne for livskvalitet og et værdigt liv" – og vi søger en medarbejder, der brænder for at bidrage til dette hver dag.

Hør hvad din kommende kollega siger om Carelink Pleje:
"Jeg har et stort brændende ønske om at hjælpe mennesker, elsker at man måske kan være med til at gøre en forskel. Jeg elsker en travl hverdag, og sætter stor pris på et godt fællesskab som jeg bidrager med hos Carelink Pleje. Den positive energi smitter- så når den smitter af på medarbejderne, smitter det af på borgerne".

  • Stephanie, Teamkoordinator.

Hvad får du mere ved at arbejde hos Carelink Pleje?

  • Faciliteter: På kontoret finder du knækbrød, rugbrød, havregryn, kaffemaskine med kaffe, kakao og te samt frugtordning.
  • Aftaler og overenskomst: Vi følger overenskomsten med FOA og KA Pleje, så du kan være tryg ved, at dine arbejdsforhold er ordentlige og fair.
  • Sammenhold: Personaleforeningen arrangerer forskellige aktiviteter, som du kan deltage i og opbygge stærke relationer med dine kollegaer.

Der er endnu ikke fundet lokaler til vores nye kontorer i Aarhus, og derfor bliver ansættelsessamtalerne indtil videre afholdt på Carelink Gruppens kontor på Nørreport.

Har du brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte Teamkoordinator Rikke Andersen alle hverdage mellem kl. 09:00-14:00 på tlf. 25100762.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. februar 2026

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 15/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling