WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.359

Rudersdal Kommune

Jobbet med de bedste kollegaer

Rudersdal

Skal du med på holdet?

Om jobbet

Da vores dygtige medhjælper skal på studie, søger vi en medhjælper i vores vuggestue, som er klar på at drage omsorg for vores allermindste i det nye år.
Du skal være klar til de alsidige opgaver som hverdagen kalder på.
Stillingen vil give dig muligheder for at afprøve dig selv i relationen til andre, og vi kan garantere, at der ikke er to ens dage.

Vi er et godt match hvis

Du har humor. Hvis du tør lave sjov og fjolle. Hvis du tør gå din egen vej, med dine kollegaer ved din side. Hvis du vil skabe en forskel for de mindste og for dine søde kollegaer.
Derudover skal du naturligvis være mødestabil.

Hvad kan du forvente af os

Vi har store respekt for hinanden, hinandens ideer og input. Vi taler godt til og med hinanden og vi er, i al beskedenhed, den bedste kollegagruppe du kunne ønske dig.
Vi er altid på pletten og klar til at være noget for børne, forældre og hinanden.
Vores sammenhold er solidt og vores faglighed er stor.

Uddannelse er en selvfølge - ikke et gode

Vi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere. Det vil sige, at du som ansat hos os kan se frem til et skræddersyet forløb, der er tilrettelagt af Københavns Professionshøjskole, hvor du rustes til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan.

Du kan også se frem til at blive tilknyttet en studiegruppe mellem undervisningsgangene, hvor du møder kollegaer fra andre børnehuse i kommunen og knytter sammenhæng mellem uddannelsen og den dagligdag, du har i børnehuset.
https://www.rudersdal.dk/blivpaedagog

Om Rudersdal Kommune

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår, ansøgning, samtale og kontakt

Startdato
2026-01-01

Stillingstype
Fuldtid (37 timer)
Ansøgningsfrist
2025-12-10

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler: Samtaler afholdes løbende

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederiksberg Kommune

Vi søger en nærværende og erfaren medhjælper, der er klar på at være med i faglige debatter, og som vil være med til at skabe en god ramme og nogle gode rutiner for vores skønne børn.

Frederiksberg

Velkommen til Rosenhavens faglige fællesskab
I Rosenhaven møder du en institution med hjerte, faglighed og fantastiske omgivelser. Vi ligger midt i Frederiksbergs grønne Rosenhave, hvor naturen danner en rolig og inspirerende ramme om børnenes hverdag. Vores hus summer af glade, nysgerrige og legende børn sammen med engagerede voksne, der danner rammen for en tryg og udviklende atmosfære.

Rosenhaven er en velfungerende institution med ca. 117 børn fordelt på syv familie-stuer, hvor børn i alderen 0-5 år er samlet. Vi tror på værdien af aldersblandede grupper, hvor børn spejler sig i hinanden og lærer på tværs af alder. Vores ca. 28 medarbejdere arbejder tæt sammen i teams, og vi har faste flyvere, som understøtter hverdagen ved sygdom, ferie og kursusdage.

Vi prioriterer børnefællesskaber, genkendelighed og struktur, og vi arbejder målrettet for at skabe trygge og meningsfulde rammer for vores børn. Vores pædagogiske tilgang er inspireret af Marte Meo, og vi arbejder ud fra et ressourceorienteret og anerkendende perspektiv. Vi fremhæver børnenes styrker og følger deres udvikling med nærvær og faglighed.

Vi søger en dygtig og erfaren medhjælper, der trives med at være medskaber af en god og meningsfuld hverdag. En medhjælper, som finder mening i at være en aktiv medspiller i et team på en stue.

Du kan forvente:

  • At blive en del af et fagligt arbejdsfællesskab med plads til både individuel og fælles udvikling
  • Faglig sparring og et tæt samarbejde med kollegaer, forældre og ledelse.
  • At bidrage aktivt til et pædagogisk velfunderet miljø, hvor børn udvikler sig i fællesskab
  • Stor indflydelse på din egen hverdag
  • Mulighed for at udvikle dine kompetencer – uanset om du er nyuddannet eller erfaren

Vi forventer, at du:

  • Møder børn, forældre og kollegaer med en anerkendende tilgang
  • Arbejder for inkluderende børnefællesskaber
  • Har fokus på pædagogisk udvikling og gode læringsmiljøer
  • Er selvreflekterende, engageret og ansvarsbevidst
  • Bidrager til en tryg og udviklende hverdag sammen med børn og kollegaer
  • Skaber positiv stemning og bringer smil med dig i hverdagen

Vi vil rigtig gerne vise dig vores skønne hus og fortælle mere om stillingen.
Katja Ebbesen Estimo, Leder – 28980803
Morten Brix Daugberg, Souschef – 28982388

Samtaler afholdes løbende.
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse i Frederiksberg Kommune indhentes børne- og straffeattest.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Haslevskolerne, Terslev Skole

Inklusionspædagog til Terslev Landsbyordning, skoleafdelingen

Faxe

Terslev Landsbyordning søger en fagligt reflekteret pædagog med blik for relationer, samarbejde og børns perspektiv.

Vi søger en uddannet pædagog – gerne med specialpædagogisk erfaring eller interesse – der vil være en aktiv del af vores lille, trygge landsbyordning. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Terslev Landsbyordning er en del af Haslevskolerne, der er en distriktsskole beliggende i Faxe Kommune. Vi prioriterer samarbejdet på tværs af matriklerne højt, blandt andet gennem fælles personalemøder, pædagogisk udvikling, fagnetværk, og sociale arrangementer. Vi er ambitiøse på børnenes vegne og er en skole, der lægger vægt på stærke fællesskaber, – et sted, hvor alle kender hinanden, og hvor relationer, tryghed og tydelige voksne danner fundamentet for børns trivsel. Vi arbejder bevidst med specialpædagogiske principper som redskaber, der virker for alle børn. Det betyder, at den anerkendende tilgang til elever, kollegaer og forældre danner udgangspunkt for skolens pædagogiske profil.

Vi tror på, at:

Børn gør det godt, når de kan.
Adfærd forstås bedst som kommunikation, og vores opgave er at skabe rammer, der gør det muligt for børn at lykkes.
Relationen er vores vigtigste pædagogiske redskab.

Derfor leder vi efter en pædagog, der kan møde børn med ro, nysgerrighed og tydelighed – og som kan indgå i et reflekteret, tværfagligt samarbejde omkring børns trivsel og udvikling.

Vi søger en pædagog, der

  • er uddannet pædagog – gerne med erfaring inden for special pædagogik, low arousal eller samarbejdsbaseret tilgang
  • arbejder relationsbaseret og mentaliserende, og kan bevare ro og overblik – også i pressede situationer
  • forstår betydningen af struktur, forudsigelighed og fleksibilitet i arbejdet med børn i fællesskaber
  • ser fællesskabet som en del af løsningen, men også tør tænke individuelt og kreativt, når et barn har brug for noget andet
  • er nysgerrig frem for dømmende, og kan reflektere over egen praksis
  • bidrager aktivt til faglig sparring og kollegial læring, så vi sammen udvikler vores fælles pædagogiske ståsted
Hos os får du

  • en arbejdsplads, hvor faglig refleksion og samarbejde prioriteres højt
  • kolleger, der arbejder ud fra et fælles pædagogisk sprog, hvor vi forstår adfærd før vi handler
  • tæt samarbejde mellem skole og SFO, så vi sikrer sammenhæng i børnenes dag
  • mulighed for at påvirke udviklingen af Terslev Landsbyordnings pædagogiske praksis
  • en kultur præget af åbenhed, tillid og faglig nysgerrighed


Vil du høre mere?

Kontakt John B. Thomasberg på tlf. 24 21 55 65 for en uforpligtende samtale om stillingen samt en aftale om et besøg på afdelingen.

Send din ansøgning via “send ansøgning” nedenfor senest d. 5. december 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.



Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Paddehatten

Vuggestuepædagog til Paddehatten

Fredensborg

Vuggestuepædagog søges – Vi søger dig der kan følge børnenes spor og skabe et trygt læringsmiljø i børnehøjde.

Vi søger en pædagog 37 timer om ugen. Vi er fleksible og åbne for at tilpasse timetal efter dit behov. Stillingen er ledig fra den 1. februar 2026 eller hurtigst muligt derefter. Vi er en del af Børnehusene Fredensborg, som du kan læse mere om her.

Vil du være med til at skabe tryghed og nærvær for de korteste ben i byen? Og vil du være en del af en vuggestue i naturskønne omgivelser og en spændende udvikling?
”Her vægter vi tid til omsorg og nærvær – også når der er travlt. Vi tror nemlig på, at trygge børn lærer mere”, fortæller daglig leder Kristine Jørgensen.

Velkommen til Vuggestuen Paddehatten.
Vi er placeret i smukke, grønne omgivelser, som vi flittigt benytter os af. Vi bruger selvfølgelig de flotte omkringliggende områder og tager afsted på ture på vores el-ladcykler til skoven, til slottet eller lignende. Vi har gode lyse lokaler indenfor og indretter de fysiske rammer, så vi har de bedst mulige læringsmiljøer.

Du får 16 dygtige kollegaer, der hver dag står på tæer for at give alle børn de bedste udviklings- og deltagelsesmuligheder via vores læringsmiljøer. På nuværende tidspunkt er der 45 børn i Paddehatten, fordelt på 5 stuer.

Vuggestue med tid til glade børn
Her er vi realistiske med, hvad vi kan nå – vores førsteprioritet er altid børnene. Vi har en legende tilgang og tror på, at rutiner og genkendelighed skaber de bedste rammer for vores børn.

”Når du møder ind om morgenen, bliver du mødt af kram fra alle stuens børn – jeg tror ikke, der er en bedre måde at starte dagen på”, slutter Kristine med et smil.

Pædagog med ben i næsen
Vi har fokus på den faglige refleksion. Når børnene sover middagslur, holder vi møder, både stuevis og på tværs af huset, hvor alle er med til at sætte den pædagogiske retning.
Udover de ugentlige stuemøder mødes vi hver måned til strategimøde fra kl. 17-19, hvor vi arbejder, ud fra Børnehusene Fredensborgs fælles Strategiplan, med refleksion, evaluering og ”Skema til handling”. Se Strategiplanen på vores hjemmeside.

Vi søger dig der:
  • er tydelig i din kommunikation, er samarbejdsdygtig, fagligt velfunderet og nysgerrig
  • har viden om eller interesse for at arbejde med udvikling af evalueringskultur
  • ikke er konfliktsky – her skal være plads til alle og til at sige fra, hvis man er uenig i noget
  • er struktureret og kan tage initiativ til og gennemføre aktiviteter for din stue og institutionen.
  • kan være nyuddannet pædagog eller kan have erfaring og er klar til at prøve nyt
”Hvis du er en voksen, der smiler, viser varme, vil aldersgruppen, vil udvikling og er nysgerrig på faglighed og klar til at udvikle egne kompetencer, så skal du søge en stilling hos os”, slutter Kristine.

Vil du vide mere?
Vi håber, at vi har vakt din interesse. Har du spørgsmål eller ønsker at blive vist rundt i huset, møde de voksne og børnene, er du velkommen til at kontakte daglig leder Kristine Jørgensen på tlf. 26 24 45 48. Du kan selvfølgelig også se mere om Paddehatten på vores hjemmeside.

Ansøgningsfrist:
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst, dine kompetencer og din erfaring.

Ansøgningsfrist
Fredag den 28. november kl. 9.00.

Ansættelsessamtaler
Holdes løbende og senest i uge 48

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Assens Kommune

Pædagog eller pædagogisk assistent til eventyrligt børnehus

Assens

Forestil dig et lille rige, hvor alle spiller en vigtig rolle. Har du lyst til at tage med på et eventyr, hvor du er med til at skabe magien i en lille, nærværende og hyggelig landsbyordning? Så læs endelig videre!

I hjertet af Salbrovad ligger en lille landsbyordning, hvor hverdagens magi skabes gennem anerkendende relationer, nysgerrighed og et stærkt fællesskab. Nu leder vi efter en ny eventyrer – en pædagog eller pædagogisk assistent – som vil være med til at skabe trygge rammer og fantastiske oplevelser for vores børn.

Det er tale om en fast stilling på 37 timer.

Om Salbrovad Landsbyordning Her finder du:

  • En børnehave med ca. 30 børn
  • En skole med ca. 100 elever – hvoraf ca. 50 går i SFO
  • En af kommunens LKT-afdelinger (Lærings- og Kvalitetsteams)
Vi værner om fleksibilitet og fællesskab. Hos os går vi langt for at skabe en hverdag, hvor både børn og voksne trives. Vi bruger medarbejdernes styrker der, hvor de giver mest mening, og vi deler viden og ressourcer på tværs af afdelinger.

Din rolle i eventyret
  • Du skal primært arbejde i børnehaven
  • Du bliver en del af et engageret team, der skaber tryghed og udvikling for børnene
Vi leder efter en helt, der:

  • Har en stærk faglighed og en anerkendende tilgang til børns udvikling
  • Er relationsstærk og kan skabe trygge, tillidsfulde bånd til børn, forældre og kolleger
  • Er reflekterende og bevidst om egen rolle i mødet med børnene
  • Har lyst til at bidrage til et pædagogisk univers, hvor leg, læring og trivsel er i centrum
  • Kan se muligheder fremfor begrænsninger og møder hverdagen med et åbent og nysgerrigt sind
Vi tilbyder dig
  • En arbejdsplads med engagerede kolleger og en kultur præget af samarbejde og udvikling
  • Tæt samarbejde i hele landsbyordningen, hvor vi hepper på hinanden og deler viden
  • Godt humør, smil og stærkt kollegaskab – vi løfter i flok
  • Mulighed for faglig sparring og kompetenceudvikling – inkl. ICDP-uddannelse i 2026
  • En børnehave, hvor vi arbejder med udgangspunkt i børns nysgerrighed og potentiale
Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der skal indhentes straffe- og børneattest, inden ansættelsen kan finde sted.

Vil du vide mere Er du klar til at tage med på rejsen? Så kom og oplev stemningen hos os! Vi giver gerne en rundvisning, så du kan få et indtryk af vores magiske hverdag.

For spørgsmål eller aftale om besøg, kontakt: Heidi Schiermer, pædagogisk afdelingsleder på tlf. 21 28 39 42

Der er ansøgningsfrist søndag den 23. november 2025. Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 27. november 2025 fra kl. 15.00.

Startdato: 1. januar 2026 eller hurtigst muligt.

Flyt til Vestfyn Overvejer du at flytte til Vestfyn? Så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.



Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Socialpædagog til Unikum Ungehjem

København

Vil du være med til at skabe udvikling og trygge rammer for udsatte og sårbare unge?

Vi søger en uddannet socialpædagog eller medarbejder med anden relevant uddannelse.

Unikum Ungehjem er en institution, fordelt på et hovedhus og tre eksterne boliger, hvor der bor 16 unge i alderen 14-18 år. Institutionen er placeret på Amager.

Vi tilbyder en unik mulighed for at blive en del af vores team, hvor du vil arbejde i et dynamisk miljø med fokus på udvikling af og støtte til udsatte og sårbare unge.

Unikum Ungehjem er en arbejdsplads med fokus på omsorg og respekt for de unge og hinanden − i en hverdag, hvor vi skaber positive oplevelser sammen.

Vi fokuserer på at hjælpe de unge med at få struktur i hverdagen gennem uddannelse, beskæftigelse, sundhed og et aktivt fritidsliv. Ligeledes har vi fokus på at støtte de unge i deres relation til familie og netværk, da det kan være en afgørende del af de unges trivsel. Vi forbereder de unge til at kunne klare sig selv og støtter dem i at udvikle kompetencer og strategier, der kan hjælpe dem i overgangen til et selvstændigt voksenliv.

Læs mere her: Om Unikum Ungehjem | Udsatte unge.

Vi tilbyder
Du bliver del af et ungehjem, som er dynamisk og omstillingsparat, og hvor der er fokus på kerneopgaven med masser af udviklingspotentiale. Dine kollegaer er en gruppe af faglige og engagerede socialpædagoger, som møder hinanden med en tilgang, der er baseret på anerkendelse, tillid og plads til forskellighed.

Vi tilbyder dig et udviklende arbejdsmiljø med mulighed for at bidrage til komplekse arbejdsopgaver. Desuden er Unikum Ungehjem en arbejdsplads med højt til loftet og fokus på medarbejdertrivsel.

Vi har tilknyttet vores egen sygeplejerske og rusmiddelbehandler samt familiebehandlere, som står til rådighed for faglig sparring og vejledning. De har alle deres daglige gang på Unikum Ungehjem og har derfor et godt kendskab til vores ungegruppe, hvilket er med til at løfte fagligheden omkring arbejdet med de unge.

Vi søger en socialpædagog, som

  • har erfaring fra lignende arbejde og/eller målgruppe
  • arbejder med stort engagement og ansvarlighed i forhold til opgaverne og ungegruppen
  • trives i arbejdet med de unge og deres familier
  • udviser selvstændighed og initiativ i rollen som kontaktpædagog for tre-fire unge
  • kan samarbejde med det øvrige team af socialpædagoger og holde fast i fælles beslutninger
  • er indstillet på døgnarbejde, skiftende arbejdstider og weekendarbejde
  • bidrager løsningsorienteret og konstruktivt med høj faglighed i udviklingen af det socialpædagogiske arbejde
  • står stærkt i konfliktsituationer i arbejdet med de unge
  • kan begå sig i en hverdag præget af krav om dokumentation og brugen af DOMUS og andre it-systemer
  • forstår, at kravet om dokumentation afspejler sig i en faglig skriftlig kommunikation til både kollegaer og samarbejdspartnere
  • har kørekort – er at foretrække, men ikke et krav
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer om ugen med dag- og aftenvagter. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst for pædagogisk personale og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter straffe- og børneattest og tager referencer i forbindelse med ansættelsen. Tiltrædelse den 1. februar 2026 eller snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Det er muligt at kontakte tilbudsleder Nadia Lundsteen på 23 81 03 40 eller afdelingsleder Mette Maschvitsz Wrem på 21 76 36 77, hvis du har spørgsmål.

Søg via linket senest onsdag den 3. december 2025
Vi afholder ansættelsessamtaler den 8. december.

Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen (SOF) i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap.

Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra den 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed.

Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 03/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sølund Bo 18

Social-/diakonpædagoger og/eller psykomotoriske terapeuter til Landsbyen Sølund Boenhed 18

Skanderborg

Vil du være med til at skabe gode og betydningsfulde liv for de mennesker, som bor i Boenhed 18 i Landsbyen Sølund? Ønsker du et arbejde med mening, hvor høj faglighed, kompetenceudvikling, indflydelse og ansvar går hånd i hånd? Så er denne stilling noget for dig

Vi søger flere kolleger, da de mennesker der bor i Boenhed 18 og i fremtiden visiteres hertil, har højere grad af kompleksitet. Det betyder vi har brug for endnu flere dygtige og engagerede kolleger.

Faste stillinger på 30-37 timer/ugentligt, med tiltrædelse pr. 1. januar 2026 eller snarest herefter. Der vil også være mulighed for ansættelse tidligere

Vi søger en kollega der
  • Kan arbejde relationelt og tæt med mennesker med lavt funktionsniveau, også i én til én relationer
  • Er refleksiv i sin pædagogiske tilgang
  • Kan arbejde med sansebearbejdning
  • Har forståelse for og viden om udviklingsniveauer og kognitive færdigheder
  • Kan arbejde ubesværet på pc og tablet/iPad. Vores IT understøttelsessystem er Cura. Vores pædagogik dokumenteres ud fra voksenudredningsmetoden (VUM)
  • Tager ansvar
  • Rummer en god portion tålmodighed
  • Kan være uhøjtidelig

Landsbyen Sølund er Danmarks største botilbud for voksne, med betydelige og varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. I Boenhed 18 bor 15 skønne mennesker i alderen 18-81 år, mennesker med kompetencer på de tidligste udviklingstrin og med forskellig livserfaring.

Boenheden er opdelt i to huse med 7 beboere i hus 17 og 8 beboere i hus 18. Du vil blive tilknyttet et af husene.

Målgruppen i Boenheden er under forandring, således vi nu håndterer mere komplekse opgaver, herunder støtte til mennesker med psykiatriske diagnoser og dobbeltdiagnoser. Derudover er det primært yngre mennesker der tilbydes lejlighed i Boenheden. Vi er derfor midt i en spændende udviklingsproces, som du som ny kollega får mulighed for aktivt at forme.

Om arbejdet og stillingerne
Et af vores vigtigste formål er, at give beboerne en tryg og meningsfuld hverdag, med håb ønsker og udvikling. Vi arbejder med afsæt i forskellige udredningsredskaber som eksempelvis livshistorier, udviklingsbeskrivelser og sanseprofiler. Fælles for beboerne er, at de har behov for megen hjælp og støtte i hverdagen, samt en høj grad af tryghed og forudsigelighed. Dette skaber vi blandt andet gennem struktur og en kærlig og omsorgsfuld kontakt til den enkelte.

Vores arbejde tager udgangspunkt i filosofien Gentle Teaching, som danner grundlaget for vores værdier og faglighed. Derfor prioriterer vi både kompetenceudvikling og et stærkt arbejdsmiljø højt. Landsbyen Sølunds formål er at give beboeren de bedste betingelser for at:
  • Opleve sig sikker og tryg
  • Opleve sig værdsat og elsket
  • Opleve kærlighed og varme til andre
  • Være engageret og inkluderet i fællesskaber

Din fremtidige arbejdsplads
  • Du vil møde erfarne, engagerede og fagligt dygtige kollegaer, med forskellig faglig baggrund (pædagoger, ergoterapeut, pædagogisk assistent, social- og sundhedsassistenter/hjælpere og uuddannede)
  • Arbejdstiderne er tilrettelagt med dag – og aftenarbejde, samt hver anden weekend og nogle helligdage.
  • I Boenhed 18 har vi medindflydelse på egen arbejdstidsplan. Vi har en kultur, hvor vi er fleksible og hjælper hinanden, så der er balance i privatliv og arbejdsliv.
  • Vi bliver løbende opkvalificeret både på det pædagogiske og sundhedsfaglige område.
  • Der vil være mulighed for faglig sparring og supervision.
  • Tværfagligt samarbejde med andre faggrupper i Landsbyen Sølund.
  • Mulighed for at være en del af faglige netværk på tværs i Landsbyen Sølund
  • Mulighed for at gøre brug af Sølunds eget motionsrum, samt Skanderborg kommunes sundhedsordning.

Du er meget velkommen til at kontakte Boenheden for yderligere oplysninger eller for aftale om besøg, kontakt assisterende leder Anette Bak Bech på telefon 20 44 92 10 / mail anette.bak.bech@skanderborg.dk eller Boenhedsleder leder Rennie Lundstrøm på telefon 30 51 59 34 / mail rennie.lundstroem@skanderborg.dk

Ansøgningsfrist
Søndag den 23. november 2025.
Samtaler afholdes efterhånden som vi modtager relevante ansøgninger.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst og efter principperne om ”Ny løn”

For yderligere information om Landsbyen Sølund og Boenhed 18 se Landsbyen Sølunds hjemmeside

Ansættelsen er betinget af, at straffeattesten er tilfredsstillende, derfor bedes du medsende din straffeattest med ansøgningen eller tage den med hvis du bliver indbudt til jobsamtale.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Fredericia Kommune

To pædagoger til Distrikt Erritsø og Fjordbakke, Daginstitutionen Lucinahaven - Barselevikariater

Fredericia

Brænder du for at skabe trivsel, gode læringsmiljøer og en spændende dag for børn i alderen fra 0–6 år?
Brænder du også for at bidrage til det gode arbejdsmiljø og den gode stemning, hvor hverdagsmagien, smil og grin giver næring til hverdagen?
Så vil vi blive meget glade for at se en ansøgning fra dig.

Vi søger to pædagoger til barselsvikariater – én til vuggestuen og én til børnehaven.

Om Lucinahaven
Lucinahaven er en kommunal integreret daginstitution for børn i alderen 0-6 år i Fredericia kommune, distrikt Erritsø-Fjordbakke. Institutionen slog dørene op for de første børn og deres familier i juli 2009. Huset har en spændende opbygning med kuber, der fordeler sig rundt om et stort fællesrum. Der er adgang til grupperummene både fra fællesrummet og fra garderoberne. Huset kan rumme op til 8 grupper, men pt. er vi to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Det har givet os mulighed for at indrette et stort krearum i det ene grupperum. 

Huset forekommer rummeligt og hyggeligt. Vi hører ofte fra forældre og andre kollegaer, at vi har meget gode fysiske forhold og der er en stor wauw effekt, når man træder ind i huset. 

Bevægelse og udelivsprofil
Rundt om hele huset har vi en stor legeplads, som er opdelt i forskellige zoner. Ude rummet tilbyder nogle helt andre former for samvær og aktiviteter, som er med til at understøtte arbejdet med bevægelse, natur, udeliv, legende læring og fællesskaber.

Den pædagogiske tilgang
Vores pædagogiske tilgang tager afsæt i en anerkendende tilgang, hvor det pædagogiske personale afstemmer sig med barnet og altid er nysgerrig på barnets hensigt.  I det kommende år deltager alt pædagogisk personale i tre kursus dage ved Tea Thyrre Sørensen, hvor alle bliver introduceret til Neuropsykologisk relationel pædagogik (NPRP) og udviklingspsykologiske udviklingslege (NPU).

Om Stillingen
For at komme i betragtning til stillingen skal du være uddannet pædagog, da du varetager primærpædagogopgaver for en børnegruppe på 15-17 børn i børnehaven. I vuggestuen vil der være 5-6 børn, som du bliver primærpædagog for. 

Derudover forventer vi, at du

  • er engageret, faglig dygtig og har en anerkendende tilgang
  • er god til at være igangsætter i forhold til alsidige aktiviteter
  • kan sætte dig i børnehøjde og lege med børnene - og samtidig være karavaneføre for en børneflok
  • er proaktiv i forældresamarbejdet og er i dialog med forældrene om deres barn
  • kan bidrage med inspiration og har kompetencer til både bevægelse og udeliv
  • er positiv og stabil og indstillet på en til tider travl og omskiftelig hverdag, når situationen kræver det
  • kan planlægge, udføre og evaluere dit pædagogiske arbejde med udgangspunkt i børnegruppen
  • kan arbejde med tværfaglige indsatser og beskrive et barns udfordringer og tilhørende handleplaner digitalt.

Vi kan bl.a. tilbyde

  • En masse frejdige børn, som glæder sig til, at du igangsætter spændende ting sammen med dem, hvor du samtidig kan være den tydelige voksen.
  • En kompetent og engageret personalegruppe, der altid er klar til at støtte og hjælpe og som gerne stiller undrende og udviklende spørgsmål. 
  • Et arbejdsmiljø der er præget af tillid og gensidig respekt, hvor glæde og et godt grin er med til at gøre stedet til et rart sted at være.
  • Udviklingsprojekter og strategier, der sætter fagligheden og udviklingen i fokus, hvor kollegial sparring og refleksion ses som nøglen til en forbedret praksis.
  • Kollegaer og samarbejdspartnere fra andre institutioner og fra Erritsø Fællesskole.

Her er et par udsagn fra personalet, hvor de har drøftet ”Hvad ser du som Lucinahavens største værdier og positive sider?

”Vi har fantastiske fysiske rammer – både inde og ude”
”Børnene er i fokus – vi skaber gode relationer”
”Vi har øje for det enkelte barn”
”Det store fællesskab – vi arbejder sammen som team”
”Vi er dygtige og faglige voksne, der arbejder i børnehøjde og er anerkendende”
”Vi kan grine sammen og vi har humor”

Har dette vagt din interesse og vil du vide mere
Kontakt Pædagogisk leder Tanja Ezra Levin tanja.levin@fredericia.dk 
Der er også mulighed for en rundvisning.

Vi anbefaler, at du læser mere om Lucinahaven på: Lucinahaven | Fredericia Kommune

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 

Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Stillingerne er tidsbegrænset og situationsbestemt idet det er barselsvikariater. I Børnehaven er vikariatet fra 1. februar 2026 til 30. juli 2026. I Vuggestuen er vikariatet 1. februar til 9. november 2026. 

I din motiverede ansøgning må du meget gerne tilkendegive, om du har præferencer til børnehaven eller vuggestuen.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, hvor det ugentlige timetal er varierende og hvor der også er timer til andet arbejde, møder med mere. 

Tiltrædelse 1. februar 2026. 

Ansættelsessamtaler
Afholdes den 8. december 2025.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
2. december 2025.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 02/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Kalder alle børnehavepædagoger til det skønneste børnehus

Aarhus

Om stillingen: 

Børnehuset Mælkevejen søger en uddannet pædagog på 37 timer med start 1/2-26 eller snarest muligt herefter, i en fast stilling til vores børnehave.

Dine kommende kolleger:

Du vil få kolleger, som er passionerede og fagligt kompetente – med et stærkt børneperspektiv. Du vil møde nogle mennesker, som arbejder åbent og ærligt med fokus på at spille hinanden gode. Vi udvikler os sammen, og vi griner sammen. Vi husker at fejre hverdagens succeser med hinanden. Vi øver os i at tale mere om det der bøvler også, da vi ser det som en fantastisk læringsmulighed.

Til at hjælpe dig godt i gang tilbyder vi:

  • mentorordning og en grundig introduktion til arbejdspladsen
  • et fagligt fællesskab hvor du har mulighed for at udvikle dine kompetencer og blive dygtigere til at løse kerneopgaven i et stærkt læringsfællesskab. 
  • faste stuemøder, personalemøder og derudover også mulighed for faglig sparring og vejledning ved behov. 
  • du kan altid stille spørgsmål og søge sparring både hos dine kolleger, men også ved din pædagogiske leder.
  • en struktureret hverdag, hvor vi prioriterer at dele børnene i mindre grupper med henblik på at skabe gode læringsmiljøer for alle børn.
  • vi har to årlige læringsdage i dagtilbuddet, hvor vi får ny viden, som vi omsætter til praksis
  • stærke værdier og et fælles fagligt sprog, hvor vi alle arbejder med en tilgang baseret på neuroaffektiv udviklingspsykologi.
  • ”Onboarding” som giver dig et uddybende indblik i dagtilbuddet og vores pædagogiske tilgang 
  • fast forberedelsestid hvor du kan fordybe dig i dine opgaver

Mere om Mælkevejen:

Mælkevejen ligger i Tilst, som er et fantastisk og mangfoldigt område. Mangfoldighed ser vi som en styrke, og vi tror på at stærke fællesskaber og følelsen af at høre til et fællesskab er centralt for børnenes udvikling og trivsel. Vi har meget hjerte for alle børn og familier, og alle børn og forældre skal føle sig velkomne og mødes med varme og omsorg.

Mælkevejen har én vuggestuegruppe og to børnehavegrupper. 

Faglige perspektiver:

Vi er optaget af at udvikle vores faglighed, således vores tilgang til børnene står på skuldrene af evidens og forskning. Vores pædagogiske afsæt er funderet i neuropsykologisk relationel pædagogik. Vi arbejder i hele Tilst dagtilbud med et aktionslæringsforløb, hvor arbejdet med tilsyn sker gennem ”Dagtilbud for alle” med vores læreplan som det fælles afsæt. Dagtilbud for alle – bredere børnefælleskaber er et tiltag i Aarhus kommune, hvor vi arbejder henimod at øge deltagelsesmulighederne for alle børn. 

Dette folder vi gerne mere ud ved en samtale eller et uforpligtende besøg inden. 

Hvad forventer vi så af dig? 

  • Du er uddannet pædagog
  • Du har et stærkt børneperspektiv, hvor du har blik for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
  • Du arbejder procesorienteret ind i det pædagogiske arbejde, hvor vi bliver i processen og taler åbent om de ting der bøvler og de succeser der opstår i fællesskabet, hvor vi alle byder ind med det vi kan.
  • du er smilende, mødestabil og har øje for både dine styrker og udfordringer. 
  • du er optaget af arbejdet med tidlig indsats og børn i udsatte positioner 
  • du kommunikerer respektfuldt med og om børn, forældre og kollegaer
  • du har erfaring med, eller stærk interesse for, specialpædagogiske tilgange i et 0-6 års perspektiv. 
  • du kan se ressourcer i en mangfoldig forældre- og børnegruppe
  • du bidrager positivt til et trygt og tillidsbaseret arbejdsmiljø 


    Løn og ansættelsesvilkår:
    Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
      
    Ugentligt timetal: 37 timer
    Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.



    Hvis du vil vide mere:
    Hvis du vil vide mere, eller har lyst til at kigge forbi til en uforpligtende snak/rundvisning, så kan du kontakte pædagogisk leder Rikke Juste på tlf.: 20354608  


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  1. december 2025
 
Vi forventer, at holde løbende samtaler
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Vorrevangskolen søger tre engagerede pædagoger til vores SFO!

Aarhus

Vi søger:

• 1 pædagog til 14 måneders barselsvikariat I 1.kl  PLUS-koncept

• 1 pædagog til fast stilling i almen SFO 3. årg. 

• 1 pædagog til fast stilling i special-SFO 4-7 kl.

Alle stillinger er på 37 timer med opstart 1. december 2025 eller hurtigst muligt derefter. Stillingerne indeholder både SFO- og undervisningstimer, og arbejdstiden ligger mellem 06.30 og 17.00.

Om SFO’en på Vorrevangskolen – “Her er højt til loftet – og sjovt at være”

Vores SFO er et trygt og traditionsrigt miljø, hvor fællesskab, faglighed og glæde går hånd i hånd. Vi afholder blandt andet vinterforestilling, sommerfest, aftenåbning og mange aktiviteter, der styrker relationer mellem børn, forældre og personale.

Vi arbejder målrettet med at understøtte børnenes potentialer – både individuelt og i fællesskaber – og søger derfor pædagoger, der brænder for relationsarbejde, refleksion og samarbejde.


Din profil:

Vi leder efter dig, som:

• Er fuld af energi, idéer og handlekraft

• Vægter samarbejde højt og tør byde ind

• Har stærk faglighed og arbejder inkluderende

• Har overblik og pædagogisk overskud – både i klassen og i SFO

• Ser helheden i børnene gennem hele skoledagen
 

Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder:

• Et stærkt, fagligt og kollegialt fællesskab

• Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel og god kultur

• En hverdag med faglig fordybelse, leg og mening

• Et spændende miljø med både almen- og specialpædagogik

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


Hvis du vil vide mere:
Kontakt Janus Lautrup, laujan@aarhus.dk for yderligere oplysninger.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  27. november 2025
 
Vi forventer, at 1. samtale finder sted 28. november 2025

Om os

 Vorrevangskolen ligger i Aarhus Nord og rummer ca. 480 elever i både almen- og specialklasser. Vores SFO har tre afdelinger:

• Filuren (0.–1. klasse)

• Basen (2.–3. klasse)

• Regnbuen (0.–7. klasse special-SFO)

Vi arbejder tæt sammen på tværs af huset – og det forventer vi også, at du har lyst til.

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling