WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.359

Lunde Forsorgshjem, Sydfyn

Timelønnede medarbejdere søges til Lunde Forsorgshjem

Svendborg

Har du hjertet på rette sted, og har du lyst til at skabe tryghed, stabilitet og mening i hverdagen for mennesker med komplekse livsudfordringer?

Hos Lunde Forsorgshjem i Stenstrup søger vi engagerede og fleksible timelønnede medarbejdere til dag-, aften- og nattevagter. Her bliver du en del af et nærværende og fagligt stærkt fællesskab, hvor respekt, relationer og rummelighed er grundstenen i vores arbejde.

Om Lunde Forsorgshjem

Lunde Forsorgshjem tilbyder et midlertidigt hjem til voksne, der står uden bolig og samtidig lever med komplekse sociale og psykiske udfordringer. Vi møder alle mennesker med respekt, nysgerrighed og anerkendelse. Vi tror nemlig på, at alle fortjener at blive mødt som hele mennesker uanset deres livssituation.

Vi accepterer aktivt misbrug under opholdet og arbejder ud fra beboernes egne håb og drømme for fremtiden. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker, ressourcer og tempo og støtter der, hvor motivationen og relationen bærer.

Hos os handler socialfagligt arbejde om forståelse, relationer og tålmodighed – og om at skabe et trygt sted, hvor mennesker får mulighed for at finde fodfæste og tro på egne muligheder.

Din rolle

Som medarbejder på Lunde Forsorgshjem bliver du en vigtig del af beboernes hverdag. Du støtter med struktur og stabilitet, og bidrager til at skabe et trygt, roligt og nærværende miljø, hvor der er plads til forskellighed.

Du vil arbejde tæt sammen med dygtige kollegaer med pædagogisk og socialfaglig baggrund, og dine opgaver vil bl.a. bestå af:

  • At hjælpe med praktiske opgaver, rådgivning og aktivering.

  • At skabe ro, tryghed og struktur i hverdagen.

  • At bidrage til beboernes udvikling og trivsel.

  • At samarbejde med kollegaer om trivsel, udvikling og fællesskab i huset.

Om dig

Du er empatisk, respektfuld og har et oprigtigt ønske om at gøre en forskel for mennesker med komplekse livsudfordringer. Erfaring er en fordel, men vigtigst for os er din tilgang til mennesker; at du møder dem med respekt, ro og et åbent sind.

Vi leder efter dig, der:

  • Arbejder helhedsorienteret, anerkendende og tværfagligt med beboerne i centrum.

  • Er ansvarsbevidst, stabil og robust.

  • Har stærke relationskompetencer og er god til at skabe kontakt.

  • Er initiativrig og deler viden med kollegaer.

  • Har et godt humør og er nysgerrig på mennesker.

  • Trives i en hverdag med skiftende arbejdstider. Også i weekender og på helligdage.

  • Er fortrolig med IT og dokumentation.

Hvorfor os?

Lunde Forsorgshjem er en del af Den Socialfaglige Organisation, som er en værdibåret virksomhed, der, udover forsorgshjem, driver en række botilbud og kvindekrisecentre over hele landet. Vi arbejder ud fra fem stærke værdier: respekt, inddragelse, trivsel, fællesskab og faglighed. Hos os betyder det, at vi møder mennesker med forståelse og ordentlighed, og at vi tror på, at relationer og tillid er forudsætningen for udvikling.

Vi tilbyder dig:

  • Et meningsfuldt job, hvor du gør en reel forskel.

  • En arbejdsplads med højt fagligt niveau og plads til dine idéer.

  • En arbejdsplads præget af tillid, humor og samarbejde.

  • Et miljø, hvor faglig refleksion og læring er en naturlig del af hverdagen.

  • Et sundt arbejdsmiljø med fokus på både fysisk og psykisk trivsel.

Praktisk information

Der er tale om timelønnede stillinger med skiftende arbejdstider, der kan inkludere dag-, aften- og nattevagter, også i weekender og på helligdage.

Fremvisning af straffeattest og kørekort til personbil er påkrævet.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte vagtplanlægger Tina Møller på tlf. 51 95 58 15 eller på mail tmo@densocialfaglige.dk eller daglig leder Sabine Christensen Bostan på tlf. 42 48 35 25.

Ansøgning og CV sendes via link.

Vi behandler ansøgninger og holder samtaler løbende, så tøv endelig ikke med at sende din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Relationsstærk pædagog til fast stilling i Specialafdelingen Fønix på Rosengårdskolen

Odense

Brænder du for relationsarbejde og for at skabe livsduelige børn og unge? Så kan du være vores nye kollega i Fønix.

Vi søger en engageret pædagog til en fast stilling i en af vores funktionsklasser i specialafdelingen Fønix på Rosengårdskolen. Stillingen bliver ledig, da en af vores pædagoger har fået nyt job.

Om jobbet
Vi søger en dygtig og engageret pædagog til vores specialafdeling, hvor målgruppen er elever med særlige specialpædagogiske behov grundet bevæge- og/eller funktionsnedsættelser 0.-10. klassetrin. Alle eleverne i Fønix er visiterede hertil af S-PPR.

Du vil blive en del af et selvstyrende team omkring en af vores funktionsklasser, hvor flere af eleverne har udviklingsforstyrrelser og/eller kognitive problematikker, som gør, at de kan være udfordrede på områder som koncentration, hukommelse og adfærd.

Vi arbejder i selvstyrende teams, hvor du vil indgå i et forpligtende samarbejde med lærere og pædagoger, hvor I sammen har det overordnede ansvar for elevernes læring, udvikling og trivsel. Man er altid flere voksne i klasserummet.

Timerne er primært i én klasse, men få timer kan være i andre klasser samt i morgen/eftermiddagsbånd i SFO.

Om dig
Du har ønske om at være med til at gøre en forskel for børn og unge i deres skolegang med afsæt i deres individuelle udfordringer og behov.

Vi forventer du:
  • arbejder systemisk, anerkendende og relationsorienteret
  • kan skabe tydelig struktur og klasserumsledelse
  • ser muligheder frem for begrænsninger
  • er omstillingsparat i en hverdag hvor to dage sjældent er ens
  • kan planlægge og gennemføre motiverende pædagogiske aktiviteter
  • samarbejder stærkt på tværs af faggrupper
  • har erfaring fra specialområdet – eller lyst til at udvikle sig ind i det
  • ser forældre som vigtige medspillere
Har du særlige kompetencer/interesser (fx musik, kreative fag eller IT), hører vi gerne om det.

Vi forventer, at du er bevidst om, at arbejdet indenfor det specialpædagogiske felt kan være belastende, da vores elever kræver meget af os, men det også er meget givende. Du motiveres af arbejdet med hele mennesket, hvor både faglige, personlige og sociale aspekter hos hver enkelt elev bringes i spil i klassens fællesskab.

Om os
Specialafdelingen Fønix er en del af Rosengårdskolen, som er en folkeskole med i alt 450 elever i en almen skole 0.–9. klasse samt 100 elever i specialafdelingen Fønix. Vi er på alle måder en mangfoldig skole, hvilket vi ser som en stor styrke. Vi er i alt ca. 110 ansatte, hvoraf halvdelen er pædagogisk personale.

Vi tror på, at trivsel, faglighed og dannelse skaber livsduelige mennesker. Dette er grundlaget for arbejdet på Rosengårdskolen. Vi arbejder ud fra et inkluderende tankesæt – at alle elever skal opleve sig som en del af et fællesskab – samtidig med at vi har et stort fokus på fagligheden. Vores klasse-, årgangs- og fagteams er grundstenene i samarbejdet om dette.

Vi tilbyder
Som pædagog på Rosengårdskolen bliver du en del af en stærk faglig og social personalegruppe med engagerede og motiverede kolleger, hvor der er gode muligheder for videreudvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Opstart i stillingen er hurtigst muligt dog senest 1. januar 2026.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Tor Bjerregaard på tbje@odense.dk, 51 42 87 37 eller afdelingsleder Charlotte Lichtenstein på chbli@odense.dk, 21 63 02 99.

Du kan læse mere om os på Rosengaardskolens hjemmeside og Fønix's hjemmeside.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er søndag 23. november 2025. Vi afholder samtaler onsdag den 26. november 2025.

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog eller medarbejder med anden relevant baggrund og faglig erfaring til nattevagt på Elmehuset - Rampen

København

I Elmehuset - Rampen søger vi en ny kollega, som vil være med til at skabe gode rutiner, rummelige samtaler og klare rammer for børn og unge med autismespektrumforstyrrelser. Vores nye kollega er fagligt dygtig, ukompliceret og går til opgaven med gåpåmod og smil på læben. Er det dig eller én, du kender?

Om at arbejde på Rampen

Rampen er én af tre afdelinger i Elmehuset, som er en døgninstitution. Det vil sige, at de unge, der er tilknyttet institutionen, bor her i huset. Derfor er hverdagen i Elmehuset også bygget op efter hverdagens rammer og rutiner, hvilket fx vil sige, at en dagvagt starter med at vække alle, hjælpe med morgenmad og få sendt dem godt ud ad døren. En aftenvagt starter med at tage godt imod de unge, når de kommer hjem, og hører om deres dag, og den slutter med aftensmad, aftenhygge og godnat-rutiner.

På Rampen er fokus på at hjælpe de unge med at mestre livet. Det vil sige, at vi støtter dem i deres uddannelse eller job og hjælper med at holde motivationen oppe, og at vi forbereder dem på et liv i egen lejlighed med indkøb, lektier og andre hverdagsaktiviteter. Endelig er venskaber og sociale relationer et vigtigt fokuspunkt for Elmehusets unge, og det er derfor et evigt fokus- og udviklingspunkt, vi sammen arbejder for.

Et vigtigt aspekt af understøttelse og udvikling i Elmehuset er at hjælpe de unge med at få redskaber, de kan bruge selv, for at skabe og opretholde sunde rutiner og rammer, så hverdagen hænger sammen – også når de flytter fra Elmehuset. På Elmehuset arbejdes der professionelt med høj etik.

”På Rampen snakker vi om seksualitet og computerspil, depression og diagnoser. Vi har med andre ord at gøre med det hele menneske, som har de samme drømme og frustrationer som alle andre unge, og som samtidig har én eller flere diagnoser, der kan udfordre i hverdagen” – leder i Elmehuset.

I denne video kan du møde vores sygeplejerske, der fortæller om sin hverdag

Om dig
Det vigtigste er, at du er motiveret til at skabe den bedste hverdag for de unge med udgangspunkt i din faglige viden og med inddragelse af de unges ønsker og drømme. Derudover er det vigtigt, at du kan samskabe med dine kollegaer og kan se en værdi i at reflektere i flok og på tværs af erfaringsniveau og uddannelser.

Kan du se dig selv i de nedenstående beskrivelser, så er det dig, vi leder efter:

  • Jeg er pædagog eller har en anden relevant baggrund og faglig erfaring
  • Jeg har måske erfaring med målgruppen og føler, at jeg kan bruge mine erfaringer fra tidligere stillinger aktivt i jobbet her
  • Jeg sætter pris på struktur i mit arbejde, hvilket både kommer til udtryk, når jeg dokumenterer, og når jeg hjælper med at skabe klare rammer og struktur i hverdagen for de unge
  • Jeg er autentisk, har en pragmatisk tilgang til livet og en tillid og tro på mig selv og til de mennesker, jeg møder
  • Jeg sætter pris på et godt arbejdsmiljø og ved, at jeg selv er afgørende for at skabe den kultur, jeg vil have. Derfor siger jeg fx altid godmorgen, når jeg møder ind, og farvel, inden jeg går hjem
  • Jeg har gåpåmod, energi og en positiv indstilling til verden, og jeg glæder mig til at samarbejde med kollegaer såvel som med de unge, deres forældre, skoler, jobcentre og myndighed
  • Jeg er god til at mægle mellem mennesker
  • Jeg har tålmodighed og høj selvagens
Om Elmehuset
Elmehuset er et botilbud for unge i alderen 13-23 år, som ligger i De Gamles By på Nørrebro. Der bor i alt 24 unge i Elmehuset, hvoraf 16 af dem bor på Rampen.

Elmehuset er en del af Center for Børn og Unge (CBU), som er et mindre center forankret i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. I CBU og Elmehuset tror vi på, at vi skal turde udvikle os og nogle gange kaste os direkte ud i den dybe ende. Vi ser fejl som erfaring og uundgåelige trin på vejen, som vi deler med gruppen, så alle bliver klogere sammen. Denne indstilling prøver vi også at give videre til de unge i huset, så de får mod på at prøve, også selvom det til tider betyder at fejle.

Om den faglige tilgang og fokus i 2026
De næste to år har vi særligt fokus på faglig udvikling. Vi er i gang med at implementere neuropædagogikken som fælles fagligt grundlag, og det er et arbejde, du skal være villig til at deltage aktivt i. At arbejde neuropædagogisk betyder, at vi møder de unge med en nysgerrig, åben og spørgende tilgang, at vi opstiller hypoteser fremfor konklusioner, og at vi ved, at det er de unge, der er eksperter i eget liv, og derfor skal vi skabe udviklingen sammen med dem.

Derudover har vi særligt fokus på dokumentationsarbejdet, og vi er netop nu i gang med at implementere nyt dokumentationssystem, som skal sikre, at dokumentationsopgaven giver mening for medarbejderne, og at den ikke sluger for megen tid. Den gode dokumentation bruges til at sikre vidensdeling mellem kollegaer, beskrive udviklinger og indsatser i den unges liv og er en naturlig del af arbejdet med de unge. Dokumentationsopgaven handler altså også om at samle viden og erfaringer fra den unges liv, som også kan tages med videre, når den unge flytter fra Elmehuset. Dokumentationsopgaven er også en fælles opgave, og vi arbejder i kontaktteams omkring den enkelte unge.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen. Stillingen er til besættelse fra den 1. februar 2026.

Arbejdstiden er kl. 22.30-07.30 i hverdagene og kl. 22.30-08.30 i weekenderne. Du vil komme til at arbejde i et 7/7-rul, hvilket vil sige, at du har fri hver anden uge. Din arbejdsuge starter mandag aften og slutter igen mandag morgen.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, kan du kontakte afdelingsleder Frederik Milbo på 21 35 89 55. Du kan også læse mere her om os her: Elmehuset | Handicap.

Søg via linket senest fredag den 28. november 2025
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 2. december 2025.

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog til botilbuddet Grøndalsvænge i København NV

København

Genopslag

Har du lyst til at gøre en forskel for voksne med fysisk og psykisk handicap? Hos botilbuddet Grøndalsvænge skaber vi et trygt og aktivt fællesskab i grønne omgivelser ved Fuglebakken Station. Vi søger en socialpædagog, der brænder for at støtte borgernes udvikling og livskvalitet.

Du vælger selv, om du vil arbejde hver 2. eller 3. weekend alt efter dit behov. Vi vægter indflydelse på arbejdsplaner.

Din kommende kollega fortæller
Jeg elsker, hvor meget tid man kan dedikere til de individuelle borgere. Jeg har aldrig haft så gode relationer i mit arbejde, som jeg har her. At have en arbejdsplads, der også er et hjem, gør, at jeg har et helt særligt fokus på at skabe den bedst mulige stemning. Der er en kunst i at skynde sig langsomt og hver dag tage endnu et lille skridt i udviklingen af beboeren. Og så er det bare vigtigt for mig at kunne give borgerne en tryg og forudsigelig dag med en struktur, der rummer spontane aktiviteter som alt fra cykelture og fingermaling til pandekager ved midnat – Emma-Rose arbejdsmiljørepræsentant og socialpædagog på Grøndalsvænge.

Grøndalsvænge har livsglade og unikke beboere
Beboerne har alle psykiske og fysiske funktionsnedsættelser og behov på forskellig vis for hjælp og støtte i hverdagen. Flere beboere har store fysiske handicap og får støtte til pleje, kommunikation og aktiviteter med henblik på et selvstændigt liv. Beboerne har brug for omfattende pædagogisk støtte, omsorg og sundhedsmæssig pleje og behandling.

Grøndalsvænge er placeret i København NV nær Fuglebakken Station. Vi har et internt dagtilbud, en skøn sansehave og vi har jævnligt spændende aktiviteter og oplevelser for beboerne bl.a. påskefrokost, ferieuge med aktiviteter og udflugter, halloweenfest m.m.

Se en video om Grøndalsvænge her: Grøndalsvænge - Video.kk.dk.

Afdelingen Stuen
Stuen er en sammensat og social afdeling med 12 beboere fordelt på to fløje. Flere af beboerne har boet sammen i mange år og nyder hyggelige stunder i fællesrummet, hvor tv eller god mad typisk er i fokus. Arbejdet kræver selvstændighed, god kommunikation og kendskab til demens, da beboerne ofte skal guides i hverdagen. Personlig pleje og nærvær er en naturlig del af dagligdagen.

Hverdagen på Grøndalsvænge – dine arbejdsopgaver
Du kommer til at arbejde sammen med pædagoger, omsorgsmedhjælpere og kolleger med sundhedsfaglig baggrund. Sammen skaber I gode, meningsfulde liv for 48 livsglade og unikke mennesker i alderen 40-80 år.

Vi arbejder alle pædagogisk og løser mange af de samme opgaver. Du bliver en del af en kultur, hvor vi har fokus på at videreudvikle den socialfaglige indsats, og du vil bl.a. få sparring af vores socialfaglige og sundhedsfaglige koordinatorer.

Vi tilbyder også supervision fra ekstern psykolog til de enkelte afdelinger. Hvis du søger job hos os, skal du være forberedt på, at du kommer til en organisation, hvor alt ikke er perfekt, men en organisation under udvikling og med god mulighed for indflydelse. Vi forventer, du som ansøger har modet og viljen til at være med til at gøre Grøndalsvænge til et attraktivt botilbud og samtidig en god arbejdsplads. Grøndalsvænge står overfor en større indsats, som primært omhandler at løfte fagligheden og dokumentationen. Og derfor forventer vi, at du som kommende medarbejder har lyst til at bidrage aktivt til denne proces.

Vores teoretiske referenceramme er neuropædagogikken. På baggrund af pædagogiske observationer går vi bag om borgerens adfærd og søger at forstå, hvilken mening det giver for det enkelte menneske at udvise netop denne adfærd.

For os er det vigtigt, at du

  • er pædagoguddannet eller tilsvarende, og det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring fra specialområdet
  • har blik for, hvordan dine pædagogiske kompetencer kommer i spil, når du har med beboere at gøre, som har komplekse plejeopgaver
  • er ansvarsbevidst, nærværende, stabil og positiv i din tilgang til beboere og kolleger
  • ønsker at arbejde med dokumentation og med mål for beboerne, og ser det som et vigtigt redskab i det pædagogiske arbejde med beboerne
  • kan bringe din pædagogfaglighed i spil både i arbejdet med beboeren og på vores møder i teamet, hvor refleksion er en del af vores pædagogiske arbejde
Hos os vil du få

  • et meningsfuldt arbejde, hvor du bidrager til livskvalitet for vores beboere
  • dygtige og engagerede kolleger med forskellige faglige baggrunde
  • grundig oplæring og introforløb
  • løbende kompetenceudvikling med fokus på neuropædagogik, dokumentation og sundhedsfaglig undervisning i blandt andet medicinhåndtering, hygiejne m.m.
  • et moderne botilbud med alle de nødvendige hjælpemidler
  • en arbejdsplads med mulighed for indflydelse og ansvar
Ansættelsesvilkår
Vi aflønner efter overenskomst for pædagogisk personale og indhenter reference og straffeattest som led i ansættelsesprocessen.

Stillingen er på 37 timer om ugen med skiftende dag- og aftenvagter og vagter hver 2. eller 3. weekend efter eget ønske. Vi er en fleksibel arbejdsplads, der tilstræber at dit arbejds- og fritidsliv hænger sammen. Tiltrædelse ønskes snarest muligt.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte afdelingsleder Mari Høegh på 23 35 95 58.

Vi har rådighed over seks medarbejderparkeringspladser, og botilbuddet ligger lige ved siden af Fuglebakken Station i København NV.

Søg via linket senest mandag den 24. november 2025
Vi indkalder løbende til samtaler og tilbyder gerne forbesøg.

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Børnehaven Lillebo

Pædagog til Børnehuset Lillebo

Faxe

Vil du være med til at skabe Danmarks bedste børnehus og arbejdsfællesskab?

Lillebo Børnehus i Haslev søger en engageret og hjertevarm pædagog til børnehaveafdelingen – med opstart snarest muligt. Her får du mulighed for at gøre en forskel for børn i alderen 0-6 år i et hus, hvor fællesskab, faglighed og nærvær går hånd i hånd.

► Om Lillebo Børnehus

Lillebo Børnehus ligger midt i Haslevs dejlige nærmiljø – tæt på skov og grønne områder, som vi flittigt bruger til ture og oplevelser med børnene. Vi er et lille og overskueligt hus med både vuggestue og børnehave, ca. 90 børn i alt. Her arbejder vi tæt sammen på tværs af afdelingerne og ser samarbejde som en naturlig del af vores pædagogiske praksis.

Vi bygger vores arbejde på en anerkendende og inkluderende tilgang, og vi tror på, at ”børn gør det godt, når de kan”. Derfor arbejder vi målrettet med børneperspektivet og barnets nærmeste udviklingszone – og vi er i fuld gang med at implementere NEST som pædagogisk grundlag.

► Hvad kan du glæde dig til?

  • Et hus i faglig udvikling, hvor der er plads til dine idéer og kompetencer.
  • En arbejdsplads med høj pædagogisk kvalitet og fælles retning.
  • Dygtige og reflekterende kollegaer, der brænder for deres fag.
  • Et positivt arbejdsmiljø med humor, omsorg og nærvær.
  • En kultur hvor vi løfter i flok og ser hinanden som ressourcer.
► ‍ Hvem er du?

Vi leder efter en pædagog, der:

  • Har erfaring med børn i alderen 0-6 år.
  • Møder børn med nærvær, tillid og anerkendelse.
  • Arbejder ud fra børneperspektivet.
  • Tager initiativ og har en fagligt reflekteret tilgang.
  • Ser mangfoldighed som en styrke og arbejder inkluderende.
  • Har stærke relationskompetencer og bidrager til et godt samarbejde.
  • Har lyst til at være en aktiv del af børnenes læringsmiljø – også i hverdagsrutinerne.
  • Tænker løsninger frem for problemer og har et smil på læben.
► Praktisk info

  • Stillingen er på 32-37 timer pr. uge.
  • Du skal kunne indgå i hele åbningstiden (kl. 6.15-17.00, fredag til kl. 16.00) og deltage i aftenmøder.
  • Ansættelse sker efter aftale. Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer.
  • Lillebo er en røgfri arbejdsplads.
► Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte Dagtilbudsleder Elina Sommer på tlf. 2926 6704 – eller læse mere på vores hjemmeside: lillebo.faxekommune.dk

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest 8. december 2025. Vi afholder samtaler løbende – så tøv ikke med at søge!



Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 08/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Sluseholmen Skole søger en uddannet pædagog til KKFO'en (32 t/u)

København

Genopslag

Vil du arbejde 100% for fritidspædagogikken i en ung skole med moderne faciliteter og en stærk kultur?


Om os
Sluseholmen Skole er en ”ung” skole, hvor vi hvert år optager nye årgange til vores børnehaveklasser. På den måde bygges skole og KKFO op nedefra. Lige nu har vi børn op til 6. klasse, og der er 240 børn indskrevet på vores KKFO. Når vi er helt udbygget, vil skolen være tresporet og have op til 840 elever, mens KKFO'en vil have 260 børn.

Vi prioriterer højt, at vi til dagligt har et varieret og mangfoldigt fritidstilbud til vores børn med mange bevægelses-, værksteds- og udfoldelsesmuligheder. Vi har de mest fantastiske moderne faciliteter til dette. Dette kombineret med et højt fagligt niveau gør, at vi er i gang med at skabe et sted fuld af arbejdsglæde og gode oplevelser for alle på og omkring Sluseholmen Skole og Fritid.

På et nyt sted som vores er ”plejer” ikke en del af vores ordforråd. Vi har dog allerede nogle gode traditioner og en stærk kultur. En kultur, hvor vi sætter børnenes trivsel højt, og hvor vi selv trives med en hverdag med mange forandringer. Tiltag afprøves for at skabe det bedste sted for vores børn.

Vi arbejder systematisk med udviklings- og visionsplaner, da det er en del af projekt “Vi skaber ny skole og KKFO”. Det er derfor et vilkår og en gave, at personalet på Sluseholmen Skole tager aktiv del i dette.

Vi arbejder i et miljø, hvor vi dagligt er med til at skabe inkluderende fællesskaber for alle børn, og vi har en andel af børn, hvor handleplaner og specialpædagogisk tilgang er vores vej til at lykkes med vores pædagogiske opgaver og praksis.

Om dig og jobbet
Vores KKFO har brug for en pædagog, der er klar på at arbejde 100% for fritidspædagogikken. Dit fokus vil være KKFO'ens virke, og der er således ikke indregnet timer i skoletid i denne stilling.

Inviteres du til en samtale, vil vi helt sikkert gerne tale mere med dig om dine kompetencer både fagligt, kreativt, menneskelig. Kort sagt: Hvad du tænker at bidrage til fritidspædagogikken anno 2025?

Du skal være uddannet pædagog eller have anden relevant uddannelse for at komme i betragtning til stillingen.

På “Slus” får du en super dejlig arbejdsplads med masser af grin, faglige udfordringer og muligheden for at være med til at bygge en KKFO op fra grunden.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Arbejdstiden udgør 32 timer ugentligt med arbejdsopgaver på KKFO'en. Din primære arbejdstid med børn vil være mellem kl. 12.00 og 17.00, og hertil vil ca. 20% af din arbejdstid være forberedelse og mødeaktivitet, der oftest sker om formiddagen.

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt og senest den 1. januar 2026.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte KKFO-leder Stefan Oskarsson på 24 97 21 67. Du er meget velkommen til at aftale et besøg hos os.

Du kan læse mere om skolen og KKFO'en på vores hjemmeside.

Søg via linket senest søndag den 23. november 2025
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 48.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Dagplejen

Dagplejer søges til Bårring

Middelfart

Er du vores nye dagplejer i Båring?
Start 1. januar/februar 2026.

Børn og forældre i Båring har brug for en dagplejer. Vi mangler pladser og derfor leder vi efter dig, som drømmer om et frit og selvstændigt job.
Et job, hvor du og børnene selv sætter tempoet for dagen og dens aktiviteter. Hvis du kan se dig selv i nedenstående – ja, så vil vi rigtig gerne snakke mere med dig.

Du arbejder i eget hjem
Du er så heldig at arbejde hjemme, hvilket giver en rigtig god balance mellem arbejde og familieliv.
Du spare tid og udgifter på transport til og fra arbejde.
Du kan passe dit eget barn under 3 år i egen dagpleje – hvis du ønsker det.
Du starter med et enkelt barn – og du er først oppe på 4 børn, når du er klar til det.
Du er aldrig alene
Du tilknyttes et kollegialt fællesskab i Legestuegruppen, som både har et fagligt og socialt formål.
Du mødes og samarbejder med legestuen efter en fastlagt plan.
Du mødes med kolleger på legepladsen, i haven eller på en fælles gåtur.
Du bliver en del af fælles udflugter med børnene til skov og strand.

Du får faglig udvikling
Du får en uges intro-forløb når du starter i Dagplejen
Du tilknyttes en fast pædagogisk konsulent, som også er din nærmeste kontaktperson/leder.
Du understøttes af din pædagogiske konsulent omkring det pædagogiske arbejde med børnene.
Du deltager i 2 årlige udviklingsdag, hvor der er fokus på dagplejens kerneopgaver.
Du får Dagplejernes Grunduddannelse efter ca. 6 – 12 måneders ansættelse.
Du for mulighed for at uddanne dig til en profil som ex. natur-, mindfulness-, motorik- eller yogadagplejer.

Løn og ansættelsesvilkår
Du får løn i henhold til gældende overenskomsten mellem FOA og KL.
Du får et årligt skattefradrag på 60% - du kan orientere dig på dette link: Dagplejefradrag
Du optjener årligt 6 – 8 afspadseringsdage.
Du får arbejdstelefon til rådighed.

Yderligere oplysninger
Før du kan starte som dagplejer skal vi godkende din bolig. På linket her kan du læse om kravene til din bolig – og meget andet: Mere om jobbet som dagplejer - Dagplejens hjemmeside
Send ansøgning og relevante papirer senest fredag den 28. december 2025. Herefter vil vi kontakte dig med henblik på godkendelse af din bolig. Der er ansættelsessamtaler mandag den 3. december 2025.
Du kan også få mere at vide ved at ringe til pædagogisk leder Helle Gram på telefon 30 53 55 60.
Vil du høre gode historier fra den virkelige verden kan du kontakte dagplejer Vibeke Glud på telefon 61 42 45 68 – helst mellem kl. 12.30 og 14.30 hvor der er størst sandsynlighed for at børnene sover.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Kreativ klubmedarbejder til fritids- og juniorklubben Slusen

København

Er du fuld af idéer, energi og lyst til at skabe rammer, hvor børn og unge kan udfolde sig kreativt? Så er du måske vores nye kollega i fritids- og juniorklubben Slusen!

Vi søger en klubmedarbejder til en fast stilling på 25 timer om ugen med tiltrædelse den 1. januar 2026 – eller snarest muligt.

Om dig
Vi leder efter en engageret og initiativrig medarbejder, der trives med at igangsætte aktiviteter og være en aktiv del af børnenes hverdag. Du brænder for kreativitet og har lyst til at dele din begejstring med børn og unge gennem alt fra maling, syning og design til nye kreative projekter.

Du er den, vi leder efter, hvis du

  • har erfaring med børn og unge – gerne fra klub, skole eller fritidstilbud
  • kan planlægge og gennemføre kreative aktiviteter
  • er nærværende, ansvarlig og god til at skabe trygge relationer
  • deltager aktivt i både planlagte og spontane aktiviteter
  • er åben for samarbejde, læring og faglig sparring
  • bidrager med idéer og praktiske kompetencer i et mangfoldigt fællesskab
  • har lyst til at samarbejde med både forældre, skole og kolleger
Hos os får du

  • engagerede kolleger og en ledelse, der værdsætter faglig sparring og udvikling
  • en arbejdsplads med fokus på faglig kvalitet og pædagogisk refleksion
  • fleksibilitet og en god balance mellem arbejde og fritid
  • mulighed for at tilrettelægge og præge dit eget pædagogiske arbejde
  • hjælpsomme og imødekommende kolleger og samarbejdspartnere
Om Slusen
Slusen er en fritids- og juniorklub med ca. 120 børn og unge i alderen 10-14 år – fyldt med liv, grin og gode idéer. Vi ligger midt på Sluseholm Skole i egne lokaler og har et tæt samarbejde med både skole og KKFO.

Slusen er en del af Fritidscenter Indre Valby, Afdeling C, som også rummer juniorklubben på Skolen i Sydhavn og fritidsklubben Støberiet. Fritidscenteret består af seks klubber, et ungeværk og et underværk med omkring 90 medarbejdere og over 1200 børn og unge.

Vi arbejder tæt sammen på tværs af centret, har fælles kompetenceudvikling og personaledage og bygger vores praksis på en anerkendende og nysgerrig tilgang. Vi bruger blandt andet KIDS Klub og pædagogisk analyse som fælles fagligt ståsted.

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 25 timer pr. uge. Arbejdstiden ligger primært om eftermiddagen og aftenen med enkelte formiddagstimer. I skoleferier arbejder vi fra kl. 9.00-16.00. Tiltrædelse den 1. januar 2026 eller snarest derefter

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelsen.

Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Anita Lene Hansen på telefon 21 55 04 01 eller e-mail bq1v@kk.dk.

Søg via linket senest fredag den 21. november 2025
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og eventuelt uddannelsesbevis.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nova, Integreret institution

Pædagogisk assistent/medhjælper til Nova i en barselsstilling – Greve Kommune

Greve

Vil du være med på rejsen i en institution, hvor vi sammen skaber retning, fællesskab og faglig udvikling?

I Nova søger vi en engageret pædagogisk assistent/medhjælper til børnehaven. Vi er en integreret institution med tre børnehavegrupper og tre vuggestuegrupper – og en institution i udvikling.

Vi er netop startet på en spændende rejse, hvor vi har valgt en ny profil til Nova:
”Sammen om leg, udeliv og fællesskab.”

Det betyder, at vi sætter fokus på legens betydning for børns udvikling, udeliv som en naturlig del af hverdagen, og stærke fællesskaber – både blandt børn og voksne.

Fra sommeren 2026 får vi vores egen bus, som bliver en del af hverdagen i børnehaven og giver os mulighed for at tage børnene med på små og store eventyr ud i naturen og lokalmiljøet.

I Nova arbejder vi målrettet på vores pædagogiske praksis – gennem arbejdet med vores nye profil, med kerneopgaven og gennem det fælles udviklingsprojekt Sprogtrappen, som understøtter børns udvikling og deltagelsesmuligheder.

Vi har desuden et stort fokus på psykologisk tryghed, da vi tror på, at faglig udvikling og det gode samarbejder opstår i et miljø, hvor man trygt kan dele idéer, tvivl og refleksioner.

Vores pædagogiske tilgang tager afsæt i Greve Kommunes børne- og ungesyn, som siger:
“Børn og unge gør det bedste, de kan. Børn og unges udvikling og trivsel er relationel. Alle børn og unge har ressourcer.”
Kilde: Greve.dk
________________________________________
Vi tilbyder

  • En arbejdsplads i udvikling og med store ambitioner
  • Forberedelsestid, stuemøder hver uge og mulighed for medindflydelse
  • Fokus på faglig udvikling og mulighed for relevante kurser/efteruddannelse
  • En kultur, hvor vi hjælper hinanden på tværs
  • En hverdag med mening, fællesskab og tid til det gode pædagogiske arbejde.
________________________________________
Dine opgaver

  • Være en del af børnehavens daglige pædagogiske praksis og arbejde tæt sammen med kollegaer på stuen og generelt i Nova
  • Bidrage til arbejdet med institutionens profil: ”Sammen om leg, udeliv og fællesskab”
  • Indgå aktivt i arbejdet med kerneopgaven og sprogtrappen
  • Skabe læringsmiljøer med fokus på trivsel, udvikling og fællesskaber
  • Deltage og biddrage til det tværgående samarbejde.
________________________________________
Vi forventer, at du

  • Har et positivt børnesyn og ser både kollegaer og børn ud fra, at de gør det bedste, de kan og at børn udvikler sig igennem stærke fællesskaber
  • Ser samarbejde som en styrke og bidrager aktivt til fællesskabet
  • Er nysgerrig på egen og andres praksis
  • Er struktureret og tager ansvar
  • Trives i en hverdag hvor leg, udeliv og fællesskaber er i fokus
  • Er omstillingsparat og tænker os i Nova som en helhed, hvor vi alle hjælper hinanden.
________________________________________
Praktisk
Vi håber, du vil være med på vores rejse og bidrage til at skabe den bedste hverdag for børnene i Nova.

Ring gerne til Nova, for at få en rundvisning på tlf: 21 21 78 20.

Ansøgningsfrist den 27.11.2025. Vi har samtaler løbende.

Ansættelse den 1.1.2026 på 37 timer, efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest før ansættelse.

Kontaktinfo:
Dagtilbudsleder: Simone Friis
Telefon: 24 21 93 07
Mail: sibf@greve.dk

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Børnehuset Kasserollen

To engagerede pædagoger søges

Helsingør

Vil du være en del af fagligt fælleskab?

Børnehuset Kasserollen er et stort, fagligt og målrettet læringsfællesskab, hvor vi sammen arbejder for at give alle børn de bedste vilkår i deres hverdag.
Som en del af vores fortsatte udvikling søger vi to uddannede pædagoger – én til børnehaven og én til vuggestuen – der vil bruge deres professionelle viden og pædagogiske kompetencer til gavn for alle børn.
I Børnehuset Kasserollen finder du rolige og naturskønne omgivelser tæt på skoven samt flere store legepladser – alle med plads til fysisk udfoldelse og udforskning af den naturlige verden. Huset rummer tre afdelinger, fyldt med liv, leg og nærvær.
Fokus på børn
Vi ved, at alle børn gør det bedste, de kan, og at det er de voksnes ansvar at få det bedste frem i hvert enkelt barn ved at være nysgerrige på børnenes oplevelser og møde dem med anerkendelse og respekt.
I arbejdet med børns læring og udvikling skaber vi i fællesskab tydelige rammer og struktur for den pædagogiske praksis, så børnene oplever tryghed og forudsigelighed i deres hverdag.
Dine nye kolleger
Hos os møder du en personalegruppe med både meget erfarne medarbejdere og kolleger, der er nye i faget. Det giver et dynamisk og inspirerende arbejdsmiljø, hvor vi lærer af hinanden og sammen skaber et stærkt fællesskab.
Vi møder hinanden med positiv og konstruktiv undren, og vi arbejder aktivt for, at kommunikation, samarbejde og refleksion fremmer de bedste løsninger.
Ledelsen
Du vil møde et ledelsesteam, der er uformelt og går til opgaven med stort engagement og tydelige visioner for den pædagogiske praksis. Vi arbejder målrettet for at sikre en høj grad af kvalitet for både børn, forældre og personale.
Vi vil gerne høre fra dig, hvis du:
  • er uddannet pædagog
  • er engageret, nærværende og nysgerrig på børnene
  • møder børnene med anerkendelse, empati og respekt
  • har faglig bevidsthed og lyst til at bidrage aktivt til vores læringsfællesskab
  • trives i et team, hvor samarbejde, refleksion og udvikling er i fokus
  • har stærke relationskompetencer og kan skabe trygge rammer, hvor alle børn føler sig set og hørt
  • kan planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter med fokus på leg, fællesskab og udvikling
  • er fagligt nysgerrig og har lyst til at lære sammen med kolleger – giver og modtager feedback og bidrager til fælles udvikling
  • er ressourcestærk og omstillingsparat, og kan hjælpe med pædagogiske opgaver i hele huset
  • og kan arbejde 35 eller 37 timer om ugen
Du kan læse mere om Børnehuset Kasserollen på vores hjemmeside.
Du må også gerne komme på besøg, kontakt souschef Bjørg 25311298 eller leder Henrik 25311979
Ansøgningsfrist 24 november 2025.
Start gerne 1 januar 2026.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling