WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.359

Fredericia Kommune

Socialpædagog til specialiseret autismetilbud med særforanstaltninger, Kronely

Fredericia

Er du positiv og lyttende? – Kan du spotte talent i hverdagens små og store succeser, og har du lyst til at arbejde i et mindre botilbud, hvor vi lykkes i fællesskab? – så er det dig, vi leder efter her på Kronely.

Vi er et specialiseret autismetilbud for voksne over 18 år med autisme, tillægsdiagnoser og særlige behov. Her bor 12 borgere i deres egne lejligheder - to af dem bor i en særskilt afdeling med særlig tilrettelagt støtte en-til-en.

Vores mål er at skabe livskvalitet, stabilitet og udvikling gennem autismefaglig pædagogik og individuelt tilrettelagte indsatser. 

Hos os er faglighed, tydelighed og respekt for den enkelte borger i centrum. 

Vores autismeforståelse tager udgangspunkt i struktur, forudsigelighed og hensyntagen til sensoriske udfordringer.

Vores kerneopgave i organisationen er: ”Alle borgere omgives af positive og lyttende mennesker, hvor de hver dag oplever succeser gennem maksimal frisættelse af deres talenter.”

En borger på Kronely fortæller: ”Det er dejligt, at vi får lov til selv at bestemme”

Vi forestiller os, at du:
  • Har erfaring med eller interesse for at arbejde med autismespektrumforstyrrelser og særforanstaltninger, og at du trives i et miljø, hvor rutiner, struktur og tydelighed er en del af fagligheden.
  • Kan arbejde struktureret, tålmodigt og reflekteret og samtidig kan trives i en alsidig arbejdsdag, hvor forudsigeligheden kan blive erstattet af uforudsete ting, hvor dokumentation er en naturlig del af dit arbejde, hvor der i mindre grad kan forekomme personlig pleje og hvor der er plads til grin og sjov.
  • Er teamorienteret og samtidig kan arbejde selvstændigt og tage ansvar i samarbejdet med borgere, kollegaer og relevante samarbejdspartnere.
  • Er tryg ved at arbejde med borgere, som kan have en udfordrende adfærd, hvor du har en faglig ro og et nysgerrigt blik på pædagogiske muligheder.
  • Er motiveret for at bidrage til en udviklingsorienteret arbejdskultur med fokus på kvalitet, samarbejde og trivsel – og på at støtte borgerens sociale og personlige udvikling i eget levet liv.

Du skal have kørekort og være villig til at køre vores busser, og kunne se dig selv arbejde i weekender på helligdage samt i dag- og aftenvagter.

Du bliver en del af et engageret og fagligt stærkt team, hvor relationer, struktur og faglig refleksion er nogle af nøgleordene. Du får grundig sidemandsoplæring og mulighed for faglig udvikling gennem kurser, supervision, faglig sparring og ledelse tæt på.

Vi er en arbejdsplads med fokus på høj faglighed og samarbejde, og vigtigheden af et godt arbejdsmiljø. Du bliver en del af et solidt fundament, hvor der samtidig er plads til udvikling og nye muligheder. I 2026 skal vi blandt andet arbejde med implementering af LA2+u, nye dokumentationsmetoder, arbejde med øget samarbejde på tværs af vores nabotilbud Kronehøj samt integration af navneskifte fra Kobbelgaarden til Kronely.

Vil du vide mere
Vi giver en kop kaffe, så du kan opleve Kronely og høre mere om stillingen hos os. Ring til afdelingsleder Anne-Mette, 41174419 og lav en aftale.

Vil du være med til skabe tryghed, livskvalitet og gode rammer for voksne med autisme – så glæder vi os til at høre fra dig.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Stillingen er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse. 

Tiltrædelse 1. februar 2026.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 17. december 2025,
Adresse: Thygemindes Alle 1, Fredericia. 

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, og andre relevante erfaringsbilag online. 
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
10. december 2025.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog til børnehaveklassen på Guldberg Skole

København

Ønsker du at arbejde med elevers dannelse og læring, og kan du se dig selv udfolde dine didaktiske, pædagogiske og sociale kompetencer inden for folkeskolens ramme? Så er det dig, vi står og mangler.

Vi søger en pædagog til ansættelse pr. 1. februar 2026.

Guldberg Skole er en folkeskole midt på Nørrebro med stor lokal opbakning. Vi har 670 elever fordelt på to matrikler og 70 ansatte, hvoraf 60 er lærere og pædagoger. Vi har en engageret forældregruppe og glade børn fra forskellige miljøer. Vi har vores egen KKFO og et tæt og stærkt samarbejde med klubben.

På Guldberg Skole er vi optagede af at udvikle skolen ud fra Mette Molbæks didaktiske model. Vi forholder os således undersøgende til egen praksis, og nye tiltag tænkes ud fra ”de fire dimensioner” med barnet i centrum.

Vi har i mange år haft en udeskoleprofil, som i kommende skoleår praktiseres på 0.- 6. årgang. Her er der fokus på ”skolen i skoven” og ”kulturklasse”, hvor vi benytter byens mange kulturelle tilbud. Desuden har vi fire årlige flexuger, hvor vi ønsker, at der kommer mere fokus på faglighed, kreativitet og trivsel.

Vi forestiller os, at du har et godt praksiskendskab til at arbejde med didaktik og relationsarbejde, så alle børn oplever at være inddraget i fællesskabet. Vi samarbejder sådan, at ingen oplever at stå alene med en opgave. Du bliver en del af et årgangsteam, som arbejder sammen om alle børnene på en årgang.

Guldberg Skole er i gang med at blive renoveret og er i renoveringsperioden i pavilloner på egen matrikel. Fra den 1. august 2025 flyttede 0.-5. årgang ind i en nyrenoveret indskolingsafdeling. I de kommende to år vil udskolingsafdelingen blive renoveret, og i den periode vil 6.-9. årgang være genhuset i pavillonerne på indskolingsafdelingen.

Pr. 1. august 2025 har der været to voksne i alle faglektionerne i børnehaveklassen i Københavns Kommune. Der er fokus på Mangfoldige Børnefællesskaber og arbejdes med specialpædagogiske indsatser som noget, der gives til klassen.

Vi søger en pædagog, som skal indgå i tæt samarbejde med børnehaveklasseteamet. En stor del af opgaven som pædagog i børnehaveklassen bliver at arbejde med Mangfoldige Børnefællesskaber i samarbejde med teamet omkring årgangen, men du vil også i perioder skulle lave forløb og indsatser på andre årgange i indskolingen for at styrke de mangfoldige børnefællesskaber i andre klasser.

Vi søger en kollega, som

  • trives med og ser vigtigheden i et tæt teamsamarbejde
  • kan se sig selv i arbejdet med Guldberg Skoles børnesyn
  • er stærk it-bruger og dagligt bruger it i undervisningen
  • kan reflektere og forholde sig kritisk og undersøgende overfor egen og teamets praksis
  • kan tilpasse undervisningen til elever med forskellige kompetencer
  • er ambitiøs
  • bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø
  • har en positiv og anerkendende tilgang til både elever, forældre og kollegaer
Ud over et godt arbejdsmiljø tilbyder vi

  • en stor, engageret kollegagruppe med mange forskellige kompetencer
  • fælles forberedelse (faglige læringsfællesskaber)
  • tæt samarbejde med pædagoger fra KKFO og klub
  • et ledelsesteam, der har fokus på udvikling sammen med medarbejderne, og som kender eleverne og medarbejdernes praksis
  • mentorordning for nye medarbejdere
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende aftaler og overenskomst mellem Københavns Kommune og Københavns Lærerforening og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse. Ansættelse fra den 1. februar 2026.

Yderligere information
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte souschef Christina Stenius på 23 42 96 41.

Søg via linket senest mandag den 1. december 2025
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.
Vi holder samtaler i uge 51.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ballerup Kommune

Pædagog til Børnehaven i Kirstinevang

Ballerup

Er du vores nye ugle?
Er du rolig og afventende som en Ugle? Kan du lide at flyve både højt og lavt i alt slags vejr? Har du store øjne, som giver dig det store overblik? Så er du måske vores nye ugle.
Hvis du ser muligheder frem for begrænsninger, så er du uden tvivl vores nye ugle.

Dine vigtigste opgaver

  • Vi tager ansvar for børns tidlige år, som vi ser som et fundament for børnenes fremtid. Vi ved at det er afgørende for børnene, at de kommer godt fra start
  • Børnene skal understøttes lige der, hvor de er – dette er vores fornemmeste opgave
  • Vi understøtter børnene gennem leg, omsorg og nærvær og vi hjælper børnene til at kunne indgå i forskellige fællesskaber
  • Du skal kunne yde omsorg, være empatisk og nærværende
  • Du skal have et fagligt fundament samt skabe de bedste forudsætninger for børnenes udvikling.

Dine kompetencer

  • Du skal være tydelig og omsorgsfuld i din kommunikation
  • Du skal være sparringspartner for dine kollegaer
  • Du skal kunne lide at arbejde med sprogarbejdet omkring børn
  • Du skal være omstillingsparat og klar på en omskiftelig hverdag
  • Du skal være lyttende og god til at skabe gode relationer til forældre og børn
  • Du skal være guidende og kunne positionere dig efter behov
  • Du er uddannet pædagog. 

Det får du hos os 
Hvis du spørger personalet i børnehaven, hvad du får hos os, så er svaret her:
Hos os får du en stemme ind i hverdagen. Vi har inkluderende arbejdsmiljø, hvor du bliver hørt. Du får stor mulighed for at sætte din faglighed i spil. Du får mulighed for at være dig selv og vi er positive når det handler om at afprøve nye kreative ideer og tiltag.
Hos os har vi et godt fællesskab, samt fantastiske børn og familier.
Vi har skemalagt forberedelsestid.

Du ska have lyst til at blive del af et hus med en positiv, engageret og nysgerrig forældregruppe.
Du bliver en del af en engageret og positiv personalegruppe der hjælper og vil hinanden det bedste. Hos os er der plads til grin og glæde samt en god portion humor.

Hvem er vi
Børnehuset Kirstinevang er et integreret børnehus med fire vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Børnehaven er inddelt i tre grupper med 3-4 årige børn og en storbørnsgruppe der kører over hele året. 
Børnehuset er et hus med dobbelt ledelse, så der er både en leder i børnehaven og i vuggestuen. Vi har produktionskøkken hvor vi har ansat nogen køkkendamer, der laver dejlig hjemmelavet mad til både børnehave og vuggestue. 
Vi er et hus med stor forældreopbakning og vi sætter stor pris på den tætte kommunikation og viden vi deler.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Rikke Kjær på telefon 2173 6090.

Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud

Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. januar 2026 eller snarest derefter.

Vi holder samtaler i takt med at, vi modtager ansøgningerne.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: 25. november 2025.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 25/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Næshøjskolen søger en engageret og fagligt stærk årgangspædagog til vores 2. årgang. Stillingerne er 37 timer pr. uge i et barselsvikariat fra 5. januar 2026.

Aarhus

Hos os får du en spændende og alsidig hverdag, hvor du er med til at skabe trygge rammer og udviklende aktiviteter for vores elever både i undervisningen og i SFO'en.

Om jobbet:
Som årgangspædagog hos os vil du spille en central rolle i hverdagen på årgangen. Stillingen kombinerer timer i undervisningen med timer i vores dynamiske SFO. Du vil i tæt samarbejde med årgangens lærere arbejde for at sikre trivsel og optimal udvikling for alle børn.

Dine primære opgaver vil inkludere:

  • Undervisning: Supplere og udføre både planlægning og gennemførelse af aktiviteter, der understøtter de fælles mål for årgangen i et samarbejde mellem pædagoger og lærerne.
  • SFO-arbejde: Igangsættelse og facilitering af målstyrede aktiviteter, der tager udgangspunkt i børnenes interesser og udviklingstrin – med fokus på at skabe inkluderende fællesskaber for både piger og drenge.
  • Teamsamarbejde: Aktiv deltagelse i skemalagte teammøder, både tværfagligt med lærere og monofagligt med de øvrige pædagoger, med fokus på videndeling og fælles planlægning.
  • Pædagogisk udvikling: Bidrage til udviklingen af vores pædagogiske praksis i både undervisning og SFO.
     

Vi forventer, at du:

  • Har en pædagogisk uddannelse og et solidt fagligt fundament med viden om børns udvikling i de tidlige skoleår.
  • Kommunikerer klart og tydeligt både skriftligt og mundtligt og mestrer konflikthåndtering som et konstruktivt redskab.
  • Er engageret i at understøtte børns fysiske aktiviteter i både undervisnings- og SFO-tiden.
  • Er en positiv rollemodel med en anerkendende tilgang til både børn og voksne og har stærke relationskompetencer.
  • Arbejder selvstændigt, tager initiativ og er god til at se muligheder.
  • Er refleksiv over egen praksis og er motiveret for at lære og udvikle dig.
  • Er nysgerrig og måske har erfaring eller interesse inden for det specialpædagogiske område.
  • Er opsøgende, interesseret i faglig læring og bidrager gerne til videndeling i teamet.
  • Har en positiv indstilling og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Er indstillet på at arbejde med og eventuelt tillære dig vores fælles sprog- og beskrivelsesværktøj Kvas-Vital.

Derfor skal du vælge Næshøjskolen:

  • En dejlig børnegruppe: Du bliver en del af hverdagen for ca. 230 skønne børn i SFO'en.
  • Et stærkt og humoristisk fællesskab: Vores personalegruppe i SFO'en består af 14 engagerede kolleger (en god blanding af mænd og kvinder samt studerende), hvor sammenhold og humor er i højsædet.
  • Gode rammer: Vi har både egne og delelokaler i skolen samt et fantastisk stort grønt område "MARKEN", der giver mulighed for mange forskellige udendørs aktiviteter året rundt.
  • Fokus på faglig udvikling: Vi vægter faglig sparring og udvikling højt.
  • Mulighed for at gøre en reel forskel: Du får mulighed for at præge vores elevers skolegang og fritid på en positiv måde.
  • God infrastruktur: Bus nr. 11 kører lige til døren.

Lyder det som noget for dig?
Hvis ovenstående har vakt din interesse og du kan se dig selv som en del af vores team, ser vi meget frem til at modtage din ansøgning!

Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte Fritidspædagogiske leder, Frede Lock Hansen, på tlf.nr. 41857366. Besøg bedes aftales på forhånd på tlf.nr. 41857366

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Fuldtid 

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  24-11-2025
Vi afholder samtaler løbende.

Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig!
 
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Selde Ældrecenter

Aktivitetsmedarbejder med fokus på fællesskab og frivillighed

Skive

Vil du være med til at skabe meningsfulde fællesskaber for seniorer – og styrke samarbejdet mellem frivillige, foreninger og lokalsamfundet?

I Skive Kommune arbejder vi for at skabe aktive, trygge og inkluderende lokalsamfund for alle generationer. Nu søger vi en engageret og idérig aktivitetsmedarbejder, der brænder for at skabe liv, samvær og gode oplevelser for seniorer i lokalområdet.

Du får en central rolle i at opstarte og udvikle det nye tilbud med Åbent center, med lokaliteter i Rødding og Selde. Det Åbne Center skal medvirke til at styrker trivsel, livsglæde og relationer for seniorer, der ønsker fællesskab med andre.

Det nye tilbud fokuserer på at skabe et aktivt, kreativt og positivt miljø for alle Skive Kommunes førtidspensionister, pensionister og seniorer. Vi ønsker at tilbyde en bred vifte af muligheder for aktiviteter og samvær, som inddrager brugerne og frivillige.

Stillingen indbefatter 30 timers aktivitetstilbud på de 2 centre, ca. 2 dage med aktiviteter hvert sted samt tid til koordinering og planlægning. Ønskes en fuldtidsstilling kan dette imødekommes ved at få timer med plejeopgaver eller rengøring på et plejecenter

Om stillingen
Som aktivitetsmedarbejder får du ansvar for at:
  • Planlægge, igangsætte og gennemføre aktiviteter, der samler seniorer i lokalområderne.
  • Inddrage borgerne i, hvilke aktivitetstilbud, som kan være ønskelige.
  • Udvikle, understøtte og koordinere initiativer, hvor frivillige, foreninger og lokalsamfund bliver aktive medspillere.
  • Etablere og drive tilbud i Det åbne center i tilknytning til Rødding og Selde Plejecenter.
  • Tilbyde meningsfulde fællesskaber, der modvirker ensomhed og styrker livskvalitet.
  • Oprydning og rengøring af lokalerne efter brug.

Vi søger dig, der
  • Har erfaring med aktivitetsarbejde, frivilligkoordinering eller lignende – gerne inden for ældreområdet.
  • Har lyst til at skabe levende og inkluderende fællesskaber for seniorer.
  • Trives med at samarbejde på tværs af faggrupper, foreninger og frivillige.
  • Er kreativ, udadvendt og god til at engagere og motivere andre.
  • Har organisatorisk sans og kan bevare overblikket i en alsidig hverdag.
  • Er selvstændig, initiativrig, iderig og tænker løsningsorienteret.
Kendskab til ældreområdet, foreningslivet eller arbejdet med frivillige er en fordel.

Vi tilbyder
  • Et meningsfuldt job med stor indflydelse på din egen hverdag.
  • Arbejdspladser med fokus på fællesskab, udvikling og trivsel.
  • Mulighed for at udvikle og indgå i samarbejder med lokale foreninger og frivillige kræfter.
  • Et arbejdsmiljø, hvor humor, nærvær og fleksibilitet vægtes højt.

Vil du være med?
Send din ansøgning og CV senest den 27. november kl. 8.00 2025 via kommunens rekrutteringssystem.

Ansættelsessamtaler forventes afviklet den 4. december 2025 om eftermiddagen.

Har du spørgsmål,
er du velkommen til at kontakte:
Heidi Madsen, Områdeleder Selde Plejecenter på mobil 51 71 50 58, mail: hest@skivekommune.dk

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Arbejdssted: Selde og Rødding Plejecenter.

Arbejdstid: 30 timer pr. uge til aktivitet og 7 timer til rengøring og eller plejeopgaver.

Ansættelsesstart: 1. februar 2026 eller efter aftale.

Bliv en del af Skive Kommune – og vær med til at skabe liv, nærvær og fællesskab for seniorer i lokalområdet, i tæt samarbejde med frivillige, foreninger og engagerede kolleger fra Pleje og Omsorg.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Deutsche Kindergärten Sonderburg

  2 Pädagogische Assistenten oder Helfer gesucht!!!

Sønderborg

 2 Pädagogische Assistenten oder Helfer gesucht!!!Die Deutschen Kindergärten in der Kommune Sonderburg (DKS)

Ab 01.01.26 zeitbegrenzt bis 30.04.2026

1 pädagogische AssistentIn (PAU) oder HelferIn (medhjælper) für 35 Wochenstunden in der Krippe gesucht.

Ab 01.01.26 unbegrenzt 

1 pädagogische AssistentIn (PAU) oder HelferIn (medhjælper) für 35 Wochenstunden in der Krippe gesucht. 

Wir erwarten von Dir:

  • Deutsche und dänische Sprachkenntnisse
  • Respektvollen Sprachgebrauch und Auftreten gegenüber Kindern 
  • Verantwortungsvolles Handeln in den täglichen Aufgaben und Unterstützung bei der Umsetzung der Lehrpläne
  • Offene und verbindliche Kommunikation mit Eltern, Kollegen und Leitung

Wir bieten Dir:

  • Einen abwechslungsreichen Arbeitsplatz
  • Möglichkeiten den Alltag mitzugestalten Offenen und authentischen Umgang im Team
  • Möglichkeiten einen Beitrag in der Förderung selbstständiger und robuster Kinder zu leisten.

Weitere Informationen erhältst du bei:

Marco Seefeldt: masf@sonderborg.dk

Wir werden ein erweitertes Führungszeugnis (børneattest) und „straffeattest“ einholen.Lohn- und Arbeitsbedingungen nach geltendem Tarifrecht. 

Bewerbungen nur digital bis 30.11.2025 um 0.00 Uhr an:  masf@sonderborg.dk

Die Bewerbungsgespräche finden statt am 10.12.2025 im Hølle Vej 6A, 6330 Egernsund.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ringsted Kommune

Pædagoger til Børnenes Hus Jystrup

Ringsted

Børnenes Hus Jystrup søger pædagogiske superstjerner!

(…og ja, vi mener faktisk superstjerner. Ikke dem med glitter og stjernenykker, men dem med gnist, mod og faglig tyngde!)

Da vores kollega Andreas skal være far og går på orlov i et års tid, og da vi samtidig mangler fantastiske kolleger i både børnehaven og vuggestuen, tilbyder vi:
én fast stilling i vuggestuen og flere begivenhedsbestemte vikariater i børnehaven, med gode muligheder for fastansættelse for de rette ansøgere.

Hvem er vi?

  • Vi er Børnenes Hus Jystrup, et integreret dagtilbud med plads til cirka 30 vuggestuebørn og 70 børnehavebørn.
  • Her holder 20 engagerede medarbejdere til, som hver dag jonglerer med pædagogik, planlægning, pusletid og pølsehorn.
  • Vi ligger midt i landsbyen Jystrup, mellem sø og skov, og lige overfor Søholmskolen, vores faste samarbejdspartner og brobygningsmakker.
  • Vi har et stærkt fællesskab med skolen, forældrene og hinanden, og det kan mærkes i hverdagen.

Vores pædagogiske ståsted

  • Vi er et hus, hvor børn skal ses, høres og røres, og hvor leg og læring går hånd i hånd.
  • Vi arbejder ud fra børnenes nysgerrighed, og vi tror på, at hvert barn skal vokse op med følelsen af: “Jeg kan, jeg vil, jeg tør, alene og sammen med andre.”
  • Vi gør, hver dag, vores bedste for at skabe et sted med plads til leg, fordybelse, omsorg, humor og begejstring, og nu mangler vi jer, der vil være med til at få det hele til at stråle lidt ekstra.

Stillingen i vuggestuen

Her søger vi en pædagogisk superstjerne med et stort hjerte og en rolig, men også initiativrig tilgang.

  • Du elsker arbejdet med de yngste børn, og du forstår, hvor meget tryghed, rytme og nærvær betyder, når verden stadig er ny og stor.
  • Du er den, der møder børnene i øjenhøjde og skaber et rum, hvor de bliver set, holdt og forstået.
  • Du finder glæde i de små ting og du ved, at netop de øjeblikke lægger fundamentet for barnets videre udvikling.
  • Du værdsætter samarbejdet med forældrene, og ser det som et fælles projekt at give hvert barn den bedste start på livet.

Stillingen i børnehaven

  • Du elsker børneliv i fuld fart, hvor leg, fantasi og læring flyder sammen i ét stort eventyr.
    Men du sætter også pris på de stille stunder, hvor roen og nærværet kan mærkes helt ind i hjertekulen.
  • Du er igangsættende og får aktiviteterne til at leve, uanset om det handler om hulebyggeri, dialogisk læsning eller mælkekasse-tetris i sandkassen.
  • Du er god til at rammesætte, og du er optaget af, hvordan lege- og læringsmiljøer påvirker børns trivsel.

Stillingen i spiregruppen

Her får du, sammen med en kollega, ansvaret for at skabe den bedste afslutning på børnehavetiden.

  • Du er den, der binder sløjfen på børnenes tid i Børnenes Hus, og hjælper dem med at finde mod, selvstændighed og glæde, så de går i skole med rank ryg og tro på sig selv.
  • Du skal kunne se dig selv i de mange samtaler og det tætte samarbejde med skolen og forældrene, som vi prioriterer og værdsætter højt.

Til alle tre stillinger, værdsættes det at:

  • Du er igangsættende, og får idéer, børn og aktiviteter til at flyve, og lander dem elegant igen, for det meste i hvert fald….
  • Har faglig power, er uddannet pædagog, stolt af det, og måske sprogvejleder, fagligt fyrtårn eller har andre superkræfter.
  • Kan skabe struktur med overskud, finder muligheder i hverdagens kaos og ser kvaliteten i rutinerne
  • Er en forældresamarbejds-haj, møder forældre med åbenhed, ærlighed og et glimt i øjet
  • Trives i et professionelt fællesskab, deler, sparrer, griner og løfter sammen med dine kollegaer
  • Har mod på at udvikle praksis, med hjerte, humor og høj faglighed.

Kort sagt, du er typen, der både kan starte en spontan skattejagt, holde styr på læreplanstemaerne og stadig huske, hvor du sidst satte kaffekoppen.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads fuld af liv, latter og læring.
  • Kollegaer, der hepper, hjælper og hygger, også når vi har travlt, og det har vi tit.....
  • Børn, der hver dag inspirerer, udfordrer, krammer og charmerer dig.
  • Et hus med plads til at prøve nyt, hvor man hellere må prøve end ærgre sig.

Det praktiske

  • En fastansættelse som pædagog i vuggestuen.
  • To begivenhedsbestemte vikariater som pædagog i børnehaven. Mulighed for fastansættelse for de rette ansøgere.
  • 37 timer pr. uge, vi hører gerne hvis du drømmer om et andet timetal

Tiltrædelse 1. januar 2026, eller snarest derefter. Mulighed for fastansættelse for de rette ansøgere

Sådan søger du

Send os en ansøgning, der viser, hvem du er, fagligt og menneskeligt.

En god ansøgning er vigtig, men et besøg er endnu bedre.
Ring endelig på tlf.: 5762 7110 og lav en aftale, vi vil meget gerne møde dig.

  • Spørg efter Katrine eller Therese vedr. stillingerne i Børnehaven
  • Spørg efter Mette vedr. stillingen i vuggestuen

Vi glæder os til at møde dig.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Botilbuddet Sportsvej 6-8

Spændende og dymamisk indsats på Autismeområdet - Center for Psykiatri

Holstebro

Vi søger pr. 1. januar 2026, et antal faste medarbejdere og vikarer, gerne med viden om og erfaring i, at samarbejde med mennesker med autisme, til en indsats omkring en mand boende i egen bolig.

Stillingerne er som udgangspunkt med arbejde hver 4. weekend ved 32 timer.

Ønskes 37 timer i ugen, må der påregnes vagter i andre tilbud i Center for Psykiatri.

Stillingerne er i blandede alene vagter i hverdage fra kl. 09.30. – 16.30 og fra kl. 13.30 - 21.30.
Weekender og helligdage er der tale om 12 timers alene vagter fra kl. 09.30- 21.30.

Der er gennemsnit 1-2 aftenvagter om ugen.
Der kan forekomme justeringer i opgaven.

Opgaven
  • Indsatsen er organisatorisk forankret på botilbud for Autisme på Sportsvejene, men er fysisk placeret andets steds i Holstebro by.
  • Opgaven består i samarbejde med borgeren at yde struktureret bostøtte i eget hjem.
  • Indsatsen omfatter ADL samt aktiviteter også udenfor eget hjem.
  • Der er tale om en længerevarende og vedligeholdende indsats.
  • Der er pt. tale om en kombination af alene arbejde, hvor der er kontinuerlig sparring med kollegaer og leder, samt at indgå i samarbejde med kollegaer.
  • Der skal ved hver vagt dokumenteres i Nexus med inddragelse af nedennævnte metoder.
  • På sigt forventes det at indsatsen udvides med flere borgere.
  • Den faglige indsats tager udgangspunkt i den recovery-orienterede tilgang og i en helhedsorienteret rehabilitering med fokus på det kvalificerede hverdagsliv for den enkelte borger samt øge selvstændighed og livskvalitet.

Metoder
Vi arbejder med følgende metoder:
Værdsættende samtale, hverdagsrehabilitering, socialfærdighedstræning, Low Arousal og principperne i autismepiloten. Der vil være supervision ca. 1 gang pr. måned.

Vi forventer du kan
  • Trives med en arbejdsplads i udvikling og dermed justeringer i opgaven.
  • Arbejde i skiftende vagter dag og aften samt weekend og helligdage, og er mødestabil.
  • At du sammen med det øvrige team i indsatsen, vil være med til at sikre sikker drift, ved at være fleksibel i forbindelse med for eksempel sygdom.
  • At du i samarbejdet med borger kan arrangere forskellige aktiviteter, herunder at opsøge forskellige sociale aktiviteter.
  • Det er en fordel hvis du er fortrolig med at arbejde selvstændigt og arbejde alene i vagter, ligesom du også skal indgå i samarbejdet med kollegaer.
  • Det er godt hvis du er en god problemløser, inddragende og anerkendende i din mundtlige og skriftlige kommunikation, er positiv og inddragende også i udfordrende og omskiftelige situationer, samt kan modtage vejledning, sparring og støtte fra kollegaer og leder.
  • Det vil være hensigtsmæssigt hvis du har kørekort.

Vil du vide mere
om stillingerne er du velkommen til at kontakte funktionsleder Carina Krogh på telefon 93 54 31 73 eller på carina.krogh@holstebro.dk.

Løn og ansættelsesvilkår
ifølge gældende overenskomst samt Ny løn.

Tiltrædelse
Den 1. januar 2026.

Ansøgningsfrist
Den 24. november 2025 kl. 12.00.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

AKU-center Ejegod

Pædagoger eller SSA til vikariater på Ejegod

Frederikssund

Pædagoger eller social- og sundhedsassistent til AKU Center Frederikssund - Ejegod

Er du uddannet pædagog, social- og sundhedsassistent eller lign., og længes du efter et meningsfuldt pædagogisk arbejde med nærvær, ro og fordybelse? Så kan du være netop en af de to kolleger, vi søger til to fuldtidsvikariater på 1 år – det ene med mulighed for forlængelse. De to ledige vikariater er placeret på Ejegods hhv. Sanseværksted og i Spiren.

Ejegod er et aktivitets- og samværstilbud i Slangerup for 80 brugere med udviklingshandicap, der er tilknyttet et af i alt otte værksteder. Her tilbyder vi sociale og udviklende aktiviteter, hvor neuropædagogik, sansemotorik, struktur og alternativ supplerende kommunikation (ASK) er i fokus. Dagligdagen er præget af et stort pædagogisk engagement og tæt samarbejde, omsorgsfuldhed og humor.

Om jobbet
Både Sanseværkstedet og Spiren er for brugere med væsentlig nedsat funktionsevne, der har brug for sansestimulerende aktiviteter til at udvikle og vedligeholde deres kognitive og fysiske funktioner. Brugerne kan være kørestolsbrugere, de kan have kommunikative udfordringer og/eller være udfordret ift. at indgå i sociale relationer. Nogle har behov for støtte i alle aktiviteter og basale behov, inkl. personlig pleje, og er visiteret til 1:1 støtte, mens andre er mere selvhjulpne.

På begge værksteder har vi derfor fokus på sansestimulering, arousal-regulering, kommunikation, samvær og nærvær med den enkelte og har både indendørs aktiviteter og bruger sanserne i naturen. Samarbejde med pårørende, bosteder og handicapenheder er desuden et vigtigt element i arbejdet.

Ud over det tætte samarbejde på dit værksted, indgår du også i et pædagogisk fællesskab, der går på tværs af alle Ejegods værksteder sammen med 30 andre kollegaer. Her kommer du bl.a. til at deltage i ugentlige team- og værkstedsmøder, pædagogiske dage og fast faglig supervision – lige nu med særligt fokus på neuropædagogisk supervision – samt de sociale aktiviteter, vi har i løbet af året - såsom gallafest, jul på Ejegod og sommerfest.

Arbejdstiden ligger på hverdage i tidsrummet kl. 8:00-15:45, fredag til kl.14:00.

Om dig
Det er vigtigt, at du har en positiv, nysgerrig og anerkendende tilgang til vores brugere og drives af at skabe livskvalitet for mennesker med begrænset funktionsevne. I det hele taget søger vi engagement og gode relations- og samarbejdskompetencer, som kan bruges i den brede kontaktflade, du får.

Hvis du også har konkret erfaring og allerede kender til vores målgrupper – primært mennesker med udviklingshandicap, autisme og psykisk sårbarhed – og kender du til neuropædagogik, som er vores primære pædagogiske tilgang, er det klart en fordel.

Arbejdet indebærer ligeledes observation og dokumentation af brugerens ressourcer, kompetencer og udvikling, hvilket betyder, at du kommer til at arbejde med dokumentation og formidling af dette.

Om os
Ejegod er en del af AKU Center under Frederikssund Kommune – en mangfoldig organisation med 75 ansatte fordelt på fire matrikler, som tilbyder aktivitets- og samværstilbud §104, beskyttet beskæftigelse §103 og særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu) for mennesker med funktionsnedsættelser. Læs mere om Ejegod og AKU Center Frederikssund: https://akucenter.frederikssund.dk/

Kontakt og ansøgning
Stillingerne er på 37 timer ugentligt og omfattet af SL´s overenskomst - med tiltrædelse 1. februar 2026. Har du spørgsmål, så kontakt gerne daglig leder Malene H. Olsen på telefon 61 99 32 19, dog ikke onsdage. Du er også meget velkommen til at deltage i Åbent hus mandag 24. november kl. 16-16:30 for at høre mere. Tilmelding er ikke nødvendig.

Vi holder løbende samtaler og glæder os til at modtage din ansøgning og CV hurtigst muligt - og senest 4. december 2025. Skriv gerne i din ansøgning, om du søger vikariatet på Sanseværkstedet eller i Spiren.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordfyns Kommune

Vi mangler en kollega til et barselsvikariat i Børn og Unge – Myndighed 0–15 år

Nordfyns

Vil du gøre en forskel for udsatte børn og deres familier – og være en del af et engageret og fagligt stærkt team?
Så har vi en ledig stilling som barselsvikar i vores børneteam i Nordfyns Kommune.

Om stillingen:

  • Barselsvikariat, 37 timer om ugen
  • Tiltrædelse: 1. februar 2026 eller snarest muligt
  • Arbejdssted: Familieafdelingen, Nordfyns Kommune

Hvem er vi?

Børn og Familie er en del af Børn og Unge-området, som også omfatter KUI, Dagtilbud, Skole og PPR. Vores kerneopgave er at sikre trivsel, udvikling og uddannelse for udsatte børn og unge – i tæt samarbejde med familien og netværket.

Vi er:

  • en familieafdeling med to teamledere og en afdelingsleder
  • 13 socialrådgivere i børneteamet
  • 6 rådgivere i børnehandicapteamet
  • familieplejekonsulenter, en matchkonsulent, administrativt team m.fl.

Vi arbejder tæt sammen – både internt og med KUI, der håndterer ungesager fra 15 til 23 år.

Det tilbyder vi dig:

  • en god introduktion og mentorordning
  • et spændende og afvekslende arbejde
  • fast sagssupervision, faglig sparring og tydelig prioritering
  • metodeudvikling og højt fagligt niveau
  • et trygt arbejdsmiljø med humor og højt til loftet
  • kollegialt fællesskab og fokus på trivsel
  • arbejde i DUBU og med ICS

Hvem er du?

Vi søger en fagligt stærk, struktureret og engageret socialrådgiver, der:

  • har erfaring fra myndighedsområdet og kendskab til barnets lov
  • kan holde hovedet koldt i pressede situationer og bevare overblikket
  • er dygtig til både skriftlig og mundtlig formidling
  • har flair for netværkssamarbejde og helhedsorienterede løsninger
  • har kendskab til DUBU og ICS
  • har humor, gåpåmod og en positiv tilgang til samarbejde og mennesker
  • har kørekort og mulighed for at komme rundt selvstændigt

Løn og ansættelse

Efter gældende overenskomst og lokal løndannelse.
Vi indhenter børne- og straffeattest før ansættelse.

Har du spørgsmål?

Kontakt teamleder Mette S. Gramm på tlf. 23267897.

Ansøgning

  • Frist: 5. december 2025
  • Udvælgelse: 8. december 2025
  • Samtaler: 12. december 2025

Vi glæder os til at høre fra dig!

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling