WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.741

Rigshospitalet

Afdeling for Plastikkirurgi og brandsårsbehandling – sengeafsnittet på Rigshospitalet søger sygeplejerske i 1 årigt barselsvikariat

København

”Jeres omsorg og gode humør har gjort verden meget nemmere for os at være i, i en meget svær tid. Vi har under hele indlæggelsen følt os trygge og i de bedste hænder, hvilket vi er dybt taknemmelig for.”

Tidligere brandsårspatient

Er du vild med sårpleje, komplekse patientforløb samt gode kollegaer OG har du ambitionen om at yde den bedste sygepleje og dermed give patienterne de bedste forløb?

På sengeafsnittet for plastikkirurgi og brandsårsbehandling søger vi lige nu sygeplejerske i vikariat pr. 1/2-26 eller efter aftale.

Hvem er vi:

  • En gruppe af fagligt stolte sygeplejersker, der i et læringsfyldt og trygt arbejdsmiljø, hele tiden udvikler os, for at kunne yde den bedste evidensbaserede og nære sygepleje til vores patienter.
  • En afdeling med 24 sengepladser i Nordfløjen på Rigshospitalet.
  • Et komplekst speciale, der omfatter brandsårsbehandling og rekonstruktionskirurgi, herunder mikrokirurgi, plastikkirurgisk onkologi og almen plastikkirurgi til både børn og voksne.
Hvad tilbyder vi:

  • 37 timer om ugen, i blandede vagter
  • Arbejde hver 4. weekend i 12 timers vagter
  • Indflydelse på egen fremmødeplan vha. Optima medarbejder
  • Et godt match mellem arbejdsopgaver og ressourcer
  • Fortrinsvis tildelt patientpleje, i makkerpar med en erfaren kollega
  • Problembaseret læring og sygeplejefaglig refleksion ved systematisk tilrettelagt undervisning i afdelingen 15 faglige minutter
Introduktion

  • Fastlagt introduktion de første 8 uger (4 uger i dagvagt, de næste 4 uger i blandede vagter under fortsat oplæring).
  • Skriftligt introduktionsprogram til almen sygepleje og den specialespecifikke del, samt løbende opfølgning
  • Bedside-undervisning
Hvem er du

  • Du er en ansvarsbevidst sygeplejerske, med lyst og drive til hele tiden at dygtiggøre dig indenfor sygeplejefaget
  • Du trives med både den basalkirurgiske-og komplekse sygepleje.
  • Du kan lide en hverdag, hvor patientflowet og tyngden varierer.
  • Du er omstillingsparat og kan balancere din sygepleje til den enkelte patient, som du møder på forskellige tidspunkter i deres sygdomsforløb.
  • Du kan indgå i et kollegialt fællesskab, hvor vi respekterer hinandens forskelle og kompetencer.
  • Du har lyst til, i samarbejde med den kliniske underviser og de kliniske vejledere at udvikle det prægraduateforløb for sygeplejerskestuderende, SSA-elever og ambulanceredderelever.
Hvis ovenstående har vakt din interesse så ring

  • Kontakt oversygeplejerske Charlotte Svendsen på 35 45 06 60 eller oversygeplejerske Ann-Kristin Lenz Degenkolv på 35 45 06 59
  • Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne for ny løn.
Ansøgningsfrist: 7/12 2025

Samtaler afholdes løbende

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Provstgaard Beauty House ApS

MASSØR / WELLNESS-BEHANDLER SØGES til Provstgaard Beauty House i Køge.

Stevns

MASSØR / WELLNESS-BEHANDLER SØGES til Provstgaard Beauty House i Køge.
Fast stilling – 34-37 timer – Opstart midt januar / start februar 2026

Da vores kollega snart flytter til Jylland, søger vi en dygtig og engageret massør/wellness-behandler til vores team i Provstgaard Beauty House i Køge.

Vi søger en uddannet massør, gerne med interesse eller erfaring inden for andre wellnessbehandlinger. Oplæring tilbydes, så du bliver fortrolig med de behandlinger, du mangler erfaring i.

Du vil arbejde med bl.a.:
Massage, hotstone, saunatæppe, relax-behandlinger, lymfedrænage, zonepunkt-terapi, body-peeling samt evt. farvning af bryn og vipper og lash lift.

Vi tilbyder et professionelt og hyggeligt arbejdsmiljø med søde kollegaer, gode arbejdstider, faste fridage, provision oven i lønnen, frivillig frokostordning, pæn uniform og mulighed for indflydelse på din hverdag.

Vi forventer, at du er smilende, professionel, mødestabil og i god fysisk form. Du trives med travlhed, er en teamplayer og brænder for mennesker og wellnessbranchen.

Send din ansøgning og CV til jannike@provstgaardbeautyhouse.dk

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Lykke eller Jannike Provstgaard på 26 39 90 65.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

LÆGERNE I/S

Sygeplejerske i almen praksis, Horsens

Horsens

Sygeplejerske i almen praksis, Horsens.

Da den ene af vores 3 dygtige sygeplejersker har søgt nye udfordringer, søger vi nu en ny sygeplejerske, 32-34 timer/uge, fra 1. januar 2026 eller snarest derefter.

Vi er en klinik med 6 lægekapaciteter, som foruden de faste læger også har lægevikarer, uddannelseslæger, 4 sekretærer, 3 sygeplejersker, 2 laboranter og en bogholder.

Dine arbejdsopgaver vil primært være selvstændige konsultationer herunder kontrol af kroniske sygdomme, særligt diabetes, KOL og hjerte-karsygdomme samt sårbehandling, akutfunktion, injektioner mm.

Derudover har vores sygeplejersker visiterende funktion, går til hånde på laboratoriet, bestiller varer og mange andre ting.

Vi forventer, at du:

- Er sygeplejerske-uddannet.

- Kan lide en alsidig hverdag.

-  Er energisk og positiv med evne til at udvise empati og kommunikere med forskellige patientgrupper.

- Er god til at samarbejde og giver en hånd med, hvor der kan være brug for det - også med funktioner udenfor oplagte sygepleje-opgaver.

- Tager ansvar, initiativ og har mod på at lære nyt.

-  Kan lide at have travlt og kan have mange bolde i luften ad gangen.

-  Er fleksibel i mødetider (indenfor almindelig dagstid i praksis).

Vi tilbyder:
-  Et godt arbejdsmiljø hvor vi vægter socialt samvær højt.

-  Godt samarbejde på tværs af faggrupper.
-  Uformel og venlig omgangstone hvor der altid er plads til spørgsmål.
-  Stor patientpopulation hvor du vil have kontakt med en meget varieret gruppe patienter, der spænder fra små børn til ældre og kronisk syge.

- Oplæring og sparing med sygeplejersker og øvrige i klinikken.

-  Løn- og ansættelsesvilkår iht. overenskomst.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.

Med venlig hilsen

Lægerne Gasvej 5, 8700 Horsens.

Lise Broch, lb@lg5.dk

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 19/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Assens Kommune

Velfærdsteknologikoordinator til Myndighed Sundhed/Ældre og Hjælpemidler

Assens

Brænder du for innovation og forandring? Har du flair for IT og teknologi? Og vil du være med til at implementere smarte løsninger, der gør hverdagen lettere for både borgere og medarbejdere? Så kan vi tilbyde dig et spændende job, hvor du har rig mulighed for at sætte dit præg på udviklingen inden for velfærdsteknologi på social- og sundhedsområde.

Hos Myndighed Sundhed/Ældre og Hjælpemidler i Assens Kommune søger vi en nysgerrig og handlekraftig velfærdsteknologikoordinator, der skal gå på tværs i den kommunale organisation.

Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 3 år på 37 timer om ugen og med tiltrædelse pr. 1. februar 2026.

Om jobbet Du bliver en del af Myndighed Sundhed/Ældre og Hjælpemidler og vil få en base på Assens Rådhus sammen med din nærmeste kollega, men der vil være arbejdsopgaver, der skal løses i hele Assens Kommune.

Du bliver en nøglespiller i vores arbejde med at implementere klar og afprøvet teknologi – med et arbejdskraftbesparende perspektiv – på social- og sundhedsområdet. Din opgave er at gøre overgangen til nye løsninger enkel og meningsfuld for både borgere og medarbejdere, så teknologierne fungerer optimalt og skaber værdi i hverdagen.

Som velfærdsteknologikoordinator skal du samarbejde med forskellige fagområder på tværs af social- og sundhedsområdet. Du vil spille en vigtig rolle i at facilitere afprøvninger og implementering af nye teknologiske løsninger. Dette foregår i tæt samspil med medarbejdere i driften på social- og sundhedsområdet, og stillingen stiller derfor store krav til nysgerrighed på driften, projektstyring og formidlingsevner.

Dine arbejdsopgaver:

  • Drive implementering af velfærdsteknologiske løsninger
  • Understøtte forandringsprocesser og nye måder at arbejde på
  • Uddanne og motivere medarbejdere til at tage teknologien til sig
  • Bidrage til projektledelse og sikre fremdrift.
Hvem er du Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for os. Vi forestiller os, at du har erfaring i at arbejde med implementeringsopgaver tæt på driften, ligesom du har erfaring med at arbejde projektbaseret og arbejde selvstændigt.

Konkret forventer vi, at du:

  • Har stor interesse for social- og sundhedsområdet og brænder for at bruge velfærdsteknologi til gavn for borgere og medarbejdere
  • Har flair for IT og teknologi – og gerne konkret erfaring med velfærdsteknologi
  • Har erfaring med facilitering, processtyring og projektledelse af både store og mindre projekter
  • Arbejder selvstændigt og struktureret og kan sikre fremdrift i afprøvninger og implementering af nye løsninger, herunder blandt andet ved brug af PDSA
  • Har en relevant uddannelse f.eks. som ergoterapeut, socialpædagog, sygeplejerske eller en kandidatuddannelse inden for IT, sundhedsteknologi, teknoantropologi eller lignende med fokus på teknologi og projektledelse.
  • Er en stærk kommunikator og god til at skabe relationer
  • Tænker innovativt og finder løsninger, når udfordringer opstår.
Du kan læse mere i funktionsbeskrivelse for velfærdsteknologi koordinator i Social og Sundhed.

Vi tilbyder dig Vi tilbyder dig et spændende job, hvor du har rig mulighed for at sætte dit præg på udviklingen inden for velfærdsteknologi på social- og sundhedsområdet. Du bliver teamet op med en anden velfærdsteknologikoordinator, som er i gang med at implementere de første velfærdsteknologier på ældreområdet; skærmbesøg og anvendelse af medicinrobotter.

Konkret tilbyder vi dig:

  • Oplæring, så du bliver bekendt med Assens Kommunes organisation
  • Oplæring i diverse understøttende systemer, hvor det giver mening
  • Et job med mening og stor indflydelse
  • Et dynamisk miljø, hvor idéer bliver til virkelighed
  • Gode kolleger og faglig sparring.
Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest inden ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere Har du spørgsmål, eller er du blevet nysgerrig på stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Myndighed Sundhed/Ældre og Hjælpemidler, Mai-Britt Tingsager, på telefon 64 74 66 12 / 40 49 61 45 eller velfærdsteknologikoordinator, Tine Bøgh Elnegaard, på telefon 64 74 61 46 / 24 25 44 95.

Ansøgningsfristen er onsdag den 10. december 2025, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 16. december 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Morsø Kommune

Social- og sundhedsassistent

Morsø

Er du uddannet social og sundhedsassistent, faglig velfunderet og nysgerrig på neuropædagogik / neuropsykologi, og på hvordan hjernen fungerer? 

Er du udadvendt og smilende, og falder det dig naturligt at skabe gode relationer til både borgere, pårørende og kollegaer?

Kan du svare ja til dette, så er det måske dig vi søger pr. 1. januar 2026 til fast stilling på Ansgarshjemmet. Der er tale om en stilling som fortrinsvis dagvagt / 37 timer/uge. Der arbejdes ca. hver 2 weekend. Der vil efter aftale forekomme afløsning i andre vagtlag.                                                                                                                                                                                       

Lidt om os:

Ansgarshjemmet er et plejecenter med 24 boliger. Ansgarshjemmet er en spændende arbejdsplads med en uforudsigelig dagligdag, hvor kontinuerlig udvikling, læring og uddannelse er basis for at udføre de mangeartede og stigende komplekse helhedsorienterede opgaver.

Beboerne har generelle fysiske, psykiske såvel som kognitive funktionsnedsættelser eller tab, og har bl.a. brug for struktur og guidning, støtte og pleje – vi arbejder i et tæt samarbejde ud fra neuropædagogiske indsatser.

Vi lægger stor vægt på, at skabe et værdigt liv for beboerne med udgangspunkt i deres livshistorie og med fokus på:

  • Livskvalitet
  • Selvbestemmelse
  • Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
  • Mad og ernæring
  • At livet får en værdig og tryg afslutning – en værdig død
  • Pårørende og pårørende samarbejdet
  • Bekæmpelse af ensomhed
  • Rehabilitering

Vi ønsker, at pårørende og gæster føler sig velkomne i hele huset og mødes med imødekommende smil. Hver især og tilsammen gør vi en indsats for at medvirke til et godt arbejdsmiljø, fordi vi tror på, at god trivsel smitter positivt af på beboernes hverdag. Ligeledes har vi stor fokus på at være et godt uddannelsessted for SOSU elever samt virksomhedspraktikanter. 

Vi ønsker at tiltrække og rekruttere dygtige, stærke og engagerede medarbejdere, og derfor tror vi på løbende og individuel kompetenceudvikling bl.a. via en systematiseret tilgang til delegationer og vidensdeling. Vi tænker pårørende ind som beboer ressource og arbejder kontinuerligt med fokus på medinddragelse og samarbejde.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet social og sundhedsassistent.
  • Har fokus på kerneopgaven, relations skabelse, social aktivitet og rehabilitering.
  • Er udviklingsparat samt har fokus på borgercentreret pleje og omsorg, samt pårørende inddragelse.
  • Har overskud, initiativ og overblik - kan arbejde struktureret og selvstændigt.
  • Har lyst og evne til primært at arbejde med ældre mennesker.
  • Er fleksibel, stabil og loyal.
  • Er problemløsende og initiativrig i ord og handling.
  • Sikrer at den sygeplejefaglige dokumentation er nuanceret og fyldestgørende.
  • Har Team-ånd, kan og vil arbejde i et åbent og ærligt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder dig:

  • Gode kompetente kolleger, fantastiske beboere og pårørende
  • Åben – ærlig og direkte dialog, samt fælles sparring og refleksion 
  • En dynamisk arbejdsplads i udvikling 
  • Udfordrende arbejde, med mange spændende og komplekse opgaver
  • Faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Vagtplan WEB løsning
  • Løn i henhold til gældende FOA-overenskomst for SOSU / regler om ny løn

For yderligere oplysninger – kontakt Leder Anne Krogsgaard 9970 6515                                          

Send en motiveret ansøgning – hvor du beskriver dig selv og din faglighed, din motivation for ansøgningen, du medsender naturligvis div. relevante bilag ( bl.a. uddannelsesbevis, autorisationsbevis og evt. udtalelser )

Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 50 - 51

Leder Anne Krogsgaard, Ansgarshjemmet, Ansgarparken 25, Ø. Jølby, 7950 Erslev M.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Sygeplejerske og social- og sundhedsassistent til Tornbjerggård

Odense

Er du uddannet sygeplejerske eller social og sundhedsassistent?Har du faglige ambitioner og måske ligefrem erfaring fra behandlings- eller socialpsykiatrien?Har du lyst til at arbejde på et socialpsykiatrisk botilbud? 

Vi tilbyder 30–37 timer ugentligt og har både en fast stilling samt længerevarende barselsvikariat. Arbejdstiden er skiftende vagter dag og aften i tidsrummet 7–23. Vi arbejder hver 2. eller 3. weekend og har på et 6 ugers rul 8–10 aftenvagter.

Bliv del af en arbejdsplads der vægter høj faglighed og udvikling
På Tornbjerggård er vi én stor enhed med tre huse på matriklen. Til hvert hus er knyttet et tværfagligt sammensat team på 12–14 medarbejdere, som arbejder tæt sammen, men også understøtter fællesskabet og opgaverne på tværs i hele huset.

Vi har 42 pladser og målgruppen er borgere med svære sindslidelser, hvoraf mange har dobbelt eller triple diagnoser såsom f.eks. forbrug af rusmidler(misbrug) og/eller somatiske problemstillinger.

Recovery orienteret rehabilitering, er den fælles referenceramme, i vores tværfaglige samarbejde, hvor vi arbejder fokuseret på, at alle borgere skal være i udvikling – også selvom det er meget små skridt. Vi ser det som vores fornemmeste opgave at fremme borgernes muligheder for at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt, og derfor tages der altid afsæt i borgerens drømme, udfordringer og ressourcer. Vi benytter bl.a. den motiverende samtale, systemisk narrativ tilgang, netværkssamtaler ud fra åben dialog, SI, neuropædagogik og low arousal som metoder i vores arbejde.

Vi tilbyder
  • En skøn og mangfoldig beboergruppe.
  • En kollegagruppe, som brænder for at faglig udvikling.
  • En ledelse, der ønsker at højne og kvalitetssikre det faglige niveau og som er lydhør overfor nye tiltag.
  • Mulighed og forventning om læring og faglig udvikling.
  • Stor selvstændighed i jobbet.
  • En varieret arbejdsdag uge.
  • Monofaglig sparring i huset.
  • Supervision med ekstern supervisor.
  • Et kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper og støtter hinanden.
  • Et arbejdsmiljø præget af faglighed, ansvar og initiativ – samt et rigtig godt humør.
  • En uhøjtidelig omgangsform med plads til forskellighed.
  • Grundig oplæring og ledelsesunderstøttelse.
  • Systemisk - narrativ grunduddannelse efter ca. 1 års ansættelse.
Om dig
Vi forventer, at du:
  • Er uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent med autorisation.
  • Har gode relationskompetencer og er nysgerrig på adfærd og hvad, der ligger bag.
  • Har erfaring med psykiatri og/eller misbrug.
  • Har lyst til at arbejde med både psykiatri, misbrug og somatik.
  • Kender og er opmærksom på egne grænser.
  • Kan være sundhedsfaglig tovholder for borgerforløb og mestrer tæt samarbejde med borger samt inddragelse af relevante interne som eksterne samarbejdspartnere og netværk.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå dynamisk i et teamsamarbejde.
  • Har medansvar og bidrager til det gode arbejdsmiljø
  • Har kommunikative kompetencer og kan praktisere en anerkendende og motiverende tilgang til borgerne.
  • Kan arbejde struktureret og systematisk samt har flair for at udarbejde og beskrive mål og indsatser.
Er du blevet nysgerrig og har lyst til at vide mere?
Så er du velkommen til at kontakte assisterende leder Christina B. Jensen på 21 52 83 34 eller rehabiliteringsleder Tina Jakobsen på 61 55 45 53.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingerne ønskes besat snarest muligt og senest 1. februar 2026 – så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er onsdag den 10. december 2025 og ansættelsessamtalerne forventes afholdt 15 og 16. december 2025.

Søg stillingen via Odense Kommunes hjemmeside.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Gentofte Kommune

Social- og sundhedshjælper til aftenteam

Gentofte

Kom med på holdet af engagerede medarbejdere på hyggelige Brogårdshøj

I Brogårdshøjs beskyttede boliger bor 44 mennesker med forskellige behov for personlig og praktisk hjælp, samt sygepleje. Nye beboere er mere selvhjulpne end ved indflytning på et plejehjem.

Vi er en flok medarbejdere omkring beboerne, der tager sig af plejen, sygeplejen, praktiske opgaver, herunder rengøring i boligerne, madlavning i husets eget køkken, vask af beboernes tøj, samt indsatser omkring måltider og aktiviteter.

Vi søger en kollega til det ene aftenteam, som arbejder hver onsdag-torsdag og hveranden fredag-søndag. Dine opgaver er servering af aftensmad enten i beboernes hjem eller i vores café, personlig pleje, besvarelse af nødkald og praktisk hjælp. Du arbejder selvstændigt og koordinerer i tæt samarbejde med teamet, som foruden dig består af to social- og sundhedshjælpere og en social- og sundhedsassistent.

Du er uddannet social- og sundhedshjælper og ønsker at bringe hele din uddannelse i spil. Du er engageret og interesseret i at få samarbejdet og hverdagen med beboerne og kollegerne til at fungere, og du vil medvirke til at Brogårdshøj er et dejligt sted at bo og arbejde.

Stillingen er på 22,75 timer ugentligt. Mødetiden er kl. 16:30-23 hver onsdag og torsdag samt hveranden fredag, lørdag og søndag i lige uger.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med FOA.

Kan du se dig selv i ovenstående, så vil vi glæde os til at læse din ansøgning og dit cv, som du sender via linket. For nærmere info er du velkommen til at kontakte afdelings leder Kristina Frederiksen på mobil 24 42 35 40.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Attrives

Sød og energisk pige på 7 år søger aflaster, 5,5 timer pr uge i Sorø

Sorø

Kan du se dig selv i en stilling hvor tryghed og den tætte relation er i højsædet? så se med her.. ? 

Om pigen 

Hun bor lidt ude for Sorø i landlige omgivelser sammen med sin mor, en storesøster og familiens kat og til daglig går pigen i specialskole. Hun er fysisk velfungerende, men er ikke aldersvarende mentalt og er derfor også blebruger. Hun er glad for at være aktiv, og er god til at igangsætte aktiviteter på egen hånd. Pigen mærker ikke smerte, og hun er derfor meget udfordrende i forhold til at mærke sig selv og sin krop, hvilket kan føre til uhensigtsmæssige situationer, da hun er impulsstyret og ikke kan konsekvensberegne. Pigen benytter ikke talesprog, men benytter i stedet lyd og ansigtsmimik til at udtrykke sig ved ja/nej og behag/ubehag. Hun er glad for sang og musik og kan nynne med på musik hun kender. Pigen søger ofte kontakt ved at tage den voksne i hånden og vise hvad hun vil. Hun kan indgå i tilrettelagte aktiviteter så længe de giver mening for hende, men det opleves ligeledes at hun hurtigt kan trække sig for sig selv og kan være i en leg uden interaktion fra den voksne. Desuden elsker hun biler og kørerturer er et hit hvor hun finder ro.

Opgaven

Hyggelige meningsfyldte timer i tæt samvær. Du skal kunne rumme en pige som har krudt i måsen, og som får pludselige ”gode idéer” så du skal derfor være opmærksom og let på benene. Samtidig skal du kunne respektere når hun trækker sig, og er i sin egen verden når hun har behov for det. Man skal desuden have øje for, at hun kan putte hvad som helst i munden og ikke kan konsekvensberegne. Der kan opstå situationer hvor pigen kan reagere i affekt og have mange følelser, hvis ikke hun føler et behov bliver opfyldt og derfor er det særligt vigtigt at du kan rumme og have forståelse for denne adfærd, samt evne at kunne aflede og konfliktnedtrappe. Da familien bor i smukke landlige omgivelser, er det en fordel hvis du har kørekort og bil. 

Hvem er Du?

  • Du kan være faglært eller ufaglært, dog skal du have erfaring eller kendskab inden for børn med autisme og/eller mental retardering.
  • Du skal være omsorgsfuld, tålmodig og tryghedsskabende.
  • Du skal være imødekommende, fleksibel, mødestabil og have et positiv sind.  
  • Du skal være omstillingsparat og rummelig.
  • En person som har forståelse for det at arbejde i et privat hjem

Arbejdstid


Timerne aftales med familien, men som udgangspunkt vil være 5,5 timer om ugen fordelt på en eller to vagter. 

Hvem er Olivia Danmark 

  • Vi står for kvalitet, viden og dedikation og arbejder med det daglig. 
  • Vi tror på ordentlighed i alt det, vi gør 
  • Vi arbejder med at vi meningsfuldt forskellige
  • Vi tager ansvar og skaber løsninger – hver dag
      

Ansøgning og kontakt 

Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.   

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Charlotte Wedebye på mail charlotte.wedebye@oliviadanmark.dk eller telefon +45 30 14 33 09

Vi ser frem til at høre fra dig.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 17/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Nu har du chancen for at blive en del af fælles akut - Lige nu søger Servicecentret serviceassistenter til Fælles Akut.

Viborg

Vi søger medarbejdere, da vi er en afdeling i en rivende udvikling, som skal gøre os endnu mere klar til fremtiden. Vi garanterer spændende udfordringer i en afvekslende hverdag.
Vi søger nye kollegaer til faste stillinger, med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer/uge med ansættelse pr. 1. januar 2026 eller snarest muligt.

Dine personlige kompetencer
Vi søger holdspillere, der vil indgå i et team af engagerede kolleger, hvor der er respekt og forståelse for vores forskellige faglighed. For at opnå succes i hverdagen hjælpes vi ad med opgaverne og vi arbejder derfor på tværs og tværfagligt i hele huset, med patientforløbet i centrum.

Din dagligdag vil være afvekslende og du skal derfor være indstillet på, at der forventes en fleksibel, engageret og positiv indstilling.

I forbindelse med din opstart i afsnittet gennemgår du en grundig oplæring, også selvom du bringer erfaring og brede kompetencer med dig. Det er vigtigt for os, at du er tryg ved opgaverne og derfor prioriterer vi introduktionsperioden højt. Alle medarbejdere skal igennem en kompetenceudvikling, så vi står stærkt når vi møder vores patienter.

Vi tror på involvering og medindflydelse, så du må gerne bidrage med nye initiativer og tiltag, så vi som organisation også bliver dygtigere. Du skal forstå, at god service ikke udelukkende omhandler opgaven, men også om hvordan vi leverer god service.

Om stillingen
Arbejdsopgaverne er bl.a.:

  • Patienttransport - her køres med senge eller kørestole internt på sygehuset
  • Rengøring – af patientstuer, venteværelser, kontorer, hjælpemidler mm
  • Madhåndtering og hygiejne – opvarmning samt tilberedning af patientmad, opvask
  • Hjælp til forflytninger samt håndtering af hjælpemidler til forflytninger
  • Diverse serviceopgaver – vi anvender Service logistik
  • Traumemodtagelse, være en del af traumeteamet som er omkring den traumatisk skadet patient som modtages på akutstuen
  • Akut Medicinsk Team (AMT), være en del af det team som modtager den akut syge uafklarede patient på vores akutstuer
  • Hjertestop behandling, være en del af det team som tilkaldes til hjertestop på hele sygehuset samt skal medbringe hjertestopvogn
  • Samarbejde med kapellet, kørsel samt fremvisninger

Vi forventer at du har følgende kvalifikationer:

  • Relevant faglig baggrund, eksempelvis udannet serviceassistent - eller stor lyst til at arbejde som servicemedarbejder og på sigt tage uddannelsen
  • Personligt overskud, så du fremtræder serviceminded, fleksibel og engageret
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar
  • Formår at indgå i tæt samarbejde med kolleger om at løse de daglige opgaver
  • Ser forandringer som nye muligheder og trives med at prøve nye funktioner med kort varsel 
  • Kan håndtere at det til tider kan være et hårdt fysisk arbejde

Vi er til stede hele døgnet, du skal derfor forvente vagtplan med blandede vagter - dag, aften og nat hele året igennem samt ca. hver 3 weekend. 

Derfor skal du vælge os:

  • At DU bliver en del af et dygtigt team af engagerede kolleger som har fokus på at skabe et godt fællesskab og et positivt arbejdsmiljø og som samarbejder på tværs af faglighed og sætter en ære i kvalitet og udvikling.
  • Du får et udfordrende job, hvor du får frihed til at løse opgaverne selvstændigt.
  • Indflydelse og medbestemmelse, hvor du har mulighed for at bidrage med nye initiativer og tiltag.
  • Vi sikrer dig grundig oplæring.
  • Vi er en organisation, hvor hver medarbejder tæller og vi prioriterer udvikling højt.

Læs mere om Servicecentret her: https://www.fagperson.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger/servicecentret/ 

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Servicecentret.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Jesper Kanstrup på tlf. nr. 24 67 87 66 Tidsrum 09.00 - 13.00. Afsnitsleder Torben Brix 78 44 20 57 Tidsrum 09.00 - 13.00

Din ansøgning
Din ansøgning, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 14. december 2025.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center Amager

Sygeplejerske søges til intensivt døgnafsnit B2 – som har sup speciale i psykoselidelser for patienter over 35 på Psykiatrisk Center Amager

København

Har du mod på at arbejde med de mest sårbare psykiatriske patienter, hvor fokus er at skabe en tryg og stabil ramme for patienternes behandling? - så er du måske den vi søger.

Vi er et nystartet døgnafsnit som åbnede den 1. september 2025 og vi mangler nu kun få dygtige medarbejdere for at vores hold er helt samlet – så har du modet og lysten til at være med til at opstarte vores nye intensive døgnafsnit så skal du læse med her.

Jobbet og din hverdag

Vi er et intensivt døgnafsnit med plads til 15 patienter over 35 år med psykoselidelser. Din kerneopgave bliver at sikre patienternes trivsel, behandling og rehabilitering.

Du vil i tæt samarbejde med dine tværfaglige kolleger arbejde med beroligende metoder og deeskalerende teknikker.

Du vil arbejde miljøterapeutisk med meningsfulde aktiviteter tilpasset den enkelte patient hvor der er behov for struktur og forudsigelighed i hverdagen.

Nogle af dine konkrete arbejdsopgaver bliver:

  • Være primær kontaktperson for ca. 3-4 patienter, og etablere en tillidsfuld relation - være til stede og til rådighed
  • Observere patienternes tilstand og dokumentere symptomer samt ændringer i tilstand.
  • Udarbejde individuelle patientplaner ud fra patientens tilstand
  • Forebygge og håndtere konflikter, udvise ro og tryghed i akutte situationer
  • Anvende kognitiv adfærdsterapi
  • Medicinhåndtering
Derudover bliver du tovholder for nogle af de tiltag der er i afsnittet - alt efter hvad du kommer med af kompetencer samt hvad du brænder for.

Hvem er du?
Du er uddannet sygeplejerske og brænder for det psykiatriske speciale, du kan se det meningsfulde i komplekse menneskelige udfordringer og har lyst til at være med til at gøre en forskel.

Du hviler i dig selv, kan bevare roen og holde hovedet koldt og hjertet varmt samt rummer et vidst overskud til at vi også kan hygge os sammen som kollegaer i pausen.

Som vores nye kollega for du en central rolle i behandlingen af vores patienter, du bliver en del af et meget engageret team hvor vi sammen løfter opgaverne for at skabe det bedste behandlingsforløb.

Så skal du være med på vores hold så leder vi efter en kollega der kan håndtere alt fra akutte situationer til almindelig hverdags spørgsmål.

Hvem er vi?
Vi er ca 35 dedikerede, dygtige og tværfaglige kollegaer.

Vi er en ny personalegruppe, men fælles er at vi alle kommer fra centeret og kender hinanden på den ene eller anden måde. Vi er en social gruppe som også værner meget om den psykologiske tryghed

Hos os findes inden dumme spørgsmål, og det er vigtigt for os, at vi bruger hinanden i vores faglighed!

Vi er godt i gang med og arbejder struktureret med Kognitiv Adfærds Terapi (KAT), Sideløbende arbejder vi også med Safewards-principperne og har generelt en recovery-orienteret tilgang og møder patienterne hvor de er.

Noget af det vigtigste for os er at nedbringe brugen af tvang samt nedsætte angst og aggressioner ved brug af beroligende metoder.

Vi kan tilbyde dig

  • At du bliver klædt godt på fra start med en mentor i afsnittet, som vil hjælpe dig med sparring, spørgsmål og en god start. Du får desuden et grundigt oplærings- og introduktionsprogram med fokus på kompetenceudvikling.
  • Fokus på dine behov: Du bliver en del af en arbejdsplads der har fokus på work/life balance og fordeling af opgaver med respekt for den enkeltes kapacitet og evner.
  • Faglig udvikling: Vi tilbyder supervision og gode muligheder for at udvikle dine kompetencer igennem diverse kurser og efteruddannelse. Din hverdag bliver afvekslende og spændende med mange forskellige udfordringer.
  • Samarbejde med en synlig og nærværende afdelingsledelse, hvis dør altid står åben og som værdsætter dine input.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt i gennemsnit med tiltrædelse pr. 1. februar 2026.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter og med weekendvagter som udgangspunkt, hver 3. weekend i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.

Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Er du nysgerrig?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Sarah Wibholm via mail sarah.wibholm@regonh.dk eller mobil 20279388.

Ansøgningsfristen er den 4. december.

Ansøgningen skal indeholde motiveret ansøgning, CV og oplysninger om autorisation og/eller uddannelsesbevis.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler og de sidste bliver afholdt senest den 9. december.



Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning og byder også gerne på en rundvisning og en kop kaffe.



Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling