WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.741

Valby Friplejehjem

Social- og sundhedsassistent inden for ældreplejen

København

Er du social og sundsassistent og har du lyst til at arbejde i fast aftenvagt på et skønt Friplejehjem midt i Valby?

Valby Friplejehjem åbnede i april 2019. Vi har plads til 48 beboere fordelt på 2 afdelinger. Vi er et Friplejehjem under Danske Diakonhjem. Hvis fundamentet er at yde pleje og omsorg for medmennesker med udgangspunkt i det kristne livs- og menneskesyn. Vi lægger vægt på at skabe rammer, der sikrer værdighed og respekt om det enkelte menneske. Vi tager altid udgangspunkt i beboernes livshistorie, ønsker og muligheder. Det er vores mål, at der i vores hverdag skal være hjemlighed, plads til udfoldelse, selvbestemmelse, fællesskab og mening med tilværelsen. Læs mere på www.diakonhjem.dk

Vi søger 1 social og sundhedsassistenter til aftenvagten med start d. 1/1 2026 eller efter aftale. Stillingen er på 28 timer. Arbejdstiden er 5/2 med weekendvagt hver 2. weekend.  

Som vores ny kollega kan vi tilbyde en arbejdsplads, hvor:

  • Kerneopgaven - er beboernes livskvalitet
  • Dine kompetencer sættes i spil og du er med til at sætte dit præg på dagligdagen
  • Fagligt stærke SSA og SSH-kollegaerne som sætter pris på faglig sparring
  • Vi har højt til loftet og arbejder kreativt med at indfri beboernes ønsker
  • Sundhedsforsikring med mulighed for ægtefælle- og børne- dækning
  • Madordning fra eget køkken
  • Gode muligheder for efteruddannelse og ansvarsområder
  • Godt onbording program

Vi søger en kollega, der:

  • Er faglig velfunderet og har lyst til at arbejde med mange delegerede opgaver
  • Ser hele mennesket og kan møde beboerne både fysisk, psykisk, socialt og åndeligt
  • Brænder for tværfagligt samarbejde med kollegaer, beboere og pårørende
  • Har et godt overblik, er selvstændig og arbejder struktureret
  • Har lyst til at skabe et HJEM for beboerne

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte forstander Mette Færch Jessen på tlf. 2477 4977 eller mail: mfj@diakon.dk

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 7/12 2025 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Barselsvikariat - Fysioterapeut til Pleje og Rehabilitering i Kolt/Harlev.

Aarhus

Fysioterapeut i Pleje og Rehabilitering – vil du være med dér, hvor hverdagen leves, og hvor din indsats gør en forskel? 

Som fysioterapeut hos os i Team Kolt/Harlev, får du en alsidig hverdag, hvor du bidrager til planlægningen af velkoordinerede indsatser. Du arbejder tæt sammen med dygtige kollegaer - altid med borgerens ønsker og mål som omdrejningspunkt. Er du klar til at gøre en forskel? Så glæder vi os til at høre fra dig! Vi har et ledigt barselsvikariat, og hvis du er klar, så skal vi give dig et overlap med din kollega, som skal hjem i en tid, så du kommer godt ind i opgaven, inden du selv kommer til at stå med den.  

Om jobbet:

Helhedspleje, faste tværfaglige teams, borgernær visitation, fokus på selvbestemmelse og frisættelse er noget af alt det spændende, vi arbejder med i dagligdagen. Du skal have lyst til at udvikle dig og have mod på at øve dig sammen med os. Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor vi med afsæt i faglige vurderinger og i samarbejde med borgeren og de pårørende skaber de bedst mulige forløb. Her får du både mulighed for at arbejde selvstændigt med din faglighed og helt naturligt bidrage til tværfaglige løsninger.    

Arbejdet veksler mellem korte, målrettede indsatser og længerevarende borgercentrede forløb. 

Vi søger dig, som 

  • Er autoriseret fysioterapeut 
  • Har kompetencer til at arbejde ud fra den biopsykosociale tilgang
  • Tager fagligt ansvar ind i opgaveløsningen
  • Målrettet arbejder med en rehabiliterende tilgang og ser muligheder 
  • Trives med selvstændige opgaver og tæt tværfagligt samarbejde
  • Kan prioritere og bevare overblikket i en omskiftelig hverdag
  • Er nysgerrig, fagligt ambitiøs og har lyst til at lære – og lære fra dig
  • Har en respektfuld kommunikation med borgere, pårørende og kollegaer

Derfor skal du vælge os:

Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt miljø og et kollegialt fællesskab. Vi sørger for, at du får en grundig introduktion og en mentor, så du får en tryg og god opstart.

Vi lægger vægt på faglig sparring i en hverdag, hvor udvikling og læring er en naturlig del af arbejdet. Her vil du opleve engageret ledelse, som lytter og understøtter din trivsel og faglige ambitioner. 

Som en del af Sundhed og Omsorg i Aarhus kommune arbejder vi ud fra Forløbsmodellen, der sikrer kvalitet og systematik i opgaveløsningen. Det giver dig en tydelig ramme at arbejde indenfor og bidrager til en indsats, der gør en konkret forskel for borgerne.

Om afdelingen:

Vi er et tværfagligt team med høj faglighed og masser af godt humør. Vores arbejdskultur bygger på tillid, åbenhed og læring, hvor vi har et fælles mål om at gøre hverdagen bedre for borgerne. Her er plads til forskellighed, idéer og udvikling. Vi arbejder konstant med at sikre, der er tryghed til at tale om hvor vi kan blive bedre. Vi mener at det er virkelig vigtigt, at vi sammen og hele tiden, arbejder med hvor vores indsatser kan blive bedre og hvad vi skal øve os mere på. Det gør vi i erkendelse af, at i den perfekte verden er ingen perfekte, men sammen kommer vi tættere på. 

Løn og ansættelsesvilkår: 

Stillingen ønskes tiltrådt 01.02.2026.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Leder Karen Birgitte Møllebjerg, mail. kabim@aarhus.dk

Viceleder Peter Krems Zachariassen, mail.  pkz@aarhus.dk

Ansøgning:

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Ansøgningsfristen er den 07.12.2025

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 11.12.2025

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. 

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. 


  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

MedAssist ApS

Konsultationssygeplejerske til almen praksis

Lemvig

Sygeplejerske med praksiserfaring søges til barselsvikariat i almen praksis i Lemvig med opstart 1. februar 2026 (eller tidligere, hvis muligt) og til udgangen af 2026. Vi kan tilbyde en arbejdstid på mellem 32 og 37 timer ugentligt. Timerne fordeles på både for- og eftermiddagstimerne indenfor klinikkens åbningstid, som er mandag til fredag fra kl. 8-16. MedAssist benytter XMO som lægesystem og tilbyder introduktion ved opstart.

Udover dig er der ansat yderligere en sygeplejerske samt vores speciallæger i almen medicin i klinikken.

Dine arbejdsopgaver:

  • kontrol af patienter med kroniske sygdomme (diabetes, KOL, hypertension, halvårlige/årlige kontroller i f.m. psykofarmaka m.m.)

  • parakliniske undersøgelser, blodprøver, CRP, EKG, lungefunktionsprøver og urinvejsinfektioner, sårpleje, børnevaccinationer

  • forefaldende arbejde med telefonpasning, journalnotater, medicinbestilling, vareindkøb m.m.

Vi søger dig, der:

  • har erfaring som konsultationssygeplejerske eller anden erfaring med diabetes, hypertension eller KOL

  • har stort fokus på at skabe patienttilfredshed er ansvarsbevidst

  • kan bevare overblikket og se muligheder i komplekse opgaver

  • har gode samarbejds- og koordinationsevner

  • har et positivt sind og er humoristisk anlagt

  • er engageret og klar til personlig og faglig udvikling

Det forventes, at du kan arbejde selvstændigt, herunder tilrettelægge konsultationer/opfølgning og at du har mod på at lære nye funktioner, efterhånden som behovet opstår.

Vi ønsker at ansætte en ny kollega, der kan varetage både sygeplejeopgaver samt sekretæropgaver. Du skal håndtere opgaver i sekretariatet som telefonvisitation, modtagelse af patienter ved skranken, receptfornyelser, tidsbestillinger, bestilling af varer m.v.

Du er engageret, serviceminded og fleksibel og god til at bevare overblikket. Derudover kan du lide at kommunikere med mennesker samt servicere de patienter, der er tilknyttet lægehuset.

Vi tilbyder:

  • Et vagtfrit job med både sygepleje- og sekretæropgaver

  • En engageret og serviceminded arbejdsplads

  • Fri i weekender og på helligdage

  • Et udadvendt job med mange menneskelige kontakter

  • Et team med høj faglighed og gode kollegaer - planlagt supervision med den faglige leder 2 gange om ugen

  • Let formiddagsmad hver dag

Samtaler afholdes i uge 50 2025.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordfyns Kommune

Ergoterapeut til Plejehjem Møllehaven og Søbo, Bogense - Dagvagt

Nordfyns

Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor udvikling og personcentreret omsorg er i fokus? Trives du bedst med stor medindflydelse på tilrettelæggelsen og udførelsen af dine opgaver? Er du god til at koordinere, rådgive og vejlede på et højt fagligt niveau - og samtidig dygtig til at danne relationer?

Dine arbejdsopgaver

Som ergoterapeut på Møllehaven og Søbo er du ikke en del af plejen, men arbejder understøttende med og omkring beboerne i alle aspekter af deres hverdag. Dine opgaver vil altid være relateret til den ergoterapeutiske kerneopgave med vurdering og udførelse af ergoterapeutiske indsatser ud fra et aktiverende og rehabiliterende perspektiv.

Dine primære ansvarsområder

  • Udførelse af ergoterapeutiske undersøgelser ved brug af standardiserede redskaber som modificeret COPM og ADL-I
  • Understøttelse af målsætning ud fra en personcentreret tilgang
  • Vurdering af beboernes funktionsevne ud fra ICF
  • Planlægning og iværksættelse af tiltag for at opnå målsætninger
  • Igangsættelse og understøttelse af meningsfulde aktiviteter i hverdagen
  • Sparring med personalet og frivillige om tilrettelæggelse af aktiviteter for beboere
  • Implementering af ergoterapeutiske indsatser i beboernes hverdag og videregivelse af viden til relevant personale
  • Modtagelse og varetagelse af genoptræning efter §140 SUL og §86.1 SEL
  • Understøttelse af færdigheder for at opnå bedst mulig funktionsevne efter §86.2 SEL
  • Forløbsansvar i rehabiliteringsforløb (§83a SEL)
  • Facilitator i relevante møder som borgerkonferencer og triagemøder
  • Være en aktiv medspiller i et godt arbejdsmiljø

Vi vægter tværfaglighed højt, da vi alle har forskellige personlige og faglige kompetencer at byde ind med. Derudover sætter vi pris på et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til faglighed, humor og fællesskab.

Om arbejdspladsen

Du bliver en del af Plejehjem Møllehaven og Søbo, Bogense, som består af 40 beboere på Møllehaven, 18 beboere på Søbo, deres pårørende, dine kollegaer, frivillige, administrativt personale, faglig leder og områdeleder. Du får et tæt samarbejde med alle på Møllehaven og Søbo.

Vi tilbyder

  • Engagerede kollegaer, der arbejder ud fra en personcentreret tilgang
  • Et spændende og selvstændigt job med mange udfordringer
  • En personalegruppe, der arbejder i tværfaglige teams bestående af SOSU-hjælpere og -assistenter, sygeplejersker, ernæringsassistenter, studerende og elever
  • En hverdag præget af glæde og engagement, hvor vi tager fælles ansvar for et godt arbejdsmiljø
  • Faglig og personlig udvikling i samarbejde med ergoterapeuter fra Nordfyns Kommunes øvrige plejehjem
  • Indflydelse og medansvar for hverdagen, herunder tilrettelæggelse af specifikke opgaver og oplæring af kollegaer
  • Selvtilrettelæggelse, weekendfri og fokus på dit faglige område

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat fra 1. januar 2026 eller snarest muligt.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Ugentligt timetal: 32 timer.

Det praktiske

Stillingen er en dagvagtstilling på op til 32 timer ugentligt. Det vil være en fordel, hvis du har interesse for demens, inkontinens og kompression.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte:

Faglig leder, Møllehaven, Pia Hvid, tlf. 29 17 35 54
Faglig leder, Søbo, Nina Hansen, tlf. 20 23 83 31
Områdeleder Torben Bennekov på tlf. 21 51 62 42 for mere information om stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedhæftet uddannelsesbevis og andre relevante bilag.

Ansøgningsfrist: søndag den 7. december 2025
Ansættelsessamtaler: afholdes onsdag den 10. december 2025 på Møllehaven Plejehjem, Møllehaven 24, 5400 Bogense.

Vi glæder os til at møde dig!

De bedste hilsner
Plejehjem Møllehaven og Søbo

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune 

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Sygeplejerske søges til Neuromuskulært team Neurologisk klinik, Neurologi, AUH

Aarhus

Er du vores nye kollega? 

Er du god i det tværfaglige samarbejde og har lysten til at indgå i vores Neuromuskulære team, hvor vores fælles opgave er at tilbyde patienter med en bred vifte af neuromuskulære - og neurogenetiske sygdomme gode ambulante udredningsforløb samt professionel behandling i trygge rammer?

Så søger vi pr. 01. februar 2026 en sygeplejerske til at indgå i det Neuromuskulære team 

Hvem er vi?

Neurologisk Klinik er en del af Neurologi, AUH, der yderligere består af tre sengeafsnit, neurofysiologisk klinik samt en forskningsenhed. Neurologisk klinik har i nærheden af 50.000 kontakter pr. år og vi modtager primært patienter inden for subspecialerne Epilepsi, Bevægeforstyrrelser, Sklerose, Demens, Neuromuskulære sygdomme, smerte/hovedpine samt kræft i hjernen. 

Neurologisk klinik:

I klinikken er der ansat 31 sygeplejersker samt en enkelt social- og sundhedsassistent. Alle er forankret i mindre tværfaglige teams inden for de forskellige subspecialer, men med fokus på, at man på sigt kan indgå i to subspecialer. Dette for at rette interesse for hinandens arbejdsopgaver og nødvendigheden af, at kunne gå på tværs under kontrollerede forhold. 

For at få krav og ressourcer til at nærme sig hinanden, arbejder vi kontinuerligt med transformation og nye måder at tænke effektiv klinikdrift på. Det ambulante patientforløb er i konstant udvikling og vi vil gerne gå forrest i at sikre gode patientforløb. 

Vi søger en god og stabil kollega der:

  • har minimum 2 års erfaring som sygeplejerske 
  • gerne erfaring fra neurologien, men ikke et krav  
  • har erfaring med, eller lyst til at arbejde med patienter med både sub akutte - og kroniske sygdomme
  • trives med at arbejde selvstændigt, træffe selvstændige beslutninger og tage ansvar inden for eget kompetenceområde
  • er positiv, stabil og fleksibel og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
  • har gode organisatoriske og kommunikative evner samt modet til at skære igennem og sætte retning når dagligdagen kræver det
  • arbejder struktureret 
  • har gode tværfaglige samarbejdsevner 
  • sætter patient og pårørende i centrum 

Jobbet:

  • Indledningsvis oplæring i det Muskulære team, hvor du sammen med en gruppe af speciallæger, sygeplejersker og sekretærer varetager behandling til ambulante patienter med Neuromuskulære – og Neurogenetiske sygdomme
  • Daglige selvstændige telefonkonsultationer med patienter og pårørende
  • Koordinering og planlægning af nye patientforløb
  • Vejledning til - og oplæring af patienter i hjemmebehandling
  • Bredt tværsektorielt og tværfagligt samarbejde

Hvad kan vi tilbyde:

Vi er stolte af gentagne gange at være blevet kåret til Danmarks bedste Neurologiske afdeling og tilbyder en arbejdsplads på et universitetshospital med en høj faglighed og et højt ambitionsniveau. 

Vi tilbyder også:

  • et godt arbejdsmiljø med tværfagligt samarbejde i engagerede og motiverede teams   
  • grundig introduktion til arbejdet
  • et udfordrende job med masser af patientkontakt
  • en hverdag, hvor du selv har stor indflydelse på planlægningen

Det praktiske:

  • løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
  • arbejdstiden er hovedsageligt på hverdage mellem 7.30-15.30 samt en enkelt senvagt til kl. 16.00 pr. måned. Derudover dækker kliniksygeplejersker weekendvagt i dagstid, svarende til ca. hver 6. uge i et af vores neurologisk sengeafsnit. 

Du er altid velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Louise Thorsted 24597603 ved behov for afklarende spørgsmål.

Ansøgningen sendes senest 07.12.2025 via Emply 

Samtaler forventes afholdt i uge 50

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

SSA søges til Afsnit for hjerne- og nervesygdomme, Slagelse Sygehus

Slagelse

Har du interesse for, eller er du nysgerrig indenfor det neurologiske speciale? Ønsker du at arbejde i en afdeling med et tæt tværfagligt samarbejde med fokus på de gode patientforløb? Så er du måske vores kommende kollega.

Vi søger en SSA, der:

  • Har interesse for det neurologiske speciale.
  • Formår at værdsætte og håndtere højt tværfagligt samarbejde omkring den enkelte patient.
  • Har lysten til at være med til at udvikle vores afsnit.
  • Er åben og imødekommende i dialogen med patienter, pårørende, samarbejdspartnere og kolleger.
  • Vil være med til at bidrage til et fortsat godt arbejdsmiljø.
  • Har fokus på de gode patientforløb og gode overgange tværsektorielt.
  • Har lyst til at arbejde både med den grundlæggende og den komplekse sygepleje.

Du vil opleve i stillingen:

  • At din vurdering som SSA har stor vægt i den tværfaglige vurdering af den enkelte patient.
  • Tæt samarbejde med kollegaer og rig mulighed for at udvikle dine kompetencer hos en spændende somatisk kompliceret patientkategori.
  • At faglighed, sammenhæng og kvalitet for patienterne vægtes højt.
  • En synlig og åben ledelse med fokus på arbejdsmiljø og udvikling.

Afsnit for hjerne- og nervesygdomme er et sengeafsnit med plads til 20 patienter på Slagelse Sygehus. Vi kan tilbyde vores patienter enestuer i moderne omgivelser. De fleste af vores patienter kommer til os med henblik på opstart af Neurorehabilitering, hvor vi arbejder tværfagligt omkring den enkelte patient med fokus på at skabe de gode patientforløb. Vores patienter kommer ofte med diagnoser som: apopleksi, hovedtraumer og cancer. Det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde med en kompleks patientgruppe, og ser det som en gevinst, at patienterne i gennemsnit er indlagt i 6-12 dage. Det giver mulighed for at lære dem lidt bedre at kende.

Vi er en afdeling, der vægter det gode arbejdsmiljø og det at hjælpe hinanden i vores hverdag.

Vi har stor fokus på uddannelse og kompetenceudvikling. Vi afholder bl.a. "Neurobasis uddannelse 1 og 2", deltager i regionens SKILLS stationer og anvender vores Kliniske Kompetencecenter med fokus på oplæring i den instrumentelle sygepleje. Vores introduktionsprogram vil blive tilrettet i forhold til dine individuelle behov afhængig af din tidligere erfaring, men som udgangspunkt tæller du ikke med i normering de første 4 uger.

Stillingen er i blandede vagter og indebærer weekend vagt i gennemsnit hver 3. weekend af 8 timer. Ønsker du at arbejde hver 2. weekend er det også en mulighed. Som udgangspunkt tilbydes 37 timer, men andet timeantal kan også være en mulighed efter ønske. Stillingen ønskes besat 01.01.2026 eller efter aftale.

Har du lyst til at høre mere?

Så er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Suzette Madsen på telefon 93567594 eller mail smds@regionsjaelland.dk. eller souschef Tülay Ûnal på telefon 93570080 eller mail tuu@regionsjaelland.dk. Du er velkommen til at komme forbi for at se afdelingen. Vi byder gerne på en kop kaffe.

Ansøgningsfrist 24.11.2025

Samtaler Afholdes løbende

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordsjællands Hospital (Hillerød)

Lægesekretær eller SAK'er i et samlet Gynækologisk-Obstetrisk sekretærteam

Allerød

Er du klar til at gøre en forskel for kvinder gennem hele livet?
Bliv vores nye lægesekretær eller SAK’er i et samlet Gynækologisk-Obstetrisk sekretærteam!

Er du på udkig efter en stilling med både variation, udvikling og et stærkt kollegialt fællesskab? Trives du i et miljø, hvor humor og samarbejde går hånd i hånd? Så kan dette være stillingen for dig.

Vi står midt i en spændende udvikling: Gynækologi og Obstetrik samles i ét fælles sekretærteam, og derfor søger vi pr. 1. februar 2026 en dygtig lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator (SAK), som har lyst til at blive en del af vores fremtidige organisering.
Selvom vi samles i ét team, vil der fortsat være mulighed for at specialisere sig i opgaver eller interesseområder – uanset om dit hjerte banker for gynækologi, obstetrik eller begge områder.

Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling favner hele kvindelivet – fra teenageårene til den ældre kvinde – og vi søger en kollega, der brænder for at støtte kvinder på alle livets trin.

Om stillingen
Stillingen er på 37 timer om ugen, men ønsker du et lavere timetal, er du meget velkommen til at angive det i din ansøgning.

Dine opgaver kommer bl.a. til at omfatte:

  • Modtagelse af patienter
  • Booking af tider
  • Telefonbetjening
  • Visitation
  • Arbejdslister og opgaver i Sundhedsplatformen (SP)
  • Kvalitetssikring og korrekt registrering
  • Mulighed for at varetage specialistfunktioner
Vi tilbyder:

  • Grundig introduktion med en mentor ved din side
  • Et fagligt stærkt og tværfagligt arbejdsmiljø
  • En afdeling præget af samarbejde, humor og hjælpsomhed
  • Mulighed for efteruddannelse
  • Mulighed for hjemmearbejde efter ca. 6 måneder
  • En central rolle i forberedelsen til vores flytning til Nyt Hospital Nordsjælland i sensommeren 2027, hvor hele sekretærgruppen samles i ét team med mulighed for specialisering i opgaver
Vi forventer, at du:

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Har erfaring med eller kendskab til Sundhedsplatformen
  • Møder patienter og kolleger med empati og anerkendelse
  • Har interesse for kvindeliv på tværs af alle aldre
  • Har lyst til at være en aktiv del af et positivt og engageret sekretærteam
Praktiske oplysninger
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe eller kontakte vicechefjordemoder Sisse Gregersen på telefon 48297411 eller oversygeplejerske Christina Dyhl på telefon 48296500.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.

Send din ansøgning senest fredag d. 5. december 2025 via linket "søg job".




Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Www.aalborg.dk

Fysioterapeut til Akuttilbud Aalborg

Aalborg

Vil du være en del af et udviklende tværfagligt arbejdsmiljø, hvor vi hver dag hjælper mennesker til at leve det liv de ønsker? Kunne du samtidig tænke dig at have en varieret hverdag med gode kollegaer og lyttende ledere, hvor vi i fællesskab har fokus på faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø.
 
Så er denne her stilling måske noget for dig.
 
Vi søger en fysioterapeut, som i tæt samarbejde med vores to ergoterapeuter, vil være med til at videreudvikle og forankre rehabiliteringen på Akuttilbud Aalborg. 
 
Akuttilbud Aalborg har 23 akutpladser. Patienterne bliver indlagt via egen læge eller via sygehuset. Alle vores patienter kommer med en behandlingsplan.  Akuttilbud Aalborg er forankret under Det nære sundhedsvæsen. De 5 af pladserne er forbeholdt geriatri på kommunale pladser, som er et samarbejde på tværs af region, kommune samt praktiserende læger, hvor der dagligt arbejdes sammen med geriater og der bliver gået daglig stuegang. Vores patienter er fortrinsvis den ældre medicinske patient med et komplekst sygdomsbillede. På de øvrige 18 pladser kan vi tilkoble en geriater en dag om ugen, som laver geriatrisk gennemgang efter aftale med egen læge. Vi arbejder tæt sammen i det daglige, hvor vi vægter det tværfaglige samarbejde og den gode relation til patienten og dennes pårørende. Omdrejningspunktet er den nærværende rehabiliteringsindsats i et tværfagligt samarbejde til gavn for patienten.       
                                                                                                                                  
Som noget nyt, vil vi fastansætte en fysioterapeut, som i tæt samarbejde med de to ergoterapeuter og øvrige sundhedspersonaler skal stå for udredning, vurdering, planlægning og udførsel af rehabilitering. Vi arbejder ud fra en bred vifte af tiltag, der tilbydes blandt andet NADA til alle patienter og der er installeret biologisk lys på samtlige stuer. Der vægtes at der er en måltidsvært i forbindelse med frokosten, for at optimere ernæringen hos den enkelte patient.  Man skal samtidig som fysioterapeut have lysten til at udfolde rehabiliteringstankegangen yderligere hos eksisterende personale. På Akuttilbud Aalborg er de ansatte sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeut samt husassistent. Der arbejdes med helhedspleje, og der er ansat en husassistent til rengøring. 
 
Lidt om stillingen:
  • Stillingen er i udgangspunktet på 37 timer/ugen
  • Der arbejdes fra mandag - fredag 
  • Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2026, eller efter aftale
Vi kan tilbyde: 
  • En spændende mulighed for at være med til at bygge videre på den terapeutfaglige tilgang og arbejde med rehabilitering
  • En bred faglig personalegruppe, der vil det gode og udviklende samarbejde
  • Stor medinddragelse og medindflydelse på opbygningen af den terapeutfaglige arbejdsgang
  • Terapeut faglig sparring med huset to ergoterapeuter samt de kommunale terapeuter, som kommer fra træningsafdelingen
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor der også tilbydes NADA til medarbejdere udenfor arbejdstiden 
Dine primære opgaver: 
  • Undersøge, udrede og vurdere patienterne
  • Træning med den enkelte patient samt træning i grupper
  • Udarbejde rehabiliteringsplan for den enkelte patient
  • Have en aktiv rolle i sektorovergangen, patientens udskrivelse og fremtidige forløb efter udskrivelse
  • Undervise og samarbejde med øvrigt personale
  • Deltage i triagering
  • Ernæringsscreening samt måltidsvært i tæt samarbejde med øvrigt personale
Faglige kompetencer:
Du er en erfaren fysioterapeut, der kan lide en hverdag som er dynamisk og udfordrende. Vi forventer at du kan bidrage med en høj faglighed og har lyst til at indgå i en tæt tværfaglig relation. At du kan se udviklingsperspektiver i såvel det patientrettede arbejde som i muligheden for at være med til at understøtte det øvrige personale i rehabiliteringstankegangen.        
                                                                        
Du skal gerne have relevant erhvervserfaring med denne borgergruppe, have et uddybende kendskab til ICF-modellen, kunne manøvrere rundt i fysioterapeutiske undersøgelsesmetoder samt interventioner og være dygtig til at lave klinisk ræsonnering. Derudover har vi et samarbejde med klinik for faldforebyggelse og vi forventer ligeledes, at du skal være en del af den indsats.                                                    
 
Har du erfaring fra Aalborg Kommune og kendskab til CURA (omsorgssystem) er det en fordel, men ikke et krav. 
 
Arbejdsstedets adresse:  
Akuttilbud Aalborg, Annebergvej 73, stuen, 9000 Aalborg
 

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte sygeplejefaglig leder Mette Bang på tlf. 2520 6930.                           
 
Ansøgningsfrist er den 11. december 2025 - Samtaler afholdes tirsdag d. 16. december 2025. 
 

Løn- og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Send ansøgning:

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder - Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
 
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 11/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Krydsfelt mellem somatik og psykiatri - Vi søger ny kollega til Enhed for ECT og TMS

Aarhus

Deltidsstilling uden vagter og med fast ugentlig fridag. 

En afdeling i rivende udvikling i spændende krydsfelt mellem somatik og psykiatri.  

Har det vakt din interesse og er du uddannet sygeplejerske? Så er du måske vores kommende kollega! 

Vi søger en engageret sygeplejerske til en fast stilling på 30 timer/uge. 

Om afdelingen 
Enhed for ECT og TMS hører organisatorisk under Klinik for Depression, men er sit eget selvstændige team á syv sygeplejersker og én SSA. Derudover har afdelingen tilknyttet to speciallæger der er ansvarlige for hhv. ECT og TMS-behandlingen, en fast læge der udfører ECT samt et tilknyttet anæstesiteam fra somatikken, som vi dagligt har et tæt og godt samarbejde med.

Vi tilbyder behandling af høj faglig kvalitet til et stort udsnit af psykiatriske patienter indenfor voksenpsykiatri, også til tider børne- og ungdomspsykiatrien. 

Enhed for ECT og TMS er er én af landets største afdelinger indenfor Neuromodulation og er i løbende udvikling. Nye behandlingsmuligheder og arbejdsområder er på vej og der pågår kontinuerligt kvalitetsudvikling og projekter med de ansvarlige overlæger. 

Afdelingen lægger vægt på faglig udvikling og der er mulighed for deltagelse på relevante kurser, ERFA-netværksmøder og konferencer, ligesom der hver fjortende dag afholdes konference med afdelingens overlæger.   

Som sygeplejerske hos os har du varierende arbejdsopgaver og skifter i løbet af en arbejdsuge mellem at være i opvågningen, i ECT-behandlingen, varetage de ambulante patienter og være i TMS behandlingen. Vi arbejder tæt sammen med kollegaer, men varetager også selvstændige opgaver. Som ny i afdelingen vil du blive grundigt oplært i én funktion inden du oplæres i den næste.

Vi tilbyder 

  • Positive og engagerede kollegaer 
  • Højt fagligt niveau  
  • Grundig oplæring i specialet og mulighed for løbende sparring
  • Opfølgende samtaler ift. planlægning af videre oplæring 
  • Eminent tværfagligt samarbejde
  • Somatisk- og psykiatrisk sygepleje
  • Mulighed for at tage del i udviklingsprojekter og løbende kvalitetsarbejde
  • Arbejde i dagtid på hverdage, med en fast fridag 
  • God fleksibilitet ift. ferieønsker


Ønskede kvalifikationer 

  • Autorisation som sygeplejerske 
  • Erfaring fra psykiatrien, dog ikke et krav
  • Du er engageret og har interesse i udviklings-og kvalitets arbejde.
  • Du har en positiv indstilling og godt humør
  • Du har godt overblik og arbejder struktureret

Teamet er gensidigt afhængige af hinanden i det daglige arbejde og for at få enheden til at fungere bedst muligt. 

  • Vi ønsker derfor at du er imødekommende, fleksibel og vægter samarbejdet højt. 

Vi har mange daglige kontakter ud af afdelingen og prioriterer serviceniveauet højt.

  • I en travl hverdag er det vigtigt at du kan bevare en venlig tone og konstruktiv kommunikation med vores mange samarbejdspartnere både internt og eksternt.

Vi er en afdeling der værdsætter et godt tværfagligt og kollegialt arbejdsmiljø.

  •  Det er vigtigt at du som kollega bidrager til dette og er god til at samarbejde og gå i dialog med dine kollegaer. 

   
 
Yderligere oplysninger 
Kan fås ved henvendelse til teamkoordinator Anita Hanskáradóttir på mail: ANITKA@rm.dk 

Eller ved ledende overlæge i Klinik for depression Inge de Miranda 3054 7980

Praktisk info

Stillingen er som udgangspunkt 30timer/uge. Tiltrædelse 1. januar 2026 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst. 
Ansøgningsfrist d. 30. november 2025.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 2. december 2025.

Vi glæder os at høre fra dig!

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Tamdrup Centret

Sygeplejerske til Tamdrup Centret i Horsens Kommune

Horsens

Vi søger en engageret sygeplejerske til vores team på Tamdrup Centret.

Har du lyst til at gøre en forskel for vores beboere og anvende dine kompetencer og viden sammen med dine kollegaer, så er det lige dig, vi har brug for på Tamdrup centret.
Tamdrup Centret er et lille hyggeligt plejecenter i udkanten af Horsens i naturskønne omgivelser.

På Tamdrup Centret er der 22 plejeboliger og ca. 25 faste medarbejdere og afløsere.
Vi byder alle velkommen, der kommer i huset og ser alle som en aktiv del af vores hverdag.

Som sygeplejerske på Tamdrup Centret:
  • Vil dine opgaver være fokuseret omkring det borgernære, og at bidrage med borgersikker sygepleje, med fokus i at afdække beboernes behov.
  • Vil du i et tæt samarbejde med Tamdrups anden sygeplejerske og social- og sundhedsassistent medvirke til og støtte op om et kompetenceløft af den tværfaglige indsats.
  • Vil du indgå i de daglige plejeopgaver, i tanken om helhedspleje ud fra den nye ældrelov.
  • Kan du se værdi i beboernes livshistorie og være med til at sikre, at hverdagslivet er meningsfuldt for den enkelte.
  • Skal du kunne understøtte en god dokumentationspraksis i vores omsorgssystem Nexus.
Din profil:
  • Du er uddannet sygeplejerske.
  • Du er relations stærk og har en anerkendende tilgang til beboerne, pårørende, kollegaer og øvrige samarbejdspartnere. 
  • Du er hjertevarm, omsorgsfuld og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Du bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • Du er god til at lære fra dig.
  • Du kan planlægge og udføre sygepleje med udgangspunkt i den enkelte beboeres situation.
  • Du er fleksibel, har et godt overblik og kan prioritere dine opgaver i en til tider travl hverdag.
Derfor skal du vælge os:
  • Du bliver en del af en engageret tværfaglig personalegruppe.
  • Vi lægger vægt på faglighed og samarbejde - det skal være rart at gå på arbejde. Du kommer til at spille en rolle i forhold til at videreudvikle og sikre en kultur, hvor det gælder om at spille hinanden gode og løse opgaverne i fællesskab.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling.
Hvis du er interesseret i denne spændende mulighed, så send os din ansøgning og CV, vi ser frem til at høre fra dig.
Stillingen er på 32 timer ugentlig med weekendvagt hver 6. weekend. Det er muligt at supplere op til 37 timer.

Hvis du vil vide mere så ring og få en snak med daglig leder Jeanette With Lindér på tlf. 29381688.

Ansøgningsfrist: 01.12.2025.
  

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling